Design København

Bybogstavleg

2014-01-27T16:24:00.001+00:00

NGSTSKRG, BRTSCH, KBNHVN, DNJPR er selvfølgelig ordene angstskrig, bratsch, København og Dnjepr. Og KBNHVN er også overskriften på en række københavnerplakater tegnet af grafisk designer Dorthe Mathiesen fra tegnestuefællesskabet ViSSEVASSE med tilhørende webshop. Hun har angiveligt fundet sin inspiration i bl.a. Københavns irrede huse, Miamis art déco, 1930’ernes plakatkunstnere og farvepaletten fra firmaet regnbueis (ja regnbue-is).

Med i serien er også to plakater fra FRKSBRG , Zoo-tårnet og denne kommunes rådhustårn, samt plakater for New York, London og Berlin skrevet fuldt ud i 1930’er typografi. Og det er næsten for meget nostalgi.

Skib som alternativ til tung lastvognstrafik

2013-12-19T14:32:00.001+00:00

Når jorden er fjernet, bliver der promenade. Foto: Realdania

»Projektet viser, at små skibe stadig har deres berettigelse i en tid, hvor udviklingen går mod færre og større havne. Her lægger vi til ved en midlertidig kaj direkte ved byggepladsen og læsser mange tusinde tons med store kraner. Kajen har vi i øvrigt selv været med til at designe til formålet. Alt i alt kombinerer projektmodellen høj pålidelighed og effektivitet med optimal bæredygtighed og attraktiv totaløkonomi.« Sådan fortæller Jens Madsen til bygtek.dk. Jens Madsen er partner i WaterWay Shipping, som skal fjerne 100.000 tons jord fra et nyt 3-tages parkeringsanlæg under Kvæsthusmolen.

»Skibet kan lægge til ved byggepladsen, og i en enkelt daglig last kan vi have 2100 tons jord. Det svarer til, at vi hver dag sparer København for 63 lastbiler, der kører frem og tilbage, siger siger Christian Foshammer, der leder byggeriet for hos NCC Construction.

Så tænk hvis f.eks. Metroselskabet havde flyttet byggepladsen i Nørrebroparken få hundrede meter til den tidligere godsbaneteminal ved Nørrebro Station. Så kunne der været sparet mange lastvognstog på det tætbefolkede Nørrebro.

Bycykler i Rom og Paris, men ikke i København

2012-10-31T18:56:00.002+00:00

Efter 17 år forsvinder bycyklen i København. Ole Wessung, der i sin tid tog initiativ til cyklen er skuffet. Københavner jo cyklernes by, så det forstår jeg ikke, siger han om Københavns Kommunes beslutning om ikke at støtte bycyklen længere, heller ikke den nye version, som kunne minde om de moderne, effektive bycykler, der findes i en række europæiske byer, bl.a. Rom og Paris.

Klimaregnestykke med grønt

2012-10-29T12:55:00.001+00:00

Grønt tag fra Ørestad med beplantning af sedum (stenurter ). Foto: Københavns Kommune

Med temaet ’Urban Grey To Urban Green’ blev der i september afholdt The 2012 World Green Roof Congress i København. Og Københavns Kommune fik en pris for de grønne tage ved Kalvebod Brygge. Efterhånden er der omkring 40 grønne tage med et et samlet areal på ca. 30.000 m². Og til har kommunen planlagt skal stige til 200.000 m².

Angiveligt er grønne tage er »en moderne og klimavenlig løsning, der giver borgerne grønne åndehuller, skaber flerfunktionalitet i byggeriet og bidrager effektivt til byens klimatilpasning,« som kommunen skriver i sin omtale af prisen. »De grønne tage sparer energi, fordi beplantningen isolerer bygningen bedre mod kulde og varme. Det resulterer i et lavere energiforbrug til opvarmning og afkøling - og dermed et mindre CO2-udslip.« Det helt store regnestykke er ikke lavet endnu, for som entreprenører og store byggefirmaer gør opmærksom på, så er grønne tage dyrere at anlægge og vedligeholde end konventionelle tage.

Nye initiativer i Utterslev Mose

2012-09-27T13:59:00.000+01:00

»Vil du gerne være med til at gøre Utterslev Mose til et endnu bedre sted for planter, dyr og mennesker, så meld dig ind i gruppen Mosevennerne, « skriver Brønshøj-Husum Lokaludvalg, som opfordrer alle til at melde sig. Det kan f.eks. ske på et opstartsmøde så mød op i mosen på Edderkoppelegepladsen ved Pilesvinget/Åkandevej onsdag 24. oktober kl. 17.00.

Og det er længe ventet! For så vidt jeg véd, er det kun lystfiskerne som gennem deres fisketegnsordning har et organiseret forhold til mosen. Og der er ideer nok, mener jeg, til nye initiativer, f.eks.:
Gangbroer gennem sivene (uha, hvad siger ornitologerne?).
Roning i kontrollerede områder (noget med fugle igen?)
Klatring i træer (hvad siger Center for Park og Natur?)

Byens tårne samlet set

2012-07-24T09:22:00.002+00:00

Er man nostalgisk københavner, må Københavns tårne som plakat være lige i øjet. Den er i A2-format, koster 350 kr. og kan købes fra fredag 27. juli i TOT Copenhagen. Sdr. Boulevard 100 Kld. tv. Åbningstider: Fredag 10.00-15.00.

Ny nødvendig cykelbro i København. Hvornår bygges tilsvarende fodgængerbro?

2012-04-02T11:23:00.001+00:00

Ny cykelbro forventes indviet i slutningen af 2012 eller begyndelsen af 2013. Illustration: Dissing+Weitling

En bro kun for cyklister skal slynge sig seks meter oppe i luften, ud over havnebassinet og ind mellem blokkene ved Kalvebod Brygge, skriver Magasinet KBH. Broen skal hedde ’Cykelslangen’ og den skal skabe en sammenhængende cykelrute fra Fisketorvet til Bryggebroen, som forbinder Vesterbro med Islands Brygge. ”Det er nemlig en rute brolagt med bøvl og trængsel, hvor de cyklende må slæbe deres jernheste op og ned af en trappe nord for shoppingcenteret. Dernæst skal de navigere ind og ud mellem slentrende fodgængere på en rute, der har flere skarpe hjørner og blinde vinkler.” som magasinet KBH skriver. ”Alt i alt en farlig cocktail, der har kostet flere sammenstød mellem fodgængere og cyklister, og som Cykelslangens arkitekt, Jesper B. Henriksen fra Dissing+Weitling, kalder ’et gevaldigt mareridt af cykler og fodgængere overalt’.

KBH skriver desuden: "Når den 235 meter lange Cykelslange slynger sig fra Kalvebod Brygge til Havneholmen, vil det i stedet blive muligt at hjule gnidningsfrit direkte fra Fisketorvets forplads til Bryggebroen. Seks meter over vandet og den kaotiske fodgængertrafik." Men ifølge færdselsloven skal man køre efter forholdene, og cyklister er de stærke trafikanter i forhold til fodgængere. Her fremstår det nærmest som om fodgængerne generer cyklisterne. Og man kunne også minde om, at ifølge kommunens fodgængerpolitik, skal gåkulturen i København udvikles, og der skal satses på et net af sammenhængende netværk af fodgængerruter. Så hvornår kommer der nødvendige fodgængerbroer, f.eks. over H.C. Andersens Boulevard og Tagensvej? (Og broerne må selvfølgelig også være for cyklister). Den eneste rene fodgængerbro i København er i øvrigt den unødvendige, men flotte bro over søen i Fælledparken.

Aarhus med stort mulitimediehus og fri å

2012-03-09T10:27:00.001+00:00

Illustration: urbanmediaspace.dk

Urban Mediaspace Aarhus er er navnet på et stort, kommunalt byggeri ved byens havn. Det skal bl.a. indeholde et nyt hovedbibliotek med vægt på multimedier. Samtidig vil den sidste del af Aarhus Å blive gravet fri efter næsten hundrede års skjul, og der bliver bygget et klimasikringsanlæg for de centrale bydele. Hovedbiblioteket er færdigt i 2014 og resten af anlægget i 2015.

I København var der også planer om et stort tænkt og nybygget hovedbibliotek. Det blev så til en ombygget møbelvarehus i Krystalgade, som med lidt opdateringer skal holde mange år endnu. Måske kunne man lade sig inspirere af Aarhus, hvad det angår. Og der er flere rørlagte åer i København, ligesom der har været en å tværs gennem middelalderbyen. De kommer til dels til at indgå i klimasikringen af København, men der bliver ikke et stort område som i Aarhus, selvom de fysiske muligheder er der.

Uden design ingen betalingsring

2012-02-23T09:43:00.001+00:00

En ’designtilgang’ kunne have løftet debatten om trængsel på de københavnske veje til en visionær debat om, hvordan vi skaber en hovedstad med mindre støj og forurening, mener Dansk Design Centers nye direktør, Nille Juul-Sørensen. Og generelt er der hårdt brug for de danske designforskeres viden, når man skal finde løsninger på samfundets store udfordringer. Det siger han i et interview i Mind Design, som udgives af Center for Designforskning.

»Politikerne begyndte at tale om en betalingsring og fik dermed straks folk til at tænke ‘mere skat’ og ‘de vil begrænse min mobilitet’,« forklarer Nille Juul-Sørensen. »I stedet kunne vi ved hjælp af en designtilgang have sat det lange lys på og spurgt københavnerne: Hvordan synes I, at jeres by skal være om 20 år? Det kunne have givet en visionær debat med luft under vingerne og interessante fremtidsscenarier for en hovedstad med mindre støj og forurening.« Dermed ville der være lagt op til en mere konstruktiv designproces, hvor ekspertviden inden for trafik, mobilitet, adfærdsforskning osv. kunne bringes i samspil med hinanden.

»Med sådan en designet løsning kan vi gøre det naturligt og accepteret at ændre adfærd, så vi alle sammen får en federe by at være i,« siger Nille Juul-Sørensen.

Skybrudsplan for København

2012-02-03T10:40:00.001+00:00

En række andre projekter mod oversvømmelse. Illustration: berlingske.dk

Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal siger til Berlingske. »Hvis vi valgte at udvide hele kloaknettet, skulle vi grave hele byen op. Det ville være meget, meget dyrt og meget besværligt«.

Men man er jo i gang med at grave hele byen op (eller en stor del af den) med ny metro, nye fjernvarmeledninger, ny Nørreport, nye parker, nye trafiksaneringer osv. Det må da være muligt at indarbejde nye regnvandsafløb i samme omgang.

Kommunen er i øvrigt i gang med en egentligt skybrudsplan, og man begynder i det små, f.eks.:.

Harrestrup Å skal have øget bassinkapacitet og bedre mulighed for at lede regnvandet væk i lokalområdet, dvs. langs Vigerslevparken, hvor åen ligger nedenunder i rør.
Der skal etableres et demonstrationsprojekt for klimatilpasning i Skt. Kjelds kvarter på Østerbro.
Der skal der der laves foranstaltninger, som reducerer risikoen for oversvømmelse på Østerbro og Lyngbyvej.
Der skal igangsættes en oplysningskampagne, så den enkelte grundejer kan være med til at reducere regnvandet, f.eks. ved at opsamle regnvand til brugsvand.

Metro til Nordhavn

2012-02-02T12:57:00.001+00:00

Transportministeriet er sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner blevet enige om at udvide den københavnske metro med en linje til den kommende bydel i Nordhavnen, skriver ingenioren.dk. Som også skriver, at passagergrundlaget ikke er umiddelbart imponerende. I 2030 vurderes færre end 11.000 nye passagerer at stige på et metrotog pr. døgn på de to nye stationer i Nordhavnen, fremgår det af den screeningrapport, som Transportministeriet samtidig offentliggør. (Rapporten hedder ’Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3’).

Den nye linje omfatter en tunnel fra Cityringens sporskiftekammer ved Øster Søgade til Nordhavn S-togs-station, og derfra videre til en højbanestation ved Orientkaj. I takt med byudviklingen kan metrolinjen forlænges ud i Nordhavn med nye højbanestationer.

Digitalt liv til dansefotos

2012-02-02T12:48:00.001+00:00

Foto: Helmer Lund Hansen

Billedarkivet på Københavns Museum gemmer tusindvis af historiske billeder taget af Helmer Lund Hansen. Han var pressefotograf og havde et helt særligt øje for dans og ungdomskultur. Det er Kulturarvstyrelsen som har givet penge til, at billederne bliver digitaliseret. Og de skal bl.a. bruges i en ny udstilling, som åbner på Københavns Museum i september 2012.

Helmer Lund-Hansen (1910-92) var fra 1931 til 1948 ansat på dagbladet Politiken og fra 1948 til 1956 på Billed Bladet. Kort tid efter krigen købte han et fly til, som han selvfølgelig også brugte til at fotografere fra. Han illustrerede også bøger, og sammen med forfatteren Hans Scherfig udgav han i 1947 bogen ’Danmark i lys og skygge’.

Nyt netværk om byens udvikling

2012-01-26T15:56:00.003+00:00

Hvordan København kan udvikle sig som en moderne metropol med udgangspunkt i nogle af de udfordringer, byen står over for? Det er udgangspunktet for dannelsen af et nyt netværk, som JJW Arkitekter inviterede til fredag 3. februar 2012. Spørgsmålet er ment som en åben invitation, »der skal medvirke til at skabe en nødvendig bevægelse. En bevægelse, der både skal kunne rumme inspirerende og perspektiverende dialoger, men som samtidig også skal være afsæt for konkrete eksperimenter og handlinger,« som arkitekterne skrev i deres invitation.

Til mødet var der inviteret et panel bestående af 4 fagfolk:

Jane Sandberg, Direktør i Arkitektforeningen, fortalte om ansvar og deltagelse i byen.
Malene Freudendal-Petersen, ph.d. og lektor på RUCog RUC, fortalte om mobilitet og adfærd i hverdagslivet – og især om betalingsringen.
Lykke Leonardsen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Park og Natur, fortalte om kommunens nye klimatilpasningsplan .
Jesper Pagh, ph.d. og redaktør på Arkitektens Forlag, fortalte om den demokratiske by.

Der var livlig debat om de forskellige emner. Men mødets erklærede formål, at det skulle være med til at skabe en nødvendig bevægelse, blev ikke umiddelbart opfyldt. Så ingen ny forening her!

Bro til oplevelser

2012-01-26T12:48:00.003+00:00

Illustration: MLRP arkitekter

Lørdag 28. januar mellem 10 og 12 bliver Fælledparkens nye bro over søen bragt på plads. Det bliver en 35 m lang stålbro med en overflade af såkaldt acetyleret fyrretræ, Accoya, samt rækværk i bøjet stangstål i en slags omvikling. Broen er tegnet af MLRP Arkitekter, som kalder den en 'wowen bridge, dvs. vævet. Den er sådan set ikke nødvendig, men den skal tilføje den delvist omdannede park et nyt skulpturelt og oplevelsesmæssigt element.
Accoya er fyrretræ behandlet med varm eddike og derefter tørret, og det er ifølge Københavns Kommune første gang i Danmark, der afprøves et angiveligt bæredygtigt alternativ til tropetræ.

Hvordan er der i Ørestad?

2012-01-20T13:09:00.000+00:00

Bogen ’Slipset’ udkommer tirsdag 24. januar ved en reception i Sejlhuset, Ørestad City – hvor forlaget bag bogen samtidig åbner en ny bogcafé, skriver By & Havn. Bogens ti bidrag er skrevet af beboere og andre, der færdes i Ørestad. Bidragene er udvalgt efter en konkurrence i efteråret 2011, og det hele er krydret med historier, små og store fakta og en masse billeder samlet af forlagets journalister.

Og hvorfor så titlen ’Slipset’? Fordi man i Ørestad ser tingene fra en flyvemaskine (med bebyggelserne VM Bjerget og 8-tallet). Og Ørestad ligner angiveligt et slips set oppefra (med meget god vilje).

Receptionen foregår mellem 16 og 19.

Måske nye tårne i København

2012-01-17T13:38:00.001+00:00

Sådan forestiller arkitekterne sig et ny Scala-byggeri. Illustration: ingenioren.dk

Fem sammenbyggede tårne, hvoraf det højeste er 57 meter er på vej til at blive opført på den såkaldte Scala-grund over for Tivoli i København, skriver ingenioren.dk. Det er arkitektfirmaet Lundgård og Tranberg som for ejendomsselskabet Norden har tegnet tårnene. Planen er at de skal bygges oven på en base, der indeholder en overdækket passage mellem tårnene. Oven på basen skal der anlægges en taghave med offentlig adgang. Bygningens fundament skal bestå af en 3-etages parkeringskælder med plads til 170 biler og 450 cykler. Kommunens tekniske forvaltning mener, at forslaget opfylder de fleste af kommunens krav til området, men man gør opmærksom på, at tårnforslaget skal testes for turbulens og andre vindproblemer.

Arkitekterne vil med tårnene forsøge at genskabe den sammenhæng der var i området, dengang området udgjorde Københavns Vestervold, skriver ingenioren.dk. Spor som i dag kun kan genfindes som svage spor i Tivoli og den såkaldte Vandværksgrund. Og tårnene skulle derfor skabe associationer til vagt- eller udsigtstårne på volden.

Park med brugerpræg

2012-01-09T21:02:00.001+00:00

En del københavnere har taget den nye, ikke indviede park til sig. Foto JG

Hvor lang tid tager det at bygge et hus? Et almindeligt parcelhus tager normalt 6 måneder. I den sydkinesiske by Changsha tog det lige knap 6 dage at bygge et hotel på 15 etager. Det blev så også samlet af færdigbyggede dele, og normalt går der flere måneder at bygge så stort et hus, dog ikke flere år.

Det er til gengæld tilfældet med parken Superkilen, som her knap 2 år efter de første anlægsarbejder langt fra er færdig, Kun den såkaldte Den Røde Plads er næsten klar. Og ser allerede slidt ud. Den farvede asfalt kan ikke klare få ugers cykeltrafik, og flere steder er malingen slidt af bænke, ligesom grafittimalerne forlængst har givet deres bidrag til udsmykningen. Og så er parken ikke indviet endnu!

Nørrebrogade i det ideelle liv

2012-01-09T10:11:00.000+00:00

Først blev der malet prikker, nu er strækningen helt rød, og det bliver heller ikke respekteret. Foto: JG

Nu er Nørrebrogades trafiksanering færdig. Og må den snart blive forbedret! For det er åbenlyst, at der er flere ulemper end fordele ved de valgte løsninger. Læssezoner er fx en fin ting, men de fleste varebiler holder altså halvt eller helt på cykelstien – er min erfaring som daglig cyklist. Så mere realistisk havde været læssezoner langs gaden, på en del af cykelstien. (Så tætbefærdet er den altså heller ikke på hele strækningen). Det havde også givet beboerne en mulighed for læsning. (Beboere får altså også varer, de flytter ud og ind og bruger taxi). De rigtig mange gennemkørende biler demonstrerer desuden det største problem ved Nørrebrogade-løsningen: Hvis for mange ikke respekterer regler og foranstaltninger (hvad jeg mener er tilfældet her) og myndighederne heller ikke håndhæver dem (det er vist åbenlyst), så er det demoraliserende.

Trafikplanen der forsvandt

2012-01-03T12:48:00.000+00:00

I februar 2006 vedtog Folketinget at Staten skulle lave en samlet trafikplan for hovedstadsområdet, skriver ingenioren.dk. Ideen var selvfølgelig at man kunne få overblik over trafikinvesteringerne, for det skete da Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokraterne og de Radikale vedtog at udbygge den eksisterende metro med Cityringen.

Men planen blev åbenbart aldrig til noget, og hverken Transportministeriet, der skulle have lavet planen, eller Københavns teknikbogmester og overborgmester kender til sagen.

Ny bog: Københavns udvikling til storby

2011-12-19T13:56:00.002+00:00

Tog og busser er det mest håndgribelige fælles i hovedstaden. Illustration: Trafikselskaberne

Velfærdsdrømme i Herlev, udbygning af Frederikssundfingeren, det forlængst nedlagte Hovedstadsrådet. Det er blot enkelte emner som tages op i antologien ’Hovedstadsmetropolen efter 1945’. Som udkom 13. december 2011.

Bogen beskriver hvordan storbylandskabet udvikledes sig omkring de historiske centrer i København og Frederiksberg, og de i alt 18 forfatterne er arkivarer og museumsinspektører i hovedstadsområdet. Bogen koster 300 kr. og kan bestilles hos Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, 4588 4383, lsp@ltk.dk

Kasser, rektangler, skarpe hjørner og kurver i Fælledparken

2011-12-19T09:48:00.000+00:00

Gammelt og nyt pavillonbyggeri. Illustration: CopenhagenX

»Fælledklubhuset er alt andet end symmetrisk. Ikke én af dets sider er ens, og firkantede former blandes frejdigt med organiske. Facaden er skarpskårent firkantet, siderne kurver på hver sin facon, og bagsiden er rektangulær med en skrående facade, ét firkantet hjørne og ét rundt.« Sådan skriver magasinet KBH om det nye klubhus i Fælledparken.

»Den hvide farve og de kurvede former vidner også om, at Fælledparken er tænkt ind i huset. Klubhusets ene side slår en kurve for at skabe behørig afstand til det lillebitte hvide nabohus, hvor parkens gartnere holder til, ligesom farven også er en reference til Fælledparkens historiske hvide pavilloner.« Står der videre. Og så citeres Thorsten Sephensen fra det ansvarlige arkitekttfirma, Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA) »Klubhuset er netop tænkt som ’en pavillon år 2011 med et moderne formsprog.’«.

SMK med inspiration fra Museum Mile

2011-12-14T12:51:00.004+00:00

Det nye haveanlæg afviger stærkt fra det tidligere anlæg i barokstil. Illustration: SMK

Statens Museum for Kunst (SMK) får et nyt haveanlæg foran hovedindgangen. Og det skal tegnes af arkitektfirmaerne Polyform og Karres en Brands i samarbejde med kunsthistoriker Svava Riesto, Oluf Jørgensen Ingeniører og Via Trafik. Sammen har de vundet den internationale konkurrence om fornyelse af det nuværende anlæg, som er anlagt i 1911. Det skal omdannes fra en stram, barokinspireret have til et mere ’blødt’ mødested med plads til arrangementer og udendørsservering.

I februar 2011 blev der afholdt en offentlig workshop, hvor alle kunne komme med idéer og konkrete forslag, hvoraf mange handlede om, at der skulle være bedre opholdsmuligheder, bedre adgang til Østre Anlæg bag museet, samt flere kulturelle arrangementer.

Et af kravene til det nye anlæg var også, at museet bliver knyttet tættere til det museerne selv kalder Parkmuseer, dvs. de museer der dels ligger i voldparkerne (Østervold og Nørrevold), dels tæt på. Ud over SMK er det Rosenborg Slot, Davids Samling, Statens Naturhistoriske Museum (som er ved at blive dannet), samt Den Hirschsprungske Samling. Og forbilledet er Museumsinsel i Berlin og Museum Mile i London og New York City. (Måske kunne man finde på et andet navn end Parkmuseer, de udstiller trods alt ikke parker, og ordet er hidtil brugt om frilufts/frilandsmuseer).

Dommerkomitéen roser især vinderforslaget for en angivelig bedre sammenhæng med Østre Anlæg. Det hedder blandt andet: »Forslaget integrerer forbilledligt Østre Anlægs rum med den nye museumshaves flydende øer af græs. Forslaget fanger den rumklang, der er i parken, uden at kopiere dens struktur i haven direkte«. Desuden kaldes det for et »relativt ydmygt forslag«, som får museumsbygningen (...) »til at stå med sin fulde autoritet«.

Polyforms vinderforslag vil sammen med de øvrige syv projektforslag være udstillet på museet frem til 15. januar 2012. Selve anlægget forventes indviet i 2013.

Nyt Rigshospital: Det bliver tæt!

2011-12-07T14:44:00.002+00:00

Det oprindelige Rigshospitalet.

Fra 2013 til 2017 skal der bygges et ny Rigshospital. Og det bliver tæt! I alt 76.000 m2 til en samlet pris på 1,85 mia. kr. Først bygges et nyt parkeringshus (fordi de nuværende parkeringsarealer inddrages), et nyt patienthotel og en ny administrationsbygning. Og fra 2014 de nye bygninger til det såkaldte HovedOrtoCentret og Neurocentret.
Nybyggeriet betyder også at de sidste rester af det oprindelige Rigshospitalet forsvinder, mens de åbne arealer langs Blegdamsvej bygges til.
Det første Rigshospital, der blev indviet på den tidligere Blegdamsfælled i 1910, var et helt andet åbent hospital, tegnet af Martin Borch. Det bestod af en række pompøse randbygninger i nybarok, mens sengeafsnittene lå som pavilloner i skønvirke omkring en grønnegård, ligesom den i Frederiks Hospital i Bredgade, det nuværende Designmuseum Danmark. Grønne områder og frisk luft anså man nemlig som en del af behandlingen. Knap 50 år senere vedtog Folketinget at ombygge hospitalskomplekset, og den byggeproces foregik fra 1960 til 1978. Det 16 etager høje centralkompleks – i dag med helikopter på taget – blev indviet i 1970. Arkitekterne var Jørgen Stærmose (der også tegnede Vollsmose-bydelen) og Kay Boeck-Hansen. Arkitekturen var modernisme i en den rå udgave, som har fået betegnelsen brutalisme.
Der er indtil videre udvalgt tre arkitektfirmaer til arbejde videre med planerne: Arkitema og Creo arkitekter, Århus Arkitekterne og Schmidt Hammer Lassen Architects.

Forbedre livet i storbyen

2011-12-07T12:12:00.001+00:00

Væksthus-projektet i East New York skal bl.a. give bedre madvaner. Foto: designNYC

De siger de har en mission hos desigNYC.org. Og det er at forbedre livet for newyorkerne gennem den styrke der ligger i design. DesigNYC skal ganske enkelt være den platform, »der viser værdien af design gennem handling. Vi sammenkæder medborger-orienterede designere med frivillige der yder en ekstraordinær indsats, så det tilsammen kan tjene almenvellet. Vi bruger ‘story-telling’ til at få opnå vores mål. Vores fokus er lokalt orienteret. Vores tilgang er tværfaglig. Vores proces sker sammen med deltagerne, og den er orienteret mod lokalsamfundet.« (Min oversættelse).

Oprindelig var det en gruppe ledende medarbejdere i New York City og staten New York, som i 2009 gik sammen for at vise, at design kunne skabe bedre lokalsamfund. Siden 2010 er samarbejdet blevet formaliseret med økonomisk støtte fra staten New York.

Sniksnak i København

2011-12-01T12:27:00.001+00:00

En bog til videre inspiration.

18. gang afholes der Pecha Kucha Night i København, denne gang med julestemning og glögg i Dansk Arkitektur Center (DAC) 7. December kl. 19-22.

Pecha Kucha er japansk for ‘sniksnak’ og går ud på, at et antal kreative deltagere præsenterer deres arbejde, idéer og visioner i 20 elementer, der vises i præcis 20 sekunder – i alt en præsentationstid på 6 minutter og 40 sekunder. Et element kan være et billede, et lydklip, et digt, en performance og lignende. Alt er tilladt, så længe man ikke overskrider de 20 sekunder. Den stramme form gør angiveligt præsentationerne skarpe og fastholder interessen hos tilhørerne. Blandt de 20 emener 7. December er ‘Katalyst humanisktisk værdiskabelse’, ‘Beklædningsdesign Underwerk’ og ‘Fragt en flygtning’

Den første Pecha Kucha Night blev afholdt i Tokyo i februar 2003 som et arrangement, hvor unge designere kunne mødes, netværke og vise deres arbejde offentligt. I dag afholdes der Pecha Kucha Nights i mere end 300 byer verden over, heriblandt altså København.