JOR-EL betragtninger om alt og intet

Balance i økonomien - hvad er det egentlig?

2013-12-11T02:55:00.001-08:00

Jeg har flere gange hæftet mig ved at ledende personer i Brøndby har talt om at der skal være balance i økonomien. Det lyder jo rigtigt fornuftigt - med hvad vil det egentlig sige? Er det en pæn måde at sige at vi drosler ned for ambitionerne? Eller hvad betyder det helt præcist?

Jeg har i første omgang forstået det således at det handlede om 2 ting: 1) Få styr på lønomkostningerne som var gået amok og så få kickstartet indtægterne igen. 2) Få styr på indtægtssiden. De fleste vil være enige om at Brøndby har et fornuftigt potentiale til at have - i hvert fald indtægter i top 2 fra ordinær drift - det vil i denne sammenhæng sige indtægter som ikke kommer fra badeland, spillersalg og deltagelse i europæisk fodbold. Men er det nu også rigtigt?

alle beløb er i millioner kroner.

Regneark er jo taknemmelige. Men har for sjovt forsøgt at smide nogle tal ind i et regneark. De er groft lånt fra Brøndbys regnskaber igennem årene. I 2013 ligner det at Brøndbys omsætning havner omkring 100 mio. Jeg har indlagt en forventning om at Brøndby i takt med at man konsolidere sig i toppen af dansk fodbold langsomt men sikkert vil kunne hæve sin indtægter.

Per Rud har også nævnt at vi har superligaens næsthøjeste spiller budget - og jeg har indlagt min personlige forventning om at man vil forsøge at gå efter 100 mio i løbet de næste par år. Uden ekstra ordinære indtægter vil Brøndby således formøble penge hvert eneste år. I alt 320 mio kroner over de næste 10 år.

Man kan spørge sig selv om det er en fodboldklub med økonomien i balance? NEJ, vil jeg hævde.

I mit næste eksempel har jeg taget udgangspunkt i overstående økonomi - og forsøgt at lægge ind at der også er mulighed for at opnå og opsøge ekstraordinære indtægter jeg har fra 2014 lagt spillersalg ind på 20 mio kroner per år. Det er vel en stjerne spiller. Eller 2-3 gode spillere. Samtidigt har jeg indlagt at Brøndby er en klub i top 2-3 stykker og derfor vil have mulighed for at tjene penge ved europæisk fodbold.

som man kan se har det en kraftig påvirkning af virksomhedens resultat. I stedet for at formøbler 320 mio kroner over 10 år er der nu et lille overskud på 20 mio kroner i samme periode. Er det en økonomi i balance? Det er nok svært at sige noget sikkert om. Men på en eller anden måde skal Brøndby hente et stort antal millioner ved enten deltagelse i Europa eller salg af spillere - og formentlig med en kombination af begge dele.

Tager man til sidst en mere ekstrem model. Indtægterne har samme udvikling i de tidligere eksempler. Men Brøndby har besluttet at indgå i et kapløb med fck om at have det størst mulige spillerbudget. Jeg har ladet spillerbudget stige jævnt til 170 mio over de næste 10 år. Uden ekstraordinære indtægter vil det give et negativt resultat på 600 mio kroner.

På de ekstra ordinære indtægter har jeg forsøgt at tage højde for at et højere spillerbudget vil forøge chancerne for et mesterskab og dermed for adgang til Champions League deltagelse. Lad os tage den bagvendt. Præmissen for denne model er i balance er at man hvert år kan sælge spillere og at man 2 gange i løbet af de næste 10 år kommer i Champions League gruppespillet og at man spiller med i europæisk fodbold hvert år. I dette eksempel er økonomien næsten i balance med et lille underskud på 30 mio over 10 år.

Konklusionen er nok at investering i fodbold er en højrisiko forretning, uanset om du har en konservativ eller en aggressiv tilgang til markedet. Udfordringen er formentlig at selv 170 mio spillerbudget ikke vil være nok til at slå fck ud, de vil også reagere og sikre deres forretning og investering ved at øge spillerbudgettet.

For en god ordens skyld på jeg hellere nævne at dette er en ultra-forsimplet fremstilling. Der blandt andet ikke tager højde for cashflow og afskrivninger. Derfor er der heller ikke taget højde for at spillersalg bogføringsmæssigt skal fratrækkes restafskrivninger inden det bogføres - det skal ses som en nettofortjeneste ved spillersalg.

There can be only one ...

2013-12-05T00:45:00.001-08:00

Brøndbys strategi begynder at blive mere tydeligt. Man vil fokusere på fodbold-forretningen – forlyder det. Man har investeret massivt i truppen – både på den korte og lange bane – med henholdsvis rutinerede spillere og talenter. Man vil sikre sig de bedste talenter i hver årgang har Per Rud udtalt og der vil blive lanceret en massiv satsning på talentarbejdet i løbet af vinteren – som skal bringe Brøndby tilbage som det førende hold inden for talent-udvikling.

Med tanke på at Ulvene bruger et stykke over 10 mio kroner om året på deres talent-fabrik. Så ligner der formentlig en investeringen i omegnen af 15-20 mio kroner på årsbasis. Samtidigt har man også udtalt at man vil ikke ønsker at have de samme dyk i præstationer som f.eks. Nordsjælland har haft – hvilket igen må betyder at man løbende vil investerer i klassespillere - eller fastholde sine talenter i længere tid. Alt sammen i et forsøg på atter at blive Danmarks fodbold flagskib nummer 1.

Der er to eviggyldige sandheder i professionel fodbold. Den ene er den om sammenhængen mellem lønomkostninger og sportslige resultater, og den anden er den med sammenhængen mellem de sportslige resultater og omsætning. Over TID vil en klub, der bruger flere penge på sin trup end konkurrenterne, vinde flere kampe og have en højere omsætning. Jeg har tidligere påstået at Brøndby har en stor motor - med hvilket jeg mener at man vil kunne skabe relativt mange indtægter (i forhold til andre hold) - når og hvis resultaterne viser sig.

Omvendt tror jeg også at vi må erkende at HVIS Brøndby skal matche fck i et forsøg på at blive superligaens bedste klub (igen). Så kræver det at man også matcher deres investeringer i truppen. Der er vel tale om mere end 100 mio kroner i spillerbudgetet. Det er et ekstremt stort tal. Især hvis man ser det i forhold til de potentielle indtægter. For eksemplets skyld kan man forestille sig at man sælger samtlige 29.000 pladser som sæsonkort til 1000 kroner stykket. Så har man ikke en tredjedel af krævede beløb. Selv med TV, sponsorer og salg af merchandise er der lang vej op til et breakeven. For at lukke hullet er der vel kun 3 øvrige indtægtskilder. Champions League, Spiller salg og hente penge hos aktionærerne. Heraf er den bedste (men også den mest risikobetonede) model formentlig at gå efter guldet og komme med i champions league? Alternativet er en tanke om at man kan producere så mange talenter af Agger kaliberen at man kan sælge dem løbende - uden at kompromittere holdet og resultaterne. Desuden er værdien af spillere igen afhængige af sportslige resultater - man sælger ikke spillere til 60 mio, hvis man ligger midt i tabellen. Et andet alternativ er at sætte gang i seddelpressen igen - og hente kapital hos fans og stor-investorer. Vi fans skal nok smide nogle gryn, men storinvestorer vil med sikkerhed kun smide penge i projektet med udsigt til et afkast som afspejler den risiko de løber. Så man kan godt stille spørgsmålstegn ved om de 2 andre veje er gangbare.

En af de fundamentale forskelle på Brøndby og fck er at fck har en flerbenet strategi - hvor man løbende kan sikre sig indtægter fra Badeland og andre aktiviteter. Basalt set er det risikospredning. Brøndbys nye strategi, går ikke i den retning. Her er der fokus på fodbold forretningen.

Det faktum at Brøndby har penge på kistebunden - kan give os tid til at lukke hullet op til fck. I princippet er et betydeligt kapitalberedskab (penge på kistebunden) i lige så høj grad som et stabilt og positivt cash flow fra driften (læs en indtjening, der ikke er afhængig af sportslige resultater er på den korte bane eg. (Badeland og andet) kan sikre en fodboldklub TID til at lade branchens mekanismer virke for sig - i stedet for imod.

Man kan så at sige "købe sig tid" til at sikre, at de dygtigste (og dyreste) spillere begynder at vinde flere kampe end de knapt så dygtige (og billigere) spillere - eller sagt med andre ord: Ved at sikre sig tilstrækkelig tid, tager man tilfældighederne ud af fodbold som økonomisk foreteelse.

Udfordringen er imidlertid, at afkastet i den enkelte fodboldsæson kan være påvirket af tilfældigheder, hvorfor man med fordel kan se på det gennemsnitlige afkast over en længere tidsperiode, når man vurderer den økonomiske værdi af investeringen i et fodboldhold.

For eksemplets skyld: Hvis forretningsområdets risikoprofil tilsiger, at man skal have en årlig forrentning på 20 procent, så kan det jo opnås, selv om man har negativt afkast i tre sæsoner, HVIS man til gengæld har et meget positivt afkast i de sidste to sæsoner i en fem-årig periode (eksempelvis ved kvalifikation til Champions League gruppespillet).

Der er to forudsætninger for en sådan strategi:

For det første skal man tro på, at de bedste/dyreste spillere rent faktisk vil vinde flere kampe og generere flere indtægter end deres billigere kolleger, hvis de får tilstrækkelig tid til det. Altså at markedet for fodboldspillere er et effektivt marked, hvor man i princippet får, hvad man betaler for - ikke spiller for spiller, men trup for trup over flere sæsoner. Det underbygges af stort set alle undersøgelser af fodboldøkonomi.

For det andet skal man kunne svare enhver sit i de sæsoner, hvor man har negativt afkast - herunder at være i stand til at opretholde et investeringsniveau i spillerkvalitet på et højere niveau end konkurrenterne.

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Det kræver kapital/likviditet at "købe sig tid" til at lade de dyre fodboldspillere vinde tilstrækkeligt mange kampe over de billigere kolleger (og dermed sikre det høje økonomiske afkast) - og det kan sådan set både tilvejebringes gennem drift eller finansiering. I begge tilfælde gælder dog, at kapitalen på den lange bane skal forrentes i overensstemmelse med branchens høje risikoprofil.

Hvis man ser på PSE/F.C. København i de seneste otte sæsoner, så har fodboldklubben deltaget i Champions League gruppespillet i de tre. Det er næppe vanskeligt at forestille sig, at de tre sæsoner har genereret et afkast, der med bred margin sikrer, at det gennemsnitlige årlige afkast over de otte sæsoner har stået mål med branchens risikoprofil. Det ligner med andre ord en god forretning også på fodbold-forretningen.

fck har således skabt en succesfuld forretning både på det sportslige og det økonomiske. For mig at se må Brøndbys strategi være helt binær - ENTEN skal man leve i middelmådighed i de næste mange år. Det vil sige placeringer med en økonomi i balance som formentlig vil give placeringer fra nr. 2 til nr. 8 i de næste 10 år - og med et enkelt mesterskab i gennemsnit hvert 10. år. ELLER man må satse butikken på at blive det bedste hold i Superligaen - med dertil chance for økonomisk upside ved deltagelse i Champions League. Sidstnævnte strategi kan sagtens være med udgangspunkt i egen avl, talentudvikling og den strategi som Brøndby har kommunikeret. Men det er en højrisiko strategi, som vil medfører et våbenkapløb som vi har set i tidligere tider og som vi også har brækket halsen på.

Ifølge Per Rud har Brøndby allerede nu Superligaens næsthøjeste budget. Jeg vil stille mig tvivlsom overfor om Danmark og Superligaen kan bære at have 2 hold med 100 mio+ i spillerbudget. Brøndby er bagud fra start og det vil kræve en næsten uoverstigelig indsats at overhale fck på den lange bane - hvis de forsat kan pumpe flere penge end Brøndby i spillerbudgettet. Set i den sammenhæng er det peanuts som Brøndby har hentet i kapital.

3 kampe som kommer til at definere sæsonen

2013-11-21T03:53:00.000-08:00

Så er landholdspausen snart slut og der er optakt til kampen imod de midtjydske ulve. Andre vil sikkert skrive i detaljer på netop den kamp.

Jeg vil benytte lejligheden til at se på de 3 sidste kampe i efteråret. Her møder som nævnt fcm men også fck og Sønderjydske. Det er efter min opfattelse, samlet set, de af de vigtigste kampe i lang tid. Med en solid fjerde plads og uefa-cup pladser inden for rækkevide. Men med sølle 3 point til nedrykningsstregen kommer disse kampe til at definerer selve sæsonen og have en massiv indflydelse på vores transfervindue og på vores forventninger til foråret.

Brøndby går ind til de sidste 3 kampe på en imponerende bølge af optur, hvis lige ikke er set på Vestegnen i meget lang tid. 8 kampe uden nederlag og clean sheet i de sidste 4. Alle eksperter er efterhånden enige om at Brøndby er ved at have samlet et slagkraftigt og stabilt hold, hvor det er mere sandsygeligt at man spiller med om medaljer til foråret end det er at man skal spille med om nedrykning til sidste kamp. MEN superligaen er tæt og succesen er skrøbelig.

0-3 point: henter Brøndby 3 point i de sidste 3 kampe vil man formentlig blive nødt til at opgive jagten på medaljer. Fokus vil blive på at holde afstand til stregen – man skal kigge nedad og ikke opad. Dog vil en det hjælpe på humøret hvis de 3 point kommer imod fck. 3 uafgjorte kampe vil også være et fornuftigt udgangspunkt. Ledelsen i Brøndby vil tale om det lange træk – at man stadigvæk har langt igen.

4-6 point: henter Brøndby mellem 4 og 6 point i de sidste 3 point så betyder det markant mere optimisme på Vestegnen. Man har spillet pointmæssigt lige op med de 2 guld-favoritter. Nedrykning vil ikke blive et issue til foråret og Brøndby bør forsætte udviklingen i retning af at havne i den bedste halvdel – måske endda for at kunne melde sig ind i medaljekampen på et tidspunkt.

7-9 point: Henter Brøndby 7 point eller mere så vil vinterpausen blive en lang forventning til foråret. Man har som minimum slået en af de 2 guldfavoritter. Man har ikke tabt i 11 kampe og man er for alvor med i medaljekampen til foråret. Medietrykket frem imod foråret vil blive vanvittigt og fans og presse vil være på grænsen til at gå i overdrive. Her handler det virkeligt for Brøndby om at holde tungen lige i munden.

De 3 kampe vil få en enorm betydning for Brøndbys selvforståelse. Er Brøndby tilbage? Eller er vi blot på vej tilbage.

Masser af offensive muligheder – men hvad med bagude?

2013-09-11T07:04:00.001-07:00

Kvaliteten i Brøndbys trup virker fornuftig. Spiller for spiller vil de fleste medgive at Brøndbys trup ikke burde ligge til en bundplacering. Det er dog en ringe trøst når man tidligere har set OB rykke ned med en af ligaens på papiret bedste trupper. Når man har set Randers rykke ned med et glimrende fodboldhold.

Hvad skal der så til for at ændre på tingenes tilstand? Tja – første og fremmest nogle sejre. Nogle point på kontoen – vil give spillerne tro på tingene.

Personligt har jeg undret mig over at man har valgt at styrke truppen på de offensive pladser? Brøndby har jo rent faktisk skabt en del chancer i deres kampe og faktisk også lavet nogle mål. Næsten et i snit per kamp.

Der hvor det for alvor har haltet har været i forsvaret. Det ser ud som om vi bliver løbet over ende. Det ser ud som om vi er for langsomme og det ser først og fremmest ud som om vi ikke er ordenligt sammenspillet. Brøndby har lukket næsten 2 mål ind per kamp i de foreløbigt 7 kampe. Det bliver ikke nemt at vinde kampe hvis den trend forsætter.

Nøglen til at vende skuden ligger i at holde nullet. Brøndby MÅ og SKAL få styr på den defensiv. I min optik mangler vi i den grad en højre back. Eller i hvert fald en løsning som fungerer på højre back. Jeg kan pt ikke se en fornuftig løsning. Jeg hænger min hat på at Thomas Frank arbejder hårdt på at knække den knude til træning.

Den næste udfordring er at få balance imellem 4 back kæde og den defensive midtbane – primært Martin Ørnskov. Det har tydeligvis ikke fungeret. Helt ærligt så har han lignet en hund i et spil kegler i flere kampe. Jeg har tidligere været ude i et forsvar af Ørnskov, hvilket jeg stadigvæk vil holde fast i. Jeg tror han har kvaliteten – men jeg håber saft-suseme at det snart kommer til at fungere. Forsvaret har brug for en mand der rydder op foran dem.

Min holdning er til gengæld også at vi efterhånden har så mange offensive muligheder at det næsten er umuligt at sætte et hold på de offensive pladser. HVIS vi kan få forsvaret til at fungere bliver vi et svært hold at spille imod. Det er jeg overbevist om.

Et forsvar af Ørnskov (efter 7 kampe)

2013-09-06T00:20:00.000-07:00

Ikke fordi jeg vil påstå at han har spillet godt og ikke fordi jeg på nogen måde mener han har vist potentiale til at kunne leve op til de forventninger jeg havde til dette køb. MEN en af de kritikpunkter jeg har hæftet mig ved er at han er for langsom. Jeg er simpelthen ikke enig i at hurtighed er den vigtigste faktor på den plads han spiller på. Indrømmet – det ser ikke kønt ud – når vores midtbane og forsvar bliver løbet over ende (gang på gang). Vi bakker og bakker – og det ser umiddelbart ud som om alle er for langsomme. Jeg syntes de 5 vigtigste egenskaber en defensiv midt skal have er

1) Stort løbe pensum (han skal løbe solen sort)

2)Spil forståelse og god evne til at placerer sig (man skal forudse spillet)

3)syngene tacklinger (han skal kunne sætte sig i respekt på midten)

4) Lederegenskaber (der skal råbes af holdkammeraterne)

5) Evnen til at lave nogle fornuftige afleveringer (sætte spillet i gang)

Ingen af vores allerbedste defensive midtbane spillere har været specielt hurtige. Ser vi så på de kampe vi har set med Ørnskov. Så kan man ikke sætte en finger på hans løbe pensum. Han løber virkeligt mange meter i en kamp. Det er de 4 andre områder som har haltet. I forhold til punkt 2 og 4 så kan man godt argumenterer for at det også handler om at blive spillet ordenligt sammen og finde sin plads i hierarkiet. Det er med andre ord ikke umuligt at dette vil blive forbedret i takt med at truppen spilles sammen. En af de udmeldinger (fra Norge)jeg hæftede mig ved var at Ørnskovs værdi ofte var undervurderet – ”han er en spiller som ofte ikke værdsættes nok, men hans værdi for holdet er enorm” – noget i den retning lød meldingen fra hans træner i Viking. Det er primært i forhold til punkt nummer 3 jeg er skuffet – havde nok forventet at se lidt mere fight og gnist fra Ønskov – og jeg savner i den grad nogle tacklinger generelt fra Brøndby og specifikt for Ørnskov. I forhold til den sidste punkt så syntes jeg faktisk han gør det fornuftigt, han gør det simple. Langt de fleste af hans afleveringer rammer en gul. De er ikke altid offensive, men det syntes jeg måske heller ikke er hans primære rolle.

Samlet set syntes jeg bestemt at Ørnskov har plads til forbedring. Jeg har imidlertid noteret mig at Thomas Frank ikke har vaklet i forhold til at give ham spilletid. Jeg håber vi i de næste kampe vil se ham bygge sit fundament omkring punkt 1, 3 og 5 og at han langsomt men sikkert i takt med at holdet bliver spillet sammen viser et potentiale på punkterne 2 og 4.

Men det er klart at når man er balance-spiller og holdet ikke er i balance. Så kommer man hurtigt til at se uheldig ud.

Vi fans har en tendens til at se tingene simpelt. Se på den enkelte spillers præstation og råbe efter en ”quick-fix”. Fyr træneren! Ørnskov på bænken! Køb en ny angriber og back! Vi bliver nødt til at have tillid til at den sportslige sektor i Brøndby ved hvad den laver. At der en årsag til at Thomas Frank holder Ørnskov på banen. Han går sammen med spillerne dag ud og dag ind. Han taler med dem dagligt, ser udvikling og potentiale på træningsbanen. Kender hierarkiet og ved hvordan dynamikken mellem spillerne er på banen og i omklædningsrummet. Ørnskovs umiddelbare mangler på banen kan godt være kompenseret af hans værdi som leder og som byggesten for det nye hierarki som er ved at blive bygget.

Jeg tror at Thomas Frank har tænkt sig at holde fast i Ørnskov i start 11eren. Det er en kritisk plads og hverken Ørnskov eller Thomas Frank har ret mange kampe tilbage til at få det til at fungere. Maksimalt til vinterpausen - vil jeg tro.

Brøndby tilbage til toppen af superligaen

2013-08-06T04:27:00.001-07:00

Jeg har tidligere hævdet at Brøndby har en stor motor. Og at vejen til genrejsning går igennem at aktivere den motor. Motoren i Brøndby handler om at skabe indtægter. Et godt udtryk for disse indtægter er omsætningen i klubben.

Med udgangspunkt i en artikel i tipsbladet fra August 2011 har jeg ovenfor lavet en oversigt over 3 vigtige nøgletal. Tallene skal nok ses mere som estimater en som præcise tal. Desuden er det min opfattelse at økonomien (både omsætning og spillerbudgetter) i Superligaen generelt er for nedadgående og har været siden disse tal var friske.

Artiklen i tipsbladet kan ses her.

http://www.tipsbladet.dk/content/superliga-så-stærk-er-din-klub/side/0/1

Indtægterne i Brøndby har været i frit fald. Fra 180M i 2011 til 130M i 2012. Og faldet ser ud til at forsætte.

Ifølge Brøndbys-kvartalsopgørelse for første kvartal 2013 havde man en omsætning på 22M i første kvartal imod 35M i samme kvartal året før – omsætningen er således faldet med 37 %. Det kan således ligne at omsætningen kommer til at ligge et sted imellem 80 og 90 millioner i 2013. Det er stadigvæk ret pænt – alt taget i betragtning.

Økonomisk genrejsning handler om 2 ting:

For det første handler det rigtigt meget om at få trimmet udgifterne; altså sætte en prop i hullet i forhold til de store omkostninger (primært lønninger til spillere). En stor del af det arbejde er på plads – nu handler det om at holde styr på budgettet fremover og ikke gå i panik.

For det andet skal man få gang i det gode arbejde som har været tidligere med at udnytte at Brøndby er et stærkt Brand til at skabe indtægter. Mennesker på stadion, salg af sponsorater, salg af spillere, tv-indtægter, merchandise og anden forretning. Disse indtægter er alle i højere eller lavere grad afhængig af sportslig succes i en klub som Brøndby. Omvendt har vi også vist at potentiallet er der. Massere af seere, masser af mennesker på stadion – også efter mange års nedtur.

Med andre ord en bedre balance imellem indtægter og udgifter. Men eftersom indtægter i høj grad er afhængige af sportslig genrejsning bliver det også et spørgsmål om hønen og ægget. Investerer for at skabe indtægter? Eller undlade at investerer og risikerer at indtægterne forsætter sin nedtur. Det er naturligvis fristende at forsøge at kickstarte sin forretning med nogle dyre investeringer.

I sidste ende er det så evnen til at skabe overskud af omsætningen som giver rum til spillerbudgettet. Ser man bort fra fck – som må siges at være uden for rækkevide under alle omstændigheder – så ser det langt fra umuligt ud at Brøndby kan være med i toppen af dansk fodbold – set ud fra et økonomisk synspunkt – inden for en overskuelig fremtid. Spørgsmålet er så om man kan få den sportslige succes som alle i virkeligheden higer efter?

Udviklingen i økonomien er næsten lige så spændene som udviklingen på det sportslige - så jeg venter med spænding til årsrapporten for 2. kvartal kommer.

Player sponsorater – kan de give mening for Brøndby?

2013-07-25T14:02:00.001-07:00

Jeg sad og så optakten og fik næsten kaffen galt i halsen – da Aldo i et interview fortalte at man havde benyttet player-sponsorater i dette transfer-vindue og at man havde tænkt sig at forsætte med dette, når dette gav mening.

Mit udgangspunkt er at jeg grundlæggende er imod den type finansiering. Jeg syntes umiddelbart det virker forkert at få andre til at løbe en risiko – som man ikke selv er villig til at løbe. Det tænker jeg kun kan ske imod udsigten til en høj fortjeneste til den som tegner sponsoratet.

Det bringer også minder om en tid – hvor de gamle gnavne mænd var villige til at afprøve alle muligheder for ikke at afgive magten.

Men ved nærmere eftertanke, syntes jeg måske godt det kan give mening for Brøndby og med det setup vi har lige nu. Lad mig prøve at forklare – indrømmet det er måske lidt søgt. Men er typen som godt kan lide at prøve at finde logiske/rationelle forklaringer på ting som umiddelbart ser forkert ud.

Men først – et playersponsorat er IKKE per definition en dårlig forretning eller en dårlig idé. Det er en måde at finansiere sin drift på. Det er vigtigt at forstå at player-sponsorater kan laves præcis som man ønsker det. Det er derfor ikke givet at det er en dårlig/god forretning for nogen af partnerne i sådan en aftale. Man kan vel sige at det er måde at dele risiko og profit på. Man kan sagtens argumentere for at Brøndby skal lave af den profit – som måtte komme ind ved salg af de spillere man nu har ”pantsat”.

Men det vil give god mening at tænke på Brøndbys økonomiske situation – når man vurdere player-sponsoratet. Brøndby if fik 108 millioner kroner ind ved aktieemissionen. Heraf var de cirka 60m til at dække gamle omkostninger og gæld. Der er derfor mindre en 50 millioner tilbage. Samtidigt stod man med et hold som trængte til en udrensning. Men trods stort potentiale trængte til forstærkninger på bærende poster.

Strategien som er udmeldt er at man ønsker at satse langsigtet på talenter og udvikling af organisationen. Med knappe midler (under 50 millioner kroner – og markante underskud på driften, som ikke har udsigt til at blive vendt foreløbigt) er man tvungen til at prioritere.

Det er her player-sponsorater kan blive relevante. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Derfor må man definere sine vigtigste mål og gå efter disse.

Lad os se hvordan en spiller påvirker resultatet og likviditeten med nogle tænkte tal:

Brøndby if køber 1/1 2013 spiller AA for 10 mio på en 5 årig kontrakt. Efter 4,5 år er man heldige / dygtige at sælge ham til 20 millioner. Eller man er uheldige og kontrakten løber ud og han skifter på en fri transfer.

1/1 hiver Brøndby 10 mio ud af kassen (Det påvirker likviditeten med 10 millioner negativt). I regnskabet afskrives de 10 millioner over de 5 år og det vil derfor påvirke regnskabet negativt med 2 millioner i 5 år. Den 1/7 2017 sælges spilleren og regnskabet og likviditeten (pengene kommer i kassen) påvirkes positivt med 20 millioner kroner.

Forestiller vi os nu at Thomas Rasmussen laver et tænkt spiller-sponsorat. Hvor han betaler halvdelen af transfer omkostningen imod at få halvdelen af profitten (dette er fuldstændigt tænkt ud af det blå – for at vise forskellen)

1/1 skal Brøndby og Thomas Rasmussen have 5 millioner op af lommen hver. Brøndbys likviditet påvirkes negativt med 5 millioner. Regnskabet på virkes negativt med 1 millioner kroner hvert år i 5 år. Når spilleren sælges den 1/7 2017. For Brøndby halvdelen af de 20 millioner og Thomas Rasmussen kan cashe den anden halvdel ind. Brøndbys regnskab påvirkes og likviditet påvirkes positivt med 10 millioner kroner.

I det første eksempel fik Brøndby forrentet deres investering med 100%. 10 millioner til 20.

I det andet eksempel fik Brøndby forrentet deres investering med 100%. 5 millioner til 10.

Det er med andre ord lige gode investeringer. Hvis Brøndby vurdere at man kan få en højere forrentning ved at investerer i unge spillere, talent-arbejdet, den sportslige organisation eller noget helt fjerde vil det give god mening at lave player-sponsorater for at frigive likviditet til dette arbejde.

På den måde kan man godt se spillere som Hradecky, Ørnskov og Almebäck som vigtige spillere på den korte bane(nu og her). De skal give holdet noget erfaring og løfte de unge. Men knap så vigtige på lidt længere sigt – hvor det er meningen at vi selv skal producere spillere af den kvalitet og holde på dem. Derfor ville det også være ærgerligt at bruge alle pengene på disse spillere og så ikke have penge til det som skal være fundamentet på den lange bane.

Kort sagt så kan man sige at spiller-sponsorater skal bruges med omtanke men at de brugt fornuftigt kan understøtte strategien. Jeg syntes det ville klæde Aldo at kommunikerer deres tanker om brugen af player-sponsorater lidt bedre og tydeligere. Aldo har selv penge i klemme i vore projekt - han er kendt som en dygtig købmand og jeg kan ikke se at han har nogensom helst interesse i ikke at gøre det som er bedst for Brøndby og vores fremtid.

Vi er en del løsningen:

2013-07-15T01:49:00.000-07:00

Brøndby er i gang med en genrejsning. Det jeg har set indtil videre ser rigtigt fornuftigt ud. Ny træner, ny sportschef og ny kommunikationschef.

Frank ser spændene ud. Ung og dynamisk – med en næsten Joachim Löwsk udstråling. Opdraget i DBU og med stor erfaring i at håndterer unge spillere og talenter.

Sportschefen fra Herfølge. Tja – vi må se. Jeg kunne godt lide Ole Bjur. Men lad os give Rud chancen. Hans erfaring med at få meget ud af lidt – er bestemt brugbart. Jeg kan godt lide det faktum at han tilsyneladende har stor forståelse for den klubånd som er i Brøndby. Det er jeg sikker på vil gøre arbejdet lettere for ham.

Endelige har vi også ansat Anders Bay som kommunikationschef. ENDELIG er nøgleordet her - det er et område som IMO har haltet i Brøndby. Opgaven er per definition umuligt – altså at kommunikere ensartet og troværdigt i en orkan af medieomtale, rygter og potentiel ballade. Brøndby er en klub som alle har meninger om. Ved sæsonens sidste hjemmekamp gik jeg fra Vesterbro torv ned til S-toget ved Enghave plads iført min Brøndby trøje. På den lille gåtur blev til tiltalt og anråbt mindst 10 gange. Ikke selv om jeg farvede mit hår grønt og lavede hanekam og iførte mig nittebælter fra top til tå kunne jeg forventer samme reaktion. Så held og lykke Anders Bay :o)

De penge som er kommet ind fra aktie-emissionen er således primært blevet brugt på at styrke organisationen på den administrative side. Men der er også sket ting og sager i truppen.

På spillersiden har vi sagt farvel til 7-8 spillere heraf 2 som var bærende kræfter (Romme og Stryger) og vi har signet med 3 spillere hvoraf 2 må forventes at få en bærende plads på holdet (Hradecky og Ørnskov). Endelige har vi lavet en del vigtige forlængelse af aftaler.

Som holdet ser ud lige nu. Så syntes jeg ikke at man kan sige at det er stærkere end det hold som med nød og næppe undgik nedrykning i 2012/2013 sæsonen. Med lidt god vilje kan man sige at holdet er nogenlunde ligeså stærkt/svagt som i sidste sæson. Det er formentlig en overdrivelse men ifølge Rud er der endnu en spiller på vej i denne uge. Så måske det er mere sandt med den helt rigtige forstærkning.

Samlet set så tegner sig en strategi som er yderst målrettet og også ret konservativ.

For mig at se må målsætningen for sæsonen 2013/2014.

1) Stabiliserer økonomien.

2) Indgåelse af ny (gerne langsigtet) aftale med hovedsponsor.

3) Stabiliserer holdet et stykke over nedrykningsstregen.

Dette må derfor også være succeskriteriet for klubben og for os fans. Vi bliver nødt til at holde fødderne på jorden. Vi møder i de første 4 kampe henholdsvis FC Vestsjælland (Hjemme), SønderjyskE (Ude), Esbjerg (Hjemme) og Viborg (Ude). De 2 nedrykningshold skal med stor sandsynlighed findes blandt disse 4 hold og Brøndby IF. MEN hvad enten det bliver til 12 point eller 0 point i disse 4 kampe er det vigtigt at vi holder snuden i sporet. At vi ikke går amok i en AGF-lykkerus og tror at vi kan blive danske mestre. At vi ikke kræver spillere, trænere og ledelsen RAUS hvis det går den gale vej.

Vi er som fans den motor som skal få Brøndby tilbage på sporet. Det er os som kan stabiliserer økonomien ved at købe et sæsonkort. Ved at købe en t-shirt. Ved at skabe en god stemning og give vores opbakning så vi forsat er attraktive for dansk TV at vise – og som på sigt kan hjælpe Anders Bay med at forhandle en bedre TV-aftale for Brøndby . Vi skal være med til at skabe et stærkt Brøndby brand som er attraktivt for virksomheder at købe sig ind i. Vi kan gøre en forskel ved at opføre os ordentligt så Brøndby ikke straffes med bøder og point straf. Eller med at skulle spille for et tomt stadion. VI ER DEN MOTOR SOM BRØNDBY SKAL GENSTARTE BRØNDBY. Derfor er det op til os alle at holde fødderne solidt plantede i den Vesteregnske muld – og give Brøndby et puf i den rigtige retning overalt hvor vi kan. Det er det sammenhold og fælleskab som er unikt i dansk fodbold.

Jeg ønsker jer alle en god sæson 2013/2014

2012-08-23T00:46:00.004-07:00

Efter en veloverstået sommerpause er det atter blevet tid til at samle vinvennerne. Denne gang hos Torben.

Velkommen
Toscana IGT, Le Macchiole, Paleo, Hvid, 2006

Tema : Krydret mad med lidt bid - dog uden at det bliver for meget OG SÅLEDES AT VIN STADIG KAN NYDES HERTIL. og en lille udfordring - Kan man finde rødvin som passer til hovedretten ?

Forret: Forret: stegte tigerrejer, marineret i bla olie chili hvidløg citron. Hertil brødAlsace, Domaine Weinbach, Pinot Gris Réserve Particuliere, 2010

Alsace, Domaine Weinbach, Riesling Schlossberg Grand Crus, 2006

Hovedret: kyllinge-filet stykker tilberedt med krydderier (bla koriander, cayennepeber) samt abrikoser og kikærter. Hertil ris
Bourgogne Pouilly-Fuisse, Domaine Barraud, Les Crays, 2010

Californien, Russian River Valley, Pinot Noir La Crema, 2008

Australien, Barossa Valley, Kilikanoon, Reserve Shiraz, 2006

Lidt oste kiks/brød
Californien, Sonoma, Charles Heintz Vineyard, Chardonnay, Littorai, 2006

Bourgogne, Pommard 1. Cru, Pierre André, Clos de la Commaraine, 2004

Bourgogne, Puligny-Montrachet, Domaine Leflaive, 2006

Som sædvanligt en udsøgt oplevelse med godt selskab, god vin og god mad!

Godt for dansk fodbold?

2012-06-18T02:32:00.002-07:00

Jeg skal betro jer en ting. Jeg holder IKKE med fck. Faktisk slet ikke. Jeg syntes helt ærligt at det er en møg-klub og jeg så den ligeså gerne synke i grusset. Sådan er det!

På den anden side vil jeg gerne være et menneske med et format – sådan et storsindet menneske der kan give plads til andre menneskers succes uden selv af føle sig mindre af den grund.

Derfor har jeg ofte befundet mig i et dilemma – når jeg konsekvent og i alle sammenhænge har svaret at jeg ikke holder med fck under nogen omstændigheder. Ikke i toto-cuppen. Ikke på børsen. Ikke med fck’s spillere på landsholdet. Og – rigtigt gættet – ikke med fck i Champions League.

Ofte er jeg så blev bebrejdet at jeg var et dårligt menneske – da fck’s succes i internationale sammenhæng var godt for dansk fodbold. Det er muligt tænker jeg så – men jeg holder sq ikke med alligevel. De endeløse diskussioner med ”Onkel Georg” resulterer altid i at jeg stædigt og trodsigt må sætte mig hen i hjørnet – som en bitter gammel mand som ikke vil mit land det bedste. Det er til at leve med – særligt hvis det så også er baseret på en sandhed.

Her forleden dag, sad jeg så og så på start-opstillingen ved EM og tænkte ved mig selv at hele situationen egentligt mindede lidt om 92. Vi har haft nogle gode år i Europa med en række klubhold (ikke mit) som har præsteret godt i Europa. Alle kender historien stammen fra Brøndbys sejrvante hold udgjorde stammen på landsholdet og hev Verdenshistoriens tyndeste og mest ufortjente EM-sejr hjem til Danmark – som hastigt glemte fakta og fejrede sejren som fodboldens opfindere og beskyttere. Dejligt.

Så slog det mig. Hvor er 10 års total dominans i superligaen som fodaftryk på Landsholdet? Hvor er den stamme af fck-spillere som skal hive kvart og semifinalen hjem? Den er der ikke. fck har trods en lang årrække med gode resultater nationalt og internationalt ikke formået at blive det slagsskib / lokomotiv som Brøndby var for snart en evighed siden. Går man den 23 mand store trup igennem indeholder den 1 spiller som spiller i fck nu samt 3 spillere som har haft sit gennembrud i fck. Stammen på det nuværende landshold består basalt set af spillere som er udlært i FCN, Lyngby og Brøndby.

Det er jo egentligt trist og viser i hvert fald med alt tydelighed at man ikke skal regne med at det drypper på degnen (dansk fodbold) når fck vender tilbage som magtfaktor i Superligaen. Mens jeg venter på at Brøndby på mirakuløs vis får vendt skuden, vil jeg glæde mig over at se FCN i Champions Leaque. Det giver i det mindste lidt den anden vej.

Stephan Andersen, Evian
Anders Lindegaard, Man. United
Kasper Schmeichel, Leicester

Lars Jacobsen, FCK
Michael Silberbauer, Young Boys (FCK)
Simon Poulsen, AZ Alkmaar
Daniel Wass, Evian
Simon Kjær, Roma
Daniel Agger, LIverpool
Andreas Bjelland, FCN
Jores Okore, FCN

William Kvist, Stuttgart (FCK)
Christian Poulsen, Evian (FCK)
Niki Zimling, Club Brugge
Jakob Poulsen, FCM
Lasse Schöne, Nijmegen
Christian Eriksen, Ajax
Dennis Rommedahl, Brøndby

Tobias Mikkelsen, FCN
Michael Krohn-Dehli, Brøndby
Thomas Kahlenberg, Evian
Nicklas Pedersen, Groningen
Nicklas Bendtner, Sunderland

2012-06-13T02:32:00.000-07:00

2012-05-31T07:21:00.000-07:00

Denne gang var det min tur til at arrangere vinaften. Officielt er der ingen krav til menuen. Alligevel er det svært ikke at forsøge at lave et tema eller gøre noget andet særligt. Der er få ting som er mere tilfredsstillende end at serverer god vin og god mad for mennesker der sætter pris på det.

Planen var sådan set simpel. Jeg ville tage tidligt hjem fra arbejde. Hente lidt øster på vejen hjem og lave de sidste indkøb (fiskehandleren, slagteren og grønthandleren) – så jeg med helt friske råvarer følte mig overbevist om at det ikke kunne gå galt. MEN klokken 10:30 ringede fiskehandleren – de østers jeg havde bestilt var ikke kommet hjem – han beklagede. ÆV – let rystet sad jeg og tænkte, hvad gør jeg nu. Jeg ringede lidt rundt men kunne i første omgang ikke finde nogen østers. Nils skulle have bobler med til dem – så jeg MÅTTE finde nogle østers. En halv time senere havde jeg fået fat i en fiskehandler i Hornbæk som havde 14 limfjords-østers og 20 fra Frankring. Hurra – så havde jeg vundet en tur til Hornbæk og retur til midtsjælland. Herefter var hele dagen lidt hektisk. Jeg nåede lige præcis hjem kl. 15:00 hvor Flemming venligt havde stillet op til at hjælpe med at åbne østers. Jeg havde regnet med at være hjemme omkring kl. 13:00 – så det hele blev lidt hektisk i køkkenet, med lykkedes trods alt alligevel til sidst.

Velkommen med et glas hvidvin.

Mulderbosch chenin blanc, 2010.

Appetizer:

Østers fra Limfjorden og østers fra Frankrig.

Hertil havde Nils medbragt en Champagne Deutz Brut Classic NV. Jeg husker den som mellemfyldig med et snert af rugbrød fra gæren i andengæringen.

Forret:

Nye hvide/danske Asparges med fintskåret skinke, lidt god olivenolie, lidt rødløg

Anders: Dominique Laurent's Marsannay Blanc - Cuveé Chardonnay Musqué 2010

Torben: Zind Humbrecht Clos Haüserer 2007 Riesling

Hovedretten bestod af langtidsstegt ”Porchetta” serveret med nye danske kartofler, et par friske salater (Waldorfsalat og rødkålssalat) hertil en kraftig og fed fløde sovs lavet med/på kantareller.

Dejligt at få lov til at ”blære sig med” gas-grillen og det tilkøbte rotisseri. Porchettaen bestod af et stort svine slag hvor slagteren havde fjerne så meget fedt som muligt og inden i en mørbrad – indersiden af slaget var krydret med en blanding af brød, hvidløg, persille, rosmarin og olivenolie. I alt fik den omkring 3 timer ved 180 grader.

Til hovedretten var der 3 vine. Carsten medbragte en Rosso de Montalcino 2005 Stella di Compalto. En kraftpasse fra Toscana.

Flemming medbragte en Pinot Noir 2008 fra Felton Road, Central Otago, New Zealand. Selvom den blev "mulet" noget af Toscana mafiaen, noterede jeg mig følgende: "Ret mørk Pinot, der hænger godt i glasset. Dyb og koncentreret duft af mørke bær. Frugt og kompleksitet i smagen med nogen frugtsødme, men også god både syre og tanin som giver vinen både tyngde og friskhed. Burde nok optimalt gemmes længere, men bestemt stor Pinot noir. Efter nogen tid udvikler duften sig yderligere. Blev dog alligevel nok "kuet" lidt af at være mellem to ultrakraftige Toscanere. Investerer gerne prisen i en erstatningsflaske."

Henrik: Brunello di Montalcino, San Polo endnu en kraftbasse fra italien.

Til dessert havde jeg lavet en creme brulee med rabarber kompot i bunden. Den blev efter min egen opfattelse lidt for blød og den sprøde karamel skulle nok have haft en tand mere. Til at slutte af havde jeg lavet en let rabarber sorbet, som jeg serverede en D’Arenberg, The Noble Wrinkled, McLaren Vale, 2010 fra Erik Sørensen vine.

Til allersidst sluttede vi det hele af med en flaske Lost Block fra Tyrrels i Australien - årgang 2006. Det er en af mine absolute ynglingsvine til en 100 krone (lidt mere)

Braveheart start i Salomon tour - Hvalsø

2012-05-09T01:00:00.003-07:00

nyd min hjemmebane. Slås stadigvæk med en skade i foden så kunne ikke selv deltage ...

2012-05-01T01:56:00.000-07:00

Vinaften den 1/5 hos Nils.

Atter er vinklubben samlet til et festmåltid toppet op med fantastiske vine. Selv om der i vinklubben ikke er krav om kvaliteten og kvantiteten på bespisningen – er det tydeligt at man som vært gør sig umage for at serverer i høj kvalitet og i rigelige mængder. Denne aften er ingen undtagelse.

Hos Nils bydes vi velkommen men et utroligt godt glas hvidvin og en lille snack bestående af stenbiderrogn serveret på små blinis. Nils var i tvivl om flasken muligvis var for ung – men den tvivl blev gjort til skamme flasken var virkeligt god. Chablis er som bekendt en del af Bourgogne ig huset som Dauvissat laver nogle af de mest eftertragtede vine.

Velkommen

Stenbiderrogn serveret på blinis.

Dauvissat Chablis 2009 (Nils)

Forret:

Til forret fik vi indbagt laks. Inde i pakkerne var der sammen med laksen blandt andet rejer og spinat. Til at balancere det fede fra fisken, var der en dressing som indeholdt A38 og godt med citrus.

Mine egne overvejelser i forhold til vinvalg var i første omgang. Hvid Bourgogne. Sådan må det naturligvis være. Efter dog at have funderet lidt over det – kom jeg mere i tvivl. Jeg kom i tanke om at jeg havde fået serveret en iskold Pinot Noir (elegant med en sødlig eftersmag) på en rejse i USA, og jeg (til min overraskelse) fik fortalt at serverede man ofte til laks ”overthere”. Jeg gik derfor på jagt efter sådan en flaske. MEN som det ofte sker, når man henvender sig i en professionel vinbutik, endte samtalen med Vin-håndværkeren fra Erik Sørensen vine med at jeg vendte tilbage til min første indskydelse. Laks og Hvid Bourgogne er ikke til at komme uden om. Den flaske jeg valgte var en Bouchard Meursault Perrieres 1er Cru 2006. Det viste sig at være et godt valg.

Flemming som havde den sidste flaske med til hovedrettem havde også været en tur ”overthere” En rigtig fin flaske fra Californien. Calera Mount Harlan Chardonnay 2009.

Så til hovedretten:

Osso buco med Risotto og gremolata.

Selv om kødet ikke i sig selv er det kraftigste, kan helheden fint matche vin med noget power. Det afspejlede da også de 3 røde vine der holdt hovedretten ved selskab.

Carsten havde medbragt en Tenute delle Terre Nere Etna Rosso 2008. En siciliansk sag der er vokset op i skyggen af Etna.

Ingen vinaften uden mindst et par ture til Frankrig. Selv da vi havde Italiensk tema-aften skete det alligevel. Torben havde medbragt en Pegau Chateauneuf-du- Pape Reservée 2009. Navnet Pegau (gammelt provencalsk ord for antik vinkande) blev skabt i 1987, da Laurence efter endte vinstudier kom hjem for at hjælpe faderen Paul Feraud på hans ejendom, Domaine Feraud. Ejendommen havde da været i familiens eje i flere generationer, og Paul Feraud havde siden 1986 selv aftappet vine under navnet Domaine Feraud. Sammen har far og datter gjort ejendommen på 22 ha. til en af de bedste i Chateauneuf du Pape. 17 ha. er AOC (rød) CdP, og 1 ha. er med hvidvinsdruer. Alt drives efter organiske principper. Vinmarkerne fordeler sig på 11 forskellige parceller i de bedste områder i den centrale del af appellationen (beskrivelsen er lånt hos Bisgaard Vin) http://bisgaard-vin.dk/Vinkalderen/Frankrig/Domaine-du-Pegau-Chateauneuf-du-Pape-Cuvee-Reservee-2005

Anders havde medbragt en spænden vin fra Spanien. Numanthia Toro 2007. Jeg har fundet lidt noter på Erik Sørensens hjemmeside. http://www.eriksorensenvin.dk/katalog/gruppe/spanien/toro/201207

Osso Bucco og Risotto er 2 af mine absolutte favoritter inden for det kulinariske. Det er mad for konger og guder – og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg kunne dårligt rokke med ørene efter at have taget 2 solide portioner af denne skønne hovedret. Skylder dog nok en undskyldning til værts-parret som havde håbet at leve af rester i dagene efter. MUMS !

Chokoladedesserter

Henrik havde medbragt et sæt af 2 halve flasker til desserten.

Den første var en Østrigsk sag på hvid drue med en dejlig sødme. Rosenhof Chardonnay Trockenbeerenauslese 2006. Som kontrast til den hvide dessertvin serverede Henrik en Ceravolo “The Raconteur” Shiraz 2006 en Australsk dessertvin som passede godt til chokolade-kagen.

Til sidst rundede vi den formidable aften af med en flaske Banyuls Rimage 2006 Mise Précoce serveret af Nils. Som Erik Sørensen antyder på deres hjemmeside er det vel det nærmeste man kommer på ”vintage port” når man er i Frankrig. http://www.eriksorensenvin.dk/katalog/hedvin/frankrig/frankrigoevrige/961206

Som altid i vores lille vinklub er kombinationen af godt selskab, god mad og exceptionel vin med til at gøre aftenen storartet.

ADVARSEL: kun for løbe-nørder !

2012-04-27T03:13:00.002-07:00

Back to zero?

2012-04-24T07:36:00.002-07:00

ÆV! Der blev man lige fanget med bukserne nede. 3-4 gode kampe og fri af nedrykning. Så laver man en ”agf” og taler om UEFA-cup og medalje-kamp i næste sæson. Det siger naturligvis noget om det forventningspres der er på Vestegnen. Det siger også noget om den energi der er i kulturen omkring Brøndby. Rent faktisk er det den samme energi – som forhåbentligt skal være en af bygge-stenene i fundamentet til Brøndbys genrejsning.

AURI RAUS?

Indtil videre har AURI lang snor. Der er ikke umiddelbart noget varmt trænersæde i sigte og vil formentlig ikke komme det, så længe afstanden til nedrykning er fornuftig. I denne sæson vel og mærke. Jeg spår dog at debatten om Auri vil komme allerede i sommerpausen og da senest hvis ikke Brøndby er med i top 6 fra starten af næste sæson. Det er formentlig ikke helt rimeligt. Personligt må jeg indrømme at jeg nok hørte til dem som håbede på en international træner – gerne fra Bundesligaen – da det blev klart at Henrik Jensen skulle afløses. Den løsning tror jeg stadigvæk på. Men da jeg så det arbejde Auri lavede i vinterpausen og ikke mindst hans formidable start på sæsonen, følte jeg nok at det var tid til at stikke piben ind og medgive at Auri kunne være en god overgangsfigur. En træner som med forholdsvis simple virkemidler fik banket et spilkoncept, lidt fightervilje og lidt selvtillid ind i en trup, der længe havde set meget-meget træt ud.

TRUPPEN?

Tja – truppen er som truppen er. Som fan, har man nok altid tendens til at overvurdere kvaliteten af de spillere man har. Et eller andet sted syntes jeg materialet ser OK ud. Ikke til at spille med om mesterskabet (der er langt til spillere som N’doye og Willand) men da til at være med i den bedste halvdel. Illusionen om at vi er 2-3 spillere fra at slås med om medaljer er død. Der skal meget mere til.

Min opfattelse er stadigvæk at der skal mindst 3 ting til for at Brøndby for alvor er på vej tilbage imod toppen.

1) Kapital (det kræver en saltvands-indsprøjtning for at bryde den onde cirkel og en efterfølgende bæredygtig forretnings-model)

2) Ledelse (det kræver en ledelse som formår at få Brøndby-kulturen tilbage i og omkring klubben. Som kan styrke Brøndbys brand og som formår at kapitaliserer på den energi som stadigvæk er på Vestegnen). Begge dele er baseret på handle-kraft og på at man kan få skabt fælles fodslag – f.eks. ved at inkludere i stedet for at ekskludere. Dele magten i stedet for at holde på den. Og ved at vende tilbage til de værdier der har skabt klubben (ingen over klubben – hverken fans eller ledelsen)

3) Sportslig ledelse – Brøndby skal være den bedste fodbold-forretning. Man skal have mere ud af pengene. Sports-direktøren skal kunne købe billigt og sælge dyrt. Cheftræneren skal skubbe spillerne til deres maksimale potentiale. Talentchefen skal få flyvefærdige superliga og landsholdspillere ud af talenterne.

De 2 første punkter ser det IMO ret trist ud med. Jeg havde nok håbet at der var ved at være styr på den sidste. Lige nu krydser jeg fingre for at jeg tager fejl og at vi ikke er slået tilbage til NUL.

Simple opskrifter - Virker de?

2012-04-17T00:08:00.002-07:00

Jeg har et stykke tid gået og funderet over hvad der egentlig skal til for at Brøndby vender tilbage til toppen af dansk fodbold. Hvor jeg naturligvis syntes de hører til. I medierne og blandt fans er der efterhånden en del forskellige bud.

Der er vel basalt set 3 kategorier af løsninger:

”En bæredygtig forretnings-model-løsning”. Man kunne kalde det Parken-modellen. Fordi den i sin enkelhed handler om at skabe en virksomhed som skaber mest mulig kapital til at investerer i truppen og den organisation der omgiver truppen. Denne model er ofte tilknyttet en eller anden ”cash-cow” som kan skabe profit til den del af forretningen som udgør en fodbold-klub.

"Fodbold kampe vindes ikke på banen, men i bestyrelseslokalet", sagt af Don Ø.. EB 06-11-06

"Uanset hvor irriterende det end måtte være for dig/BIF, så er det økonomien, der over tid gør den afgørende forskel i fodbold - i Danmark og i resten af fodboldindustrien. Hvis BIF kan omsætte den store interesse (der dog ikke er helt så stor som før) til økonomi, der kanaliseres ind i spillertruppen, så vil det kunne ændre på magtforholdet - naturligvis kun i det omfang, at andre klubber ikke samtidig er i stand til at øge lønsummen etc. At benægte det er sympatisk, men meget lidt konstruktivt forhold til at finde en bæredygtig løsning for BIF i de kommende år. At tro, at det handler om at lade nogle andre gøre det samme - bare bedre - er ønsketænkning..." Dan Hammer tidligere Direktør i P&S.

http://jor-el1970.blogspot.com/2011/11/d.html

”Hareide RAUS!” Så er der løsningen som handler om udskiftninger i truppen, træneren og sports-direktøren. Denne løsninger handler om at de spillere eller trænere man har til rådighed ikke er gode nok. Disse bør erstattes typisk er argumentet. Spillerne er bare ikke gode nok (over for spillerne) eller træneren formår ikke at forløse potentialet i truppen. Endelig kan man skyde på sportschefen (nu: Ole Bjur) da han er ansvarlig for den langsigtede præstation af begge parter.

”Med to-tre gode indkøb til sommer, så er holdet tilbage i top-3 eller top-4” siger Erik Rasmussen.

http://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/saadan-kommer-broendby-i-top-3

”Så gik den ikke længere for Henrik Jensen som træner i Brøndby IF. Efter en historisk ringe sæsonindledning med blot 12 point i 13 kampe og en placering lige over nedrykningsstregen har Brøndby IF mandag morgen fyret Henrik Jensen”

http://spn.dk/fodbold/superliga/brondby/article2585538.ece

”De gamle mænd ødelægger Brøndby!” Per Bjerregaard og Benny Winther er har tabt småkagen og har ikke længere greb om situationen. De er handlingslammede, da de ikke kan få mere kapital uden at afgive magten. Og de kan ikke afgive magten af misforstået stolthed og pligtfølelse overfor den klub de er ved at sende samme vej som Titanic.

DNB og ESTA er som bekendt typisk dem som har denne dialog.

http://lxiv.dk/esta-forslag-til-reform-af-fonden-er-sejr-for-klubbens-fans-og-bringer-brondby-i-front/

Jeg føler mig efterhånden overbevist om at tingene hænger sammen på en mere kompleks måde. Bjerregaard er ikke den reinkarnerede ondskab. JO – han har lavet fejl og har ofte svært ved at indrømme dem. Men jeg føler mig overbevist om at han vil klubben det godt. Inde i hans hoved er dette at blandt andet ved at bevarer magt-strukturen som den er. Den sidste del er jeg ikke enig med PB i. Bestemt ikke.

MEN lad os antage at vi fans kunne vinde en erstatning for ham. Hvad ville vi så gøre? Det syntes jeg ikke umiddelbart der er noget simpelt svar på. OK – med en ny ledelse og en mere fair aktie-struktur er der mulighed for at genopbygge fans (og andres) tro på ”Brøndby-projektet” og dette kan danne basis for en aktie-udvidelse. Eller en rig onkel ala KASI-jesper. Altså mere kapital. Men det er jo ikke hele løsningen.

Jeg tror umiddelbart ikke på at blot fordi man har en pengetank. Det værre sig i bygninger, multi-hal, badeland, aktie-udvidelser eller ”rige onkler”. Tessen om at hvis bare man kan bruge flere penge på spillere, trænere og ledere – så er der garanti for mesterskaber på stribe - syntes jeg ikke holder vand. Der er masser af eksempler på MEGET dyre trupper som ikke slår til. fck var længe om at få det til at fungere. Real Madrids galacticos var for nogle år siden – de bedste og dyreste spillere i verden (med Zidane i spidsen) men fik ikke den succes man havde forventet. Chealsea har aldrig vundet Champions Leaque på trods af en blanko-check. Vi har selv brugt alle KASI-jespers millioner uden at få noget som helst brugbart ud af det.

Et eller andet sted handler det om at få tingene til at fungere i sammenhæng. Ledelsen skal være kompetent og stærk – både på det forretningsmæssige og på det fodbold-faglige. Der skal kapital til og en bæredygtig forretnings-model (ikke et engangsbeløb) OG vi skal have en sports-direktør, en træner som formår at få det maksimale ud af de spillere vi til enhver tid har til rådighed.

3 og et halvt til valget … og på med arbejdshandskerne!

2012-04-16T07:16:00.000-07:00

OK. Så er der gået et halvt års tid siden HTS og hendes regering overtog roret. Det har været en turbulent periode og en svær tid for den nye regering. Der har været hele løftebruds-problematikken, betalingsringen som regeringen måtte bakke ud af, intern strid imellem de 3 regeringspartier og deres støtteparti. For slet ikke at tale om intern strid i SF – hvor hele baglandet har været som de var mere end klar til mytteriet på Bounty. Det ser umiddelbart sort ud for HTS. Nogle kunne forledes til at tro at det hele snart falder fra hinanden og at vi snart skal til valg igen. Ingen store vindersager. Ingen god presse. Og helt forfærdelige menings-målinger. MEN spørgsmålet er om det virkeligt er så skidt, som det ser ud? Står regeringen overfor et kollaps? Jeg tror det ikke. Ingen i den nuværende regering (og for den sags skyld støttepartiet) har noget som helst at vinde ved at udskrive et valg i nær fremtid. Derfor kommer der med stor sandsynlighed ikke noget valg nu – eller i nær fremtid. Det kan simpelthen ikke betale sig. HTS og Villy har 3½ år til at vende meningsmålingerne. Det er meget lang tid. Det er på et historisk lavpunkt i forhold til popularitet – men tiden arbejder for dem. Det kan næppe blive værre. Selv små politiske sejr vil give god presse. Det handler om at udnytte de små sejre til at få vind i sejlet og få markeret sig i medierne. Primært kan man vel sige at de røde vælgere stadigvæk er røde – og at de blå vælgere faktisk har fået en hel masse blå politik uden at kvittere for det. HTS og Villy kan se frem på 3½ år, hvor der er en pæn chance for at Danmark – langsomt men sikkert vil bevæge sig ud af krisen. Sker det og kan man samtidigt få vind i sejlene på indenrigs-politikken med nogle symbolpolitiske grøn/røde forslag. Så vil vælger-tilslutningen også komme. HTS har mulighed for at gennemtvinge sin politik med liste Ø. Det vil efter min opfattelse skade Danmark. Men det vil være HTS og Villys eneste mulighed – hvis ikke partierne i blå blok indser at der ikke kommer et snarligt valg og dropper den 42 måneder lange valgkamp. 3 ½ år er alt for lang tid at vente på noget ordentlig politik. Derfor lyder min opfordring til K og V at de skal komme ud af hængekøjen og få lavet nogle kander kaffe og indse at også de bærer et væsentligt ansvar for at få Danmark ud af krisen ved at føre en ordentlig og anstændig oppositionspolitik. Så på med arbejdshandskerne V og K!

AURI – redningsmand eller brandslukker?

2012-04-11T05:36:00.001-07:00

Så kom forårs-sæsonen i gang. Med sejre over Sønderjyske, FCN, Lyngby og OB. Kun 2 tabte point imod AGF ødelagde det perfekte forår inden den store kamp imod brilleaberne. 13 ud af 15 mulige point fik udsigterne til sejr til at se lyse ud. UEFA-cup-guldet glimtede i fansenes øjne og optimismen sneg sig ind i stort set alle Brøndby-hjerter. Karakteren for de 5 første kampe var i top med et 11-tal (efter den gamle 13-skala)

En sejr over mestrene i Parken kunne virkeligt vise at NU var vi tilbage. Sejren kom bare ikke. Fck viste deres klasse og vandt en ellers velspillet kamp. Det var sådan set ikke fordi Brøndby var chanceløse, eller spillede en dårlig kamp. Slet ikke. Man må bare se i øjnene at klasse-spillere som N’Doye og Willand ikke hænger på træerne i Superligaen og da slet ikke på Vestegnen. De var forskellen. Forskellen på to gode hold, der gerne ville spille fodbold. I pressen var kampen defineret til at være kampen som skulle bringe Brøndby tilbage. Sådan var det ikke hos os fans. Det var derimod den næste kamp imod HB Køge – lige nu er det faktisk i orden at tabe til et stærkere fck-hold. Ingen tvivl om det. Men det er sq hårdt at se drengene med en mental hjerneblødning spille sig selv tilbage til efterårets håbløse fodbold-hold. De 2 triste kampe reducerede hurtigt den samlede karakter til et lidt over middel 9-tal.

Nu skal AURI så vise om han er mere end en døgnflue. En døgnflue som formåede at rede Brøndby fra nedrykning men ikke mere. Om han er manden som kan gøre 2-3 dårlige kampe til det de er? Nemlig 2-3 dårlige kampe! Eller om han lige som sine forgængere havner i den onde spiral – som hedder tabte kampe = dårlig moral = dårlig fodbold = flere tabte kampe.

De næste kampe byder på et svært program. Horsens ude. Fcm hjemme og Sønderjyske ude. Det er her AURI skal vise at han er ved at støbe et nyt fundament for holdet. Ikke nødvendigvis med 7 eller 9 point. Men i hvert fald med mindst en sejr. Som kan vise at Brøndby stadigvæk er på vej i den rigtige retning på banen.

Jeg vil gerne understrege at dette ikke er et forsøg på at miskreditere AURI’s evner som træner. For mig at se har AURI indtil fået det absolut maksimale ud af en meget, meget svær situation. Stor ros til ham for hans tilgang til opgaven og den succes han har haft indtil videre er ham vel undt. Jeg håber inderligt at den forsætter.

At få det optimale ude at det materiale man har til rådighed er en af de ting der skal på plads for at Brøndby finder vej tilbage til medalje-kampen. Maksimal udnyttelse af alle ressourcer i og omkring ledelsen er det næste. Mere herom senere … tillid og optimisme i forhold til træner og spillere er nemlig ikke det samme som tillid til ledelsen.

Polterabend og stiftende GF i ædedolkenes klub

2012-04-11T01:43:00.001-07:00

Som afslutning (inden den obligatoriske bytur) på en lang polterabend havde jeg og et par andre gutter planlagt en vild menu på 15 retter som skulle føre direkte over i en stiftende generalforsamling i ædedolkenes klub. Indrømmet – det er ikke vores egen idé. Vi har lånt/stjålet eller ladet os inspirerer af disse gutter:

http://www.ædedolkenesklub.dk/

Konceptet passer simpelthen som Hans i Grethe i forhold til os. Så vi stjal vedtægterne og brugte dem som udgangspunkt for generalforsamling.

Ædegildet startede med en lille vinsmagning med Temaet. Hvordan afstemmer man Vin og mad.

De vine vi smagte var:

Stellenbosch: Mulderbosch, Sauvignon Blanc 2009

Stellenbosch: Mulderbosch. Chardonnay 2008

Bourgogne: Bachelet-Monnot, Marenges 1'er CRU 2008

Napa Valley: Spiral Wines, Cabernet Sauvignon 2008

Alle I et prisleje til omkring 125 DKK per flaske. Retfærdigvis skal det siges at Bourgognen var købt på tilbud og normalt koster omkring 170.

Bourgognen var fra The Wine Company, de øvrige fra Erik Sørensen Vine. 2 af mine favoritsteder når jeg køber vin. Vinene var udvalgt til at forsøge at vise forskellene på vinene og druerne og hvad man typisk bruger disse til. De 2 hvide var ”spot on” til det formål. Napa Valley vinen synes jeg skuffede noget – men retfærdigvis skal det også siges at den kom lige efter Bourgognen som gjorde det rigtigt, rigtigt godt.

Skal man nævne noget, så kan man tage de helt karakteristiske kendetegn for druerne:

Sauvignon blanc: Grønne æbler, stikkelsbær, frisk (frugtsyre), formentlig intet fad (eller meget lidt). Vin til en ”frisk” forret (uden tung sovs og ikke for meget stærkt krydderi, men gerne lidt syre). Der var bred enighed om at denne også ville egne sig som et godt glas på terrassen mens man gør grillen klar. Uden mad var den tydeligvis den af de 2 hvide vine som var nemmest og gå til.

Chardonnay: Tykkere vin – ses allerede i glasset (hænger), lidt mere farve, vaniliestrejf i duften (fad), virker cremet i munden, fyldigere og længere varende. God til laks med hollandaise. Uden mad var denne vin lidt hård i munden – jeg følte mig imidlertid overbevist om at lidt mad ville gøre underværker for denne flaske.

Bourgogne: Typisk lys pinot noir. Frisk duft af kirsebær og måske lidt hindbær. Frisk smag af røde bær. Smager bare godt. Pæn længde og godt integreret garvesyre. Dejlig madvin, som er god at drikke nu (og egentlig også smager godt alene). Nok ikke noget stort lagringspotentiale. God til magre kødtyper.

Napa Valley: Lysere end forventet af cabernet sauvignon. Virker lidt tynd i både farve, i glasset og i munden. Mangler også lidt cabernet krydder. Der var delte meninger om denne vin. Nogle var lidt skuffede – andre syntes at den havde overraskende meget kraft, i forhold til den lyse farve.

Således oplyst om hvordan man matcher vin og mad. Kunne vi forsætte til maden som bestod af 15 retter:

Her er menuen:

1) Suppe – Gaspachio. Gommen som er “en stor fan” af grøntsager fik til opgave at lave en spansk grøntsags-suppe. Den blev faktisk fremragende godt krydret med chilli – så den som Gommen udtalte ikke smagte af grøntsager. Den blev matchet med en 10 år gammel Liebfraumilch. Som smagte lidt støvet og lugtede lidt af kælder. Et pudsigt valg som blev et ret godt valg imellem det stærke chilli og den søde vin.

2) Varm oksekød suppe. Lavet af svigermor.

3) Bruchetta med tomat. Gjort klar af mine hustru.

4) Capazzio med rucola og pinjekerner. Arrangeret af Kirstine.

5) Tapas-ret: Chorizzo bagt i ovnen med grøntsager. Lavet af undertegnede

6) Rejer stegt i olie og hvidløg. Lavet af Stig og Povl

7) Rejer i fløde & porre (et lille italiensk mirakel). Lavet af undertegnede.

8) Champagne Granite. Lavet dagen før af undertegnede. Inspireret af Spise med Price. http://www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice/Opskrifterne/Champagne_granite.htm?page=2&componentConfigGuid=8ffcf047-8b06-4134-a0ab-46d5ece5fca9

9) Laks og grøntsager dampet i folie. Lavet af min hustru.

10) Kylling ala Gordon bleu med ost og lufttørret skinke. Blev umiddelbart ikke den store succes. Kommer til at arbejde med den opskrift.

11) Mørbradbøf med bløde løg og mormors salat. Lavet af Gommen og Morten på min Gasgrill. Mere herom senere.

12) Oksebøffer med bagt kartoffel og bearnaise. Lavet af Gommen og Morten på min Gasgrill. Mere herom senere.

13) Oste. Opgivet.

14) Hjemmelavet Daim is. Opgivet.

15) Chockoladekage. Opgivet.

Jeg må indrømme at jeg mistede lidt overblikket over hvilke vine der blev serveret til hvilken mad i takt med at jeg fik travlt i køkkenet og ISÆR i takt med at jeg fik indtaget en masse vin. Jeg vil opdaterer denne post, hvis min hukommelse hjælpes på vej.

På tragisk vis fik vi kun kæmpet os i gennem de 12 første retter – hvorefter vi afholdt vores stiftende generalforsamling. Her blev Morten, Stig og naturligvis Gommen valgt til det tillidshverv det er at afholde næste arrangement, samt at få finpudset vedtægter og få organiseret os på passende vis. Årsagen til at vi ikke fik spist op var nok en kombination af en meget lang dag (Polterabend) og det faktum at øl hele dagen og rigelige mængder af vin havde gjort et par stykker ukampdygtige og den forestående bytur – blev derfor ”speeded up”. Føler mig overbevist at både Gommen og undertegnede godt lige kunne have nappet de 3 sidste retter.

Modne vine for fuld udblæsning

2012-03-28T02:58:00.000-07:00

Jeg er med i en lille vinklub. Konceptet er simpelt. Vi skiftes til at besøge hinanden. Værten finder et tema og laver lidt god mad. Alle i vinklubben medbringer så en flaske vin som herefter drikkes. Det kaldes BABOT (Bring a Bottle or Two) i vinkredse og er vores aftener er uden undtagelse en stor oplevelse både på det kulinariske og ISÆR på det vin-faglige. I sandhedens tjeneste må jeg indrømme at det er mig der er Benjamin i det selskab. Den samlede vin-kunskab i selskabet er imponerende og det er da også her fascinationen opstår. Sagen er nemlig at vi skal gætte hinandens vine uden anden kendskab end temaet, vores smags og lugte sanser og så måske en lille smule viden om hinanden præferencer og hvad vi hver især gemmer i kælderen. Det sidste er kendt som et kælder-gæt.

Temaet for vores sidste møde var ”modne vine” og menuen vi havde fået opgivet var

Stenbiderrogn på oliestegte kartofler.

Vildsvin

Blandede oste fra Grand Fromage

I modsætning til de andre i vinklubben har jeg ikke en kælder med store og modne rødvine. Men måske er det passende at sige lidt om hvilke vine der egentlig egner sig bedst til at blive gemt. Her er det mest typiske Bourgogner og Bordeaux fra Frankrig og Brunello , Barolo og Barbaresco fra Italien. Primært er det de røde druer som gemmer bedst og længst. Men hvide Bourgogner gør sig ofte også godt med lidt alder.

Well – jeg stod der med håret i postkassen. Kælderen indeholdt intet der ville egne sig til emnet. Balladen er lidt at moden vin er relativt dyrt. Til ”menneskepenge” og mit budget kan man enten få store årgange fra store huse – som ikke er modne endnu og skal i kælderen i en 10 år eller mere. Man kan få store huse i små årgange der er drikkeklar. Eller man kan få små huse i store årgange som er drikkeklar. Jeg havde tænkte mig at satse på den sidste hest.

Jeg tog ind til byen og fandt en af mine favorit-steder til at købe vin. Brdr. D’s vinhandel på Frederiksberg. Det er et godt sted at gå jagt efter noget lidt specielt. Ved hjælp fra den venlige ekspedient fandt jeg lidt flasker med godt med støv på. Der var faktisk en del af vælge imellem. Jeg valgte en flaske fra Pauliac Bordeaux fra Chateau Pontet-Canet, Pauliac fra 1978. Det er ikke noget meget berømt hus. Men flasken stand så fin ud og det blev anbefalet varmt af ekspedienten. Så 579 kroner fattigere og en flaske rigere kunne jeg tage hjem. I første omgang havde jeg egentlig tænkt at denne skulle serveres til vildsvinet – men valgte alligevel at byde ind med den til osten.

Ved et tilfælde havde værten efter at have drillet os med lidt kinesisk druer (som øvrigt smagte udmærket) også indkøbt en flaske Ponet-Canet som vi lagde ud med. Det var en Årgang 1979. Jeg syntes det var sjovt at smage den i flere årgange.

Herefter var aftenen (som altid) blev helt formidable. Vi startede med 2 hvide Bourgogner til Stenbiderognen. Det var et storartet match. Jeg har ikke detaljerne om disse vine. Men opdaterer hvis modtager noter.

Torben havde medbragt 2 vine. Begge var købt på auktion. Begge var helt formidable.

Chateau Figeac, Saint-Emilion, Premier Grand Cru Classé ,1975

http://www.chateau-figeac.com/

Torben har sendt mig lidt baggrunds-information og fremhævet dette afsnit om slottet.

Figeac has a higher proportion of Cabernet grapes than any other estate in Saint-Emilion, Pomerol and Fronsac. The breakdown of grape varieties (35% Cabernet Sauvignon, 35% Cabernet Franc and only 30% Merlot) is ideally suited to the estate's gravelly soil. It also explains why Figeac is referred to as "the most Médoc of Saint-Emilion". Figeac's 40 hectares of vines make it the largest estate in the appelation.

Chateau Malescasse, Haut Medoc, 1985

http://www.chateau-malescasse.com/

Dette var min første ”reportage” fra vores lille vinklub. Det bære tydeligvis præg af at jeg skal være bedre til at tage noter. Det vil jeg gøre til næste gang.

Denis Leary - I'm an asshole

2012-02-15T02:41:00.000-08:00

Konservativ i tvivl...

2012-01-10T04:47:00.000-08:00

DYBT SUK! – her er et område, hvor jeg vil komme med en hel masse tuderi! Der er få ting som er mere trøstesløse end at være Brøndby-fan i disse dage. Men der er én ting som er endnu mere fortvivlende. Jeg er konservativ! Jeg har været medlem af partiet siden før jeg kunne stemme. Men for at være helt ærlig så jeg kommet rigtigt meget i tvivl om dette tilhørsforhold. Egentlig er jeg meget enig med Lars (ham med de bare fødder) på det holdningsmæssige. Barfod er – sådan som jeg opfatter det – en social-konservativ. Det er også sådan jeg vil kategorisere mig selv. Gode sunde og solide holdninger, som tager udgangspunkt i en stærk stat som tager sig af dem som har behov og som lader resten af os danskere skabe vores eget liv med udgangspunkt i ret og pligt. Gud, konge og fædreland – bevares – det lyder jo nok lidt støvet, men det er faktisk det jeg tror på. Konservativ påstår jeg så at jeg er? Balladen er bare at det efterhånden er længe siden jeg har stemt på ”de konservative” – det er simpelthen et parti som har mistet pusten og den energi som jeg oplevede i konservativ ungdom da jeg var yngre. Når så har jeg søgt efter et alternativ. Jeg har aldrig været til Anders Fogh – jeg brød mig ikke om hans stil og jeg brød mig heller ikke om hans politik. Sådan en ”stemme-strategisk” omfavnelse af velfærdstaten for at vinde midter-vælgerne. FØJ! Den hoppede jeg ikke på. Så stemte jeg alligevel hellere konservativt. Men tvivlen voksede og voksede op til forrige valg. Jeg kunne ikke få øje på nogen i de konservative som har formået at positionere Konservative fornuftigt imellem de evigt provokerende DF’ere, De evigt bedrevidende Venstre-folk og den nye frække drenge i klassen ny/liberal alliance. Forrige valg var jeg ude og rejse og havde brev-stemt i god tid inden Khader kollapsede på landsdækkende TV. Det gjorde mig til en af de få som rent faktisk stemte på Ny Alliance. (SUK!) Op til sidste valg var jeg HELT sikker på at jeg IKKE ville stemme konservativt. Jeg føler også at det er en borgerpligt at stemme og gøre en indsats for at stemme fornuftigt. Folket har de politikker de har fortjent. Sådan er det. For at blive klogere tog jeg sådan en af de her test på nettet ”svar på 20 spørgsmål – og vi skal fortælle dig hvem du bør stemme på” – til min rædsel foreslog den ”de radikale” – de Radikale? Det var jo rød blok?? Så kunne jeg tænke lidt over det. Det endte med jeg bestemte mig for at stemme på Liberal Alliance – af mangel på bedre. Undervejs op til stemmeurnen argumenterede min 7-årige datter for jeg skulle stemme på Lars Løkke. De har haft om politik i 1.B. og læreren havde forklaret at Helle Thorning ville have at folk skulle arbejde mere NU – mens at Lars Løkke mente at jeg skulle arbejde mere når jeg blev ældre. Det mente hun var et klart valg: ”Arbejd mere når du bliver ældre – og kom tidligere hjem til dine børn i dag! ” – således instrueret af en ung dame med holdninger endte jeg med at stemme på Venstre. Venstre? VENSTRE? Og jeg er slet SLET ikke liberal. Mere om det senere…

Ikke født til løb

2012-01-10T04:15:00.000-08:00

Jeg bruger rigtigt meget af min fritid i mine løbesko. Jeg har en del flere løbesko end min kone har højhælede sko :o) I sandhedens tjeneste må jeg nok indrømme at jeg er gladere for løb, end løb er for mig. Jeg er nærmere bygget som Brian Nielsen end som Wilson Kipketer – eller min for tiden allerstørste helt Kilean Jornet (tjek ham ud på you-tube). Undervejs har jeg efterhånden prøvet lidt af hvert.

For tiden har jeg kastet min kærlighed på trail running – som er en fantastisk måde at komme ud i naturen på. I marts 2012 var jeg 3 dage på trail camp på Bornholm – hvor jeg hyggede mig med 50+K op og ned af de Bornholmske bakker, stier, vandhuller, kløfter, trapper og andet ondskab. Det var en super-fed tur som virkeligt har givet blod på tanden i forhold til at løbe trail. Jeg vil anbefale alle med lidt løbe-erfaring at give det en chance. Det er vildt hårdt og vildt sjovt.

“Smerte er uundgåeligt – klynkeri er valgfrit!!!”

Jeg er jo langt fra ekspert på dette område men har løbet nogle maraton og endnu flere ½ marathon og nogle forskellige andre ”sjove” løb herunder trail. Jeg rundede 1500K i 2011. Satser på 1750K i 2012.

Som nævnt er jeg ikke den fødte løber. Jeg er udfordret af det faktum at jeg er meget glad for mad og vin. Og selv om jeg løber solen sort – er jeg NEMT i stand til at vedligeholde min kampvægt over 90 KGS. For at flytte mig i forhold til løb har jeg arbejdet struktureret med at lave nogle løbe-målsætninger for at holde min motivation høj. Det har jeg brugt i flere år og syntes at det virker rigtigt godt. Mine mål for 2012 er:

2012 MÅL

· Cooper (12 min) step 1: 2800 km = 4,17 pr km. step 2. 2850= 4,13 pr. km

· En time = 12 km = 5,00 pr km

· 1 km = 3,30 pr km

· 3 km = 12:45 = 4:15 pr km

· 5 km = step 1: 22:59 = 4,36, step 2: 22:30: 4,30 step 3: 21:59: 4,24

· 10 km 48m:20s = 4,50

· Halvmaraton 1h:49m:59s = 5,13 pr km

· Maraton 4h:12m:28s = 5,59 pr km

· E-løb: 1:03:00 = 4:44 pr km

Løbe 1750 km i 2012. Alle med gennemsnits-fart under 6min/km.

Her i bloggen vil jeg skrive lidt om mine oplevelser med løb. Jeg syntes det kunne være sjovt hvis læserne vil byde ind med kommentarer, spørgsmål og måske et par tips og tricks kan blive udvekslet? Kunne være fedt.

”It’s not about the miles – it’s about the smiles!!!”

2012-01-10T04:13:00.000-08:00

Okay - indrømmet jeg er vild med sport elsker - ELSKER - E L S K ER sport. Stort set alle slags sport. Amerikansk fodbold, fodbold(s)landsholdet, Ishockey, formel 1 og meget andet. Her vil jeg dele mine overvejelser og min passion.

JOR-EL betragtninger om alt og intet

Balance i økonomien - hvad er det egentlig?

There can be only one ...

3 kampe som kommer til at definere sæsonen

Masser af offensive muligheder – men hvad med bagude?

Et forsvar af Ørnskov (efter 7 kampe)

Brøndby tilbage til toppen af superligaen

Player sponsorater – kan de give mening for Brøndby?

Vi er en del løsningen:

Godt for dansk fodbold?

Stephan Andersen, Evian

Anders Lindegaard, Man. United

Kasper Schmeichel, Leicester

Lars Jacobsen, FCK

Michael Silberbauer, Young Boys (FCK)

Simon Poulsen, AZ Alkmaar

Daniel Wass, Evian

Simon Kjær, Roma

Daniel Agger, LIverpool

Andreas Bjelland, FCN

Jores Okore, FCN

William Kvist, Stuttgart (FCK)

Christian Poulsen, Evian (FCK)

Niki Zimling, Club Brugge

Jakob Poulsen, FCM

Lasse Schöne, Nijmegen

Christian Eriksen, Ajax

Dennis Rommedahl, Brøndby

Tobias Mikkelsen, FCN

Michael Krohn-Dehli, Brøndby

Thomas Kahlenberg, Evian

Nicklas Pedersen, Groningen

Nicklas Bendtner, Sunderland