Siden jeg startede denne blog har jeg fortalt et par venner og bekendte om min orientering, men den er ikke noget jeg skilter med – dels på grund af jeg ikke synes den kommer andre ved, og dels på grund af at jeg frygter ikke at blive taget alvorligt. De reaktioner jeg har fået har for det meste været positive. Næsten alle udviste interesse og prøvede at lære mere om aseksualitet ved at stille spørgsmål og/eller læse bloggen. Nogle af de andre reaktioner var:

• Uforståelse
  Dette er nok den mest negative reaktion jeg har fået, og den var stadig bedre end hvad jeg forventede: “Jeg hører hvad du siger og tror på at du har det sådan, men jeg kan ikke forestille mig, hvordan det føles.”
• Opmuntring
  Mange af de folk jeg valgte at springe ud overfor var forholdsvis åbentsindede mennesker, som opmuntrede mig til at informere mere om aseksualitet og være mere åbent omkring det – noget jeg stadig har til gode.
• Genkendelse
  “Når jeg læser din blog frygter jeg, at jeg også er aseksuel” – denne mindst ventede reaktion kom fra den person, som nu er blevet min kæreste.
• Snæversynethed
  Dette er muligvis og forhåbentlig noget jeg bilder mig ind, men sådan føltes reaktionen fra en gruppe aseksuelle, som min kæreste og mig mødte. Den måde jeg definerer aseksualitet på er “en person, som ikke oplever seksuel tiltrækning”, men mit indtryk af det aseksuelle fællesskab er, at enkelte derinde fortolker begrebet meget mere snævert – så man også skal være aromantisk og antiseksuel for at måtte kalde sig aseksuel. Heldigvis er det ikke sådan jeg blev mødt på AVEN.

I denne måned sætter Journalisthøjskolen’s magasin CITAT fokus på bl.a. aseksualitet med en flersidet artikel om emnet.

Du kan læse artiklen på her Magasinet CITAT‘s hjemmeside.

CITAT udgives kun nogle få steder, men bladet tager rigtig mange spændende nicheemner op, som man sjældent læser om i andre medier. Jeg synes artiklen giver et godt billede af aseksualitet, men det er selvfølgelig altid svært at afgøre, når man har medvirket Det ville glæde mig at læse, hvad du synes om den.

Her følger en lille beretning fra det netop afsluttede AVEN meetup i Helsinki, som B og mig besøgte som de eneste fra Danmark.

English: Click images inside the post to zoom in or view a slideshow.

Torsdag

Vi mødtes sent på aftenen i København og overnattede på et hotel tæt på lufthavnen. Det blev til en masse snak og kun få timers søvn, inden vi skulle op igen kl. 5:35 for at nå vores fly til Helsinki.

Fredag

På trods af for lidt søvn følte jeg mig forholdsvis udhvilet, da vi ankom til lufthavnen i god tid og spiste morgenmad. Selve flyrejsen tog 1 time 40 minutter og forløb uden problemer, ligesom busturen til hotellet. Efter ankomsten gik tiden hurtigt med at pakke ud, arbejde og spise en forsinket frokost på hotellets restaurant, og så var tiden allerede inde til at vi skulle mødes med de andre på hovedbanegården i Helsinki.

Da de fleste var kommet gik vi over til restauranten Omenapuu, spiste aftensmad og introducerede os kort. Jeg ved ikke om det var den manglende søvn, jetlag, maden eller min generelle generthed overfor fremmede som gjorde udslaget, men jeg blev meget træt og havde svært ved at blande mig i diskussionen, på trods af at de andre deltagere virkede flinke og forstående. Så selvom jeg var ked af ikke at have fået meget ud af denne aften blev jeg glad for, at B efter maden overtalte mig til at tage tilbage til hotellet, hvor vi indhentende noget tiltrængt søvn.

Lørdag

Denne dag stod valget mellem øen/borgen Suomenlinna og forlystelsesparken Linnanmäki. B og mig havde mest lyst til at se det første, fordi vi tænkte at man kan gå i forlystelsespark alle steder og B havde aldrig været i Finland tidligere. De andre havde åbenbart gjort sig lignende overvejelser, så turen til forlystelsesparken blev aflyst og hele gruppen bevægede sig til færgen, som tog os til Suomenlinna. Vores tur startede i et museum som udstillede en del antikt legetøj fra Finland, men den største attraktion var stedets kat, som nød at kæle med os. Herefter vandrede vi tværs over øen (som havde nogle flotte udsigter over havet og Helsinki) og endte med at spise frokost på Pizzeria Nikolai. Efter en yderligere gåtur besøgte nogle af os Suomenlinna Museum mens resten af gruppen drak kaffe på Café Chapman.

Efter Suomenlinna var B og mig blevet godt og grundigt trætte i benene, så vi sagde “tak for idag” efter sejlturen til fastlandet og kørte til hotellet for noget søvn og arbejde. Senere på aftenen cyklede vi på fitnesscentret og bestilte pizzaer – en langvarig (men sjov) oplevelse, da de fleste ingredienser skulle oversættes vha. Google Translate.

Søndag

Vi stod sent op, blev nødt til at pakke, checke ud og skynde os ned til samlingspunktet ved Helsinki’s hovedbanegård i en fart. Herfra gik vi til Finlands Nationalmuseum, nogle fra gruppen gik ind for at se udstillingerne, mens B, mig og nogle andre gik videre for at finde noget at spise – det blev til druer, ananas og Pringles i en park.

Stærket efter denne picnic gik vi ned til havnen igen og tog færgen til Helsinki Zoo, som ligger på sin egen ø. Zooen begejstrede især for sine meget naturligt designede omgivelser, dyrene føltes at trives i deres eget element og ikke så meget bare at være del af en udstilling. Under besøget spiste vi økologisk pasta på en restaurant. Desværre blussede min forkølelse op midt på dagen og jeg fik en del nyseanfald. Efter omkring 5 timer tog vi færgen tilbage til fastlandet og sagde farvel til gruppen, som ville videre og shoppe, for at hente bagagen fra hotellet og tage til lufthavnen. Her fik vi læst mails, snakket, spist aftensmad og slappet lidt af fra dagens gåture, indtil flyet afgik planmæssigt omkring kl. 21.

Mange tak til Nalle, Pawprint og alle andre for at arrangere og deltage i denne meetup.

Den danske Wikipedia-side om aseksualitet var meget kort og indeholdt næsten udelukkende forkerte udsagn (forrige version), så jeg har erstattet den med en oversættelse af den engelske side om asexuality.

Selvom jeg ikke er 100% enig i alle udsagn fra den engelske side er den danske nu betydeligt mindre misledende og mere informativ – jeg håber I er enige

På sigt kunne det være rart at få tilføjet kendte aseksuelle fra Danmark (som tør stå frem eller er døde) eller aseksuelle figurer fra danske tv-udsendelser m.m., hvis sådanne findes – forslag modtages gerne.

Er du i tvivl om din seksuelle orientering? Nu findes der endelig en online test, som tager hensyn til aseksualitet og kan give dig et entydigt svar på spørgsmålet om du er aseksuel samt i hvilken grad.

Tag The 3-Variable Sexuality Spectrum Test her.

Testen har flere spørgsmål om aseksuelle forhold end om hetero- og homoseksuel tiltrækning og skal selvfølgelig bare tages for sjov – er du virkelig i tvivl om hvor vidt du er aseksuel, så læs siden “Er jeg aseksuel?” og se, om du kan relatere til indlæggene her på asex.dk og på AVEN.

Er du interesseret i mit resultat? Det blev sådan her:

You are moderately interested in sex to asexual, but do not appear to be interested in either gender.
The higher your score in asexuality, the less interested in you are in sex.

Har du lyst til at dele dit resultat i en kommentar og fortælle, om du synes det passede?

Siden AVEN begyndte at bruge udtrykket “aseksualitet” for vores orientering i 2001 er mediernes opmærksomhed på den gået stødt opad. Én af årsagerne er sikkert, at medier elsker at provokere deres brugere, og at fravælge noget så “elementært” som sex er tilsyneladende provokerende for mange. Vi fravælger godt nok ingenting (sidst jeg checkede var ens seksuelle orientering ikke et valg), men resultatet er (set fra mediernes synspunkt) det samme som for folk som lever i cølibat, og det er nok for at stigmatiseringen af et mindretal desværre ofte er indgangsvinklen for artikler og indslag om aseksualitet.

Heldigvis findes der engang imellem mere nuancerede udsagn end “Vidste du at der findes en gruppe mennesker som ikke vil have sex og ikke ser noget problem med det – fy!”. Personligt har jeg den holdning, at vi befinder os i et stadie, hvor al reklame er god reklame – med andre ord, selv den mest nedladende eller forkerte artikel omkring aseksualitet gør opmærksom på, at der findes mere end normen, og det kan om ikke andet få interesserede til at opsøge mere information. Hvis jeg tænker på hvor lang tid det tog mig at acceptere min aseksualitet så må der være en del mennesker derude, som aldrig har overvejet at andre har det ligesom dem.

I det følgende prøver jeg at komme med nogle kommentarer til mainstream-mediernes fokus på aseksualitet:

Det er ikke sygt at nej til sex

Ekstrabladet, 2010-04-21

Jeg troede aldrig jeg ville sige dette om Ekstrabladet, men det er ikke den værste artikel om aseksualitet jeg har set, og klart deres bedste hidtil. Der stilles ikke spørgsmålstegn ved orienteringens eksistens eller at aseksualitet kan karakteriseres som en orientering på samme linje med de tre andre større. Men jeg er jo bedre til at kritisere end rose, så for at komme med et forbedringsforslag: underoverskriften sætter lighedstegn mellem seksualdriften og seksuel tiltrækning, som er to forskellige ting. Ekstrabladet hævder at aseksuelle er “folk fuldstændig uden sexdrive” og modsiger sig selv senere ved at sige “aseksuelle mænd masturberede lige så meget som ikke-aseksuelle”. Det er “sex drive” som afgør trangen til at have orgasme, mens seksuel tiltrækning (til andre) er det eneste som adskiller aseksuelle og seksuelle (ifølge den nuværende definition).

Når jeg skriver en overskrift som denne menes den selvfølgelig retorisk – utroskab kan opstå i de fleste slags forhold uanset parternes orientering(er).

Personligt har jeg hverken opdaget eller udsat nogen for den, men nu har der heller ikke været så mange chancer for det i mit liv. Grunden til jeg så overhovedet tager emnet op er at en god veninde har skrevet en bog om netop utroskab, og ifølge den er der en rimelig stor chance for at jeg som romantisk person på et eller andet tidspunkt i mit liv kommer i nærkontakt med den.

For nylig kom jeg til at tale med en anden veninde som skal giftes for første gang. På en eller anden måde kom vi på emnet utroskab og hun fortalte mig, at hun absolut ikke ville have det at vide, hvis hendes partner kneppede udenom. Jeg spurgte om årsagen og fik at vide, at hun ellers ville nære så stort et had til den anden kvinde at hun nærmest kunne komme til at slå hende ihjel. Du hørte rigtigt, den anden kvinde, ikke hendes partner. Hendes reaktion kan jeg til dels forstå, men ikke hendes ønske om at lukke øjnene så længe som muligt. Ærlighed er sjældent den nemmeste løsning i det korte løb, men i det her tilfælde ville jeg foretrække den.

I “Hvem er du utro?” beskriver Anja Lysholm en så simpel som genial løsning på utroskabsproblemet – som for nogle kan være svær at sluge, men efter min mening også er løsningen med den længste holdbarhedsdato. Selvom bogen er skrevet med udgangspunkt i seksuelle forhold kan den sagtens anvendes på andre. Hun begynder med at anerkende at mennesker altid har været tilbøjelig til at føle sig tiltrukket af flere mennesker igennem deres liv og at kærlighed ikke altid kan begrænses til præcis én person samtidigt. Når det ikke ser ud til at vi kan ændre dette hvorfor så ikke bare droppe løgnen? Ordet “utroskab” forståes ofte som en kombination af en handling og løgne omkring handlingen, men egentlig ligger der jo ikke mere i ordet end selve løgnen. Hun plæderer for at begge parter har muligheden for flere samtidige forhold sålænge de er åbne omkring det overfor alle partnere (og alle er indforstået) eller med andre ord polyamori.

Jeg må indrømme at jeg læste denne bog fordi jeg kender forfatteren, ikke fordi jeg syntes emnet vedrører mit liv i særlig høj grad. Efter at have læst størstedelen af bogen sad jeg med følelsen “Det her lyder altsammen logisk og jeg fatter ikke helt hvad der provokerer nogle ved tanken, men jeg måtte nok afprøve det for at være sikker på at min jalousi ikke kom i vejen”. Det vil sige jeg sad med denne følelse indtil det gik op for mig, at jeg på en måde havde modbevist min frygt og glemt alt om hændelsen. I starten af et tidligere forhold spurgte min daværende kæreste mig, om jeg ville have noget imod hvis hun indgik et andet forhold mere eller mindre samtidigt. Netop fordi jeg elskede hende sagde jeg at jeg ikke havde noget imod det, men blev samtidigt bange for at blive jalous senere. Det skete dog aldrig, tværtimod var jeg næsten med det samme glad for at hun var glad for denne måde. Selvfølgelig kan man nu hævde, at spørgsmålet var en test eller at jeg ikke virkeligt elskede hende, men vi var sammen i et stykke tid endnu indtil jeg afsluttede forholdet – og uanset hvad ændrer det ikke pointen, at polygame forhold ikke nødvendigvis fører til jalousi. Alle de gange jeg virkelig har været jalous har været udenfor forhold.

For at komme tilbage til denne blogs emne så tror jeg at polyamori ikke mindst kan være en fantastisk mulighed for blandede (aseksuelle/seksuelle) forhold, hvis alle parter kan overkomme deres jalousi. Tak til Anja for en nytænkende bog og jeg håber tiden og samfundet er klar til dette (og andre) opgør med forældede tænkemåder.

Hej og velkommen til asex.dk Denne side er primært for dig, som har fået at vide fra en ven/veninde at han/hun er aseksuel. (Hvis din kæreste er sprunget ud som aseksuel overfor dig, bedes du læse denne FAQ i stedet for.)

Lad mig starte med at sige, at det er rart at møde dig, for din ven(inde) må synes, at du er et menneske man kan stole på. Aseksualitet er ikke kun forholdsvis ukendt men også et tabu i vores samfund, på samme måde som homoseksualitet har været det i lang tid, så det har nok krævet mod at springe ud overfor dig.

Det kan være din ven(inde) er den eneste aseksuelle du kender. I så fald kender du nu to. Min primære årsag til at lave denne side er at jeg gerne vil udbrede kendskabet til aseksualitet. Vi er ikke så mange – flere studier går ud fra at 1% eller nogle flere er aseksuel – men det betyder alligevel, at vi udgør mindst 60.000 mennesker i Danmark. 60.000 personer af begge køn som føler sig overset dag for dag.

Hvad betyder det så for jeres forhold til hinanden? Sandsynligvis ikke andet end at din ven(inde) sikkert er lettet over ikke længere at skulle skjule sig bag en seksuel facade. Men forhåbentlig kan jeres venskab blive endnu dybere, fordi du nu har et bevis på, at han/hun er ærlig overfor dig.

Hvis du leder efter årsager til at din ven(inde) “blev” aseksuel, lad mig give dig et velment råd: lad være. Den er lige så (u)kendt som årsagen for at nogle fødes med homoseksuelle tendenser. Du mener det sikkert godt, men den bedste måde du kan hjælpe din ven(inde) på er ved at støtte ham/hende i at stå ved sine følelser, ikke ved at komme med tvivl eller forsøge at ændre dem. De fleste aseksuelle føler sig anderledes i lang tid – somme tider tæt på hele livet – og gør sig mange overvejelser, inden de fortæller andre om disse følelser. Vi er gode nok til at tvivle på os selv.

Nogle andre sider jeg vil anbefale dig at læse er den generelle artikel om aseksualitet samt siden “Er jeg aseksuel?“, som forklarer lidt om mine følelser samt den proces jeg gik igennem inden jeg turde fortælle om dem.

Har du lyst til at læse mere om aseksualitet? Under overskriften FAQ findes konkrete svar på en række spørgsmål om emnet, mens jeg skriver mere personlige betragtninger og tanker under emnet Holdninger. Du kan også prøve at bruge søgefunktionen til venstre for at finde det du leder efter. AVEN er verdens største fællesskab for aseksuelle og alle er velkommen at deltage i debatten.

Til sidst vil jeg gerne endnu engang hilse dig velkommen her, og det ville glæde mig meget hvis du skrev en lille kommentar med dine tanker herunder.

Hej og velkommen til asex.dk Denne side er primært for dig, som overvejer om du er aseksuel.
Nedenfor har jeg samlet nogle eksempler fra mit liv som jeg håber kan hjælpe dig med at vurdere dig selv bedre. Eksemplerne er skrevet som en fiktiv samtale da jeg synes det gør det nemmere at skrive (og forhåbentlig læse). Inden du læser videre vil jeg bede dig om at tænke på, at kun du kan afgøre hvem du er. Uanset hvordan du har det på noget område så vil der findes andre, som føler det samme på dette område. Men du er også unik og ingen ligner den kombination du er på en prik.

Hvordan opdagede du at være aseksuel?

Det er noget som skete over en lang årrække. Jeg tror den første gang jeg lagde mærke til at være anderledes kom omkring 13/14-års-alderen for mig. Drengene i min omkreds begyndte at interessere sig for piger og jeg anede ikke, hvad der var så fedt ved dem. Tanken om at være bøsse strejfede mit sind, men jeg vidste at jeg heller ikke følte mig tiltrukket af drenge. Når jeg blev spurgt af jævnaldrede hvilken “type” af piger jeg syntes var lækker kunne jeg ikke svare på det. Hvis nogen spurgte mig om nogle konkrete piger kunne jeg godt sige, hvilken af dem jeg syntes var kønnest, men den tiltrækning jeg i de tilfælde følte skyldtes en blanding af udseendet og hendes personlighed og kunne ikke overdrages til andre piger af samme type.

Vi skruer tiden nogle år frem, til starten af gymnasietiden. I mellemtiden havde jeg opdaget, hvor vigtigt det var for at blive accepteret at have et skønhedsideal, så jeg øvede mig i at klassificere mennesker i “lækker” og “mindre lækker”. Det kunne have været en god måde at “passe ind”, hvis ikke der havde været to problemer: jeg kunne ikke lade være med at anvende min klassifikation på begge køn, og jeg kunne overhovedet ikke forbinde den med seksuelle tanker. Det førte til en af mine første (af mange) “ace moments” (pinlige situationer), da jeg blev spurgt hvilke fiktive personer i et bestemt computerspil jeg synes var kønne. Jeg pegede på en dreng og en pige, og mine kammerater skyndte sig at skifte emne. Nå, så lærte jeg i det mindste, at kun personer af det andet køn kan være kønne Efter nogle af disse oplevelser blev jeg bedre til at benægte mine følelser (inkl. dem jeg ikke havde) og bildte mig ind, at jeg nok bare var sent i min seksuelle udvikling (“late bloomer”) – for når diskussioner med venner og bekendte altid kom ind på sex, så måtte det jo være noget fantastisk, som jeg bare ikke havde opdaget endnu. Jeg følte dog ingen trang til at gøre meget for at ændre situationen (som at lede efter en kæreste).

Nogle år senere var jeg igang med min uddannelse og menneskerne i min omgangskreds var stadig lige fikseret på sex. Jeg lod mig mere eller mindre overtale til nogle one-night stands og et par kortvarige kæresteforhold i håb om, at jeg bare måtte prøve sex nogle gange for at kunne lide det. Pigerne forventede selvfølgelig at jeg var mere erfaren i denne alder end jeg var, og nogle af disse oplevelser var derfor bare pinlige for mig. Andre oplevelser var okay, men jeg kunne stadig ikke forstå hvad der skulle være så fantastisk ved sex. Det eneste tiltrækkende jeg fornemmede var spændingen pga. nyhedseffekten, nogenlunde på samme måde som jeg kunne tænke mig at prøve at køre motorcykel engang, besøge flere andre lande eller smage nogle eksotiske retter. Alle disse ting ville blive kedelige for mig efter et par gange og det samme gjorde sex. Omkring dette tidspunkt hørte jeg for første gang om aseksualitet i en radioudsendelse, og jeg læste lidt på AVEN omkring det. Hvad jeg læste beskrev mig ret godt, men jeg havde svært ved at acceptere det bevidst fordi jeg absolut ikke ville være anderledes.

I det meste af de perioder jeg beskriver foroven var mit selvværd på et lavpunkt. Jeg troede at hvis jeg bare prøvede at passe ind og fulgte samfundets uskrevne regler med hensyn til seksualitet ville jeg med tiden få mere anerkendelse og dette ville eventuelt øge mit selvværd. Det er ikke så lang tid siden jeg opdagede at selvværd kun kan komme fra min egen accept af mig selv, og at jeg gjorde tingene værre ved ikke at acceptere mine følelser (inkl. dem jeg ikke har). Den indsigt fik mig til at ændre nogle omstændigheder i mit liv og lidt efter kom jeg på idéen at besøge AVEN igen. Igen følte jeg mig meget godt ramt af de andres beskrivelser og denne gang havde jeg langt mindre svært ved at acceptere, at jeg var kommet hjem. Min søgen efter det tog mere end et årti og medførte flere seksuelle handlinger end mange aseksuelle vil kunne have i et mareridt, så jeg håber denne side kan bidrage til at den ene eller anden tør stole på sine følelser tidligere i livet end jeg gjorde.

Hvordan ved du, at du ikke bare er homoseksuel?

Fordi jeg har prøvet det, og det var (om muligt) endnu mere kedeligt end sex med kvinder (hvilket jeg nu kan regne ud skyldes min heteroromantik). Men det behøvede jeg ikke have gjort, havde min tillid til mine følelser været noget større. Jeg vidste sådan set godt at tiltrækningen skulle have været der inden akten, men det var ikke hvad menneskerne omkring mig fortalte mig.

Hvad mener du med “heteroromantik”?

Mange aseksuelle kan forelske sig. Crushes, sommerfugle i maven, jalousi, lyserøde briller etc. er følelser jeg har oplevet (til kvinder), og jeg tror ikke at det adskiller sig så meget fra forelskelse hos seksuelle personer, bortset fra at der for mit vedkommende ikke ligger noget seksuelt begær efter den anden i disse følelser. Dette kaldes for “romantisk tiltrækning” og ligesom seksuelle personer kan føle begær efter et bestemt køn (hetero- eller homoseksualitet) kan aseksuelle være hetero-, homo-, bi- eller aromantiske, altså tiltrukket af det/de køn som ordet indeholder (hvor aromantisk betyder, at man ikke forelsker sig). Læs evt. mere under romantisk tiltrækning på siden “Hvad er aseksualitet”.

Har du overvejet at fejle noget psykisk eller fysisk?

Absolut. Der er ikke noget fysisk som forhindrer mig i at have sex (det behøver man nok ikke andre til for at finde ud af). Jeg fik også målt mine hormonkoncentrationer som ikke fejlede noget (læs evt. mere på siden omkring hormoner og dyreforsøg). Psykiske problemer er sværere at afgøre, men de fleste psykologer er i dag enige i, at manglende sexlyst ikke er noget problem i sig selv, medmindre personen ønsker sig at deres liv var anderledes. Min til tider lave selvtillid har ikke forhindret mig i at prøve sex igen og igen i håb om at begynde at kunne lide det, men det var for at passe ind, ikke fordi jeg ønskede mig sex. Jeg har heller aldrig kigget på en smuk kvinde (eller mand) og tænkt “Ham/hende gad jeg f… godt have i sengen, men jeg er sikkert ikke god nok for ham/hende” eller lignende. Hvis du bare det mindste overvejer at have hormonelle eller psykiske problemer vil jeg råde dig at få det undersøgt hos en læge og/eller psykolog. Der er ikke noget pinligt ved det og det kan (især ved nedsat sexlyst men “normal” seksuel tiltrækning) være vigtigt for at opdage andre problemer.

Andre spørgsmål?

Hvis der er andre overvejelser du gør dig se venligst min brevkasse, hvor du også kan stille et spørgsmål (selvfølgelig anonymt).

Kunne du nikke genkendende til nogle af beskrivelserne? Hvis ja, gør det dig ikke mere aseksuel end hvis du ikke kunne, for der findes ingen tests eller psykologer som kan afgøre din seksuelle orientering – kun du kan. Hvis du føler at det vil gavne din og andres forståelse af dig selv at betegne dig sådan så gør det; hvis du er i tvivl lad være. Måske føler du at ordet gør det nemmere at beskrive den du er; måske kommer du til at bruge det senere; måske bruger du ordet i et stykke tid, hvorefter dit liv udvikler sig i en anden retning. Uanset hvad du vælger, prøv at acceptere dine følelser og vær glad for at være unik. Det er så uendelig meget vigtigere end at kunne rummes af nogle kasser.

Har du lyst til at læse mere om aseksualitet? Under overskriften FAQ findes konkrete svar på en række spørgsmål om emnet, mens jeg skriver mere personlige betragtninger og tanker under emnet Holdninger. Du kan også prøve at bruge søgefunktionen til venstre for at finde det du leder efter. AVEN er verdens største fællesskab for aseksuelle og alle er velkommen at deltage i debatten.

Til sidst vil jeg gerne endnu engang hilse dig velkommen her, og det ville glæde mig meget hvis du skrev en lille kommentar med dine tanker herunder.

Da jeg begyndte at skrive den her blog havde jeg lige opdaget AVEN for anden gang og jeg indså for første gang, at jeg havde mere tilfælles med aseksuelle end med nogen anden seksuel orientering. Det var en lettelse ikke længere at skulle føle sig “Palle alene i verden” og jeg ville (og vil) gøre min del for at udbrede kendskabet til aseksualitet i vor samfund.

Mit største håb er imidlertid at jeg en skønne dag kan fjerne denne side fra nettet, fordi den er blevet overflødig. Det vil den hverken være når aseksualitet er blevet så kendt som de store orienteringer, eller når tabuet er brudt og det er lige så accepteret at sige “jeg kan ikke lide sex” som “jeg kan ikke lide sushi”.

Når ovenstående er blevet en realitet vil vi have opnået meget, men det afspejler stadig kassetænkning – der er bare kommet en ny kasse til (ikke) at lege med. Vil vi virkeligt udvikle os som samfund så tror jeg vi ikke kommer udenom et opgør med denne tænkemåde, hvor vi skrotter konceptet af nogle få seksuelle orienteringer for alvor. Sexlysten, den seksuelle, romantiske og andre former for tiltrækning til forskellige køn og meget andet er ikke simple “on/off” knapper hos os mennesker. Ligesom knapperne på et stereoanlæg kan disse og andre faktorer være “sat” på mange forskellige positioner, og sammenlagt danner de lige så mange muligheder for seksuelle orienteringer som der findes mennesker.

Da David Jay (grundlæggeren af AVEN) definerede aseksualitet i sin tid valgte han det simple “et menneske som ikke oplever seksuel tiltrækning”. Han inkluderede altså hverken seksualdriften, masturbationsvaner, indstillingen til sex eller graden af andre former for tiltrækning i sin definition. Alligevel dækker David’s definition ikke over alle, som nu betragter sig som aseksuelle, og beslægtede grupperinger som gray-a og demiseksuel er opstået. Det har medført at få i det aseksuelle fællesskab har forudindfattede opfattelser af andres seksualitet, lyster og følelser, uanset hvad de måtte kalde sig selv. Jeg glæder mig til dagen, hvor denne åbenhed har spredt sig til resten af samfundet.

Idéen med kagen stammer fra AVEN, hvor kage er blevet et symbol for det aseksuelle fællesskab. Selvom det er uklart hvorfor det blev netop kage så er de fleste AVENites enige i, at kage er bedre end sex. Den dag i dag er det kutyme på AVEN at give et stykke virtuel kage til nye medlemmer. Hvis du vil læse mere om kagens historie, se dette indlæg. For et lille udvalg af andre ting som er bedre end sex se denne t-shirt.

Hvis nogen undrer, hvor denne blog har sit navn fra: jeg er ikke vild med, at mange ord bruges i en seksuel sammenhæng (fordi jeg gerne overhører den “anden” betydning). Så hvis du vil vide hvilke mennesker er lækre foreslår jeg, at du spørger en kannibal. Men hvorfor spise hinanden, når der findes andre gode opskrifter på AVEN’s kogebog

Hej og velkommen til asex.dk Denne side er primært for dig, som har en generel interesse i hvad aseksualitet betyder.
Aseksualitet (somme tider kaldt nonseksualitet) er en seksuel orientering som er kendetegnet ved ingen seksuel tiltrækning til andre. Dette forårsager at personen ikke føler begær for andre og er uinteresseret i sex med partnere. En kendt studie går ud fra, at omkring 1% af befolkningen er aseksuel. Som andre seksuelle orienteringer og til forskel fra afholdenhed og cølibat er aseksualitet typisk medfødt og vedblivende.

Udbredelse

I midten af det tyvende århundrede bedømte Alfred Kinsey personers seksuelle orientering på en skala fra 0 til 6, hvor de to ender hhv. afspejlede heteroseksualitet og homoseksualitet., med biseksualitet i midten af skalaen. Han inkluderede desuden en kategori “X” for personer uden “seksuelle kontakter eller reaktioner”. Ifølge Kinsey’s rapport tilhørte 1,5% af den voksne mandlinge befolkning denne gruppe. I et senere værk gav han udtryk for, at andelen af aseksuelle kvinder var noget større end blandt mændene. Kinsey’s rapporter blev dog senere kritiseret for at være forudindtaget og uvidenskabelig.

I 1994 foretog en gruppe forskere i Storbritannien en undersøgelse af 18876 britiske indbyggere med henblik på deres seksualitet. I denne undersøgelse svarede 1,05% af de adspurgte, at de “aldrig havde følt sig seksuelt tiltrukket af nogen som helst”. Da 30% af de kontakterede nægtede at deltage i undersøgelsen og aseksuelle formodentlig er mindre motiveret til at deltage i undersøgelser omkring deres sexliv antager nogle, at den egentlige befolkningsandel er større end 1,05%.

I en US-studie fra samme år oplyste 3,4% af voksne mænd og 2,5% af voksne kvinder aldrig at have haft sex i deres liv.

Romantisk tiltrækning

Selvom aseksuelle oftest ikke føler begær efter noget køn kan de føle et behov for rent emotionale, romantiske forhold, som beskrives med følgende ord:

• aromantisk: ingen romantisk tiltrækning til nogle personer
• biromantisk: romantisk tiltrækning til personer af begge køn
• heteroromantisk: romantisk tiltrækning til personer af det andet køn
• homoromantisk: romantisk tiltrækning til personer af det samme køn
• panromantisk: romantisk tiltrækning uanset den andens køn
• transromantisk: romantisk tiltrækning til personer af variabel eller tvetydig køn
• polyromantisk: romantisk tiltrækning til personer af mere end et køn uden at ville sige at der kun er to køn

Læs mere om andre former for tiltrækning.

Forskning

I 2007 sponsorerede Kinsey Instituttet en anden lille undersøgelse, som kom frem til at aseksuelle “havde betydelig mindre lyst til sex med en partner og mindre liderlighed, men ellers ikke adskillede sig konsekvent fra seksuelle i deres hæmninger eller lyst til masturbation”.

Sammenligninger mellem mennesker og dyr er problematiske, men en studie på får i USA fra 2001 og senere viser, at omkring 2-3% af de undersøgte væddere tilsyneladende ikke var tiltrukket af noget køn; forskerne beskrev disse dyr som aseksuelle, men ellers raske og uden forskelle i hormonbalancen.

Læs mere om aseksualitet og hormoner.

Fællesskab

AVEN blev grundlagt i 2001 af David Jay med to formål: at skabe bevidsthed omkring den “nye” orientering aseksualitet i samfundet og at give det aseksuelle fællesskab et sted at finde sammen. Siden den tid er AVEN blevet verdens største aseksuelle fællesskab og fungerer som en resource og et mødested for aseksuelle og dem, som er tvivl, deres venner og familier, forskere og pressen. AVEN-medlemmer har været på TV, radio og printmedier, og deltager i konferencer og møder verden over.

Som andre voksende fællesskaber dækker det aseksuelle fællesskab over et bredt spektrum af medlemmer, som mange forskellige typer af mennesker identificerer sig med. Nogle aseksuelle masturberer, mens andre ikke har lyst til det. Denne trang omtales almindeligvis som “sexlyst” (sex drive) og skelner sig fra seksuel tiltrækning. Aseksuelle som onanerer anser denne trang for en normal trang af kroppen og ikke et tegn på en undertrykt seksualitet. Som beskrevet ovenfor er nogle aseksuelle romantisk tiltrukket af andre, mens andre ikke er det. Desuden adskiller de sig på deres følelser mht. selve sexakten: nogle er ligeglade med den og har sex for en partners skyld, mens andre føler ubehag bare ved tanken.

Læs mere om hvad aseksualitet ikke er.

Har du lyst til at læse mere om aseksualitet? Under overskriften FAQ findes konkrete svar på en række spørgsmål om emnet, mens jeg skriver mere personlige betragtninger og tanker under emnet Holdninger. Du kan også prøve at bruge søgefunktionen til venstre for at finde det du leder efter. AVEN er verdens største fællesskab for aseksuelle og alle er velkommen at deltage i debatten.

Til sidst vil jeg gerne endnu engang hilse dig velkommen her, og det ville glæde mig meget hvis du skrev en lille kommentar med dine tanker herunder.

At leve i cølibat beskriver oprindeligt livsstilen af en person, som har besluttet sig for at være ugift igennem hele livet. Da udtrykket prægedes var sex udenfor ægteskabet ikke accepteret, og afholdenhed fra alle seksuelle handlinger var og er stadig en underforstået del af den cølibatære levemåde.

Der ligger altså to ting i begrebet cølibat: den frivillige beslutning med henblik på afholdenhed og fravalg af ægteskabet for resten af livet og siden dens udførelse. Er beslutningen tvungen eller midlertidig taler man i stedet for om afholdenhed.

Årsager til cølibat

Cølibatet praktiseres idag af en del religiøse traditioner, hvor katolske præster og biskopper er et af de bedst kendte eksempler. Buddhistiske nonner og munke giver også ofte afkald på seksuelle forhold og ægteskab.

I hinduismen findes konceptet Sannyasa, som betyder at give afkald på en materiel livsstil for at praktisere yoga og meditere. Nogle hinduer skifter til denne livsstil i den sidste del af deres liv, mens andre sannyasi vælger den tidligere og bliver livslange munke.

Ikke alle, som lever i cølibat, vælger det af religiøse årsager. En disinteresse i eller frygt for sex eller forhold, frygten for at pådrage sig eller andre seksuelt overførte sygdomme eller for at få børn og meget andet kan drive mennesker til beslutningen for den cølibatære vej. Den afgørende faktor er ikke årsagen, men at beslutningen er truffet frivilligt og vedvarende.

Afholdenhed

Når et menneske lever uden sex, hvad enten dette er med vilje eller ufrivilligt, langvarigt eller midlertidigt, i et parforhold eller som single, kaldes tilstanden for afholdenhed. Det betyder altså at afholdenhed nødvendigvis er en del af cølibatet, men også at afholdenhed er meget mere almindeligt end dette. Strengt taget kan man hævde, at alle mennesker er afholden på de tidspunkter, hvor de ikke har sex.

Årsager til afholdenhed

Nogle mennesker vælger afholdenhed i kortere perioder for at forhindre uønskede graviditeter. Mange religiøse grupperinger, især i USA, lægger op til seksuel afholdenhed inden ægteskabet med dette formål og for at undgå overførslen af sygdomme – dog med tvivlsom effekt.

En lav seksualdrift (libido) kan føre til afholdenhed. Den lave libido kan have naturlige årsager eller være et tegn på en ubevidst undertrykkelse af sexlysten, som kan have rødderne i tidligere traumaer. Hvis den ringe lyst til sex medfører psykisk ubehag er det bedst at få afklaret årsagerne hos en psykolog.

En række fysiske sygdomme, f. eks. erektil dysfunktion, kan tvinge mennesker til ufrivillig afholdenhed.

Nogle mennesker af afvigende seksuelle orienteringer ser sig tvunge til at leve afholdent i samfund, hvor deres præference fordømmes eller endda ulovliggøres.

Aseksualitet

Som aseksuel forstås et menneske der ikke føler sig seksuelt tiltrukket af andre. Deres sexlyst kan, men behøver ikke, være lavere end hos mennesker af anden orientering. Mange aseksuelle lever længere perioder af eller hele deres liv uden samleje. I modsætning til cølibatet er deres afholdenhed ikke et bevidst valg, men en logisk følge af ikke at opleve seksuel tiltrækning til noget køn.

Et ofte hørt argument er at aseksualitet skulle være et tegn på en unormal hormonbalance, især med henblik på kroppens produktion af testosteron.

I dokumentarfilmen AVENdoc måles blodet hos en ung aseksuel mand, og hans testosteronværdi (og andre hormoner) ligger indenfor normale rammer (det samme gør sig gældende hos mig). 2 mennesker udgør dog ikke nogen brugbar statistik, og flere sammenligninger af hormonbalancen mellem aseksuelle og seksuelle mennesker ville være interessante, men de er i sagens natur ikke helt nemme at gennemføre. Takket være vores genetiske lighed kan vi dog ofte drage paralleler fra dyreverdenen og her har især får været forsøgsobjekter i studier omkring aseksualitet og hormoner.

Inden vi kigger på resultaterne af disse studier vil jeg dog påminde om, at aseksualitet på lige fod med andre seksuelle orienteringer kun taler om seksuel tiltrækning (omkring forskellen mellem sexlyst og seksuel tiltrækning har jeg skrevet andetsteds). Et seksuelt menneskes libido kan være så lav, at personen ikke har sex på trods af tiltrækningens tilstedeværelse. Når nogle af dyrene i studierne fravælger sex ved vi ikke, hvilken af delene det skyldes.

Den første studie jeg vil nævne gennemførtes af Charles E. Roselli, Fred Stormshak, John N. Stellflug og John A. Resko og bar titlen “Forholdet mellem testosteronkoncentrationer og partnerpræferencer blandt væddere”. At nogle får udviser homo- eller aseksuelt adfærd var med andre ord en forudsætning og accepteret inden denne studie.

Til studien udvalgtes 30 væddere, som over en 2-årig periode var blevet testet og klassificeret efter deres seksuelle orientering. 8 af dyrene udviste heteroseksuel, 6 homoseksuel og 16 aseksuel adfærd. Dyrenes testosteronkoncentration måltes herefter gentagne gange i væddernes blod, både når dyrene var blevet bedøvet inden og når de var ved almindelig bevidsthed.

Forfatterne konkluderer studien med disse ord: “Disse resultater viser, at testosteronniveauet kun er relateret til seksuel adfærd når væddernes blod tappes under bedøvelse. Således kan forskelle i hormonkoncentrationer i voksenalderen ikke være ansvarlige for udtryk for homoseksuelle præferencer eller lav libido hos får.”

En anden studie af John N. Stellflug forsøgte at afdække, hvor vidt forandringen i hormonkoncentrationerne blandt væddere udsat for stress kunne give et fingerpeg på deres orientering. Igen var deres præferencer blevet testet i forvejen, og i denne studie brugtes der kun hetero- og homoseksuelle dyr.

Vædderne blev udsat for betydelig stress ved at lægge dem på siden og binde deres fødder sammen i en time ad gangen. Før, under og efter forsøgene måltes værdierne for kortisol, LH og testosteron i blodet hos de “stressede” dyr og en kontrolgruppe. Han fandt ud af, at kortisolniveauet steg indenfor 15 minutter og forblev øget indtil 1,5 timer efter dyrene blev bundet løse. Forøgelsen var ikke påvirket af væddernes orientering. For LH’s og testosterons vedkommende kunne man ikke identificere nogle forskelle i det hele taget. Stellflug sammenfatter at “stress forøgede kortisol i seksuelt aktive og inaktive, hetero- og homoseksuelle væddere ensartet og giver dermed ingen indikator til at skelne mellem grupperne”.

Da Jesus bliver udfordret af farisæerne med spørgsmål omkring ægteskabet lyder en del af hans svar:

Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!

– Matthæusevangeliet kap. 19 vers 12

Set i en kontekst hvor ægteskab ofte ligestilles med sex fortolker jeg den første af de tre nævnte gruppe som aseksuelle og den tredje som mennesker, der har valgt at leve i cølibat.

I første korintherbrev skriver Paul:

Hvad angår det, I skrev, så er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde. Men for at undgå utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand.

- Første Korintherbrev kap. 7 vers 1-2

Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde. Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de bliver ved med at være som jeg. Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær.

- Første Korintherbrev kap. 7 vers 6-9

Paul anbefaler afholdenhed både i vers 1 og 9, men han er klar over at ikke alle kan leve i cølibat. Det er kun disse, dvs. mennesker som mangler viljestyrke til afholdenhed, som han anbefaler at blive gift (for at kunne have sex). For ham er det at gifte sig for at have sex et mindre onde end at bedrive “utugt”, men det er stadig en “indrømmelse” overfor den cølibatære levemåde han helst så. Den nådegave han mener at have modtaget kan altså ses på den måde, at afholdenhed falder ham let og at han ikke brænder af begær. Ville Paul have defineret sig selv som aseksuel i vores tid?

Der er langt flere steder i biblen hvor afholdenhed beskrives som en måde at komme tættere på Gud, en filosofi som også går igen i mange andre traditioner. Jeg fremhævede de ovenstående bibelsteder fordi de kan fortolkes til at omhandle aseksualitet, som i modsætning til at leve i cølibat er en medfødt orientering og ikke et frit valg. Dette bliver mest tydeligt i Matthæusevangeliet, mens der for Paul kan være tale om et lykkeligt sammenfald af en aseksuel orientering og en cølibatær levemåde – de to udelukker ikke hinanden.