En ting er formlen for at skrive en boganmeldelse. En anden er at tjene penge på det. Du vil lære begge dele, når du læser denne blogpost.

Formlen for en boganmeldelse

For at en boganmeldelse skal være god og oplysende, er der bestemte punkter, du skal have med.

Disse er:

• Navnet på bogen.
• Navnet på forfatteren.
• Antal sider i bogen.
• Prisen på bogen.
• Evt. hvor bogen kan købes.
• Kort resumé af bogen.
• Din mening om bogen.
• + Har bogen haft en effekt på dit liv?

I nogle tilfælde giver det mening at have en fakt-boks, der oplyser kort om navn, forfatter, antal sider og pris. Det vil gøre anmeldelsen mere overskuelig.

Herefter kan du brede dig ud i resuméet af bogen (dog uden at røbe for meget), og din mening om bogen. Det bedste er, hvis din mening er nuanceret, dvs. ikke udelukkende positiv eller negativ. Der er næsten altid et eller anden enten positivt eller negativt at sige om en bog. Find det punkt, og din vurdering vil forekomme ærligere.

Hvis bogen har haft en positiv indvirkning på dit liv (fx du har tabt dig 40 kg, du har reddet dit ægteskab, du har grinet i 14 timer i træk), så nævn det i din anmeldelse. Folk vil altid gerne vide den slags ting, for har bogen haft en indvirkning på dit liv, kan den også have en indvirkning på deres liv.

Hvordan kan du tjene penge på en boganmeldelse?

Hvis du er så heldig at være boganmeldelser på et ugeblad eller en avis, får du penge for dine anmeldelser. Men hvad med alle andre?

Du kan tjene penge på dine boganmeldelser, hvis du finder et affiliate-link til den bog, du vil anmelde.

Herefter skriver du din anmeldelse ud fra ovenstående formel, men i stedet for at linke direkte til det sted, bogen kan købes, bruger du dit affiliate-link.

Klart nok vil du ikke tjene penge på anmeldelser, hvor du sabler en bog ned. Har du læst en elendig bog, er det en god idé at anmelde den alligevel, fordi dine læsere så kan se, at du ikke bare anbefaler hvad som helst.

Men har du været begejstret for en bog, vil det smitte af i anmeldelsen, og en læser vil være meget tilbøjelig til at købe bogen selv.

Frem for alt skal du altid være opmærksom på, at der er mange andre måder end den traditionelle bogudgivelse, hvis du vil tjene penge på at skrive.

Hvis din drøm er at få udgivet en bog, så skal du bare skrive godt.

Forkert!

Desværre er det ikke nok at mestre sproget for at få en bog udgivet, og det skyldes såmænd bare penge.

Læs her, hvorfor forlagene ikke bare udgiver hvad som helst, og hvad du kan gøre for at øge dine chancer for udgivelse.

Hvorfor udgiver forlagene ikke bare din bog?

Selv forfattere som Karen Blixen og Stephen King måtte igennem en hel del afslag, før de blev udgivet. Så det er ikke nok at skrive godt for at få en bog udgivet.

Der er nemlig en hel del penge på spil, når en bog skal udgives.

Hvis din bog bliver antaget, vil en redaktør se på den. Han skal have løn. Korrekturlæseren skal have løn. Trykkeren skal have betaling. Og så skal bogen distribueres. Det koster penge. Yderligere er der måske bøger, der kommer retur – de skal betales tilbage. Reklamefolkene skal have penge. Dagblade og aviser, som trykker annoncerne, skal have penge.

Alt i alt fra din idé til bogen er udsolgt, løber der en hel del omkostninger på.

For at et forlag skal binde an med din bog, skal de altså tro på, at disse omkostninger mindst kan tjenes hjem igen.

Giv forlaget tillid til dig

En af de måder, et forlag kan få tillid til dig på, er ved, at du i forvejen har fået noget udgivet. Det virker nærmest som et magisk trylleord, der åbner dørene til forlaget.

For klart nok tænker de, at når andre har haft tillid til dig, og du har fået solgt en bog tidligere, så er der noget at bygge videre på.

Altså skal du bare få udgivet noget for at blive udgivet.

Erm, ja … men det bider så sig selv i halen, ikke?

Både og – for du kan starte småt. Se, om nogle blade vil udgive dine artikler eller noveller, evt. gratis. Så har du allerede dem at henvise til.

Du kan også få en eksisterende forfatter til at lægge et ord ind for dig.

Selv var jeg heldig. Jeg havde begge dele.

Allerede i skolen blev jeg som den eneste fra de små klasser bedt om at være med til at skrive skolebladet. Den har jeg godt nok aldrig brugt for at få udgivet mine bøger med, men siden har jeg fået udgivet noveller og artikler, og jeg har fået udgivet en bog via Handelsskolernes forlag (åbnede de første døre) osv. Da jeg ville i kontakt med forlaget Libris (de hed IDG dengang), skrev Michael Karbo til, at jeg bare kunne sige “hej” fra ham, og han fortalte mig, hvem jeg skulle skrive direkte til.

Uden tvivl har alt dette hjulpet.

Har du selv idéer til, hvordan du lettest kan få din bog udgivet? Fortæl det i kommentarerne nedenfor.

Hvad enten du skriver faglitteratur eller skønlitteratur, får du brug for tale-etiketter i det øjeblik, du kaster dig ud i direkte tale – dialog.

Tale-etikker er den forklaring, du sætter efter den direkte tale, fx:

“Kom indenfor”, sagde hun.

Men “sagde hun”, “sagde han” osv. bliver hurtigt meget trivielt at se på, hvis du har en længere dialog, så hvad gør du?

Undlad tale-etiketten

En metode er at undlade tale-etiketten i hvert fald i nogle af tilfældene.

Hvis du fx lader to mennesker tale sammen, kan du mindst hver anden gang udelade tale-etiketten. Faktisk mere end det, fordi det bliver let for læseren at følge med, indtil du når omkring den sjette eller syvende replik.

“Kom indenfor”, sagde hun.

“Ih, hvor er her pænt”.

“Tak skal du have. Vil du have kaffe?”

“Ja, tak”.

Ikke verdens mest opfindsomme dialog, men til at finde rundt i, selv om jeg kun har brugt en enkelt tale-etiket.

Det kan gøres endnu tydeligere, hvis du tilføjer en sætning om, hvad der foregår – en ledsagende handling.

“Kom indenfor”, sagde hun.

“Ih, hvor er her pænt”. Han travede ind i en entreen og stillede de våde sko på måtten.

“Tak skal du have. Vil du have kaffe?” Hun vinkede ham ind i stuen, alt imens hun selv bevægede sig hen imod køkkenet.

“Ja, tak”. Han snusede til den behagelige duft af nybragt kringle, og hans mave knurrede allerede ved tanken om lækkerbidden, der ventede ham.

Hvad kan du skrive i tale-etiketten?

En person kan hviske, sige, skrige eller mumle, når han siger noget.

Men han kan ikke “smile” en sætning. Medmindre han er bugtaler, måske …

Stryg følgende af repertoiret med det samme:

“Gør ved mig, hvad du vil”, smilede hun frækt.

Det er en ledsagende handling (smile), ikke en tale-etiket.

Det bliver endnu mere grotesk, hvis du vælger en anden handling end at smile, fx:

“Tak skal du have. Vil du have kaffe?”, skænkede hun op.

Nej, vel?

Tjah, faktisk har overskrift sagt alt, men okay, lad mig uddybe det indlysende lidt.

Skriv, så læseren forstår dig.

Da jeg gik i folkeskolen og gymnasiet, lærte jeg, at når vi skrev en stil, skulle vi skrive om emnet på en måde, så selv en totalt uforstående ville kunne vide, hvad det handlede om.

Skriver du sådan i dag, når du skriver blogindlæg eller artikler?

Lad være med at gå ud fra, at fordi du læser aviser og ser nyhederne i TV, så gør alle det. Gå ikke ud fra, at folk automatisk kender den “kendte” person, du omtaler.

Hvis jeg fx skriver, at jeg finder det dybt uretfærdigt, at Cantat kom så mange år i fængsel i udlandet, ved du så overhovedet, hvad jeg tænker på?

Nej, det kræver mere forklaring, så når du skriver – hvadenten det er blogindlæg eller artikler, så begynd med begyndelsen. Ja, altså ikke Adam og Eva (medmindre det er dit tema), men kom lige med en forklaring, så selv folk, der ikke ser TV (dansk i hvert fald) ved, hvad du skriver om.

Tænk altid laveste fællesnævner.

Forklar forkortelser, første gang du bruger dem.

Fortæl, hvem de mennesker er, du beskriver.

Lad være med at komme med indforståede “mellem-sidebenene” ting. Skriv så tydeligt, så selv min yngste hund forstår det. (Ah, ja, okay, det er måske lidt overdrevet. Hun forstår alt, hvad der har med mad at gøre, men det er også alt.)

Fortæl ikke om “hustruen”, “broren”, “moren”, “faren”, “arve-onklen” osv., men fortæl om din hustru, din bror, din mor, din far, og din arve-onkel. En undtagelse til denne regel er “dronningen”. Ja, vi ved vel alle, at når vi taler om “dronningen”, så er det selvfølgelig verdens navles dronning, også kaldet Lange-Grethe af visse frisører (hej Kimmer <– indforstået hint).

Derudover – ingen bestemte former, men fortæl, hvem der ejer dem. Det er ikke en selvfølge, nemlig, medmindre du kun skriver for dig og din ægtefælle, og i så fald bør du ikke sætte det online.

Dixi

Forfatteren

Hvis forlagene ikke allerede står i kø for at sælge dine noveller eller digte, og du måske ikke har lyst til at binde an med at selvudgive en hel bog, har du mulighed for at sælge dine små skriverier ved at være kreativ.

Du giver simpelthen folk mulighed for at downloade en fil, og for det vil de enten betale dig direkte, eller du vil få penge for, at de udfylder en spørge-undersøgelse.

Hvor skal du oprette dig ganske gratis? Læs videre her.

Stedet hedder ShareCash, og det er gratis at tilmelde sig. Du kan dele alle typer filer via denne tjeneste, og dine gæster kan downloade dem enten ved at udfylde en spørge-undersøgelse eller ved at dele oplysningerne med andre.

Selv om de fleste måske tænker fildeling af fx film eller billeder, så er der intet der forhindrer dig i at være mere kreativ.

Hvorfor ikke have starten af din novelle online, og lade folk downloade den fulde version via ShareCash?

For mange år siden prøvede jeg noget lignende, og jeg fik solgt nogle noveller til 10 kroner per download.

Hvis du skriver fagbøger eller har lavet et kursus, kan du også dele det på den måde og lave lidt penge på det samtidig.

Hvordan vil du bruge ShareCash? Tilmeld dig nu, mens du husker det, og kom så tilbage og fortæl mig i kommentarerne, hvordan du vil bruge det.

Har du ideen til, hvad du skal skrive om, men du kan alligevel ikke sætte ord på det?

Så har jeg løsningen. Lav en sindssyg regel.

En sindssyg regel kan fx være, at du aldrig må slutte en sætning med et ord, der starter på en vokal.

Denne regel giver absolut ingen mening, men begrænsninger viser sig igen og igen at øge kreativiteten.

Bare se på lav-budget film. Film-magerne har måttet klare sig inden for en meget skarp begrænsning – mangel på penge. Og disse film er som regel langt bedre lavet, og omfatter meget mere kreative løsninger, end film, der har et kæmpestort økonomisk budget.

Bruger du allerede en sindssyg regel til at narre din kreativitet frem i lyset? Fortæl om det i kommentarerne. Også hvis denne blogpost har inspireret dig til at gøre det fremover.

Noget af det værste en forfatter kan komme ud for er skriveblokering. Men faktisk er det nemt at undgå en sådan. Du skal bare vælge dit skrivelandskab omhyggeligt – også når det gælder dit indre miljø.

God atmosfære uden stress

Find dig et roligt hjørne af huset eller lejligheden – eller lej dig ind på et hotel, om nødvendigt – for at opnå en god atmosfære uden stress.

Hvis du forbliver i hjemmet, skal du sørge for, at din skrivetid er helt uden forstyrrelser i form af telefoner, støjende unger, gøende hunde, miavende katte, snakkende ægtefæller, e-mails, Tweets, osv. osv.

Med andre ord: Luk dig ude fra al støj og forstyrrelse.

Samme sted hver dag

Mange forfattere, heriblandt min helt, Stephen King, sværger til det samme skrivested hver dag. På den måde vil du ankomme i “zonen”, allerede når du sætter dig på stolen på dit skrivested. Du vil allerede være i stemning til at skrive, og kreativiteten vil indfinde sig hurtigere.

Er du stresset alligevel?

Hvis den blanke skærm stresser dig, så du alligevel ikke får skrevet noget, så drop det for en tid. Gå en tur, tag et bad, støvsug stuen, tag opvasken, eller lav noget helt, helt andet. Denne pause får dig til roligt at ændre tanker, så du bagefter er frisk til at skrive gode ting.

Har du et skrivelandskab? Fortæl mig om dit sted i kommentarerne.

De bedste forfattere er geniale ud i kunsten “at se”. Pudsigt nok er det ikke nok at have øjne for at kunne se. En computer kan i teorien “se”, hvis den har et indbygget webcam, men den kan på ingen måde fortolke det “sete”, og deri består forskellen imellem at registrere billeder og at se.

At se er altså ikke kun at registrere, men at være klar over, hvilken betydning det registrerede har.

Du kan træne dig selv til at blive bedre til at se – også det, du læser.

Stil spørgsmålstegn ved det kendte

Uanset hvad dine øjne hviler på, så lad som om, at alt er nyt og ukendt igen. Hvad ser du? Er det nu rigtigt? Hvad føler du ved det, du ser? Hvilken ting er det helt præcist, der får dig til at føle sådan?

Hvis du kan ramme det, der får dig til at føle, og beskrive netop det, så vil du få læseren til at føle lige nøjagtigt det samme, som du gør.

Som en praktisk øvelse kan du kigge på noget levende, noget organisk, som fx din sovende køt… hund, din solslikkende kat, din forvoksede græsplæne, eller hvad du nu har i nærheden.

Kig på det. Nedstir det, indtil du har lært noget, du ikke vidste før. Bagefter skriver du om det på en sådan måde, at du videreformidler det, du har følt.

Se, også når du læser

På mit natbord ligger lige nu et ulæst fransk ugeblad om helse. En af overskrifterne lyder (i min oversættelse): Hvilken migrænekvinde er du? (Quelle migraineuse êtes-vous?). Inde i bladet er der så en test, man kan prøve.

Hvad synes du om den overskrift? Hvad får den dig til at føle?

(Min mand foreslog oversættelsen “migræne-patient”, og jeg havde først valgt “migræne-type” som oversættelse af ordet “migraineuse”).

Hvis den ikke får dig til at føle noget, så bliv ved med at se på sætningen, indtil den gør. Hvis det ikke lykkedes dig, okay, så drop det, og gå videre med en anden sætning efter eget valg.

Beskriv enkeltheder, ikke almindeligheder

Gå ud et sted, hvor der er andre mennesker, og udvælg dig en, som du herefter skal beskrive.

Sørg for at beskrive manden eller kvinden, så der ikke er noget at tage fejl af. Det nytter ikke meget at skrive “en gammel kvinde med blåt hår”. Det vil give adskillige tusinde resultater, hvis andre skulle finde frem til, hvem du havde beskrevet. Det samme gælder naturligvis “en gammel, skaldet mand”, “en ung fyr i cowboysbukser”.

Beskriv de enkeltheder, som gør personen unik. Bliv ved med at kigge, indtil du ser det.

Hvis du befinder dig i 1. stadium, sådan som jeg beskrev det i går i posten “Fire stadier i en forfatters udvikling“, så er der heldigvis måder, du kan arbejde dig ud af det og videre over i 2. stadium. Damon Knight, som har skrevet bogen “Hvordan skriver jeg noveller?” giver følgende råd:

I 1. stadium skriver du mest for dig selv, og dine historier ligner dagdrømme. Helten eller heltinden er den person, du gerne ville være, og din hovedrolle-indehaver opnår de drømme, du godt kunne tænke dig.

Men formentlig har du andre personer med i din historie, ikke? De kan i hvert fald hjælpe dig videre.

Du skal nu ikke alene være hovedpersonen, men overtage alle førende roller i din dagdrøm.

Med andre ord, hvis du i din dagdrøm er en smuk, ung kvinde fra landet, og den smukke unge prins netop har friet til dig for øjnene af hans forbløffede familie, og især hans tidligere kæreste, så vær ikke kun prinsessen. Vær også prinsens jaloux tidligere kæreste, der synes, at du er en bred-r… øhem, -måset ko fra landet, og du begynder at have en mere spændende historie.

Damon Knight skriver herefter noget meget interessant, som harmonerer meget godt med min oplevelse af at møde folk i World of Warcraft, hvor vi hver især indtager forskellige karakterer som fx nat-elver, dværge, mennesker (for de fantasiløse), trolde, orcer, og blodelver.

“Det at skrive tiltrækker visse mennesker som en måde at skjule sig selv på, gemme sig bag opfundne personer, på samme måde som en skuespiller kan gemme sig bag den rolle han spiller. At skjule sig er afgjort en del af det at skrive, og vi gemmer os alle i vore personer, men det at skrive er også en måde hvorpå vi afslører os selv. Enten gør vi det frivilligt og modigt, eller også gør vi det af frygtsomhed og mod vores vilje. Den uheldige unge forfatter der opfinder helte med forbløffende intelligens, visdom, skønhed, styrke og dyd er som et barn der prøver at gemme sig bag en lygtepæl. Det kan ikke skjule det hele eller overhovedet vælge hvilke dele det afslører.

Alle disse narcissistiske dagdrømme er beregnet til at trøste og smigre ét menneske – dig selv. Hvis du lod nogen af de andre personer følge sine egne interesser, være et menneske i sig selv, ville du ødelægge drømmen. Det er derfor jeg vil have at du gør det.”

Tør du ødelægge din egen dagdrøm? Tør du udvikle dig til 2. stadium eller længere i forfatterens udvikling?

Fortæl mig alt i kommentarerne