Der er en række portaler, der formidler forbindelsen imellem skribenter og købere af artikler, blogindlæg, forumindlæg m.m. Nogle af disse portaler tager sig også af programmeringsopgaver, og nogle er forummer, som også handler om at købe og sælge domæner og en hel del andet blandet landhandel. De er værd at tjekke ud alligevel.

Her er nogle af de steder, jeg benytter mig af:

RentACoder.com

DigitalPoint

GetAFreelancer

Elance

Guru

Kender du nogle udelukkende danske steder, hvor man kan skaffe arbejde med at skrive artikler?

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Træf dit valg, når du har læst følgende.

Research før du skriver

Fordele: Hvis du skal skrive en fagbog, og laver research før du skriver, er det som regel lynhurtigt at få skrevet bogen, når du først går i gang. Du ved jo allerede, hvad du vil skrive. Du har det hele i hovedet, og mangler bare at få det ud på skærmen, eller papiret.

Ulemper: Du kan blive fanget i en research-fælde, hvor du aldrig kommet i gang med at skrive, men bliver ved og ved med at lave research. Du finder mange flere oplysninger, end du nogensinde vil få brug for, og får aldrig skrevet det, du vil, fordi du ikke er færdig med research endnu.

Research bagefter

Fordele: Skrivningen tager måske lidt længere tid, men du spilder ikke tid på research, du ikke får brug for. Selve research-arbejdet er meget mere rationelt og effektivt.

Ulemper: I nogle tilfælde vil du ikke kunne skrive ret meget, fordi du mangler en grundlæggende viden, som du først kan erhverve dig, når du har lavet research.

Min mening om research

Tag det fra situation til situation. Nogle gange er det smartest bare at skrive og så undersøge nogle få punkter bagefter. Andre gange skal du have en baggrundsviden, og når du har den, er det bare om at skrive det hele ned. I visse tilfælde kan det også variere i løbet af selve det værk, du er i gang med at skrive. Hvis du skriver en bog, er der måske visse kapitler, der bliver hurtigere færdigskrevet, hvis du researcher inden, mens andre er hurtigere færdige, hvis du researcher bagefter.

Den slags klichéer får mange til at tro, at skrivning bare er noget, der kommer sådan — ned fra den blå himmel — og hvis det ikke gør, så er det for svært, og de giver op.

Det kan sagtens lade sig gøre at skrive sådan, ja, men det kræver tankevirksomhed og planlægning først.

Ligesom i skolen

Da jeg kom i gymnasiet, kom der anderledes tryk på lektierne, og jeg var ofte i sidste øjeblik med at lave dem. En dag opdagede jeg, at vi havde stil for til dagen efter, og det havde jeg helt glemt.

Min normale procedure havde hidtil været at skrive en kladde, rette i den, tænke, rette, skrive stilen pænt ind, og hvis læreren krævede en disposition, så gav jeg ham den — taget ud fra den stil, jeg var kommet frem til.

Heldigvis var der ikke tid til alt det, den dag jeg havde glemt at lave lektierne, så jeg var nødt til at være mere effektiv.

Jeg tænkte over emnet og skrev dispositionen først.

Dernæst tænkte jeg mere og skrev stikord ned i forbindelse med hvert punkt i dispositionen.

Og så skrev jeg stilen direkte ind (dvs. skrevet med blæk, klar til aflevering).

Min karakter? Helt i top, hverken bedre eller dårligere, end jeg plejede at få.

Planlægning betaler sig

Med tiden fik jeg bedre karakterer, da jeg i stedet for at starte dagen inden, begyndte i god tid. Hver gang jeg fik et nyt indfald, der skulle med i stilen, skrev jeg det ned på mit stikordspapir med dispositionen. Nogle dage (eller dagen) inden skrev jeg stilen direkte ind.

I dag benytter jeg stadig den metode.

Til de små arbejder, som fx blogposter, skaber jeg hele forarbejdet i hovedet.

Til større værker som bøger eller rapporter, skriver jeg det ned.

Det hænder ofte, at jeg flytter rundt på afsnit senere, eller sletter eller tilføjer større afsnit, og så er det jo rart, at vi i dag har computeren og tekstbehandling i stedet for blæk og blækviskelæder.

Men det sparer mig helt sikkert for en masse tidsspild at arbejde på den måde.

“Kinesiske kopikraner er ifølge tyske producenter både ulovlige og farlige, men i Danmark holder forhandlerne sig langt væk fra kinesiske modeller.”

- Det var da ærgerligt. Eller hvad? Havde et “og” ikke været mere passende her?

Og så følgende: “Slid i kran var formentlig årsag til tragisk dødsulykke”

I modsætning til den muntre dødsulykke?

Men det var dengang, hvor der hverken var Twitter, internet eller tv-avisen til.

Hvad med i dag?

Selvfølgelig kan en etableret musikalsk stjerne tjene penge på sangtekster, men kan du?

Der vil komme en del mere om sangtekster. Jeg vil se, hvad jeg kan finde ud af om sangtekster til festsange og musikere, for ud over at have skrevet et par sange til privat brug, er det ikke et område, jeg selv har være inde på.

Hvis du allerede er etableret, er her et tip til, hvordan du kan tjene penge på dine tekster.

Ligesom man kan skrive bestilte og betalte blogindæg om visse produkter, så kan du få en sponsoraftale med et firma, hvorefter du integrerer deres produktnavn i en af dine sange. Læs mere om det her: http://politiken.dk/kultur/article571649.ece

Hvis du tjener penge på at skrive sangtekster på en eller anden måde, så kontakt mig venligst. Bare skriv en kommentar nedenfor, så kan jeg sende dig en e-mail.

Foto: AlwaysSecondBest

Faktisk lærte King det som en meget ung mand, hvor han blev tvangsansat til at skrive små sportsartikler på en avis. Hans første artikel fik overstregninger overalt af den garvede redaktør, og den unge King lærte en lektion for livet.

King citerer redaktøren for at sige følgende:

When you write a story, you’re telling yourself the story. When you rewrite, your main job is taking out all of the things that are not the story.

(Når du skriver en historie, fortæller du historien til dig selv. Når du genskriver, er dit hovedjob at fjerne alle de ting, der ikke udgør historien.)

Giver du ham ret?

Måske kender du situationen, hvor en ven eller bekendt skal fortælle om en oplevelse og gør det i stil med:

“Ja, så mødte jeg Hanne, hende, der boede ved siden af de gamle, underlige mennesker i opgaven ved siden af os. Hvad var det nu det hed … Hansens! Eller var det Olsens? Jeg kan ikke rigtig huske det. Nej, det må have været Hansens, de hed …”

Og du står ved siden af og bider tænderne sammen for ikke at skrige: “SÅ KOM DOG TIL SAGEN!!!”

Jeps, det er kedeligt, når der er en masse overflødige ord, som ikke hører til historien.

Skriv, og fjern ord ved genskrivningen. Et gammelt tip er at forestille sig, at man får $1 per ord, man fjerner.

Du kan også øve dig ved at skrive på Twitter. Der er maks. grænsen per indlæg 140 tegn. Joel Comm får denne glimrende føljeton ud af det – her i uddrag. Hver linje udgør et kapitel:

#Pillow: Joel. Me: Yesh? Pillow: Nice job at #JVAL today. Me: Thanks. Pillow: Bet you are ready to crash. Me: Soon. Pillow: I’ll wait.

#Pillow: Welcome home. Me: Missed me, did you? Pillow: Not as much as you missed me. Me: You know me so well. Pillow: Yesh.

#pillow: Joel Me: zzzzz. Pillow: Joel Me: zzzz… Pillow: JOEL! Me: huh? whazzat? Pillow: Are you awake? Me: I am now! Pillow: g’nite.

#pillow You left me Me: couldn’t sleep. Pillow: come back? Me: I’m tweeting. Pillow: always tomorrow Me: fine. on my way. Pillow:

Mange fortæller om, at det altid har været en drøm for dem. Lige så længe de har kunnet huske tilbage har de drømt om at blive forfatter.

Men hvorfor?

Har du gjort dig klart, hvorfor du gerne vil være forfatter?

Penge, berømmelse, frihed, afslapning

Er det en af fire ovennævnte faktorer, der har fået dig til at drømme om at blive forfatter?

Lad mig lige tage dem en efter en:

Penge

Ja, du kan tjene penge på at være forfatter. Men lad være med at have et urealistisk syn på, hvordan pengene kommer væltende ind. Det gør de måske. Det sker for nogle få. For flertallet – nej. Så kan det faktisk være svært bare at leve af at være forfatter. Især hvis du ikke tænker uden for boksen og vælger andre måder at skrive på og at tjene penge på.

Berømmelse

He, he, ja, selv om du får udgivet 25 bøger, vil der stadig være folk, der ikke kender dig. Berømmelse opnås kun af meget få. Hvis du kigger på listen over de 25 største på de danske biblioteker, vil der sandsynligvis være nogle iblandt, som du ikke kender. Hvis du får udgivet en bog, så bliver du ikke nødvendigvis berømt. Det kan ske, men her igen skal du ikke tage det for givet.

Frihed

Får du frihed, hvis du bliver forfatter?

Ja, til en vis grad. Du har ikke nogen chef hængende over dig. Du behøver ikke at tage S-toget hver dag. Men helt fri vil du aldrig blive, for du har forpligtelser over for dig selv, samfundet, familien … Men ja, du vil sandsynligvis få større frihed som forfatter end som ansat. Også selv om du har deadlines at skulle overholde.

Afslapning

Nej, det er kun de færreste, der blot kan sætte sig til tastaturet og skrive løs og begå en bestseller. For de fleste andre af os kræver det arbejde. Og ikke noget med at vente på inspirationen. Du kalder på den. Og hvis du har fået opdraget den godt, så kommer den og sætter sig artigt ved din fod, mens du skriver.

Hvad er det så, der driver?

Jeg kender svaret på ovenstående fire begreber: Der er ikke voldsomt mange penge i at være forfatter. Der er heller ikke voldsomt med berømmelse, frihed eller afslapning. Alligevel kunne jeg ikke tænke mig noget andet erhverv. Hvad er det så?

Kærligheden til at skrive. Nej, mere end det. At give noget væk og se, at andre kan bruge det. At det giver dem noget.

Hvad er det, der driver dig?

- Hvad får en forfatter til at gå ind i forlagsvirksomhed?

Jeg har i de sidste 10 år som selvstændig konsulent haft mange rådgivningsopgaver i mediebranchen og forlagsbranchen, omkring nye forretningsmodeller, digital transformation m.v. Og så har jeg selv udgivet bøger og været redaktør, så jeg følte mig rimeligt godt rustet. Og pludselig dukkede der en mulighed op for at købe Libris.

- Hvorfor valgte du at købe Forlaget Libris og ikke Børsens forlag, som tidligere har udgivet dine bøger?

Det er sjovt at du spørger. For der er flere der har spurgt om det samme. Libris er for mange et helt ukendt forlag, men med produkter som rigtig mange danskere har stiftet bekendtskab med og en erfaren organisation. Selskabets potentiale er langtfra udnyttet. Der er masser af muligheder. Og så har det været afgørende at jeg selv kunne virke som katalysator for forandring. Så vidt jeg ved har Børsens Forlag ikke været til salg, men selv om de så havde været det, så har de allerede fået deres katalysator for forandring – med deres nye forlagschef Jacob Harregaard. Han kommer til at gøre meget godt for Børsens Forlag, det er jeg helt overbevist om.

- Kan man tjene penge som forfatter i dagens Danmark?

Ja, hvis man forstår forretningsmodellen for det at være forfatter – d.v.s. at man først og fremmest forstår hvilken slags forfatter man er og dernæst gør sig klar hvor indtjeningsstrømmene kommer fra. Hvis man laver en fagbog, novelle, roman eller krimi som brager igennem, en blockbuster – kan man jo tjene ganske gode penge. Men det kræver så at man er i stand til at gentage succesen igen og igen. Og selvfølgelig have et forlag der kan sælge rettighederne i udlandet, så man får noget flyvehøjde på antallet af udgivelser. Realistisk set er der ganske få der kan gøre dette. En anden måde at tjene sine penge på er det jeg kalder afledt effekt, det vil sige at man måske ikke tjener så meget på bogen, men tjener flere penge på det som bogen fører med sig. Det kan f.eks. være foredrag, kurser, services og så videre. For mit eget vedkommende har jeg tjent gode penge på bøgerne, men langt flere på den afledte effekt. Også på e-business bogen der solgte 8-10.000 eksemplarer med en udsalgspris på over 400 kr.

- Hvad mener du om bibliotekerne … har de en positiv, negativ eller neutral indflydelse på bogsalget og salgspriserne?

Mit umiddelbare gæt er neutral. Men jeg er nok ikke den rigtige til at spørge om dette. For jeg har lidt den holdning at hvis en bog er vigtig nok, så gider folk ikke vente på at læse den. Så vil de bare have den NU!

- Hvis man skal starte som forfatter i dag, har du så et godt råd at give?

Hvis man starter med at betragte forfatterskabet som noget mentalhygiejnisk så er det et godt udgangspunkt. Det er en fantastisk proces at skrive en bog, fordi man får luget ud i øverste etage. Hvis dette er udgangspunktet, og ikke en eller anden idé om at blive berømt så har man allerede der et forspring. Så skal man være realistisk omkring sine udgivelser, målgrupper og forventet indtjening. Og man skal have et mål med sin udgivelse. Noget der har hjulpet mig rigtig meget i mine bøger, har været at personliggøre målgruppen; f.eks. havde jeg med e-business bogen et ønske om at en bekendt der en stor virksomhed ville få noget ud af bogen. Det lykkedes. Og jeg tror han købte 20 eksemplarer til hans samarbejdspartnere. Da jeg skrev Corporate Kindergarten havde jeg et ganske andet mål, nemlig at få anerkendelse for de flere års unik research der lå til grund for bogen. Da jeg var færdig med bogen var jeg faktisk ligeglad med om den solgte mere end 1 eksemplar, fordi jeg var hamrende stolt over den. Den tjente jeg da også nogle penge på, men det der havde størst værdi for mig var de mange personlige anerkendende kommentarer jeg fik fra professorer, forskere og topledere direkte i min mailboks.

For nogle år siden gik forlagets økonomi ikke særligt godt. Libris havde satset på en lægeserie, der var slået fejl, det var ifølge Libris årsagen til det store tab (nedsættelse af varelagerets værdi). Nu vil Jesper Bove-Nielsen satse på forlaget, da han mener, at den økonomiske krise vil få firmaer væk fra at sende deres medarbejdere på dyre it-kurser og i stedet lade dem lære tingene via Libris-hæfter.

Jesper Bove-Nielsen har også andre idéer.

Ny måde at tænke og drive forlag på

“Forlagsbranchen står over for nogle ufatteligt spændende udfordringer omkring produkter, teknologier og forretningsmodeller. Dem vil vi naturligvis give os i kast med. Det handler ikke bare om digitalisering og e-bøger, men om en ny måde at tænke og drive forlag på.” fortæller Jesper Bove-Nielsen.

Deri har han sandsynligvis ret. Jeg foreslog allerede for to-tre år siden, at nogle af mine bøger blev udgivet som videoer. På det tidspunkt var redaktionschef Peter Wiwe interesseret, men havde ikke mod på det endelige skridt ud i digitaliseringen. Jeg har siden selv har stor succes med at sælge bl.a. min tidligere bog om PHP og MySQL for absolutte begyndere som et videokursus.

Det bliver spændende at se, om den nye administrerende direktør, Jesper Bove-Nielsen, kan modernisere forlaget, så det igen kan komme tilbage til tidligere velmagtsdage, hvor der var mange redaktører ansat. Lige p.t. er der kun to tilbage, og forlagssekretæren har også fået bogholderiet som ansvarsområde.

Ud over to bøger, som blev udgivet i henholdsvis 1998 og 1999, så har alle mine bøger været udgivet hos Libris. Jeg er stoppet med at skrive for dem, men de har stadig bøger på lager, og i midten af januar modtog jeg en opgørelse over den halvårlige royalty. Samtidig får jeg detaljerede oplysninger for hver af de tilbageværende bøger, og jeg kan dermed se, hvad hver bog har indbragt i alt i den tid, den har været til salg.

Hvad er min timeløn?

Tre måneder per bog

I enkelte tilfælde har det taget mig nogle få uger. De fleste bøger har jeg været længere om, og jeg vil anslå, at jeg i hvert fald har brugt tre måneder om hver bog i gennemsnit med 37 timer om ugen. Det giver altså 481 timer for hver bog.

Jeg vil nu nævne bøgerne i rækkefølge og kun angivet med titlen “bog01″, “bog02″ osv.

Det giver en gennemsnitlig timeløn på kr. 81,04, hvilket er en lille smule over den franske mindsteløn. Men okay, det er en månedsløn, og som du kan se af listen her, har jeg været otte år om at få nogle af pengene udbetalt.

Skal du se udelukkende økonomisk på det, er det nok en dårlig forretning. Kun fire af mine tilbageværende bøger har giver over 100 kr. i timen (edb-undervisning gav for 9 år siden omkring 300 i timen). Men der er andre fordele: Du kan arbejde hjemmefra, du kan arbejde, når du ønsker det, og dine bøger kan gøre dig kendt, så du kan bruge andre sider af dig selv, fx holde foredrag eller andet.