Design København

Skybrudsplan for København

2012-02-03T10:40:00.001Z

En række andre projekter mod oversvømmelse. Illustration: berlingske.dk

Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal siger til Berlingske. »Hvis vi valgte at udvide hele kloaknettet, skulle vi grave hele byen op. Det ville være meget, meget dyrt og meget besværligt«.

Men man er jo i gang med at grave hele byen op (eller en stor del af den) med ny metro, nye fjernvarmeledninger, ny Nørreport, nye parker, nye trafiksaneringer osv. Det må da være muligt at indarbejde nye regnvandsafløb i samme omgang.

Kommunen er i øvrigt i gang med en egentligt skybrudsplan, og man begynder i det små, f.eks.:.

Harrestrup Å skal have øget bassinkapacitet og bedre mulighed for at lede regnvandet væk i lokalområdet, dvs. langs Vigerslevparken, hvor åen ligger nedenunder i rør.
Der skal etableres et demonstrationsprojekt for klimatilpasning i Skt. Kjelds kvarter på Østerbro.
Der skal der der laves foranstaltninger, som reducerer risikoen for oversvømmelse på Østerbro og Lyngbyvej.
Der skal igangsættes en oplysningskampagne, så den enkelte grundejer kan være med til at reducere regnvandet, f.eks. ved at opsamle regnvand til brugsvand.

Metro til Nordhavn

2012-02-02T12:57:00.001Z

Transportministeriet er sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner blevet enige om at udvide den københavnske metro med en linje til den kommende bydel i Nordhavnen, skriver ingenioren.dk. Som også skriver, at passagergrundlaget ikke er umiddelbart imponerende. I 2030 vurderes færre end 11.000 nye passagerer at stige på et metrotog pr. døgn på de to nye stationer i Nordhavnen, fremgår det af den screeningrapport, som Transportministeriet samtidig offentliggør. (Rapporten hedder ’Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3’).

Den nye linje omfatter en tunnel fra Cityringens sporskiftekammer ved Øster Søgade til Nordhavn S-togs-station, og derfra videre til en højbanestation ved Orientkaj. I takt med byudviklingen kan metrolinjen forlænges ud i Nordhavn med nye højbanestationer.

Digitalt liv til dansefotos

2012-02-02T12:48:00.001Z

Foto: Helmer Lund Hansen

Billedarkivet på Københavns Museum gemmer tusindvis af historiske billeder taget af Helmer Lund Hansen. Han var pressefotograf og havde et helt særligt øje for dans og ungdomskultur. Det er Kulturarvstyrelsen som har givet penge til, at billederne bliver digitaliseret. Og de skal bl.a. bruges i en ny udstilling, som åbner på Københavns Museum i september 2012.

Helmer Lund-Hansen (1910-92) var fra 1931 til 1948 ansat på dagbladet Politiken og fra 1948 til 1956 på Billed Bladet. Kort tid efter krigen købte han et fly til, som han selvfølgelig også brugte til at fotografere fra. Han illustrerede også bøger, og sammen med forfatteren Hans Scherfig udgav han i 1947 bogen ’Danmark i lys og skygge’.

Nyt netværk om byens udvikling

2012-01-26T15:56:00.003Z

Hvordan København kan udvikle sig som en moderne metropol med udgangspunkt i nogle af de udfordringer, byen står over for? Det er udgangspunktet for dannelsen af et nyt netværk, som JJW Arkitekter inviterede til fredag 3. februar 2012. Spørgsmålet er ment som en åben invitation, »der skal medvirke til at skabe en nødvendig bevægelse. En bevægelse, der både skal kunne rumme inspirerende og perspektiverende dialoger, men som samtidig også skal være afsæt for konkrete eksperimenter og handlinger,« som arkitekterne skrev i deres invitation.

Til mødet var der inviteret et panel bestående af 4 fagfolk:

Jane Sandberg, Direktør i Arkitektforeningen, fortalte om ansvar og deltagelse i byen.
Malene Freudendal-Petersen, ph.d. og lektor på RUCog RUC, fortalte om mobilitet og adfærd i hverdagslivet – og især om betalingsringen.
Lykke Leonardsen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Park og Natur, fortalte om kommunens nye klimatilpasningsplan .
Jesper Pagh, ph.d. og redaktør på Arkitektens Forlag, fortalte om den demokratiske by.

Der var livlig debat om de forskellige emner. Men mødets erklærede formål, at det skulle være med til at skabe en nødvendig bevægelse, blev ikke umiddelbart opfyldt. Så ingen ny forening her!

Bro til oplevelser

2012-01-26T12:48:00.003Z

Illustration: MLRP arkitekter

Lørdag 28. januar mellem 10 og 12 bliver Fælledparkens nye bro over søen bragt på plads. Det bliver en 35 m lang stålbro med en overflade af såkaldt acetyleret fyrretræ, Accoya, samt rækværk i bøjet stangstål i en slags omvikling. Broen er tegnet af MLRP Arkitekter, som kalder den en 'wowen bridge, dvs. vævet. Den er sådan set ikke nødvendig, men den skal tilføje den delvist omdannede park et nyt skulpturelt og oplevelsesmæssigt element.
Accoya er fyrretræ behandlet med varm eddike og derefter tørret, og det er ifølge Københavns Kommune første gang i Danmark, der afprøves et angiveligt bæredygtigt alternativ til tropetræ.

Hvordan er der i Ørestad?

2012-01-20T13:09:00.000Z

Bogen ’Slipset’ udkommer tirsdag 24. januar ved en reception i Sejlhuset, Ørestad City – hvor forlaget bag bogen samtidig åbner en ny bogcafé, skriver By & Havn. Bogens ti bidrag er skrevet af beboere og andre, der færdes i Ørestad. Bidragene er udvalgt efter en konkurrence i efteråret 2011, og det hele er krydret med historier, små og store fakta og en masse billeder samlet af forlagets journalister.

Og hvorfor så titlen ’Slipset’? Fordi man i Ørestad ser tingene fra en flyvemaskine (med bebyggelserne VM Bjerget og 8-tallet). Og Ørestad ligner angiveligt et slips set oppefra (med meget god vilje).

Receptionen foregår mellem 16 og 19.

Måske nye tårne i København

2012-01-17T13:38:00.001Z

Sådan forestiller arkitekterne sig et ny Scala-byggeri. Illustration: ingenioren.dk

Fem sammenbyggede tårne, hvoraf det højeste er 57 meter er på vej til at blive opført på den såkaldte Scala-grund over for Tivoli i København, skriver ingenioren.dk. Det er arkitektfirmaet Lundgård og Tranberg som for ejendomsselskabet Norden har tegnet tårnene. Planen er at de skal bygges oven på en base, der indeholder en overdækket passage mellem tårnene. Oven på basen skal der anlægges en taghave med offentlig adgang. Bygningens fundament skal bestå af en 3-etages parkeringskælder med plads til 170 biler og 450 cykler. Kommunens tekniske forvaltning mener, at forslaget opfylder de fleste af kommunens krav til området, men man gør opmærksom på, at tårnforslaget skal testes for turbulens og andre vindproblemer.

Arkitekterne vil med tårnene forsøge at genskabe den sammenhæng der var i området, dengang området udgjorde Københavns Vestervold, skriver ingenioren.dk. Spor som i dag kun kan genfindes som svage spor i Tivoli og den såkaldte Vandværksgrund. Og tårnene skulle derfor skabe associationer til vagt- eller udsigtstårne på volden.

Park med brugerpræg

2012-01-09T21:02:00.001Z

En del københavnere har taget den nye, ikke indviede park til sig. Foto JG

Hvor lang tid tager det at bygge et hus? Et almindeligt parcelhus tager normalt 6 måneder. I den sydkinesiske by Changsha tog det lige knap 6 dage at bygge et hotel på 15 etager. Det blev så også samlet af færdigbyggede dele, og normalt går der flere måneder at bygge så stort et hus, dog ikke flere år.

Det er til gengæld tilfældet med parken Superkilen, som her knap 2 år efter de første anlægsarbejder langt fra er færdig, Kun den såkaldte Den Røde Plads er næsten klar. Og ser allerede slidt ud. Den farvede asfalt kan ikke klare få ugers cykeltrafik, og flere steder er malingen slidt af bænke, ligesom grafittimalerne forlængst har givet deres bidrag til udsmykningen. Og så er parken ikke indviet endnu!

Nørrebrogade i det ideelle liv

2012-01-09T10:11:00.000Z

Først blev der malet prikker, nu er strækningen helt rød, og det bliver heller ikke respekteret. Foto: JG

Nu er Nørrebrogades trafiksanering færdig. Og må den snart blive forbedret! For det er åbenlyst, at der er flere ulemper end fordele ved de valgte løsninger. Læssezoner er fx en fin ting, men de fleste varebiler holder altså halvt eller helt på cykelstien – er min erfaring som daglig cyklist. Så mere realistisk havde været læssezoner langs gaden, på en del af cykelstien. (Så tætbefærdet er den altså heller ikke på hele strækningen). Det havde også givet beboerne en mulighed for læsning. (Beboere får altså også varer, de flytter ud og ind og bruger taxi). De rigtig mange gennemkørende biler demonstrerer desuden det største problem ved Nørrebrogade-løsningen: Hvis for mange ikke respekterer regler og foranstaltninger (hvad jeg mener er tilfældet her) og myndighederne heller ikke håndhæver dem (det er vist åbenlyst), så er det demoraliserende.

Trafikplanen der forsvandt

2012-01-03T12:48:00.000Z

I februar 2006 vedtog Folketinget at Staten skulle lave en samlet trafikplan for hovedstadsområdet, skriver ingenioren.dk. Ideen var selvfølgelig at man kunne få overblik over trafikinvesteringerne, for det skete da Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokraterne og de Radikale vedtog at udbygge den eksisterende metro med Cityringen.

Men planen blev åbenbart aldrig til noget, og hverken Transportministeriet, der skulle have lavet planen, eller Københavns teknikbogmester og overborgmester kender til sagen.

Ny bog: Københavns udvikling til storby

2011-12-19T13:56:00.002Z

Tog og busser er det mest håndgribelige fælles i hovedstaden. Illustration: Trafikselskaberne

Velfærdsdrømme i Herlev, udbygning af Frederikssundfingeren, det forlængst nedlagte Hovedstadsrådet. Det er blot enkelte emner som tages op i antologien ’Hovedstadsmetropolen efter 1945’. Som udkom 13. december 2011.

Bogen beskriver hvordan storbylandskabet udvikledes sig omkring de historiske centrer i København og Frederiksberg, og de i alt 18 forfatterne er arkivarer og museumsinspektører i hovedstadsområdet. Bogen koster 300 kr. og kan bestilles hos Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, 4588 4383, lsp@ltk.dk

Kasser, rektangler, skarpe hjørner og kurver i Fælledparken

2011-12-19T09:48:00.000Z

Gammelt og nyt pavillonbyggeri. Illustration: CopenhagenX

»Fælledklubhuset er alt andet end symmetrisk. Ikke én af dets sider er ens, og firkantede former blandes frejdigt med organiske. Facaden er skarpskårent firkantet, siderne kurver på hver sin facon, og bagsiden er rektangulær med en skrående facade, ét firkantet hjørne og ét rundt.« Sådan skriver magasinet KBH om det nye klubhus i Fælledparken.

»Den hvide farve og de kurvede former vidner også om, at Fælledparken er tænkt ind i huset. Klubhusets ene side slår en kurve for at skabe behørig afstand til det lillebitte hvide nabohus, hvor parkens gartnere holder til, ligesom farven også er en reference til Fælledparkens historiske hvide pavilloner.« Står der videre. Og så citeres Thorsten Sephensen fra det ansvarlige arkitekttfirma, Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA) »Klubhuset er netop tænkt som ’en pavillon år 2011 med et moderne formsprog.’«.

SMK med inspiration fra Museum Mile

2011-12-14T12:51:00.004Z

Det nye haveanlæg afviger stærkt fra det tidligere anlæg i barokstil. Illustration: SMK

Statens Museum for Kunst (SMK) får et nyt haveanlæg foran hovedindgangen. Og det skal tegnes af arkitektfirmaerne Polyform og Karres en Brands i samarbejde med kunsthistoriker Svava Riesto, Oluf Jørgensen Ingeniører og Via Trafik. Sammen har de vundet den internationale konkurrence om fornyelse af det nuværende anlæg, som er anlagt i 1911. Det skal omdannes fra en stram, barokinspireret have til et mere ’blødt’ mødested med plads til arrangementer og udendørsservering.

I februar 2011 blev der afholdt en offentlig workshop, hvor alle kunne komme med idéer og konkrete forslag, hvoraf mange handlede om, at der skulle være bedre opholdsmuligheder, bedre adgang til Østre Anlæg bag museet, samt flere kulturelle arrangementer.

Et af kravene til det nye anlæg var også, at museet bliver knyttet tættere til det museerne selv kalder Parkmuseer, dvs. de museer der dels ligger i voldparkerne (Østervold og Nørrevold), dels tæt på. Ud over SMK er det Rosenborg Slot, Davids Samling, Statens Naturhistoriske Museum (som er ved at blive dannet), samt Den Hirschsprungske Samling. Og forbilledet er Museumsinsel i Berlin og Museum Mile i London og New York City. (Måske kunne man finde på et andet navn end Parkmuseer, de udstiller trods alt ikke parker, og ordet er hidtil brugt om frilufts/frilandsmuseer).

Dommerkomitéen roser især vinderforslaget for en angivelig bedre sammenhæng med Østre Anlæg. Det hedder blandt andet: »Forslaget integrerer forbilledligt Østre Anlægs rum med den nye museumshaves flydende øer af græs. Forslaget fanger den rumklang, der er i parken, uden at kopiere dens struktur i haven direkte«. Desuden kaldes det for et »relativt ydmygt forslag«, som får museumsbygningen (...) »til at stå med sin fulde autoritet«.

Polyforms vinderforslag vil sammen med de øvrige syv projektforslag være udstillet på museet frem til 15. januar 2012. Selve anlægget forventes indviet i 2013.

Nyt Rigshospital: Det bliver tæt!

2011-12-07T14:44:00.002Z

Det oprindelige Rigshospitalet.

Fra 2013 til 2017 skal der bygges et ny Rigshospital. Og det bliver tæt! I alt 76.000 m2 til en samlet pris på 1,85 mia. kr. Først bygges et nyt parkeringshus (fordi de nuværende parkeringsarealer inddrages), et nyt patienthotel og en ny administrationsbygning. Og fra 2014 de nye bygninger til det såkaldte HovedOrtoCentret og Neurocentret.
Nybyggeriet betyder også at de sidste rester af det oprindelige Rigshospitalet forsvinder, mens de åbne arealer langs Blegdamsvej bygges til.
Det første Rigshospital, der blev indviet på den tidligere Blegdamsfælled i 1910, var et helt andet åbent hospital, tegnet af Martin Borch. Det bestod af en række pompøse randbygninger i nybarok, mens sengeafsnittene lå som pavilloner i skønvirke omkring en grønnegård, ligesom den i Frederiks Hospital i Bredgade, det nuværende Designmuseum Danmark. Grønne områder og frisk luft anså man nemlig som en del af behandlingen. Knap 50 år senere vedtog Folketinget at ombygge hospitalskomplekset, og den byggeproces foregik fra 1960 til 1978. Det 16 etager høje centralkompleks – i dag med helikopter på taget – blev indviet i 1970. Arkitekterne var Jørgen Stærmose (der også tegnede Vollsmose-bydelen) og Kay Boeck-Hansen. Arkitekturen var modernisme i en den rå udgave, som har fået betegnelsen brutalisme.
Der er indtil videre udvalgt tre arkitektfirmaer til arbejde videre med planerne: Arkitema og Creo arkitekter, Århus Arkitekterne og Schmidt Hammer Lassen Architects.

Forbedre livet i storbyen

2011-12-07T12:12:00.001Z

Væksthus-projektet i East New York skal bl.a. give bedre madvaner. Foto: designNYC

De siger de har en mission hos desigNYC.org. Og det er at forbedre livet for newyorkerne gennem den styrke der ligger i design. DesigNYC skal ganske enkelt være den platform, »der viser værdien af design gennem handling. Vi sammenkæder medborger-orienterede designere med frivillige der yder en ekstraordinær indsats, så det tilsammen kan tjene almenvellet. Vi bruger ‘story-telling’ til at få opnå vores mål. Vores fokus er lokalt orienteret. Vores tilgang er tværfaglig. Vores proces sker sammen med deltagerne, og den er orienteret mod lokalsamfundet.« (Min oversættelse).

Oprindelig var det en gruppe ledende medarbejdere i New York City og staten New York, som i 2009 gik sammen for at vise, at design kunne skabe bedre lokalsamfund. Siden 2010 er samarbejdet blevet formaliseret med økonomisk støtte fra staten New York.

Sniksnak i København

2011-12-01T12:27:00.001Z

En bog til videre inspiration.

18. gang afholes der Pecha Kucha Night i København, denne gang med julestemning og glögg i Dansk Arkitektur Center (DAC) 7. December kl. 19-22.

Pecha Kucha er japansk for ‘sniksnak’ og går ud på, at et antal kreative deltagere præsenterer deres arbejde, idéer og visioner i 20 elementer, der vises i præcis 20 sekunder – i alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder. Et element kan være et billede, et lydklip, et digt, en performance og lignende. Alt er tilladt, så længe man ikke overskrider de 20 sekunder. Den stramme form gør angiveligt præsentationerne skarpe og fastholder interessen hos tilhørerne. Blandt de 20 emener 7. December er ‘Katalyst humanisktisk værdiskabelse’, ‘Beklædningsdesign Underwerk’ og ‘Fragt en flygtning’

Den første Pecha Kucha Night blev afholdt i Tokyo i februar 2003 som et arrangement, hvor unge designere kunne mødes, netværke og vise deres arbejde offentligt. I dag afholdes der Pecha Kucha Nights i mere end 300 byer verden over, heriblandt altså København.

Historisk kort til inspiration

2011-11-09T16:06:00.001Z

Her lå et hus, faktisk rådhuset mellem de to pladser, der i dag er ét stort område. Foto: bridgeandtunnelclub.com

Københavns Stadsarkiv fejrer sit 250 års jubilæum ved at lægge Christians Geddes kort fra 1758 på nettet. Her er det 2,5 x 2,5 m store kort lagt ind i en google-funktion, så man kan bevæge sig rundt i København inden og uden for voldene, et område på 50 kvadratkilometer.

Hvis man synes, at det historiske København er blevet mishandlet i nyere tid, kan man dvæle ved 1700-tallets byarkitektur – med menneskelige mål på huse og gader og masser af de pladsdannelser, som er populære i byer i dag. Fx kan man vurdere, om ikke der skal bygges et hus til at adskille Gammel Torv og Nytorv, så den for store plads fik nogle ordentlige proportioner igen.

Måske et helt nyt Ørestad?

2011-10-27T10:18:00.003Z

16. november 2011 afholdes Lysets Dag for femte gang, og ud over en heldagskonference kan Ørestad om aftenen opleves med menneskelige belysningslysinstallationer.

Det er foreningen Dansk Center for Lys som under titlen ‘Light and Atmosphere’ sætter fokus på »... de egenskaber ved lyset, som ikke kan beregnes eller måles, men som forhåbentlig kan føles og opleves. Godt lys understreger stemninger, atmosfære og rum. Godt lys fortæller historier og stiller spørgsmål. Godt lys går i dialog med brugeren og vækker følelser til live.« Læse også på hjemmesiden 'Lysets dage'.

Ikke mere kontorbygning!

2011-10-07T08:23:00.002Z

En monumental bygning på et fremtrædende sted. Foto: kulturarv.dk

400 mio. kr. Så meget kan et salg af DSB's hovedkvarter i Sølvegade 40 indbringe skriver Berlingske. Og ifølge DSB kan salget ske om et år eller to. Det skulle måske give tid til at finde den rigtige brug af bygningerne, som ikke alene har en formidabel beliggenhed, men også er det mest det monumentale barokanlæg i København. Den tidligere kaserne fra 1700-tallet egner sig angiveligt ikke som moderne koncern-hovedkvarter, men den kan ganske sikkert bruges til noget spændende, udadvendt. Bygningsanlægget er opført 1763-1771 med Nicolas-Henri Jardin som arkitekt. Han var arkitekt på mange især kongelige byggerier, hvor de fleste i dag er enten revet ned eller ombygget.
Som tidligere kaserne er anlægget så robust, at den kan bruges til meget andet end kontorer. Desuden
forpligter placeringen midt mellem to af statens hovedmuseer, det kunstneriske og naturhistoriske, og Kongens Have med Rosenborg Slot.
Bygningen har hidtil været et dødt hjørne i den sammenhæng, og det er vigtigt at starte en debat i god tid, så ikke kun DSB bestemmer hvad huset skal bruges til. Hvad med et museum for 1700-tallets Danmark? Eller en monumental afdeling af Københavns Museum (eller Statens Forsvarshistoriske Museum) – med fokus på livet blandt de mange soldater som boede i byen da København var en fæstningsby?

Mindre trafik med betalingsring

2011-10-06T10:34:00.003Z

Der er betalingsringe fire steder i verden. Og der er en lang række fordele, fortæller Per Homann Jespersen til videnskab.dk. Han er lektor ved Institut for miljø, samfund og rumlig forandring, Roskilde Universitet og han forsker i trafikplanlægning og trafikpolitik. Betalingsringe findes i Stockholm, Oslo, London og Singapore, og de ringe, der ligner den kommende betalingsring i København mest, findes i Stockholm og London.
Af fordele nævner Per Homann Jespersen:
En betalingsring kan reducere trafikken. »I Stockholm er trafikken i byen reduceret med 18 procent, og i London er det den samme størrelsesorden – hvis ikke lidt mere. Det har betydet en hel del for trængslen i byerne. »Du kan køre igennem London i en nogenlunde konstant hastighed – og gennemsnitshastigheden er gået op. Det er godt for vareleveringsfirmaerne, der sparer meget tid. Og for busselskaberne, der kan komme hurtigere frem og levere en bedre service med færre busser.«
Men der er også ulemper:
»Det bliver selvfølgelig opfattet som en ulempe, at man skal betale for at køre inden for ringen. Og der kommer meget trafik i nogle villakvarterer uden for byen, hvor man ellers ikke vil have biler. Bilisterne finder nemlig ruter, så de undgår at køre ind i ringen,« fortæller Per Homann Jespersen.

En nyttehave på Amager

2011-10-06T09:40:00.002Z

Urban have i Ørestad. Men hvor er byen? Foto: By & Havn

Begrebet ’urban gardening’ er det nye hit i bylivet, skriver By & Havn. Det findes i New York City, Berlin, Amsterdam. Og nu også i Ørestad, hvor By & Havn roser sig selv at stille yderligere 75 ’urbane haver’ til rådighed for beboerne – ud over de 60 der har været der siden 2005.

Tidligere hed det de anlægger i Ørestad kolonihaver eller nyttehaver, og ’urban gardening’ er vist mere ideen om at udnytte altaner, mellemrum mellem husene, småpladser og andre urbane steder til at dyrke prydplanter og grøntsager. Som By & Havn også beskriver det. Men godt initiativ.

Bydyr med udbytte

2011-10-05T12:45:00.002Z

Honning Kongens Nytorv har sin særlige smag. Foto: Bybi

På den tidligere bryggerigrund Carlsberg står 12 bistader, hvor bierne i sommeren 2011 producerede honning til at fylde ca. 2.000 små og 250 store glas honning. Honningen blev tappet på glas på Sundholm, hvor tre biavlere arbejder i projektet Bybi arbejder. Og nu kan man købe honningen i Carlsbergs Visitors Centre, skriver carlsbergbyen.dk.

Oliver Maxwell er er direktør og initiativtager til Bybi-projektet, og han fortæller at honningen forskelligt alt efter hvor bierne har samlet den nektar der bliver til honning. »En bi kan flyve op til fem kilometer, men gør det kun, hvis det er nødvendigt. Normalt vil en bifamilie producere ca. 50 kg honning på en sæson, men fordi sommeren i år har været så kold og våd, og fordi vi kom lidt sent i gang, har vi i gennemsnit kun fået 38 kilo pr. familie,« fortæller Oliver Maxwell.

Bybi er et såkaldt socialøkonomisk projekt, som beskæftiger personer fra socialt udsatte grupper, og selve bybi-ideen har bredt sig i en række storbyer, bl.a. Paris, London og Chicago. Herhjemme er Bybi-projektet klar til at udvide sine aktiviteter til næste år og efterlyser personer og virksomheder, som har lyst til at få bistader placeret.

Trafikpolitisk markering fra ny regering

2011-10-03T08:33:00.001Z

Selvfølgelig kan en regering cykle. Foto: politiken.dk

De har godt nok kørt meget i bil til regeringsforhandlingerne på hotellet Crowne Plaza, politikerne. Kun de radikales partileder Margrethe Vestager cyklede, og det gjorde hun også på vej til dronningen mandag formiddag, da den nye regering skulle præsenteres. De andre radikale ministre cyklede også, dog ikke den nye udviklingsminister Christian Friis Bach som ankom i en ellert. (Skal den i øvrigt betale ved den kommende betalingsring?).

En velfungerende torvehal med eller uden pynt

2011-09-26T09:56:00.001Z

Torvehaller var tidligere rigt dekoreret, som her i Malaga. Foto: JG

Arkitekten Hans Peter Hagens har arbejdet i flere år på at få bygget Torvehallerne, Københavns nye markedsplads. Og ifølge politiken.dk har han også arbejdet hårdt på arkitektonisk at definere, hvad en torvehal skal kunne. I sin research har han været rundt til torvehaller i hele verden for at finde de bedste løsninger. Bl.a. skal der være et godt samspil mellem staderne inde og ude, hvad der bl.a. har medført at over 20 af de store ruder i hallerne kan hejses op når vejret tillader det. Hallerne er desuden inddelt i moduler a 50 kvadratmeter, som kan underopdeles, så den mindste stadeplads bliver på 12,5 kvadratmeter. Det er størrelser som angiveligt går igen overalt i verden, og det giver plads til mange små leverandører.

Historiske torvehaller er ofte dekoreret, men i København er stilen ’diskret hightech’ – ifølge Hans Peter Hagens for at understrege, at det er fødevarerne der er det centrale, og sammen med folkelivet skal det være udsmykningen.
Er man medlem af Politiken Plus kan man høre om Torvehallerne fra arkitektens egen mund. Det sker 26. oktober.

- biler + cykler = mere cykleparkering (skulle man tro)

2011-09-20T11:09:00.003Z

Gaderne var tømt for biler, så hvorfor ikke cykelparkering dér? Foto: JG

Der var masser af gadeplads under VM i landevejscykling. Derfor var der også mange flere cykler end normalt, og cyklisterne havde gaden stort set for sig selv. Men der var ikke mere cykelparkering af den grund, selvom det ellers havde været en mulighed for at afprøve alternative muligheder i stedet for at blokere for alle – som her ved Antonigade/Kristen Bernikows Gade.