Det er Red Barnet, der bl.a. for fondsmidler fra Egmontfonden, har igangsat en gratis uddannelse for mennesker, der skal arbejde på nettet med at moderere diskussioner, især hvor unge mødes.

At sætte uddannelsen af moderatorer i system hilser jeg særdeles velkomment. Det er længe sket i udlandet, men så systematisk, som det tilsyneladende kan ske her, hvor frivillige såvel som organisationer og virksomheder kan blive uddannet, har jeg endnu ikke set i Danmark.

I 2003 interviewede jeg en række moderatorer, som betrådte disse nye stier som nogle af de første. Et af de nu ældste moderatorfirmaer Chatmoderators, benytter professionelle moderatorer, der på grund af geografisk placering rundt om på hele kloden kan moderere chatrum døgnet rundt nonstop. At man ikke benytter frivillige, men folk, der er trænet til jobbet, giver flere fordele: Et er, at man måske har fundet en fagligt god person til at styre en debat, men det er jo ikke sikkert, at vedkommende også er i stand til at klare en række alvorlige sociale situationer, der pludselig kan opstå.

Den daværende direktør fortalte: - Vi har flere gange været ude for folk, der skrev, at de ville begå selvmord, og i et særlig grelt tilfælde fandt vi frem til personen via e-mailen, kontaktede vores kunde og fik en af deres sociale medarbejdere til at gribe ind. Det lykkedes os at få stoppet fyren i at tage en overdosis, og dét viser for os, hvor vigtigt det er, at de rette mennesker sidder der døgnet rundt.

Chatmoderators oplever bl.a., at oprindelige deltagere, der senere bliver moderatorer, kan blive lidt for ivrige og smide folk ud af dialogen, hvis de ikke mener det samme som moderatoren. Blandt andet derfor er det vigigt at uddanne moderatorer til den gode værtsrolle. OG ikke mindst til at være opmærksom, og at gennemskue, når der kommer pædofile ind på chatten, eller når der dukker nogen op, som bare vil lave ballade.

Dialog, ikke eftersidninger:
Det handler nemlig ikke kun om at være gårdvagt og skrapmoster. En god moderator kerer sig om dialogen:

 Moderatorer er personer af en særlig støbning, der kan styre en debat i et stort internetfællesskab uden at være for dominerende. Det kræver særlige evner at sætte liv i et community, åbne ballet og sørge for, at der hele tiden er nogen på dansegulvet.

Den gode moderator i et community er som en vært ved et middagsselskab: I stand til at skabe den rette stemning og til at forstå og lytte til andre. Men også i stand til at fortælle, når festen er forbi. Det kræver med andre ord særlige evner at styre og sætte gang i debatten i et internetfællesskab.

Red Barnet har uddannet 35 moderatorer fra TV2, DR, Lego, Habbo Hotel, Go Supermodel, Andeby.dk, Goal m. fl
- Men behovet er væsentligt større. Vi vil jo gerne nå ud til alle landets næsten 1000 moderatorer, siger Jon Lange til Dr.dk.

Uddannelsen er gratis, fordi Egmontfonden støtter den i to år. Men der er krav til deltagerne, bl.a. skal alle virksomhedens ansatte på børne/unge chatsites kunne fremvise en ren børneattest.

Til gengæld får virksomhedern et logo af Red Barnet, som indikerer, at dette er et sikkert sted at være, skriver Dr.dk

Digitale gårdvagter/moderatorer uddannes is a post from: Abelone Glahn

Se godt på denne You Tube video.
Det er en fuldt færdig hjemmeside!!

Navigationen ovre til venstre er knapper, der leder til nye Youtube vidoer, Hovedfeltet er en beskrivelse af, hvad firmaet er for en størrelse med et par eksempler på reklamebureauets kunnen, fortalt som en god historie.
Det er det relativt lille reklamebureau Boone-Oakley fra byen Charlotte i North Carolina, der har lavet denne hjemmeside. Søger man på deres firmanavn www.booneoakley.com, ja så kommer man direkte til videoen.

Egenreklame fungerer sjældent særlig godt. Anprisninger af ens egne bedrifter og fortræffeligheder lugter ofte alt for meget af selvros. Men Boone Oakley har gjort det på en både charmerende, morsom og overraskende måde.
Jeg synes, deres brug af videomediet til lige frem at lave en hjemmeside på, er genialt tænkt. Og jeg har klikket på alle knapperne og set alle videoerne, og tænkt – De kan s’gu deres kram.
Selv kontaktformularen er formet i YouTube universet – hvis man vil i forbindelse med dem, skal man selv bruge video. (Om dét lige virker, ved jeg ikke, men sjovt tænkt er det stadig)
Denne egenreklame/Hjemmeside har fået stor opmærksomhed og har i juni vundet en af de eftertragtede ” Cyber Lion” priser ved den femte internationale reklamefestival i Cannes. Fuldt fortjent.

Hele hjemmesiden er bygget i You Tube is a post from: Abelone Glahn

Du behøver ikke bruger mange timer for at få "nettet" din virtuelle profil

Jeg forventer ikke, at deltagerne bagefter går ud og opretter blogs, som de skriver på hver dag, eller laver fanpages på facebook for hvert af deres produkter eller tilmelder sig det hav af businessnetværk, der findes online. Det er ikke hensigten. Jeg forventer, at deltagerne bagefter er klar over, hvilke muligheder der er, hvilke de skal vælge og nok især også hvilke de skal fravælge, ud fra hvor megen tid de selv har lyst til at investere i aktivitet på nettet.

Ud over det forventer jeg, at de ret hurtigt efter kurset rydder op efter sig på nettet, ja, man kan måske sige “netter deres profil” sommeren over, så det virtuelle håndtryk tager sig soigneret og imødekommende ud.
Redskaberne dertil får man i hvert fald hos mig på de to kurser, jeg holder:
hhv den 13. juli ( heldags) på Falster og den 27. juli ( halvdags) i København.

På det lange vil jeg gennemgå:
- Hvordan kan jeg bruge facebook professionelt?
- Hvordan forøger jeg synligheden gennem Linked In?
- Kan det betale sig at bruge tid på Twitter?
- Vil det være en fordel at blogge – hvordan får jeg tid til det, og hvad er god blogging for mit firma?
- Hvad kan jeg bruge linkdeling, videodeling og billeddeling til som virksomhed?
- Hvordan kan jeg automatisere at følge med på nettet med Googles Alert og Analytics?
- Hvilken strategi skal jeg lægge for ikke at bruge hele dagen foran computeren?

På det korte kan jeg ikke nå så meget og vil derfor koncentrere mig om

- professionel blogging – hvad er det og hvordan bruger jeg det som selvstændig?
- Linked In – forbedring af det professionelle indtryk på netværket og bedre udnyttelse af funktionerne
- kort gennemgang af Facebook, herunder forskel på og brug af page, profil og grupper, samt begrænsning af åbenhed.

Læs uddybningen af kurserne her.

Sommerskole for selvstændige i La Oficina i København

Billedet til venstre stammer fra den første af 2010- sommerskolerne, som blev afholdt i går i La Oficina, hvor de første tyve selvstændige blev undervist af Karen Lumholt, der tog fat på mikrovirksomheden i vækst.

Det er også på La Oficina resten af de korte halvdag-sommerskoler for selvstændige holdes i år.

Husk at nette dit dit onlineudtryk i sommer is a post from: Abelone Glahn

Hvad kunne det for eksempel være? For mit ved-kommende er det ofte, at en kunde ringer og skal bruge et tilbud her og nu. Andres deadlines er tit noget, der tvinger mig til at rydde plads i min egen kalender.
Det kan også være, at en journalist ringer og vil interviewe mig til en avis. Det er heller ikkenoget, jeg siger nej til, ergo må jeg rydde tid til det.
Det kan være, at telefonselskabet eller internetudbyderen driller, og internetforbindelsen svigter – dét er noget, man skal tage sig af her og nu.

Jeg var ikke klar over,  at det var noget, der sker for alle, og jeg var heller ikke klar over, at det tager et sådant omfang. Men efter at have læst “Få styr på Tiden” af Trine Kolding har jeg fået en langt større indsigt i mit daglige tidsforbrug. Det er hende, der tørt konstaterer, at sådan er det for de fleste på en arbejdsplads – 40 procent af din arbejdstid går med noget, du ikke havde planlagt på forhånd.

Den simple oplysning har fået mig til at ændre mine rutiner og gøre plads til det uforudsete, der ikke kan udskydes. Jeg har lavet mere luft i min kalender og erkendt, at jeg for eksempel ikke kan nå at forberede to præsentationer på en dag eller nå en artikel og to blogindlæg. Det går i skuddermudder for mig, hvis jeg ikke laver luft til det uforudsete.

Få styr på tiden - sådan bliver du mere effektiv

Trine Kolding er forfatter til en række velskrevne og praktisk anvendelige bøger om tidsstyring, blandt andre
”Førstehjælp til travle børnefamilier” , ”Førstehjælp til travle medarbejdere” og bogen ”Få styr på tiden – sådan bliver du mere effektiv”. Denne sidste bog er rettet mod selvstændige.
Trine Kolding underviser tirsdag den 6. juli 2010 i tidsstyring for selvstændige på La Oficina på Frederiksberg i København.

Se mere om Sommerskolerne på en anden af siderne her på bloggen.

Find nyttige redskaberne til tidplanlægning her
- Tidsregnskab
- Tips til perfektionisten
- Tidsbudget 
- 10 års-jubilæet

40% af din tid går med uplanlagt arbejde is a post from: Abelone Glahn

Den brugerskabte modeblog udkommer nu kvartalsvist som gedigent magasin, man kan bladre i længe.

En ordentlig moppedreng. 264 sider og 560 gram. Kvartalsmagasin på glittet papir, spækket med billeder og beretninger fra hele verden.
“I like my style” er titlen på et community, som i nogle år har samlet fashionistas og andre modeinteresserede i et blog-og-billedunivers.  Omdrejningspunktet er selvfølgelig  “Mig og min stil”, altså en iagttagelse og en bidragelse til registrering af, hvad der er stil, ikke kun på gaden, men også blandt de mere etablerede.
Blogindlæg er ikke kun skrevet af ukendte, men også en lang række mere fremtrædende mænd og kvinder inden for mode, foto, design og smykkekunst.
Nu har sitet lavet det første brugerskabte modemagasin, en appetitlig vandring gennem modetendenser uden for catwalken.

Det er 100 procent brugerskabt, redigeret af brugerne, fotograferet af brugerne, skrevet af brugerne.  Støtte finansielt af Mercedes og Adidas, der reklamerer i bladet i en stil, der passer til indholdet. Forhandles på udvalgte steder, I dare say, Jeg fandt det i Paris i en af de mere hypede  modeforretninger Colette.

Tilblivelsen er jo interessant. Communitiet har eksisteret nogle år og enhver kan være med. du opretter dig som bruger og begynder at sende billeder og beskrivelser ind. Mange modeblogs ejes af nogen, der blogger streetfashion, men her kan enhver bidrage.

Undervejs har producenterne også fortalt om tilblivelsen af magasinet, og fortællingerne er ofte små “kunstværker” i sig selv, som denne trailer, der kom engang i december, hvor man godt vidste, at magasinet kom til at se lidt anderledes ud end på filmen, men man ønskede at fortælle om, at det var på vej.

Jeg synes, det er interessant, fordi det internetbårne medie kom først, og derefter tog det “gamle” medie i brug. og begge har klart hver deres fordele. At have magasinet i hånden, have tid til at læse og se de mange detaljer, uafhængigt af computer er virkelig dejligt , og den redigerede form har også  åbnet for muligheder for at se de brugerskabte bidrag på en ny måde.
For eksempel er der en artikel om Dobbeltgængere, hvor redaktørerne har fundet en række fotos af folk, som ikke kender hinanden, og ikke er par. Alligevel synes billedene at have noget til fælles både i opsætning og udtryk.

Der er også artikler om mere weirde mennesker, og antallet af mærkevarer og designere nævnt er utroligt.
Danmark er uendelig lidt repræsenteret. Jeg er faktisk ikke sikker på, at der overhovedet er danskere med, men da man jo logger sig på og opretter sig med et navn efter frit valg, kan der blandt de mange skærmnavne godt gemme sig en enkelt dansker. Forsidebilledet er en engelsk pige, der er fotograferet på sidste skoledag – Hun ser noget trashy ud, men det er fordi den pigeskole, hun går på, har tradition for at klippe skoleuniformen i stykker den sidste dag.
Andre billeder er superstylede, men de fleste er taget i øjeblikket, uden nødvendigvis de store bagtanker om publicering. “Bare fordi jeg ser sej ud”, kan man se, de tænker. Alle med en lille historie tilknyttet og med meget bevidst angivelse af tøjproducent, hvad enten det er vintage eller mærkevare.
Jeg kan mærke en stor interesse for magasinet, for det har stort set været udlånt hver dag, siden jeg kom hjem med det!

Brugerskabt modeblog nu som magasin is a post from: Abelone Glahn

Det er så sket nu, hvor der er arrangeret en “Noboot” konference, der nu kaldes “Ersatz”, og som “bare er opstået”, fordi nogle har taget initiativ, og andre har fulgt op.

Det foregår på Arsenalvej 10 på Holmen og temaet er break – jeg har overhovedet ikke begreb skabt om program eller indhold, men jeg kommer, det er helt sikkert. (tilmelding sker her)

På Ning-konference sitet, der lynhurtigt er sat op, har Claus Dahl postet en glimrende, sjov video, som handler om at starte en bevægelse.
Se den igennem og lyt til, hvad der bliver sagt.

Det interessante er ikke, at vi alle bliver bedt om at tage lederskab, og at nogle gør det. Det interessante er at turde at være den første follower, den første, og den anden der går med, og som bakker op om nogen, der måske er lidt nørdede, men som i kraft af de førstes opbakning kan få de næste med.

Det er et kendt fænomen. Du ser det alle vegne. Du ser det såmænd også på restauranter. Hvis der sidder een gæst ved et bord på en restaurant, går man uden om, for der er nok kedeligt. hvis der bare er fyldt ved 2 eller tre borde, bliver restauranten interessant, og pludselig er den propfyldt.
Hvis der er en, der kommer med en skør ide, bliver vedkommende måske overset eller bare betegnet som skør. Hvis der er 2 eller 3 , der tør risikere sig selv ved at følge, begynder der at ske noget.

Det springende punkt er selvfølgelig indholdet. Hvad er det vi følger? Hvad hopper vi på, bare fordi andre følger. Dét diskuterer jeg bare ikke her i dette indlæg.
Jeg vil udelukkende citere det, som bliver sagt i speakersporet – hvis du skal planlægge noget, og virkelig vise lederskab, er det vigtigt at koncentrere dig om at give plads til den 2. og den 3. follower, for det er dem, der bærer din ide videre og gør, at den kan blive interssant for andre. Altså: Gør plads, flyt dig som leder, så der er rum til at nr 2 og 3 også kan arbejde.

Den vigtige første follower og om #ersatz is a post from: Abelone Glahn

 Det er sandsynligt, at mange af læserne har prøvet WOW, men det havde jeg altså ikke, så tilgiv mig mine begynderbetragtninger.
En helt ny verden åbnede sig for mig, først med udfordringen at styre både mus og piletaster samtidig, og dernæst med at løse underlige quests. Spillet handler  ved første øjekast om at slå monstre og andret kryb ihjel og undervejs løse opgaver. Forventeligt, men det var mere metaplanet, jeg kom for: WOW spilles bedst i hold, og da man gerne sidder fjernt fra hinanden, ofte i hver sit verdenshjørne, er det virtuelle hold, der skal finde ud af at løse opgaverne sammen OG at kommunikere om metode, strategi, om kompetencer, om mål – og ikke mindst om, hvornår vi skal mødes for at spille samtidig, synkront, skønt i hver sin verdensdel. Se, dét er en udfordring, der hører de kommende generationer til for alvor.

Som Mannaz skriver på sin kursusside:

MMORPG står for Massive Multiplayer Online Role Playing Game. Computerspil, der spilles over internettet og ofte med flere tusinde spillere samtidig.

WOW spilles af 11 millioner mennesker verden over, (og , lille detalje, som hver betaler 100 kroner om måneden for at være med….), og spillerne organiserer sig i guilds:

Et Guild er en social organisation af spillere, som iscenesætter opgaver og missioner. Hver guild har en Guild Leader med en organisation af officerer og guildmedlemmer. Guildet iscenesætter spilbegivenheder. Hvert guild medlem kan stemme med ”fødderne” og således forlade sit guild, hvis spilleren ikke vil give guildlederen følgeskab.

Pointen med at prøve at spille WOW var selvfølgelig at se, om den ledelse, der er nødvendigt i et sådant virtuelt spil, kan bruges i det virkelige liv, altså om et spil som WOW udvikler ledelseskompetencer, der kan bruges IRL.
Svaret er naturligvis ja. (Den nærmere beskrivelse af beviset herfor kan læses i Mannaz’ udmærkede artikel om baggrunden for at lave et sådant kursus)
Præcis som ledelse fra sport eller spejder kan bruges i det virkelige liv. Alligevel var der megen ny læring for mig, ud over dét med at bruge tasterne rigtigt.

Lad mig lige først beskrive, hvad vi gjorde forleden: Først en grundlæggende introduktion til blandt andet hvilket mindset fremtidens medarbejdere og ledere har. Det var nødvendigt for at forstå rammen om spillet, og for at forstå, hvorfor spillet kan bruges til at sige noget om det 21. århundredes kompetencer.  Mere derom lidt senere. Dernæst en halvanden times tid, hvor vi hver skulle skabe en figur og løse ti quests i den nye verden, vi betrådte. Jeg nåede tre! men lærte at flytte mig rundt.

Så var der en tiltrængt frokost, og så i gang med at spille sammen med et hold, der var sammensat af figurer, der så at sige var spillet varme, altså vi fik hver en ny figur, som var veludrustet , og allerede sat på hold med fire andre.

Vi skulle fordele roller, kompetencer og styrker, før vi gik i gang med opgaven, at slå fire “bosser” ihjel. Det var fornuftigt tænkt at forberede figurer, som allerede var godt udstyret i spillet, for så var der langt flere muligheder at spille med, selv om vi var nybegyndere.
Vi spillede i to timer, måske lidt mere – tiden fløj afsted.
Til slut rundede vi af med en  klassisk “After action review og Action learning”, som en evaluering kaldes nu om dage: Altså, hvad lærte vi af spillet, og hvad kan  vi overføre på vores dagligdag.

De to ting, der slog mig allermest, var
1) at de, der spiller denne type spil, i meget højere grad end jeg selv ville have accepteret det i det virkelige liv, benytter trial and error metoden.  Jeg kunne genkende mønsteret fra de gange, hvor jeg har set mine børn spille playstationspil – hvis ikke de kunne få lukket en dør op på den ene måde, måtte de prøve på en anden, en tredie en fjerde, indtil de nærmest gættede sig til, hvad der var løsenet. Læringen bestod i at fejle en masse gange og gøre det om igen.  En anden måde at lære på, end jeg er vant til, kunne man sige. Normalt ville jeg jo læse mig til noget, tjekke op, undersøge på forhånd.

2) at det var mest vigtigt at gøre noget, frem for at vide noget. “Handling giver forvandling”, sagde vi i gamle dage, men for mig har handling altid skullet være understøttet af viden, mens det virkede i spillet som om, at det selvfølgelig var temmelig klogt at tjekke for eksempel, hvad man havde med af redskaber i sin virtuelle rygsæk, men at det ikke nødvendigvis var afgørende for spillets udfald.

At vi ikke var gode nok til at dele viden, undersøge hinandens kompetencer, huske at sætte hinandens kompetencer i spil og trække på hinandens viden ( hvad man havde i rygsækken), at vi heller ikke var gode nok til at forberede os eller – en bedre løæsning – til at indlægge milepæle undervejs for at revurdere strategi mv., og at klar og entydig kommunikation er fuldstændig altafgørende for forløbet af spillet, var indlysende læringspunkter, som mange andre spil end WOW kan vise. Det er også nogle af de læringspunkter, der altid kommer frem, når jeg selv for eksempel spiller Networkers med virksomheder.

Det nye og overraskende var for mig nok snarere at prøve at udleve nogle af de kompetencer, som Jacob i de indledende slides havde fremhævet som værende essentielle for det 21. århundredes medarbejdere:
 Jeg forstod i kraft af at spille spillet selv, pludselig meget bedre, hvorfor det i fremtiden kan blive en anden måde at samarbejde virtuelt -  og formentlig også ikke-virtuelt  – i de kommende årtier, alene fordi de kommende generationer er vokset op med en anden tilgang til læring.

Noget af det, Jacob fremhævede, var:

Det 21. århundredes kompetencer:
1) at kunne lede sig selv
2) at lære at lære og være i udvikling
3) Samarbejde med teams af mangfoldige mennnesker
4) Skabe, dele og mestre viden gennem vurdering og filtrering af semi-pålidelige informationer
5) Trives med og navigere i kaos, dvs. at kunne trække hurtige beslutninger på baggrund af utilstrækkelig information, for at håndtere dilemmaer.

(Min fremhævning af det, jeg fandt vigtigst, nemlig punkt 4)
Og blandt de vigtige punkter, som Jacob nævnte som indgående i fremtidens medarbejders mindset, var:
- at gøre er vigtigere end at vide
- læring ligner mere Nintendo end logik
- nultolerance over for forsinkelser
og
- virkeligheden er ikke virkelig, man manipuleres ofte og skal lære en kritisk distance, så man kan sortere information.

Jeg tror, det, der har fæstnet sig mest hos mig , nu her nogle dage efter, er accepten  af trial and error som læringsmetode. Ikke fordi jeg ikke ofte har prøvet og fejlet og lært af fejlene – puha, det har jeg sgu gjort mange gange – men fordi det er indbygget meget mere som en leg, som et normalt handlemønster, som en metode, ja lige frem en strategi. Dét er nok det, jeg lagde mest mærke til.

Vil jeg sende andre afsted på et WOW-kursus – jada. Helst de mennesker, der skal lede virtuelle teams, eller indgå i sådanne. For de kan virkelig lære noget om, hvor vigtig kommunikationen er for et hold, hvor man ikke lige har hinanden ved siden af.

Vi nåede desværre slet ikke omkring alle dilemmaerne i et sådant spil: Hvad gør man ved medspillere, der saboterer spillet? hvad gør man, når nogle ikke vil følge ordrer, og hvad gør man, hvis nogen er solospillere? hvad gør man med ledere, der ikke er dere opgave voksen – vel kan man bare vælge dem fra som ledere, men hvad gør man med dem efterfølgende?
Kort sagt, alle de ting, der kan være vanskelige. Men vi havde også kun 8 timer.

Mine sønner på 19 var meget bekymrede, da jeg tog afsted på kurset: Du kommer hjem igen og er afhængig af spillet, du bliver suget ind i spillet! Da jeg kom hjem og fortalte begejstret om dagen, følte de sig overbevist om, at jeg var hooked og at de aldrig ville se mig mere!
Sådan er det så ikke lige blevet, men jeg kune da godt fristes til at tage et par ture mere ind i universet.

Praktisk info: Mannaz udbød først kun tre kurser , men har tænkt sig at udbyde et fjerde i efteråret 2010. Hvis du aldrig har prøvet at spille WOW før – eller for den sags skyld computerspil i det hele taget – så er det turen værd, synes jeg. (disclaimer: jeg har intet ud af at sige dette)
Og nu forstår jeg, hvorfor nogle personer i deres LinkedIn profil ligefrem henviser til deres figur i WOW!

Om orker og ledelse af virtuelle teams is a post from: Abelone Glahn

Fire tirsdage i den periode, som er stille for mange selvstændige konsulenter og vidensarbejdere, nemlig juni-august, har vi arrangeret målrettede kurser af meget høj kvalitet for den, der vil gå efteråret velforberedt i møde.    

 Det bliver fire eftermiddage med mulighed for personlig feedback på den enkelte kursist som case.
Emnerne er: 

- Vækst -  sådan vokser du med virksomheden – tirsdag den 29. juni
- Tidsstyring -  sådan undgår du de klassiske faldgruber for selvstændige – tirsdag den 6. juli
- Onlinetilstedeværelse – sådan bruger den selvstændige blogs og sociale medier – tirsdag den 27. juli
- Arbejdsrum – sådan indretter den selvstændige sit fysiske og psykiske rum – tirsdag den 10. august
Oplægsholderne er Karen Lumholt, Trine Kolding, Pia Jønsson og mig selv, sagde hunden.   

Karen Lumholt er forfatter til bogen "Fra Biks til business", som indgår i kurset

Trine Kolding er forfatter til "Få styr på tiden", som indgår i kurset

Pia Jønsson er forfatter til "Rum til at arbejde", som indgår i kurset

Abelone Glahn er forfatter til "Dit virtuelle håndtryk", som indgår i kurset

Nærmere beskrivelse og tilmelding  til Sommerskole for selvstændige foregår her.
Der er en særlig ordning for medlemmerne af Journalistforbundets freelancegruppe, som får rabat.
Prisen er 685,-kr pr gang for undervisning, forplejning, en bog samt en fuld prøvedag på La Oficina!

Sommerskole: 4 halvdagskurser for selvstændige i København is a post from: Abelone Glahn

Se illustrationen her, der strækker sig fra 2005 til april 2010.

Og her er åbenheden illustreret pr april 2010

Tankevækkende, ikke mindst fordi man undervejs ikke nødvendigvis har været klar over, at det, man i sin tid oprettede sin profil ud fra, i mellemtiden er ændret. Derfor – husk at tjekke og dobbelttjekke jeres indstillinger.

Brug den funktion, der – for tiden… – findes under
Konto/Privatlivsindstillinger/Søg/Forhåndsvisning af profil.
Her kan du se, hvor meget andre kan se, når de ikke kender dig.

Tak for tippet om Matts blogindlæg til William Abrahamsen.

Mere og mere er pr default åbent på Faceb. is a post from: Abelone Glahn

Men Twitter på Linked In ?

Jeg finder det godt, at de også husker at skrive, at man skal klikke Twitterfunktionen på – altså, at man skal huske, at man kan vise sine delte informationer også på sin Twitterprofil.
Dét finder jeg nyttigt, hvorimod jeg er meget stærkt i tvivl om nytten ved, at ens Twitteropdateringer bliver vist på Linked In Sproget og indholdet er meget forskelligt på disse to platforme, og det, man skriver på Twitter er ikke nødvendigvis så velegnet til at blive vist på Linked In som omvendt.

I hvert fald har jeg lagt mærke til, at mange af de opdateringer, jeg får på LinkedIn og som stammer fra folks Twitterprofil, ikke virker tilstrækkelig professionelle og rettede mod det netværk, man har på LinkedIn.
personligt vil jeg anbefale, at man IKKE viser sine Twitteropdateringer på Linked In.

Jeg har set flere med samme opfattelse.
Hvad mener andre?

LinkedIn – nu også med Share funktion is a post from: Abelone Glahn