Det var d. 25. – 26. april – og satte gang i gode tanker, gav adgang til et fremragende netværk og leverede konkrete tip til nyttige tjenester. Læs min Storify om turen:

Det kan nu dokumenteres at en hård, uforsonlig debattone undergraver ikke bare kvaliteten af debatter på et site, men også andre læseres lyst til at gå ind i en debat.

Alle – selv de moderate – graver sig ned i skyttegrave ved angreb frem for at lytte, fordi de bliver ramt på følelser frem for intellekt.

Så moderation, moderation og justits skal der til for at redde et debatforum.

Som Dorte har læst på et communitys debatside om regler: “Spred lys, ikke lort” ( dagens citat ).

Tak til Dorte for at have henledt opmærksomheden på rapporten.

Det viser lovforslaget, der netop er sendt i høring – og det vidner om manglende forståelse for, hvad der bidrager til oplysning af danskerne på nettet.

Det gør podcasts og netradio især. Flere og flere af os lytter til udsendelser med debatter, historier og dybdeborende gennemgange af samfundsproblemer, fordi vi har smartphones, laptops, tablets og diverse digitale bokse a la AppleTV.
Det er information, der kan indtages på farten – mens man kører bil eller cykler – eller foretager sig noget andet. Jeg tror, at brugen af det vil stiger – og derfor er det kortsigtet ikke at åbne for støtte til netradioer a la fremragende og nybrydende Third Ear eller Den 2.Radio.

Der er kun eet at sige : om igen.

Læs 25 artikler gratis digitalt om måneden – og betalt herefter 44 kroner, hvis du vil have adgang.  Det falder godt i tråd med, hvad han fortalte mig og et par andre kommunikationsfolk for 10 måneder siden om planerne ( Læs min “Politikens opdragelses-projekt af netbrugerne: Hvornår spørger de dem ?”

Jeg synes umiddelbart prisen ser fin ud og med et fornuftigt antal gratis artikler. Som Lars Grarup allerede sagde maj 2012 handler det om at opdrage læserne til at indhold koster – ikke med det samme at finde den store indtægtskilde. For Politiken vil tiltaget givet måske 3 – 4 millioner kroner i indtægt om året.

Det kræver så også, at der bliver skåret ned på det letbenede indhold, som der – desværre – også er kommet mere af på Politiken. Jeg vil f.eks. ikke betale for at læse om nye BMI-grænser, nye fund af hestekødsburgere på danskernes foretrukne rejsedestinationer og SAS flår bonuskunder: øl og peanuts koster 305 kroner (Rigtige historier på forsiden af Politiken kl. 10:47).

Jyllands-Posten har været i gang nogle måneder med udmærket succes ( jf. dem selv ) – og Berlingske kommer snart med deres mur: primo april jf. Mediawatch “Berlingske klar til betalingsstart i april” .

Øjensynlig kommer konkurrencen – ud over pris: Berlingske ligger sig mellem JP og Politiken mht pris – også til at gå på, hvor meget brugerne får for deres penge.

Politiken lægger ikke mere indhold ud, som JP og Berlingske har valgt at gøre – for at sikre at brugerne føler, de får noget for deres betaling.

Jeg glæder mig til at se, hvad de kommer med – og sidder klar med Dankortet.

Dét er, hvad jeg og mine kolleger i Ingeniørforeningen, IDAs Team Digital Kommunikation og IT-afdelingen  i dag kunne blænde op for på ida.dk.

Vi har lanceret ida.dk i et design, som er fuldstændigt anderledes i layout og grid , end det design vi kom fra – og som IDA har haft siden maj 2008, hvor Advice Digital bragte ida.dk’s udtryk adskillige skridt frem med et lyst og let webdesign – men var bundet af Sharepoint 2007′s begrænsninger

• Det nye design er ligeledes let og elegant – og velegnet til brug af store flotte billeder. Samtidig har vi fuldstændigt fjernet den traditionelle venstrenavigation, som det hidtidige site baserede sig på. Designet er udviklet af e-Types og er det første eksempel på den nye Corporate Visual Identity (CVI), som firmaet har udviklet til IDA og som vil blive rullet ud i år. Den nye visuelle linje er designet ud fra, at det skal tage sig godt ud i digital kommunikation – og ida.dk er eksemplet . Holdet på e-Types med Mathias, Frederik og Marie har virkeligt formået at udfordre os i webdesignet – og tak for det.
  
• Responsivt design Et af vores hovedkrav til designet var, at det skulle være responsivt og velegnet til brug på mobile enheder. Derfor har IDA endelig fået en mobiludgave af ida.dk, som vi kan være bekendt som interesseorganisation for ingeniører og et design som passer til swipe-funktionen på smartphones og tablets.
  
• Et fleksibelt cms Drupal skal man holde tungen lige i munden med – har vi erfaret – fordi det er et framework, der kan konfigureres på såmange måder. Men for udviklingsredaktøren, udvikleren og den digitale kommunikatøren, der ønsker at kunne skræddersy sit site, er det et superbt cms.Ida.dk bygger på en Drupal 7 installation, som vores leverandør Reload har formået at få på benene på blot fem måneder, hvilket i sig selv er imponerende – og uden at stryge IDA med hårene. Processen har været agil og baseret på SCRUM-metoden  - og jeg er fuld af beundring for holdet på Suomisvej; Thomas, Kasper, Troels, Martin, Mads og Rikke samt selvfølgelig Rasmus . Dem kan jeg godt anbefale

Arbejdet begynder for alvor nu
Arbejdet med et nyt site har stået på i to år – og vi er langt fra færdige. Det er et site, som ikke er afslutningen på en projekt, men begyndelsen.

Det er – som jeg skrev ovenfor – ikke et fuldt færdigt site, men et site der over de næste måneder vil blive testet, tilrettet og raffineret i hjørnerne baseret på vores erfaringer.

Vi skal nu for alvor til at lære, hvad Drupal kan – og hvad en taksonomibaseret informationsarkitektur kræver af organisationen og vores indhold. Det gælder os i Digital Kommunikation – og det gælder hele organisationen i IDA. Det bliver hårdt  -og frustrerende til tider – men også  sjovt. Det er jeg ret sikker på.

Men kig forbi ida.dk snus rundt på sitet – og falder du over en graverende fejl på ida.dk, så tøv ikke med at tage et screendump og kopiere link til siden – og send til bugs@ida.dk .

Jeg vil senere bestræbe mig på at fortælle om erfaringer med Drupal og tiden efter et redesign med platformskifte.

Mediestøtte-aftalen: En retning mod fremtiden eller for få skridt?
Aftalen  mellem regeringen og Enhedslisten om mediestøtten for 2014 – 2017 har siden indgåelsen fredag eftermiddag fået en del ord med på vejen – især for sin omrokering af 400 mill. kr. i støtte til distribution over til støtte til produktion i stedet.
Det giver umiddelbart med ét penge til netmedier som Avisen.dk , Altinget.dk og Ugebrevet A4  samt online-magasinet Zetland .
Der er glæde hos bl.a. Avisen.dk og Zetland samt Foreningen for Digitale Interaktive Medier ( FDIM ), der kalder forliget “en aftale, der passer til nutidens medieforbrug”.

Andre var mere forebeholdne, blandet onlinejournalist Ernst Poulsen, der tweetede sine kommentarer og kom i dialog med een af politikerne bag mediestøtteaftalen, Linda Kristiansen fra de radikale  .

Journalisten.dk  har en omfattende dækning af mediestøtteaftalen hvilket også gælder på Mediawatch .

Showdown mellem Google og fransk presse
Inden for den næste ni dage skal Google og den franske presse nå til en aftale, der skal bilægge en strid om Googles indeksering af indhold i og dybe links til mediernes artikler.
Den franske presse kræver 520 millioner kroner ( 70 millioner euro) hvert år i fem år som kompensation fra Google for netgigantens udnyttelse af pressens indhold.
Parterne har forhandlet intenst i tre måneder. Hvis ikke de bliver enige inden 1. februar, vil den franske regering gennemtvinge en lov, der løser striden.

The Monday Note  fremlægger sagens aspekter og argumenterer for , hvorfor et regeringsindgreb vil være til skade for både Google og fransk presse

Undersøgelse af forretningsmodeller for medie-startups i USA og EU
Det anerkendte Nieman Labs, der forsker i journalistik, har offentligtgjort en undersøgelse af forretningsmodellerne for 69 iværksættervirksomheder inden for online nyheder i USA, Japan, Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Finland.

Undersøgelse er foretaget over en periode på et år med fokus på, hvordan de 69 startups søger at skabe en bæredygtig forretningsmodel.

Konklusionen er, at mange af dem stadig satser på onlineannoncer, som en af de væsentligste hjørnesten – og at kun få af de 69 medie-iværksættere er kommet med bud på helt nye modeller for at tjene penge.

Den magiske model, der med ét viser vejen, finder læseren altså ikke, advarer forskerne.
De konkluderer desuden, at hyper-lokale medier og niche-udgivelser har bedst chance for succes.

Pressemeddelelsen om rapporten
Selve rapporten “Chasing Sustainability on the Net 2012″ 

Oversigt over fotostørrelser på sociale medier
“Ahh – hvad er nu den bedste billedstørrelser til Twitter-profilsiden eller G+”. Det har René Clausen Nielsen tit tænkt på – og det samme har jeg gjort i et travlt øjeblik. Derfor blev jeg glad, da han delte en infografik fra Cool Infographics, der giver det manglende overblik.

Aftalen kan læses på Kulturministeriets hjemmeside men hovedpunkterne er især, at 400 millioner kroner fremover ikke skal uddeles som distributionsstøtte, men som støtte ud fra antal redaktionelle medarbejdere.

Det vil sige, at støtten ikke længere kun gives til papiraviser, der har udgift til at få bragt aviser ud til abonnenternes postkasse, men fremover kan komme alle medieplatforme til gavn – herunder internetmedier som Altinget.dk, Avisen.dk og Zetland.dk, der indtil nu ikke har kunne få støttekroner.

Desuden vil internetmedier – med mere end tre personer på redaktionen  - kunne opnå støtte fra en supplementspulje til kommercielle netmedier.

Der er selvfølgelig blevet kommenteret meget på aftalen, der blev indgået fredag eftermiddag – bl.a. på de sociale medier såvel som de traditionelle.Se oversigt i bunden af denne artikel.

Fra flere traditionelle medier har der været beklagelser, selvom støtte for de fleste kun vel medføre små ændringer, på nær MetroXpress, Sjællandske Medier og Ingeniøren (min gamle arbejdsplads ), der står til at miste betydelige beløb.

Der har også været beklagelser fra folk , der mener, at aftalen ikke er vidtgående nok. Når alt kommer til alt, er de 400 millioner kroner og penge til innovationspuljen for netmedier, kun en lille del (  ca. fem pct. ) af den samlede mediestøtte herhjemme  - og stadig er det kun peanuts, der går til rene digitale medier som bl.a. de tre ovennævnte; Altinget, Avisen og Zetland.

Nej. Det er ikke en revolution, som vi fra min gamle netforening DONA ønskede, da vi stod bag et arrangement om mediestøtte i september 2010.

Det er et overgangsforlig – et smalt forlig, da oppositionen stod af i protest mod bl.a. lønsumsafgift – men det peger i den rigtige retning.

Det viser, at folketingets partier godt kan se, at fremtiden er digital – og at penge ikke automatisk gives til forældede distributionsmetoder, men skal flyttes mod journalistiske muskler – hjertet i et medie.

De jubler på de tre netmedier – og jeg smiler med, fordi den platformsuafhængige støtte nu tager form.

Det er godt. Det peger fremad mod en grundlæggende ændring – og som en klog mand en gang har sagt: Alle store rejser starter med, at man tager det første skridt.

Det vælger jeg at glæde mig over.

Sneblindhed.

Det kommer jeg tit til at tænke på, når jeg af andre kommunikatører bliver bedt om at fortælle om , hvordan man kommunikerer

via “de dersens sociale medier” , der er etableret her , der og alle vegne – og bare bliver ved med at knopskyde. Det er som sagt oftest andre kommunikationsuddannede med flere års erfaring, der spørger.

Men når de skal til at bruge sociale medier i kommunikation , bliver de slagen med en slags sneblindhed. Der er så mange social kommunikationskanaler, at de mister orienteringen.

Her er det godt at kunne anbefale dem Trine Nebels bog “Dit omdømme på sociale medier”. Det er en nyttig bog for de, der er nybegyndere udi digital kommunikation via sociale medier og som har brug for et par snebriller, der skærmer dem mod sneblindheden.

Både i forhold med hvilke værktøjer de skal agere, og hvordan de skal agere.

Trine Nebel er selvstændig rådgiver og kommunikationskonsulent med speciale i omdømme og retorik samt taleskrivning. Det mærker man tydeligt bogen igennem, velskrevet og ligetil som den er.

Pædagogisk gennemgang
Trine Nebel går pædagogisk til værks – bl.a. med en gennemgang af de alle forskellige kanaler og værktøjer, som den professionelle kommunikatør kan betjene sig af og bør kende til for at kunne vurdere dem ud fra deres styrker og svagheder: Facebook, LinkedIn, Twitter, blogs, Pinterest, YouTube, Google+

Heldigvis – noterer jeg som blogaficinado – giver hun blogmediet en ekstra grundig gennemgang med fokus på, hvad en blog kan gøre for en person eller organisation; skabelse af egen platform og kontrol med aflevering af budskabet. Hun glemmer selvfølgelig ikke faldgruberne: det tager tid at opbygge et forhold til læserne, og bloggen skal vedligeholdes. Rart at se at mediet ikke dømmes ud – bare fordi at blogs har været på banen i 15 år nu.

Læseren blive

r også introduceret til tjenester, som gør det muligt at overvåge, hvad andre siger om dig eller din virksomhed på nettet samt værktøjer til at engagere din målgruppe: e-bøger, nyhedsbreve.

Det sker med kort og koncise beskrivelser af de enkelte værktøjer – og hvordan de bør bruges.

Det er en af styrkerne ved “Dit omdømme på sociale medier”. En overskuelig introduktion til hvad du har at arbejde med , når du står overfor bestemte udfordringer. Og hun kommer hele vejen rundt: lige fra snakken om, hvordan du skaber den virale video til virkemidlerne i den præsentation, der gør, at du bliver husket.

Du kan lade bogen stå i din reol og vende tilbage til den senere – og slå op under fx “Find dine sociale nøglepersoner” og så læse om, hvordan du finder de rette personer inden for din virksomheds branche , som du skal i dialog med. Altså, en opslagsbog for læseren.

Den pædagogiske tilgang bliver understreget af, at hvert kapitel bliver afsluttet med en opsummering af kapitlets hovedpointer stillet op i punktform som udsagn eller spørgsmål, hvilket fungerer rigtigt godt som en tjekliste til læseren.

Hvad er det, som du kan tilbyde modtageren af merværdi – som hun ikke kan få andre steder, – og er du bevidst om, hvad det kræver af din organisation at åbne for dialog, såsom at lytte til og svare på kritik.Den største styrke ved “Dit omdømme på sociale medier” er imidlertid, at Trine Nebel fra starten punker læseren for at stille de rette spørgsmål til sig selv: hvorfor vil du kommunikere via de sociale medier?

Det er jo af de spørgsmål – hvor banalt det end kan være – som oftest er sværest at stille sig selv – eller sin direktion – når organisationens budskaber skal deles via sociale medier . Alle vil gerne være der: have en Facebookside, en Pinterest-konto eller en Twitterkonto.

Hvorfor ?

“Fordi det har de andre” – og så er den debat mange gange lukket.

Heldigvis ikke i Trine Nebels optik. Hun holder fast ved – bogen igennem – at sætte indsatsen på sociale medier op mod, at du husker stille spørgsmålet løbende, så du ikke bevidstløst løber afsted og spilder kundernes tid. Sociale medier er ikke en mirakelkur, understreger hun.

Derfor kan en succesfuld brug af bogen sagens være, at du foretager kommunikative fravalg og eksempelvis dropper Facebook for kun at fokusere på blogs og en aktiv Twitterkonto.

Succeskriteriet for forfatteren er ikke, at vi som kommunikatører skal have os selv eller vores organisation ud på alle platforme – kun dér hvor vi har noget at fortælle, som hjælper modtageren helt konkret.

Følger alle organisationer og virksomheder dét råd, så er meget vundet.

Mit råd er: anskaf dig bog , hvis du er ny udi digital kommunikation på sociale medier eller har kolleger, der skal introduceres til det. I bliver godt hjulpet igang af Trine Nebels fine lille bog.

Skal de koncentrere sig om at levere nyheder til læserne – som hovedproduktet – eller skal de rettere fokusere på, at det som læserne især er på udkig efter er et forum af ligesindede, hvor debatterne kan flyde ubesværet?

Ernst påpeger, at medierne muligvis tror, at de – hver især  - er unikke med deres nyheder, men det oplever læserne ikke. De kan konstatere, at nyhederne i den ene avis, er de samme som i den anden.

Diversiteten ligger i læser-fællesskabet for den enkelte medier – Version2 og Computerworld har hver især en dedikeret kreds af it-vidende læsere, som lystigt diskuterer it-emner, mens medier og kommunikation bliver diskuteret hos Kommunikationsforum og Mediawatch.

Den kontakt er penge værd – og det tror jeg, at Ernst har ret i. Kontakten er noget værdi, fordi medierne er et rum, hvor læserne konverterer sig til deltagere i en debat og skabelsen af nyheder på de enkelte sites.

Nyheder kan du – groft sagt – få alle steder, men adgangsbillet til de rigtige folk og rigtige debatter kan det vertikale site levere. Og måske tjene penge på.

Engagementet og ændringen af læsere fra brugere til deltagere er i øvrigt en tanke som Ernst og jeg for år tilbage diskuterede og vendte med mediefolk på en konference i Aarhus “Knock Knock”  - og som jeg skrev lidt om den gang. Det var i ærgerelse over, at al tale handlede om brugere ( og især antal ) frem for fokus på, hvor engagerede brugerne var i mediets historie, som deltagere i skabelsen af nyhederne.

Ideen var især Ernsts fortjeneste – og det er det grundlag, som han klogt videreudbygger i sit blogindlæg, som du bliver klogere af.

Spændende om chefer fra store mediesites herhjemme vil gå i debat med Ernst?

Problemet er, at sådan en kravspec ikke nødvendigvis fanger alt, hvad systemet skal kunne levere. Ligeledes tager en 140 siders kravspec ikke tager højde for, at man undervejs i projektet bliver klogere på dels systemet og dels egne prioriteringer.

Jeg sidder nu i et stort webprojekt, hvor jeg for første gang prøver at arbejde med agil projektudvikling. Her er kravspec med tekniske specifikationer erstattet af brugerhistorier, der beskriver, hvad brugeren gør og forventer at få ud af sine handlinger fx “Redaktøreren ønsker at kunne uploade et billede og sætte det ind på siden, så det står pænt”.

Softwareudviklingen bliver desuden opdelt i en række to-ugers forløb, hvor udviklerne implementerer en del af systemet – og demonstrerer det live for projektlederen, før de tager fat på den næste del i et nyt to-ugers forløb.

Min kollega , Lone Højlund Pedersen, har rundsendt denne video på 35 minutter  i organisationen – og den forklarer præcist, hvad Agile Project Management er .

Jeg vil i senere blogposts beskæftige mig mere med denne form for projektledelse og dens fordele.