Beskæring

Bunddækkeroser deles op i 2 primære type, den ene type er meget velforgrenet og med en tæt fyldig vækst. – Den anden type har en noget mere ranglet vækst, med lange slangeagtige skud.

Begge typer skal beskæres ned til ca. 10-15 cm. over jordoverfladen. – Ved beskæring af de ranglede typer fjernes de ældste skud, og man kan så bøje de friske skud ind mod rosens midte, det giver rosen en smuk kuppelformet vækst. – Beskæring i det tidlige forår, når risikoen for nattefrost er ved at være drevet over.

Gødskning

Det er vigtigt for at opnå et godt resultat med roser og sikre sig en rig blomstring at der gødes.  – I det tidlige forår marts/april skal første gødning foregå, – Her kan jorden med fordel også suppleres med noget rosenjord eller god kompost. Roserne skal igen gødes maj/juni. dog senest i midten af juli,.

Bio Rosen Gødning 6-2-8 (+2) 10 kg. kan købes på  Plantetoret.dk

Planteafstand
Det anbefales at bundækkeroser plantes med 3-5 planter pr. kvadratmeter.

Sorter

Bunddækkende Rose ‘Amber Cover’
Bunddækkende Rose ‘Bayernland Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Brilliant Cover’
Bunddækkende Rose ‘Butterflies’ ?
Bunddækkende Rose ‘Candy Cover’
Bunddækkende Rose ‘Charming Cover’
Bunddækkende Rose ‘Cherry Cover’
Bunddækkende Rose ‘Coral Border’ ®
Bunddækkende Rose ‘Diamond Border’ ®
Bunddækkende Rose ‘Easy Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Gentle Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Golden Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Heidetraum’ ®
Bunddækkende Rose ‘Lavender Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Pink Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Rosy Border’ ®
Bunddækkende Rose ‘Snow Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Sun Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Sunburst Border’ ®
Bunddækkende Rose ‘Supreme Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘Sweet Cover’
Bunddækkende Rose ‘Tumbling Waters’
Bunddækkende Rose ‘Velvet Cover’ ®
Bunddækkende Rose ‘White Cover’ ®
Bundækkende Rose ‘Intense Cover’

Bunddækkeroser kan bestilles på Plantetoret.dk

Bunddaekkende roser is a post from: Alt om Roser

Roser kan bestilles på Plantetorvet.dk

Buketroser

Buketroser er nok den rosengruppe som er mest omfangsrig og har den største betydning og anvendelse i haverne. De er let genkendelige på deres blomster, som kommer i et vælg af store skærme. De findes stort set i samtlige farver. De anvendes  typisk i små grupper eller evt. i sammenplantning med stauder. – De kan ligeledes bruges til plantning i krukker med god succes. 

Læs mere om buketroser her.

Roser kan bestilles på Plantetorvet.dk

Bunddækkenderoser

Roser til bunddække bruges der hvor man ønsker roser i stedet for andre vækster. For at kunne betenges som en bunddddækkerose skal rosensorten have en tæt og kompakt vækst, så ukrudt mv. ikke kan etablerer sig under roserne.

Læs mere om bunddækkende roser her.

Roser kan bestilles på Plantetorvet.dk

Buskroser

Buskroser består af en meget bred variation af sorter og egenskaber, én af de kendetegn som dækker alle sorterne er at når de blomstre dækkes hele busken af roser. De blomstre typisk fra sidst på sommeren og resten af efteråret.  Man opnår det bedste resultat ved at begrænse beskæringen som et minimum.

Læs mere om buskroser her.

Roser kan bestilles på Plantetorvet.dk

Gammeldags Roser

Betegnelsen for gammeldags roser er lidt flydende, men som navnet antyder er det alle rosensorter der har været dyrket i haverne meget længe og er derved gennemprøvet og hårdføre, der kan modstå selv de strengeste vintre. De har som regel en overdådig duft og blomstring. Historien siger at den første “moderne” rose opstod i 1867, som danner udgangspunkt for hvad der betegnes som gammeldags rose, er sorter der datere før 1867.

Læs mere om Gammeldags roser her.

Roser kan bestilles på Plantetorvet.dk

Slyngroser

Slyng, eller klatreroser, kan bruges til at beklæde hegn, stolper eller mure. Eller man kan lade dem klatre op i et gammelt træ og berige kronen med flotte farver og dufte. Roserne kan dog ikke selv klatre, de skal altid bindes op.

Læs mere om slyngroser her.

Roser kan bestilles på Plantetorvet.dk

Storblomstrende Roser

De flotteste og mest fornemme roser findes blandt de storblomstrende roser. Roser med lange velformede stilke og flotte enkeltstående blomsterhoveder.

Læs mere om storblomstrende roser her.

Roser kan bestilles på Plantetorvet.dk

Rosengrupper is a post from: Alt om Roser

Plantning

Placering
Rosernes foretrukne vokseplads er, hvor der er fuld sol, men der findes sorter som kan tåle at blive planet i både halv,- og helskygge.  Du kan læse mere om de enkelte sorter på Plantetorvet.dk

Jorden

Roser foretrækker en lidt leret eller normal dansk havejord, med en pH-værdi mellem 5 og 7. Har du en almindelig havemuld, kan du ved plantningen af roser tilføre lergranulat op til. 80 kg. pr. kvm. – afhængig af jordtype. Lergranulat kan bestilles på Plantetorvet.dk – Du kan også vælge at skifte jorden ud med nyt rosenjord, vi anbefaler Champost rosenjord m. ler , - kan bestilles på Plantetorvet.dk eller Havenet.dk

Roser  kan lide af jordtræthed, dvs. at de ikke bryder sig om at blive plantet steder hvor der tidligere har været plantet roser, uden at man udskifter jorden. Skal jorden udskiftes anbefaler vi igen Champost rosenjord m. ler , - kan bestilles på Plantetorvet.dk eller Havenet.dk

Plantning

Selve planten skal plantes dybt, okulationsstedet skal være 5-10 cm. under overfladen. Har der stået roser på stedet før, skal jorden udskiftes i to spadestiks dybde. Bunden af hullet løsnes med en greb. Hvis du planter roser i en stiv lerjord, bør du iblande grus. Rødderne skal være jævnt fordelt i hullet og må ikke bøje op eller dreje rundt. Det er altid en fordel at forbedre den eksisterede jord, enten med lergranulat eller med rosenjord (se ovenstående)
Planter du barrods roser, skal du sikre dig, at de ikke tørrer ud. Du kan opbevare dem i en spand med vand, eller som minimum overdækket, så udtørring forhindres, mens plantehullet graves. Rosenbedet skal normalt ikke kalkes.

Planteafstand:
Bunddækkende roser 30-50 cm.
Storblomstrende roser 40-50 cm.
Buketroser 40-50 cm.
Buskroser 50-100 cm.

Se de forskellige sorter her:

Ønsker du at afdække rosenbedet for at undgå ukrudt mv. kan du for eksempel bruge kakao-flis i min. 5-7 cm. dybde. Du kan læse bestille kakao-flis mere om kakao-flis ipå Plantetorvet.dk eller Havenet.dk

Plantning af ROSER is a post from: Alt om Roser

Roser og romantik hænger unægtelig sammen og klatreroser understreger i særdeleshed denne romantik. Synet af klatreroser i fuldt flor i et gammelt æbletræ, op ad en pergola eller henover havebænken vækker virkelig det romantiske i enhver haveejer.
Havens tredje dimension – højden. Hvorfor ikke udnytte de planter, som kan tilføre allerede etablerede planter eller hegn i haven en ekstra dimension. Plant i højden!
Anvend nogle af de formidable planter til at udsmykke gamle træer og triste plankeværker.

Hvad er en klatrerose?
Kært barn har mange navne og klarteroser kaldes ofte for slyngroser. Der menes det samme, blot kan roser ikke slynge sig, men holde sig fast med deres torne. De har altså brug for noget at holde sig fast til eller blive holdt fast til. Enkelte steder støder man på benævnelsen espalierroser, hvilket er et udtryk for en metode at anvende roser på i en mere bred forstand. Til et espalier kan andre typer af roser end klatreroser også være velegnede.
Klatreroser blomstrer oftest på sideskuddene, hvor de fleste andre typer roser blomstrer i enden af hvert skud. Det er netop denne evne, der gør klatreroserne ganske unikke.

Klatrerosers hårdførhed.
De fleste rosenejere ved, at beskæring er nødvendig, for at få et pænt resultat af sine roser. I princippet bør klatreroser slet ikke beskæres, da det jo er det overdådige i de lange skud med mange sideskud, som er idéen med klatreroser. Det er derfor meget uheldigt at plante klatreroser, som fryser tilbage om vinteren og derfor skal beskæres for at blive pæne. På den måde opnår man aldrig at se vældet af dejligt blomstrende roser.
Afhængigt af geografi, skal man derfor være opmærksom på hårdførheden af de klatreroser, som man planter.

Plantningen af klatreroser.
Roser kan trives i de fleste haveejers havejord. De foretrækker lerede jorde, da de er gode til at holde på fugtighed og indeholder mange næringsstoffer. Meget sandede jorde kan være vanskelige at få roser til at vokse godt i, da de ofte tørre ud og har svært ved at holde på næringsstoffer. Alle roser foretrækker et solrigt og åbent voksested, men lettere skygge er også velegnet.
Roser kan købes i potter, hvilket gør det muligt at plante det meste af året, bare jorden ikke er frossen. Plantehullet skal være så dybt, at rosens podested minimum er 5-10 cm under jordoverfladen. Podestedet kan ses, som det punkt på rosens rod, hvor grenene udgår fra. Vær opmærksom på at jorden trykkes godt til omkring rodklumpen.

Tips:

1.  
   • Placerer man sine slyngroser op ad husvæggen, er det en god idé at plante selve rosens rod udenfor tagudhænget og derefter trække grenene ind til husmuren. På den måde risikerer man ikke unødig udtørring pga. manglende vand.
   • ønsker man at plante slyngroser op i gamle træer, skal man forsigtigt finde et sted ved træets fod, hvor det er muligt at grave et plantehul uden af hugge store rødder over. Vælg træer med dybtgående rødder frem for træer med højtliggende rødder. (eg og bøg har dybtgående rødder, mens birk og gran har højtliggende rødder)
   • Opbindingen kan løses ved at trække en kraftig ståltråd på tværs med ca. 50 cm mellemrum på langs. Ved monteringen kan der sættes afstandsklodser ind til væggen eller plankeværket. Enkelte af rosens grene vil så kunne vokse mellem væg og opbinding. De tværgående opbindingstråde kan anvendes til løbende at binde rosens kraftige grene ind til.

Se video her:

Plantning af slyngrose

Plantning af klatreroser is a post from: Alt om Roser

Roser på stamme må da prøves! Er man først lykkedes med roser på stamme i havens bede og krukker, må man tage udfordringen op og prøve endnu vanskeligere sorter.

Hvordan laver man en stammerose?
Produktionen af stammeroser er både langsommelig og besværlig. Stammeroser består nemlig af hele tre planter. Roden eller grundstammen er en type rose, som plantes første år. Samme år podes selve stammerosens stamme. år to skæres den oprindelige top fra rosens rod af og den podede stamme trækkes op og bindes til en støttestok for at lave den helt lige. Eventuelle sidegrene skæres væk og i august måned år to, podes så den type rose, som man ønsker på toppen af rosens stamme. år tre fremkommer så den podede rose og er klar til salg fra august måned. Det tager altså 3½ år at producere en stammerose.

Hvorfor er det vigtigt at vide, hvordan en stammerose er produceret?
Det er vigtigt at have en forståelse for, hvilke dele en stammerose består af, i forhold til dens måde at blive beskåret og overvintret på. Det går jo ikke, at man klipper toppen af rosen af, fordi man ønsker at den blomstrer i en lavere højde – så har man jo netop fjernet den rose, man har købt. Det er også vigtigt at have en fornemmelse af, at eventuelle sideskud fra stammen både skal og må klippes helt ind, da det jo ikke er denne rose, man ønsker at se.

Selve plantningen.
Stammeroser plantes som almindelige roser. Grav et plantehul, der er så dybt, at det første podested, hvor stammen er podet på, kan placeres, så der er 5-10 cm op til jordens overflade. Det er vigtigt at plante en stok sammen med stammerosen. Stammerosen har nemlig en meget kraftig top, som dens egen stamme de første mange år vi have svært ved at kunne holde selv. Det er oftest nemmest at banke stokken i plantehullet før rosen plantes. Efter plantningen bindes rosens stamme fast til stokken evt. med bast. Stokken skæres af ca. 10 cm over selve toppens podested på stammen.
Når stammeroser plantes i en krukke gælder det om at vælge en krukke, som er tilpas høj, så podestedet kan plantes dybt nok. Vælg også en krukke af et materiale, som er tungt således krukken ikke vælter, hvis det blæser. Plant stammerosen i rosenjord.

Den følgende pasning.
Der gælder samme regler for stammeroser, som for andre roser i havens bede. Står rosen i en jord, som er rimelig vand- og næringsholdig, er pasningen meget minimal. Er jorden mere sandet, vil de være nødvendigt at vande og gøde flere gange hvert år. Stammeroser i krukker skal løbende vandes og gødes. Husk af fjerne eventuelle rodskud eller sideskud fra rosens stamme, da de ikke må tage over for selve rosens vækst.
Gød med mineralske gødninger (NPK) eller animalske gødninger (Animix eller Binadan) tre gange hver år. Første gang i begyndelsen af april og sidste gang først i august måned.

Overvintringen af stammeroser.
Det er absolut den største udfordring at kunne overvintre sine stammeroser. årsagen er jo, at det højt placerede podested lige under kronen er udsat for udtørrende vinde om vinteren. Det kan afhjælpes på flere forskellige måder.

1. Den sikreste måde er at kroge rosen ned. Fjern jorden på den ene side af rosens rod. Bind stokken fra rosens stamme og læg rosen ned langs jorden. Dæk både stammen og rosens top med jord. Omkring slutningen af april måned graves rosen fri, rejses op igen, og bindes til stokken. Toppen beskæres, og rosen er nu klar til en ny sæson. Det er bedst at lægge rosen ned til samme side hvert år.
2. En anden metode er, at binde halm eller granris omkring rosens top og især omkring rosens podested. Det er vigtigt ikke at anvende plastmaterialer, da de ikke lader rosen ånde gennem vinteren. Derved kan der dannes kraftige angreb af svampe, som skader rosens grene. Rosen pakkes ud, når foråret kalder, hvilket oftest vil være i slutningen af april måned.
3. Stammeroser, som er plantet i krukker, skal flyttes til et sted omkring huset, hvor den kan stå i læ for udtørrende vinde og under et udhæng, så jordklumpen ikke er meget våd. Placerer man sin stammerose i et drivhus, skal man være opmærksom på, at den til foråret vil bryde tidligere end, hvis den står i haven. Det kan derfor være risikabelt at flytte rosen ud, når der stadig i det tidlige forår kan komme frost om natten. Rosen kan godt stå mørkt i et udhus til omkring 1. marts, men bør så stilles i naturligt lys og temperatur, for ikke at bryde for tidligt.

Beskæringen af stammeroser.
Som nævnt tidligere, er det ikke muligt at ændre på den højde, hvorpå rosens grene starter. Beskæringen skal derfor kun foregå i rosens top eller krone. Beskær grenene så der er ca. 1/3 tilbage af grenenes længde. Døde grene klippes helt tilbage til basis af kronen. Beskæringen foretages først, når rosen er pakket ud efter sin vinterdækning.

Se video her:

Stamrose i krukker

Stammeroser, beskæring og overvintring is a post from: Alt om Roser

Er roser krævende haveplanter?

Der findes haveplanter, som passer sig selv helt uden pleje. Denne kategori tilhører roser ikke. Måske lige med undtagelse af busk- eller parkroser, som faktisk godt kan vokse ”vildt” uden beskæring og gødning. De traditionelle roser kræver mere pasning, hvis man skal kunne nyde dem hele sommeren og sensommeren.

Sultne planter

Rose tilhører gruppen af sultne planter. Planter, som kræver meget næring for at yde deres ypperste og bevare bladene grønne og uden sygdomme. Roser må derfor ikke plantes midt i en græsplæne uden at der er bar jord omkring den. Græsset vil simpelthen udsulte roserne, da de stjæler gødningen fra dem. Plant derfor aldrig næringskrævende planter sammen med roserne i rosenbedet, men vælg naboplanter, som er meget nøjsomme. Allerbedst skal jorden være bar mellem og omkring roserne. Sørg derfor for at holde bedet ukrudtsfrit.

Flis mellem roser

Mange vælger at lægge flis mellem roserne for at holde bedet ukrudtsfrit. Det er i og for sig en udmærket idé. Blot skal man huske at flis er uomsat træ, som naturligt vil gennemgå en langsom omsætningsproces for til sidst at blive til muld. Denne omsætning kræver energi, og ikke mindst kvælstof. Kvælstof, som også roserne har brug for, for at kunne trives optimalt. Vælger man derfor at lægge flis imellem roserne i havens bede, skal man faktisk gøde den!

Hvor tit og hvor meget?

Roser skal gødes hver måned fra 1. maj – 1. august. Det er egentlig kun nødvendigt at gøde dem 3 gange i denne periode, men for at huske det, er det er god idé at gøde dem ved hvert månedsskift. Der findes flere produkter af gødninger, som er tilpasset roser og det er fint at bruge disse gødninger, hvor der er taget hensyn til rosernes behov for næringssammensætning. Gødningen kan være animalsk – det vil sige sammensat af hønsemøg eller andet dyreaffald. De animalske gødninger virker over en længere periode på 2-4 uger. De mineralske gødninger, som eks. NPK er mekanisk fremstillet og helt nøjagtig defineret, så hvert gødningsstof er nøjagtigt afmålt. De mineralske gødninger virker hurtigt, men er også hurtigt væk igen.

Mængden af gødning afhænger af, om det er en animalsk gødning eller en mineralsk gødning. På produktet står vejledninger om mængde af gødning pr. kvadratmeter. Det er vigtigt at rette sig efter disse vejledninger. Når man har gødet sine roser nogle gange får man en fornemmelse for, hvor stor en mængde, man skal sprede.

Gød ikke for sent hen på sommeren

Selv om roserne ofte blomstrer helt hen til frosten i november og december måned, skal de ikke gødes. Rosengødninger indeholder meget kvælstof, som er godt til masser af nyvækst. Det ønsker vi ikke at roserne skal gøre om efteråret. De må gerne blomstre, men de skal ikke sætte nye skud. Dem skal de vente med til om foråret. Vi vil gerne afhærde roserne, så de er så stærke som muligt til vinterens barske vejr. Det gør vi bedst ved at sulte dem lidt, så de næringsstoffer, vi allerede har givet dem, kan gøre dem stærke i skud og knopper. Gød derfor aldrig efter august måned.

Se video her:

Gødning af roser

Gødning af roser is a post from: Alt om Roser

Hvorfor beskære sine roser?
Svaret kunne let være et ønske om at få mange gode oplevelser med sine roser. Roserne kan sagtens trives uden beskæring, men fordelene ved at beskære roser taler for at klippe i planterne.

Ved beskæring bevarer man rosenbuskens form, så den passer til bedet eller krukken, som den vokser i. Antallet af sidegrene øges, hvilket giver flere blomstrende skud. Hos buskeroserne vil de kraftige gamle skud hindre nye rigtblomstrende skud i at udvikle sig, så her er det vigtigt at udtynde grenene.

Selve beskæringen.
Når man klipper i rosenbusken, efterlader man et sår. På disse sårflader er der risiko for angreb af svampesygdomme. Det er derfor vigtigt at lave så få og små sår, som muligt, når man beskærer. Hold saksen vandret på grenen og sørg for at have godt udsyn under selve beskæringen.

Hvornår skal man klippe sine roser? (tidspunktet kan meldes ud i ugebrevet)
Traditionelt siges, at man først må beskære sine roser, når forsytiaen blomstrer. Det er efter min mening ca. 2 – 3 uger for sent. Når forsytiaen blomstrer, står de fleste roser allerede med mange nye skud, og hvem nænner at klippe dem af?
Roser skal beskæres inden knopperne bryder om foråret.
Mange vil mene at roser godt kan beskæres hele vinteren, hvilket også kan være i orden, men da mange af vores haveroser er lidt følsomme for vinterens lave og udtørrende temperaturer, er det bedst at vente til det tidspunkt, hvor foråret ligger lige om hjørnet.

Roser er mangfoldige i farver, duft, bladformer, blomstringstid og –længde og ikke mindst i vækstform. Det er derfor ikke muligt at opstille forslag til beskæring af alle roser under ét.
Alligevel er der få regler, som gælder for alle roser, når vi snakker om beskæring.

Regel nr. 1

Man skal hele året og på alle roser, fjerne døde grene og skære helt tilbage til frisk ved. Det kan ikke altid lade sig gøre, da døde grene ofte går helt til basis af planten, men så er det vigtigt at gøre det så godt, som muligt.

Regel nr. 2

Ved afblomstring hen over sommeren kan man med fordel fjerne de visne blomsterstande. Derved fremmer man rosenplantens evne til at blomstre igen og opnår også at rosenplanterne ser godt ud hele tiden.

Opdeling i grupper.
Nedenstående skema deler roserne op i 8 grupper, hvor det vil være muligt at placere sin rose i. De forskellige grupper er derefter afkrydset ud for den form for beskæring, som kan anbefales.

Hård beskæring:
Det vil sige tilbageskæring af alle skud til 20 – 25 cm over jordoverfladen.

Moderat beskæring:
Enkelte grene fjernes for at give plads til nye blomsterige skud. Små og svage skud fjernes ligeledes. En tilbageskæring af de resterende grene til ca. halv længde bevarer buskens størrelse.

Let beskæring:
Døde og svage skud fjernes, men der reduceres ikke i grenenes længde.

Udtynding af grene:
De meget kraftigtvoksende roser bliver meget massive, hvis man ikke fjerner de gamle grene helt ved basis af planten. Som regel vil en reduktion på 1/3 af hele busken være en passende udtynding.

Se video her:

Beskæring af roser

Se video her:

Roser – Opstammet rose

Beskæring af roser is a post from: Alt om Roser

Har man roser i haven, er beskæringen af dem et emne, man ofte spekulerer på. Hvornår er det mest optimale tidspunkt på året? Hvor meget skal man klippe i dem? Hvorfor er der forskel på, hvilke roser der skal beskæres hårdt og mindre hårdt? Hvilken gruppe hører mine roser til?

Hvad er en buskrose?

Der findes ingen botanisk systematisk opdeling af roser, der direkte beskriver buskroserne. Betegnelsen ”buskrose” er en kunstig betegnelse, som planteskolerne har forsøgt at komme et bredt sortiment af en bestemt type af roser ind under. Generelt kan siges om gruppen:

- tilhører de moderne roser

- opstået af krydsninger med vilde roser og ligner ofte disse

- kraftigtvoksende og bliver let både 2 og 3 m høje og brede

- er velegnede som hække, og kan bruges i hegn

- stor mængde af relativt små blomster

- ofte duftende

Behøver ikke beskæring

Buskroser er forædlingsmæssigt tættere på de vilde roser, som har en bedre hårdførhed, end de mere forædlede sorter, der ofte fryser tilbage om vinteren. De har derfor ofte en bedre overvintring end disse, og det er ikke nødvendigt at klippe dem tilbage hvert år. Buskroser må gerne blive store og fylde en hel masse, hvilket er endnu et argument for ikke at gå i gang med saksen. Mange af buskroserne har en hel masse fæle torne, som ikke er rare at komme i lag med, hvilket kan være endnu en undskyldning for at springe beskæringen af dem over.

Let beskæring eller foryngelse

Ved let beskæring menes at døde og svage skud fjernes, men at grenenes længde ikke reduceres.

Når man udtynder de ældste grene i buskroserne, laver man en foryngelse af busken. Busken vil producere nye skud, hvor de gamle laver plads, og de nye skud vil ofte have en bedre blomstring, end de gamle. Fjern ca. 1/3 af alle buskens ældste grene ved basis. Denne beskæring skal typisk foretages hvert 2. år.

Se video her:

Beskæring af buskroser

Beskæring af buskroser is a post from: Alt om Roser

Denne artikel Roser er skrevet af Havearkitekt – Asger Dalsgaard fra firmaet

PLANTNING OG PASNING

Da roser er så forskellige, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle de forskellige typer hver for sig for at gøre det mere overskueligt.
Generelle ting mest om plantning, gældende for alle, skal dog lige fremhæves her, for at undgå gentagelser.
Roser trives bedst l lys, plant derfor aldrig i skygge, men på solrige steder, hvor de kan vokse frit.

Plant dybt. Bortset fra de såkaldte »vilde roser«, som er frøformerede, er roser næsten altid formeret ved okulation (knoppodning), eller ved stiklinger.

Det er vigtigt at podestedet og de nederste dele af grenene kommer dybt i jorden, 8-10 cm er passende, så er der næsten ingen risiko for, at de skades om vinteren af frost og store temperatursvingninger.

Plant i god tid og frisk jord. Roser trives bedst i en god muldjord eller lerjord. Tør og mager jord kan forbedres ved at iblande kompost eller gødningsberiget sphagnum, men bland aldrig ren sphagnum eller frisk naturgødning heri.

Husk også, at jorden skal udskiftes, hvis en rose skal genplantes. En ny rose i gammel rosenjord vil altid trives dårligt.

Det samme er tilfældet, hvis der plantes i jord, som er vandlidende, altså meget fugtig året igennem.

Plantetid. Da roser er løvfældende, og hvis de købes barrodede, er det bedst at plante i perioden fra oktober til maj. Når der plantes rigtigt, altså dybt, og jord derefter hyppes op om de nederste grene, er efteråret faktisk bedst. Pottede roser kan plantes hele sommeren, når der vandes.

Gødskning og vanding. Roser kræver gødning i passende mængder for at trives godt. Derfor vil det især på lettere jord være klogt at give dem et ekstra drys en gang eller to udover den normale gødskning i haven.

Kalk har de også behov for, et reaktionstal på 6,5-7,0 er passende. Kontroller ved jordanalyser, at jorden ikke er sur. Hvis det er tilfældet, så må der kalkes.
Og vand må de ikke mangle i tørre perioder, så bliver de lettere angrebet af sygdomme og skadedyr.

Knibning. Bortset fra vilde roser og forædlede buskroser er roser remonterende, altså genblomstrende, fra midten af juni og resten af sonuneren. For at denne blomstring bliver så rig som muligt, bør visne blomster fjernes, så hybendannelse undgås.

Vildskud. Som nævnt er langt de fleste roser okuleret på en såkaldt vild roses rod. Herfra kan der komme skud, som er lette at kende, da de har afvigende vækstform og mindre blade, i reglen mere lyse i farven. Sådanne skud bør brækkes af helt ved deres udspring, da de ellers vil tage magten. Klip dem ikke af, så skyder de blot igen.

DE LAVE HAVEROSER

Denne kategori omfatter buketroser, storblomstrende roser og krydsninger heraf.
De kan plantes mange steder, som nævnt helst i sol, men ikke i træk. Bedste virkning opnås ved at plante i grupper med mindst 5 stk. af samme sort, og hvis grupperne adskilles med lave stedsegrønne planter eller småbuske, vil det yderligere understrege de enkelte sorters skønhed og farve.

Der kan også plantes i grupper mellem lave stauder ( Lavendler ) og rene rosenbede. Brug i sidstnævnte tilfælde kun få sorter for at få den bedste virkning, der må ud over farver tænkes på vækstform og højde.

En passende planteafstand er 35-50 cm., roserne bør dække jorden. Persille kan sås mellem planterne, der giver en smuk grøn bund og holder efter sigende lus borte.
Beskæring af lave haveroser udføres i april.

STAMMEDE ROSER
En rose på stamme skal stå frit og med bunddække af egnede krybende planter. I større haver kan flere plantes i grupper, men afstanden bør her være mindst en meter.
Disse roser er podet i toppen af stammen, og beskyttes om vinteren ved, at der bindes granris om forædlingssted og grene.

Beskæring foretages i april. Døde og svage grene fjernes helt, og de tilbageværende klippes tilbage til 3-4 veludviklede knopper fra forædlingsstedet. Vildskud kan forekomme på stammen og fra roden. De skal fjernes som tidligere omtalt ved afrivning.

ESPALIERROSER
En blomstrende rose op af en mur er et meget smukt syn. Vær opmærksom på, at der let kan tages forkert af espalierroser og klatreroser. Populært kaldes begge kategorier for slyngroser, men forskellen ligger i, hvor kraftigvoksende sorterne er. De bedste espalierroser er moderatvoksende. Spørg fagfolk herom, før der vælges.

Og husk, at jorden langs en sokkel ikke altid er velegnet til plantning. Skift den ud med god frisk muldjord, mindst 50 liter, før der plantes.

Plant dybt og espalier i vifteform. Bind hovedgrenene til mursøm i fugerne, det er bedre end trælister.

Om vinteren stikkes granris ind i grenene, og de fjernes først i april, hvorefter et passende antal sideskud skæres tilbage over tre-fire knopper fra hovedgrenene. Der bør være ca. 25 cm mellem hvert sideskud. Er der brudt nye skud frem ved jorden, kan det være fornuftigt at fjerne en ældre gren helt og binde et nyt skud op istedet, hvorved der skabes den fornødne fornyelse.

KLATREROSER
Her drejer det sig altså om mere kraftigvoksende roser med slyngende grene. De egner sig på større raftehegn og i pergolaer, hvor de bindes til rafter og stolper.
Om vinteren beskyttes de med granris. Beskæring foretages her dels efter blomstring, hvor gamle skud fjernes og nye bindes op, når det tiltrænges, og dels om foråret, hvor sideskud skæres tilbage. Døde og svage grene fjernes helt.

BUSKROSER
Her må skelnes mellem frøformerede og podede sorter.
De frøformerede sorter har tilbøjelighed til at brede sig ved rodskud, men udmærker sig ved, at de er meget billige, robuste og hårdføre. De er især anvendelige til lægivende plantning. Ydermere giver de smukke hyben, som for visse sorter er anvendelige i husholdningen.

De podede roser hører til i havens busketter, der er sorter, som kan blive op til fire meter høje, og der findes mange med dejlige blomster og hyben. Egentlig beskæring er i reglen ikke nødvendig, de udtyndes som havens øvrige prydbuske.

Denne artikel Roser er skrevet af Havearkitekt – Asger Dalsgaard fra firmaet

Artikel – Roser is a post from: Alt om Roser

Du skal blot vælge at modtage en email med besked, når der er nye artikler, eller at læse opdateringer i din RSS-læser.

Vi anbefaler:
Tilmeld dig den automatiske email-service. Så får du en email hver gang vi udgiver en ny artikel. Du kan altid afmelde servicen, hvis du vil senere.

Eller

Tilmeld RSS (Hvad er et RSS-Feed??)

Abonnér Gratis! is a post from: Alt om Roser