Denne gevaldige problemstilling er blevet et aspekt ved finansloven for 2010, og efter flere dages forhandlinger så det forleden ud til der var nået en løsning.

Denne løsning synes imidlertid at være præget af en sådan sproglig uklarhed, at der både er basis for at sige man har indgået et kompromis og sygehuset skal placeres på mark 1, og også at man ikke har indgået et kompromis, selv om det kaldes sådan, som indebærer at det ikke skal.

Som jeg forstod den afgørende tekst, da Thulesen Dahl læste den op i TV forleden, er det meningen at sygehuset skal placeres på den første lokalitet, hvis der inden juni 2010 er fundet en løsning på den utryghed placeringen kan skabt for nogle fjernereboende, kommende patienter.

Efterfølgende siger nogle politikere at sygehuset ifølge aftalen skal ligge det første sted. Andre at det ikke er besluttet.

Naturligvis er det ikke besluttet. Det er fordi der slet ikke er indgået et kompromis. Der er stadig en konflikt, men den er udsat til juni 2010.

Grunden er den enkle, at det ubesværet til den tid kan siges at den tryghed, der skal etableres, ikke anerkendes som værende etableret med de løsningsmåder der er udarbejdet. Så er man lige vidt og kan skændes videre om emnet.

Det er ikke altid let at kalde en spade for en spade i politik, men der er ingen grund til at kalde en uafsluttet konflikt for et kompromis, idet kompromisset ville have afsluttet konflikten. Hvilket formål skulle kompromisser ellers tjene?

No related posts.

Med jævne mellemrum ser man, når danske bilister skal parkere, at det er blevet vældig moderne at parkere skødesløst eller arrogant (som man nu ser på det), idet det ikke er tilstrækkeligt med en enkelt parkeringplads. Det er bedre med to. Det tages ikke så nøje, at andre også gerne skulle kunne komme af med bilen – i vor morderne, egoistiske tidsalderer er det nok man selv kan. Sådan da.

Det mest spektakulære eksempel på arrogant parkering overværedes på en rasteplads i Tykland i sommer, på vej på ferie i Østrig.

To store Audier kom drønende og parkerede på tværs af 3 parkeringpladser, ud steg en masse mennesker, der skulle på toilettet og holde rygepause. Det er der vel ikke så meget at sige til, bortset fra at det åbenbart og hensynsløst var nødvendigt at anvende 3 parkeringspladser lige ud for toiletterne. Og ikke nok med det, parkeringspladserne var såmænd handicapparkeringspladser. Den bagatel kunne “arroganterne” naturligvis ikke lade sig anfægte af, de skulle nemlig til og have plads.

At der var tale om tyskere af anden etnisk herkomst er en ærgerlig anden bagatel, idet jeg nødig vil lyde fordomsfuld.

No related posts.

Det er et psykisk fænomen, der giver sig et kropsligt eller somatisk udslag. Eller et kropsligt fænomen, der har en psykisk baggrund.

Grunden til, at jeg skriver en smule om dette lige nu, skal ses i sammenhæng med, at DR2 viser en længere serie om 2. verdenskrig set med amerikanske øjne. Det er en meget interessant og følelsmæssigt stærk udsendelsesrække, fordi den tager udgangspunkt i personer fra 4 bestemte byer, hvorved krigens grufulde menneskelige aspekt viser sig med al ønskelig tydelighed.

En af personerne, Quentin Aanenson, var pilot under krigen. Han var med ved invasionen i Normandiet, og fløj efterfølgende en række togter over Frankrig, hvor han fik ram på forskellige mål.

En dag ramte han en lastbil, der var fuld af tyske soldater på ladet, og han kunne se hvorledes kropsdele fløj gennem luften. Det skulle vise sig at være en ualmindelig stærk oplevelse for piloten.

Det var det fordi han umiddelbart efterfølgende opdagede, at han ikke kunne bruge højre hånd. Den han havde skudt med. Han måtte følgelig bruge venstre hånd til at betjene flyets styrepind med, hvilket gik godt på vejen tilbage til England.

Piloten tilføjede til disse oplysninger, at han efter krigen havde mareridt, og når han havde haft sådanne, kunne hans hustru se det om morgenen, idet hun da altid serverede morgenkaffen, så han kunne tage den med venstre hånd. For den højre kunne ikke bruges.

Her var således tale om en psykosomatisk reaktion, der direkte var knyttet til såvel begiveheden som de efterfølgende mareridt.

Egentlig er det ikke så vanskeligt at forstå, at man kan reagere som han gjorde, den gode pilot.

No related posts.

Netop i dag var det ualmindeligt tydeligt, at jeg var kommet i en kø med en udpræget langsommelig medarbejder. Hun rubbede så at sige ikke neglene, men sørgede for at alle bevægelser var i et ensartet slowmotion-tempo. Det er sikkert godt for hende, stress og jag kommer næppe til at præge hende, og det må naturligvis værdsættes. Der er ingen grund til at medarbejdere skal slide sig selv op fordi tempokravet er for stort – som det er i rengøringsbranchen, hvor kadancen er 130, jvf. en radiodebat g.d.

Medens jeg stod dér og afventede at det blev min tur, kom jeg til at tænke på gamle dage. Dengang boede jeg i Hvidovre. På torvet lå en fremragende bager. Her kunne man købe et beskedent udvalg af morgenbrød. Der var to der ekspederede. Den ene var dobbelt så hurtig som den anden, og det vidste kunderne godt. Resultatet var at den ene kø var dobbelt så lang som den anden.

Sådan en god viden har man ikke nødvendigvis i et supermarked nu om stunder.

I de nævnte tilfælde er der en sammenhæng mellem det personlige tempo, som man vel i en eller anden grad er født med, og arbejdstempoet, men mon ikke man kunne bede de langsomste om at øge arbejdstempoet bare en lille smule – eller… Hvad synes du?

No related posts.

Jeg er faldet over Leadership by Experience, lederskab ved erfaring. Hvis du husker Luftkaptajn Sullenberger, der nødlandede sit fly uden motorkraft på Hudson River, er du måske også klar over han har skrevet en bog en begivenheden. Et interview med ham følger nederst. Heri siger han, at hans lederskab i den givne situation var en følge af alle de erfaringer herom han havde samlet livet igennem. Disse elementer var sat ind på hans lederskabskonto, og – som han bemærker – var der balance på kontoen hin kolde dag sidste vinter.

Lyt lidt til denne rolige og afbalancerede mand:

No related posts.

Det er muligt det gør en forskel om man siger: tjen penge på nettet, online indtjening, tjen penge online osv., men det fundamentale er at finde ud af, hvad man gør – i det små eller i det store. For mig er det i det små, og det er OK.

Som fortalt inspirerede hæftet “Tjen penge på nettet” mig. Det kan være dette er nok for nogle, men måske er det en ide at søge videre.

Der er muligheder på dansk og på udenlandsk, dvs. engelsk. Og der er mange. Faktisk må man vel sige at der er uendelige muligheder for information – og det er selvsagt et problem med mindre man udvælger skrapt.

Kort efter jeg var begyndt på at realisere tanken om at tjene penge på nettet, begyndte Britt Malka sit Quicksilverkursus, der nu er blevet til en billigere e-bog – Quicksilver.

Det meldte jeg mig selvfølgelig til og betalte en lille sum pr. måned – og fik over tid over 100 lektioner. Nogle af disse fulgte jeg, andre nåede jeg ikke at gøre noget ved – og tænkte at dem måtte jeg vende tilbage til. Det sker sikkert også en dag, idet den i kurset fremlagte proces er vigtig at have for øje.

Vil du være med og få den ene mail med handlemuligheder efter den anden er det Quicksilver-kurset du skal begynde på – og, hvis systemet ellers virker, vil jeg få en eller anden belønning for at du netop har valgt det fra denne side. Det er ikke det værste man kan komme ud for, men det er ikke lykkedes i noget særligt omfang for mig.

Søger man information om at tjene penge online, støder man sandsynligvis på Henrik Blunck, der gør en indsats for at informere om hvad man kan gøre. Han har ofte inspirerende ideer på sine blogs, og så har han skrevet en hel e-bog om emnet: Tjen penge online. Køb endelig den og bliv klogere. Jeg får ikke penge på kontoen ved at anbefale e-bogen, men du vil til gengæld få informationer der gør dig klogere.

Endelig vil jeg nævne en e-bog af Martin Bengaard: E-business. Sådan kommer du i gang uden omkostninger! Hans gode udgangspunkt var, at det ikke kunne være en god ide at købe sig fattig i alskens produkter om at tjene penge på nettet, men at det måtte kunne gøres ved at anvende de gratis informationer, der er tilgængelige.

Som tænkt så gjort – og det resulterede i en e-bog, der selvfølgelig ikke er gratis, men som ej heller koster så meget – og som også er god at få forstand af. Jeg synes imidlertid ikke lige nu at kunne finde et link til bogen på nettet.

I tidens løb har jeg købt for mange produkter på nettet som jeg ikke har brugt. Det er jeg holdt op med. Det skete den dag jeg læste et eller andet om netop denne informationsoverbelastning, som er velkendt. Jeg husker ikke hvem der skrev om det, men budskabet var klokkerent: Hold op med at købe mere før du har fundet ud af om det du har købt virker for dig.

Med andre ord: har du købt noget materiale om at tjene penge på nettet, så brug det eller smid det væk. Sæt dig ind i og sæt gang i en ting ad gangen. Virker det er det godt. Virker det ikke er det godt. I sidste tilfælde er der ikke grund til at bruge mere tid på det – men sørg for at finde ud af om det virker for dig, når du nu har købt det.

Du vil på et tidspunkt finde frem til forskellige blogs om at tjene penge på nettet. En af dem jeg til stadighed vender tilbage til er af Mikael Rieck: The Ant Philosophy (på dansk).

Related posts:

1. Hyldest til Britt Malka Hvorfor i alverden en sådan overskrift? Det er meget enkelt....

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Lørdagens indkøbstur gik bl.a. til Rema1000, hvor et hvidkålshovede kostede mindre end en €, nemlig kr. 7.-. Det er billigt, må man sige – især når man ved vejning af det erfarer, at man for disse 7 kr. får 4 kilo kål. Heldigvis skrumper det lidt, når det tilberedes – men spises det råt, har man en god portion mad for få kroner.

Grunden til jeg skriver dette skal ses i sammenhæng med det i nabosupermarkedet indkøbte græskarkernefilonebrød (som smagte godt). Det kostede den nette sum af 26 kroner. For denne pris kunne du få 15 kg. hvidkål.

Psykologisk set kan jeg bedst lide at købe hvidkål – og jeg har da også tidligere taget et billede af et sådant:

Hvidkålshoved

1. VVS-priser Når de forskellige mekaniske mekanismer i toiletter ikke helt virker...

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Det er meget enkelt. For to år siden vidste jeg intet om at blogge og heller intet om at tjene penge på nettet.

Men…

Jeg købte et lille hæfte, “Tjen penge på nettet” af Britt Malka. Dette lille hæfte læste jeg i september 2007, og – som jeg har skrevet tidligere – fattede jeg intet af hvad jeg læste. Da der var gået lidt tid tænkte jeg, at jeg heller måtte begynde forfra – og gøre som der stod.

Det gjorde jeg så (mere eller mindre) og min første blog blev en realitet i november 2007. Siden er det blevet til (alt for) mange. Nogle må vente på bedre tider, andre fungerer og blogologi er blevet et interessant fagområde.

Jeg skal ikke påstå jeg har tjent mange penge. Det skyldes sikkert, at jeg ikke hele tiden har gjort som jeg skulle – eller forklaringen er en anden. Det gør ikke så meget, idet jeg har forstået at vedholdenhed i dette gebet er et nøglebegreb. Og der er meget at lære endnu.

Faktisk tjener jeg nu penge hver dag. I begyndelsen skete det nogle få dage om måneden, men sådan er det ikke længere. Det er ikke blevet til den store omsætning endnu, måske bliver det heller aldrig sådan, men lidt har også ret. Inden der er gået et år til vil omsætningen være 5-cifret.

Det er en direkte følge af Britt’s og mange andres inspiration, men udgangspunktet var det lille hæfte, og derfor denne hyldest til denne danske kvinde i Frankrig, der af nød lærte sig at tjene penge på nettet. Hurra for det.

Du kan formentlig have lige så meget fornøjelse af Quicksilver e-bogen om at tjene penge på nettet, som jeg havde af det tilsvarende kursus, som nu er ophørt og erstattet af den billigere bog. Jeg har for længst tjent det ind.

I den kommende tid regner jeg med at skrive lidt mere om mine erfaringer – og hvad jeg særligt husker, som har haft betydning og som vil få betydning fremover.

Related posts:

1. Online indtjening Som beskrevet for et par dage siden da jeg hyllede...

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Naturligvis skal der også udføres arbejde i løbet af arbejdsdagen – og vel helst nogenlunde svarende til hvad man får løn for.

Helt naturligt er det måske ikke. I det mindste ikke i Hillerød.

Ikke, hvis man skal tro kommunaldirektøren, der i nyhederne ytrer, at kaffepausekulturen er lige vel omfattende. Han siger, at når medarbederne møder om morgenen, henter de kaffe, men begynder ikke at arbejde, idet de lige skal klare verdenssituationen med kollegerne, og det varer mageligt ½ time.

Det var da ellers en grusom salve. Tænk på de stakkels overbebyrdede medarbejdere.

Og her går man ved indgangen til pensionisttilværelsen og tænker, at kravene på arbejdsmarkedet har budt på øget effektivitet i de senere mange år, men det er måske en skrøne?

Det er måske snarere sådan, at pausekulturen er en hævdvunden rettighed det ikke er let at slippe af med.

Bemærkningerne i nyhederne gav anledning til en tilbagetanke til det første kursus jeg nogensinde holdt på et plejehjem. Det var i 1980erne. Jeg husker ikke hvad emnet var, men mon ikke det har drejet sig om holdningen til arbejdet, effektivitet og lignende. Thi på et eller andet tidspunkt må jeg have sagt noget der var aldeles provokerende for en medarbejder, idet hun for op som trold af en æske og sagde: “Så må vi have flere ressourcer”. Det kunne jeg ikke rigtig gøre noget ved, men det er vist ikke første gang der er henvist til behovet for mere mandskab.

Mere interessant var det at en medarbejder i den efterfølgende kaffepause (hvilket er en kursusnødvendighed) kom og sagde, at jeg måtte være klar over, at reaktionen var en følge af, at medarbejderne ikke var til sinds at opgive deres pauser på 3 timer om dagen.

Det kan jeg da godt forstå, men hvad går det egentlig ud på? Hvis du kan tydeliggøre fænomenet kaffepausekultur, er kommentarer mere end velkomne.

No related posts.

Forudseenhed er klart nok ikke det værste at have. Uforudseenhed kan volde besvær.

Årsagen til disse bemærkninger knytter sig til indkøb af en usamlet indretning i Bilka her til morgen. Indretningen var 121 cm høj og ikke særlig bred, og naturligvis forudså jeg at vi kunne have den usamlet i vores bil, hvor bagsæderne ikke kan lægges ned – borset fra at et hul på størrelse med armlænet kan åbnes.

Da vi endelig fandt frem til Bilkas vareudlevering i Ishøj og den unge mand kom med det indkøbte på en større vogn, blev vi noget overraskede over at se en lang, smal pakke og ikke en kortere og lidt mere firkantet som forudset.

Pakken kunne ikke komme igennem hullet i bagsædet og den kunne ikke ligge på bagsædet.

Men den kunne ligge efter en slags diagonal, som kunne etableres ved at åbne modsatte dør og skubbe pakken lidt ud – og op i den nærmeste side.

Og således fik vi det 121 cm. høje skoskab hjem i en pakke der var ca. 160cm. lang.

Det var ganske udforudset – men man har vel optimeret rummålet, her var det hele pakket sammen på 0.0568 kubikmeter.

Læringen er: spørg altid i Bilka hvoredes pakken er. Det er knapt så nødvendigt i IKEA, hvor man selv plukker pakkerne.

Related posts:

1. Julepsykologi 23 ekstra – om skuffelse At få julegaver kan medføre skuffelse. Man har en forestilling...

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.