We're stage diving

Nye blogs

2012-10-21T23:18:00.002+02:00

kære læsere (hvis der er nogen)

som i nok har bemærket er denne blog ikke længere aktiv.
vi har begge to lavet nye individuelle blogge som det ville glæde os hvis i lagde et smut forbi.
det har været sjovt at skrive denne blog, og dele vores musiksmag med jer.

fred ud

http://annabrynskov.blogspot.com/
lifetarget.tumblr.com

Music of the "week" #7 – The Impossible Game, Phoenix og andre

2011-07-04T20:02:00.017+02:00

"Music of the week" ... Måske skulle vi finde et nyt navn, det er jo ikke ligefrem fordi, at der udkommer sådan et opslag en gang om ugen. Nå. Fin titel. Vi beholder den. Her kommer nogle sange, jeg hører lige for tiden – i denne sommeruge.

Af Anna

Phoenix – Lisztomania

Jeg synes, det er en rar sommersang. Jeg hørte den en del sidste sommer (som jeg tilbragte den hele af i USA). Sangen udkom dog et år tidligere, d. 25. maj 2009, på albummet "Wolfgang Amadeus Phoenix". De er franskmænd, og lige præcis Lisztomania har været brugt i trailere til både Alice In Wonderland og Valentine's Day (0:33).

Bassisten fra Phoenix

Kid2Will – Fire Aura (The Impossible Game Soundtrack)

Soundtrack til Xbox Live indie-spillet The Impossible Game. Soundtracket er en blanding af Tetris, Zelda og Crash Bandicoot – mega stress og så drum'n'bass-ish; næsten jumpstyle. Jeg kan altid genkende introen (altså de første 3 sek. af sangen, hvor der bare er bas/tromme-slag). Jeg synes tit, man kan kende små underlige umelodiske passager i sange – fx har jeg fundet små Gorillaz-agtige skrattener på Pink Floyds "Dark Side Of The Moon". Synes egentlig, sangen er ret sjov. Ligesom jeg også godt kan lide Tetris-sangen. Skørt.

LMFAO – Party Rock Anthem

EVERYDAY I'M SHUFFLIN'. Et af årets store sommmerhits. Laughing My Fucking Ass Off – opfindsomt navn! Pop, en sang alle (på min alder) kender og kan danse til. Jeg synes også, den er ok af en summer-party-song-alle-kan-lytte-til-sang at være (den er i hvert fald bedre end Sak Noels ”Loca People” – "wtf?". Men jeg foretrækker stadig Impossible Game-soundtracket frem for dem begge). Da Party Rock Anthem har rundet de 10.000.000 veiws på youtube, har de lavet en akustisk udgave til youtube. Den er meget hyggelig.

Daft Punk – Da Funk

Har altid været en af de bedste af franske Daft Punks sange. Den lidt club-agtige stemning: En celebrity ankommer til en klub, kommer ind og fester så igennem all night long. Og selvfølgelig er det sommer i min forestilling om den her celeb. Filmen er godt nok lidt det modsatte.

I 8. klasse lavede jeg projektopgave om stalking (don't ask me why), hvor vores ”kreative produkt” var to film, der viste eksempler på stalking, og den ene af filmene havde Da Funk som soundtrack. Du kan se den her: Stalking på café.

The Drums – se ham, der lige har været på Cambridge :P

The Drums – Let's Go Surfing

Den ultimative USA-sommersang. Eller måske ikke. Lyden er bare meget … USA! Og så vil de jo gerne ud at surfe (selvom det tit lyder, som om de synger "I wanna go shopping". Hmm). Bandet er fra hyggelige Brooklyn (ligesom Grizzly Bear) i New York, og sangen kommer fra deres EP ”Summertime!”, så det er vel ganske fint, jeg forbinder den med sommer.

When Saints Go Machine – Konkylie

2011-07-03T19:00:00.000+02:00

Af Anna

Hvordan skal jeg dog indlede min fortælling om den eventyrlige rejse, jeg har været på gennem When Saints Go Machines nye album? Konkylie hedder det, og det udkom d. 18. maj i år. For et par år siden udgav de albummet "Ten Makes A Face", og det er tydeligt, at de har rykket sig meget siden, og at de har prøvet at bevæge sig nye og mere eksperimenterende veje på "Konkylie".

Forleden sad jeg nede i byen og lyttede til musikken, mens jeg ventede på min bus, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor kedelig en verden, folk omkring mig befandt sig i lige nu, hvorimod jeg selv var langt, langt væk i en fantastisk verden af melodi og toner.

Hele albummet foregår andetsteds, som er det hele en film. Man bliver slynget ind i åbnings-nummeret Konkylie, og jeg kan ikke lade være med at tænke på det som Lucy, der pludselig kommer ind i den helt anden verden, Narnia, gennem klædeskabet. Først er man lidt forvirret, men langsomt opstår noget spændende, anslags-agtigt, og det er som om Nikolaj Vonsild prædiker for os (og misforstå mig nu ikke; jeg er ateist, og parallellerne til religion vælger jeg, fordi musikken på mange måder virker utrolig eller bare ubeskrivelig). Jeg synes på mange måder, denne plade er meget mere tænkende og bevidsthedsudvidende end den gamle mere dansable. I mange af numrene glider Nikolajs fine stemme – som står i kontrast til den instrumentale, ofte dybere lyd – frem og tilbage og ligesom guider os gennem denne underlige verden, hvor instrumenterne omkranser det hele, som er de dyrene, bjergene, træerne og de andre væsner i eventyrverdenen.

Man kan selvfølgelig også finde When Saints' poppede kendetegn rigtig mange steder på albummet. Ofte starter et nummer også på én måde og udvikler sig så til noget andet, som fx i "Church and Law" (som de har spillet rigtig vildt live), og hvori det poppede beat også kommer til udtryk. Der er også både dubstep-lignende elementer og en sjov klimbrende lyd, der tegner melodierne i mange af numrene.

When Saints berører en masse forskellige temaer, skaber intense stemninger og befinder sig på en måde i en "alt kan ske"-verden – fra ubådsfølelser i "Chestnut" til Lykke Li-drums i "On The Move" og nærmest afrikansk-agtig stemning i "Jet”. Den sang jeg finder ret seriøs i den forstand, at den virker moden og minder mig om de koncerter, jeg er kommet til, hvor jeg måske har ligget lidt under gennemsnitsalderen, hvor folk bare har festet igennem til "voksen-agtig" musik. Sådan en sang er den! Og så "Kelly", tilbage til de lidt yngre (mig, piv) "First times Kelly kissed a boy" – klart mest poppede og 'mainstreamy' sang på pladen (hvis ikke det er halvkedelige ”Terminal 1”, hvis omkvæd musikerne tilsyneladende selv er ret stolte over) uden at være mainstream, bare catchy. ”Kelly” skaber god kontrast, så pladen samlet set virker varieret, selvom nogle af sangene godt kan minde om hinanden på nogen måder.

Der er en personlig historie i alle sangene, men "Add Ends", som egentlig virker enormt 'happy ending'-agtig (man kan næsten se Maria løbe ud over de levende bakker i The Sound Of Music) handler om Nikolajs fars død. Underligt. Sangen har en brat slutning – man falder pludselig ud af trancen, kommer i tanke om, at man (også) har en ægte krop, og man er tilbage i den virkelige verden – som netop vågnet af en fjern drøm.

Flere af sangene minder mig om Super Mario Galaxy eller en eller anden børnefilm, hvor folk løber og har det sjovt. Modsat er rigtig mange af numrene på pladen præget af en tung melankoli, og jeg kan ikke bare sætte den her cd på, ligegyldigt hvilket humør jeg er i.

Men når jeg går på gaderne inde i Århus, kan jeg godt lide at føle, jeg ved mere om universet end de andre, jeg deler atmosfære med, og cd'en er gennemført, moden og jeg vil anbefale den – måske er det endda muligt at erstatte euforiserende stoffer med cd'en.

Eksterne links:

Stiftens anmeldelse af albummet

Unertoners anmeldelse af albummet

Gaffas anmeldelse af albummet

Soundvenues anmeldelse af albummet

Sommerferie-slumren

2011-06-29T22:07:00.004+02:00

Ja, vi tager det tydeligvis stille og roligt her på bloggen ... Det er ved at være et stykke tid siden, vi har skrevet herinde. Det skal vi nok lave om på! ;-)

Så vidt jeg læser, kommer der ikke de vilde koncerter i løbet af sommeren, og i det hele taget slumrer det for tiden en anelse i musik-verdnen (det er ellers spændende med Bon Ivers nye album). På Roskilde Festival, som lige nu varmer op til i morgen, hvor festivalpladsen med de syv scener åbner, er der fx heller ikke ét stort hovednavn i år (men jeg er stadig rigtig ked af, at jeg ikke skal med i år :( ...).

Der er masser af updates at finde omkring festivalen, og jeg er lige stødt på denne blog: http://rasmuswengkarlsen.dk/blogging/. Det er en fotograf, og han fotograferer især en mas-se musikere – jeg faldt over ham, fordi jeg lige "stalkede" Electrojuice (som ikke rigtig kommer til at lave musik længere, da de begge tager til udlandet efter sommerferien efter at have afsluttet 1. g, skriver Soundvenue), dem har han nemlig også fotograferet. Han tager en masse billeder på festivalen i år (gjorde også sidste år) – både af publikum og af musikerne.

Electrojuice. Af Rasmus Weng

Håber I nyder sommeren! Glæder mig til at nyde Regnen i morgen.

NorthSide

2011-06-16T11:38:00.019+02:00

Her er nogle billeder og videoer af artisterne fra NorthSide festival:

The Rumour Said Fire – Passion:

Band of Horses – No One's Gonna Love You:

Band of Horses – Is There a Ghost:

Billeder fra festivalen:

NorthSide!!!

2011-06-10T20:28:00.012+02:00

Af Johannes K.

NorthSide festival har længe ladet vente på sig, men i morgen går det løs! Det bliver så nice, to hele dage sprængfyldt af god musik. Dette år er anden gang NorthSide afholdes, og i år har de formået at bringe mange internationale og fede kunstnere til festivalen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til festivalen i morgen.

Kunstnerne

Vinnie Who 28. maj - Stakladen, Studenterhuset Aarhus

2011-06-09T21:12:00.007+02:00

Af Anna & Johannes

Lørdag nat den 28./29. maj spillede Vinnie Who koncert i Stakladen. Det blev kaldt et afterparty til Spot-festivalen, og det levede det i den grad også op til at være. Koncerten startede først lidt i to, og selvom vi var kommet klokken 12, ventede vi gladeligt på at se den vilde discoprins!

Mr. Fish

Klokken lidt i et spillede opvarmningsbandet Mr. Fish, som består af forsangeren fra Zeitgeist Martin Emil Zeppelin og dj Emil Vissing, sin første koncert nogensinde. Én gang skal jo være den første, og det lød endda ret fedt. Et af deres numre mindede en del om noget, som Vinnie Who kunne have lavet, så det var fedt valgt, at Mr. Fish skulle opvarme til Vinnie Who.

Endelig – klokken lidt i to – kom et lystigt crew vadende ind på scenen (deriblandt et udstoppet egern) og bagerst smøg sig en ydmyg forsanger hen mod mikrofonen. De lagde ud med to hits; Remedy og Killer Bee. Så var festen sat i gang, og Niels spadserede hjemmevant rundt mellem sine egentlig ret mange medmusikanter. Der har altid været lidt mystik om, hvem det egentlig er, "Vinnie Who" består af, men på scenen oplevede vi altså: en guitarist, bassist, trommeslager, to pianister (på keyboards), to kvinder der sang backing vocal og så hovedikon og forsanger: Niels Bagge. Og også deres udstoppede egern, som de både tog ud og med ind igen, da de kom og spillede et brølende ekstranummer.

Guitaristen i Vinnie Who

Alt i alt var det bare en helt fantastisk koncert, og Niels og hans scene-venner holdt hele aftenen en hyggelig stemning i gang. Da der var et helt nummer uden bas, tog de det alle med et smil, og Niels fortalte med et smil audiencet, at "nu får vi vist også bas på næste nummer".

Dagen efter kunne os, der er fan af bandet på Facebook, læse, at den crowd surfing Niels fik kastet sig ud i den nat, var den først i hele hans karriere – og dertil havde han haft en fed weekend, ligesom os.

DET VAR SÅ VILDT!!! – Naja, Johannes og Anna. :-)

Music of the week #6 - Flødeklinikken, When Saints Go Machine mf.

2011-05-23T21:20:00.021+02:00

Af Johannes Kroustrup

Comptine D'un Autre Été: L'après Midi - Yann Tiersen
Et soundtrack fra filmen: Amélie, hvilket jeg opdagede her forleden, da soundtracket også optræder i filmen Goodbye Lenin, som jeg havde den glæde at opleve i Øst for Paradis, med rundtur og historiske anekdoter. Nummeret er et klassisk stykke, med klaver som det eneste instrument. Det er skønt at høre en lidt anden musikgenre engang imellem.

Loving You Is Killing Me - Aloe Blacc

Aloe Blacc er ved at have været i musikbrancen i lang tid, men jeg har først nu fået mine øjne op for ham. Han har en god soul/R&B klang, og minder mig lidt om Stevie Wonder, men er dog også helt sin egen. Aloe Blacc har også lavet nummeret "I Need a Dollar", som også er rigtig godt og lidt mere kendt. Dette nummer er fra hans nyeste plade "Good Things"

Piger Med Pistoler - Flødeklinikken

Er Flødeklinikkens første single fra deres nye album som udkommer til efteråret. Før denne single, og deres nye plade, så har de været lidt underground, men det virker som om, at de er ved at nå længere ud end de har gjort før. Flødeklinikken er en aarhusiansk gruppe, som samler en masse stilarter, og mixer det til deres helt egen stil af catchy poprytmer og rap. Nummeret her, er lidt mere poppet end normalt, altså med mindre rap. Men i mine øre lyder nummeret stadig rigtig godt.

Kelly - When Saints Go Machine

Konkylie - When Saints Go Machine

Fra When Saints Go Machines nye album "Konkylie", hvis du kan lide den her sang bør du også tage et kik på deres gamle album "Ten Makes a Face", som også indeholder nogle rigtig gode sange. When Saints Go Machines er et forholdsvis nyt band, som spiller nogle gode elektroniske toner. Musikken er mærkelig melankolsk og det giver, sammen med forsangerens helt specielle stemme, en rigtig god lyd.

Don't Sit Down 'Cause I've Moved Your Chair - Arctic Monkeys

Det er noget øv, at Arctic Monkeys har skiftet deres bekendte rammer ud med nogle mere rockede nogen end før. Arctic Monkeys, synes jeg, har fået en hel ny lyd, som ikke længere er den brittiske indierock (som virkelig virkelig var god). Det her nummer lyder som et langsomt Arctic Monkeys band, blandet med Queens of the Stoneage.

Det kan også være at det er en god udskiftning, men nu må tiden vise.

Music of the week #5 Austra, Best Coast

2011-05-15T17:53:00.017+02:00

Af Anna B.

Adult Goth – Gang Gang Dance

Mærkeligt musik, måske. Synthesized melankoli. Bandet kommer fra New York og udgav d. 10. maj deres femte studiealbum ”Eye Contact”. Albummet i sig selv er meget gennemført, og det har også fået fine anmeldelser på Pitchfork. Jeg kan specielt godt lide den her sang. Siden 2001 har de været et band, men først i 2008 begyndte folk rigtigt at opdage dem. De spiller på Lille Vega d. 23. maj, så det kunne være, man lige skulle smutte forbi – hvis man bor i den del af landet …

Best Coast

Boyfriend – Best Coast

Hørte om dem fra min evigt inspirerende veninde ;-) Genren kaldes surf pop, og det her nummer er både fedt og så vist nok blevet brugt til sound-tracket i tv-serien ”Skins”, som handler en masse om stoffer, hvilket mange af Best Coasts numre også gør. De kommer fra Los Angeles og spiller i Århus på Train tirsdag d. 23. august – det kunne virkelig være fedt at høre dem!

The Mole (Trentemøller-remix) – Chimes and Bells

Det er egentlig ved at være et stykke tid siden, den kom ud, men det er først nu, jeg rigtigt har fået øjnene op for den. Jeg har deres lp, som jeg købte til deres koncert på Atlas d. 2. april, og den er virkelig også god. Trentemøllers præg på nummeret giver det lige et twist, og jeg synes, det har givet nummeret en ny dimension, og det er fedt, jeg synes nemlig lidt for tit, at remixes ødelægger nummeret. Lige for tiden chiller Chimes and Bells' frontfigur Cæcilie Trier i Los Angeles, hvor hun arbejder på musik i sin anden musikgruppe Choir of Young Believers.

Killer Bee – Vinnie Who

Dette er Vinnie Whos nyeste single. Modigt har han taget et skridt væk fra diskoen, og alligevel er det godt. Som en del af SPOT-festivalen i Århus d. 28. maj spiller Vinnie Who på Studenterhus Århus, det bliver fedt!

Lose It – Austra

Man kan næsten ikke andet end elske Austra. Deres musik er helt unik med for-sanger og gruppens hovedikon Katie Stel-mains smukke operastemme. Da hun var yngre, sang hun kun klassisk – gerne opera – men nu har hun bevæget sig væk fra det, og hun mener selv, at hun aldrig kan komme tilbage. Nu vil hun lave råt goth-elektronisk – noget der er mere gang i og mindre selvkontrol. Hendes stemme klæ-der nummeret enormt godt. På nogle måder minder hendes stemme om Florence fra Florence + The Machines stemme. Sam-men med resten af dem, der udgør Austra (trommeslager Maya Postepski og bassist Dorian Wolf) besøger Katie Musikcaféen lørdag d. 4. juni. På tirsdag (d. 17. maj) bliver deres album ”Feel It Break” udgivet. Det har allerede fået udmærkede anmeldel-ser af bl.a. Soundvenue og Gaffa. ”In the darkness comes, Another, Another”. Mmmmmh.

Music of the week #4 - Emma Acs, The Weeknd mf.

2011-04-29T22:39:00.009+02:00

By Anna B.

Yoo, så er der nyt music of the week.

Emma Acs – Fever

Jeg ligger her med feber ... Men sangen er god. Med melodisk klokkespil – med inspiration fra "melodiernes årti", som hun selv kalder de psykedeliske 60'ere. Hun har en mærkelig nasal stemme, men det giver en særlig effekt. Hun kommer til SPOT-festival i Århus (rebelsk at skrive det med Å!). Der kommer bare flere og flere bands til den festival – man bliver nødt til at komme.

Crystal Castles – Vanished

De kommer til NorthSide Festival: En mand og en kvinde fra Toronto. Jeg er sikker på, jeg havde hørt den her sang før, men hvor, aner jeg virkelig ikke. Den gennemgående keyboard-melodi er meget karakteristisk, og jeg synes også, den er noget af det bedste ved sangen. Den fortæller en stor del af sangen helt selv. Resten er lag af tåge, der indramme sangen. Emmer af mystik. -- Jeg tror aldrig, jeg har været til en ægte elektronisk koncert, så jeg skal helt klart høre dem her på NorthSide.

Kanye West – POWER (varer rigtigt 5 min.)

Det album (My Beautiful Dark Twisted Fanatasy) har simpelthen fået så gode anmeldelser – af ALLE! Jeg synes også sangene derpå er bedre end en masse andet rap. Især POWER kan jeg godt lide. Koret i baggrunden, som jeg hører syngende "power", lyder fedt som kontrast til hans rap. Det kan godt være, det er meningen, men jeg synes, det virker som om, der er nogle overgange, der ikke er klippet helt ordentligt. Det kan være, det er meningen, det skal give et indtryk af, at sangen er mere rough, altså usleben. Budskab: Verden er usikker, som kløvet i to, kan ikke finde sig selv. Centralt problem ... endnu.

Vinnie Who – Accident Or Will

En af Vinnie Whos bedste sange. Det er så ærgerligt, at man ikke bor i København, hvor man i aften kunne komme ind og høre ham i Tivoli sammen med Lucy Love og Fallulah. Jeg må bare vente til d. 28. maj, hvor jeg måske tager ind på Studenterhus Århus og hører ham, hvis ikke jeg har for mange tømmermænd fra sidste skoledag dagen før.

Sangen er cool, ligesom resten af hans album, men jeg synes det er den bedste sang på albummet. Congas-introen er alt for vild! :-) Ondskaben eller skepsisen sniger sig ind: "Why did you never feel my pain? An accident or will?". Hmm. Hans stemme er virkelig mærkelig og skaber en helt særlig stemning. Stemmen er faktisk meget afgørende. Og så er det mærkeligt og fedt, at sangen er disco-agtig. Det forstærker glæden i den truende sang.

The Weeknd – House Of Balloons / Glass Table Girls

Normalt er det ikke lige sådan noget musik, jeg hører og godt kan lide, fordi det er lidt for ... Smertende? Men den her sang kan jeg godt lide. Den er melodisk. Jeg synes ofte, musik mister gnisten, hvis den er for lidt melodisk. Jeg er blevet "bedre" til at høre umelodisk musik. The Weeknd er en R&B-sanger fra Toronto, der i 2010 kom med en meget anderledes lyd. D. 21. marts 2011 udgav The Weeknd hæmningsløst et mixtape med ni numre – mange af dem om overdreven stofbrug og grafiske seksuelle handlinger. Det her nummer er efter min smag det bedste af dem. Gennemført. Du kan downloade mixtapet på deres hjemme-side.

Gymnasie-musik – Kiss Kiss Kiss, Emma Acs og Electrocrank

2011-04-25T14:04:00.008+02:00

Af Anna Brynskov

Kiss Kiss Kiss. Wow. Nu bor de i Lissabon. Hvad sker der for, at musik er blevet mega hype, hvor man skal flytte til udlandet? Men Kiss Kiss Kiss laver god musik, så jeg kan godt acceptere, at de gør det. Det er noget andet med fx Oh Land …

Jeg var til Kiss Kiss Kiss' koncert på musikcaféen kort tid før sommerferien sidste år (og de spiller til Spot Festival i år ligesom Emma Acs og en masse andre). Jeg håber, de snart laver noget nyt – og at det så er lige så godt som det, de lavede i gymnasiet [bassist, Kristoffer, den hotteste = fra Egå Gym]. Gymnasiebands har det med at lave ret god musik! Fx Kiss Kiss Kiss, Elefanatic er også okay, og Emma Acs har også lavet en masse af sin musik, mens hun gik i gymnasiet, og hendes musik virker ret cool (har !desværre! ingen penge til at købe hendes cd lige nu). Meget 60'er-inspireret – dvs. psykedelisk, Pink Floyd-ish. Hun har også sagt til Sound-venue, at hendes 'ikon' er Syd Barret: »Han skabte hele den nytænkende lyd på Pink Floyds 'The Piper at the Gates of Dawn', som jeg synes er fantastisk. Han var jo også en mystisk person og en virkelig dygtig sangskriver«.

Her i ferien har jeg brugt en masse tid på at chille med at høre plader og læse blade. Jeg har alt for lidt tid i min hverdag til den slags ting! Jeg har nemlig fået et job … Det er selvfølgelig fedt at tjene penge, men det er også meget at bruge 6-8 hverdagstimer på at tømme opvaskere, gå til posthuset, købe ind, ordne kaffemaskiner og hvad der ellers kræves af en piccoline. Jeg håber, jeg snart får løn; jeg har alt for meget, jeg gerne vil købe. Det har ligesom hobet sig op i en stor klump, fordi jeg har været uden penge i et ret godt stykke tid efterhånden.

Emma Acs

Syd Barrett

Plader! Jeg har to Pink Floyd-plader. Det er så fedt. The Dark Side of the Moon og The Wall. Dem har jeg hørt en masse den sidste uge, og så blev jeg rigtig begejstret, da jeg læste om Emma Acs, som lige netop har prøvet at genskabe den slags musik i en nutidig udgave. Det synes jeg er fedt – at det ikke bare er den samme musik, hun spiller her 50 år senere, men at hun gør det på en 'moderne' måde.

Som en sej gut, jeg sad ved siden af i bussen for nogle måneder siden, sagde til sin kedelige, Grease-elskende veninde: ”Alt nyt musik er bare en efterligning af det gamle”. På mange måder kan jeg godt give ham ret. Man kan frygte, at fantasien er ved at slippe op. Men så igen; når sådan nogen som Emma Acs, Vampire Weekend og James Blake dukker op, forestiller jeg mig, at vi sikkert står samme sted som dengang – der er bare flere afprøvede genrer nu. Dengang var der sikkert også en million dårlige bands, dem, jeg har arvet plader fra, har bare samlet det bedste ind, og nu er jeg i gang med at gøre det samme. Generationen efter mig vil sikkert også tænke: 'Woow, der var bare kun godt musik dengang!', meen så vil de opdage, at alt det nye gode musik, der blev lavet på den tid, blev lavet på en tid, hvor folk tænkte præcis denne tanke, og hvis fantasien har 'sejret' én gang, kan den vel gøre det igen. Derfor er det vigtigt at kende historien (a-niveau-fag på gym – cool).

Egå Gym næste år it is! (Forhåbentlig – jeg får først endeligt besked d. 6. maj, men alt andet ville være mærkeligt, så tæt på gymnasiet, som jeg bor). Hvis du ikke kender Electrocrank, og du godt kan lide gymnasie-musik ^^, burde du lige tjekke dem ud. De går i 2. b på Egå Gym-nasium. Roden af bandet er Philip, som remixer. Med sig har han Alexander, som synger (rigtig godt endda, jeg har hørt ham på gymnasiet) og Thomas (som vist har spillet med i børneserien 'Mille', hehe) på trommer. Det fungerer ret godt, og så er de lidt seje :) De har en blog, og man kan høre deres musik på facebook, eller sågar på Skanderborg Festivals mini-festival LiveCamp enten d. 4./5. juni eller d. 8./9. august – datoen er endnu ikke fastlagt. På LiveCamp kommer der alle mulige små bands, og det gør festivalen meget billig: 125 kr. Både Electrocrank, Elefanatic og også Zeitgeist kommer. Det bliver vildt!

Figurines koncert på Atlas d. 17/3

2011-04-04T21:21:00.000+02:00

Af Johannes Kroustrup

Torsdag aften d. 17/3 spillede Figurines på Atlas i Aarhus, og jeg var så heldig at opleve dem. Koncerten var en af deres mange på deres danmarks turné. "The New Spring" varmede op, han var en helt okay solo guitarist, men Figurines, der kom på efter, var meget bedre! Det var fedt at høre Figurines live, da de har et stort repetoir af mange fantastiske numre.

Jeg blev forbavset over for meget bedre de lød live, jeg synes at forsangeren (Christian Hjelm) sang meget bedre live, og det hele bliver sådan set lige en tand bedre. Igennem koncerten blandede de mange af deres numre, og sluttede af med et ekstra nummer "Silver Ponds" kun med forsangeren (Christian Hjelm) på scenen - det gav virkelig prikken over i'et med et afsluttende intimt nummer.
Det var en fed koncert som jeg nød at opleve, og hvor bandet gav sig 100%!

Figurines har udgivet en hel del, men de albums som jeg hører, og som også er mest kendte, er:
Skeleton (2005)
When The Deer Wore Blue (2007)
Figurines (2010)

Figurines er på deres danmarks turné og den her koncert var med i den, og hvis du vil se dem på turnén, kik da her for at se om du kunne være heldig at de spiller tæt på dig:

Mar 31 2011: - Skraaen, Aalborg, Apr 01 2011: - Kulisselageret, Horsens

Apr 02 2011: - Paletten, Viborg, Apr 07 2011: - Forbrændingen, Albertslund

Apr 08 2011 - Slagelse Musikhus Apr 09 2011: - Lille Vega, Copenhagen

Music of the week #3 James Blake, Beach House mf.

2011-03-27T19:39:00.015+02:00

Af Johannes Kroustrup

I den her uge er det så min tur til at lave ugen musik, og her kommer mine 5 yndlings numre lige nu. Hvis i ikke har hørt de numre der er i Music of the week, bliver i nødt til at høre dem! Klik på en overskrift for at høre nummeret :-)

Beach House - Zebra

-Beach House er et band man ikke rigtigt kan klassificere inden for en genre, men de bevæger sig mellem indie-rock, elektronisk og, som nogen vil kalde det, dream-pop. Zebra er et nummer fra en helt utrolig god plade (Teen Dream), alle numrene på pladen passer så godt sammen at albummet virker fuldstændig gennemført! '

Albummet ligger aller øverst på min itunes playlist. Deres stil er helt deres egen, søvnfulde melodier med et gennemgående klaver/orgel.

Jeg faldt over nummeret da albummet blev kåret som det bedste album 2010 i Soundvenue, så tænkte jeg at der nok var noget over det. Virkeligt fedt nummer! I bør også høre resten af albummet.

James Blake - The Wilhelm Scream

-The Wilhelm Scream er et af de mange fantastiske numre fra James Blakes debutalbum (James Blake). James Blakes musik er overvejene elektronisk, og meget af hans musik er meget skævt og utilregneligt. Selvom det er så eksperimentelt, så er det ret fedt at høre på.

The National - Lemonworld

-Et godt nummer fra The National. Jeg kan ikke helt huske hvor fra jeg har fundet nummeret, det har bare altid været der. Nummeret er fra albummet High Violet, hvor der også er mange andre gode numre.

Band of Horses - Is There a Ghost

-Er et nummer jeg lige har opdaget igen, da det er et lidt ”ældre” nummer (2007). Jeg var inde for at kikke hvem der kom til Northside Festival, og da så jeg at de skulle spille der.

Navnet lød bekendt, så jeg tjekkede dem lige ud. Det er et ret cool nummer, og Band of Horses har også lavet meget andet fedt, som helt klart er værd at kikke på.

The White Stripes - Hardest Button to Button

-Blev præsenteret for det her nummer da en jeg spiller sammen med forslog at vi skulle spille nummeret. The White Stripes er et virkeligt fedt band, som uheldigvis næsten lige er gået i opløsning efter 14 år. Seven Nation Army er også et nice nummer med dem som er lidt mere kendt, de har deres helt egen rå stil.

Bruno Mars-koncert

2011-03-27T16:22:00.010+02:00

Happy days in Vega med charmetrolden Bruno

Af Anna

I mandags var jeg til Bruno Mars-koncert på Store Vega i København. Vi var der få minutter i starttidspunktet, og der var fuldstændig udsolgt, så det var med nød og næppe, at vi fik en hæderlig plads foran scenen. Bagved, ovenover os var VIP-pladserne fyldt ud med andre musikere som fx Outlandish, Medina, Rasmus Seebach og andre, som var blevet inviteret for at lave en lidt større hype omkring Brunos koncert.

Som opvarmning spillede Alex Hepburn. Det var ikke det vilde, men det ville nok egentlig være noget i den stil, Bruno Mars' musik ville lyde som, hvis han var lige så lidt populær og opsminket, som hende. Som et af de første numre spillede han The Other Side, og senere kom også både Billionaire og Liquor Store Blues, som han jo egentlig har lavet sammen med andre. Han fortalte, hvordan han for bare ikke så længe siden gik og spillede covernumre forskellige små steder. Det gav han os lige en smagsprøve fra, og det var fedt; både Seven Nation Army (White Stripes) og Billie Jean (Michael Jackson). På den måde kickede han sin koncert i gang. Han var sød og charmerende, som hans tekster også tydeligt udstråler.

Med sig havde han et rigtig cool band. Kun én af de seks var hvid, hvilket jeg synes var ret nice. Ham med den gule hue var back-up-kor, og han var vildt sej! :D I en af sangene er det meningen, at det skal lyde som, at det er en pige, der siger noget, men i virkeligheden er det cool-guy-med-gul-hue, der siger det (hør klippet nedenfor). Bruno stoppede midt i sangen og lavede en joke ud af det. Sjovt!

"Omg, this is great!"

Til sidst kom Grenade og Just the Way You Are, og folk var HELT vilde! Gennem hele koncerten var der virkelig god stemning. Folk skreg og skrålede med på hans nemme sange. Det var hans sidste koncert på Europa-turnéen, og derfor havde han valgt at give os en ekstra dans. Det var sjovt at se dem danse fire på række, som de stod (se filmen nederst – beklager den ringe kvalitet).

Hvid du har lyst, kan du læse GAFFAs anmeldelse af koncerten. Jeg er nogenlunde enig i de ting, hun skriver i sin anmeldelse. Jeg tror, Bruno Mars' musik og person er lidt for sukkersød til mig, men jeg synes bestemt ikke, det var en dårlig koncert!

Music of the week #2 - Zeigeist, Lykke Li

2011-03-18T21:55:00.011+01:00

Very random timing … Yesh yesh! :)

Af Anna B.

I Know What You Did Last Summer – La Shark

- Faldt over nummeret, fordi jeg har siddet hele dagen og researchet ”British underground music from London”, som er det emne, jeg skal snakke om i fem minutter til min engelsk-eksamen. Exciting! Jeg er virkelig excited. Over emnet altså. Det er nice lige at fordybe sig ekstra i et bestemt område. Og så lige inden for musik. Nå! Tilbage til nummeret: Jeg kan godt lide de fremtrædende keyboard-toner, og hele sangen er egentlig bare nice … Musikvideoen er ikke specielt appetitlig. Og lidt scary i det. Men musikken: cool!

Elefanter og små rum – Zeitgeist

- Zeitgeist er cool. De er nogle gymnasiedrenge fra Århus, og de laver noget fedt musik. Genren er meget blandet. På bare ét nummer er der både sang og rap, og instrumenterne spiller nogle tredje og fjerde genrer. Men det fungerer ret godt, og jeg kan specielt godt lide den her sang, hvor man både kan høre elementer, der minder om Gouls'n'Ghosts og Beatles.

Ottoman – Vampire Weekend

- Jeg så lige en halvdårlig film forleden, hvor den her sang var outro-sangen, og det var VAMPIRE WEEKEND! Det er ikke kun, fordi Vampire Weekend er mit all-time beloved band, at jeg slog den op, jeg synes også sangen var god. Jeg kan godt lide starten af sangen. Nummeret minder lidt om ”Diplomat's Son” rytmemæssigt, og den kan jeg også godt lide. Og det er altid fedt at opdage musik, man ikke havde hørt endnu, med bands man godt kan lide.

Ain't Nothin' Promised (Preachin') – Point Blank

- Syv drenge, også fra Århus, som lige for nylig har udgivet en EP med fem numre, hvor det her nummer er det fedeste. Rap blandet med jazz. Overdrevet nice! Musikken er rigtig rar at lytte til, både når man sidder derhjemme, eller for mig, når jeg går tænksom gennem byens gader. Du kan her læse en anmeldelse af dem, og hvis du er sej, kan du finde et link til download af EP'en på den side.

I Follow Rivers – Lykke Li

- Har fået hendes cd! Yeah, man. Jeg kan rigtig godt lide det her nummer. Tit tager jeg også lidt tid om at vænne mig til musik, og den her lyttede jeg allerede til, før jeg fik cd'en, så jeg har haft lidt tid til at høre den. Snyd, egentlig. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære resten af hendes cd at kende. :) For resten har Tyler the Creator lavet et wild remix af den sang, som egentlig er meget cool.

This Is Not – VETO

- Jeg har hørt den lidt ekstra på det sidste, og den har ligget højt på nogle forskellige musiklister, men jeg først fået øjnene op for den nu. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre VETO på NorthSide-festival i juni. Stykkerne af sangen, hvor det bare er beats kan jeg godt lide. Jeg har læst et sted, at den var tænkt som en vuggevise. Til sidst lyder teksten også: ”Lay your head down on your pillow”. Den er lidt sørgelig, som beskriver den, hvordan man nogle gange bare skal lægge sig ned og sove sorgerne væk.

Nyt Arctic Monkeys album til juni!!!

2011-03-10T13:33:00.006+01:00

Jeg er ret vild med Arctic Monkeys, har vildt meget musik med dem. Jeg har hørt deres musik rigtig meget, og derfor blev jeg glad da jeg så at de er på vej til at udgive et nyt album til sommer (mandag d. 6. juni). I weekenden udgav de allerede en teaser til deres nye album (et nummer på den nye plade: Brick by Brick, som man kan se på youtube). Jeg er spændt på at høre hvad de finder på, og jeg glæder mig til at albummet kommer ud. Synes at deres gamle musik er super godt, men deres nye nummer "Brick By Brick" synes jeg ikke er på højde med deres ældre musik, det er lidt ærgerligt.

Where does it come from?

2011-03-06T22:13:00.010+01:00

Inspiration er fedt. Det kan fås mange steder fra, og man behøver ofte ikke engang at lette sin røv for at få den.

Af Anna Brynskov

Ideer opstår ud fra inspiration (som noget jo bliver, når det har inspireret nogen). Det er derfor, det er så fedt, at vi er mennesker – og ikke dyr, altså. Bliver dyr inspireret? Det kan godt være, de gør det, men de gør det i hvert fald ikke på et lige så avanceret plan som os mennesker. Alle videnskaber er baseret på andre videnskaber. Gad vide, hvad det startede med. Men jeg vil i virkeligheden snakke om, hvilken inspiration, det er, der har skabt ideen. Faktisk en meget simpel form for inspiration, nemlig hvad 'en som mig's musikinspiration er. Måske kan det inspirere dig, der sidder og læser det her :)

Min musikhistorie:

For et par år siden fik jeg en radio i julegave, og indtil da havde jeg aldrig rigtig tænkt over musik. Selvfølgelig havde mine forældre spillet Beatles i stuen, og jeg havde da også danset rundt til Black Eyed Peas og endda været med i Les Misérables. Men det, at lytte til musik bevidst, er altså noget helt andet.

Radioen blev min indgang til musikkens verden. Jeg begyndte at høre meget The Voice, for det gjorde mange i min klasse også. Musikken, som blev spillet på denne station, var også overskuelig, eller … ligesom nem at komme til. Så skiftede jeg skole.

Her var mange ting anderledes på måder, jeg først har opdaget senere hen. Fx var det her lidt pinligt at have været til Britney Spears-koncert, og at være mainstream var i det hele taget bare ikke noget, man skulle være. Heldigvis ville mine nye klassekammerater med glæde ”lære” mig, hvad ”rigtig” god musik var. Jeg lånte en masse forskellige cd'er af dem og snakkede i det hele taget med rigtig mange forskellige mennesker om, hvad de mente ”god” musik var. Jeg begyndte at kunne se en sammenhæng mellem alle musikkens aspekter og at finde ud af, hvad for noget musik, der i virkeligheden tiltalte mig.

Sådan noget skal selvfølgelig holdes ved lige, og der kommer et tidspunkt, hvor det bliver for lidt kun at have én inspirationskilde.

Sidste sensommer kom der en ny café i Århus (Stardust – mega fedt pladested, btw, og nu vi er i gang: Løve's pladebutik ved Nørreport er også nice), og den skulle jeg selvfølgelig tjekke ud. Det var her, jeg første gang så Soundvenue-magasinet. Det var et musikblad, og jeg var på det tidspunkt meget tørstig efter ny musikviden, så jeg blev nødt til at bruge de 60 kr. bladet nu engang kostede på det. Jeg fik sågar lavet mig en bruger på deres website (og jeg skulle nu kun betale 50 kr. pr. blad + jeg fik en sampler månedligt med 10 ”in” numre. Way to go!). Soundvenue fik mig til at tænke på Gaffa, som jeg godt kendte, som jeg var faldet nogle gange over på nettet, men som jeg aldrig rigtig havde dyrket at læse – det fik jeg også fat i. Lidt billigere (0 kr.).

Det er god, månedlig basis-musikviden for mig. Så supplerer jeg med wikipedia, youtube og myspace og hvad jeg ellers finder gennem google's søgefelt – blogs o.lign. Jeg følger også med i, hvad der står på P3s musiksider og www.nme.com (”First For Music News”). Events hører jeg for det meste om gennem facebook – En meget god grund til at have facebook!

Udover alt det jeg læser (og det er nu ellers ikke så lidt), snakker jeg med en masse forskellige men-nesker om alverdens dele af og former for musik.

Gode magasiner

Soundvenue

Gaffa

Spin (fra USA)

Gode websites

www.nme.com (world wide music news)

www.guardian.co.uk/music (British music news)

www.dr.dk/p3/musik (nogle danske musiknyheder)

www.gaffa.dk (danske musiknyheder)

www.soundvenue.com (danske musiknyheder)

www.ibyen.dk (danske musiknyheder fra Politiken)

Music of the week #1 - Cults, Jai Paul mf.

2011-03-02T17:37:00.023+01:00

Fra nu af vil der forekomme et helt nyt element på vores blog en gang ugentligt! Det minder meget om P3s Systemlisten og Soundvenues High 5, som er musiklister, der giver en et hurtigt overblik over, hvad der er wild at høre lige nu. Men da det her er en blog, vil vi skrive oplæggene fra vores egne personlige vinkler, og derfor vil vores ugentlige liste minde mere om P3s nye "Mixbånd", som er en liste over, hvad en bestemt person anbefaler lige for tiden, og vores liste fortæller så, hvad det er VI hører lige nu, altså i denne uge.

Wild music right now!

Af Anna B

Cults – Go outside

- Noget af melodien minder måske lidt om Fallulahs "Out of it", men den er nice, og den gør mig i godt humør. De udgiver et album til maj i år, og det kunne godt være, man lige skulle overveje at købe det. ;-)

Bruno Mars feat. Damain Marley – Liquor Store Blues

- Den hører jeg meget lige for tiden. Jeg synes den er meget rar, og så skal jeg jo også til Bruno Mars-koncert om nogle uger, og så er det nice at kende hans sange. Men han spiller nok ikke den her, da han jo har lavet nummeret sammen med nogen ... Eller hvad?

The Streets – Going Through Hell

- Kun en engelsk mand står bag The Streets, og han har lavet det her nummer, og det kan jeg ret godt lide. Det er lidt dubstepagtigt, og teksten forstår jeg egentlig som sympatisk. Sangen er fra hans nyeste, men sidste cd, han vil nemlig ikke lave mere musik. The Streets spiller også til Northside Festival i midten af juni. Oh yeah!

Jai Paul – BTSTU

- Skør sang. Det har taget lidt tid for mig at vænne mig til den, men nu har mine ører accepteret den. Der er nogle seje synths og sære vokalharmonier, og som jeg også har læst en anden skrive, synes jeg den er "mind blowing" (se billedet!), men det er fedt.

Broken Bells – The High Road

- Hører jeg også meget for tiden. Den er behagelig og anderledes, men slet ikke opfarende. Bare dejlige toner, der flyver gennem én. Til april udgiver de en ny EP, som jeg glæder mig til.

Elefanatic!

2011-02-23T11:55:00.005+01:00

Af Anna Brynskov

Elefanatic er fem cool drenge, der går i gymnasiet i Århus. De har endnu ikke udgivet nogen albummer, men de har i hvert fald lavet nogle cool numre, som de spiller til koncerter rundt omkring i Århus. Jeg har været til to af dem, og det var to fede koncerter! Elefanatic er en blanding af funk, rock og soul, og det kan tydeligt høres på musikken, at de er inspirerede af ikke mindst Stevie Wonder og Prince. Deres musik er meget iørefaldende, og det kan være svært ikke at hoppe op for at danse med på fede numre som ”Move” og ”Just The Ghetto” ;) Hvis musikken bruges som lav baggrundsmusik, kan den hurtigt blive kedelig, fordi man ikke får danset igennem til de numre, der bare er en fest at danse til, så koncerterne er klart værd at komme til!

De spiller næste gang officielt d. 15. maj på VoxHall. Du kan også tjekke deres hjemmeside ud, hvor der ligger nogle youtube-links: www.elefanatic.dk

Mig og min pladespiller

2011-02-13T12:39:00.031+01:00

Af Anna Brynskov

Retro bliver alt på et tidspunkt, det er bare et spørgsmål om tid. Nu er det så blevet pladespillerens tur, og jeg har fået en. Flere gange har jeg spurgt mig selv: ”Hvorfor er det egentlig, jeg gerne vil have en pladespiller? Er det bare fordi, det er cool at have en?” Og jeg må sige … Det er nok også en del af det. Men jeg har fået min pladespiller på en rigtig fed måde, nemlig med 107 plader, der nærmest fulgte med, og indtil videre har jeg kun købt én eneste plade selv. Nice! (blandt mine 108 plader er 17 af dem afrikanske! Det var vist lidt en dille at have afrikansk musik i 80'erne).

Jeg blev meget inspireret af et forord, jeg engang læste i et Soundvenue-blad, som beskrev, hvor vigtigt det er ikke bare at tænke på det nyeste musik, men også indimellem at dykke tilbage og se på det gamle. Det er netop det, jeg gør, når jeg sætter en af de gamle plader på. Skønt!

Yo!

2011-01-30T11:49:00.007+01:00

Vi er to unge mennesker på 15 år, og vi har en helt særlig forkærlighed for musik, og vi synes, det kunne være rigtig sjovt at dele vores tanker og viden om den med jer!