I årevis har jeg selv brugt Ordbogen.com. Den er nem og hurtig at slå op i, og nu er der mange andre sprog tilgængelige end kun lige engelsk-dansk, dansk-engelsk.

En af fordelene ved Ordbogen.com er, at du bare kan skrive et ord i feltet, og så finder den selv frem til, hvilket sprog der er tale om. Hvis du skriver et dansk ord, vil du få forslag til oversætelse til engelsk, tysk, fransk, m.m.

På Ordbogen.com får du også eksempler på brugen af de foreslåede ord, så du nemt kan finde frem til det rette.

Bagsiden af medaljen er, at du skal betale for tjenesten. Men okay, det skal du også, hvis du køber en trykt ordbog, selvfølgelig, og der ligger naturligvis masser af timers arbejde bag.

Personligt foretrækker jeg at slå op i en ordbog på nettet, frem for at hente bogen frem. Jeg sidder alligevel og skriver ved computeren, og så er det nemmere og hurtigere lige at tjekke derfra. Samtidig kan jeg kopiere det ord, jeg skal bruge, så jeg undgår stavefejl.

En almindelig teknik, der bruges i stor stil, er, at der startes med sætningens væsentligste ord, hvorefter der fortsættes i passiv.

Læsningen gøres ikke ligefrem nemmere, når sådanne metoder benyttes, og skribenten tilføres et image af værende en selvhøjtidelig person.

Hvis det ikke forekommes læseren, at mine tekster normalt skrives på den måde …

så har du ret! Og det er en frygtelig måde at skrive på!

Passiv bør ikke alene undgås. Du skal slet og ret lade være med at skrive i passiv. Punktum.

Folk, der bruger passiv, forsøger ofte at dække over en vis usikkerhed.

Vi har alle set breve fra skatte- og andre uvæsner. De er ofte skrevet med en hel del brug af passiv, og de er lige så ofte totalt uforståelige. Men det giver, tror afsenderen, et indtryk af autoritet.

Autoritet, min bare …!

Tag ansvar for det, du skriver.

Skriv “du” og “jeg” og ikke “man” eller i passiv.

Så får du letlæste og letforståelige tekster.

Du giver indtryk af at være en aktiv person, og ikke bare en selvhøjtidelig løjser, der prøver at gøre sig vigtig.

Din skriveøvelse for i dag?

Skriv min indledning om – i aktiv! Gør det i hånden og på et stykke papir.

Hvorfor ikke blive tekstforfatter for dig selv?

Folk køber ting

Utroligt, ikke? Folk køber ting. De køber forbrugsvarer. De køber elektronik. De køber møbler og meget andet. Og de gør det via nettet i stor stil, for her kan de ofte finde de bedste priser.

Rent konkret betyder det, at internettet er fyldt med købere.

Køberne har ofte besluttet sig for, hvad de vil købe. De vil bare gerne vide mere om varen, eller de vil bekræftes i, at de har truffet et godt valg.

Hvis du er den, der bekræfter kunden i hans gode valg, vil han ofte købe varen via dit link. Hvorfor skulle han gøre det mere besværligt for sig selv?

Skriv om produkter

Opret en hjemmeside, hvor du skriver om forskellige produkter, og hav så affiliate-links i din artikel, så kunden kan købe direkte via dit link.

Du bruger måske et kvarters tid, men kan få indtjening igen og igen fra din artikel.

De oplysninger, du skal bruge, kan du nemt finde på nettet. Hvis du skriver om en bestemt artikel, så find producentens beskrivelse af den, og formuler den om med dine egne ord.

Fremhæv især de fordele, der er ved produktet, også de mindre åbenlyse, som fx at en elkedel kan sikre dig en dejlig morgen med en duftende kop te, eller at racletten sikrer hyggelige stunder med familie og venner.

Der kan faktisk siges noget positivt om alle produkter. Prøv bare fx:

• Et batteri til genopladelige batterier til et digitalkamera? (Altid klar til at tage lige DET billede, som indeholder alle minderne fra barnedåben eller ferien).
• Støvsugerposer? (Sikrer altid rene og støvfri omgivelser).
• Et klistermærke til bage på bilen? (Viser din personlige stil).
• Tandbørster til el-tandbørsten?
• Nye stylus-penne til Palm’en?
• Et etui til iPhone?

Selv hvis du ikke sætter det online, har du her en rigtig god skriveøvelse.

At kontakte ugeblade og prøve at få dem til at købe det, du har skrevet?

I gamle dage var det en forfatters eneste mulighed. I dag har vi heldigvis internettet at boltre os på, så der er langt flere muligheder for at få penge for at skrive artikler der.

Selv danske artikler kan sælges

Hvis du skriver om edb eller at tjene penge på nettet, kan du tilmelde dig som forfatter på mine blogs, henholdsvis Godteposen.com for edb-tips og Netpenge.info for tips om at tjene penge på nettet.

Din indtjening afhænger meget af dig selv. Hver anden gang din artikel vises, er det også dine reklamer, der vil blive vist. Så hvis du skriver om et populært emne, kan det godt blive til en hel del kroner bare på en enkelt artikel.

HubPages, eHowTo og mange andre sites

Skriver du på engelsk, er der utallige muligheder. Hvis du sætter dine artikler på HubPages, kan du tjene penge på dem enten ved AdSense, via eBay eller Amazon m.m.

eHowTo.com deler også deres indkomst med forfatteren, så her gælder det også om at skrive om populære emner.

Fordelen ved at sætte artikler på nettet

Selvfølgelig er det lækkert at se sin artikel på tryk i et uge- eller månedsblad. Jeg har adskillige af sådanne stående på hylden. Men for det første er det svært at sælge sin artikel til et magasin. For det andet får du udbetalt et beløb en gang for alle.

Hvis din artikel kan findes på nettet, kan den blive ved med at indtjene penge år efter år.

Så lad dig ikke begrænse af det trykte medie, når du skriver artikler eller får idéer til artikler. Prøv dig frem med internettet.

Det forekom mig nærmest utænkeligt! En hel bog? Hvor mange sider er det? For ikke at tale om ord? Eller bogstaver? Wow, mindst 200.000 bogstaver i den rigtige rækkefølge. Det klarer jeg aldrig!

Hvis du har samme tanker, hvordan overvinder du så denne blokering? Hvordan kommer du i gang med at skrive din bog? For slet ikke at tale om at gøre den færdig?

Min første bog tog mig rent faktisk nogle måneder at skrive, og hvis jeg ikke havde haft en kontrakt med deadline og det hele, var den sikkert aldrig blevet skrevet. Den handlede om Windows 98, der netop var kommet frem på det tidspunkt, og jeg havde problemer med at installere styresystemet på vores ellers næsten nye super-duper Dell-pc’er.

Men intalleret blev det, og så begyndte jeg ellers at stykke opgaven op i enkeltdele.

Du skal nemlig ikke tænke på, at du skal skrive en bog med 200 sider. Du skal tænke på, at du skal skrive 20 kapitler på hver 10 sider. Næ, du skal faktisk bare tænke på, at du skal skrive et kapitel om ugen, eller om måneden, en side om dagen.

Kan du ikke sagtens skrive en side om dagen? 2.000 ord er hurtigt nedfældet.

Men før du begynder at skrive, er det en god idé at have en plan.

Brainstorming

Start med at skrive alt det ned, vedrørende dit emne, som du kommer i tanker om, og som måske skal med i bogen. Bagefter kan du stryge de notater, som alligevel ikke hører inden for emnet.

Inddel bogen i logiske kapitler ud fra de stikord, du har skrevet ned.

Skriv nogle midletidige overskrifter.

Begynd der, hvor det falder dig nemmest. Det er ikke nødvendigvis med det første kapitel.

Hav et klart og opnåeligt mål

Sæt dig et dagligt mål, og forlad ikke computeren, før det er nået. Målet behøver ikke at være stort. Det kan være 100 ord, 200 ord, 1000 ord eller 2000 ord. Eller hvis du har det bedre med antal sider, så vælg en halv side, en side, to sider, fem sider eller ti sider.

Det vigtigste er, at du vælger et mål og når det.

Bare skriv

I den første kladde skal du bare skrive, så hurtigt du kan.

Lad være med at tænke over, hvordan ordene staves, eller hvor der skal sættes komma. Det gælder om at nedfælde alle dine tanker så hurtigt som muligt, og hvis de vælter ind over dig, så tag bare notater.

På samme måde skal du have papir og blyant parat, hvis du kommer i tanker om noget, du skal have med i et andet kapitel, end det du arbejder på.

Bagefter læser du det hele igennem igen, gerne efter nogle dages forløb, og retter det, der skal rettes.

Inden du får set dig om, er din bog skrevet – næsten af sig selv.

Journalister benytter også i høj grad dette tip til at få deres artikler nærmest skrevet af sig selv.

Eftersom du ikke kan være ekspert på alle områder, er du nødt til at søge ekspertbistand til at udfylde de huller, du har. Du kan enten finde denne ekspertviden på nettet, på biblioteket, i dine bøger, eller … ved at interviewe en ekspert eller to.

Finn Dreibek fortæller i sin bog “Forfatterhåndbogen – Faglitteratur”, hvordan kan faktisk fik skrevet en hel bog på over 80 sider ved hjælp af de interviews, han havde lavet som research til bogen.

Han optog disse interview på bånd og renskrev dem, og fjernede forstyrrende “ik’?” fra teksten, undtagen i nogle få tilfælde for at vise, hvordan personen havde udtrykt sig.

Samme metode bruges af mange internet-marketingsfolk. De interviewer eksperter på deres felt, fx AdSense, bygning af lister osv., renskriver disse interviews, og udgiver dem i bogform. I mange tilfælde lader de dem endda være, som de er, og udgiver dem som video eller lydfil.

For nogle år siden blev jeg sammen med en række andre franskboende danskere bedt om at medvirke i en bog om at flytte til og bo i Frankrig. Bogen er udkommet og består hovedsagligt af disse interviews.

Du kan takke dem, du interviewer, på forskellig vis afhængig af metoden og målet. En flaske rødvin er altid velset, men en kopi af bogen kan også gøre det. Under alle omstændigheder skal du sørge for, at vedkommende føler, at han har fået noget for sin ulejlighed.

Beklager meget, men jeg er ude på at ødelægge den undskyldning for dig ved at give dig nogle tips til, hvordan du finder tid.

Masser af forfattere har klaret at skrive bøger med fuldtidsjob ved siden af. Men enig, det kræver en stor indsats, for især hvis jobbet er kedeligt, har man brug for at slappe af bagefter, eller man mangler i det hele taget energi til så krævende en opgave som at begynde at skrive.

Det bedste er derfor at få lidt tid øremærket til skrivning i ro og mag. Kort sagt: Kan du gå ned i arbejdstid, vil det være fint.

Jeg har selv været alle undskyldningerne igennem. Jeg ville begynde at skrive, når jeg fik en computer. Så fik jeg computeren, og fandt en ny tidsfrist ude i horisonten.

Heldigvis besluttede jeg en dag at gøre alvor af det, og det skulle være seriøst.

Derfor besluttede jeg at gå ned i arbejdstid. Jeg arbejdede fra 9-15 hver dag i fem dage, og jeg bad min chef om at få fri om fredagen, mod – naturligvis – at gå 1/5 ned i løn. Han gav mig lov og i øvrigt senere lønforhøjelse, så jeg kom op på det samme.

Ja, tænker du nok, jeg kunne da sagtens! Men i din situation kan du ikke lige gå 1/5 ned i løn om måneden, for der er faste udgifter, der skal betales osv. osv.

Rigtigt. Dem havde jeg også. Jeg købte endda en helt ny Skoda på et tidspunkt. Og jeg var enlig mor til to. Men den nedsatte arbejdstid betød ikke kun en mindre indkomst fra lønnen, men også mere tid til familien, mindre skat, mindre arbejdsmarkedsbidrag osv. Jeg mindes ikke, at det blev sværere at få til at løbe rundt, især ikke, da jeg begyndte at tjene penge på det, jeg skrev.

McDonalds

I Frankrig er det almindeligt, at man spiser frokost ude i byen. Madpakker kendes stort set ikke, og lønnen er faktisk rigtig lav for 90 % af befolkningen (min statistik).

En menu hos McDonalds koster ca. det, en normal ansat får udbetalt for en times arbejde. (Jeg har lige fået at vide, at prisen er 54 kroner i Danmark. Er det en timeløn efter skat?)

Det vil sige, at hvis samme normale ansatte spiser ude til frokost hver arbejdsdag i ugen, hvilket han gør, så kunne han faktisk holde en dag fri om ugen ved at have madpakken med hjemmefra.

For dig er det måske noget andet, det gælder. Ryg færre cigaretter, gå mindre i byen, spis hjemmelavet mad i stedet for færdigretter, nøjs med rødvin til maden om fredagen osv.

Se det som en investering i din og din families fremtid.

Hvis du hverken ryger, drikker, går ud eller spiser på McDonalds, så er der nok nogle andre steder, du kan se på for at spare penge. Hvad bærer du fx dine varer hjem i? Køber du plastikposer hver gang i supermarkedet? Køber du mærkevarer, når kopiprodukter er lige så gode?

Selv lidt sparet, kan måske give dig en times fri om ugen. Sæt dig et uforstyrret sted i den time, og skriv.

Selv en time om dagen kan være nok.

Har du selv en ide til, hvor du kan spare?

Alle burde skrive en bog – man lærer virkelig meget af det!

I “Forfatterhåndbogen – Faglitteratur” fra 1987 citerer Finn Dreibek Dan Turèll for at have skrevet “enhver kan skrive”. Hvor Dan Turèll tænker på romaner, tænker Finn Dreibek på faglitteratur, og jeg er enig med ham i, at det er lettere at skrive faglitteratur end skønlitteratur.

Hvad kræver det at skrive en fagbog? At du ved alt om stoffet? At du er eksperten over alle eksperter?

Nej, faktisk ikke.

Et godt sprog

Hvor et godt sprog er vigtigt for en roman, er det mindre vigtigt for en fagbog. Dog skal du kunne skrive forståeligt. Men folk vil nærmere bære over med, at du bruger samme vending gang på gang i en fagbog, end at du gør det i en roman. For de er ude efter de oplysninger, du kan give dem, ikke på at blive underholdt.

Research – indsamling af oplysninger

En god fagbogsfatter skal kende til research.

Han skal nemlig ikke nødvendigvis vide det hele selv, men han skal finde de nødvendige oplysninger frem, evt. ved at interviewe andre, ved at købe bøger, ved at læse på internettet eller ved at gennemse andre kilder.

Pas på, at du ikke bruger for lang tid til denne fase. Mange har en tilbøjelighed til at researche og blive ved med det for at vide alt om et emne. Det er ikke nødvendigt.

Faktisk er det bedre at afgrænse dit emne og fokusere på en bestemt målgruppe. Hvis du fx skriver om PHP for begyndere, er der ingen grund til at finde ud af, hvordan avancerede funktioner i PHP fungerer.

Viderebringe det væsentlige og udelade det uvæsentlige

En god fagbogsforfatter skal også kunne prioritere stoffet og kun viderebringe det væsentlige.

Som et eksempel kan jeg nævne, at i Windows-programmer kan man som regel gøre tingene på mere end en måde. Der er ingen grund til at nævne alle 23 metoder, der kan benyttes. Skriv om en eller to, og fortæl, at der findes andre måder. Så har læseren noget at starte med og kan senere selv researche på egen hånd og finde de andre metoder.

Lad andre læse dit manuscript

Visse ting kan forekomme dig enormt indlysende, mens andre ikke fatter en pløk af det.

Lad andre læse dit manuscript igennem, og lad dem kommentere steder, de ikke forstår.

Erfaring er stadig en god ting

Hvis du har undervist i det, du skriver en fagbog om, eller hvis du har gjort det selv i årevis, er det selvfølgelig stadig en stor fordel. For så ved du, hvor vanskelighederne kan ligge, og hvor der er faldgruber, som du så kan beskrive, så læseren kan undgå dem.

Du skal især tage hensyn til følgende:

1. Ens typografi til alle overskrifter

I de fleste tekstbehandlingsprogrammer er det nemt at holde ens typografi, dvs. skrifttype, størrelse m.m., på alle overskrifter. Du vælger nemlig bare fra en rulleliste Overskrift1, Overskrift2 osv.

Naturligvis kan du ændre skrifttype, størrelse eller lignende, men husk at gøre det overalt i så fald. Det letteste er at blive søg og erstat på typografien.

2. Ens typografi på brødteksten

Der gælder samme retningslinjer som for overskrifterne … Hvis du bruger Times New Roman til brødteksten et sted, kan du ikke bagefter bruge Helvetica et andet sted.

3. Fremhæv tekniske udtryk

Du kan og bør fremhæve tekniske udtryk i tilfælde af, at det fx er en knap, folk skal klikke på, eller et menupunkt, de skal vælge. Husk også, at hvis du markerer knapper med fed, så skal knapper alle steder markeres med fed.

4. Ingen horeunger, hverken danske eller franske

Nej, vi taler ikke om utroskab her, men om typografiske betegnelser.

En horeunge er en linje eller et ord fra et afsnit, som står alene på den følgende side.

En fransk horeunge er den første linje i et afsnit, der står alene nederst på siden.

Mange tekstbehandlingsprogrammer kan automatisk sørge for, at der ikke kommer hverken horeunger eller franske horeunger i teksten.

5. Sæt sidetal på siderne

Du kan selv vælge, om du vil have sidetal foroven eller forneden, på midten eller i siderne, men sidetal skal du sætte på.

Tjek herefter, at alle sidetallene er anbragt korrekt. Dette kan især drille, hvis du har sidetallet stående til venstre på lige sider og til højre på ulige sider. Hvis der er gået kludder i sektionerne, vil der måske slet ikke være tal på nogle sider, mens tallet vil stå i den forkerte side på andre.

Sørg også for, at formateringen er ens på disse sidetal. Hvis du bruger fed, skal der være fed på alle tallene.

Læg mærke til, om tallene står lige højt oppe på siderne. Hivs du har fået lavet et linjeskift for meget i sidefoden, vil sidetallet ikke stå pænt.

6. Indholdsfortegnelse og stikordsregister

Du vil sandsynligvis bruge dit tekstbehandlingsmulighed for at automatisere indholdsfortegnelsen og stikordsregisteret. Alligevel skal du huske at genindlæse denne, så sidetallet er opdateret.

Tjek også, at tallene står pænt ud for hver overskrift, og at der ikke er overskrifter, der er så lange, at der ikke er plads til sidetallet, som herefter ryger ned på en ny linje. I så fald må du dele linjen et andet sted.

Sørg for, at typografien i indholdsfortegnelse og stikordsregister er ensartet.

Hvis du har flere niveauer af overskrifter i indholdsfortegnelsen, må der ikke starte et nyt afsnit i bunden af siden eller spalten, og du må ej heller have en enkelt linje af et afsnit på en ny side (horeunger og franske horeunger). I så fald skal du overveje at flytte halvdelen eller hele afsnittet over på næste side.

7. Streger og rammer

Hvis du bruger streger og rammer omkring ting, skal de være af ensartet tykkelse. Hvis du vælger 1/2 punkt rundt om billeder, så skal der være 1/2 punkt rundt om alle billeder.

Husk det vigtigste

Brug ikke alt for lang tid på formen. Husk, at det er indholdet, der er det vigtigste.

Især da alle forlag ikke er lige fine i kanten …

Du kan godt regne med, at de store forlag er reelle nok. De giver dig det, du skal have. Honoraret skulle gerne ligge på 10-15 % af salgsprisen uden moms, og med et forskud, som du beholder, uanset om bogen sælger det fornødne antal eller ej.

Dette forskud, eller garantisum, udgør ofte en tredjedel af dit forventede forfatter-honorar.

I sin tid tilbød et lille forlag mig 4 % i forfatter-honorar. Jeg havde kun fået udgivet to bøger på det tidspunkt: en bog for de danske handelsskoler, og en for daværende Teknisk Forlag, så jeg var ikke særlig kendt. Nogen vil forsøge at udnytte, at mange forfattere gerne vil udgives og blive kendte for enhver pris.

Det ville jeg ikke. Jeg kendte min pris og protesterede. Så røg procentdelen da også i vejret med undskyldningen, at jeg nok havde fået den forkerte kontrakt tilsendt.

Nogle forlag udbetaler kun royalties en gang om året, mens andre gør det to gange om året.

Selvsagt er det bedst for dig at få udbetalt pengene to gange om året, også selv om du kun modtager halvt så meget.

Lad os tage et konkret eksempel. Lad os sige, at du har skrevet en fagbog, som sælges for kr. 59 inklusive moms. Beløbet eksklusive moms er beregningsgrundlaget, altså 47,20. Hvis du får 15 % i honorar af dette beløb, tjener du 7,08 per solgt bog.

Hvis første oplag udgør 3.000 eksemplarer, er din forventede indtjening 21.240, og du bør så få ca. 1/3 af dette i forskud, altså 7.080.

Når du modtager royalty-afregning, vil du kunne se det solgte antal bøger og den fortjeneste, du har fået heraf. Forskuddet vil blive trukket fra. Hvis du allerede første gang har solgt mere end 1/3 af oplaget, vil du få udbetalt penge. Hvis du har solgt mindre, må du vente til senere.