Communicate

Hvorfor bruge tid og penge på kommunikation i krisetider?

noreply@blogger.com (Communicate) — Tue, 20 Oct 2009 08:52:00 +0000

I forbindelse med den stadigt igangværende økonomiske krise som hærger verden, er det en realitet at mange virksomheder fravælger markedskommunikation og online markedskommunikation ud fra devisen, at det er den del af virksomheden de bedst kan undvære. Men er det nu også det? Overvej mulighederne for billig og effektiv online markedskommunikation, hvis og såfremt at markedet opfører sig som ovenfor beskrevet. Potentialet og incitamentet for at engagere sig i online markedskommunikation midt i krisen, vil være overhængende lukrativt.
Søgeordene vil være billigere grundet den faldende konkurrence, man ville kunne skabe sig et solidt fodfæste hos de potentielle kunder og på den måde opbygge relationer inden ens konkurrenter opdager dette lukrative øjeblik for online markedskommunikation. Denne udvikling vil selv sagt ikke være længerevarende, da den ligeledes vil have den positive effekt, at opløse krisen ved at skabe flow og tro på markedet.

Kontakt Communicate og opdag hvad vi kan gøre for dig

Tlf: 25368796

Mail: communicate.foa@gmail.com

Communicate på facebook

Communicate på Twitter

noreply@blogger.com (Communicate) — Tue, 06 Oct 2009 10:48:00 +0000

Her er endnu en blog fra Communicate - Lær hvorfor online markedskommunikation er vigtig for netop din virksomhed!

Denne blog samler op på de foregående blogs fra Communicate, og redegør for hvorfor og hvordan online markedskommunikation er effektiv.

Hvorfor online markedskommunikation?

”The next five years will hold more change for the advertising industry than the previous 50 did. Increasingly empowered consumers, more self-reliant advertisers and ever-evolving technologies are redefining how advertising is sold, created consumed and tracked” (Berman).

Filosofien der ligger til grund for denne blog er som følger:
Kommunikation er mest effektiv når den er relevant, dialogisk/modtagerorienteret og strategisk timet.
Massekommunikation er i dag mere et underholdningselement, end det er effektiv kommunikation netop fordi, der skydes med spredehagl. Jeg er i denne forbindelse klar over at det er muligt at reklamere for produkter, der relaterer sig til et givent TV-program eller tema i et magasin med det formål at eksponere sig for et relevant publikum. Det er dog i denne forbindelse svært at måle, hvorvidt der kommunikeres til et relevant publikum i en relevant situation. Den klassiske massekommunikative tilgang overstiges, som Communicates tidligere blogs har argumenteret for, markant af effektiviteten i at kunne præsentere en direkte relateret kommunikation til en given kunde.
En kommunikation der er dialogisk, kræver opmærksomhed og interesse fra de involverede parter. Afsenderens budskab er (under optimale omstændigheder) framet i forhold til modtagerens forståelsesrammer, herved forstås kultur og semiotik, hvilket faciliterer og muliggør forståelsen hos modtager.
Internettet, der tilføjer online til markedskommunikation, er interessant gennem dets interaktive natur, hvor modtageren selv har mulighed for at vælge en given afsenders budskab. Dette valg må antages udelukkende at ske på baggrund af en interesse, hvorfor den effektive kommunikation allerede starter her.

Onlinemarkedskommunikation er således en disciplin der aktualiserer modtageren i kommunikation. Herved bliver afsenders rolle at tilpasse og frame kommunikationen så den kan skabe en forståelse hos modtageren, der så kan handle på den forståelse der måtte opstå.
Denne teori skal forstås som værende genre- og mediespecifik (online ads / internettet). Formålet med dette tiltag er at skabe enkelthed, tilgængelighed og overskuelighed i forhold til at lette forståelsen.

Ingredienserne i effektiv online markedskommunikation

· Medie: Interaktivitet, internettet er et medie der kan skabe kontakt mellem interesser og derved skabe dynamik, dialog og effektivitet. Mediet gør det muligt for afsender at optræde på, et for modtager, relevant sted

· Genre: Skaber overensstemmelse mellem afsender og modtager på et relevant tidspunkt

· Afsender: Aktiv (kan siges at være initiativtager på lige fod med modtager), tekst intern/ tekst ekstern

· Modtager: I fokus og aktiv (kan siges at være initiativtager på lige fod med afsender), tekst intern/ tekst ekstern

· Kultur: Danner grundlag for muliggørelse af forståelse og dermed effektiv kommunikation

· Semiotik: Skaber forståelse for hvorfor modtageren forstår ét budskab og ikke et andet. Samtidig aktualiseres vigtigheden af kultur og dermed målgruppekendskab og tilpasning

· Budskab: Påvirkes og fortolkes af både afsender og modtager. Budskabet skabes aktivt med afsæt i modtagerens forståelsesverden.

Denne model er inspireret af IMK-modellen, men differentierer sig samtidig ved at tage udgangspunkt i ét medie: Internettet. Modellen søger et nyt udgangspunkt i forhold til de traditionelle modeller, nemlig et faktisk afsæt i modtagers forståelsesverden.
Begreberne semiotik og kultur er essentielle elementer ud fra den betragtning at, disse begreber konstituerer afsender og modtagers respektive verdensopfattelser og dermed forståelsesrammer. Al kommunikation er på baggrund af denne opfattelse, skabt med udgangspunkt i de respektive målgruppers verdensopfattelse og forståelsesrammer. Kommunikationen i denne onlinemarkedskommunikationsteori tager således sit udgangspunkt i evnen til aktivt og strategisk, at kunne skabe en kommunikation med intentionel effekt gennem et faciliterende interaktionistisk medie.

Den boostede effektivitet vi ser ved online markedskommunikation opstår ved, at begge parter, både afsender og modtager, kan være initiativtager. Modtageren på den måde, at denne kan klikke på en ad ud fra relevans og interesse. Afsenderen ligeledes, ved at denne kan placere sine ads de steder, hvor research har vist at den relevante målguppe bevæger sig eller lade dem vise i forbindelse med søgninger som foretages af netop denne målgruppe. På denne måde går kommunikationen op i en højere enhed. Det unikke heri, er muligheden for at ramme en målgruppe i det øjeblik denne har brug for oplysninger om netop det som afsender søger at sælge. Det er på denne baggrund, jeg mener, at en konkret teori for online markedskommunikation har været manglet og derfor nødvendig. Man kan sige, at i sin grundform handler online markedskommunikation om, at målrette sin kommunikation til et i forvejen aktivt publikum, i det øjeblik de aktivt søger efter informationer, om netop det sælger udbyder.

Det er urealistisk, generelt set, at garantere at online markedskommunikation fører til direkte forøget salg. Det er derimod næsten uomtvisteligt at online markedskommunikation vil generere øget og salgbar trafik gennem den mere udtalte eksponering.

Opsamling af online markedskommunikation

· Online markedskommunikation er mest effektiv, når den består af et samspil mellem elementerne; kultur, aktiv afsender og modtager, interaktivt medie: søgemaskine/internet samt strategi.

· Internettet fordrer interaktion

· Kan skabe kortere vej mellem kontakt og salg.

· Hvis ikke online markedskommunikation fører til salg skaber den salgbar trafik.

Kultur og kommunikation

noreply@blogger.com (Communicate) — Mon, 28 Sep 2009 13:55:00 +0000

Her er fortsættelsen til min forrige blog.

Lær hvorfor og hvordan man kan implementere kulturteori i effektiv kommunikation.
Næste blog fra Communicate vil samle op og redegøre for effektiv online markedskommunikation

Som jeg har argumenteret for i min forrige blog er de traditionelle kommunikationsteorier og modeller ikke fyldestgørende eller implementerbare i forhold til målrettet forbedring af en given kommunikation. Grunden til denne argumentation er et manglende fokus på kommunikationens modtager. Dette fokus kom dog efterhånden ind i kommunikationen sammen med semiotikken. Semiotikken og kulturen hænger som bekendt uløseligt sammen på den måde at semiotikken handler om folks evne til at skabe forståelse ud fra tegn, og kulturen er det fænomen der determinerer, hvorvidt folk er i stand til at forstå og ikke mindst forstå korrekt. Ud fra denne argumentation er kultur et uundværligt aspekt, når man taler om kommunikation og specielt når man taler om international markedskommunikation, hvor multiple kulturer interagerer. Som min forrige blog bevidner, er der en høj grad af diversitet kulturerne i mellem, hvorfor det er vigtigt, at medregne kulturaspektet i kommunikationen med det mål at kommunikere mere effektivt, altså skabe større forståelse og dermed mindre frustration hos modtageren.

Der er imidlertid rettet en konstruktiv kritik af de traditionelle kulturdimensioner, der for mit vedkommende har skabt helt nye og mere effektive implementeringsmuligheder for de traditionelle teorier. Bird et al. skriver i the Journal of Management Inquiry: “For the most part, however, the treatment is simple, even superficial, bearing little resemblance to the complexity that most managers confront when they get overseas. What these books all seem to be short of is concrete advice that carries the marks of experience, won with risk and trial error rather than academic research” (Bird et al., 1999).

Dette har i følge Bird et al. resulteret i at mange udsendinge har oplevet store frustrationer og modgang, idet repræsentanterne for en given kultur ikke har opført sig i henhold til forskrifterne fra de kulturelle dimensioner.

Jeg er enig med Bird et al. i, at dimensionerne ikke kan bruges som endegyldige retningslinier i forhold til interpersonel face-to-face kommunikation, idet de ikke stiller til rådighed den vidensbase og egen erfaring, der ligger til grund for konkret kulturel forståelse.  Som et værktøj derimod, til at investigere tendenser og normer i en given kultur, er jeg af den overbevisning, at dimensionerne er fuldt brugbare. Man skal blot holde sig for øje, at de ikke er fuldstændige og man skal gerne selv gøre sig erfaringer med en given kultur, før man kan begynde at have forståelse for en anden kultur. Dette er efter min mening, hovedpointen i Bird et als. journal; dimensionerne er brugbare, men med forbehold. Egen erfaring er afgørende. Argumentet er, at forskellige individer vil opfatte samme kultur på forskellige måder. Det er tilbage til den semiotiske tankegang behandlet i afsnit 3. På den baggrund kan man stille det meget interessante spørgsmål; hvordan er det overhovedet muligt, at lave en kulturteori, uden at ens egen kultur og verdensopfattelse vil påvirke denne? Er det muligt for en teoretiker fra en given kultur at positionere sig selv i metaposition og beskrive andre kulturer fra et neutralt og ikke subjektivt synspunkt? Jeg mener, at de kulturelle dimensioner er mest brugbare i en kommunikativ relation, der ikke indbefatter et face-to-face møde ud fra den anskuelse, at dimensionerne er hovedregler eller tommelfingerregler, der kan give brugerne en føling med, hvordan en repræsentant fra en given kultur antages at ville modtage et givent kommunikativt budskab. Den kommunikative situation er tydeligt simplificeret ved ikke face-to-face relationer, i og med at man ikke skal performe ”live” og dermed ikke bliver målt på sin fysiske optræden.

Et tænkt analyseeksempel på mit argument med funktionaliteten af de kulturelle dimensioner:

Virksomhed X skal kommunikere et budskab til modtager X i den industrielle del af Kina. Ifølge de kulturelle dimensioner er:

· Kina kollektivistisk relativt i forhold til det individualistiske Danmark.

· Kina er en maskulin kultur relativt i forhold til det mere feminine Danmark.

· Kina har et højere niveau af power distance relativt i forhold til Danmark.

· Kina er en universalist kultur relativt i forhold til det mere partikulære Danmark.

· Kina er en neutral kultur relativt i forhold til det mere emotionelle Danmark.

Mere konkret ser forskellene således ud:

Danmark (low context):

· Individet frem for gruppen

· Socialt velbefindende frem for resultater

· Få personer i beslutningsprocessen

· Rigtig eller forkert opfattes ud fra regler

· Udtrykker følelser

Kina (high context):

· Gruppen før individet

· Resultater før social velbefindende

· Mange personer i beslutningsprocessen

· Rigtigt eller forkert opfattes ud fra relationer

· Udtrykker ikke følelser.

Disse forskelle kan være svære at detektere i en face-to-face situation, idet der sker så mange ting man skal være opmærksom på samtidig med, at der er en agenda med mødet som ligeledes skal gennemføres. I en skriftlig kommunikativ situation har kommunikatøren tid til at medtage alle forhold og derpå frame kommunikationen tilsvarende. Den skriftlige kommunikation kan siden evalueres, forbedres og tilpasses inden den når sin modtager. Ud fra denne anskuelse er de traditionelle kulturdimensioner mere implementerbare og direkte effektive i ikke face-to-face kommunikative relationer.

(Bird et al., 1999, s, 152)
(Haslebo, 2004)
(itim).

Kultur og kommunikation

noreply@blogger.com (Communicate) — Mon, 21 Sep 2009 07:53:00 +0000

Formålet med denne blog er at slå et slag for vigtigheden af kultur i kommunikationen.

Kultur er vigtig i forhold til kommunikation på den måde at alt efter hvilken kultur vi tilhører, vil vi opfatte ting forskelligt - meget i tråd med seneste blog om semiotik og kommunikation.

Det er muligt at tænke strategisk omkring kulturproblematikken med stor positiv effekt for ens virksomhed. Denne blog vil forklare hvorfor og hvordan og efterfølgeren til denne blog vil samle op på kultur og kommunikation og samtidig vil den drage nogle vigtige konklusioner - så følg med her på bloggen.

NB: Der har været lidt problemer med formateringen så kommaerne holder ikke helt deres plads.

Kultur

“To know another’s language and not his culture is a very good way to make a fluent fool of yourself”(Winston Brembeck).

Der er ikke noget der hedder rigtigt eller forkert, når man taler om kultur – der er kun kulturelle forskelle. Ét budskab vil blive forstået i én kultur, mens det samme budskab vil være tabu i en anden. Når man driver forretning på tværs af grænser og kulturelle skel er det umuligt, at undgå kulturelle sammenstød, idet kultur ubevidst influerer alle beslutninger vi tager. Mange frustrerende misforståelser og barrierer kan dog undgås gennem en anerkendelse af vigtigheden af kendskab til kulturelle forskelle og et oprigtigt forsøg på at tilpasse sin kommunikation til den eller de kulturer der er genstand for kommunikationen.  Hvad er kultur? Kultur er mange ting, for ikke at sige alting. Kultur er det fænomen, der har skabt vores individuelle normer og grænser, vores evne til at opfatte ting og måden disse opfattes på. Kultur er et resultat af vores opvækst og kan siges at være de spilleregler, implicitte som eksplicitte, der er i hver enkeltes opfattelse af verden og livet. ”Culture is like the water fish swim in – a reality that is taken for granted and rarely examined. It is in the air we breathe and is neccessary to our understanding of who we are as air to the physical life. Culture is the property of a community of people, not simply a characteristic of individuals. Societies are programmed by culture, and that programming comes from similar life experiences and similar interpretations of what those experiences mean” (Beamer).

Geert Hofstede definerer kultur således: “Culture is the collective programming of the human mind that distinguishes the members of one human group from those of another. Culture in this sense is a system of collectively held values” (What is culture?).

Jeg vil bruge Hofstedes definition i denne blog ud fra den betragtning at definitionen er kort men præcis, herudover indeholder den pointen om at kultur differentierer nogen fra andre. Denne pointe finder jeg særlig essentiel i forklaringen af vigtigheden af kulturel bevågenhed, ikke mindst i forhold til kommunikation.

I denne blog om kultur, vil jeg betragte kultur ud fra Hofstedes definition samtidig med at jeg accepterer et individuelt syn på kultur. Argumentationen skal forstås ud fra et kollektivt syn på kultur – at det samfund man er vokset op i og / eller tilhører, har stor indflydelse på individet. Fokus i dette blog vil være at redegøre for og bevise at kultur har indflydelse på forløbet af kommunikation og international markedskommunikation i særdeleshed. Formålet er yderligere, at skabe en interforståethed mellem kommunikationsteorierne, semiotikken og senere onlinemarkedskommunikation.

De traditionelle kulturteorier

Formålet med at inkludere de traditionelle kulturdimensioner er, at bevise den høje grad af diversitet der eksisterer de forskellige kulturer imellem. Jeg vil ikke analysere de enkelte dimensioner i denne blog, men for en grundig beskrivelse se www.geert-hofstede.com.

Dog vil der i dette afsnit optræde et fiktivt analyseeksempel, der skal tjene som eksemplificering af en praktisk anvendelsesmulighed.  Jeg har valgt, at bruge de engelske betegnelser for så klart som muligt, at gengive teorierne. Jeg medtager kun de mest almindelige anerkendte dimensioner, da det ikke er formålet at lave en gennemgribende kulturanalyse, men at bevise at der i høj grad eksisterer kulturel forskellighed og hvordan disse kan udmønte sig og forebygges.

Hofstede har identificeret følgende dimensioner

· Individualism vs. collectivism (the group vs. the individual)

· Power distance (hierarchy)

· Masculinity vs. femininity (competition vs. collaboration)

· Uncertainty avoidance (willingness to change)

· Long vs. short term orientation (innovation vs. tradition) (itim)

Trompenaars har identificeret følgende dimensioner

· Universalism vs. particularism (rules vs. relationships)

· Communitarianism vs. individualism (the group vs. the individual)

· Neutral vs. emotional (the range of feelings expressed)

· Diffuse vs. specific (How far we get involved)

· Achievement vs. ascription (how status is accorded)

Det er vigtigt at slå fast, at formålet med de kulturelle dimensioner er at skabe større forståelse og indsigt. Det skal ikke opfattes som, at man på noget tidspunkt er i stand til at forstå andre kulturer for dette anses for værende urealistisk.

Hofstede har baseret sin teori på forskning af national kultur inden for IBM i afdelinger i 64 forskellige lande. Yderligere er dimensionerne baseret på studerende i 23 forskellige lande, ledere i 19 forskellige lande, piloter i 23 forskellige lande, forbrugere i 15 forskellige lande samt tjenestemænd i 14 forskellige lande. Denne omfattende forskning ligger således til grund for Hofstedes fem dimensioner om nationale kulturer. Det er formålet med Hofstedes teori, at give brugerne indsigt i andre kulturer med det for øje at blive mere effektive, når brugerne interagerer på tværs af grænser. Korrekt forståelse og implementering af teorien vil mindske brugernes frustrationer, tvivl og bekymringer. Hofstede søger herudover at give brugerne ”the edge of understanding”, hvilket resulterer i succesfuld kommunikation.

Trompenaars’ dimensioner er tydeligvis inspireret af Hofstedes arbejde og er i nogle tilfælde en uddybning og en videreudvikling af Hofstedes dimensioner. Trompenaars har studeret kultur og kulturelle forskelle siden han var lille, grundet hans familieforhold, med en fransk mor og en hollandsk far. Den teori Trompenaars præsenterer, er baseret på en database indeholdende 30.000 deltagerere, der alle har responderet på et spørgeskema. Dimensionerne bygger herudover, på 15 års akademisk arbejde og feltarbejde, mere end 1000 kulturelle træningsprogrammer i 20 forskellige lande samt deltagelse af 30 forskellige virksomheder fordelt på 50 forskellige lande. Den procentuelle branchefordeling ser således ud; 75 procent ledere og 25 procent administrative stillinger. Trompenaars knytter følgende kommentar til sin forskning: ”I believe understanding our own culture and our own assumptions and expectations about how people ”should” think and act is the basis for success” (Trompenaars, 2005, s, 2). Formålet med Trompenaars’ dimensioner er, at skabe et værktøj til at identificere de enkelte nationaliteters fordele, hvilket kan bruges på strategisk niveau i virksomhederne.

Både Hofstedes og Trompenaars’ dimensioner skal opfattes som to ekstremer på et kontinium. En kultur relativt i forhold til en anden indeholder kun en af ekstremerne f.eks. maskulinity eller femininity, ikke begge.  

Herudover skal kulturerne opfattes som relative i forhold til hinanden og kun hinanden, ikke en tredje kultur. Dette betyder at Danmark er en individualistisk kultur relativt i forhold til Kina, men en kollektivistisk kultur relativt i forhold til USA.

Edward T. Halls high vs. low context inddeling fra 1977 har vist sig at være et brugbart værktøj til at opsamle og underinddele Hofstedes og Trompenaars’ senere traditionelle kulturdimensioner. Halls high vs. low dimension definerer context som den information, der omgiver en handling. Ifølge Hall er der altid en context og denne opfattes naturligvis forskelligt fra kultur til kultur. I low context kulturer bliver størstedelen af informationer udtrykt eksplicit med ord. I disse kulturer er fælles viden ikke specielt vigtig. Folk fra low context kulturer tenderer til at bruge mange ord, når de skal forklare, hvad de mener. I modsætning hertil er der i high context kulturer fokus på det personlige forhold, idet størstedelen af informationerne er baseret på fælles oplevelser, antagelser og non-verbal kommunikation.

High context

· Tend to be collectivists.

· Very status orientated and status is ascribed.

· Tend to have large power distance.

· Tend to have a high level of formality.

· Tend to be particularists.

Low context

· Tend to be individualists.

· Tend to be person oriented and status is achieved.

· Relatively low power distance.

· Tend to be relatively informal.

· Tend to be Universalists

Det kulturelle isbjerg

Hofstedes kulturelle isbjerg skal opfattes som et naturligt isbjerg og ligeledes forbindes med de samme farer. Kun 10 procent af et isbjerg er synlige, mens de resterende 90 procent er under vand og derfor ikke synlige. Disse 90 procent udgør en overhængende fare for folk der færdes i nærheden af isbjerget- eller i det kulturelle farvand, om man vil. Hofstedes kulturelle isbjerg er således en visuel forklaring af farerne i kulturel interaktion, samt en understøttelse af vigtigheden af modtagerens rolle i kommunikationen. Toppen af isbjerget, også kaldet front stage culture, udgør de kulturelle fænomener vi kan se; hvilken mad andre spiser, deres arkitektur, deres ritualer og deres sprog. De ikke-synlige 90 procent, også kaldet back stage culture, udgør alt det der ligger til grund for det, der er synligt i front stage culture. Back stage culture indeholder elementer så som; opfattelser, attituder, normer og værdier. Elementerne fra back stage culture fordrer altså det synlige i front stage culture. Pointen i det kulturelle isbjerg er, at man ikke kan være kulturelt velbevandret ved kun at kende til kultur på overfladen og altså ikke kende de fundamentale elementer. Overført til kommunikation er budskabet her; grundigt og indgående kendskab til modtageren. Først når man kender back stage culture, er man rigtig i stand til at acceptere de ting man ser i front stage culture. Jeg er af den overbevisning at det kulturelle isbjerg, på en effektiv og simpel måde, fanger kimen i kulturelle studier. Indsigt er altafgørende.

“To know another’s language and not his culture is a very good way to make a fluent fool of yourself” (Winston Brembeck).

Ref:

(Beamer, 2004, s, 5).
(What is culture?, 2006).
(itim)
(Trompenaars, 2005)
(Beer 1997-2003).
(Martinelli, 2003, s, 18-20)
(Winston Brembeck).

Semiotik og kommunikation

noreply@blogger.com (Communicate) — Wed, 16 Sep 2009 12:16:00 +0000

Communicate udgiver denne blog med det formål, at inspirere til kreativ tænkning i forhold til strategisk kommunikation. Bloggen handler om hvordan man kan bruge semiotikken i forhold til kommunikation med afsæt i modtageren.

Semiotik og kommunikation

Markedskommunikation og semiotik komplimenterer hinanden på fantastisk vis. Komplimenteringen består i, at semiotikken aktualiserer modtageren, hvor markedskommunikation har været fokuseret på afsenderen.

Fordelen ved de semiotiske modeller er, at de fokuserer på meningsdannelsen, dvs. på budskabets indhold. Modtageren får derved en afgørende rolle for perceptionen af tegnet, dets fortolkning og dermed dets betydning.
Ud fra denne opfattelse bærer afsenderen en stor del af ansvaret for muliggørelsen af forståelsen hos modtageren. Det er op til afsenderen, at skabe den rette forståelse hos modtageren ved at sammensætte tegn, som modtageren er i stand til at fortolke på den af afsenderen tilsigtede måde. Det er så op til modtageren at forstå budskabet og handle på det.
Jeg vil bruge denne gennemgang af semiotikken til at understøtte vigtigheden af modtageren i alle former for kommunikation.

Semiotik

Vigtigheden af en modtagerorienteret kommunikation kan ikke understreges nok, når man taler om kommunikation i et internationalt perspektiv. Ikke mindst i den stadigt mere relationelle onlinemarkedskommunikation, hvor modtageren så at sige selv vælger kommunikationen.

Jørgen Dines Johansen definerer semiotikken ganske utvetydigt, hvorfor jeg har valgt at inkorporere denne definition. ”On how signs transmit information between human agents, making understanding possible” (Johansen, 1993).
Semiotikken er sagt med andre ord grundlaget for frembringelse af forståelse ud fra tegn.

Semiotikken og den semiotiske teori kan dateres tilbage til den anden halvdel af det 19. århundrede. Den gang levede tre videnskabsmænd, hvis forskning var centreret omkring begrebet mening. Ferdinand de Saussure (1857-1913), Gottlob Ferge (18848-1925) og Charles S. Peirce (1839-1914) anses i dag for at være semiotikkens fædre.
Peirce er meget bred i sin tilgang til semiotik, Saussures beskæftiger sig hovedsageligt med den lingvistiske model, hvor Freges udelukkende er koncentreret om sproget.
Semiotikken begyndte først at vinde indpas i markedskommunikationen i 80’erne. Siden er semiotikken blevet brugt flittigt til at afstemme kommunikationen i forhold til kulturelle forskelle og deraf forskellige forståelsesrammer.

Ifølge semiotikken foregår al kommunikation via tegn, mennesker er så at sige nødt til at benytte sig af tegn for at være i stand til at udtrykke tanker, følelser og holdninger, i deres formidling af budskaber.

Det teoretiske udgangspunkt for semiotikken er at samtlige kulturelle fænomener kan opfattes som kommunikation mellem mennesker. Semiotikken betragter alt det vi siger og gør, som kommunikative fænomener.
Denne antagelse bygger, som nævnt ovenfor, på en opfattelse af at mennesker ind- og afkoder kulturelle fænomener som tegn .
Et tegn er noget fysisk, som opfattes men samtidig noget som kun kan opfattes gennem sanserne. Semiotikken handler om vores evne til at forstå givne tegn og kommunikation.
Semiotikken udgør studiet af tegn eller tegnsystemer, altså tegnlæren (Græsk semion – tegn). Et tegn refererer til noget der befinder sig uden for selve tegnet, hvilket vil sige at tegnets eksistens afhænger af, om der er nogen til at opfatte det. Her kommer modtageren igen ind, som det afgørende element – Ingen kommunikation uden en modtager til at opfatte og forstå. Et af de mere udfordrende eksempler er spørgsmålet om, hvorvidt et træ der vælter i skoven overhovedet har en lyd, hvis der ikke er nogen til at høre det?

Semiotik og kommunikation

Semiotikken hænger uløseligt sammen med kommunikation og markedskommunikation. International markedskommunikation i særdeleshed, idet en sådan indbefatter forskelligartede kulturer og derfor forskellige opfattelser af tings betydning.
Semiotikken er funderet i individets kulturelle baggrund og den deraf affødte forståelsesverden. Semiotikken kan altså ses som et værktøj til at analysere de forståelsesmæssige grunde til, hvorfor en given kommunikation bliver en succes eller en fiasko.
Set ud fra et semiotisk synspunkt starter kommunikationen ved, at en modtager (tegnbruger) opfatter et tegn. Afsenderen indtager altså en sekundær rolle i semiotikkens syn på kommunikation. Modtageren eller tegnbrugeren er den aktive aktør i kraft af, at det er denne person der opfatter tegnet, og er i stand til at genkende det som værende meningsbærende set ud fra det enkelte individs kulturelle baggrund, samt ikke mindst at være i stand til at fortolke det.
Den entydige sandhed, som de traditionelle kommunikationsmodeller efterstræber, eksisterer af samme grund ikke i semiotikken – tegnets sandhed afhænger af fortolkerens personlige opfattelse og erfaringer med det pågældende tegn.

Charles S. Peirce

Peirces semiotik favner utroligt bredt, hvilket gør den yderst anvendelig i forbindelse med markedskommunikation. Peirce favner bredt semiotisk, i den betydning at han inkluderer alle de genstande og erfaringer man bliver konfronteret med i den verden, man lever i.
I modsætning til Saussures og Freges er lingvistikken for Peirce en gren af semiotikken, som skal forstås som tegnteori i det verbale sprog.
Peirces semiose består af tre hovedbegreber; tegn, objekt og repræsentation.
Disse hovedbegreber er i indbyrdes relation, således at repræsentationen er forbindelsesled mellem tegnet og objektet.
“A sign stands for something to the idea which it produces, or modifies. Or, it is a vehicle conveying into the mind something from without. That for which it stands is called object; that which it conveys, its meaning, and the ideas it gives rise, its interpretant” (Pierce).
Oversat til et noget mere spiseligt sprog, opfatter Peirce tegnet som værende alt, både verbalt og nonverbalt. Tegnet er udtryk for et objekt der eksisterer i den virkelige verden og som kan opfattes og kun erfares gennem sanseapparatet–altså kan objektet være billeder, kunst, ansigtsudtryk, smag, musik, følelser, etc. Bemærk altså at objektet kan være materielt og immaterielt – alt hvad der kan sanses.
Som før nævnt, er semiotikken menings- og forståelsesorienteret og tegnet og objektet giver heller ingen mening uden bindeleddet mellem de to: repræsentationen. Repræsentationen er udtryk for den nye mentale tilstand der skabes hos tegnbrugeren, ved en kobling af tegnet og objektet. Repræsentationen der skabes af tegnbrugeren, kan på den baggrund siges at være den nye forståelse, der kun kan skabes i det enkelte individ, med afsæt i dennes sociale og kulturelle baggrund, samt erfaring med det pågældende tegn og objekt.
Denne argumentation betyder altså, at uden en repræsentation og deraf følgende fortolkning er tegnet og/eller objektet ukendt for tegnbrugeren. Sagt på en anden måde; der kan ikke dannes forståelse hos en modtager på baggrund af ukendte tegn og objekter. En vigtig forståelse i denne sammenhæng er, at forskellige tegnbrugere vil kunne opfatte det samme tegn forskelligt alt efter de enkeltes repræsentation, der jo er fordret af de enkeltes sociale og kulturelle baggrund. Denne argumentation fordrer, at kommunikation skal tilpasses den givne målgruppe.

På baggrund af denne teoretiske forståelse fremsatte Peirce en model, som skal forstås som et tre-relationelt system, jf. ovenfor, tegn, objekt og repræsentation . Peirce selv kalder modellen for et triadisk system.

Tegn er således fænomener der bruges til at viderebringe eksistensen af, karakteristik af meninger om et objekt fra et individ til et andet individ. Men da tegnet i sagens natur adskiller sig fra det objekt det repræsenterer, er det nødvendigt meget nøje at overveje, hvilke tegn man gør brug af, når man kommunikerer, og når man vil markedsføre et produkt, en service eller en virksomhed. Ikke alle tegn er lige velegnede, enten fordi de ikke er universelle i deres betydning, fordi de er tabubelagte i visse kulturer, eller fordi de undergår forandringer over tid og sted. Derfor er det endnu vigtigere i international marketing at være sig dette bevidst, da tegnene kan bruges og fortolkes forskelligt i forskellige kulturer – og direkte skabe modvilje når tegnene for eksempel udtrykker et tabu eller noget ulykkesbringende i en anden kulturkreds.

Ref:

(Andersen, 2004)

(Johansen, 1993)

(Frandsen et al., 1997-2001)

(Hofstede)

(Trompenaars, 2005).

(Pierce, 1931, vol. 1 § 339).

Godt gået falske mor!

noreply@blogger.com (Communicate) — Mon, 14 Sep 2009 07:17:00 +0000

Fantastisk reklame der vil sætte gang i debatten om danskhed og hygge. Folk vil udrede og argumentere det bedste de har lært for at slå fast at det er ikke det Danmark de kender - hygge er ikke sex i fuldskab (altid).

Det vil sige at det positive budskab omkring Danmark nu vil blive spredt som ringe i vandet. Effektiviteten af budskabet vil blive yderligere forstærket da det ikke er VisitDenmark der kommunikerer men egentlige danske borger og folk der har besøgt landet, der fortæller verden at reklamen ikke maler det rigtige billede. Det er en effekt man ikke kan betale sig til.

Man skal i forhold til den her reklame sætte sin egen forfængelighed til side og tænke på hvad er det egentlig budskab? Hvad er det der bliver forsøgt opnået? 800.000 visninger på youtube, God Morgen Danmark, diverse udenlandske medier samt utallige debatter online - Det er jo en fantastisk eksponering og en fantastisk mobilisering af folk reklamen får igangsat.

Jeg mener at reklamen kan give gode positive resultater for turismen, dels fordi at der nu er så meget debat omkring reklamen at Danmark vil blive eksponeret i stor stil og dels fordi at provokationselementet vil mobilisere en modaktion, om man vil, der vil søge at sætte Danmark i det rette lys igen.

Så godt gået falske mor!

Falske mor

Communicate på facebook

Communicate på ning.com

markedsføring vs. markedskommunikation

noreply@blogger.com (Communicate) — Fri, 11 Sep 2009 08:35:00 +0000

Der er måske ikke mange der tænker over det og mange vil sikkert mene at markedsføring og markedskommunikation er synonymer.

Jeg mener dog at der er stor forskel på de to ord og jeg mener man skal vælge med omhu for ikke at kommunikere noget forkert.

Som jeg forstår ordet markedsføring, er det et ældre begreb der centrerer sig omkring det at skabe økonomisk overskud gennem en påvirkning af modtageren. Det er en kommunikationsform der baserer sig på monolog (envejskommunikation), hvorfor modtageren i markedsføring indsnævres til en simpel forlængelse af afsenders intention.

Yderligere baserer markedsføringen sig på økonomiske overvejelser, hvilket der som sådan ikke er noget i vejen for, men når det sættes før modtagerens evne til at forstå det kommunikerede budskab, så skabes der en forringelse af kommunikationen og dermed skabes også et lavere incitament for økonomisk overskud. Dette er et af de helt store paradokser inden for markedsføringen.

Markedskommunikation forstår jeg, som I nok har gættet, på en lidt anden måde.

Med ordet markedskommunikation kommunikerer man i forhold til markedsføring en mere reel hensigt med kommunikationen. Markedskommunikation dækker over en anskuelse af at kommunikation skal være forståelig og relevant i tid og sted og måde. Altså tager markedskommunikation udgangspunkt i modtageren med det formål at skabe en effektiv kommunikation. Effektiv kommunikation er for mig en kommunikation der kan forstås af modtageren og samtidig er relevant - hvorfor modtageren har et incitament for at handle på budskabet.

Markedskommunikation er et begreb der medtænker den problematik der omgiver spørgsmålet: "Hvordan skaber man forståelse mellem mennesker?"

Der er en anerkendelse af at modtageren skal kunne forstå budskabet for at kunne handle på det, samtidig skal budskabet være relevant for modtageren for at denne gider at handle på det.

Denne distinktion bliver yderligere vigtig i online kommunikation, hvor mange forskellige kulturer interagerer og dermed også mange forskellige forståelser af det samme budskab.

Ansvaret for effektiv kommunikation er således placeret hos afsenderen. Det er afsenderens pligt og interesse at skabe en kommunikation der er forståelig og relevant for modtageren. Dette gøre som før nævnt udelukkende gennem afsæt i modtageren.

Markedskommunikation er en udvikling af markedsføring og spiller godt sammen med de nye tendenser der er affødt af fremkomsten af internettet. Det er nu modtageren der har magten i kommunikationen - hvis modtageren ikke finder det de søger hos dig, så er de videre til næste site i løbet af to sekunder.

For at linke tilbage til indledningen så kommunikere man altså en afstumpet tilgang til modtageren og kommunikation generelt ved brug af ordet markedsføring.

Ordet markedskommunikation viser derimod en aktiv og interesseret tilgang til modtageren og til kommunikationen. Samtidig ligger der i ordet markedskommunikation en erkendelse af vigtigheden af aspekterne kultur og semiotik. Disse enmer vil jeg behandle seperat og samlet i de næste blogs. Så følg med her på bloggen og på facebook samt ning.com

Mads - Communicate

Gratis Online markedskommunikation

noreply@blogger.com (Communicate) — Tue, 08 Sep 2009 12:18:00 +0000

Hvorfor betale produktomkostninger ved online markedskommunikation når det kan gøres gratis og mere effektivt end du troede det var muligt.

Det handler om Free Online Advertising og det handler om at kommunikere så modtagerne hører efter.

Communicate er fremtidens kommunikationbureau.

Følg med her på bloggen og få de nyeste insights i forhold til effektiv online markedskommunikation!

Communicate, Mads