Tilskuddet er ikke åbent for ansøgninger endnu, men ambitionerne er tydelige: regeringen vil have alle boliger væk fra olie og gas til opvarmning senest i 2035.

Samira Nawa skal levere

Ansvaret for at omsætte løftet til virkelighed ligger hos den nye klima-, energi- og forsyningsminister. Det er Radikale Venstres Samira Nawa, der tiltrådte som ny minister den 3. juni 2026 og overtog den fra Lars Aagaard. Hun fik også plads i regeringens koordinationsudvalg og økonomiudvalg — et signal om, at klimaområdet vægtes tungt i den nye regering.

Det ved vi om et kommende strakstilskud

Ifølge regeringsgrundlaget skal strakstilskuddet accelerere udfasningen af gas- og oliefyr og tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort med eksisterende tilskudsordninger, som eksempelsvis varmepumpepuljen.

Regeringen er konkret i sin formulering. I grundlaget står der direkte:

“Accelerere udfasningen af gas- og oliefyr med et strakstilskud baseret på eksisterende instrumenter, der afløses af et nyt tilskudssystem. Det skal særligt målrettes husstande med lave ejendomsværdier eller andre situationer, hvor det f.eks. på grund af en lav indkomst er svært at finansiere omstillingen.”

Kilde: Det politiske grundlag for firkløverregeringen, juni 2026, kapitel 7: Grøn, billig og sikker energi

Det rummer to løfter i ét. Først et hurtigt, midlertidigt tilskud der kan søges relativt snart — og bagefter en mere permanent ordning, der skal tage over. Den sociale profil er samtidig mere eksplicit end i de hidtidige ordninger: det er ikke kun et generelt tilskud, men én der er designet til at nå dem, der hidtil er faldet igennem.

Grundlaget nævner desuden, at støtte til energieffektivitet med fordel kan inddrages i omstillingen – så det ikke kun handler om at skifte selve fyringsanlægget, men om en samlet opgradering af boligens energiforbrug. Og så er der en forpligtelse til at følge op på de kommunale varmeplaner, så boligejere ikke længere er i tvivl om, hvad der gælder for netop deres adresse: skal der satses på fjernvarme, eller er varmepumpe vejen frem? Den uklarhed har forsinket mange beslutninger, og regeringen vil have den ryddet af vejen.

En vigtig detalje er, at tilskuddet særligt er målrettet husstande med lave ejendomsværdier eller lav indkomst – dem, for hvem det i dag kan være svært at finansiere skiftet, selv når viljen er der. Det er en anden tilgang end hvad de hidtidige ordninger har haft.

Grundlaget nævner desuden, at støtte til energieffektivitet med fordel kan inddrages i omstillingen, så det ikke kun handler om at skifte selve fyringsanlægget, men om en samlet opgradering af boligens energiforbrug. Og så er der en forpligtelse til at følge op på de kommunale varmeplaner, så boligejere ikke længere er i tvivl om, hvad der gælder for netop deres adresse: Skal der satses på fjernvarme, eller er varmepumpen vejen frem? Den uklarhed har forsinket mange beslutninger, og regeringen vil have uklarheder som disse ryddet af vejen.

Varmepumpefradrag ser ud til at være skrinlagt

Den tidligere SVM-regering arbejdede på at omdanne tilskuddet til varmepumper til et egentligt skattefradrag fra 2027 — et projekt som daværende minister Lars Aagaard stod i spidsen for. Det nævnes ikke med ét ord i firkløverregeringens grundlag, og med regeringsskiftet ser det ud til, at idéen er lagt på hylden. I stedet satses der på strakstilskuddet som det nye instrument.

Beløb, åbningsdato og præcise krav er endnu ikke meldt ud. Energistyrelsen forventes at annoncere detaljerne i løbet af 2026. Vi opdaterer på Energihjem.dk, så snart der er nyt.

Artiklen Strakstilskud til varmepumpe kan være på trapperne er fra Energihjem.dk.

“Vi sætter midler af til klimatilpasning, til mere vedvarende energi på land og til at gøre det lettere og billigere at skifte til varmepumpe,” – regeringens finanslovsudspil.

Ét af de forslag vedrører varmepumper. Mere konkret vil regeringen afsætte 185 millioner kroner årligt i tre år fra 2027 for at hjælpe danske husstande med at udskifte deres gasfyr med varmepumper.

Udrulningen af fjernvarme har i mange områder været forsinket – og langt dyrere for boligejerne. Det har medvirket til at flere har beholdt deres ellers uønskede gasfyr. Samtidig har usikkerheden omkring økonomisk støtte til varmepumper ligeledes medvirket til, at salget af varmepumper er faldet. Det ønsker regeringen at gøre op med.

Foruden at afsætte mere end 500 millioner kroner til varmepumper, lægger regeringen op til, at tilskuddet ændres en varmepumpefradragsordning i stedet. Det kunne klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) afsløre på LinkedIn i torsdags, d. 28. august.

Flere solceller på tagene

Regeringen lægger samtidig op til at fjerne krav, der hæmmer kommunernes muligheder for at fremme grøn energi med solceller.

Mere konkret vil regeringen fjerne to krav; det om at kommunale og regionale solceller skal udskilles i et særskilt selskab og det om at de skal indberette løbende besparelser på el og tariffer. At afskaffe reglerne vil gøre det langt nemmere for kommunerne at få opsat solceller på offentlige bygninger.

Henrik Frandsen, klima- og energiordfører for Moderaterne, kalder det et vigtigt skridt i kampen for mere vedvarende energi på land. Han udtaler:

“Det er meget vigtigt, vi får fremmet udbygningen af den vedvarende energi på land. Der har været nogle forhindringer for, hvordan man f.eks. kunne udbygge det på kommunale tage, hvor der er kæmpe potentiale. Det er de forhindringer, vi fjerner nu”

Artiklen Regeringen lægger op til et varmepumpefradrag er fra Energihjem.dk.

En reducering af elafgiften vil kunne mærkes markant på elregningen. DR Nyheder rapporterer, at regeringens beregninger viser, at en typisk lønmodtagerfamilie i et parcelhus vil spare omkring 4000 kroner om året, mens der for et typisk pensionistpar vil være omkring 2.700 kroner at spare. 

Regeringens egne beregninger anslår, at afgifts-reduceringen vil koste statskassen 7,1 milliarder kroner i 2026 og 7 milliarder kroner året efter. Pengene findes i det økonomiske råderum. 

Flere partier er åbne for, at reduceringen af elafgiften gøres permanent. Regeringen præsenterer sit fulde finanslovsforslag senest den 31. august.

Et skridt i retning af flere grønne valg, mener flere

Flere brancheorganisationer roser regeringens forslag. Både Dansk Industri, Green Power Denmark og TEKNIQ finder regeringens forslag værende en positiv udmelding – og til fordel for både de danske forbrugere og den grønne omstilling. 

Forslaget sender et signal om, at den grønne omstilling skal være tilgængelig og attraktiv for alle borgere – for en reducering af el-afgiften skaber økonomisk rum for husstande og mindre virksomheder til at investere i elektrificering og grøn teknologi. 

Hos Dansk Industri udtaler vicedirektør Troels Ranis i en pressemeddelelse:

“Det skal selvfølgelig økonomisk kunne betale sig at omlægge energiforbruget til grøn strøm. Regeringens lempelse af el-afgiften vil spare penge for de danske husholdninger, og det vil hjælpe både dem og de ikke-momsregistrerede virksomheder til at omlægge deres energiforbrug i retning af el. Begge dele vil hjælpe til at sikre udbygningen med grøn strøm”. 

En mindre elafgift vil betyde flere penge mellem hænderne og incitament til at vælge el frem for olie, gas og benzin. 

Med reduceringen af elafgiften fjernes en barriere, der hidtil har holdt elektrificeringen tilbage, lyder det hos TEKNIQ. For en mindre elafgift vil betyde flere penge mellem hænderne og et incitament til at vælge el frem for olie, gas og benzin. Samtidig fremmer det udviklingen mod, at den enkelte forbruger producerer og bruger sin egen strøm.

I perioder med samfundsmæssig usikkerhed er det væsentligt at opretholde økonomisk stabilitet gennem politiske tiltag. En reduktion af elafgiften understreger, at den grønne omstilling skal være bredt tilgængelig. Det bidrager til at gøre det mere attraktivt for borgere at vælge elektricitetsbaserede løsninger fremfor fossile brændstoffer, samt at investere i teknologier som varmepumper og solceller,” udtaler Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ i en pressemeddelelse og tilføjer yderligere: 

“Det er jo mærkeligt, at en familie med en varmepumpe og et forbrug på under 4.000 kwt straffes med høje afgifter. Derfor kommer det her til at skubbe rigtig meget på et marked for intelligente hjem med solceller, batterier og varmepumper.” 

Skepsis fra andre 

Det er dog ikke alle, der tror på, at regeringens lovforslag vil rykke meget ved den grønne omstilling. Til DR Nyheder peger den grønne tænketank CONCITO på, at effekten kan være begrænset, fordi der kun er tale om en toårig reducering af afgiften. Torsten Hasforth, cheføkonom hos CONCITO, forklarer, at et tiltag, der reducerer afgiften i kun to år, vil gøre meget lidt for forbrugere, der vil købe en varmepumpe eller elbil til mange flere års brug. 

Brian Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, mener heller ikke, at det vil betyde det store for den grønne omstilling. Til DR Nyheder udtaler han, at der er “ andre og større økonomiske gulerødder, der lokker danskerne til at skrotte oliefyret og skifte benzinbilen ud med elbil” og tilføjer, at han ikke tror på, at det vil betyde at forbrugerne kommer til at købe flere varmepumper eller elbiler. 

Artiklen Regeringen vil reducere elafgiften til et minimum: Så meget sparer du er fra Energihjem.dk.

Elafgiften i Danmark er uhensigtsmæssigt indrettet. Sådan lyder det fra den grønne tænketank CONCITO, der derfor bakker op om indførelsen af en såkaldt seriel måleordning, hvor elforbruget til elvarme og elbil måles separat. Det vil give forbrugerne en mere retfærdig elafgift, der direkte afspejler deres grønne forbrug – og skabe bedre incitamenter til at investere i bæredygtige løsninger. 

Ifølge CONCITO er der særligt to årsager til, at der er behov for en omstrukturering af elafgiften. Første årsag er at husstande med solceller og elbiler mister retten til refusion på afgiften af strøm til deres elbiler med nuværende elafgiftsordning. Anden årsag er de fordelingsmæssige problemer ved den nuværende elvarmeordning.

Skæv elafgift rammer grønne husstande

Ifølge CONCITO betaler mange husstande med solceller og elbil i dag en urimelig høj elafgift.

Selvom husstande ikke skal betale elafgift af den strøm, de selv producerer via solceller, så er solcelleanlæg stadig en stor investering, som typisk først betaler sig hjem efter cirka 10 år. Samtidig skal husstande med solceller betale 62 øre i afgift pr. kWh for at oplade elbilen, mens man kun betaler 0,4 øre pr. kWh, når man har en ladeordning. For en elbil med et gennemsnitligt forbrug på 2.700 kWh om året, svarer dette til en ekstra udgift på omkring 1.700 kr. Og det bidrager til, at mange vælger solceller fra.

Husstande med solceller og elbiler mister retten til refusion

Som elafgiften er indrettet i dag, mister husstande med solceller og elbiler retten til refusion på afgiften af strøm til deres elbiler.

Det skyldes, at den nuværende elafgiftsordning kræver, at ladestanderen lejes gennem en ladeoperatør. Her aflæser ladeoperatøren ladestanderens elforbrug og indberetter forbruget, så der kan gives korrekt refusion. Når det gøres på denne måde kan Skatteministeriet dog ikke se, hvor meget af strømmen der kommer fra egne solceller, og hvor meget der er købt på elnettet og dermed er afgiftspligtigt. Det betyder, at solcelleejerne mister retten til refusionen af elafgiften på strøm til elbilen, da de ellers risikerer at få refusion for en elafgift, som de ikke har betalt.

Også Forbrugerrådet kritiserer den nuværende refusionsordning for at være både kompliceret og uigennemsigtig for forbrugerne.

Fordelingsmæssige problemer i den nuværende elvarmeordning

På grund af den nuværende elvarmeordning betaler husstande med elvarme en lavere afgiftssats på 0,7 øre pr. kWh for det strømforbrug, de køber fra elmarkedet, som overstiger 4.000 kWh årligt. Det betyder, at husstande med elvarme automatisk får rabat på det samlede elforbrug over denne grænse – uanset hvor stort deres faktiske elvarmeforbrug er.

I modsætning til refusionsordningen for husstande med elbiler – hvor man først betaler den fulde elafgift og bagefter får en del refunderet – betaler husstande med elvarme en lavere afgiftssats direkte fra starten på det elforbrug, der overstiger den nævnte grænse.

Selvom elvarmeordningen gør det nemt for husstande med elvarme at få rabat på elafgiften, har den en ulempe for dem, der har solceller. Rabatten gives nemlig kun på den strøm, som husstanden køber fra elnettet, og som måles gennem hovedelmåleren. Hvis man selv producerer strøm med solceller, går den strøm uden om måleren, og tæller derfor ikke med i det samlede forbrug, der giver adgang til afgiftsrabat. Det betyder i praksis, at en større del af strømmen, man bruger til f.eks. varmepumpen, pålægges fuld elafgift – selvom den bliver brugt til elvarme.

Separat måling skal gøre elafgiften grønnere og mere retfærdig

CONCITO anbefaler, at der indføres en seriel målerordning, hvor elforbruget til elvarme og elbil måles separat ved hjælp af ekstra elmålere, såkaldte bimålere. Ifølge CONCITO vil dette sikre, at forbrugerne alene betaler elafgift for den strøm, der faktisk anvendes til elvarme og opladning af elbil – og ikke for hele husstandens samlede elforbrug.

Tænketanken peger desuden på, at den strøm, husstanden selv producerer via solceller, bør fordeles på de forskellige typer forbrug, så solcelleejere ikke mister adgangen til rabat, blot fordi egenproduktionen ikke registreres på hovedmåleren.

Ifølge CONCITO vil denne løsning skabe et mere retfærdigt og præcist elafgiftssystem ved at fjerne de nuværende udfordringer med korrekt fordeling af elforbruget. Endvidere vurderes behovet for den eksisterende refusionsordning at blive elimineret, da forbruget kan måles direkte og rapporteres til både skattemyndigheder og elhandelsselskaber.

Selvom implementeringen kræver installation af bimålere i mange hjem og ved ladestandere, vurderer CONCITO, at denne ordning er den mest fremtidssikrede løsning, da flere husstande forventes at anvende både elvarme og elbil i takt med den grønne omstilling.

Alternativ løsning: Udvid den nuværende elvarmeordning

En anden løsning, der er i spil, er en udvidelse af den nuværende elvarmeordning.

Ved at indføre de samme afgiftsregler for husstande med elbiler, som gælder for husstande med elvarme, vil man kunne løse problemerne med refusionsordningen for opladning af elbiler. Udvidelsen af elvarmeordningen ville gøre ladeaftaler (som der i dag er krav om for at få elafgiftsrefusion) unødvendige –  og husstande vil derfor ikke miste deres ret til refusion på strømmen til opladning af elbiler, selvom de har en elproduktion fra solceller.

Dog forværres det fordelingsmæssige problem, som eksisterer i den nuværende elvarmeordning. For i praksis kommer ordningen dem, der har et højt samlet elforbrug, til gode. Husstande, som har et klassisk forbrug før elbil og elvarme på under 4.000 kWh årligt skal betale en højere gennemsnitlig afgift på deres elvarme og/eller elbiler set i forhold til husstande som har et klassisk forbrug før elbil og elvarme på mere end 4.000 kWh årligt, der skal betale en lavere gennemsnitlig elafgift på deres elvarme og/eller elbiler.

Solcelleejere, der har elvarme og/eller elbiler, mister ikke retten til en lavere elafgift ved denne ordning – men er deres klassiske elforbrug på ca. 4.000 kWh eller mindre,  vil hele elproduktionen fra solcellerne afgiftsmæssigt gå til opladning af elbilen eller elvarme. Husstanden vil samlet set betale den høje afgift af en større andel af deres elforbrug, når de har solceller, selvom en stor del af solcelleproduktionen i virkeligheden går til det klassiske forbrug. Ordningen risikerer derfor at modarbejde både energieffektivisering og den grønne omstilling, fordi den belønner højt forbrug og stiller klimavenlige løsninger som solceller dårligere.

Derfor lyder anbefalingen fra CONCITO også, at målerordningen indføres, så elforbruget fra elvarme og elbilen opgøres separat, da den vurderes som værende ’det optimale valg’, der er både langsigtet og mest holdbart. 

Alternativ løsning: Reducer elafgiften i Danmark til EU’s minimumssats

Tænketanken foreslår endvidere, at man reducere elafgiften i Danmark til EU’s minimumssats. Det vil gøre refusionsordningerne overflødige og samtidig støtte de tiltag, der skal få flere private hjem til at vælge grønnere teknologier. Samtidig vil lavere elafgifter også mindske den sociale skævvridning for husstande med elvarme.

Fordelen er, at løsningen er enkel at gennemføre og løser begge problemstillinger for henholdsvis den grønne omstilling og ulighed.

At sænke elafgiften kommer dog ikke uden bagside, lyder det fra tænketanken. Billigere el gør det mere fristende at bruge strøm på traditionel vis, fremfor kun på klimavenlige løsninger. Det er især det almindelige elforbrug, som tidligere ikke kunne få refusion, der vil stige mest, lyder det. Samtidig vil staten naturligvis også miste et betydeligt provenu fra elafgiften.

Artiklen Ny måleordning vil kunne sikre mere retfærdig elafgift for husstande med solceller og elbil er fra Energihjem.dk.

De gode vaner skal derfor i spil, for at du kan få mest ud af din energiforbedring. Ifølge Videncenter for Energibesparelser i Bygninger vænner mange boligejere sig hurtigt til energiforbedringstiltagenes virkning og tillægger sig nye vaner som højere rumtemperaturer. Og det betyder, at der er risiko for, at en del af besparelsen går tabt. Vi samler derfor gode råd her til gode vaner.

Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Artiklen Husk de gode vaner, når du har energiforbedret er fra Energihjem.dk.

Energistyrelsen vurderer nemlig, at den markante udvikling i markedet for VE-teknologier har medført, at virksomhederne i dag har opnået stor erfaring med installation af VE-anlæg. Samtidig har uddannelserne inden for el, VVS og køleteknik fulgt med udviklingen, hvilket sikrer, at de, der uddannes, får de nødvendige kompetencer. Derfor vurderer myndighederne, at de nuværende regler om autorisation og faglige krav er nok til at sikre kvaliteten – uden at man behøver en særskilt VE-godkendelsesordning. 

Hvad betyder det for Varmepumpepuljen og andre statslige puljer? 

Der er ikke længere krav om at benytte en VE-godkendt virksomhed, når man søger om støttetilsagn fra statslige puljer, som Varmepumpepuljen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de gældende regler for, hvem der må udføre autorisationskrævende arbejde, fortsat gælder. Derudover skal gældende standarder og regler for installation af små VE-anlæg stadig overholdes.

Bemærk, at VE-godkendte virksomheder stadig kan installere små VE-anlæg med mulighed for støttetilsagn efter 1. juli 2025. Som hidtil skal det sikres, at alt autorisationskrævende arbejde udføres af en virksomhed med den rette autorisation, som fremgår af Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister.

Hvad gælder, hvis jeg har fået tilsagn om støtte før 1. juli 2025, men arbejdet først udføres bagefter?

Har du fået tilsagn om støtte før 1. juli 2025, men selve arbejdet udføres efter denne dato, kan du stadig benytte en VE-godkendt virksomhed – så længe virksomheden er VE-godkendt pr. 1. juli 2025. Virksomheder der er VE-godkendt pr. 1. juli 2025 kan benyttes til og med 2027. 

Du kan også vælge at anvende en autoriseret virksomhed, som er registreret i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister inden for el- og VVS-området.

Bemærk: Det gælder for Varmepumpepuljen, Skrotningsordningen, Bygningspuljen og Tilskudspuljen for energiforbedringer og digitale løsninger i kommunale og regionale bygninger.

Hvad gælder, hvis både støttetilsagn og arbejdet ligger efter 1. juli 2025?

Efter 1. juli 2025 er det ikke længere et krav at bruge en VE-godkendt virksomhed for at få støtte. Det er dog stadig et krav, at autorisationskrævende arbejde udføres af en virksomhed, der har den nødvendige autorisation. Det vil sige, at du enten kan benytte en autoriseret VVS- eller elinstallatør, som er registreret i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister, eller en anden virksomhed med de rette kompetencer – så længe alle gældende regler for autorisationskrævende arbejde overholdes.

Det vil gælde for Varmepumpepuljen og Skrotningsordningen.

Bemærk: Energistyrelsen oplyser, at der ikke længere føres kontrol med de VE-godkendte virksomheder. Listen over VE-godkendte virksomheder låses pr. 1. juli 2025 og der tilføjes ikke flere virksomheder til listen. Pr. 1 januar 2028 vil listen over VE-godkendte virksomheder ikke længere være gældende.

Artiklen VE-godkendelsesordningen nedlagt 1. juli 2025 er fra Energihjem.dk.

Men selvom ambitionerne er store, er der stadig udfordringer.

Store ambitioner – men manglende ressourcer

Kommunerne har sat kursen mod en klimaneutral fremtid. Men det kræver både politisk vilje og praktisk handling at komme i mål. Ifølge rapporten er der tegn på, at den politiske og administrative opbakning nogle steder halter. Det betyder, at selv de mest ambitiøse planer risikerer at ende som skrivebordsarbejde, hvis ikke der følger penge og mandskab med.

Selvom næsten alle kommuner har vedtaget klimahandlingsplaner, står mange tilbage med for få hænder og for lidt økonomi til at føre dem ud i livet. Klimaarbejdet kommer herved på en seriøs prøve. 20 kommuner har kun ét – eller slet ingen – årsværk dedikeret til klimaarbejdet. Medianen ligger på bare to årsværk per kommune, og i praksis betyder det, at mange kommunale klimaprojekter er afhængige af én eller to personer. Det er for få og det betyder, at adskillige klimaprojekter forsinkes eller nedprioriteres.

Grøn varme halter – og mange mangler stadig svar

Hvis du har gasfyr i dag, ved du sikkert allerede, at det er på vej ud. Men hvornår det præcis sker, og hvad dine alternativer er, er stadig uklart mange steder. Ifølge CONCITOs statusrapport går udviklingen i den rigtige retning, men tempoet er langt fra tilstrækkeligt. Især ikke hvis Danmark skal nå målet om at udfase gasfyr til opvarmning inden 2035.

Mange fjernvarmeprojekter er blevet forsinket. Det svækker klimaarbejdet. Omkring 30 kommuner har i år meldt om udfordringer. Det skyldes blandt andet høje anlægspriser og faldende gaspriser.

Resultatet er, at mange gaskunder stadig ikke har fået besked om deres muligheder – på trods af, at kommunerne ifølge varmeplanen fra 2022 skulle have givet svar senest ved udgangen af 2023. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets egne tal var der stadig over 100.000 husstande med gasfyr, som manglede en afklaring ved årsskiftet.

Vindmøller og elbiler – det går for langsomt

Selvom der er stor lokal interesse for grøn energi, er tempoet i opstillingen af nye vindmøller og solceller gået ned. Sidste år blev der kun sat én kommerciel vindmølle op i hele landet. Det skyldes blandt andet manglende lokal opbakning, lange godkendelsesprocesser og udfordringer med elnettet.

Også på transportområdet halter det. Flere og flere køber elbil – men samtidig tager flere bilen frem for cyklen eller bussen. Kun lidt over halvdelen af kommunerne har planer, der aktivt forsøger at ændre transportvanerne.

Klimatilpasning – vigtig, men svær at måle

En af de største udfordringer som rapporten understreger er, at der mangler klare, målbare mål for klimatilpasning – både nationalt og kommunalt. Uden mål er det svært at måle fremskridt. Kommunerne mangler desuden et samlet overblik over, hvilke klimatilpasningstiltag der allerede er etableret, hvor de findes, og hvilken risiko de skal imødegå.

Det betyder, at man i dag ikke entydigt kan sige, om klimatilpasningsindsatsen faktisk reducerer risikoen for fx i det omfang, der er behov for.

Data og opfølgning – uden overblik ingen retning

Selvom næsten alle kommuner har sat gang i konkrete klimatiltag, viser rapporten, at systematisk opfølgning og datadrevet styring er en svaghed i mange kommuner. Mange har ikke etableret faste procedurer for at monitorere fremdrift – og endnu færre sikrer, at klimahensyn indgår i kommunens øvrige politikker og investeringer.

CONCITO anbefaler, at kommunerne arbejder med klimabudgettering. Klimamål bør integreres i den almindelige økonomistyring og prioritering. Det kan være med til at gøre klimaindsatsen mere robust, gennemsigtig og forankret i den daglige drift.

Fælles ansvar og fælles løsninger

CONCITOs statusrapport er den første af sin slags og giver for første gang et samlet billede af, hvordan det går med kommunernes klimaindsats. Den er et vigtigt skridt på vejen mod bedre beslutningsstøtte, mere vidensdeling og større gennemsigtighed.

Kommunerne er i gang – men har brug for mere politisk opbakning, klare rammer og ikke mindst ressourcer, hvis de fælles klimamål skal nås. Det kræver, at man er fælles omkring klimaarbejdet. Den grønne omstilling starter ofte lokalt – men lykkes kun, hvis der arbejdes sammen på tværs af kommunegrænser, sektorer og niveauer.

Artiklen Kommunerne sætter fart på klimaarbejdet – men der er stadig bump på vejen er fra Energihjem.dk.

Siden 2022 har det ligget fast i dansk klimapolitik: Gasfyr skal være fortid i danske hjem senest i 2035. Det blev aftalt i en bred politisk klimaaftale. En aftale som Venstre også stod bag.

Nu vil partiet ændre kurs. I et nyt udspil melder partiet ud, at det ikke længere giver mening at tvinge boligejere til at udskifte deres gasfyr – især ikke, hvis fyret fungerer. Det skyldes at gassen i fremtiden bliver grøn. Planen om udfasning af gas skal derfor ikke længere være gældende.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen udtaler i en pressemeddelelse herom: “Vi ved, at al gas i Danmark om nogle år vil være grøn, og derfor giver det ikke mening at tvinge mere end 100.000 boligejere til at skrotte deres gasfyr.”

Hvad betyder det nye forslag?

Venstre ønsker at give boligejere med gasfyr mere fleksibilitet. Det betyder, at udfasning af gas ikke længere skal ske inden 2035. I stedet skal det være op til den enkelte, hvornår det giver mening, fx når gasfyret alligevel skal skiftes.

Partiet mener, at da gasnettet i stigende grad skal forsynes med grøn biogas, vil opvarmning med gas ikke være et klimaproblem på samme måde som før. Den grønne gas vil gøre gasfyret til mindre klimabelastende valg, mener partiet.

Et forslag der møder kritik

Venstres melding har fået både politiske partier og grønne organisationer til at reagere.

De Konservative, Tekniq og Synergi er kritiske og kalder det “osteklokke-logik” at bruge grøn biogas i private boliger. Ifølge organisationerne er biogassen for værdifuld til at bruges i parcelhuse. I stedet bør den reserveres til den tunge industri, hvor der ikke findes grønne alternativer.

”Biogas er en vigtig del af løsningen på klimakrisen, men den er ikke afgørende for vores opvarmning, hvor vi allerede har veludviklede teknologier. I stedet bør vi bruge den, hvor den skaber allermest gavn, nemlig i de energiintensive industrier eller sende den til udlandet, siger direktør i Synergi, Katrine Bjerre til TV2.

Arbejdsgiverorganisationen Tekniq peger desuden på, at det ikke kun er klimaet, der taber ved at fastholde gasfyrene – det gør pengepungen i den grad også. Ifølge organisationens beregninger vil en gennemsnitlig familie bruge omkring 130.000 kroner mere på opvarmning med gas over 16 år, sammenlignet med hvis de i stedet havde skiftet til en varmepumpe eller fjernvarme.

Hvad betyder det for dig, som har gasfyr i dag?

Dina Raabjerg fra De Konservative understreger desuden, at det danske gasforbrug tidligst kan blive dækket af biogas i 2032. Tidligere havde man estimeret med 2029. Hun udtaler til TV2: ”Jeg ved ikke, hvordan Venstre vil lave mere grøn gas. Gaskurven er stagneret.”

Med usikkerhederne omkring, hvornår Danmark overgår til biogas, er der altså stadig god grund til at skifte det gamle gasfyr ud med en varmepumpe eller fjernvarme.

Venstre støtter stadig den grønne udvikling

Troels Lund Poulsen understreger dog, at partiet stadig støtter, at flere danske boliger skal skifte til fjernvarme eller en varmepumpe.

”Vi skal stadigvæk gøre alt, hvad vi kan, for at flest muligt kommer over på fjernvarmenettet. Det er en rigtig god idé. Men der vil være steder i Danmark, hvor det ikke giver mening, og hvor omkostningerne bliver meget store for den enkelte. Det synes jeg ikke giver mening, når der er tale om grøn gas, der ikke forurener vores klima,” lyder det fra formanden til TV2.

Et politisk kursskifte, der skaber usikkerhed

Brian Vad Mathisen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener dog at klimaet og forsyningssikkerheden taber, hvis man dropper initiativet til at udfase gasfyr. Han understreger dertil vigtigheden i, at man fra politisk side skal komme med initiativer, for at nedbringe gasforbruget. Det sikrer i højere grad, at boligejerne rent faktisk også har incitament til at stoppe med at bruge gas.

”Og når man nu fra politisk hold har valgt at presse på, så har man jo så også en opgave i at støtte op i forhold til, at priserne er steget, hvis man stadig har den ambition om, at vi skal af med gassen,” siger han til DR.

Den politiske udmelding skaber usikkerhed hos dem, der allerede har investeret i alternativer. Desuden risikerer det at bremse tempoet i den grønne omstilling af de danske boliger:

”Hvis man vakler i de signaler, man sender, så kan det blive vanskeligt for den enkelte borger at finde ud af, om man skal gøre det ene eller det andet,” afrunder Brian Vad Mathisen.

Hos Energihjem.dk følger vi udviklingen tæt. Vi står dertil klar til at hjælpe dig med at navigere i dine energivalg.

Skift dit fyr?

Skal du udskifte dit gas-, olie- eller pillefyr til et grønnere alternativ kan det være lidt af en jungle at finde den rette løsning. I vores varmekildeunivers samler vi det store overblik, så du kan blive klogere på varmepumper, fjernvarme og jordvarme. Vi svarer også på de typiske spørgsmål boligejerne har, når fyret skal udskiftes, kommer med regneeksempler og lånetilbud.

Bliv klogere på udskiftningen

Artiklen Venstre vil droppe udfasning af gasfyr er fra Energihjem.dk.

Stormfloder rammer flere danskere – nu skal boligejere tænke klimatilpasning ind

Stormfloder er ikke længere en sjælden begivenhed, de er blevet en del af virkeligheden i et klima under forandring. Nye fremskrivninger viser, at over 175.000 danskere i fremtiden vil bo i områder med forhøjet risiko for oversvømmelser som følge af stormfloder og stigende havvand. Det er en udfordring, der ikke kun rammer kystnære sommerhuse, men også helt almindelige helårshjem i lavtliggende områder. Læs mere her

For boligejere betyder det, at klimatilpasning ikke længere er noget, man kan udsætte. Det handler ikke kun om at undgå vandskader og dyre reparationer, det handler også om at sikre boligens fremtidige værdi og gøre den attraktiv i et boligmarked, hvor klimaudfordringer spiller en større rolle.

Heldigvis findes der en række konkrete løsninger, som kan gøre din bolig mere modstandsdygtig over for fremtidens vandmasser – fra små forbedringer til større tiltag, der både beskytter og øger boligens robusthed i mange år frem.

Boligejer har ansvaret for at klimatilpasse sin bolig

Det er vigtigt at ruste boligen mod klimaforandringerne, og det er dit eget ansvar, at boligen er sikret. Det gælder både, når du bygger nyt, renoverer eller vedligeholder din bolig. Offentlige myndigheder kan give anbefalinger, men det er dig som boligejer, der hæftes for skader og skal sørge for forebyggelse. Derfor er det en god idé at tænke klimatilpasning ind allerede nu. Her er ting, som du kan gøre for at beskytte dit hjem og sikre din boligs værdi på sigt:

Etablering af omfangsdræn: Et omfangsdræn er et drænrør, der lægges rundt om husets fundament, sokkel og ydermure for at lede vand væk fra bygningen. Dette gør at boligens fundament og eventuel kælder, holdes fri for vand. Derudover forebygger det også fugtproblemer, herunder skimmelsvamp og vandskader i eventuel kælder.

Etablering af højvandslukke: Et højvandslukke er en anordning, der forhindrer tilbageløb af vand fra kloakken i vejen op til dit hus ved kraftig regn eller stormflod. Det beskytter især kældre eller lavtliggende afløb mod oversvømmelse. Højvandslukke lukker automatisk ved høj vandstand i kloaksystemet, så vand ikke presses op gennem afløbene. Det forhindrer kloakvand at trænge ind i boligen gennem gulvafløb eller toilet. Man kan også overveje et tilbageløbsstop eller en pumpebrønd, som ligesom et højvandslukke beskytter mod, at kloakvandet presses op i afløbene under kraftig regn.

Etablering af LAR-løsninger: LAR-løsninger står for lokal afledning af regnvand, og dækker over løsninger, der håndterer regnvand, hvor det forsinkes i at løbe mod en kloak eller et vandområde. Formålet med LAR-løsninger, er at aflaste kloaksystemet og forebygge oversvømmelser. LAR-løsninger dækker forskellige tiltag, som faskine, regnvandsbede, drænvenlig belægning og sedumtag.

Artiklen Er din bolig klar til næste stormflod? er fra Energihjem.dk.