Hvem ejer din profil på LinkedIn ? Virksomheden eller du?

Skønt man ikke lige frem kan sige, at sociale medier længere er nye, medfører den stigende anvendelse af dem en række udfordringer i gråzonen mellem private og offentlige rum samt i private og arbejdsmæssige fora. Dansk Magisterforening har i deres seneste Temanummer af Fagligt Nyt taget dette op i en række gode artikler, som blandt andet kommer ind på
- hvad sker der med LinkedIn og twitter-kontakter, når en medarbejder rejser?
- hvem ejer kontakterne, den enkelte person eller virksomheden?
- kan virksomheder forhindre medarbejdere i at tage kontakter med, som er opstået under ansættelsen?
- kan man tvinges til at “like” sin arbejdsplads’ side på facebook eller Followe den på LinkedIn som del af sin ansættelse?
- kan man tvinges til at “like” eller “share” en opdatering foretaget af sin arbejdsgiver med sin private profil?
- hvor går grænserne for, hvad man kan opdatere med uden at bryde love og aftaler?
- hvordan beskytter en virksomhed sine medarbejdere mod at blive hængt ud på nettet i arbejdsmæssig sammenhæng?
- hvad gør en tillidsmand i netop disse sammenhænge for at forsvare sine kolleger?

Desværre er svaret til flere af disse spørgsmål uklare. Dels fordi ejerskabet over profiler ikke er entydigt defineret, og dels fordi der endnu ikke er faldet så mange domme i sager, at man kan trække en klar tendens ud af dem.

Ejerskab til profiler:
Mit eget bud, som jeg også uddyber i flere af artiklerne, her i artiklen om ejerskab til proiler og connections  og her i artiklen om medarbejderbeskyttelse og cyberchikane og her i artiklen om, hvad man kan tillade sig at sige  og andre konkrete eksempler på gråzonen, er disse:

1) Sørg for, at I på arbejdspladsen tager en indgående diskussion om de ovenstående punkter, der ligger i gråzonen, FØR I får nogle ubehagelige cases.
Det betyder, at man som Tillidsrepræsentant eller Sikkerhedsrepræsentant bringer udfordringerne op i Samarbejdsudvalget eller i MUS og taler om, hvor i virksomheden problemerne kan opstå, hvad konsekvenserne er, og hvad der vil være mest hensigtsmæssigt at foretage sig.

2) Sørg for at få skrevet en guide igennem, som ridser nogle af de vigtigste informationer op, som medarbejderne bør have:
For eksempel kan det være sværere at påberåbe sig, at man har ret til at downloade og medtage alle sine kontakter på LinkedIn, hvis man fra starten af fra virksomhedens side har fået at vide, at virksomheden betragter dem som forretningshemmeligheder og derfor nægter medarbejderne lov til at tage kontakterne med. Diskussionen forinden bør i dette eksempel blandt andet indeholde diskussionen om, hvorvidt en profil tilhører den ene eller den anden, og også hvorfor en virksomhed måtte mene, der er tale om forretningshemmeligheder, når connections er så tydeligt åbne for enhver på LinkedIn, så snart man er forbundet med et andet menneske. Med mindre man selvfølgelig har valgt at slå visning af connections fra – og hvis virksomheden forlanger netop dét, er det jo også noget, der skal formidles ud til medarbejderne, så de er klar over under hvilke konditioner, de anvender LinkedIn.

3) Sørg for, at den politik for brug af sociale medier, som I bliver enige om, er skabt i samarbejde med medarbejderne.
Det er ikke noget, der gøres overnight, og jeg har allerede set rigtig grimme eksempler på virksomheder, der har gjort det alligevel , nærmest som diktat, og virkelig fået problemer med medarbejderne. Det er et meget delikat spørgsmål, hvem der ejer ens profil, skal jeg hilse og sige fra en række virksomheder, der er kommet i klemme, og har måttet starte helt forfra.
Ved at udarbejde guidelines i samarbejde med medarbejderne, opnår man også, at alle tager ejerskab over beslutningerne og er med til at holde n god kultur omkring brugen af sociale medier.

4) Glem ikke, at det ikke kun handler om at beskytte virksomhedens interesser – en god social mediepolitik handler lige så meget om, at virksomheden beskytter sine medarbejdere mod cyberchikane – hvad er jeres umiddelbare handlingsplan, når en medarbejder hænges ud på en hadeside eller i en opdatering, eller i en YouTube video ? Mærkeligt nok tænker de færreste på at tage et print af skærmen og sende det til sig selv, for dels at dokumentere overgrebet, dels at dokumentere datoen.
Det er bare første skridt i registreringen af en forulempelse, men et meget vigtigt skridt.

Kan jeg gøre noget selv?
Der er allerede faldet domme i udlandet om ejerskab til profiler på LinkedIn. En af dommene faldt ud til virksomhedens fordel, idet den påberåbte sig, at en medarbejders kontakter var forretningshemmeligheder. Jeg er ikke bekendt med domme i Danmark, og jeg er ikke sikker på, påstanden om forretningshemmeligheder ville holde i alle lande, men jeg vil godt lige slutte med et praktisk fif, der kan gøre, at du i hvert fald hjælper din egen sag på vej for det tilfældes skyld, at du gerne vil beholde din profil og dine kontakter:
Signalér med alle tænkelige tegn, at det er din egen personlige, og ikke virksomhedens.
Det vil for eksempel sige:
- Angiv din private email-adresse, telefonnummer, adresse under kontaktoplysninger.  Du kan altid have flere emails tilknyttet, men kontaktoplysningerne kan kun vise den af dem.
- Bruge et  billede, som ikke er taget på din arbejdsplads, og som ikke bærer logo fra din arbejdsplads (Flere virksomheder indfælder et lille logo i medarbejdernes profilbilleder, ofte set på facebook og twitter. Som regel i forbindelse med, at man netop vil signalere, at profilen tilhører virksomheden. Vil du derimod signalere det modsatte, skal du naturligvis ikke acceptere et sådant foto.)
- Skriv i profilteksten, at det er din personlige profil og lad teksten afspejle dette i øvrigt.

Dette er ud fra en worst case tankegang. Man kan jo nemlig også argumentere for det modsatte, især hvis man føler sig tvunget til at være på de sociale medier af virksomheden. Mange har derfor netop det modsatte formål, at gøre profilen så tydelig erhvervsrettet som muligt og adskille sig som” privat” menneske fra “det professionelle ” menneske.

Meget svært at komme med nogle anbefalinger, der gælder alle.
Det eneste, jeg helt sikkert vil sige, er:

Tal nu sammen om det, før der opstår et problem!
Her er en oversigt over foreløbig 244 politikker for sociale medier

I gråzonen mellem privat og arbejde på sociale medier is a post from: Abelone Glahn

I en global undersøgelse, som USA today citerer, var 82 procent af de ca 4000 adspurgte enige i, at dét at skrive ærekrænkende eller chikanerende bemærkninger om en kollega på facebook eller en af de andre sociale platforme, kunne sammenlignes med, hvad vi ellers mest kender som cyberchikane mellem børn.
Og, hvad i mine øjne er mere interessant: Ni procent beskrev episoder, hvor information, som var opsnappet på sociale medier var blevet brugt af en leder imod dem efterfølgende. Lederen eller mellemlederen læser altså med, eller får på en eller anden måde opsnappet oplysninger, der er spredt gennem de sociale medier.
Én ud af 10 i AVGs undersøgelse havde oplevet, at hemmelige samtaler, der foregik online, var igangsat af kolleger på sociale medier, og 11 procent oplyste, at de havde fundet intimiderende videoer eller billeder på social medier.

Cyberchikane finder selvfølgelig sted mellem voksne. Den finder sted mellem kolleger og mellem medarbejdere og ledere. Så det er vigtigt, at vi ikke hele tiden definerer cyberchikane som noget, der foregår overfor og mellem børn og unge.

Det foregår i høj grad også i voksenverdnen, og det er vigtigt, at enhver virksomhed tænker over, hvordan denne chikane kan stoppes. Det handler jo ikke om at forbyde brugen af de sociale medier, men nok så meget om at tage diskussionen om, hvilken form for brug, den enkelte arbejdsplads vil finde etisk forsvarlig, tage diskussionen i medarbejderkredsen og derefter indrette sin politik for brug af de sociale medier efter dette kodex.

Ledere bruger info fra sociale medier til at skade med is a post from: Abelone Glahn

Kun de store bestsellere finder plads i boghandlerne, og boghandlere er der i øvrigt færre og færre af – så hvad gør en forfatter, der har skrevet en god bog, og som gerne vil gøre den synlig?

Han og hun bruger blogs, facebook, twitter, LinkedIn og hjemmesider til at synliggøre bogen og hele forfatterskabet.
Hvis han/hun vel at mærke kan!

“Nogle ideer til steder, hvor biljagten kan finde sted?”

Lad mig give nogle eksempler:

Forfatteren Gittemie Eriksen, der har udgivet tre erotiske krimier, (og ligget på førstepladsen i downloads på Saxo.com), som alle finder sted på Lolland og Falster, involverer sine læsere i at bestemme, hvor den næste biljagt skal finde sted – hun efterlyser simpelthen på facebook, hvor der er gode locations til en biljagt på Lolland eller Falster og vælger så et af forslagene. Ved på denne måde at inddrage læserne allerede under skriveprocessen, knytter man læserne til sig – og den dag, bogen udkommer, er der stor sandsynlighed for, at de vil se resultatet.

Facebook bruges også ofte til at skabe fiktive personer, som læserne kan følge med i. Krimiforfatteren Anna Grues hovedperson Dan Sommerdahl er en fiktiv person med sit eget liv på facebook. Anna Grue bruger desuden sin egen profil på facebook til at fortælle om sin skriveproces og viser billeder af arbejdet med plottet undervejs. man følger med i hendes forfatterliv og får et nært forhold til hende – selv om man kun er facebook ven.

 En blogger fortæller også undervejs om sin bog, offentliggør måske dele af den, inddrager læseren i researchen og fortæller bihistorier, som måske ikke kommer med i den færdige bog. Det har forfatteren Ulla Nygaard gjort med bogen ”På sygedagpenge”, og hendes aktivitet har været så markant, at bogen kommer højt op i søgeresultaterne, når nogen leder efter hjælp til at forstå sygedagpengesystemet. Hun rammer således direkte sit nichepublikum ved at bruge en aktiv blog.

En twitterforfatter skriver ud om sine bøger og knytter læserne til sig som person, man gerne vil følge, fordi der kommer guldkorn fra vedkommende undervejs.  I Gysergenren er Steen Langstrup et glimrende eksempel

Fagbogsforfattere også:

Selv LinkedIn bruges af forfattere til at fortælle om deres bøger – det gælder særligt fagbogsforfattere, der vil ramme et nichepublikum med bøger om et særligt emne: Her kan man lægge billeder som video op i den ”opsummering/summary”, som LinkedIn stiller til rådighed på profilen. Se min egen profil som eksempel her.  Desuden kan man fortælle om sine bøger og markere sig på sit felt ved at lave opdateringer om den niche, man dækker for eksempel i sin fagbog.
Man kan sågar også bruge sin forside som profilbillede en overgang, sådan som Nanna Friis gør det.

På twitter er det også typisk nicheforfattere, der kan markere sig inden for et felt, og få followers, der er meget dedikerede, og som vil vide noget lige præcis om forfatterens kernekompetence. Prøv selv at søge på dit emne og find dem, der skriver – en del af dem skriver bøger eller har en på vej om netop denne niche.  Prøv også blot at søge på #forfatter, så finder man mange danske forfattere og omtale af dem.

Forfattere skal selv bruge de sociale medier for at gøre deres bøger synlige!
Mange forfattere ønsker at tage markedsføringen af deres bøger i egen hånd, dels for at skabe større synlighed, dels fordi de forlag, som de udkommer hos, ofte kun har begrænset tid til at markedsføre den enkelte udgivelse i. Den bog er et hjertebarn for forfatteren, og det er frustrerende for den enkelte skribent ikke at kunne få fortalt, at bogen eksisterer, fordi der udkommer så mange bøger, at aviserne ikke kan nå at omtale dem alle. Har man så yderligere udgivet bogen selv, er avisernes litteraturanmeldere tilbageholdende med at anmelde dem.

Det kræver selvfølgelig en fysisk indsats og tid at bruge sociale medier, men det giver gode resultater, fordi omtalen af din bog spredes gennem netværket og gennem anbefalinger fra dem, der har hørt om eller læst den allerede. De sociale medier er meget velegnede til at fortælle om både sit forfatterskab, sine bøger og hele skriveprocessen i.

Kursus i Aarhus den 17. april for forfattere og kommende forfattere.
Der er rigtig mange andre praktisk råd og tip til forfattere og forlag, som vil bruge sociale medier til at fortælle om deres bøger og skabe opmærksomhed om forfatterskab og udgivelser.
Som læsere af denne blog ved, er jeg rutineret i at fortælle om disse metoder.  Jeg har undervist i forfattere, journalister, forlag, boghandlerelever og boghandlere i at bruge disse medier.
I samarbejde med Litteraturcentret i Aarhus og virksomheden Karlbak holder jeg nu kurset ”Sådan markedsfører du din bog online” onsdag den 17. april 2013 på Litteraturcentret på Godsbanen i Aarhus.
Det er også på det sidste link. du tilmelder dig kurset.

“Nogle ideer til, hvor biljagten skal finde sted?” is a post from: Abelone Glahn

Påmindelser om LinkedIn invitationer kan indeholde virus

De 13 af dem har jeg lyst til at slette. Jeg aner ikke, hvem de kommer fra, personerne har ikke introduceret sig selv, de har ikke skrevet, hvorfor de vil i forbindelse med mig, eller hvorfra jeg evt. kender dem på forhånd.

Jeg kan ikke huske alle, jeg har mødt, og mange tror, jeg kender dem, fordi de har været på et hold, jeg har undervist – blandt måske 50 andre – det gør jeg ikke, med mindre de har gjort sig direkte bemærkede og har skabt en relation til mig. Nogle kan jeg gætte mig til, hvorfor de evt er interesserede i at kende mig, men ingen af dem er nogen, jeg har så klar en erindring om, at jeg med det samme klikker ja.

I mine øjne sender de mig noget, der er tæt på spam, for eftersom jeg ikke kan identificere dem og deres navne andet end ved at klikke på dem, kan de lige så godt være en virusbefængt fake–invitation, som jeg har oplevet det før med katastrofale resultater til følge ( læs hvordan jeg har fået lagt min PC ned efter at have trykket på en fake invitation)

Jeg får nogle autogenererede tekster som disse:

I‘d like to add you to my professional network.
Jeg vil gerne føje dig til mit professionelle netværk.
XX wants to connect with you on LinkedIn

Applikationerne gør situationen værre
I og med at vi er flere og flere, der tjekker LinkedIn via mobil eller tablets, (ved årsskiftet tjekkede ca 25% af LinkedIns brugere deres konto på mobile aggregater), er vi også flere og flere, der inviterer via disse enheder, og de er desværre med til at forskertse muligheden for at skrive en personlig besked.
Man kan endog meget nemt komme til at invitere nogen, man egentlig ikke kender, fordi man i en bestemt indstilling på iPadden kan komme til at invitere folk helt uforvarende, alene fordi man scroller med fingrene og derfor kommer til at glide hen over invitationsfunktionen og trykke på “inviter”.

Jeg holder kursus i netikette,  har skrevet om dette tidligere, og givet venlig vejledning i, hvorfor man skal skriver rigtige , hjemmelavede ORD,  men lige meget hjælper det – de færreste giver sig tid til at gå ind og finde det sted, hvor man kan slette den autogenererede og i stedet skrive sin egen.

TO, kun to ud af 15, har orket det i påsken. (Tak til dem!)

Hvordan vil DU have opfordringer til at connecte?
Jeg har ellers i min profil skrevet følgende passus:
“Jeg sætter pris på at få henvendelser via LinkedIn som indeholder en begrundelse og ikke blot er den autogenererede invitation – på den måde er jeg sikker på, at du ønsker en relation og ikke blot går efter at udvide dit netværk i antal.”
Hvis folk virkelig gjorde, som LinkedIn opfordrer til, at man gør, så ville de gå ind under “Additional information / Advice for Contacting Abelone” og læse dette.

Du bryder etikken på LinkedIn med disse ordløse invitationer.
Man stikker jo heller ikke bare ordløst et visitkort og går, når man møder nogen, man gerne vil i kontakt med!
Jeg har fundet en anden, der er ret irriteret over at få utidige invitationer. Og jeg kunne godt have lyst til selv at bruge hans formuleringer – i håb om, at det ville virke.

Prøv at læse her, hvad han skriver om, hvordan han ønsker kontakt:

1. Advice for Contacting XX

   FOR CONTACT REQUESTS:
   If we share the same Intentional Field, see my summary, then you are a potential member of my Currently Active Network. I am a Qualitative Intentional Networker

   See my profile in full to see where you connect to my part of the universe. If our collected parts of universe shares can make moves&shakes within shared Intentional Fields, suggest a connection.

   Otherwise – not.

   FOR INVITATIONS:
   If I invited you, I see an obvious connection with my intentions, and first/foremost we connected elswhere! Either offline or online. Trust is the key word. If I invite you, it is an expression of my trust.

   FOR FORWARDING:
   I am 100 percent in support for all my 1st degree friend’s and their passions, intentions and aspirations, and I am willing to support forwarding to my network if they are matching their contact advice settings and interpretations, and of course I support every forwarding request from them!

   –
   LAST NOTE:
   I am NOT accepting boilerplate non-personal non-specific invitations or forwards in whatever form. Minimum requirement I have is that they are SPECIFIC for the person, either me or my 1st or 2nd degree LinkedIn. Otherwise you are jeopardizing the value expected by the presence here, from my friends and their friends.

   If any doubts remain – read the Terms of Service for LinkedIn.

   https://www.linkedin.com/static?key=user_agreement

   “User Conduct
   You understand and agree not to use LinkedIn to:
   /…/
   a) Using LinkedIn invitations to send messages to people who don’t know you or who are unlikely to recognize you as a known contact/…/”

   I view having your email in your header as a violation of the basic rules of the game set on LinkedIn, solely built on trusted connections and solicited/approved/permitted contacts through your trusted established peers, and I am not accepting invitations from people having it from now on (Feb 19, 2006).

Så er det hele lissom sagt!

Jeg har netop kontaktet personen for at få lov at vise hans formuleringer, og han fortæller mig, at han ikke så tit får spaminvitationer, men han kan ikke vurdere, om det er på grund af formuleringerne.
Personligt tror jeg, de er medvirkende. Så et godt råd: husk altid at læse, hvad den enkelte har skrevet om, hvordan vedkommende ønsker kontakt. Man kan hurtigt komme til at ødelægge en kommende relation!

Ud af 15 LinkedIn-invitationer duer kun 2 is a post from: Abelone Glahn

Det er essensen af, hvad jeg når at gennemgå, når jeg underviser i LinkedIn i København den 11. april kl 13-17
Læs mere her:

Jeg gør det meget praktisk, og der er tid til spørgsmål.
Platformen er stærkt anvendelig, men hvor hører jeg ofte ” Jeg er med på LinkedIn, men jeg bruger det ikke rigtig til noget”.
Det kan godt betale sig at bruge LinkedIn, kan jeg bare sige! Du skal bare kende genvejene!

Her er et link til de mange indlæg, jeg efterhånden har skrevet om LinkedIn.
Kom og få dem omsat til din egen praksis.

LinkedIn undervisning for dig, der vil bruge netværket is a post from: Abelone Glahn

HR personale kunne begynde med at lære,. hvordan LinkedIn virker – især firmaprofiler.

I det netop udkomne magasin HR-Guide, der handler om fremtidens rekruttering, og som Personalecheferne i Danmark udgiver, har jeg skrevet en artikel, der fremhæver, at hvis HR folk skal bruge de sociale medier til at rekruttere, er det nødvendigt, at de færdes på dem selv. Altså at HR og karrierepersonale er til stede, dér hvor kandidaterne færdes.
Det være sig på LinkedIn , hvilket turde være mere end oplagt for HR folk,  men det er overraskende, hvor tit jeg har mødt mennesker i karrieresektioner i for eksempel fagforeninger, der ikke er medlemmer selv af LinkedIn.
Det være sig på facebook, hvor stort halvdelen af danskerne er. Og det være sig på Twitter, som får en stigende betydning for udsøgningen af kompetence, bidragende profiler.
Jeg fremhæver også, at HR bør finde ud af, hvordan de vil forholde sig til de mange data, der er tilgængelige: Rekrutteringsopgaven er under forandring og kan i højere grad kan benytte sig af at bearbejde data og at være i dialog, frem for at gå den slaviske vej med opslag annoncer og ansøgninger.

Der skal med andre ord vælges bane: ”Vil vi benytte de data, der ligger på nettet, eller vil vi holde os til det, som kandidaten selv har fremsendt?”, og ”Vil vi i dialog, eller vil vi nøjes med den statiske onlinepræsentation af virksomheden?”.
Begge dele er bestemt ikke noget, de fleste rekrutteringsfolk finder dagligdags. Endnu.

 Kort sagt er mine råd disse:

1)      Sæt jer ind i dialogen på de sociale medier og find ud af, hvad I har at byde på, som andre har lyst til at tale om – relevante opdateringer på sociale medier skærper den eksterne synlighed af virksomheden og tiltrækker automatisk relevante kandidater.

2)      Afsæt tid og ressourcer til at løse opgaven kvalificeret – herunder tid til uddannelse af de kernemedarbejdere, der skal passe de forskellige platforme eksternt som internt

3)      Afsæt tid og ressourcer til at finde ud af, hvordan I vil indhente og bearbejde data om kandidater på et systematisk niveau, herunder overvågning af sociale medier

4)      Start i det små. Det er vigtigere, at I fx begynder med kun at tilpasse og aktivt benytte jeres opdateringer til at skabe followers på virksomhedens LinkedIn profil, end at I lægger en forkromet og fastlåsende strategi for deltagelse på samtlige platforme på én gang.

5)      Vær ikke bange for at fejle: Som *Social Semantic skriver i deres rapport, Networked Business factbook: ”Tro på, at du kommer længst, hvis du tør fejle dig hurtigt frem.” Dyrk pilotprojekter, og sørg for at bemande dem med ildsjæle, der forstår at navigere. Og lad pilotprojekterne være forankret tæt til ledelsen – ellers får de ikke reel betydning.

* Networked Business Factbook 12/13 er udarbejdet af SocialSemancit.eu i samarbejde med Dansk Erhverv, Copenhagen Business School og Dagbladet Børsen. Se www.socialsemantic.eu

5 gode råd til HR om onlinerekruttering is a post from: Abelone Glahn

 - Far, hvornår sætter du juletræsfoden på ?

- Den slags praktiske ting er det din mor, der klarer !

Sådan har det altid været, og det har jeg ikke spor imod.
Forudsætningerne er også i orden: Jeg er født mellem en store- og en lillebror. Jeg sang i skolens drengekor, indtil det var for synligt udenpå skjorten. Som spejder har jeg bivuakeret i minus 17 grader, hvor tandpastaen frøs, og den spidstegte kylling aldrig tøede op, og jeg var med i den trop, der til stor bestyrtelse lod Rødstrømpeflaget vaje i stedet for Dannebrog. Jeg kan lappe en cykel på otte minutter, og mine sommerferier var een lang liflig duft af linoliekit, når de ruder, vi børn havde smadret, skulle repareres. Jeg har rejst gennem Sahara sammen med fire mænd i en gammel Willys Overland Jeep, hvis bremser, jeg på dét tidspunkt kunne skille og samle i søvne.

Jeg holdt bladet Kvinder bl.a. på grund af bagsiden, hvor redaktionen gennemgik små praktiske opgaver, så som hvordan man skifter en pakning i en hane, og i dag forsvinder  jeg totalt fra omverdnen, hvis jeg falder over en årgang “Gør-Det Selv”magasiner.
Jeg samler antennestik, opsætter tagrender og tætningslister. Det er også mig, der tager mig sammen til at stikke hele kloakrensebåndt ned i det forstoppede lortefyldte toilet – for et par dage senere at konstatere, at septiktanken blot var overfyldt.

Lykkeligvis har jeg giftet mig med en mand, der aldrig har fundet ud af, hvordan man indstiller fjernbetjeningen. Til gengæld har han fundet ud af at leve med min tilbøjelighed, som – indrømmet i en svag stund – ikke altid udleves lige vellykket, men i det mindste på plan med Krummes fars.  Eftersom jeg mener, at kvinder skal kunne det hele – familie, karriere, fugemasse og køkkengryder er min selvtillid på området er enorm.

Men her i juledagene skete der to ting, der rystede denne selvtillid ganske gevaldigt, og fik mig til at overveje, om jeg skulle følge tidens trend og slække på kravene til kønnet.

Vi skulle tilbringe juleferien i vores sommerhus, som  permanent “trænger til en kærlig hånd”. Når julemaden var overstået, ville der – oh jubel – være et par ting, jeg kunne sysle med udendørs.

Det var jo frost, og vi skulle have lukket af for vandet til et toilet i et uopvarmet vaskehus. Desværre var Balofixen knækket engang i sommer, og jeg havde ikke kæret mig om at reparere den lille hane, der skal drejes for at lukke af for vandtilførslen.

- Ingen sag, tænkte jeg, selv om jeg på det tidspunkt ikke vidste, hvor hovedvandhanen fandtes ude på sommerhusgrunden. Det er nok ikke så svært at reparere uden at lukke for vandet; jeg kunne jo blot tage trykket af vandet ved at åbne for en masse vandhaner, som sad lige før Balofixen.

Jeg iklædte mig gul oilskinsdragt, gjorde klar med al værktøjet og den nye Balofix og åbnede dels for vandhanen i en zinkvask lige før toilettet, dels tændte jeg for vaskemaskinen, hvis vandtilførsel også sad umiddelbart inden Balofixen. – Genialt, smilede jeg – det gælder blot om at time, hvornår jeg skruer Balofixen af i forhold til, hvornår vaskemaskinen begynder at tage vand ind, for så er trykket lavest.

Da jeg kunne høre, at en rigtig masse vand skvulpede i sæbeskuffen, drejede jeg Balofixen af. Det iskolde vand hamrede i en  sylespids stråle ind under mine ærmer. Det var mig umuligt at presse den nye Balofix på plads. Vandstrålen var alt for voldsom, og det sejlede over hele gulvet.

- GULVET, tænkte jeg, for helvede, om lidt stiger vandet så højt op, at det kortslutter vaskemaskinen ved siden af, og jeg står med fødderne solidt plantet i det strømførende lag.

Jeg blev grebet af panik og råbte af mine lungers fulde kraft på familien . De måtte jo skynde sig og ringe til en eller anden, som kunne fortælle, hvor fanden den hovedhane var på grunden. Men ingen kunne høre noget for vaskemaskinen, og hvem ville iøvrigt også tage telefonen i helligdagene.

Så tog jeg mig gevaldigt sammen, livstruet som jeg jo var , bekæmpede vandmasserne og skruede dyngvåd  den gamle Balofix på igen, inden vandet nåede de strømførende dele under vaskemaskinen. Nu ved jeg, hvor hovedhanen sidder, og jeg har – selv – skiftet Balofixen. Så det blev ikke dét, der stoppede den glade amatør.

Vores køkkenafløb munder ud i en brønd lige udenfor køkkenvinduet. Over en periode på en måneds tid var det blevet vådere og vådere omkring brønden, og da jeg gravede ned, kunne jeg nemt finde bruddet på betonrøret mellem husmuren og brønden.

Nu synes jeg, det her ved juletid var lidt rigelig dyrt at få en kloakmester til at reparere en sådan lille revne – så jeg fandt i mine impulsindkøb fra byggemarkedet lige det, jeg skulle bruge – en spraydåse med skum, som ville udvide sig og fylde revner og sprækker. Selvfølgelig noget, der skulle bruges til at isolere mellem dørkarme og mure o.lign., men hvad pokker – det kunne vel også bruges til en bitte revne i et cementrør.

Jeg gravede ud omkring røret og trykkede på studsen, der selvfølgelig knækkede straks efter, så det væltede ud med lysegrønt skum. Med gumminhandskerne modellerede jeg skummet godt ned i revnen og rundt om, så det simpelthen måtte være tæt, og så var gode dyr rådne, for det blev ved med at pulse ud med grønt fluidum. Resultatet er, at der stort set overalt i hus og sidebygninger strutter lysegrønt flødeskum ud af dørkarme og rundt om vinduer. Ikke videre jævnt, og gudskelov kan det skæres væk, når det er størknet helt.

Men Lillejuleaften kom kloakmesteren og gravede ALT op, og lagde fuldstændigt nyt dræn og rørføring. Masser af gravkøer og lastbiler i baghaven.

Modstræbende må jeg erkende, at en opgave kan blive for stor for selv mig, og det måske var en god ide at gentegne abonnementet på “Alt om håndarbejde”.

På den anden side har jeg lige fået en loddekolbe i julegave. Sådan én kan sikkert bruges til mange sjove ting……

–

Artiklen har jeg også genfundet i Informerens arkiv.
Det morsomme er, at den er forsynet med tre tags #karriere #mænd #håndarbejde.

Jeg – en skabshåndværker is a post from: Abelone Glahn

Et smugkig på Newpubs nye side

Hjemmesiden www.newpub.dk  lanceres
fredag den 15. marts 2013 kl 15-16
i Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6, København K
Lanceringen følges op af et træf for deltagere i New Pub interessegruppen og andre interesserede.

Hjemmesiden – der i øvrigt åbnes nogle få dage efter, at Kulturminister Marianne Jelved mødes med bogbranchens parter for at diskutere bogpriser, forlag og udgivelsesmodeller -  imødekommer den stigende efterspørgsel efter viden og erfaringsudveksling om nye publiceringsformer og forretningsmodeller i bogbranchen.
Sitet www.newpub.dk  samler artikler, blogs, tweets, nyttig information, arrangementer og ikke mindst leverandører til dem, der vil prøve kræfter med at være mere eller mindre selvkørende i forbindelse med en udgivelse af et manuskript.

Vi har arbejdet på det et stykke tid – vi konstaterede nemlig, at den overordentlig aktive facebookgruppe, som fungerer på højt niveau med vidensdeling og gode tip, samlede så megen viden op, som risikrerer at gå i glemmebogen i lange tråde på facbook. Frm for, at al den viden siver ud, har vi forsøgt at opsamle de vigigsxte erfaringer i artikler, som er skrevet af mennesker, der er aktive på sitet.

Læs mere om åbningen på denne side, som fungerer indtil sitet er åbnet.  Her udtaler vi os – og vi er i denne sammenhæng Karsten Pers, forfatter og forlagsejer Forlaget Mondo, og jeg.

Nyt crowdsourcet site for forfattere og bogfolk lanceres i marts is a post from: Abelone Glahn

Her er et godt råd til en meget nem og værdifuld genvej på LinkedIn:
Hver morgen kan du finde nye artikler, som præsenteres  for dig på LinkedIn på Home-siden, på din startside, i det, der hedder ”LinkedIn Today”.
Ikke mange lægger mærke til, at det faktisk er en funktion, men de fleste lægger mærke til, at der som start på profilens strøm vises tre større og en række mindre billeder med link til artikler, som LinkedIn har fundet til dig.
Disse artikler er materiale, som LinkedIn har udvalgt til dig på baggrund af, hvad du har tastet ind i din profil. Altså tilpasset nogle af de ord, som beskriver dig i profilen. Derfor vil der være en forholdsvis fin overensstemmelse mellem relevansen af de artikler, du præsenteres for, og det, du formentlig også interesserer dig for.
Læs dem, link videre til dem, fortæl i en opdatering til dit netværk, om de mest nyttige informationer, du har trukket ud af artiklerne.

Men får da de andre ikke de samme artikler? Jo og nej. Ikke nødvendigvis præcis de samme artikler, da din strøm netop er skabt på baggrund af, hvad du selv har indskrevet. Det vil sige, at en journalists profil vil få vist nogle andre artikler end en bibliotekars.
Udnyt LinkedIn Today:
Du kan i øvrigt skærpe indholdet af de artikler, du modtager i strømmen, så de endnu mere passer til det, du gerne vil læse om. Det kunne jo være, du var på vej over til et nyt arbejdsfelt og havde mere  brug for at holde dig orienteret dér, end for at få artikler om emner, du kender ret godt allerede.
I toppen af feltet med artikler, finder du ordet ”LinkedIn Today”. Du kan også finde det ved at gå op i menubaren og under News .Klik på dette, hvorefter du kommer til en oversigt, der gør det muligt for dig at vælge imellem forskelligt indhold, som du kan få nyheder og opdateringer fra.
Du kan sågar vælge at følge nogle bestemte mennesker, som LinkedIn har fundet særlig interessante.

Med andre ord, du kan tilpasse det flow af nyheder, som du præsenteres for hver dag. Og du kan gøre dig selv nyttig ved til dit netværk at videreformidle de bedste, dem, du selv har fået noget ud af, gerne med din egen kommentar.
Du behøver således ikke selv opfinde en opdatering hver dag for at give nytte til andre. En videregivelse af noget interessant, som andre har forfattet, er fuldstændig lige så værdifult, som noget, du selv har skrevet eller udtænkt.
God fornøjelse.

Hvad skal jeg dog opdatere med? is a post from: Abelone Glahn

”Flere end 60 af os bliver fyret på én gang! Massehenrettelse af loyale medarbejdere, der elsker brandet #hmvXFactorFiring!”

”Ked af, at vi har været tavse så længe. Idet vi har været kontraktansatte har vi ikke kunnet sige et ord eller- hvad er mere interessant – ikke kunnet fortælle sandheden #hmvXFactorFiring”

”Overhørte lige vores marketingdirektør (som forbliver, folkens) spørge: ”Hvordan lukker jeg Twitter”? #hmvXFactorFiring”

190 mennesker blev den 31. januar 2013 fyret fra den hæderkronede britiske musikvirksomhed HisMastersVoice, HMV.  Tilsyneladende på en sådan måde, at grupper på skift blev kaldt til HR og fik beskeden der. Blandt de fyrede var en ung kvinde, der kalder sig Poppy Rose (Poppy Powers), og som havde arbejdet som HMVs community manager. Hun havde adgang til HMVs officielle twitterkonto. Og direkte fra ”fyringslokalet” twittede hun en håndfuld opdateringer ud på  HMVs twitterprofil, ”@hmvtweets”, før hun holdt inde.

Et skrækscenarie for enhver HRafdeling, ja for enhver virksomhed: Tweetsne blev hurtigt spredt viralt dels via de flere end 63.000 followers, (der dagen efter var øget til 73.000) læsere, der fik dem ind i deres twitterstrøm, dels fordi tagget #hmvXFactorFiring snart blev et, som også pressen begyndte at følge i.  Som en af kommentarerne sarkastisk lød: ”Very modern live firing of staff follow coverage on twitter; #hmvXFactorFiring ”.

Ingen tvivl om, at ”kvidderen” også blev opfanget af ledelsen, jævnfør at Poppy Rose pludselig overhørte sin marketingdirektør spørge til, hvordan man lukkede for kontoen. HMV fandt da også ud af at lukke for strømmen og slettede Poppy Roses opdateringer.
På sin egen twitterprofil fortsatte Poppy Rose blandt andet med at fortælle om baggrunden for, at netop hun twittede, og hvad perspektivet i forhold til forståelsen af sociale medier var: Hun fremhævede, at ”nogen måtte jo sige noget”, at hun var single og uden økonomiske forpligtelser som hus og barn, og at hun i øvrigt ikke hackede sig ind, men både havde lovlig adgang til profilen, og at hun samme eftermiddag havde forsynet ledende medarbejdere, der havde spurgt, med de fornødne passwords og instruktion i at bruge twitter. Endelig forklarede hun, at hun ville vise kraften i sociale medier til dem, især i ledelsen, der har afvist at blive uddannet deri til trods for, at hun igennem flere år, fra hun var begyndt som praktikant i virksomheden, havde gjort ihærdige anstrengelser for at vise dem, hvordan man kunne bygge langtidsholdbare relationer til kunderne. Noget, der havde vundet forståelse blandt medarbejderne, men som ledelsen ikke havde forståelse for:
”I hoped that today’s actions would finally show them the true power and importance of Social Media, and I hope they’re finally listening” er et af hendes sidste tweets på fyringssdagen.

Kunne være undgået
Mit ærinde er ikke at diskutere, om medarbejderen burde have misbrugt profilen eller ej, ej heller om hun med sin handling formentlig bliver blacklistet som kommende medarbejder i en lang række virksomheder, og at hendes onlineCV i meget lang tid vil blive mærket af denne sag på godt og ondt. Mit ærinde er heller ikke at skræmme virksomheder og HR afdelinger med dette ellers glimrende eksempel på, at man skal acceptere, at man kan miste kontrollen, når man anvender de sociale medier.
Mit ærinde er at påpege, at Poppy Rose er et eksempel på, at de sociale medier ikke er blevet taget alvorligt i alle lag af virksomheden, og at praktikanter ofte bliver sat til at udføre vigtigt brandingarbejde, uden at der ligger en strategi bag dette.

Et billede, der også går igen i danske virksomheder: Hvert år tages temperaturen på dansk erhvervslivs brug af sociale medier internt og eksternt i rapporten Networked Business Factbook. I dette års udgave 2012/2013 viser resultaterne fra flere end 2400 respondenter fra 19 brancher, at de sociale medier (hvormed der bl.a. menes Facebook, LinkedIn, YouTube,. Twitter, Flickr og intranet) til stadighed – især i ledelseslaget – opfattes som useriøse og ”gratis”. De direkte investeringer i sociale medier er derfor stadig beskedne, og det er relativt få personaleressourcer, der afsættes til området. Størsteparten af virksomhederne arbejder med sporadiske tiltag og har ikke en klar strategi eller har et par medarbejdere, der tester på må og få uden en deadline.
Den væsentligste barriere er tid, ressourcer og kendskab til, hvordan de sociale medier virker. Der er sket en vis modning siden sidste års undersøgelse, men det går temmelig langsomt.

Det er hverken første eller sidste gang, vi ser sådan en episode. Måske er dette bare et rigt godt og velformuleret eksempel på en medarbejder, der føler ansvar over for en virksomhed, hun kan lide. Hun er formentlig blacklistet fra nu af nogle steder, mens andre vil tage imod hende med kyshånd.

Men episoden er mere et symptom end det er det egentlige problem. Det egentlige problem er , når en virksomhed tilsyneladende ikke har været tilstrækkelig åben, ærlig og informerende undervejs om den store udfordring, den stod over for, og som resulterede i fyringerne. Som bloggeren og social media eksperten Euan Semple siger i en kommentar:

Yes an individual who lets rip on the web may be unreasonable, yes they may be acting hastily, yes they may not be thinking of the full consequences of their actions - both for you and for them – but we will decide that. If you understand this connected world, have embraced it, used it inside your organisation as well as outside, you will be able to work out quickly what is happening and then respond appropriately and honestly.

We will see this – and make our own judgements. If you have done the right thing we will applaud you. Try to shut things down and keep the lid on bad news…

Sådan endte det – foreløbig
Hvordan endte det så – foreløbig kan jeg fortælle, at Poppy stoppede af sig selv med at twitte på HMVs profil. Dagen efter twittede hun til den, der administrerede twitterprofilen:
” @hmvtweets you need to go to ‘settings’ and revoke my account access as an admin. I’m still able to switch between accounts.”

Med andre ord, dagen efter havde hun forsat adgang til kontoen!

HMV har genoptaget tweets og skriver den 31.1. følgende tre tweets:

- Our @hmvtweets picked up a lot of attention today, it’s clearly been a tough day for us all at hmv, please stick with us #hmvxfactorfiring

- There have been job losses today, but not in our stores. We are still open for business, thx for your continued support #savehmv

- One of our departing colleagues was understandably upset. We’re still here thou, thx for supporting hmv thro these challenging times.

Da His Masters indre Voice gøede højt is a post from: Abelone Glahn