Men blev vi så det? Har madpyramiden gjort os allesammen møgsunde eller er den fx. skyld i, at så stor en del af befolkningen i dag er overvægtige?

Madpyramiden kort fortalt

Kort fortalt så siger madpyramiden (den opdaterede version fra 2011), at vi skal spise masser af kartofler, rugbrød og grøntsager (madpyramidens bund), en vis mængde pasta, ris, hvedebrød og frugt (midten) og kød, fisk og æg i ret begrænsede mængder (toppen).

De hurtige kulhydrater er et kæmpeproblem

Hvis vi går udfra at det er de hurtige kulhydrater der gør os fede, så er det et kæmpeproblem, at madpyramiden er bygget op med fokus på kartofler, rugbrød og til dels også pasta, ris og hvedebrød.

Kartofler, brød, pasta og ris er nemlig netop den slags mad, der indeholder masser af hurtige kulhydrater (sammen med frugt i alt for store mængder).

Jo flere hurtige kulhydrater vi smider indenbordes, des mere galt går det med vores vægt. Dvs. at jo flere kartofler og jo mere brød, pasta og ris vi smider indenbords, des sværere har vi ved at tabe os eller blot holde vægten.

Hvordan vi i stedet skal spise

I stedet for at spise så mange hurtige kulhydrater, så er der meget der tyder på, at vi i stedet skal fokusere på at få vores energi fra fedt, protein og langsomme kulhydrater.

Dvs. at vi skal droppe kartofler, brød, pasta og ris og undgå at gå amok i frugt, hvis vi vil tabe os eller blot holde vægten uden at tænke nærmere over det.

I stedet for at spise masser af kartofler, brød, pasta og ris, så skal vi spise efter paleo mad/stenalderkost principperne med masser af grøntsager og ting fra toppen af madpyramiden som kød, fisk og æg.

Mine erfaringer med paleo mad

Hvis vi på den måde ændrer vores madvaner til paleo mad, så er det ingen sag at tabe sig eller holde vægten. Og meget tyder faktisk også på, at det er sundere at leve på den måde.

Selv har jeg efterhånden levet 1,5 år af paleo mad, uden dog at være 100% striks omkring det (jeg vil mene at jeg spiser 90% paleo mad, da jeg fx. ofte spiser hvad der bliver sat på bordet når jeg er ude).

At jeg har levet i 1,5 år på den måde betyder bl.a., at jeg kan holde mig trimmet selvom jeg spiser godt til hver dag (min sixpack er forlængst kommet igen efter mit muskeleksperiment).

Hvordan mine smagsløg har ændret sig

At jeg har levet af paleo mad sålænge betyder også, at mine smagsløg har ændret sig, så jeg slet ikke synes pasta, ris, etc. smager særligt godt. Selv brød, som jeg ellers tidligere var meget glad for, er jeg begyndt at synes mindre og mindre om.

At mine smagsløg har ændret sig, har også betydet, at jeg ikke længere synes om fx. slik. Det eneste slik jeg kan lide i dag er meget mørk chokolade, hvilket meget heldigvis tyder på er sundt i begrænsede mængder

Skal man også droppe mælken?

Udover at droppe kartofler, brød, ris og pasta og spare på frugten, så er der også nogen paleo folk der mener, at man skal droppe bl.a. mælken og nøjes med at drikke vand.

Om det er en god ide eller ej tør jeg ikke sige. Selv bekymrer jeg mig ikke om det, da jeg kun bruger lidt mælk i fx. røræg og en gang i mellem i kaffen.

Men noget kunne ihvertfald tyde på, at mælk har en del af skylden for vor tids fedmeepidemi.

Formålet med madpyramiden er ikke sundhed

Til sidst, så skal det også lige med, at madpyramiden slet ikke blev udviklet til at være den ultimativt sundeste måde at spise på.

Dengang, for snart 40 år siden, hvor madpyramiden blev udviklet, så var det et forsøg på at lave en billig og enkel kostplan for almindelig mennesker.

Madpyramiden har aldrig været et forsøg på at udvikle en særligt god og sund måde at spise på – uanset den i dag opfattes på den måde af rigtigt mange mennesker.

At madpyramiden egentlig drejer sig om billig og enkel mad er trådt helt i baggrunden. At det var det oprindelige formål med madpyramiden var ihvertfald ikke noget jeg vidste før jeg begyndte at sætte mig grundigt ind i hvad vores madvaner betyder for os.

Madpyramiden gør dig fed – hvorfor madpyramiden er skyld i vor tids fedmeepidemi - postet på Genvejen.dk

Det er bestemt ikke den første selvhjælpsbog jeg læser, men denne her gang drejede det sig om en bog, der virkelig kan tages action på.

Masser af selvhjælpsbøger fortæller at du bare skal gøre dit og dat og så bliver alt helt fantastisk. Men hvordan gør man lige det, hvis man er vant til at leve på en hel anden måde?

Jeg tror ikke på, at man blot kan ændre sig på viljestyrken alene. Det kræver motivation at ændre sig – og fordi vi er så vant til at leve på en bestemt måde, så kan det alligevel kan det være svært, uanset hvor motiveret man så end er.

Det er derfor den bog jeg lige er blevet færdig med er så vigtig. Den handler nemlig om vores vaner. Hvordan vores vaner definerer hvem vi og hvordan de styrer vores liv. Og ikke mindst hvordan vi ændrer vores vaner, dvs. udrydder de dårlige vaner og skifter dem ud med nye, gode vaner.

Mere om bogen jeg har læst

Bogen jeg læste hedder The Power of Habit af Charles Duhigg. Bogen handler som sagt om vaner, hvorfor de betyder så meget og hvordan man ændrer sine vaner.

Det meste af bogen er bygget op af en masse fortællinger om hvordan vaner fungerer, hvorfor vaner betyder så meget og hvordan en masse folk, firmaer, etc. har ændret vaner til det bedre.

Til sidst i bogen er der et kapitel, hvor det helt konkret beskrives hvordan man identificerer sine vaner og hvordan man ændrer dem. Det er ikke mindst dette sidste kapitel der gør, at dette potentielt er en af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst (og hvor er jeg glad for der er sådan et konkret, action orienteret kapitel til sidst. Det kunne mange andre forfattere virkelige lære noget af).

Cue, routine og reward

Iflg. The Power of Habit, så er vores vaner bygget op af tre dele: Cue, routine og reward.

• Cue er det som starter vanen. Fx. at man ser ”ny mail” ikonet popper op i nederste højre hjørne af skærmen.
• Routine er de handlinger der sættes i gang af cue’en. Hvis cue er at ”ny mail” ikonet popper op, så kan routine fx. være at man straks afbryder det man er i gang med for i stedet at checke mails.
• Reward er den belønning man får for at lave sin routine. Hvis vi holder fast i ”ny mail” eksemplet, så kan reward fx. være, at man får en pause fra sit kedlige arbejde og en chance for at lave noget mere spændende for en kort stund.

Et andet eksempel på cue, routine og reward kan fx. være at man ser noget slik (cue), at man spiser det (routine) og man så får et sukkerkick (reward).

Identificering af cue og reward

For at ændre sine vaner, så er man nødt til at identificere præcis hvad der ens cue og reward. Det er nemt at gætte på hvad det er, men det er ikke sikkert man gætter rigtigt. Det kan meget vel være, at det er noget helt andet der er cue og reward end man umiddelbart tror.

Hvis vi vender tilbage til ”ny mail” eksemplet, så kan cue som sagt være, at man ser ”ny mail” ikonet poppe op i nederste højre hjørne af skærmen. Men det kan også være at man keder sig på arbejdet omkring kl. 11 og derfor er tilbøjelig til at checke mails på netop det tidspunkt.

Den tilhørende reward kan være en pause i arbejdet og en chance for at lave noget mere spændende, men det kan også være at man savner socialt samværd, som en omgang maillæsning kan give lidt af.

For vingummieksemplet, så kan cue som sagt være man ser noget slik. Men det kan også fx. være, at man mangler energi hen ad formiddagen fordi man ikke spiser nok morgenmad.

Reward for vingummieksemplet kan være at man får et sukkerkick. Men det kan også være, at reward er chancen for at tage en pause i arbejdet mens man spiser et par stykker slik.

Bogen indeholder forskellige tips til hvordan man eksperimenterer sig frem til at kunne identificere sine cues og rewards. At eksperimentere sig frem på den måde tager let et par dage eller mere, men såvidt jeg kan se, så er det den bedste løsning ifht. at gætte sig frem (og derved have en vis risiko for at gætte helt forkert).

Ændring af en dårlige vane

Når man har identificeret cue og reward, så kan man gøre noget ved ens routine, dvs. selve den dårlige vane.

Det gælder her om at udskifte en dårlige routine med en ny og bedre routine. Man kan iflg. bogen ikke blot droppe en dårlig vane (routine) uden at sætte noget nyt i stedet.

Hvis vi igen vender tilbage til ”ny mail” eksemplet, så kan det fx. være at man har identificeret cue til at være at man keder sig på arbejdet omkring kl. 11 og reward til at være, at man får chancen for at lave noget mere spændende.

I så fald, så kan en ny og bedre routine fx. være, at man rykker rundt på sin todo liste, så man starter med de kedlige opgaver og derfor kan se frem til stadig mere spændende opgaver efterhånden som dagen skrider fremad.

For vingummieksemplet, så kan det være at man har identificeret cue til at være at mangler energi hen ad formiddagen og reward til at være, at man får et sukkerkick.

I så fald, så kan en ny og bedre routine fx. være, at man spiser et stykke frugt i stedet for noget slik. Og samtidigt så kan man bruge sin nye viden om ens cue til fx. at begynde at spise noget mere/bedre morgenmad.

Bryd vanerne – præcis hvordan man ændrer dårlige vaner til gode vaner - postet på Genvejen.dk

Status med før og efter billeder

Da jeg startede eksperimentet vejede jeg 75,7 kg og havde en fedtprocent på 10%. I går, præcis 8 uger efter jeg startede eksperimentet, vejede jeg 82,8 kg med en fedtprocent på 12%.

Det betyder med andre ord, at jeg har taget 7,1 kg på og noget i retning af 5,5 kg af den ekstra vægt er muskler! (de resterende 1,6 kg er ekstra fedt, jvf. min øgede fedtprocent).

At tage 5,5 kg muskler på 8 uger er helt usædvanligt. Normalt plejer man at sige, at man højst kan tage 0,5-1 kg muskler på om måneden.

Og det bliver ikke mindre usædvanligt af jeg cuttede i 2 af de 8 uger (dvs. jeg kun fokuserede på at tage muskler på i 6 af de 8 uger. De sidste 2 uger fokuserede jeg på at smide fedt).

Den ekstra muskelmasse har selvfølgelig betydet, at jeg er blevet større rundt omkring:

Træningsprogrammet Occams Protocol

Måden jeg gjorde det på var ved at følge træningsprogrammet Occams Protocol fra bogen The 4 Hour Body. Som jeg tidligere har været inde på, så gælder det iflg. Occams Protocol om at træne minimalt, men helt til grænsen og om at spise som en velvoksen hest hver eneste dag.

Iflg. bogen, så skal man regne med at tage mindst 1,1 kg muskler på om ugen når man følger træningsprogrammet. Men det gjorde jeg ikke. Jeg kom kun tæt på med ca. 0,9 kg muskler om ugen (jvf. jeg kun bulkede i 6 af de 8 uger).

En stak gode undskyldninger

Jeg tror der er flere grunde til at jeg ikke tog de forventede 1,1 kg muskler på om ugen:

• Først og fremmest, så er jeg ikke sikker på jeg fik nok at spise hver dag. Der skal overraksende meget mad til for at nå de, for mig, foreskrevne 4000 kalorier om dagen. Meget mere mad end jeg umiddelbart regnede med.
• Jeg havde en uge undervejs i eksperimentet, hvor jeg slet ikke tog på (jeg vejede 83,6 kg efter både uge 3 og uge 4). Det skyldes formodentlig, at jeg ikke gav musklerne den hvile de behøvede til at restituere og vokse ordentligt (der er et skema i bogen for hvordan man skal schedulere sine workouts, men jeg synes ikke det står særligt præcis beskrevet hvornår man skal øge antallet af restitutionsdage).
• Jeg fik en skade i højre arm, der fik det til at gøre pisseondt at trække igennem. Den skade har måske gjort, at jeg ikke har presset mig helt så meget som jeg ellers ville kunne have gjort det. Min skade betød ihvertfald, at mine dips ikke blev trukket helt tilbage mellem hver repetition.
• Jeg er ikke sikker på jeg pressede mig selv ordentligt i leg press, da jeg ikke kun få nok vægt på leg press maskinen (mere om det og hvad jeg gjorde ved det nedenfor).

Større muskler giver mere styrke

I takt med mine muskler er blevet større har jeg selvfølgelig også kunne trække mere igennem i fitness centeret:

Jeg har ikke anført nogen start vægt for leg press. Grunden til det er, at Fitness World’s leg press maskine kun kan gå til 200 kg og jeg lagde ud med at lave 60 reps med max. vægt da jeg startede eksperimentet (man er vel gammel løber med stærke ben).

For at presse mig selv ordentligt ved leg press øvelserne gik jeg derfor over til at lave dem med et ben ad gangen og det andet ben foldet op under mig (hvilket er grunden til leg press er angivet to gange i skemaet, en gang for højre ben og en gang for venstre ben).

Hvordan eksperimentet ellers påvirkede mit liv

Eksperimentet har ikke kun været spisning og træning. Det har også påvirket en masse andre dele af mit liv, fx. hvad jeg har spist, hvordan jeg har sovet og hvad jeg ellers har lavet af fx. sport:

• En del af Occams Protocol er, at man skal smide masser af carbs (stivelse) ned sammen med hvert eneste måltid. Jeg har derfor spist masser af ris og pasta til hvert eneste måltid i de 6 uger jeg bulkede, inkl. til morgenmaden, hvor jeg ofte tog mig selv i fx. at koge en grydefuld pasta.

  At spise ris og pasta er noget helt andet end hvad jeg efterhånden har vænnet mig til. Normalt lever jeg af paleo mad (stenalderkost) det meste af tiden, hvor bl.a. netop ris og pasta er helt bandlyst.

• De sidste 2 uger af eksperimentet brugte jeg som sagt på at cutte, hvilket jeg gjorde ved at leve 100% af paleo mad (da jeg på basis af min slankekur og min normale, relativt lave, fedtprocent ved, at paleo er alletiders måde at få skrællet fedtet af kroppen).
• Under hele eksperiment har jeg ikke sovet som jeg plejer at gøre det. Normalt nøjes jeg med lige under 5 timers søvn i døgnet takket være polyphasic sleep, men sådan har det ikke været i de sidste 8 uger.

  Fra jeg startede eksperimentet og til i går, 8 uger senere, har jeg sovet som en sten hver nat, hele natten og uden at stå op i flere timer som jeg ellers normalt gør det. Jeg har også sovet 2 middagslure de fleste af dagene (normalt sover jeg kun 1 middagslur).

• Endelig har jeg heller ikke lavet ligeså meget sport som jeg normalt gør. Normalt løber jeg 2-3 gange om ugen i max. fart, men sådan har det bestemt ikke været i de sidste 8 uger. Det er faktisk kun blevet til en seriøs løbetur (Vesterbroløbet to dage før eksperimentet sluttede), samt 3-4 små løbeture i luntetempo i eksperimentets første par uger.
• Jeg har så tilgengæld været i fitness centeret 14 gange i løbet af eksperimentets 8 uger (gennemsnitligt lige under 2 gange hver uge). Men det er har ikke ligefrem skabt sved på panden, da hele essensen af Occams Protocol er at man kun må træne minimalt: Få øvelser og få reps, men helt til grænsen hver gang.

Større muskler i en fart! Sådan tog jeg næsten 1 kg muskler på om ugen - postet på Genvejen.dk

I den forbindelse, så har jeg spist som en velvoksen hest hver eneste dag i 6 uger. Ikke kun på de dage, hvor jeg har været nede i fitness centeret og træne, men også på alle restitutionsdagene.

Teorien er nemlig, at hvis ikke spiser som en velvoksen hest hver, så har jeg simpelthen ikke energi nok til at opbygge muskler i den fart jeg satser på at gøre det (over 1 kg muskler om ugen…, langt mere end man umiddelbart plejer at sige kan lade sig gøre).

Hvorfor jeg spiser 4000 kalorier om dagen

Mit muskeleksperiment er baseret på Occams Protocol fra bogen The 4 Hour Body. I bogen er der en simpel formular, som man kan bruge til at regne ud hvor mange kalorier man minimum skal spise for at opbygge over 1 kg muskler om ugen.

Iflg. den formular, så skal jeg spise mindst 4000 kalorier om dagen, dvs. næsten 2000 kalorier mere end jeg umiddelbart behøver (under eksperimentet behøver jeg ca. 2100 kalorier om dagen, da jeg ikke har dyrket noget seriøs sport udover træningen i fitness centeret – og den træning har været temmeligt minimal).

Proteiner, kulhydrater og et voksende livmål

Det er ikke bare hvilke som helst kalorier som jeg har kunne smide indenbords. Iflg. den før omtalte bog, så gælder det bl.a. om at få masser af proteiner ombord på bestemte tidspunkter på døgnet, samt masser af stivelse (kulhydrater) sammen med hvert eneste måltid, inkl. morgenmaden.

Alt den mad (og ikke mindst de mange kulhydrater) har selvfølgelig haft en effekt på mit livmål, der toppede på 96 cm – 10 cm mere end da jeg startede eksperimentet for præcis 7 uger siden.

Særligt galt gik det med mit livmål, da jeg på et tidspunkt stoppede med at tage på og i panik tilføjede 1-2 liter sødmælk om dagen. En uge med masser af kulhydrater og sødmælk fik mit livmål til at gå fra 93 cm til 96 cm på en uge, hvorefter jeg droppede sødmælken og mit livmål faldt til 95 cm i løbet af den følgende uge.

Sådan bliver jeg trimmet igen

At mit livmål er blevet større end det plejer at være får mig dog ikke til at gå i panik. I sidste uge og i den kommende uge har jeg droppet alle kulhydraterne og i stedet levet 100% af paleo mad (stenalderkost).

At jeg lever 100% af paleo mad skulle gerne gøre, at jeg smider fedtet og kommer tilbage til min sædvanlige fedtprocent (10%) i en fart. Efter en uge på paleo mad er mit livmål allerede skrumet til 92 cm – 3 cm mindre end for en uge siden og kun 6 cm mere end da jeg startede eksperimentet (min vægt er samtidigt faldet fra 86,0 kg til 83,3 kg, hvilket passer meget godt med at jeg smider en masse vand og fedt).

Hvor meget mad 4000 kalorier egentlig er

Men nok om mit livmål, etc. For at gøre det overskueligt hvad 4000 kalorier svarer til, så tog jeg for et par uger siden en dag, hvor jeg trackede præcist hvad jeg indtog fra jeg stod op til jeg gik i seng igen.

Det er den eneste dag under eksperimentet, hvor jeg præcist trackede hvad jeg indtog. Alle de andre dage har jeg blot forsøgt at presse så meget indenbords som muligt, hvilket jeg til dels frygter kan have medført, at der er dage hvor jeg ikke har spist nok (dvs. mindre end 4000 kalorier) – uanset jeg endte på langt over 4000 kalorier den dag jeg præcist trackede hvad jeg indtog (se nedenfor).

Masser af kalorier, fra jeg stod op til jeg gik i seng igen

Morgenmad (1541 kcal.)

Efter træning (382 kcal.)*

Frokost (1509 kcal.)**

Snack (123 kcal.)

Aftensmad (1401 kcal.)

Snack (496 kcal.)

Godnatdrik (140 kcal.)

Total: 5592 kalorier!

*) Hvis det ikke havde været en træningsdag, så havde jeg droppet de 2 bananer og ventet med proteinshaken til efter frokost. Det er de eneste forskelle der ville have været, hvis dette ikke var en træningsdag, men en restitutionsdag.
**) To tallerkner som den der er vist på billedet øverst oppe i denne post.

Spisetid! – hvorfor og hvordan jeg spiser over 4000 kalorier om dagen - postet på Genvejen.dk

Men her er ingen panik. En pæn stor del af de ekstra kg er muskler. Muskler, som jeg har taget på væsentligt hurtigere end man umiddelbart skulle tro kunne lade sig gøre (man plejer at sige, at man max. kan tage 0,5-1 kg muskler på om måneden).

Sådan har jeg gjort det

I de sidste 5 uger har jeg fulgt programmet Occams Protocol fra den helt fantastiske bog The 4 Hour Body.

Occams Protocol er et program, der hjælper en til at opbygge muskler i en helvedes fart. Et program, hvor man træner minimalt, men tilgengæld spiser som en temmeligt velvoksen hest.

Iflg. bogen, så skal man regne med at kunne tage mindst 2,5 pund (1,1 kg) muskler på om ugen, hvis man følger programmet, træner korrekt og spiser nok. Dvs. over 4 gange så mange muskler som man plejer at sige, at man max. kan tage på om måneden.

At man skal spise som en hest for at opbygge muskler kommer nok ikke bag på de fleste. Tilgengæld kommer det nok bag på de fleste, at jeg har trænet så lidt som jeg har gjort.

Når man følger Occams Protocol programmet, så er der nemlig ikke noget med at hænge nede i fitness centeret i timevis. I stedet, så skal man nøjes med at bevæge sig derned 1-2 gange om ugen efter et nøje fastlagt skema.

Og når man så er i fitness centeret, så skal man kun lave 1 sæt af 2 forskellige øvelser. Men det sæt skal så tilgengæld køres langsomt og helt til grænsen af hvad man kan klare (typisk, så er min krop begyndt at ryste når jeg kører de sidste gentagelse i mine sæt og de sidste sekunder under belastning har føltes meget, meget lange)
Når man nu er i fitness centeret, så er det svært at holde sig til kun 1 sæt af 2 forskellige øvelser. Men det er absolut nødvendigt, hvis man skal tro bogen.

Til trods for det, så må jeg dog indrømme, at jeg i ny og næ har lavet 2 sæt af en øvelse. Det har jeg gjort, hvis jeg af en eller anden grund følte, at jeg ikke pressede mig selv ordentligt i det 1 sæt.

Det hele er ikke kun muskler

Som sagt, så har jeg taget 10 kg på siden jeg startede på Occams Protocol. Det hele er dog ikke muskler, jeg har også taget noget fedt på, da en stor del af min mad har bestået af kulhydratrige ting som fx. ris og pasta.

De mange kulhydrater har betydet, at min fedtprocent er øget fra 10% til 14%, hvilket umiddelbart svarer til at jeg har taget 3,4 kg fedt på. Det betyder så, at jeg i løbet af de sidste 5 uger har taget 6,6 kg muskler på (10,0 kg – 3,4 kg fedt = 6,6 kg muskler).

Noget af de ekstra kg muskler er selvfølgelig vand og gylcogen, da større muskler kan indholde mere vand og glycogen end mindre muskler. Man siger, at der for hver 100 g muskler er op til 40 g glycogen, så hvis man hænger sig i den slags, så kan godt sige, at jeg ”kun” har taget 4,7 kg muskler på – men det er så heldigvis stadig meget, meget mere end man plejer at sige, at man max. kan tage på.

Selv vil jeg sige, at jeg har taget 6,6 kg muskler på, da det er de færreste der modregner vægten af vand/glycogen, når de taler om muskler, etc.

Om mine tal så er 100% korrekte tør jeg ikke love, da vores badevægt ikke ligefrem er noget præcist, videnskabeligt instrument og en fedttang heller ikke ligefrem oser af præcision.

Men uanset om tallene er 100% korrekte eller ej, så giver de os en god ide om hvordan verden ser ud.

Min plan for de næste 3 uger

At min fedtprocent er øget er selvfølgelig ikke så fantastisk, men det overrasker mig ikke, når jeg ser på hvad jeg har spist i de sidste 5 uger.

Og det skaber da heller ikke nogen panik, da jeg ved at det er let at få fedtet raslet af igen ved blot at stryge kulhydraterne fra menuen.

Det er derfor min plan, at fortsætte med at spise masser af mad, inkl. kulhydrater en uge mere og så slutte eksperimentet af med 2 uger med masser af paleo mad og så få kulhydrater som muligt (dvs. ikke mere ris, pasta, etc.).

Det skulle så gerne føre til, at jeg får min gamle fedtprocent tilbage eller ihvertfald noget der ligner. Til den tid vil jeg selvfølgelig fyre endnu en post af, hvor jeg samler mine resultater, etc.

PS: Beklager det stenede ansigtsudtryk på før-og-efter billedet øverst oppe Det var tidligt om morgenen, sekunder efter jeg var blevet vækket af fotografen (min kone), der skulle ud af døren.

Større muskler i en fart – status for mit muskel eksperiment (Occams Protocol) - postet på Genvejen.dk

Stevia – hvor sødt kan det være?

Inden vi gik i gang skulle vi lige smage på Stevia’en. Der står godtnok på pakken, at det er 200-400 gange så sødt som sukker, men hvor sødt kunne det være? Meget sødt viste det sig. Så sødt, at smagen hang ved selv efter flere glas vand.

Der er ingen tvivl. De har helt ret, når de skriver på pakken, at stevia mest er til madlavning. At prøve at spise det rent kan ikke anbefales.

Hvordan vi lavede vores chokolade

Heldigvis var vores prøvesmagning af stevia det eneste, der gik galt på vores lille chokoladefabrik. Alt andet kørte som i smør, da opskrifterne er lette at følge og mest bestod i at blande 3-4 ting sammen.

Inden man blander tingene sammen skal kakaosmøret dog lige smeltes. I helseudsalg.dk’s opskrifter står der at man kan smelte kakaosmøret med varmt vand, men det kræver en helt særlig tålmodighed at gøre det.

Vi prøvede selv at smelte kakaosmøret med varmt vand, men da der efter 3-4 minutter stadig ikke var sket alverden blev vandet skiftede ud med noget nyt, kogende vand – og så skete der noget. Vups, så var kakaosmøret smeltet og klar til at blive blandet sammen med kakaopulveret og stevia’en.

Det er en god ide at måle kakaopulver og stevia op fra starten af, så det er klar når kakaosmøret er smeltet. På den måde kan det hele nemlig blandes hurtigt sammen, inden kakaosmøret begynder at blive koldt og alt for tyktflydende.

Forming og afkøling af chokoladen

Når det hele var blevet blandet sammen, så blev det hældt i nogle isterningforme (fordi det var mest praktisk, ikke fordi det skulle i fryseren).

Her det igen vigtigt, at kakaosmøret var godt varmt, så blandingen ikke når at blive for tyktflydende. Jo mere tyktflydende, des sværere er det at få den hældt ned i formenene. Mere end en gang gik det galt for os, så vi endte med nogle ikke særligt kønne chokolader.

Efter at blandingen var blevet hældt op, så var det blot at stille tingene til side, så chokolader kunne køle ned og blive helt faste i formen.

3 forskellige slags chokolader

Kønne eller ej, så endte vi med at lave 3 forskellige slags chokolader:

1) Raw kakaopulver, raw kakaosmør og stevia efter Helseudsalg.dk’s opskrift på rå chokolade med stevia. Denne chokolade endte med at være noget bitter, da der ikke kom nok stevia i (vi var lidt skræmte efter vores prøvesmagning af ren stevia + jeg synes mange ting er alt for søde efter at have levet af paleo mad i 1+ år).

En ting var at chokoladen var bitter. Noget andet og værre var, at chokoladen havde en noget kemisk smag, hvilket vi mistænker kakaopulveret for at være skyld i (se længere nede).

2) Raw kakaopulver, raw kakaosmør og honning efter Helseudsalgs.dk’s opskrift på rå chokolade. Denne chokolade var overraskende god. Med lidt finpusning af blandingsforholdet, så vil den godt kunne konkurrere med nogle af færdige plader fra vores test af mørk chokolade.

For at holde chokoladen så flydende så muligt under fremstillingen, så er det en god ide at bruge flydende honning.

3) Alm. kakao, raw kakaosmør og stevia efter samme opskrift som chokolade nr. 1. Den eneste forskel på denne chokolade og chokolade nr. 1 var kakaopulveret. Her brugte vi alm. kakaopulver fra Netto, mens vi til nr. 1 brugte raw kakaopulver.

Men den lille forskel gjorde en kæmpeforskel på chokoladens smag og udseende. Chokoladen her smagte simpelthen bedre, da den ikke havde nogen kemisk smag ligesom chokolade nr. 1. Samtidigt fik den også en pænere, mørk farve, som man forventer mørk chokolade har. Eneste problem var at den var en annelse for bitter, da vi også her brugte for lidt stevia (alle chokoladerne blev lavet samtidigt, så vi var sikre på ikke at kunne lære af vores fejl…)

Raw kakao er en stinker

Efter selv at have lavet chokoladerne ovenfor, så er jeg ikke i tvivl om at raw kakao er en stinker. Den raw chokoladeplade vi havde med i vores test var testens dårligste chokolade og når vi selv laver chokolade af raw kakaopulver, så er det heller ikke så godt som med alm. kakaopulver. Både den raw chokoladeplade og vores egen chokolade af raw kakaopulver fik simpelthen en noget kemisk smag, der ødelagde det hele

Tilgengæld kan man ikke sætte en finger på kakaosmøret og stevia’en. Det kan man sagtens shoppe hos Helseudsalg.dk, hvis man har mod på selv at lave chokolade.

Det er let at lave chokolade selv

Det er overraskende let at lave chokolade slev – og det burde ikke være noget problem at lokke børnene til at være med (med lidt hjælp selvfølgelig, da det varme kakaosmør ikke lige er det bedste at tabe ned over sig).

Iøvrigt, så er jeg heller ikke i tvivl om at ens hjemmefremstillede chokolade er væsentligt sundere end det meste andet chokolade på markedet. Der skal gå meget galt før det lykkeds en at fremstille en chokolade derhjemme, der indeholder mere sukker og andet skidt end de fleste industrifremstillede chokolader (hvis vi ser bort fra mørk chokolade).

Lav selv chokolade – sådan lavede vi chokolade med kakaopulver, kakaosmør og stevia - postet på Genvejen.dk

Det viser sig nemlig, at der er flere sundhedsmæssige fordele ved at spise meget mørk chokolade (dvs. chokolade, der har et kakaoindhold på 80-85% eller mere – mælkechokolade, lys chokolade o.lign. er der intet sundt ved. Det er kun meget mørk chokolade der er sundt).

Hvilken mørk chokolade er den bedste?

At det forholder sig sådan kan man kun råbe hurra over. Ikke mindst hvis man, som jeg, elsker meget mørk chokolade.

Men hvilken mørk chokolade er egentlig den bedste? For at finde ud af det, så lokkede jeg nogle forskellige firmaer til at sende bloggen et par vareprøver

Vareprøver der blev prøvesmagt med stor velbehag – eller ihvertfald stort velbehag det meste af tiden, for det viste sig at der var stor forskel på de forskellige chokolader. Nogen af dem var helt fantastiske, mens andre let kunne forveksles med størknet opvaskemiddel…

	Michel Cluizel Grand Noir 85% Rigtig god chokolade, der hverken er for sød eller for bitter. Selv folk der ikke er så glade for meget mørk chokolade synes at kunne lide Michel Cluizel Grand Noir 85%. Der var generel enighed i testpanelet om at dette var den bedste af testede chokolader. Michel Cluizel Grand Noir kan købes hos Emils Chokolade.
	Vivani Feine Bitter 85% Vivani Feine Bitter har en stor fordel ifht. mange andre mørke chokolader, da den er sød i smagen når man kommer dne i munden og det mest er eftersmagen der er bitter. Den egner sig derfor rigtig godt til begyndere indefor mørk chokolade Tilgengæld er det ikke så smart, at Vivani Feine Bitter pladen er opdelt i ret store firkanter. Hver firkant er så stor, at det let bliver for meget (man skal ikke have ret meget mørk chokolade ad gangen, så jo mindre firkanter des bedre). Vivani Feine Bitter kan købes hos Ren Velvære og hos Helsebasen.
	Björnsted 85% Cacao Björnsted 85% Cacao fra Netto var helt sikkert testens overraskelse. Jeg vidste godt, at den smagte godt, men at den ligefrem er bedre end de fleste andre, væsentligt dyrere chokolader overrasker mig en del. Den er meget tæt på at være ligeså god som Michel Cluizel Grand Noir 85%. Takket være prisforskellen, så er det dog nok Björnsted jeg vil holde mig til fremover, når alle vareprøverne er blevet spist op (Björnsted 85% Cacao er en hel del billigere end Michel Cluizel Grand Noir 85%). Björnsted 85% Cacao kan købes i Netto.
	Stainer Dark Chocolate 75% Chilli Pepper Da vi skulle smage denne chokolade, så var det med bange annelser. Hvor stærk ville den mon være? Vi var derfor noget overraskede, da chokoladen ikke føltes det mindste stærk da vi kom den i munden. Eftersmagen var tilgengæld stærk. Så stærk at de mindste i testpanelet i en fart måtte skylle efter med en kop vand Normalt synes jeg at chilli og chokolade er noget skidt at blande sammen, men Stainer Dark Chocolate 75% Chilli Pepper er faldet heldigt ud. Det er ihvertfald den bedste chilli/chokolade mix jeg mindes at have smagt. Stainer Dark Chocolate 75% Chilli Pepper kan købes hos Emils Chokolade.
	Chokoblok 70% Mørk Peru Chokolade Flere i testpanelet var meget glade for Chokoblok. Ikke kun fordi det er en god chokolade, men også fordi den er lettere at gå til end mange af de andre chokolader. Det skyldes især at den er lidt sødere, da den kun har et kakaoindhold på 70% (de fleste af de andre chokolader vi testede har et kakaoindhold på mindst 85%). Det lave kakaoindhold gør dog, at den ikke er helt så sund som de andre chokolade og det trækker også ned, at den har testens mest tåbelige udformning. Det kan godt være at det, jvf. navnet Chokoblok, er et koncept at chokolade skal være en stor samlet, tyk blok, men det gør altså at man ikke kan knække en firkant eller to af med fingerene. I stedet, så må man have fat i en kniv, hvilket er helt hat og briller. Chokoblok 70% Mørk Peru Chokolade kan købes hos Helsebasen.
	Irma’s Mørk Chokolade med 85% kakaoindhold Irma’s mørke chokolade smager overraskende meget af chokolade. Væsentligt mere end de fleste andre mørke chokolader vi testede. Den smager faktisk så meget af chokolade, at nogen nok vil synes det er for meget (mig selv inkl.). For folk der lige er begyndt at spise mørk chokolade er den dog et glimrende valg – og i modsætning til fx. Vivani Feine Bitter 85%, så har firkanterne her den helt rette størrelse. Irma’s Mørk Chokolade med 85% kakaoindhold kan selvfølgelig købes i Irma.
	Rapunzel 85% Kakao Efter flere i testpanelets mening, så var Rapunzel 85% Kakao en af de bedste chokolader. Men desværre har den et stort problem: Den er alt for blød. Så blød at det virker som den småsmelter ved stuetemperatur. Da jeg smagte på den endte det ihvertfald med chokolade mærker i hånden, rundt om munden og hist og her i min notesbog Rapunzel 85% Kakao kan købes hos Ren Velvære.
	Michel Cluizel Noir Infini 99% Jeg var vist den eneste der synes, at Michel Cluizel Noir Infini 99% smagte godt. Resten af testpanelet brokkede sig en del over den, selvom de mente at den var mere spiselig end Andrea Steiner 100% nedenfor. I modsætning til de fleste andre af chokoladerne, så kommer Michel Cluizel Noir Infini 99% i et noget upraktisk og blød pakning. Man kan derfor godt have den mistænkt for mest at være beregnet til madlavning. Det er ihvertfald ikke en pakning hvor man tager en bid og kommer resten i lommen til senere. Michel Cluizel Noir Infini 99% kan købes hos Emils Chokolade.
	Andrea Steiner Dark Chocolate 100% Bortset fra mig, så synes hele testpanelet at Andrea Steiner Dark Chocolate 100% var alt, alt for bitter og nærmest uspiselig. Selv synes jeg den var til at spise, men jeg hvis jeg skal vælge, så vil jeg nok foretrække Michel Cluizel Noir Infini 99% eller fx. Lindt 99% (som det ikke har været til at opdrive nogen steder). I testpanelet var der dog generel enighed om at Andrea Steiner Dark Chocolate 100% vil være helt perfekt til fx. madlavning. Andrea Steiner Dark Chocolate 100% kan købes hos Emils Chokolade.
	RAW Health Extreme Dark Chocolate 80% (1 stjerne) Her har vi klart testens værste chokolade. Faktisk var RAW Health Extreme Dark Chocolate 80% den eneste chokolade som der var absolut ingen der kunne lide. Den er decideret væmmelig og kemisk i smagen, hvilket fik mig til at spytte den ud igen, da jeg smagte på den. Måske skyldes den dårlige smag, at chokolade er fremstillet efter raw food principper – men det er så bare endnu en grund til at løbe skrigende væk fra raw food. RAW Health Extreme Dark Chocolate 80% kan købes hos Ren Velvære.

Hvad testen endte med

Efter testen er der ikke så meget tvivl: Grand Noir 85% fra Emils Chokolade var den bedste af de testede chokolader.

Pga. prisen, så vil jeg dog nok holde mig til Netto’s mørke chokolade fremover, da den også er rigtig god og en hel del billigere.

Udover de testede chokolader, så var Helseudsalg.dk så venlige at sende bloggen ingredienser til selv at lave mørk chokolade. Det vil jeg forsøge mig med om nogle dage og så kommer det selvfølgelig på bloggen hvordan det gik og hvordan vores egne, hjemmefremstillede chokolader smagte ifht. chokoladerne i denne test.

Chokolade er sundt, hvis du vælger den rigtige mørk chokolade - postet på Genvejen.dk

Forskellen på Fivefingers SeeYa og de andre Fivefingers modeller er først og fremmest vægten. SeeYa er fjerlette – ikke kun ifht. almindelige løbesko, men også ifht. andre Fivefingers som fx. de Fivefingers KSO Trek jeg normalt løber i.

Faktisk, så vejer et par Fivefingers SeeYa kun 285 g – hele 115 g mindre end mine KSO Trek og hele 415 g mindre end et par almindelige løbesko (størrelse 44).

Profil på sålen så man ikke skrider ud

Det er ikke kun vægten der rykker for SeeYa. Det samme gør sålen.

I sin tid startede jeg min Fivefingers karriere med et par Fivefingers Sprint. Et stort skridt fremad ifht. at løbe med almindelige løbesko, men jeg havde et problem: Sålen var simpelthen alt for glat og uden nogen form for profil. Så glat, at jeg skred ud, når jeg fx. løb på grus og skulle tage et skarpt sving.

At jeg skred ud var grunden til at jeg skiftede mine Sprint ud med et par Fivefingers KSO Trek (der har en relativt voldsom sål med relativt meget profil). Det glæder mig derfor at se, at Fivefingers SeeYa også har en vis profil på sålen. Nok til jeg stadig har til gode at skride ud trods flere test løbeture

Fivefingers SeeYa til sommer, men ikke til vinter

Udover sålen, så er en væsentlig forskel på SeeYa og KSO Trek overdelens tykkelse. På Fivefingers SeeYa er der ikke meget stof at gøre godt med, mens der på KSO Trek er et tykt lag neopren overalt.

Det tykke lag neopren på KSO Trek gør at man kan bruge dem om vinteren uden at fryse, men det betyder også, at de er møgvarme om sommeren (ikke så varme, at man ikke kan have dem på, men nok til at man bemærker det og sveder lidt ekstra).

Jeg tror tilgengæld mine Fivefingers SeeYa bliver alletiders når det bliver rigtig varmt i vejret, da der som sagt ikke er meget stof at gøre godt med. Faktisk er der så lidt stof, at de er en annelse kolde at have på her i marts måned (ikke for kolde til at have på, da det faktisk ikke er værst at få kølet fødderne lidt når man løber hurtigt )

Om vinteren, når det bliver koldt og sneen falder, vil mine Fivefingers SeeYa ganske sikkert være helt ubrugelige. Det er derfor en god ide at kombinere dem med et andet par Fivefingers, præcis ligesom jeg har tænkt mig at gøre det med mine Fivefingers KSO Trek.

Mindst ligeså behagelige som andre Fivefingers

Efter at have brugt mine Fivefingers SeeYa flere gange, så er jeg ikke i tvivl om de er ligeså behagelige som de andre Fivefingers modeller jeg har prøvet. Faktisk er de måske endnu mere behagelige, da den sparsomme mængde stof etc. gør at følelsen af at være barfodet er endnu større.

Når det blev varmt nok, så ville jeg sikkert bruge mine SeeYa til både at gå og løbe i, hvis det ikke var fordi min erfaring siger mig at Fivefingers uværgeligt kommer til at lugte af ged indefor overskuelig tid.

Det ender derfor nok med, at jeg kun kommer til at bruge dem til at løbe i.

Der skal ske noget af et mirakel for at de ikke kommer til at lugte ligesom meget som mine andre Fivefingers. Uanset hvad jeg gør, så er det ufatteligt så meget mine KSO Trek lugter.

Pas på med blot at løbe derudaf

Hvis du vil købe dig et par Fivefingers SeeYa eller et andet par Fivefingers, så skal du huske, at man ikke bare kan tage dem på og løbe derudaf.

Man skal først vænne sig til dem, så hvis du aldrig har brugt Fivefingers før, så er det en rigtig god ide at nøjes med at gå i dem i de første par uger.

Har du tilgengæld brugt Fivefingers i årevis (ligesom jeg), så burde du kunne tage dem på og løbe derudaf med det samme. Jeg kunne ihvertfald sagtens løbe en lille tur på 5 km første gang jeg havde dem på.

Her kan du købe Fivefingers SeeYa

Du kan købe Fivefingers SeeYa og alle mulige andre Fivefingers modeller hos Alun.dk. Både mine SeeYa og mine KSO Trek kommer derfra.

Fivefingers SeeYa – de letteste og hurtigste løbesko jeg nogensinde har prøvet! - postet på Genvejen.dk

Alt i alt en masse forstyrrelser. Så mange, at det koster helt ufatteligt meget arbejdstid hver eneste dag.

Hvad en forstyrrelse egentlig koster dig

Ikke alene koster det arbejdstid at behandle forstyrrelserne (svare på spørgsmål, tage telefonen, etc.). Det tager også tid at vende tilbage til arbejdet og fortsætte fra der hvor man var kommet til, inden man blev forstyrret.

Forskellige undersøgelser har vist, at det efter en forstyrrelse kan tage helt op til 15 minutter at komme tilbage til arbejdet og fortsætte hvor man slap.

Jeg er lidt i tvivl om det virkelig kan være rigtigt, at det kan tage så lang tid at komme tilbage til arbejdet. Mon ikke det skal tages med et gran salt, alt efter hvad man laver og hvor indviklet det er.

Hvis man laver rutinepræget arbejde man har prøvet 100 gange før, så tager det nok væsentligt kortere tid at vende tilbage til arbejdet. I så fald tager det måske blot et par minutter.

Laver man derimod noget indviklet, hvor man skal holde styr på en masse ting i hovedet, så kan det godt være, at man skal bruge helt op til 15 minutter før man er tilbage og kan fortsætte hvor man slap.

Det gælder om at minimere forstyrrelserne

Uanset hvor lang tid det tager at komme tilbage til arbejdet, så kan vi vist godt blive enige om at forstyrrelser er noget skidt. At forstyrrelser er noget, som det gælder om at minimere så meget som muligt.

Spørgsmålet er så lige hvordan man gør det? Ikke mindst hvis man vil undgå at komme på kant med sine kollegaer, chefen og alle mulige andre mennesker.

Forstyrrelser fra folk der kommer forbi dit bord

Ifht. folk der komme væltende forbi ens bord, så kan man starte med at lukke døren og sætte en seddel op om man ikke vil forstyrres. På sedlen bør man også skrive hvorfor man ikke vil forstyrres. Fx. at det er fordi man prøver at få noget fra hånden.

I det hele taget er det vigtigt at forklare hvorfor man ikke vil forstyrres, så folk omkring en kan forstå det og respektere det. At man ikke vil forstyrres fordi man arbejder igennnem er noget folk bør kunne forstå og respektere – uanset om der er tale om kollegaerne, chefen eller alle mulige andre mennesker.

På sedlen kan man også skrive hvornår man er ledig og til at tale med igen. Fx. sådan her: ”Lad venligst være med at forstyrre, da jeg arbejder igennem med projekt X. Du er velkommen til at komme forbi igen efter frokost, mellem kl. 12 og 13.”.

Hvad du kan gøre, hvis du ikke har nogen dør

Hvis du ikke har en dør du kan lukke, så kan du prøve med at tage høretelefoner på – uanset om du så hører noget i dem eller ej

Hvis høretelefonerne ikke er nok, så kan du overveje et skilt el.lign., hvor der står at folk skal lade være med at forstyrre dig (ligesom den førnævnte seddel på døren).

Du kan også overveje en cubeguard, hvis du har fornøjelse af at sidde i en ægte cubicle (findes den slags kontorer overhovedet i Danmark?)

Andre typer forstyrrelser

Alle forstyrrelser skyldes dog ikke folk, der kommer forbi dit bord (uanset mange af dem gør, hvilket vi bl.a. kan se af hvor meget mere effektive folk bliver, når de begynder at arbejde hjemmefra).

Du kan også blive forstyrret af fx. din telefon, email og forskellige programmer, der gerne vil gøre opmærksom på et eller andet midt i dit arbejde.

Forstyrrelser fra din telefon

Forstyrrelser fra telefonen kan du let og hurtigt klare ved at slukke for den. Din telefonsvarer kan så tage mod besked – og de indtalte beskeder kan du så aflytte, når du er færdig med det er du er igang med.

På den måde sparer du ikke kun tid på ikke at blive forstyrret. Du sparer formodentlig også tid ved at batche dine telefonsamtaler, så du klarer dem allesammen på en gang (da ethvert skift af opgave tager tid).

Hvis folk omkring dig har svært ved at acceptere telefonsvarere, så kan du prøve at indtale en besked, hvor du fortæller at du er midt i at arbejde igennem og at du aflytter telefonsvaren når du er færdig (evt. med angivelse et tidspunkt, så folk har en ide om hvornår du ca. vil ringe tilbage).

Forstyrrelser fra din email

Email er en tredie ting, der kan forstyrre dig i løbet af arbejdsdagen.Ikke mindst hvis du, ligesom så mange andre, får en lind strøm af emails dagen igennem.

Heldigvis er det super let at slippe for at blive forstyrret af emails. Du skal simpelthen blot slukke for notifications hver gang du får mail (både lyd og ikon) og i stedet nøjes med at checke mails når du er færdig med det du er i gang med.

Ligesom med døren og telefonen ovenfor, så kan du overveje at lave et autosvar, hvor du forklarer at du arbejder igennnem og vil vende tilbage, når du er færdig (og endnu en gang med evt. angivelse af tidspunkt for hvornår du checker mails).

Hvis du har mod på det, så kan du evt. nøjes med kun at checke mails et par gange om dagen, hvorved du sparer endnu mere tid. Men mere om det i en fremtidig post, hvor jeg vil fortælle om hvordan jeg somregel nøjes med at checke mails 1-2 gange om dagen.

Andre forstyrrelser, som du let kan gøre noget ved

Et sidste klassisk forstyrrende element er Messenger, Skype o.lign. programmer. Igen, så gælder det om blot at slukke for det, så du ikke bliver forstyrret hver gang nogen vil i kontakt med dig.

Min egen Messenger er altid lukket og slukket. Jeg prøver at ordne al min kommunikation via email, men hvis jeg endelig har brug for Messenger, så åbner jeg programmet og går invisible med det samme, så alle mine kontakter ikke kan se mig.

Derved kan jeg hurtigt få klaret min snak, uden at blive forstyrret af alt muligt andet – og jeg kan uden problemer lukke Messenger igen bagefter, så jeg kan komme videre med mit arbejde (hvilket er en kæmpe fordel, da jeg arbejder udfra det princip, at jeg holder fri når jeg er færdig med dagens todo liste).

At jeg er invisbile mens jeg er på Messenger sikrer også, at jeg ikke fornærmer nogen når jeg lukker programmet ned igen.

Vind en ekstra arbejdstime hver dag

Her til sidst, så synes jeg lige vi skal prøve at regne på hvor meget tid du kan spare, hvis du minimerer antallet af forstyrrelser i løbet af din arbejdsdag.

Lad os sige, at du laver arbejde som ikke er helt uvant for dig og du derfor kun behøver 5 minutter efter en forstyrrelse til at vende tilbage til arbejdet og fortsætte hvor du slap.

Lad os samtidigt sige, at du bliver forstyrret 15 gange om dagen (dvs. ca. 2 gange i timen, hvilket bestemt ikke er unormalt, når man regner besøg ved bordet, telefonopkald, email, etc. sammen).

I så fald vil du kunne spare 50 minutter om dagen ved at udrydde 10 af forstyrrelserne (10 x 5 minutter = 50 minutter).
50 minutter om dagen svarer til næsten en hel arbejdstime. Hvis du arbejder 8 timer om dagen, så vil du med andre ord vinde lidt over 10% ekstra arbejdstid hver dag ved at udrydde 10 af de 15 daglige forstyrrelser!

Forstyrrelser! Hvorfor forstyrrelser får din effektivitet til at styrtdykke – og hvad du kan gøre ved det - postet på Genvejen.dk

Prøv engang at gætte på hvor mange dage du har at leve i. Både fra du blev født af og fra i dag af, med den alder du efterhånden har nået.

Hvad gættede du på? Jeg tør godt lægge en blank femkrone på, at du gættede forkert. At du gættede et antal dage, der er højere end hvad du rent faktisk har at gøre godt med.

Hvor mange dage du har at gøre godt med

Lad os sige, at du kan regne med at blive 90 år gammel (folk der læser min blog er nogle sunde sataner, der forhåbentlig lever rigtig længe). I så fald har du lidt over 32.000 dage at gøre godt med fra du bliver født til du dør.

Som tiden går, så bliver der selvfølgelig færre og færre dage tilbage. Selv er jeg 36 år, så hvis jeg kan regne med at blive 90 år gammel, så har jeg under 20.000 dage tilbage!

Den store, lunke leverpostejsuppe

At have så få dage at gøre godt med er en skræmmende tanke. En tanke, der får en til at skamme sig over, at de fleste dage ikke er til at skille ad fra hinanden.

Grunden til at vi ikke kan skille dagene ad er, at der ikke sker en skid. Når der ikke er den store forskel på ene og den anden dag, så glider det hele ud i en stor, lunken leverpostejsuppe

Tænk bare på dit eget liv. Kan du, lige her og nu og uden at kigge i kalenderen, fortælle præcis hvad du lavede i forrige uge?

Måske kan du huske en enkelt ting eller to, men næppe mere end det. Det er kun hvis du lavede noget andet end normalt, at du kan huske mere end det (hvis du fx. var ude at rejse).

Prøv også at huske hvad du lavede for en måned eller to siden. Kan du huske noget som helst derfra?

Når livet går hurtigt. Alt for hurtigt

Når der ikke sker en skid, så begynder livet at gå hurtigt. Alt for hurtigt. Så hurtigt, at det føles som om dagene flyver afsted og man er blevet et par år ældre før man har set sig om.

Det eneste man kan huske fra de sidste par år er nogle enkelte begivenheder. Resten er forsvundet i den store, lunke leverpostejsuppe.

Jo mere kedligt og ensformigt ens liv er, des hurtigere føles det som om livet går. Hvis der ikke er forskel på dagene, så tager den ene dag den anden og pludselig, så er der er gået en masse år og man er blevet en hel del ældre.

Fyld livet med oplevelser og action

Fordi det hænger sådan sammen, så gælder det om at få noget ud af livet, så det ikke pludselig er forbi før man har set sig om.

Det gælder om at turde fylde livet med oplevelser og action, hvis man vil have noget ud af dagene og få livet til at gå lidt langsommere.

Hvis man gør det, så er der også gode chancer for, at man bliver lykkeligere end man ellers ville være. Det er nemlig oplevelser og action der gør en lykkelig.

Det er faktisk direkte dumt at bruge sine penge på at købe hus, bil og alt muligt andet lort. I stedet, så bør man bruge pengene på oplevelser – og man kan godtnok få mange oplevelser for de samme penge som det koster at købe et hus eller en bil.

Hvorfor så mange af os er fanget i den store, lunke leverpostejsuppe

Men nok om hvordan man får mere ud af sine dage og hvorfor oplevelser og action til enhver tid trumfer hus og bil.

Lad os i stedet kigge lidt på hvorfor der er så mange af os, der er fanget i den store, lunke leverpostejsuppe.

Hvis man spørger folk omkring sig, så vil mange af dem sige, at det er fordi de bliver nødt til at arbejde og tjene penge. Hvis de ikke arbejder, så er der ikke penge til mad, bolig og hvad ved jeg.

Men er det nu også helt sandt?

Jeg vil vove den påstand, at næsten alle familier i dagens Danmark sagtens kunne leve for langt færre penge end de gør.

Hvem i alverden har sagt, at en familie skal have en bolig på over 100 m2. Hvem har sagt at man skal have bil, den nyeste mobiltelefon og røde bøffer morgen, middag og aften?

Minimalisme giver frihed til oplevelser og action

Hvis man prøver at leve mere minimalistisk, så vil man med stor sandsynlighed opleve, at man får langt flere penge mellem hænderne. Måske så mange penge, at man kan nøjes med at arbejde halvdelen af året og være ude at rejse resten af tiden.

Det er ingen skam at være minimalist og bruge færre penge og have relativt få ting. Snarere tværtimod. Det viser, at man har set lyset og set hvad der gør en lykkelig.

Jo mere minimalistisk jeg selv bliver, des mere glad og fri føler jeg mig. Hvis det ikke var før resten af min familie, så tror jeg, at jeg havde solgt lejligheden og begyndt at leve i en rygsæk.

Hvad det er, der afholder folk fra at fylde livet med oplevelser og action

Det er med andre ord ikke arbejde og penge, der afholder folk fra at fylde livet med oplevelser og action.

I stedet, så tror jeg det er frygt der gør forskellen. Rigtig, rigtig mange mennesker er pissebange for at træde ved siden af og gøre noget nyt og anderledes.

Det kræver mod at droppe drømmen om fast arbejde og egen bolig og i stedet satse på et spændende liv, der er fyldt med oplevelser og action.

Mere mod end det er de fleste forundt. Ikke mindst fordi det kræver, at man tør gå sige egne veje og sige nej til den slagne vej.

Der er ikke mange dage til du dør! Får du nok ud af de dage du har tilbage? - postet på Genvejen.dk