Konsekvensen af forandringen og de nye digitale formater er ikke nødvendigvis at hele bogverdenen ser anderledes ud imorgen, men forandringen er på vej – og med den kommer med dem kommer både trusler og udfordringer. Forlagene skal finde nye forretningsmodeller, forfatterne skal finde nye formater og boghandlerne skal sælge bøger der ikke står i butikken.

Hør eller download udsendelsen “Læsekæden er ved at springe af”  her: http://podcast.dr.dk/P1/Harddisken/2010/harddisken_100602.mp3

Hør den tidligere udsendelse om e-bøger, “E-readers i videnssamfundet” her: http://podcast.dr.dk/P1/Harddisken/2010/harddisken_100217.mp3

Jeg har ikke selv den store erfaring med hverken e-bøger eller e-bogslæsere, men jeg har prøvet at rode lidt med en Kindle (Amazons e-bogslæser), og jeg var da ret imponeret over den. Men som så mange andre har jeg valgt at se tiden lidt an, i stedet for at købe den første og bedste e-bogslæser jeg måtte falde over.

Måske bliver det slet ikke en “traditionel” e-bogslæser man skal anskaffe sig – måske snare en tablet-pc, som f.eks. WeTab, som også omtales i udsendelsen. Eller måske skulle man bare satse på at bibliotekerne stadig tilbyder de gode gamle “blæk på papir”-udgaver nogle år endnu…

Eneste malurt i bægeret for mit vedkommende er Android Marked. For det første er det kun gratis apps, der er tilgængelige for brugere i DK, men det ændrer sig forhåbentligt inden alt for længe. For det andet kan det virke temmlig svært at skelne skidt fra kanel, når man browser igennem de 30.000+ apps der efterhånden findes i Android Marked. Her skeler jeg måske lidt misundeligt (men modvilligt!) til Apples App Store, og deres måde at gøre tingene på…

Ikke desto mindre har jeg fundet frem til en stribe fortræffelige apps til Android, som jeg gerne vil gøre lidt gratis reklame for

Barcode Scanner

Ikke til at komme udenom. Søg efter denne på Android Market, og installér den med det samme. Så kan du bruge din telefon til at skanne alskens stregkoder, f.eks. QR-stregkoder (Quick Reference) som dem nedenfor: start programmet, peg telefonens kamera mod stregkoden, og *bip* – gå direkte til installationen uden at skulle søge. Hurtigt og smart!
Læs en mere udførlig vejledning her: http://bit.ly/ao8sqM.

Last.fm

Last.fm er én af de få online musiktjenester, der er tilgængelig i DK, og hvis du jævnligt lytter til musik på din PC kan jeg kun anbefale at du opretter en profil på Last.fm, og installerer deres software. Programmet registrerer (“scrobbler”) hvilken musik du lytter til, og efterhånden får du serveret anbefalinger af anden musik, finde frem til mennesker med samme musiksmag som dig, og starte og dele dine egne internetradiostationer – alt sammen baseret på dine egne lyttevaner. Desværre er deres Android app endnu ikke officielt tilgængelig i DK (surprise!), men den kan hentes her: http://bit.ly/cgIjHO

Listen

Listen er Googles podcast program, og det virker helt forrygende. Desværre kan ikke lytte til Harddisken endnu, men jeg kan varmt anbefale “KCRW’s Morning Becomes Eclectic“.

Gmote 2.0

Gmote består af to dele: en app til din Android mobil, og et program til din PC (“Gmote Server”). Når du har installeret disse, og udført den meget nemme opsætning, kan du bruge din mobil til at browse og afspiller dine musik-, video-, og billedfiler. I virkeligheden er der blot tale om en fjernbetjent VLC media player (http://bit.ly/a4YShv), men det virker rigtig godt!

5. 3 (Cubed)

Androids musikafspiller er egentlig udmærket, men 3 (Cubed) er lidt mere lækker. Interfacet består hovedsageligt af en terning, som man drejer og vender med en enkelt finger: man browser alfabetet horisontalt, og browser pladecovers vertikalt – det er svært at forklare, men let og intuitivt at bruge. Og så spiller den fint sammen med Last.fm’s app.

http://windowslivehelp.com/thread.aspx?threadid=a65ac76d-902f-4b9a-ba4d-3450597bdfb5

I deres profil stod der “mor & far”, som deres fornavn. Jeg erstattede bare “&”-tegnet med “og” – så virkede det!

Måske kan dette hjælpe andre, der døjer med samme problem.

Soundtracket er en charmerende lille sag, med en masse små, stemningsmættede sange, hvor Karen O’s (ofte ordløse) vokal og akustisk guitar er de mest fremtrædende ingredienser. Men midt i soundtracket, gemmer sig en rigtig lille perle, nemlig nummeret “Hideaway”, som er fuldt på højde med Yeah Yeah Yeahs andre stille sange.

Karen O And The Kids: Hideaway (2009):

Trailer til Where The Wild Things Are:

The Flaming Lips: Embryonic

De frygtløse freaks fra Oklahoma markerede 10-års jubilæet for udgivelsen af nyklassikeren The Soft Bulletin, ved at vende tilbage til deres eksperimentelle rødder. Folk der forventede en ny Bulletin kom hurtigt på andre tanker når Embryonic tonede ud af højtalerne: væk var de smukke eksistentielle hymner og den klare detaljerede produktion. I deres sted var der nu et kaos af lyd, der hvirvlede rundt omkring forsanger Wayne Coyne’s forvrængede og ofte ugenkendelige stemme og (mere end sædvanligt) bizarre tekster. Men der er system i rodet – efter nogle gennemlytninger dukker der et sammenhængende og dybt fascinerende album op til overfladen, der på sin egen måde er lige så smuk som bandets seneste 2-3 udgivelser. Og jeg kunne da heller ikke nære mig for at købe den behårede deluxe udgave…

Heldigvis havde de ikke lavet så radikale ændringer i deres efterhånden legendariske liveshow, så der var stadig masser af konfetti og store kulørte bolde i luften, da bandet gæstede Herning Kongrescenter i november. Det var tæt på en perfekt aften, hvor jeg sågar mødte Wayne Coyne backstage efter koncerten. Jeg vil give Gaffas anmelder ret i at det er “Det bedste show i verden”. Eneste malurt i bægeret var antallet af det fremmødte publikum – salen var ikke engang halvt fyldt. Skuffende!

Jeg tog i øvrigt lidt billeder som kan ses her.

Se også “Watching The Planets” – men ikke på arbejde

Malcolm Middleton: Waxing Gibbous

Et af de albums, som burde have været på min liste for 2008, men som jeg først for alvor fik øjnene op for i løbet af 2009, er den fantastiske Sleight of Heart af Malcolm Middleton, multiinstrumentalisten fra den hedengangne skotske duo Arab Strab. For at rette op dette, inkluderer jeg dets efterfølger, som ifølge mine beregninger må være Middleton’s femte soloalbum. Det lever måske ikke helt op til forgængeren, men det rummer stadig en samling fremragende sange, og, som sædvanlig, skarpe tekster, der på én gang kan være hysterisk morsomme og dybt sørgmodige. Lyt blot til “Red Travelling Socks”…

Morrissey: Years of Refusal

En anden af årets store koncertoplevelser var den evigt unge Morrissey, som spillede en veloplagt koncert på Rytmeposten i Odense, tilbage i juni måned. Med i baggagen havde han endnu et fortrinligt album: Years of Refusal var lidt af en overraskelse, da mange af hans fans, mig selv inklusiv, ellers havde forventet at Mozzer ville fortsætte stilen fra forgængeren Ringleader of The Tormentors, som bød på en eftertænksom Morrissey og mange svulstige ballader. Men crooneren Morrissey var blevet udskiftet med rockeren Morrissey, hvilket man hurtigt blev klar over, når det nye album blev sat i cd-skuffen. Det var stadig umiskendelig Morrissey, men han virkede mere tændt og fokuseret på denne plade, end han havde gjort længe.

Richmond Fontaine: We Used To Think The Freeway Sounded Like A River

Dette band fra Portand, Oregon, med den sympatiske forsanger, guitarist og forfatter Willy Vlautin i front, er et af mine absolutte yndlingsorkestre, og har været det lige siden jeg hørte deres fremragende femte album Post To Wire tilbage i 2004. Jeg har også haft fornøjelsen af at høre dem live to gange – desværre ser det ikke ud til at de slår vejen forbi Danmark i denne omgang.

We Used To Think… er bandets ottende opus, og det er umiskendeligt et Richmond Fontaine album: på én gang rå og smuk americana tilsat Vlautin’s velkendte fortællinger om sørgelige eksistenser og triste skæbner i skyggen af den amerikanske drøm. Jeg har desuden Vlautin’s nyeste bog Northline liggende, og håber på jeg snart kan få den læst.

Super Furry Animals: Dark Days / Light Years

De walisiske syrehoveder Super Furry Animals har efterhånden eksisteret i 15 år, men de har ikke på noget tidspunkt mistet evnen til at skrive skæve, legesyge og iørefaldende popsange. Dark Days / Light Years, bandets niende album, fortsætter stilen, men indeholder stadig nogle overraskelser. F.eks. overtager keyboardspiller Cian Ciárán mikrofonen på et af pladens bedste numre “Mt.” og Nick McCarthy fra Franz Ferdinand bidrager med tysk spoken word (!) på “Inaugural Trams”. Som altid er SFA et charmerende bekendtskab!

Har du en kommentar? Skriv løs!

Og præcis som sidste år, vil jeg styre udenom titler, der allerede findes på A Rock In The Weary Land’s årsliste. Det betyder bl.a. at Dinosaur Jr’s fremragende Farm ikke er at finde på min liste…

…And You Will Know Us by the Trail of Dead: The Century of Self

Støjrockerne fra Austin, Texas stod bag et af de absolut bedste albums i 2002, Source Tags & Codes. Siden da har det været så som så med kvalitetsudgivelser fra deres hånd, men med The Century of Self – deres første udgivelse på eget selskab – ser det ud til, at de har fundet gnisten igen. Lyden er stadig pompøs og teksterne er ude i grænselandet, hvor det prætentiøse møder det obskure, men bandet lader til at have kastet de værste prog-tendenser overbord, og de tør lyde både kaotiske og farlige igen.

Arctic Monkeys: Humbug

Der er egentlig ikke så meget at tilføje, som ikke allerede er blevet sagt og skrevet mange andre steder. Vidunderbarnet Alex Turner og hans kumpaner fra Sheffield fortsætter successen med endnu et fremragende album. “Crying Lightning” og “Cornerstone” er noget af det bedste de arktiske primater har præsteret indtil videre – og det siger ikke så lidt!

Built To Spill – There Is No Enemy

Efter tre års ventetid udgav indiebandet Built To Spill endelig opfølgeren til “comeback”-albummet You In Reverse, og det har absolut været ventetiden værd. Der er skruet lidt ned for tempoet i forhold til forgængeren, men ellers er der tale om klassisk BTS – skønne og skæve popsange med masser af lækker guitar!

Bill Callahan – Sometimes I Wish We Were An Eagle

Han har måske droppet sit kunstnernavn (Smog), og lyden er ikke længere skrabet og lo-fi, men misantropien og den monotone baryton er ikke til at tage fejl af:  dette er en Smog-plade i alt andet end navn.  Og endda en rigtig god én af slagsen!

Graham Coxon: The Spinning Top

Jeg overvejede seriøst at inkludere Blur’s fantastiske livealbum All The People… (fra deres comeback optræden i Hyde Park i juli – hvem der bare havde været der!), men i stedet vælger jeg denne lille perle: Blur’s eminente guitarists syvende (sådan cirka) og til dato bedste soloalbum. Coxon har søgt væk fra det post-punkede udtryk, som han har dyrket på sidste, og har i stedet kastet sin kærlighed på den britiske folkrock og måske især Bert Jansch – og resultatet er et både smukt og helstøbt album. I samme åndedrag vil jeg anbefale Peter Doherty’s album Grace / Wastelands hvor Coxon bidrager med sit fantastiske guitarspil på de fleste numre.

Fortsættes…

Jeg har brugt adskillige aftener på LG’s mildest talt forvirrende website i forsøg på at opspore softwaren “LG PC Suite”, som manualen nævner flere gange – den fortæller bare ikke hvor man kan hente det!

Det er omsider lykkedes mig at finde det (tak Google!), så hvis du er i samme situation, har jeg gjort det lidt nemmere for dig. Du kan hente LG PC Suite III (v3.2) her:

http://www.mediafire.com/?gzmgjjyz3qm

Og det skal også lige nævnes at hun rent faktisk er meget glad for telefonen!

Hvis du også er nysgerrig, men ikke har lyst til at bruge tid på at partitionere din harddisk og rode med boot-filer, så kan jeg varmt anbefale at bruge samme metode som jeg gjorde: Wubi – Ubuntu Installer for Windows.

Med Wubi kan du installere Ubuntu direkte fra Windows:

No need to burn a CD. Just run the installer, enter a password for the new account, and click "Install", go grab a coffee, and when you are back, Ubuntu will be ready for you.

Det tog måske lidt længere tid end en kop kaffe, men der gik ikke mere end en god halv time fra jeg downloadede filen til jeg kunne logge mig på "kolaen" og skrive dette indlæg. Simpelt men genialt!