Her er der tale om en uendelig stor gruppe planter, som varierer i størrelse, form, væksthastighed, blomstring og meget andet.

Nogle er dværgbuske med lav og tæt vækst, andre bliver middelstore og er oprette og risede eller måske overhængende i grenene. Og der er prydbuske, som kan vokse under så at sige alle forhold, skygge, sol, tør jord, våd jord, i læ eller i blæst, under større træer, i sur jord og i kalkrig jord.

Der er blomstrende buske, bærbærende buske, en kombination af begge dele, og buske med pragtfulde høstfarver eller løv, som er grønt, hvid- eller gulbroget, rødt eller gult. Buske med stedsegrønne eller meget karakteristisk formede blade, med spiselige frugter, og med giftige. Nogle blomstrer om vinteren, andre i det tidlige forår eller i løbet af sommeren, og nogle om efteråret, altså rummer prydbuske en rigdom af muligheder, når der skal vælges planter til haven.

ANVENDELSESMULIGHEDER
Da udvalget er så stort og varierende, er der mange, men det må fastslås, at prydbuske er karaktergivende elementer i haven, og det er deres forskellige egenskaber, som i høj grad er medbestemmende for, hvor de plantes.

De sorter, som tåler blæst, kan anvendes i lægivende busketter, de blomstrende og dem, der har særpræget og dekorativt vækst, plantes, hvor vi virkelig kan nyde synet af dem.

De kraftigvoksende sorter kan plantes, hvor der hurtigt ønskes en dækkende og måske også støjdæmpende plantning, og de skyggetålende under træer eller på nordsiden af huset.

Mindre buske kan plantes i bede mellem stedsegrønne planter og roser, mange er egnede til fritvoksende hække, og rigtigt sammenplantet i større og mindre grupper egner forskellige sorter sig i høj grad til at give haven dens fremtidige form langt ud i fremtiden. En del sorter er også egnede til espaliering.

PLANT I »BILLEDER«
Dermed menes, at det er forkert helt kritikløst at købe en mængde forskellige buske, enten efter farvestrålende billeder i et katalog, eller fordi man har set dem i fuldt flor et sted.

For det er trods alt begrænset, hvor mange prydbuske, der kan være i en almindelig have, og står der kun en enkelt af hver, vil det blive en rodet forestilling, uanset hvor kønne hver især er.

Plant i stedet i mindre eller større grupper, og søg at sammensatte sorter, som klæder hinanden i vækstform, blade og blomstring. Altså »plant et billede«.

Det er lettere sagt end gjort, f.eks. ser en Forsythia og en Ribes kønne ud sammen, når de blomstrer, men løv og vækst er meget afvigende, altså bør de ikke plantes sammen. En forædlet guldregn passer fint bag et par syrener, og vil også egne sig som baggrund for en gruppe bjergfyr, men plantes syrener og fyr sammen, bliver billedet forkert. Tal med en erfaren fagmand om ønsker og rigtig sammenplantning.

PLANTEAFSTANDE
Afstand mellem planterne vil selvfølgelig afhænge af sorterne, regn med ca. 100 cm mellem mindre buske og 150-200 cm mellem større.

Plant ikke for tæt på hække, og lad planter med særlig dekorativ vækst stå ret frit, underplantet med egnet bunddække.

PLANTETID
Buske med klump eller i container kan plantes året rundt, og barrodede planter i tiden fra oktober til juni. Større buske kan med held omplantes i vintermånederne, foretag evt. udtynding eller nedskæring i forbindelse hermed, og plant dybt.

PASNING
Renholdelse, gødskning, vanding, samt sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse må foretages i fornødent omfang, men prydbuske kræver ikke den store indsats. De fleste er robuste og lette at have med at gøre, og når jorden er renset for ukrudt, er de i høj grad egnede til at plante bunddække under.

Visse sorter er frostfølsomme og bør vinterdækkes med granris, andre, f.eks. sommerfuglebusken, Buddleia, skæres helt tilbage hvert forår.

Beskæring er iøvrigt et område, som ikke må forsømmes, når planterne har en vis alder, for ved rigtig brug af saks og sav kan vi holde dem i en passende størrelse og få ny tilvækst til erstatning for de grene, som fjernes.

Pas på, at buskenes naturlige vækstform bevares.

Normalt foretages beskæringen i vintermånederne, men bedste tidspunkt er i august.

Søg iøvrigt yderligere oplysning hos fagfolk eller læs faglitteratur herom. Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på emnet her, men det er som sagt en meget vigtigt ting, der ikke må forsømmes.

Prydbuske kan bestilles på

Denne artikel Havens prydbuske er skrevet af Havearkitekt – Asger Dalsgaard fra firmaet

Artikel – Havens prydbuske is a post from: Alt om Buske

En af havens mest populære planter, som med sine helt fantastiske blomsterstande pryder haven over en lang periode fra juli måned og helt indtil frosten kommer.

Historien bag ordet Hydrangea er interessant, da det kommer fra græsk, hvor hydor betyder vand og angeion betyder kar. På den baggrund kan man altid huske, at Hydrangea er meget vandkrævende.

Havens almindeligste hortensia.
Hydrangea arborescens, træagtig hortensia, som bliver 1,5 m høj og forholdsvis bred. Sorten ’Annabelle’ er almindelig brugt.
Hydrangea aspera, kan i modsætning til de andre hortensia bedst lide at vokse i surbundsbedet.
Hydrangea macrophylla, almindelig hortensia som findes i mange sorter med farver fra blå, røde og hvide nuancer.
Hydrangea paniculata, havehortensia eller syrenhortensia. Adskiller sig fra andre hortensia ved at blomstre på et år gamle skud.

Jordbunden og blomsternes varierende farver.
Hortensia skal vokse i en dybmuldet, luftig, humusrig jord. Det betyder at plantehullet skal graves, så jorden er godt løs og jorden fra hullet skal iblandes 20 – 40 % spagnum inden planten sættes i jorden. Det er især den almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla som skifter farve afhængig af jordens surhedsgrad.
Blå blomster: Let sur jord med lavt pH øger evnen til at optage aluminium i jorden og blomsterne bliver blå. Strø pulver af alumiuniumsulfat 1 g pr. m2 om efteråret. Udvand ligeledes 1 g pr. m2 om foråret.
Rosafarvede blomster: På mere basisk jord (mest almindeligt) vil blomsterne blive hvide, rosa eller røde.
Blomsterne hos hortensia bliver dannet i sidste års endeknopper. Dvs. at skud, som er dannet i indeværende vækstsæson indeholder næste års blomstring.

Beskæring.
Beskæring af havehortensie skal foregå med omhu. Udtynding af skud er ok, men en reduktion af højden ødelægger næste års blomstring.
Der er dog en undtagelse. Hydrangea paniculata, havehortensia eller syrenhortensie blomstrer på de nye årsskud. Inden løvspring klippes de enkelte skud tilbage til 2 – 4 knopper på hver gren. Det resulterer i et væld af nye skud med smukke aflange og ofte duftende blomster.
Som noget helt nyt, har man i Amerika opdaget og udvalgt en helt ny type havehortensia. Den hedder ’Endless Summer’ og ligner Hydrangea macrophylla, men blomstrer på de nye årsskud.

Hortensia – Hydrangea is a post from: Alt om Buske

Alle planter bruger rodsystemet til at forsyne de overjordiske dele med gødning og vand. Rødderne på buksbom er lyse, kraftige og der er mange af dem, men de ligger meget øverligt. Dvs. de søger sjældent dybt ned i jorden, ligesom et egetræ gør.

Rødderne trives i muldlaget og vil typisk efter nogle år befinde sig mellem 10 og 50 cm under jordens overflade. Afhængigt af jordens beskaffenhed, vil rodsystemet brede sig ud til alle sider for at kunne forsyne toppen med så meget gødning og vand, som muligt.

Frit udplantede buksbom har derfor stor mulighed for at finde både vand og næring i en større jordvolumen, end buksbom i krukker.

Indeholder jorden en stor andel af muld, er det derfor ikke nødvendigt at fortsætte gødskning af buksbom, når de har fået godt fat på deres blivende voksested.

Buksbom i krukker

Modsat buksbom, der er frit udplantet, har buksbom i krukker eller andre beholdere en begrænset jordvolumen, hvor rødderne kan trække på vand og næring. Det er derfor afgørende for deres trivsel, at de får tilført både vand og næring jævnligt. Når man planter buksbom i krukker, skal der anvendes en god kalket og gerne lertilsat spagnum, der er grundgødet. Afhængigt af plantens størrelse, skal krukkens eller beholderens størrelse være i en fornuftig størrelse og formen på krukken skal være sådan, at der er mulighed for planten at opretholde et passende stort rodsystem, der skal forsyne toppen med vand og gødning.

Gødning er ekstra vigtig til klippede buksbom

Når en plante får fjernet en andel af sin bladmasse, sker der flere ting i planten. Først og fremmest går der signal til roden om at arbejde hurtigere for at kompensere for manglende blade. Det kræver både mere vand og mere gødning. Hver gang man klipper toppen af et skud, vil de bagvedliggende sideknopper skyde, altså vil der komme flere skud til næste gang, der klippes. Derfor giver det en meget tæt plantevækst, når der klippes hele tiden. Der sker altså en udvidelse af planten og en større mængde blade, som skal fyldes op med vand og gødning.

Det er derfor en særdeles god idé at gøde sine buksbom, hver gang man klipper dem. Så husker man det også. Gød med speciel buksbomgødning, som indeholder ekstra jern, som netop er det næringsstof, der er med til at gøre bladene ekstra grønne.

Gødning af buksbom is a post from: Alt om Buske

Buxus, som er det latinske navn for buksbom er en meget anvendt plante, når der skal bruges formklippede stedsegrønne planter. Det er især den småbladede type af buksbom, som egner sig til at klippe i. Årsagen er, at buksbom er en robust, hårdfør og nem plante at have med at gøre. Den forgrener sig godt, vokser moderat og kan trives i både fuld sol og halvskygge. Når blot buksbom får vand og gødning nok, kan det blive til meget gamle planter i haven.

Buksbom som traditionel kulturplante

I Danmark har man kendt og anvendt buksbom i mange år. Den er anvendt i slotshaver som kantplante i mange blomster- og rosenbede, hvor den danner smukke mønstre og monogrammer. Den anvendes som prydbusk i havens bede og som lave klippede hække i mange haver. Dens store udbredelse har afstedkommet en større udvælgelse af sorter og der er lavet krydsningsarbejde for at lave nye sorter. Det er derfor i dag muligt at vælge buksbom, som er mere eller mindre småbladede, høje eller lave, hurtigtvoksende eller langsomtvoksende, med grønne eller brogede blade, med bred vækstform eller med mere slank vækst.

Det er derfor muligt at vælge, hvilken sort, der er mest velegnet, hvis det er kugler, man ønsker i sin have eller det er kegleformede buksbom i krukken, der skal klippes.

Er man først startet, fortsætter arbejdet hvert år

Anskaffer man sig en allerede klippet buksbom kræver det, at man fortsætter med at klippe den i formen. Gør man ikke det, vil der kun gå et år før formen ikke længere er tydelig. Altså skal man gøre sig klart, at det forpligter at have formklippede buksbom i haven, hvad enten de er i krukker eller er udplantet i jorden.

Det er nødvendigt at klippe mere end én gang hvert år. Fra maj-august måned skal der klippes 2-4 gange for at bevare formen.

Man kan også købe et forholdsvis stort eksemplar af eks. en buskom, og så klippe den i ønsket facon. Det kan gøres i fri hånd, eller man kan købe eller selv forme en skabelon, som man ønsker at klippe efter. Dygtige haveejere kan ligefrem forme dyr ud af disse buske og efter få år klippe sig frem til både egern og ørne.

Reglerne er simple. For at forme, skal man gennem sæsonen fra maj – august måned klippe 1/3 af skudtilvæksten af.

Værktøj til arbejdet

Man kommer langt med en almindelig beskæresaks – eller rosensaks. Jo skarpere saksen er, jo pænere bliver resultatet. Man kan også købe specielle beskæresakse til at forme stedsegrønne, som ligeledes er særdeles anvendelige. Sørg altid for at rengøre dit værktøj, evt. med olivenolie på en klud.

Formklipning af buksbom is a post from: Alt om Buske

Du skal blot vælge at modtage en email med besked, når der er nye artikler, eller at læse opdateringer i din RSS-læser.

Vi anbefaler:
Tilmeld dig den automatiske email-service. Så får du en email hver gang vi udgiver en ny artikel. Du kan altid afmelde servicen, hvis du vil senere.

Eller

Tilmeld RSS (Hvad er et RSS-Feed??)

Abonnér Gratis! is a post from: Alt om Buske