Xboxlife.dk: Da Senzais Dojo

De 10 bedste spil i denne generation, og 3 af grundende til, at de er fede.

Sun, 11 May 2014 17:04:50 +0200

Xbox One og PS4 er landet, og, der er ikke umiddelbart flere spil på vej til Xbox 360, som jeg skal have mine fedtede fingre i. Jeg fik derfor lyst til at gøre status over, hvilke 10 spil, jeg synes er de bedste, jeg har prøvet på Xbox 360.

Chromehounds.

Særdeles veludført create-a-mech-funktion, hvor du bygger din kæmpe-mech helt fra bunden.
Monsterfedt taktisk gameplay, hvor vigtigheden af at kommunikere med dine holdkammerater er alpha og omega, og tilmed er inkorporeret i gameplayet i form af radiotårne, der skal indtages før, at der du kan tale med dine hold spillere via dit headset. Det blev selvfølgelig ødelagt lidt, da Microsoft indtroducerede party-chat direkte via dashboardet.
Neroimus War og det åndsvagt høje antal spilbare maps.

Dead or Alive 5: Ultimate.

Alle de velkendte figurer og fremragende baner, der får dig til at føle, at du er med i en gammel Kung-fu film. Det bliver aldrig kedeligt, at losse din modstander ned ad trappen elle sparke ham igennem væggen.
Gennemført reversal-system, der tvinger spillere til at tænke sig om, og variere deres angreb istedet for spille på auto-pilot og lave de samme moves igen og igen.
Gæste-figurer, der giver mening! Ikke noget med tåbelige figurer fra Star Wars som ses i Soul Calibur, men derimod gæste-optrædender fra Virtua Fighter. Det giver perfekt mening, da VF også er et kampsport spil, der endda bruger samme control-scheme som Dead or Alive.

Defiance.

Latterligt fede våben.
Shadow-war online kampe, der foregår real-time på nøjagtigt samme World-Map som de andre spillere, der er igang med deres store-missioner! Det giver ALT KAN SKE kampe med Arkfalls, og hvad ved jeg!
Vehicle-combat er for fedt i Defiance, og det er aldrig kedeligt at sidde som medpassanger og styre gatlinggunnen eller raket-kasteren.

Dragons Dogma: Dark Arisen.

Virkeligt solidt action-rpg med episke kampe. Jeg vil sent glemme første gang, jeg skulle tilbage-erobre en kæmpe borg fyldt til randen med gobliner og trolde. Spillet er fyldt med WTF?-skete-det-lige?-øjeblikke.
Verdens bedste party-system. Jeg elsker, at de figurer man rekruttere til sin gruppe af eventyrer rent faktisk er characters, som andre spillere har lavet. De kommer også med deres egen personlighed, og så elsker de at snakke, og kommer endda med tips, hvis du er på en mission, som en af dine party-members tidligere har klaret sammen med en anden spiller. Det er så hyggeligt.
Historien tager en vanvittig drejning, og så er der et helt spil efter spillet.

Fatal Inertia.

Genialt fysik-baseret våbensystem. Ikke noget med kedelige almindelige våben, der bare fjerner lidt af modstanderens health-bar. Nej, her har alle våben kun et formål. At fucke så meget med modstanderens fly, at han mister kontrollen og kører galt.
Lækker styring, der samtidigt kræver at tungen holdes lige i munden. Du skal ikke kun bekymre dig om at dreje til højre og venstre, men derimod også flyve op og ned, og tippe næsetippen den rigtigevej alt efter, om det går ned ad bakke eller op ad bakke.
Grotesk og sadistisk bane-design fra helvede. Klamme baner, der gør alt for, at få dig til at styrte - og så er der tilmed 50+ af dem, og at hav af forskellige game-modes.

Full Auto.

Nonstop action fra start til-slut. Banedesignet gør, at de aldrig er langt fra, hvor det sker
Spillet gør alt rigtigt. Lige fra, hvordan man akkumulerer turbo-boost til noget af det vigtigste mange andre arkade-ræsere glemmer. Når folk smadrer deres bil bliver den liggende et godt stykke tid på banen, og bliver ikke fjernet igen i samme sekund bilens ejer trykker "reset car"
De bedste og vildeste styrt i et Xbox 360 spil til dato. De bliver ikke bedre end det her.

Pinball FX 2.

Mange baner.
Leaderboard done rigtigt.
Dunno, jeg synes virkeligt, at det er godt.

Shadowrun.

Den bedst balancerede 360 shooter på markedet.
Blandingen af fantasy-racer, teknologi og magi tilføjer så meget til det traditionelle "counter-strike" format, og gør at spillet indeholder så meget mere end bare "point-and-shoot".
Seriøst, har I prøvet det?

Sonic All-Stars Racing Transformed.

Banerne er nuts!
Man kan powerslide og drift overalt, uanset om du befinder dig på land, til vands eller i luften. Det er så fedt!
Rigtigt god fartfornemmelse og ellers bare all-around solid Kart-Racer... og så er banerne NUTS!

SSX.

Det føles så lækkert, når man suser ned ad bjerget.
Rider-net. Dette spil gør alt rigtigt, og har den bedste online-del, jeg har set i et spil overhovedet. Jeg elsker, at man ikke behøver at være online samtidigt med dinne venner for at køre imod dem. Hvad dine venner laver bliver konstant intregreret ind i dit spil, så du både kan se deres spøgelser, men også andre markeringer i spillet, som f. eks Geo-Tag eller markører der viser, hvor på bjerget de styrtede.
Spillet er alletiders chillerspil. Især fordi, at du bare kan deltage i et online-event, der allerede er igang, og de kan se alle de andre spillere på bjerget, der også er igang med at lave tricks eller slå tider. Det er scoren og din-laptime, det kommer an på, så det er ikke så vigtigt, om spillerne starter samtigtigt. Jeg kan virkeligt godt lide den måde, man spiller sammen med andre på. Rider-Net er virkeligt genielt, og SSX har uden-tvilv den bedste online-del, jeg har set.

- Shin

Sentinels of the Multiverse.

Tue, 11 Feb 2014 01:25:43 +0100

Sentinels of the Multiverse er et superheltekortspil, hvor spillerne skal samarbejde om
at få superskurken ned med nakken.

Hvad går det ud på?

Hver spiller vælger hver deres helt, der består af et bunke på 40 kort.

Alle de gode ærke-typer er repræsenteret såsom Legacy, der er din typiske Kaptajn Amerika / Superman good guy eller the Wraith, der mest af alt minder om en kvindelig Batman. I Grundspillet er
der ti forskellige helte, der alle spiller forskelligt. Speedsteren, Tachyon, kan
trække og spille flere kort i turen end de fleste andre helte, hvilket giver passer
perfekt til en figur, der er ligeså hurtigt som The Flash fra Justice League. Andre
helte som Bunker - en blanding mellem Juggernaut og Iron Man - skal bruge et par ture
til at sætte op, inden han går amok med Gatling Guns og Grenat-kastere. En figur som
telepaten, The Visionairy, kan manipulere både med skurken´s og de andre helte´s kortbunker.

Der er rig mulighed for at finde en helt, der passer til ens temperament.

Når heltene er valgt er det naturligvis tid til at få banket nogle bad guys. Grundspillet har fire forskellige superskurke at vælge imellem. De styres alle af spillet og har deres egne regler og unikke kortbunke. Den Gale Videnskabsmand, Baron Blade er ved at bygge en dødsmaskine, der kan skyde månen ind i jorden. Når Baron Blade har 15 kort i sin discard-bunke er dødsmaskinen (og derved jorden) færdig. Game Over.

Spillerne skal så finde ud af, hvordan de vil gribe sitiuationen an. De skal nå at reducere Baron Blade til 0 HP inden jorden går under, men samtidigt er de også nødt til at bekæmpe Baron Blades håndlangere, der hver runde giver skade til heltene. Men! Når en helt tæver en håndlanger ryger håndlanger-kortet i Baron Blade´s discard bunke, hvilket repræsenterer den tid helten brugte på håndlangeren istedet for at stoppe Baron Blade!

Udover helte-bunker og skurke-bunker er der også environment(miljø)-bunker, der bestemmer, hvor slaget skal slåes. Ligger Baron Blades hemmelige laboratorie ude i Junglen, på Mars eller ligefrem i Atlantis? Miljø-bunken kan både skade spillerne eller hjælpe dem. T-Rex fra Jungle-bunken diskriminerer ikke. Han spiser ham eller hende med de langsommeste ben uanset om det er en helt eller håndlanger. Man kan også risikere, at der lige er en gidseltagningssitiuation, der skal haves styr på eller man skal stoppe et tog, der er løbet løbsk inden, der er uskyldige, der kommer tilskade.

Med alle de forskellige helte, skurke og miljøer er der masser af replay-value i spillet, og man kan komme ud for rigtigt mange forskellige situationer, og så er det op til heltene/spillerne at finde ud af arbejde sammen om at redde dagen.

Hvordan spilles det?

Selve spille-reglerne er meget simple. Skurke-bunken og Envirorment-bunken spiller sig selv, og deres tur består af 3 trin.

1. Tjek for "start of turn" - effekter.
2. Spil det øverste kort i bunken.
3. Tjek for "end of turn" - effekter.

Heltenes tur består af lidt flere faser, men fungerer efter samme princip.

1. Tjek for "start of turn" - effekter.
2. Du må spille et kort fra din hånd.
3. Du må bruge en superkraft. oftest er der 1 eller 2 at vælge imellem.
4. Træk et kort.
5. Tjek for "end of turn" - effekter.

En helt´s tur består derfor oftest af: Spil et kort, brug en superkraft (power). Træk et kort og giv turen videre. Det kan næsten ikke være nemmere.

Resten står på kortene, og der er deri spillets dybde ligger. At spille kortene på de rigtige tidspunkter, bruge de rigtige superkræfter og koordinere med dine holdkammerater, om hvordan vi stopper Marsmændenes invasion af jorden, samtidigt med at holde tidsportalen åben, så heltene kan komme tilbage til vores dimension igen, og hvordan vi får skudt rumskibene ned, men uden at komme til at antænde vognen med dynamit for så er vi game over...

Er det sjovt?

Jeg og en kammerat havde et spil, hvor vi blev destrueret. Jeg spillede The Savage Haka, der er en overnaturlig stærk stammekriger, og vi stod overfor at skulle stoppe en Invasion fra rummet. Det gik supergodt i starten og jeg smaskede marsmænd til venstre og højre med stammekrigeren Haka. Problemet opstod, da marsmænde kom med deres flåde af rumskibe. De fløj 100 meter over jorden, og var sjovt nok immune over for melee skade, og så var der ikke meget jeg kunne gøre, andet end at stå og hoppe og råbe af dem uden en jordisk chance for at kunne nå dem med den stav jeg havde i hånden. Se sådan noget synes jeg er sjovt! :D

Det er det spillet kan. Er man glad for superhelte og kan leve sig ind i det, så er spillet utroligt stærkt tematisk, og på grund af den store variation af helte, skurke og settings, kommer man ud for et hav af forskellige situationer, og det giver spillet en rigtig god replayability.

Jeg synes også, at det er ret smart, at det sidste en spiller gør i sin tur, det er at trække et kort.Traditionelt set i kortspil. F. eks PokeMon, Magic-kort og hvad der ellers er, så trækker man et kort, så snart det bliver ens tur. Når det er det sidste man gør i turen, kan spilleren bruge de andres tur på at læse sit kort, og planlægge sit næste træk. På den måde så undgår man en masse downtime - tiden man bruger på bare at vente i brætspil -, da man ikke skal vente på at andre spillere trækker deres kort, læser det og så først der planlægger, hvad de gør på deres tur. Det gør, at spillet flower bedre og går hurtigere.

Plus:
Meget simple regler.
Meget stærkt tematisk.
Stor variation og genspilningsværdi.
Ikke så meget downtime mellem ture.

Minus:
Selv "nemme" skurke kan være meget svære med kun tre spillere.
Spillet indeholder en del book-keeping.

Minusserne synes jeg ikke er så slemme. Det kommer nok også an på, hvem man spiller med. Personligt synes jeg, at det er rigtigt fedt, at spillet kan være så svært med tre spillere. Jeg kan godt have en svaghed for spil (også video-spil), hvor det bare er op ad bakke.
Der er brætspil hos mig, hver torsdag, og der har jeg haft spillet hevet frem 2 gange nu, hvor vi har været tre spillere. Vi har nok vundet en 1 ud af 5-6 kampe. Jeg er ikke sikker på, at mine medspillere er ligeså store fans af spillet som jeg. Vi havde et spil mod Akush´buta, der tog ligeover en halvanden time, og der endte det med at vi tabte. Det havde de det lidt svært ved, og der kan jeg egentligt godt forstå. Selvom jeg selv synes, det var var det fedeste i hele verden, at lige det spil var så dumt.

Jeg har også prøvet at forklare dem, at det er klart, at vi taber, når vi kun har spillet det så lidt som vi har, og samtidigt skiftet helte næsten hver gang. Man skal lige lære kort-bunkerne at kende først.

Der kan godt være mange ting man skal holde styr på i Sentinels of the Multiverse, når det kommer til skurken og miljøerne. De forskellige håndlangere, maskiner og whatnot har forskellige HP, kan påvirke hinanden, og så har nogle start of turn effekter og andre end of turn-effekter. Det er nok værst i starten inden man begynder at kunne genkende kortene bare på billederne.

Min torsdag-spil-gruppe er egentligt ikke gamere. Vi plejer bare at spille Munchkin på hygge-niveau (hvilket er fedt nok!), og så er det, det. Det betyder, at når vi har spillet Sentinels har jeg skulle stå for at holde styr på alle skurke-kortne og miljø-kortene og alle deres effekter. Det er ikke svært, hvis bare man gør det slavisk, men når det går vildt for sig kan det godt blive lidt et.. ja.. Arbejde.

Omvendt, har jeg spillet et par spil Sentinels med Terrificy herinde fra, og der er det gået ret smertefrit, da han er supergod til at hjælpe med at holde styr på alle kortene og give en hurtig shuffle, hvor der er noget der skal shuffles.

Så hvor meget minus´erne betyder kommer bestemt an på, hvem man spiller med. Jeg synes i alt fald, at Sentinels er monsterfedt - Jeg elsker det! :D

Der også den detalje, at da spillet er Coop, så kan det faktisk spilles alene mod spillet, hvor man så selv, styrer flere helte - så bliver spillet forvandlet til en gang kabale på crack. Jeg har kun spillet det solo en gang, men kunne sagtens finde på at gøre det igen.

- Shin

Thu, 14 Nov 2013 22:03:17 +0100

Er der noget den mand ikke kan? I think not! :D

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=M7FIvfx5J10&feature=youtu.be[/youtube]

- Shin

Fedt, mand! Nyt spil!

Fri, 01 Nov 2013 11:10:58 +0100

Jeg sad forleden aften klokken alt for meget og så Power Rangers Megaforce, der fornyligt er landet på Netflix DK. Jeg har kun set 3-4 sæsoner af Power Rangers, men nøj, jeg synes, at det er godt!

Brætspil også noget af det fedeste hele verden, så jeg tænkte; Hvor fedt kunne det ikke lige være med et Power Rangers-brætspil`?

Jeg fløj røg straks ind på BoardGameGeek.com, og ved I hvad jeg fandt? Monopoly: Power Rangers 20th Anniversary Game Edition!

- Ohh, Yeah! Too good to be true?

Prøv lige at se, så kan det ikke blive meget sejere. Jeg skyndte mig, OBVIOUSLY, at bestille det.

Dagen efter begyndte tvivlen at melde sin ankomst. Har jeg virkeligt brug for Power-Rangers Matador? Da jeg kom hjem fra arbejde kunne jeg, gudskelov, se at sælger endnu ikke havde sendt spillet.

Jeg formulerede ham derfor en mail.

" I think I let me rive a little bit med by the stemning, and made a mistake-køb.
I would like to cancel my order.
THANK YOU!

Mvh.
G0ldenR4ngerFanBoi87"

Puha. All is good, tænkte jeg. Næste morgen tjekkede jeg min mail, og kunne læse. "Your Order Has dispatched"

-.-

Hvad skal jeg bruge det spil til? Jeg har simpelthen ikke plads flere spil i min lejlighed. Da jeg bestilte spillet glemte jeg også en anden lille vigtig detalje... Ja, det er Power Ranges og det er fucking AweSome, men, men, men.. Det er stadigvæk Matador.

Hvem fanden gider spille Matador? Verdens mest røvsyge og langsomme spil. Jeg har endnu ikke oplevet et spil Matador, hvor folk har synes, det var sjovt. Tilgengæld har jeg set folk blive uvenner.

Seriøst, hvad skal jeg bruge det til? Det spil er forfærdeligt. "Uha, der slog du lige en 5´er og landede på min vej, præcis som jeg forudså, at du ville gøre for tre omgange siden, da jeg købte vejen"

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=JUBIU0gkWfs[/youtube]

Andre mennesker havde bare set spillet og sagt: "Power Rangers Monopoly. Sikken sjov gimmick. Nå, lad os gå videre."

Det er jeg måske ikke så god til.

Hvad med Jer? Kommer I også nogle gange til at købe ting, som I absolut ikke har brug for?

Munchkin - En RPG-simulator.

Wed, 28 Aug 2013 22:36:49 +0200

Munchkin er et kortspil fra Steve Jackson Games. Spillet er en parodi på forskellige klassiske rollespil. Spillets tagline forklarer ganske godt, hvad Munchkin går ud på;

KILL THE MONSTERS
STEAL THE TREASURE
STAB YOUR BUDDY.

Vinderen er den spiller, der først får sin character i level 10.

Det basale.

Kortene i spillet er delt op i to forskellige bunker. En treasure-bunke og en door-bunke. Hver spiller får fire kort fra hver bunke ved spillets start.

Spilleren starter sin tur med at sparke døren ind og vende det øverste kort i Door-bunken.

Er det et monster skal du kæmpe mod det, og det besejres ved, at du har en kamp-styrke, der er højere end monstrets level. Lykkes det, får du et level, og et antal kort øverst fra treasure-bunken efter, hvad der står i hjørnet på monster-kortet.

Din kampstyrke er dit level + hvad du har af bonus fra items, som din hjelm og våben. Flere treasures = højere kampbonus = man kan vinde over stærkere monstre = flere levels = mere win!

Door-bunken indeholder også forbandelser, man kan blive ramt af, og racer og klasser, der giver din figur særlige evner.

Flipper man ikke et monster fra door-bunken i første forsøg har man to muligheder. Enten kan man spille et monster fra sin egen hånd, og kæmpe mod det eller også kan man "loote rummet", og trække et kort fra door-bunken, og give turen videre.

Er monstrets level for højt kan du vælge at stikke ved at slå en 5 eller 6 med en terning. Lykkedes det ikke, bliver du indhentet af monstret, og du bliver ramt af monstrets "bad stuff", der kan være alt fra mist dit footgear til døden. Det er dog ikke så slemt at dø. Du mister godt nok alt dit udstyr, men tilgengæld får du lov til at være med igen ved din næste tur og trække 4 kort fra hver bunke.

Du kan også istedet for at løbe, spørge om der er nogen, der vil gå med ind i kampen, og hjælpe dig med at få monstret ned med nakken. Det er der selvfølgelig ikke nogen, der vil gøre gratis - spilleren, der hjæljper får ikke et level for det -, og så er det, at man må forhandle ved. f. eks at sige, hvis du hjælper mig, så får du 2 af de treasures monstret giver.

Er I så uheldige at spiller 3, vælger at spille et kort, der gør monstreret så stærkt, at spiller 1 og 2 ikke kan besejre det med deres samlede styrke, så er begge spillere nødt til at slå en terning for løbe væk.

Det gode.

Munchkin har i mine øjne en del gode kvaliter, der ofte bliver set ned på af hardcore gamere, men som jeg ser som positive egenskaber.

Det første er, at spillet er ret simpelt. Flip et monster. Er din styrke højere end monstret? Hvis ja, så tag et level og nogle skatte. Hvis ikke, så må du løbe eller spørge om hjælp (mod bestikkelse naturligvis).

Det er til at finde ud af.

Kortene blandes fra start, og man ved aldrig, hvad der er bag næste dør. Er det en Lame Goblin eller Plutonium Dragon? Det betyder, at der er meget held med i Munchkin. Alle uanset niveau og spil-erfaring har mulighed for at være være med i kampen om første-pladsen, da man kan komme langt med et par gode-våben og nogle svage monstre. Det er en god ting, da det aldrig er sjovt for begyndere at spille spil, hvor de aldrig har en chance for at vinde over øvede spillere.

På trods af, at der er så meget held involveret, skal man man huske, at held kan optimeres. Hver gang modstanderes trækker et face-up kort, så husk, hvad det er, så du ved, hvad de andre spillere i istand til. Spiller du selv et monster for at kæmpe mod det? Tæl, hvor mange kort de andre spillere har i øjnene, og om de for nyligt har spillet en monster-enchancer, for at vurdere, hvad chancen er for, at de kan påvirke kampen.

Spillets stærkeste side er, at der er meget spiller-interaktion. Man kan både hjælpe hinanden, og man bekæmpe hinanden, og bestikke hinanden, og så videre, og så videre. I starten af spillet er det en fordel, at hjælpe hinanden, men længere inde, når DU SELV har fået nogle items, og en højere kampstyrke er dine one-shot items måske bedre givet ud, hvis de bliver kastet i hovedet på de andre spillere istedet for på monstrene.

Det dårlige.

Munchkin er monsterfedt, men ikke helt uden fejl.

Wordingen på enkelte af kortene kan godt være lidt løs, så kortet kan tolkes på flere måder. Det kan godt være irriterende de første par spil, da det ødelægger lidt flowet af spillet, mens man lige bliver enige om, hvordan det fungerer.

F. eks i Conan-sættet er der Mask of Acheron, der lyder "During combat, you may discard a card from your hand to add the top monster from the discard pile to the battle".

Vi tolkede kortet som, at man kunne discard a card, sålænge, at man havde kort at discarde, og så derfor kunne tilføje tre monstre til kampen ved at smide tre kort. Jeg synes, det virkede fair, da tre kort er mange at discarde.

Det viser sig så, at vi spillede kortet forkert, og det kun er ET kort per combat, der må discardes. Forvirringen kunne være undgået med noget så simpelt som, hvis de havde skrevet "Once per combat" istedet for "During Combat".

Det er meningen at "death" er den værste straf et monster kan give en spiller. Ja, det er også nederen at dø i starten, da de andre spillere kommer foran, fordi, at de kan loote dit lig, og tage dine items.

Der er bare det, at når man dør får man 4 nye treasure kort og 4 door kort. Når du når level 9 og kun er 1 level fra vinde spillet er det ligepludseligt en fordel at dø. Et af de fire door kort er helt sikkert et monster, som du kan besejre i kamp, når det bliver din tur igen. Du har allerede 9 i styrke fra dit level + hvilken styrke du nu får fra dine treasure-kort.

En simpel-løsning ville være, at man mistedet et level, når man døde, så du ikke auto-vinder spillet næste tur, hvis du dør på level 9.

Det grimme.

Spillet giver rig mulighed for at røvrende dine modspillere, og spillet kan føles unfair. Derfor er det vigtigt, at man ikke er en dårlig taber, hvis man giver sig ikast med det.

Det.. Dommen.

På trods af til tider svag wording, og at straffen for at dø burde være højere, så synes jeg virkeligt Munchkin er sjovt. Jaja, der er meget held involveret, men det er fedt alligevel.

Spillet er tilpas simpelt til, at de fleste kan være med, og meget af det sjove kommer af alt spiller-interaktionen. Der er nemlig noget at følge med i selvom det ikke er ens egen tur, og spillet giver rig mulighed for både at hjælpe hinanden, og modarbejde hinanden.

Jeg har spillet forskellige versioner af Munchkin, og generelt fungerer de alle fint. Den største forskel er temaet.

Super Munchkin og Munchin Fu brød jeg mig dog ikke så meget om på trods af, at jeg elsker Kung Fu temaet, så er power-niveauet i de to set for højt, hvilket gør det for nemt at tæve monstrene, og derfor bliver der kørt for meget solo, og det er ikke det, der er det sjove.

Mine favoriter er nok Munchkin Conan, da det set lader til at spille godt, hver gang, og så Munch Cthulhu med ALLE udvidelser (inkl. Dungeons) da det er så fucked op, og temaet er fedt.

- Shin

Call of Cthulhu - det levende kortspil.

Sun, 25 Aug 2013 12:36:55 +0200

- Tanker fra en træt Magic-spiller.

Call of Cthulhu er et Living Card Game.

Det betyder, at man købe grundspillet, der indeholder nok kort til at to spillere kan få mange gode spil ud af det. Udover det, udkommer der regelmæssigt nye kort til, således at spillet udvikler sig konstant, og der hele tiden kommer nye måder at spille Call of Cthulhu på, og stragier man kan forsøge sig med. Derfor bliver spillet aldrig kedeligt.

Lyder den salgstale som noget du har hørt før? Garanteret, og mon ikke også i forbindelse med samlekortsspil som Yu-Gi-Oh! eller Magic: The Gathering.

Udover, at Call of Cthulhu og Magic: The Gathering spiller vidt forskelligt er der også en anden væsenligt forskel. MTG er et Collectible Card Game (CCG), hvor CoC er et Living Card Game (LCG).

- Samlekortspillet.

I CCG´s har alle spille-kortene en sjældenhed. De sjældne og bedste kort er sværere at få fingrene i end de almindelige kort. Det er normalt, at de bedste kort i en ny Magic-serie koster et sted mellem 100-250 kroner - og da man må spille med 4 af hvert kort, så løber et competitivt deck hurtigt op en 1500-3000 kroner. For de penge har du så også et standard-deck, der er lovligt at spille med et års tid, før kortene roterer.

Hvad så, hvis du efter 3 måneders spil bliver træt af at spille de samme kort igen og igen og igen, og gerne vil prøve en ny strategi? Jamen, så må du punge ud efter et nyt deck.

- Det levende kortspil.

I LCG´s er samle-aspektet elimineret. I Call of Cthulhu udkommer der en ny udvidelse, hver fjerde måned, der sælges i en deluxe-expansion pakke til 200 kroner. Pakken indeholder 3 af alle kort i den serie, da 3 er det antal af hvert kort, der højest må spilles i et deck.

For prisen af et sjældent Magic-kort får du altså samtlige Call of Cthulhu i en given serie, og derfor alle redskaberne for at bygge dit eget deck. Bliver du træt af at spille med dit deck eller du finder ud af, at dit deck ikke fungerer helt som tænkt, jamen, så bygger du bare et nyt, da du jo har 3 af alle kort til rådighed. Genialt!

Call of Cthulhu og Living Card Games udvikler sig ligesom Collectible Card Games. De er bare ikke samme hjernedøde-money-sink som Magic the Gathering og andre samlekortspil kan være.

Jeg har ikke selv spillet Call of Cthulhu, så jeg kender kun spillet overfladisk.

Efter, hvad jeg kan læse mig til diverse steder af folk, der har spillet det, så er det dybere og tungere end Magic. Der er mere spil i det, og flere muligheder, der skal overvejes. Gameplay-mæssigt fejler det altså ikke noget.

Jeg har også kigget på nogle af kortene, og spillet ser virkeligt fedt ud - og så elsker jeg temaet, der lader til at være well-researchet og gennemarbejdet.

For prisen på et competitivt Magic-deck, kan du få 3 af hver af samtlige Cthulhu Living Card Game kort, der er lavet.

Så for at opsummere:

- Meget stærkt tematisk.
- Dybt gameplay med mange muligheder.
- Billigt og nemt at skaffe de kort, man vil have.

Som jeg ser det, så er Call of Cthulhu: The Card Game et spil, der er for godt til at være sandt.

- Til sidst.

Jeg tror virkeligt, at Call of Cthulhu LCG kunne være et fedt spil at fordybe sig i.
Det virker bare dumt at købe det, når jeg ved, at jeg ikke har nogen at spille det med.

Jeg synes, at Magic-kort er et okay spil, men jeg er efterhånden ved at være træt af at vende kort sidelæns. Hvorfor bliver jeg så ved med at spille Magic? Fordi, det gør alle andre, og deres mor.

Magic er okay spil. Det har sine problemer, men det er okay. Det fede ved Magic er, at det er så nemt at finde folk at spille med. Der er spille-dage flere dage om ugen fordelt flere steder i København og omegn, så man kan altid finde nogen at spille med, og det er grunden til, at jeg stadig spiller Magic en gang imellem.

Jeg spillede også engang HeroClix. Et spil, jeg rigtigt godt kunne lide. Det startede med, at der var fast spilledag, hver Søndag, men så lukkede butikken med lokalerne, og enkelte af spillerne flyttede bopæl væk fra KBH. Det gjorde så, at der istedet var spil, hver 4. søndag i Valby.

At, jeg måske kan spille et spil 1 gang om måneden er ikke nok, til at jeg vil bruge tid og penge på det. Det værste er næsten ventetiden. At sidde alene og kigge på sine figurer, og gerne vil spille, men ikke kan. Derfor stoppede jeg med Hero Clix.

Drømme-scenariet med Call of Cthulhu være, hvis der var en fast spilledag om ugen et sted i KBH. Spillet ser så monsterfedt ud, men hvis der ikke er nogen steder at spille fast er det ligemeget.

Ligesom Magic, er Call of Cthulhu (grundet samle/living kortspils natur) et spil, der fungerer bedst, hvis der var et fast sted, hvor der kom forskellige spillere. På den måde kan man hele tiden spille imod nye kort-kombinationer og strategier.

Det kunne være så godt.

En lille side note: Dette er også en af grundene til, at jeg meget gerne så flere kort- og brætspil på XBLA. For så er der altid nogen at spille med. Gør ligesom med Catan eller Blood-Bowl. Bare copy-paste spillet slavisk så det følger det fysiske spil til punkt og prikke. Blood-Bowl fungerede super. Online-delen faldt lidt til jorden, da Microsoft ikke ville lade Cyanide styre deres egne servere. Men spilmæssigt fungerede det, så flere bræt- og kortspil tak. Det er langt sjovere at spille mod folk ansigt til ansigt, men online-spil er et fint supplement, til når det ikke lige er muligt.

- Shin

Sat, 01 Jun 2013 01:44:08 +0200

Jeg kom til at købe GRID 2 alligevel, og det er faktisk helt okay.

Der er dog et lille frustrationsmoment.

De andre spillere kører ind i mig hele tiden!

Jeg spiller kun competitive spil online, da det er meget sjovere at banke rigtige mennesker end computerstyrede robotter.

Derfor plejer jeg, at blive glad for at møde andre spillere i bilspil, men ikke i GRiD 2.

Der er det mega-irritererende. Det er som om, at GRID 2 ikke er lavet til at blive spillet med andre spillere.

Der skal ikke andet til end et lillebitte puf til fra en af dine modkører, og så er du gameover. Det samme, hvis du kører end i en lille sten eller rækværk (f. eks fordi du blev skubbet), så snurrer din bil rundt.

Okay, Okay. Måske er det her et andet bilspil, end hvad jeg plejer at spille. Jeg sænker derfor farten i første sving for ikke at jerne ind i de andre spillere, og ødelægge deres løb, men så kommer der bare en anden tosse, og tonser ind i røven på min bil, så den smadrer ind i de andre.

I andre spil.

Jeg har spillet ret mange online bilspil på 360´eren, og der bliver jeg bestemt ikke ked af, at møde de andre spillere. Der er det bare sjovt/Hyggeligt.

I FlatOut er det AweSome, hvis en anden kører tvinger dig til at ramme en væg med 300 km/t. I det spil bliver du ikke straffet nær så hårdt, hvis du bliver skubbet til. Der kan bilerne tåle noget. Derfor er det også så meget federe, hvis en anden person smadrer din bil eller du selv ødelægger den.

I Full Auto der... lad os bare sige, at når folk kører galt i det spil, så kører de galt. I Full Auto er det en del af gamet at skulle køre uden om vragdelene fra de andre spillere.

Ellers er den elegante løsning, jeg oplevede online i Ridge Racer 6. Der kører andre spillere ganske enkelt uden om dig istedet for ind i dig. At kører løb online i RR6 er praktisk som at kører en time-trial. Så pænt opfører folk sig i det spil. I RR6 er det dog også sådan, at man mister meget fart ved at køre ind i de andre biler. Både ham, der bliver ramt, men også ham, der skubber til de andre.

I GRID 2

I GRID 2 er jeg bare like... OMG, nu pisser I af, og lader vare med at skubbe til mig hele tiden!

Spillet har sådan en arcade-feel, og det går pænt hurtigt - bilerne har bare ikke arcade-durability, sådan et spil kræver. De kan ikke holde til det spil, de er med i. Eller måske rettere, de mennesker, der kører dem.

Men altså, Dunno. Jeg gider ikke rigtigt spille mod AI´en, men omvendt, er det pænt irriterende, at de andre kører ind i mig.

Jeg kan selvfølgelig også sige; Yo! Jeg er 1000/1000 i Full Auto, Bitches! Og så forsøge, at vinde mine løb ved at køre de andre af banen - istedet for fra dem.

Det er frustrerende at bilerne crasher så let, når folk kører som mongoler.

Dem, der har lavet GRID 2 burde havde taget en beslutning og holdt sig til den. Der ser fedt nok ud, når bilerne crasher, det virker bare ikke som om, at det hører med til spillet, og dets stil.

Det er også plat, at man bare kan trykke Y for at resette sin bil, og så forsvinder den fra banen, og du kan ikke blive kørt ind i et par sekunder. De ene øjeblik skal man puste til dig, og så kører du galt, og det næste er du på magisk vis inde banen igen, invulnerable, og kører videre. Dog med et tidstab.

Commit dog til styrtet, når det skal være så nemt at ryge ud af kurs. Der er det federe i Full Auto. Når man kører galt. Ja, så ligger din bil på hovedet ovre i hjørnet.

Det virker også dumt i GRID 2, at jeg - netop fordi, at det er så nemt at køre galt - for alt i verden vil undgå, de andre tosser, der er kørt galt. Og derfor drejer jeg af, men det skulle jeg ikke have gjort, fordi, at de andre alligevel resetter deres bil.

Jeg giver det lige en chance mere - men nøj, det er træls, at folk kører ind i mig hele tiden.

Andre, der har spillet GRID 2 online?

- Shin

Den Store Goblin

Fri, 31 May 2013 13:42:47 +0200

Jeg legede lidt med the Great Goblin King i Guardians of Middle-Earth i går aftes
.
Jeg bruger Path of the Dead og Health Relic på Great Goblin.

Når Path of the Dead (4 slots) er aktiv får du en lyserød badering, der giver 6 sekunders death-immunitet, når man rammer 0 Hit-Points. I de første 3 sekunder er du stunned og untarget-able. Hvad du vil bruge de resterende 3 sekunder på er op til dig selv.

Du kan forsøge, at slår modstanderen ihjel, eller lave et pro-recall, hvorefter, du er god som ny. Man dør nemlig ikke automatisk efter de sidste 3 sekunder. Modstanderen skal slå dig ihjel igen. Det er dog ikke så svært. Regenerer din figur 5 hp i sekunder, er det bare at slå dig en gang, og så er du færdig.

Health Relic er en 3 slots, der giver mig ekstra Health points.

Great Goblin holder tårne som en chef!

Hans evner giver rigtigt god skade early game, og han dør ikke. Upgrader hans B-evne hurtigst muligt, efterfulgt af A evnen og Ultimate, når vi kan. Han slår meget hårdt, når ham rammer med A for at reducere resistance og følge op med B for damage.

Self-heal skal poppes HVER gang den er oppe, for at staye in lane forevigt.

Self-heal upgraderes først, når Path of the Dead er unlocket. De første par levels i spillet gælder det bare om at nikke skaller på B.

Tilgengæld, når Path of the Dead er aktiv, så lad være med at brug self-heal medmindre, du er død. Der er ikke meget ved Death-immunity, hvis du ikke kan hele dig selv, fordi Selv-heal er på cool-down. Når Path of the Dead er på cool-down tilgengæld skal self-heal bruges, så snart den er oppe, for hele tiden at være på maks liv.

Mit upgrade flowchart, når jeg spiller Goblinen er:

B, A, B, A, Y, B, Y, X, Y, X, Y, X, A, A

Han er lidt sjov. Det er meget svært nedlægge et tårn, hvis der står en Great Goblin foran, men omvendt har jeg meget svært ved at Solo´et noget som helst med Great Goblin.

Hans basic attacks giver meget lidt i skade, og det er som om, at hans A og B scaler meget dårligt. De er ret gode tidligt i spillet, mens ved late game, så er alle andre end Strikers og Enchanters super ligeglade med dem.

En mulighed vil selvfølgelig være at give ham Shadow´s Reach istedet for Health relic for at give mere skade, og rydde nogle creeps af vejen. Jeg er bare ikke sikker på, at det er nok.

Han er en Defender, så det er meningen, at han skal skal holde lanes og tanke lidt. Ikke Dishe out the damage. Derfor jeg får nok mere ud af Health Relic. Især, da hans Self heal er baseret på % af maks heal.

Jeg spillede et spil med mere med ham i morges, og hver gang jeg mødte Kili 1 mod 1, da vi begge var lvl 14 blev jeg destrueret.

Path of the Dead er både supergod og megadårlig. Den er så dårlig late game, hvis jeg render rundt alene (i alt fairness, hvis jeg angriber basen alene late game med Goblinen, så gør jeg det forkert, men sådan er det at have random scumbag team-mates).

Jeg oplevede flere gange mod førnævnte Kili, at han slog mig ihjel, fulgte efter mig, ventede på, at jeg var levende igen, og aktiverede Goblinens self-heal, hvorefter, han stunnede mig, og dræbte mig.

Den virker pænt dårligt at bruge en 4-slots relic på, at det tager et par ekstra sekunder er tage mig ud.

Tilgengæld er den genial at holde tårne med. Dør jeg i nærheden af mit tårn med Path of the Dead-aktiv. Tager jeg bare et par skridt bag bag tårnet, og aktiverer Goblinens, selvheal, der gør ham udødelig i tre sekunder.

Dør jeg ved mit tårn er jeg stunnet i tresekunder. Herefter bruger jeg to sekunder på at kravle bag mit tårn, mens jeg stadig er udødelig. Så popper jeg Goblinens selvheal, og jeg er udødelig i tre sekunder mere, hvorefter jeg er god som ny!

Modstanderen kan selvfølgelig følge efter mig og bruge en crowd-control effekt for et nemt kill... Men der var det, at jeg skreg ind i head-sættet... HELD OG LYKKE MED AT TANKE 8 TOWER-SHOTS, DIN BÅTNAKKE! :D

Path of the Dead er meget situationsbestemt, og alt logik fortæller mig, at det er bedre bare at gå den sikre-vej og bruge de fire slots på at gøre din figur større, stærkere og hurtigere. Det er bare det hele værd, når modstanderen tror man er død og det lykkes en, at liste hen til en blomst, poppe selvheal, og så løbe tilbage til din banemand med fuldt liv i din hp-bar, og så tage hævn :D

- Shin

GRID 2 og alle baner.

Wed, 29 May 2013 10:56:04 +0200

Ej, okay!!

Verdens største Turn-off!

Jeg har forudbesilt GRID 2 fordi, at det ser ret godt ud, og GRID1 faktisk var helt udmærket selvom det normalt er et spil, der var for pænt til mig. Jeg kan bedst lige mine bilspil actionfyldte og beskidte. Som Full Auto, Flatout eller verdens klammeste spil, Fatal Inertia.

Som jeg læste i en anmeldse af Fatal Inertia på Amazon.co.uk

"Initially the racing is fun and enjoyable. As you progress the game gets harder. What ruins the game though is the level design. Good idea, but when you start banging into every tree, rock and cavern wall, the game starts to get frustrating. These obstacles simply get in the way. They are difficult to avoid and instead of flowing gameplay the game turns into computer dodgems"

I kan være helt sikker på, at det er med vilje, og ikke dårligt design. Hvis man ligesom jeg er masochist, når det kommer til Arcade ræsere, så skylder man sig selv at prøve spillet. Det koster kun 40 kroner på Amazon.

Nå, to the point!

Trueachievements har skrevet en nyhed om denne uges dlc.

GRID 2 udkommer først fredag i Europa, og vil jeg have alle banerne i spillet skal jeg købe tre DLC pakker til en samlet pris af 1560 Microsoft point.

Det synes jeg er meget flabet, da jeg jo allerede betaler fuld pris ved forudbestille spillet, og støtte dem fra dag 1.

Jeg tror. at det her er første gang, jeg er seriøst forarget over dlc/disc-locked-content.

De kunne da godt havde ventet med udgive dlc´en, så jeg i det mindste ville få en illusion, om at de ikke bare vil røvrende mig opfront og med vilje fjerne content fra spillet.

Jeg troede ellers, at jeg havde vænnet mig til dag 1 dlc, men der kan man bare se. Plat.

Jeg er lidt rådvild nu, om jeg skal cancle min preorder, og så vente en måned eller to for få det til halvpris på amazon. Det er alligevel ikke et spil, jeg kommer til at spille meget, men et for sjov spil, da jeg savner en god ræser.

Fuck, jeg synes, det er plat. Øv!

- Shin

Begyndertips mod Gankere og XP-potion brugere.

Tue, 28 May 2013 19:53:27 +0200

Guardians of Middle-Earth har ramt det lækre sweet-spot, som andre sleeper-hits (*host* Shadowrun *host* Full Auto!) har ramt før det.

Spillerbasen er ikke synderligt stor, men tilgengæld er der en hård kerne af dedikerede spillere, der spiller 24/7.

Man stadig kan finde kampe, og det hænder ofte, at man møder gamertags, man har set før.

Det kan jeg godt lide, da det gør spillet hyggeligere.

Det betyder tilgengæld, at i langt de fleste spil, møder man modstandere, der ved, hvad de laver.

Forleden, da Jeg og Brutal, gamede GoME, så jeg spilleren "Tank 81", hvor jeg udbrød; "ham har jeg da set før!". "Ja, det er ham, der ligger nr. 1 på leaderboardet", svarede Brutal.

Nå ja, fedt, at han er på de andres hold!

Det er ikke længere nok, at holde frem og højre trigger inde, hvis man skal vinde.

Man er derfor nødt til at spille intelligent. Når Team 100% Win-Ratio har spillet har vi både fået og givet røvfuld.

Ligesom, når jeg spiller med et nyt deck i Magic the Gathering eller andre spil, så er jeg begyndt at skrive ned, hvorfor vi tabte den pågældende kamp. Oftest er der en grund til, at man taber, og for mig, hjælper det at skrive grunden ned, da jeg har lettere ved at få det ind i hovedet, så jeg ikke taber til samme ting i næste gang.

Selvfølgelig vil der altid være spil, hvor man taber til sort uheld eller fordi, at jeg spiller dårligt. Andre gange kan man spille næsten fejlfrit og tabe fordi, at man ganske enkelt mødte en dygtig modstander, der spillede bedre end en selv.

De fleste gange taber man fordi, at man laver en fejl eller, der er noget, man kunne have gjort bedre.

Jeg starter med vores iøjeblikket største frustation, når vi spiller sammen i Team 100% Win-Ratio.

Scum of the Earth.

Midgårds værste afskum er hvad der i fagsprog kaldes XP-Potion-n00bs og ´effing Ganker-Svin. Ofte bliver de taktikker brugt sammen, i håb om at få nogle nemme kills kombineret med et stort experience-boost og derved hurtigt outlevele modstander-holdet.

Selvom det i mine øjne er en plat taktik, så er den alligevel farlig og effektiv, hvis det andet hold bliver fanget med paraderne nede.

XP-potions giver kun en boost på 18%. Det svarer til, at hver gang, der bliver dræbt 6 små soldater, får de xp, som havde de dræbt syv. Det er i virkeligheden ikke ret meget.

Det er først, hvis de slår en Guardian ihjel, at de får et mærkbart boost, og det bliver farligt.

I samme øjeblik, man ser modstanderen poppe en xp-portion gælder det derfor om at spille sikkert, og ikke tage nogen form for chancer i den i tid boostet varer. Kan de ikke få et kill ind, så har de spildt et potion-slot på en potion, der ikke har nogen reel effekt på "spillebrættet"

Ganking (at løbe rundt og lave bagholdsangreb på modstanderholdets figurer) kan være lidt svære at håndtere, men det kan lade sig gøre.

Det er nemmest, hvis du spiller på hold med folk, der bruger mikrofoner og kan advare sine medspillere, når de ser fjender skifte lane. Hvis ikke må du bruge et Jean-Claude Van Damme level af årvågenhed og træne dig selv i at holde øje med mini-mappet.

I samme øjeblik, at gankeren eller gankerne er på vej til dit lane, så sørg for at hold din figur på din egen banehalvdel, så du ikke bliver fanget mellem de fjendtlige guardians og modstander-tårnet, og nemt kan løbe i sikkerhed henne ved dit tårn. Det er noget l**rt både at være fanget og i undertal på en gang.

Et andet tip er - hvis du f. eks er på toplane - er at holde dig øverst i toplanen. Altså så langt væk fra åbningen til midten som muligt. Uden at stå ved skrinet selvfølgelig.
På den måde køber du dig selv 1-2 sekunder (Det er lang tid i kamp), før fjenden kan nå dig, når de kommer nedefra. I samme øjeblik du kan se Gankerne komme, spurter du hen til tårnet indtil de bliver trætte af det.

Mod gankers gælder det om at være verdens største tøsedreng. Giver vi dem ikke killet kommer gankersne langsomt bagud, da de går glip af XP i alt den tid de bruger på at rejse mellem lanes.

Tålmodighed er nøglen.

- Shin