Ofte har jeg tænkt at udstyre mig med papir og blyant, når jeg har bestemt mig for at se en tv-udsendelse af informativ karakter. Endelig blev tanken til handlilng, men det skulle vise sig, at jeg kun opfangede 9 ting. Hvad den 10. var ved jeg ikke.

Spring ikke måltider over var det første udsendelsen forholdt jeg til. Det er bedre der er noget at fordøje end ikke. Man taber sig ikke af ikke at spise morgenmad.

Dernæst tog man fat i et fænomen, som for mig slet ikke var en nyhed, nemlig at man taber sig af at spise på små tallerkener. Dette psykologiske fænomen skrev Niels Bjerre Andersen om for mange år siden. En tallerken mad er jo en tallerken mad, og er den mindre har man indtaget færre kalorier end, hvis den er stor. Tilbøjeligeheden til at øse lidt op på en stor tallerken ligger næppe i den menneskelige natur – så spis på en lille tallerken.

Så fortalte man om en skuespiller, der alle dage havde været overvægtig og som kun kunne forklare det med et lavt stofskifte, idet hun hverken syntes hun spise for meget eller var passiv, hun dyrkede motion. Det var ikke stofsiftet, der var noget i vejen med, hvilket det vist ikke ret ofte er, men derimod viste det sig, at hun ikke var bevidst om, hvad hun indtog. Når hun skulle notere hvad hun havde spist, huskede hun kun at notere ca. 1/3 af det hun faktisk havde indtaget af kalorier. Det blev oplyst, at der er en generel tilbøjelighed til at glemme ca. ½-delen af det antal kalorier der faktisk indtages i løbet af en dag. Derfor var budskabet: vær bevidst om kalorier. Eller rettere: vær bevist om alle kalorier, også de flydende i form af alkohol og sodavand m.m.m.

Hvis man gerne vil udsætte at blive sulten påny lidt længere, har det betydning hvad man spiser. Jeg forstod, at protein har den effekt, at mætte længere, og derfor var anbefalingen at øge proteinindtaget en lille smule. Der var vist især tale om at gøre det ved morgenmåltidet.

I tråd med det sidste var påstanden i næste punkt, at det er en ide at spise tyk suppe, idet også dette mætter længere. En gruppe fik almindelig mad at spise og et glas vand at drikke til. Den anden fik ganske det samme, men det hele var blended godt og grundigt og med vandet tilsat. Det kunne påvises at maven var mere fyldt hos de sidste i længere tid. Forklaringen var den enkle, at vandet i første tilfældet passerer hurtigt – i modsætning til når det indgår i suppe.

Hvis du præsenteres for to skåle med slik og det i den ene er med mange forskellige farver og det i den andet er ensfarvet, hvilken skål ville du tage nogle fra? Det ville jeg også. Skålen med de mange forskellige farver blev tømt længe før den med samme farve slik. Måske vil man være mindre tilbøjelig til at indtage for meget af noget, hvis det er lidt kedeligt, ensartet må budskabet have været.

Egenlig skulle man tro at mælkeprodukter ville øge vægten fordi der er en del fedt heri, men det viste sig at mælkeprodukter i den lettere udgave har den virkning at man udskiller mere fedt, når man spiser dem end ellers. Det er svært at forestille sig at indtagelse af fedt medfører at mindre optages – men sådan fortod jeg det.

Det er vigtigt at komme af med de fedtaflejringer der svøber sig om de indre organer og få et taljemål mindre end det kritiske. Der skal derfor brændes fedt af, hvis der er for meget. At det kan gøres medens man sover er naturligvis fortjættende, men ikke desto mindre kan det være tilfældet. En i øvrigt slank journalist havde alligevel lidt rigeligt af fedtet og han var interesseret i at gøre noget ved det fordi hans noget motionsmæssigt passive far var død af livsstilsygdomme. Journalisten blev sat til at gå på et løbebånd, der vel i dette tilfælde var et gåbånd. Han skulle gå i 1½ time med 6.5 km i timen og med en stigning på 5%. Medens dette foregik forbrændtes 19 gr. fedt, men da han kom igen dage efter viste det sig at han havde forbrændt yderligere 49 gr. fedt. Hvorfor gjorde han det medens han sov? Som jeg forstår det var hans gåtur så lang og så anstrengende at han tømte sukkerdepoterne og slog over på fedtforbrændring. Og da det varer 22 timer at genopbygge kulhydratdepoterne må forbrædringen nødvendigvis forsætte på fedtforbrænding. Meget interessant, ikke? Motion der skal have denne effekt må følgelig antages at skulle være så omfattende at skiftet fra kulhydrat- til fedtforbrændring finder sted!

Det 9. emne der behandledes var at små ændringer i livsstil bevirker forbrændring af flere kalorier. Det er bedre at bevæge sig end at sidde. Tag trappen og ikke elevatoren. Brok dig, hvis arbejdsgiveren i effektivitetens hellige navn indretter arbejdspladsen så alt er nåbart siddende. Det er meget bedre hvis man skal rejse sig for at få fat i noget der er nødvendigt.

Nået hertil var det spændende hvad det 10. emne var, men udsendelsen var slut – jeg må have været uopmærksom. Men pyt.

Konklusion må være at selv små ændringer har betydning for forbrændirngen af kalorier og dermed for vægten, ligesom psykologiske faktorer – små tallerkener – også har stor indflydelse. Samlet set er mådehold kombineret med motion vel nøglen til en fornuftig vægt. Overdrivelse fremmer overvægt, og det kan naturligvis være vanskeligt at modstå, når nu de socialt ubevidste sodavandsfabrikanter synes flaskerne skal være større og større. Kort sagt – trods alle fristelser, vaner og hvad der ellers bevirker din vægt – har du ansvaret for den. Det der indtages er en følge af dine beslutninger og ikke af et mirakel!

Hvorfor er det nu vigtigt at skrive om korrekturlæsning?

Det er det ikke kun fordi der til tider er alt for mange fejl i blogposter, men også fordi august måned er den måned hvor aftenskolernes programmer udkommer. Med fejl. Enten er disse fejl opstået ved at de enkelte kursus- eller foredragsholdere selv har skrevet teksten eller også fordi andre har gjort det. Men det ville – uanset årsagen til fejlene – være rart om nogen kunne få den ide at se materialet igennem inden det blev sendt ud til almenheden.

Hvis man ikke skulle være klar over det, så er det sådan at fejl forstyrrer nogle læsere.

Se blot her hvad man formår. Der kan naturligvis være mange flere, idet jeg læser sådanne programmer selektivt.

FOF Midtsjælland har et kursus om at valget består mellem stress og livet. Her står f.eks. “Symptomer er bl.a. Hele din krop begynder at melde fra.”, endvidere “Symptomer bl.a. Brystsmerter” og “Symptomer bl.a. Dræning af energien”.

Det kan sagtens forstås hvad der står, men hvorfor er der store bogstaver efter bl.a.? Det er vel ikke, som her, en ny sætning der begynder, men snarere en indstilling af tekstbehandlingsprogrammet Word eller et andet til at skrive store bogstaver efter punktum. De fejl skal naturligvis ikke være i teksten.

Teksten til et foredrag om “Tid til forandring” i samme katalog er til at få hoved og hale i, men det kræver arbejde.

Der står følgende:

Et foredrag for alle, som ønsker at skabe og lykkelig, “Jeg kan ikke opnå balance i mit liv”.

“Lad dette være en begyndelse. En ny port ind til det utrolige, det mulige, en ny tid, hvor alting kan ske – hvis vi altså ikke forandringer i deres liv. Hvis du vil ændre dit liv, må du ændre dine vaner og overbevisninger.

“Jeg kan ikke”, “Jeg er ikke lige så god som de andre”, “Der er ikke andre muligheder”, “Jeg kan ikke blive glad har noget imod det!”

Det er ikke ligetil at begribe, hvad der står, men lidt vedholdenhed fører på sporet. Først læses teksten uden kursiv og fremhævelser. Dernæst læses det med kursiv, og endelig læses det fremhævede, det sidste i en slags omvendt rækkefølge. Eller også var det meningen af det hele skulle stå på en anden måde.

Det burde selvsagt være fundet ved almindelig gennemgang af materialet, det her.

I et kursus om Mindfulness skrives at “Nyere videnskabelig forskning har vist sig at…”. Hvad skal det “sig” mon?

Sluttelig bemærkes at Daells Varehus i Købehavn ikke staves Dahls. Det ses i forbindelse med en udflugt til “Uptown København…”. Jeg skal i sammenhængen helt undlade at besvære mig over den nu indførte anvendelse af Uptown Købehavn og Downtown Slagelse.

Til slut blot det fromme ønske at korreturlæsning igen bliver en del af det at skrive.

Da hun passerede mig stillede jeg ganske stilfærdigt et spørgsmål, nemlig om hun ikke kunne tale lidt højere. Det var selvsagt ironisk ment, men ironien blev ikke opfattet. Tværimod vendte den unge, vrede kvinde sig om om hvæsede: “Hold din kæft din møjstodder”.

Det havde vel været meget passende at gøre, men så ved man da hvordan man opfattes. Bare det ikke var sagt til personen i den anden telefon altså!

Indtil det sker må du tage til takke med teksten af Piet Hein på Ch. Fombrauge, St. Emilion Grand Cru 1996: