De resultater Bo har nået er virkelig imponerende, da det er lykkeds ham at tage hele 9 kg på i løbet af mindre end en måned – og det selvom han ikke viste sig i fitnesscenteret en eneste gang!

Præcis hvordan Bo gjorde det fortæller han her:

###

Sidste sommer forsøgte jeg mig med et lille muskel eksperiment inspireret af Tim Ferriss’ bog The Four Hour Body samt denne blog. Det gik i al sin enkelhed ud på at øge min muskelmasse så meget som muligt. Forsøget som Tim Ferriss udførerte er igen inspireret af The Colorado Experiment som blev foretaget af Authur Jones i 1973 på Colorado State University.

Jeg gjorde det ud af nysgerrighed og fordi jeg ud fra litteraturen omkring forsøget og min egen viden om fysiologi, mente at det var muligt at få gode resultater på relativ kort tid.

Jeg havde, som Tim Ferriss, sat forsøgstiden til fire uger. Mit forsøg løb fra 5/8 – 2/9 2012. Jeg havde ved forsøgets udgang taget ni kilo på, lagt otte cm. til mit brystmål, fem cm. omkring hvert lår og 2,5 cm. på hver overarm. Min fedt procent steg omkring 3% i løbet af de fire uger. Det skal for god orden skyld nævnes at det naturligvis skete uden nogen som helst former for anabolske steroider eller doping. Til at måle min fremgang brugte jeg en badevægt med impedans måling af fedtprocent samt et målebånd og en fedt tang.

Jeg prøvede at gøre det så let for mig som muligt og derfor valgte jeg for det første at træne derhjemme, for det andet at tilrettelægge min kost så jeg ikke behøvede at tænke så meget over hvad jeg skulle spise hver dag. Nedenfor har jeg beskrevet hvordan jeg gjorde det.

Kost delen

Jeg vidste at for at opbygge muskelmasse var jeg nød til at have et stort indtag af kalorier og kvalitets protein. Jeg beregnede mit ligevægts indtag til til at ligge omkring 2500 kalorier. Jeg satte som mål at indtage omkring 4500 – 5000 kalorier om dagen. Det kan godt lyde som ret meget og det er det også. For at være ærlig så var den største udfordring ved eksperimenetet faktisk at indtage så mange kalorier. Det kræver at du spiser selv når du føler dig mæt og virkelig ikke har lyst. Her skulle jeg ind imellem tale lidt hårdt til mig selv.

Det jeg gjorde var at spise de samme måltider jeg altid gør og så udover det lagde et par måltider mere ind i løbet af dagen. Normaltvis spiser jeg omkring fire måltider om dagen, under forsøget spiste jeg syv måltider om dagen. For letheds skyld lavede jeg en liste over mad jeg skulle nå at spise hver dag, ud over det jeg altså normalt ville indtage. Listen af mad udgjorde ca. 2500 kalorier. På den måde var jeg rimelig sikker på at ramme de 5000 kalorier jeg havde sat som mål.

Listen så således ud:

• 1 liter sødmælk (gerne mere hvis det kunne lade sig gøre)
• 120 gram hørfrø (blendet og fordelt over to daglige portioner, 1 dl. svarer ca. til 60 gram)
• En dåse tun i vand
• 6 æg
• 100 gram havregryn
• 70 gram proteien pulver (fordelt over to potiener)

Udover de nævnte ting indtog jeg også kreatin i de fire uger forsøget stod på, startende med en uges loading fase hvor jeg indtog tyve gram om dagen fordelt over fire gange. De sidste tre uger, fem gram om dagen lige efter træning.

Timingen af maden tror jeg ikke er så afgørende bare man får indtaget kalorier nok i løbet af dagen. Det eneste man med fordel kan forsøge at time er nogle hurtige kulhydrater umiddelbart efter træning da det kan give en stigning i insulin i kroppen. Insulin er et meget anabolsk hormon som kroppen selv producerer og det er altså din ven i forbindelse med muskelopbygning. Dog ønskes en stigning i insulin kun umiddelbart efter træning hvor musklerne er tømt for energi. En stigning i insulin resten af dagen kan resultere i en for høj fedtprocent. Ofte spiste jeg et par bananer lige efter jeg havde trænet.

Min træning lå altid om morgenen inden jeg tog på arbejde og som regel ville jeg starte morgenen med en protien shake (3 dl. Mælk, 35 gram protein pulver og fem rå æggeblommer) før jeg påbegyndte træningen. Grunden til de rå æggeblommer er at jeg ønskede at kunne drikke dem samt at få dem i en naturlig og uændret form. Jeg havde ingen problemer med at spise dem rå og mener at bekymringen omkring salmonella er overdrevet. Vi har i Danmark en ret streng kontrol med æg og salmonella i æggeblommer er meget sjældent forekommende. Jeg spiste i de fire uger 150 rå æggeblommer uden at blive syg af salmonella. Risikoen er der dog og derfor skal indtagelse af rå æggeblommer foretages på eget ansvar. Til dem der er bekymret omkring kollesterol indholdet i æg, kan det oplyses at kollesterol spiller en stor rolle i af dannelsen af testosteron i kroppen og det er igen en fordel i forbindelse med muskelopbygning.

Det kan være svært at spise så mange kalorier om dagen og derfor kan det være en hjælp at drikke nogle af dem og her er blenderen din ven. For eksempel blendede jeg de 100 gram havregryn med tunen og hvad jeg nu havde tilbage af mælken om aftenen lige inden jeg skulle i seng. Det kan måske lyde ret ulækker og det er da også en smag man skal vænne sig lidt til, men efter den første uge tænke jeg slet ikke over det længere, det skulle bare ned. Jeg så det som de mursten der skulle bygge min krop mens jeg sov. Det meste muskelopbygning sker om natten når vi sover, så det er vigtig at der er mursten (kalorier og protein) nok på det tidspunkt.

En god fysik bygges i køkkenet og ikke i motions centeret. Du kan lave verdens bedste trænings program, men hvis ikke du spiser tilstrækkeligt vokser du ikke.

Trænings delen

Ved at træne derhjemme kunne jeg spare meget tid og være mere effektiv. Jeg valgte ikke at bruge vægte udover en 24 kg. kettelebell. Jeg lavede fire primære øvelser for overkroppen, to trækøvelser og to skub øvelser.

De fire primære øvelser var chin ups, dips, rowing og armtrækkere. Til de tre sidstnævnte brugte jeg en USA (Universal Strenght Apparatus), som i al sin enkelthed blot er to rebstiger som man kan hænge op i loftet. Fordelen ved dette er at den tillader en større bevægebane af muskulaturen samt et element af stabillitet der gør øvelserne væsentlig hårdere.

Udover de fire primære øvelser lavede jeg mavebøjninger på en 65 cm. fitball og vacuum øvelser for maven (beskrevet som cat vomit i Four Hour Body), kettle bell swings og et bens squat (pistols). For at mindske den tvivl der måtte være følger her en kort beskrivelse af hver øvelse.

Chin up
Udføres ved at hænge udstrækt i en stang uden at røre gulvet med håndfladerne pegende væk fra sig selv. Man løfter herefter sin krop op så den rører stangen med brystet og nedsænker den igen.

Dips
Udgangsstillingen er at man holder fast i to håndtag med strakte arme og afhæningt af højden enten har strakte ben eller benene trukket op under sig. Man sænker så sin krop ned så langt man kan og op igen.

Rowing
Her hænger man vandret med hænder og fødder i samme plan hvorefter man løfter sin krop op så langt som muligt og derefter ned igen.

Armstrækkere
Også kendt som armbøjninger. Igen med hænder og fødder i samme vandrette plan. Overkroppen sænkes derefter så langt ned som muligt og op igen. Fordelen ved at lave dem på en USA eller to stole er at man kan komme under vandret, noget man ikke kan hvis de laves almindeligt på gulvet.

Et bens squat (Pistols)
Det ene ben holdes strakt foran kroppen mens man bøjer det andet, gerne så man kommer helt ned og rører sit eget underben med numsen og så op igen.

Kettlebell swings
Udgangsstillingen er let spredte ben, ret ryg og kettlebellen stilles lige bag fødderne. Med begge hænder svinges kettlebellen frem foran kroppen med bækkenet som primære drivkraft.

Maveøvelser på fitball
Man lægger sig på ryggen på bolden så numsen lige akurat er fri af bolden spænder let i ballerne og fører overkroppen bagover til man kan mærke at strækker i mavemusklerne og løfter sig derfefter op igen. Kan gøres sværere ved at placere vægt på brystet.

Vacuum øvelse (Cat Vomit)
Laves liggende på alle fire med et let svaj i ryggen. Navlen trækkes op imod rygsøjlen uden at ryggen ændrer stilling. Hold kontraktionen i ti sekunder. (Jeg lavede ti gentagelser og kørte altså ikke denne øvelse til total udmattelse).

Såfremt mine beskrivelser ikke skulle være fyldestgørende, findes der massere af andre beskrivelser og videoer på nettet som forklarer det anderledes.

De fire primære øvelser for overkroppen blev udført i en 5/5 kadance hvilket vil sige fem sekunder op og fem sekunder ned. Dette er ret langsomt og hårdere end man lige umiddelbart forestiller sig. Den langsomme kadance gør at øvelser med egen kropsvægt stadig holdes inden for et antal der er gunstig for muskelopbygning. Jeg lavede kun et enkelt sæt af hver øvelse, men til gengæld gav jeg mig fuldt ud hver gang og kørte hver enkelt øvelse til jeg ikke længere kunne flytte kroppen. Jeg holdt tre minutters pause mellem hver øvelse. Jeg noterede min fremgang i hvert trænings pas. Jeg trænede tre gange om ugen, mandag, onsdag og fredag. Jeg forsøgte tirsdag, torsdag og lørdag at løbe en kort tur, gerne med sprint intervaller, men det var ikke hver uge jeg nåede at løbe tre gange. Det er ikke nødvendigt at løbe for at opbygge muskelmasse, men noget jeg gjorde for at holde fedtprocenten nede og for at vedligeholde min kondition.

Efter forsøget sluttede

Da de fire uger var gået var forsøget gået bedre end jeg havde turde håbe på. En del af mine bluser var pludselig begyndt at stramme omkring brystet og armene og jeg var enda nød til at sætte et led mere i lænken på mit ur. I skrivende stund er det knap fem måneder siden jeg sluttede forsøget og omkring 3 kg. af muskelmassen er bibevaret på trods af at jeg ikke længere har det høje kalorie indtag og min træning har været meget mere sporadisk. Jeg har tabt størstedelen igen, da det kræver at jeg spiser meget for at holde vægten og ærlig talt så jeg ikke lyst til at spise så meget på daglig basis. Jeg har planer om at løbe et marathonløb eller to i år og der er det ingen fordel at være tung selvom der er tale om muskelmasse og ikke fedt. Jo tungere du er i langdistance løb, jo langsommere er du. Jeg vil nok igen på et tidspunkt gentage forsøget når jeg er færdig med løbesæsonen og der vil jeg prøve at optimere nogle ting så jeg forhåbentlig kan øge min muskelmasse endnu mere uden at det påvirker fedtprocenten.

Næste gang jeg laver det her forsøg, vil jeg prøve at skære kraftigt ned på mit kulhydrat indtag med undtagelse af lige efter træning men stadig holde det høje kalorieindtag.

###

Bo Schnegelsberg er iøvrigt fysioterapeut med egen klinik: www.ishojbyfys.dk

Bo Schnegelsberg: Mine erfaringer med Geek to Freak - postet på Genvejen.dk

Pakkens trumfkort

Hvis vi starter med pakkens trumfkort, så er det lowcarb brødblandingen. Med lowcarb brødblandingen, så kan man lave noget der ligner og smager som et rigtigt brød, men som ikke er fyldt med sukker, mel og andet skidt. I stedet, så består blandingen først og fremmest af solsikkefrø og græskarkerner.

Det er er ligetil at bage brødet. Brødblandingen skal blot røres op med 3 dl vand og så er den klar til en tur i ovnen. Efter lidt over en time er man så klar til at holde fest, hvor man igen kan nyde nybagt “brød” med smør selvom man foretrækker at holde sig til paleo mad/stenalderkost (som jeg har været inde på før, så er det efter snart to år på paleo mad kun brød, som jeg savner en sjælden gang imellem).

Brødet mætter en hel del mere end almindeligt brød, så selvom det ikke bliver særligt stort, så holder det længere end man umiddelbart skulle tro.

Det eneste dårlige man kan sige om lowcarb brødblandingen er faktisk, at prisen er lidt høj. P.t. koster en pakke brødblanding (til et brød) 49,- kr, hvilket må siges at være en del mere end hvad det koster at lave et almindeligt brød med mel, etc. Men spørgsmålet er om det kan blive meget billigere, da nødder og kerner jo koster en del mere end mel, etc. gør.

To omgange chokoladekage

I pakken fra Funktionelmad var der også et blandingsprodukt, så man hurtigt kunne lave sig en lowcarb chokoladekage. I modsætningen til lowcarb brødblandingen, så var der mel i chokoladekage blandingen, mens sukkeret var udskiftet med sukrin (et naturligt forekommende kulhydrater, der indeholder 0 kalorier og som ikke påvirker ens blodsukker). Man skal derfor holde sig fra kagen hvis man er på slankekur, selvom den er lowcarb.

Jeg prøvede at lave chokoladekagen af to omgange, da første omgang ikke blev særligt god. Problemet med blandingen er nemlig, at kagen ender med at blive alt, alt for sød, hvis man bare bruger den som den er (hvilket jeg gjorde i første omgang). Selv de af vores testofre der spiser konventionel mad synes, at kagen var alt for sød. Der var faktisk kun vores børn der synes, at den første omgang af kagen var alletiders…

Da jeg lavede anden omgang af kagen, så blev resultatet noget bedre. Det jeg gjorde forskelligt var, at jeg i anden omgang fulgte tippet på pakningen om at smide et par skefulde kakao i blandingen, hvis man gerne ville have en kage, der ikke var helt så sød. At komme kakao i blandingen gjorde kagen væsentligt bedre, men vores testofre og jeg selv synes stadig ikke, at det var helt det samme som en rigtig, konventionel chokoladekage.

Problemet, som vi især lagde mærke til i anden omgang, er, at kagen simpelthen ikke smager nok af chokolade. Man kan bestemt godt smage det er chokoladekage, men smagen er ikke ligeså intens som fx. en konventionel brownie eller et godt stykke mørk chokolade.

Et godt alternativ til sukker

Udover blandingsprodukterne, så var der i kassen fra Funktionelmad også et par poser med sukrin. I modsætning til fx. stevia, så smager og ligner sukrin helt almindeligt sukker. Selv mht. mængderne minder sukrin og sukker meget om hinanden, så man skal regne med at skulle bruge ligeså meget sukrin som man normalt ville have brugt sukker (hvis man altså bruger almindelig sukrin og ikke sukrin+, der er dobbelt så sødt som sukker).

Siden jeg fik pakken fra Funktionelmad, så har vi prøvet at bruge sukrin hist og her i madlavningen og det er faktisk gået rigtig godt. Det virker virkelig ligesom sukker – og i modsætning til sukker, så får sukrin som sagt ikke blodsukkeret til at gå amok med dertilhørende risiko for overvægt og fedme.

Det er derfor oplagt at gå ud og købe sukrin, så man kan bruge det i stedet for sukker. Men desværre, så er det noget af en udskrivning af købe et par poser sukrin. Det koster nemlig p.t. XX gange så meget som sukker (69,- kr for 500 g sukrin, XX kr for et kg sukker i Netto).

Heldigvis så har man ikke brug for ret meget sukker/sukrin, hvis man spiser paleo mad. Man kan derfor lettere overleve prisen på sukrin, da en pose sukrin holder en del længere blandt paleo folk end en pose almindeligt sukker holder hos folk, der spiser konventionel mad.

Tak til Funktionelmad for produkterne. På firmaets hjemmeside kan du læse mere om brødblandingen, chokoladekagen og sukrin.

Lowcarb brød og kager, samt et godt alternativ til sukker (sukrin) - postet på Genvejen.dk

Der var masser af andre folk, der også var på trekking, men i modsætning til alle de andre, så havde to af os valgt at tage turen med Fivefingers på.

Vi havde med andre ord valgt at droppe de store, traditionelle vandrestøvler til fordel for et par Fivefingers hver (hhv. et par KSO Trek med terrænsål og overdel af neopren og et par Trek LS med terrænsål, snørrebånd og overdel af kængurulæder).

At vi havde valgt at tage turen med Fivefingers på skyldes først og fremmest, at vi gerne ville have så lidt med som muligt, hvorved det jo var ideelt at Fivefingers ikke fylder og vejer alverden.

Lidt af et eksperiment

At vi havde valgt at tage turen med Fivefingers på var også lidt af et eksperiment, hvor vi ville finde ud af om det overhovedet kunne lade sig gøre at tage på bjergvandring i Fivefingers.

Til vores store glæde, så kunne det sagtens lade sig gøre. Ingen af os havde nogen problemer med at tage turen iklædt Fivefingers. Selvom vi gik i 5-6 timer om dagen, så var skoene behagelige at have på og vi fik ikke ondt i fødderne el.lign.

Det var faktisk kun vores lægge der blev lidt trætte – og det skyldes nok snarere at vi ikke er vant til at gå op og ned af bakker og bjerge end det skyldes, at vi havde Fivefingers på.

Fivefingers i al slags vejr

Undervejs på vores tur rundt i bjergene, så hyggede vi os med både kraftig regn, lidt snevejr og en hel del vandring gennem dyb sne, så vi fik virkelig prøvet skoene af.

Alt den regn og sne gjorde, at det ikke kunne undgåes at der kom vand i skoene. For mig gjorde det ikke alverden, da mine sko var lavet af neopren og derfor holdt mine fødder varme på samme måde som en våddragt holder en varm.

Helt så rart var den tilgengæld ikke for min kammerat, der havde Fivefingers af kænguruskind på og tåsokker indeni. Hurtigt fik han våde sko og sokker, så han sometider gik og småfrøs om fødderne når vi gik igennem sneen.

Hul i storetåen

Oven i at der kom vand i skoene, så var der i forvejen hul på den ene storetå i mine sko – og efter et par dages vandring, så gik der også hul på den anden storetå.

Det skabte lidt panik, men heldigvis holdt neoprenen mine fødder så varme, at jeg ikke frøs selvom der var et rimeligt stort hul i storetåen på begge mine sko. Og med en god omgang sportstape om tåen inde i skoen, så var der heller ingen problemer med at kunne mærke skarpe sten o.lign. gennem hullet.

Kan jeg anbefale Fivefingers til trekking?

At der gik hul i mine sko er det eneste der gør, at jeg ikke er helt sikker på jeg kan anbefale Fivefingers til trekking. Der er ingen tvivl om det er en fornøjelse at have dem på og man sagtens kan vandre i dem, samt at man kan holde varmen uanset om det både regner og sneer. Problemet er i stedet, at jeg er bange for om de kan holde til trekking.

Jeg er simpelthen i tvivl om de kan holde til den slags – og det bliver godtnok noget af en udskrivning, hvis man risikerer at brænde et par sko af til ca. 1000,- kr når man bevæger sig ud i naturen i nogle dage.

Det evige problem med Fivefingers

Som bekendt, så er det evige problem med Fivefingers at de hurtigt kommer til at lugte af ged. Det gjorde mine sko også på denne tur, men heldigvis så lugter man jo så grimt efter flere dage i bjergene, at det ikke gør alverden forskel om ens sko lugter eller ej.

Og overraskende nok, så lugtede min kammerats sko ikke så meget som mine gjorde det. Men det skyldes nok først og fremmest, at hans sko var helt nye og at han brugte tåsokker på hele turen. Med tiden, så tvivler jeg ikke på, at hans sko også kommer til at lugte af ged.

Trekking med Fivefingers på – er det tid til at droppe de store vandrestøvler? - postet på Genvejen.dk

En anelse panik

600-800 ekstra kalorier om dagen burde kunne skabe en anelse panik blandt de mange folk, der stadig tror at det er kalorierne der afgører om vi bliver overvægtige og fede. Og hvis disse folk ikke går i panik over de mange ekstra kalorier, så gør de det nok, når de hører at stort alle de ekstra kalorier kommer fra fedt og atter fedt!

Som du nok kan gætte, så er jeg ikke i panik over hverken de mange ekstra kalorier eller de store mængder fedt og atter fedt (hvis jeg var det, så ville jeg jo nok ikke tune min kaffe på den måde).

Grunden til jeg ikke er i panik er selvfølgelig, at jeg har gennemskuet at det hverken er kalorierne eller mængden af fedt, der gør at vi bliver overvægtige og fede. I stedet, så mener jeg som bekendt at det er de hurtige kulhydrater, der er grunden til vor tids fedmeepidemi.

Hemmeligheden bag

Hemmeligheden bag de mange ekstra kalorier og de store mængder fedt er, at jeg er begyndt at smide en god sjat smør i hver eneste kop kaffe jeg drikker. En ordentlig klump på ca. 25 g i hver kop, hvilket svarer til at en almindelig pakke smør holder 2-3 dage (10 kopper kaffe).

Der er flere fordele ved at smide smør i kaffen:
1) Det er en nem og hurtig måde at lave morgenmad på, hvilket ellers er et klassisk problem for mange mennesker, der lever af paleo mad/stenalderkost.
2) Det er nogle gode billige kalorier, hvilket er relevant, hvis man fx. prøver at få en masse muskler i en fart.
3) Det smager godt, når man lige har vænnet sig til smagen (hvis man har svært ved at vænne sig til smagen, så kan man starte med en mindre mængde smør og langsomt komme mere og mere i).

Da jeg somregel har god tid om morgenen, så er det mest de mange billige kalorier, der lokker. Det er nemlig sådan, at jeg om en måneds tid regner med at køre anden runde af mit muskeleksperiment – og når jeg gør det, så får jeg brug for masser af kalorier hver eneste dag (4000+ kalorier om dagen og måske endog mere end det).

I første runde af mit muskeleksperiment, så spiste jeg masser af hurtige kulhydrater i form af ris, pasta, etc., hvilket gjorde, at jeg tog en god sjat fedt på undervejs (som jeg så tabte igen i fart bagefter ved at droppe kulhydraterne)

Ved i anden runde at holde mig fra de hurtige kulhydrater, så håber jeg, at jeg kan nøjes med at tage masser af muskler på (uanset jeg måske ikke når 5 kg muskler på 6 uger ligesom sidste gang).

Sådan gør man

Når man kommer smøret i kaffen, så skal man lige lade det bruge 1-2 minutter på at smelte. Imens smøret smelter, så synes jeg det er en god ide at røre lidt rundt med en ske, så det fordeler sig og ikke blot lægger sig som en smørhinde øverst, oven på selve kaffen.

Men det er selvfølgelig en smagssag, hvad man synes der er bedst. Jeg er sikker på, at der også er nogen, der synes det er alletiders med sådan en smørhinde.

Man kan også komme smøret i fx. te, ligesom tibetanerne gør det med yakoksesmør oppe i Himalayabjergene.

På nettet er der nogen der siger, at man ikke må bruge saltet smør, men personligt, så har jeg ikke kunne smage nogen forskel på om jeg bruger saltet eller usaltet smør. Jeg holder mig derfor til det saltede smør, da det somregel er væsentligt billigere end usaltet smør.

Min videre plan

Indtil videre har jeg drukket kaffe med smør i i lidt over en uge, så jeg kunne sikre mig, at det var en holdbar kaloriestrategi ifht. anden runde af mit muskeleksperiment.

Om jeg så vil fortsætte med det fremover, efter anden runde af muskeleksperimentet, tør jeg ikke love, da jeg skal grave lidt mere i om almindeligt smør er ligeså godt og sundt som smør fra græsfodret kvæg.

Men hvis det er ligeså godt og sundt med almindeligt smør som med smør fra græsfodret kvæg, så fortsætter jeg nok med at komme smør i kaffen.

Tag en kop kaffe med masser af kalorier og andet godt - postet på Genvejen.dk

De første skridt mod forøgelsen skete, da jeg for noget tid siden læste en post på bloggen The Bulletproof Executive. Her fortalte manden bag bloggen, Andrew Clark, hvordan han havde øget sin IQ vha. programmet I3 Mindware.

Super spændende, da det jo altid lokker at kunne blive mere intelligent – og endnu mere spændende blev det, da det lykkeds mig at få fat i et gratis anmeldereksemplar af I3 Mindware (normal pris $45 for en singleuser licens, $60 for en multiuser licens).

Sådan virker I3 Mindware

Måden I3 Mindware virker på kaldes n-back. Kort fortalt, så handler det om, at man skal holde styr på to samtidigt kørende spor af hhv. figurplaceringer og bogstavlyde. Når placeringer og lyde i de to spor bliver gentaget på bestemte tidspunkter, så skal man trykke på hhv. F og L på tastaturet.

I starten så skal man holde styr på gentagelser indefor de sidste 2 placeringer og lyde (level N2). Efterhånden som man bliver bedre, så øges mængden af placeringer og lyde man skal holde styr på, så man er sikker på, at man er presset hele tiden mens man bruger programmet.

Fordi man bliver presset hele tiden mens man bruger programmet, så øges ens korttidshukommelse, hvilket teorien siger fører til en forbedring af ens IQ (præcis ligesom en computer bliver hurtigere, hvis man hælder noget mere hukommelse i den).

Total koncentration påkrævet

Det kræver total koncentration at holde styr på de to spor. Kommer man blot et øjeblik til at tænke på noget andet, så taber man tråden og må desperat kæmpe for at få styr på sporene igen.

Det kan derfor anbefales at bruge høretelefoner og smide både telefon, resten af familie og alt muligt andet ud af hjemmet mens programmet kører. Selv nød jeg godt af at sove som jeg gør, så jeg bl.a. kunne bruge programmet mens resten af familien lå og sov

To måder at bruge programmet på

Man kan vælge at bruge programmet på to måder, da man kan vælge at køre enten 20 sessions af 20 runder eller 40 sessions af 10 runder. Kører man 20 sessions, så skal man køre en session om dagen, mens man skal køre to sessions om dagen, hvis man vælger at køre 40 sessions i alt. En session på 20 runder tager ca. en halv time, mens en session på 10 runder tager ca. 15 min.

Hvis man har svært ved at køre sessions hver dag, så kan man godt strække dem udover 30 dage. Gør man det, så er det dog vigtigt at der aldrig går mere end 1-2 dage mellem man kører sessions (og man må selvfølgelig heller ikke køre mere end 1 hhv. 2 sessions om dagen).

Jeg valgte at køre 40 sessions af 10 runder og det tog i alt 28 dage at komme igennem alle mine sessions.

Man bliver bedre og bedre

Efterhånden som man kommer igennem sine sessions, så bliver man bedre og bedre. Dvs. at man får en bedre og bedre korttidshukommelse (hvorved man virkelig kan se hvor meget deliberate practice betyder).

I starten skulle jeg stramme hjælmen for at klare level N3, mens det til sidst først skabte problemer at være på level N6 og N7. Dvs. at jeg gik fra at kunne holde styr på 6 ting i min korttidshukommelse til at kunne holde styr på 14 ting.

For at man kan se hvordan det går med at blive bedre, så præsenterer programmet en for en graf hver gang man er færdig med 20 hhv. 10 runder. Det er selvfølgelig min graf, som jeg har klistret ind herunder.

Uanset jeg fører mig frem med level N6 og N7, så gælder det ikke om at nå nogen bestemt level i programmet. I stedet, så gælder det blot om at presse sig selv til kanten. Man burde derfor kunne forvente en forøget IQ uanset man fx. aldrig når højere op end fx. level N5.

Mindre forøgelse end forventet

Som sagt, så opnåede jeg at min IQ blev forøget med 8 point (standardafvigelse 15). Ganske godt, men ikke så godt som den 10-20 point forøgelse folkene bag I3 Mindware siger man skal forvente (man kan få pengene tilbage for programmet, hvis man ikke opnår en forøgelse på mindst 10 point).

Iflg. I3 Mindware, så er grunden til at jeg ikke opnåede en større forøgelse, at jeg havde et ret højt udgangspunkt. Iflg. folkene bag I3 Mindware, så er det simpelthen sådan, at hvis ens udgangspunkt er højt, så bliver forøgelsen mindre end hvis man starter med en mere gennemsnitlig IQ.

Måden jeg målte forøgelse var ved at tage de to IQ test som anbefales af folkene bag I3 Mindware. Først IQtest.dk inden jeg startede med at bruge programmet og derefter den såkaldte JCTI test, da jeg var færdig med alle mine sessions.

Høj intelligens i en fart – sådan forøgede jeg min IQ med 8 point på 28 dage - postet på Genvejen.dk

Jeg endte faktisk med at være så meget oppe at ringe, at jeg gik i gang med at udskifte hele min garderobe til tøj af merino uld.

Hvordan det gik med udskiftningen

Det lykkeds mig at få udskiftet begge mine trøjer (jeg har ikke så meget tøj), men derefter gik jeg i stå. Det ikke lige var til at finde nogen billige bukser i uld nogen steder og jeg kunne ikke få mig selv til at drønne alle mine relativt nye boxershorts ud, så jeg kunne købe nogen i merino uld i stedet.

Det var heldigt jeg aldrig kom videre end at få udskiftet mine trøjer, da jeg siden da har opdaget et problem ved merino uld. Et problem, der er større end de høje priser jeg omtalte i min tidl. merino uld post fra for snart et år siden. Et problem der gør, at jeg har opgivet at skifte hele min garderobe ud og i stedet er begyndt at udfase mit tøj af merino uld.

Problemet med tøj af merino uld

Det problem jeg har opdaget er, at tøj af merino uld simplethen ikke kan holde til ret meget. Det meste af mit tøj af merino uld har jeg kun haft i et års tid og alligevel, så er der huller her, der og allevegne i rigtig meget af det. Så mange huller, at min kone fornylig mente, at jeg var begyndt at ligne en vagabond

Jeg ved godt, at jeg i det sidste års tid har brugt mit tøj af merino uld en hel del. Men jeg synes ikke, at jeg har brugt det så meget, at det kan forklare alle hulllerne.

Min konklusion er derfor klar: Tøj af merino uld ikke kan holde til ret meget.

Jeg har derfor besluttet, at jeg ikke længere skal gå efter tøj af merino uld. I stedet, så vil jeg vende tilbage til normalt tøj af først og fremmest bomuld.

Hvad der skal ske fremover

Fordi der er huller i rigtig meget af mit tøj af merino uld og fordi min kone siger jeg begynder at ligne en vagabond, så må vejen frem være at få købt noget nyt tøj (uanset hvor meget jeg så ender hader at gå på tøjindkøb).

Men heldigvis er det ikke så meget tøj der skal købes, da jeg stadig holder mig til kun at 33 stykker tøj inkl. sko, tasker, etc.

Når jeg har fået købt noget nyt tøj, så ryger mit merino uld tøj op på øverste hylde. Og når det først er kommet derop, så bliver det kun taget frem til sport, vandreture o.lign. På vandreture, etc. kan jeg nemlig stadig set formålet med merino tøj, da jeg så kan nøjes med fx. kun at medbringe to tshirts selvom vi er væk i en uge eller mere.

Farvel til tøj af merino uld (og farvel til huller i tøjet) - postet på Genvejen.dk

Den første sandhed

Den første sandhed man altid skal have i baghovedet er, at det er bedre at vælge en lejlighed end det er at vælge et hus.

Grunden til det er først og fremmest, at det er meget nemmere at have med en lejlighed at gøre. Det kommer bag på mange husejere hvor meget arbejde der faktisk er med at holde et hus ved lige og sikre, at haven har det bare nogenlunde. Så meget arbejde, at ca. 20% slet ikke orker at holde det hus de selv har købt!

Vælger man derimod at bo i lejlighed, så er mængden af vedligeholdelse til at overskue og bekymringer om haven er der heldigvis ikke nogen af.

Hus og have medfører iøvrigt ikke kun ekstra arbejde. Det koster også flere penge at have hus end det gør at have lejlighed, da et hus oftere kræver besøg af en håndværker eller at man selv kører en tur i Silvan for endnu en gang at købe et eller andet.

En anden grund til det er bedre at vælge en lejlighed er, at de næsten altid ligger inde i byen eller tæt på byen. Man kommer derved tættere på alt det spændende og måske også tættere på ens arbejdsplads eller hele ens sociale netværk (hvis man fx. hidtil har boet inde i byen).

Den anden sandhed

Den anden sandhed er, at det er bedre at vælge en lille bolig end en stor.

De fleste vil nok umiddelbart vælge en så stor bolig som muligt, men faktisk, så er der flere fordele ved en lille bolig end der er ved en stor bolig.

Den største fordel er selvfølgelig, at en lille bolig er billigere. Man kan derved spare kassen, så man i stedet har penge til de ting, der virkelig betyder noget for en (hvis man tænker ordentligt efter, så er det næppe boligen, der virkelig betyder noget for en).

En anden fordel er, at der er mindre vedligeholdelse på en lille bolig og mindre at gøre rent.

Selvfølgelig skal der være plads til det man har brug for, så man kan også vælge en bolig, der er for lille. Men formodentlig, så kan man nøjes med meget mindre plads end man lige umiddelbart går og tror.

Den tredie sandhed

Den tredie sandhed er, at det er bedre at vælge en lejebolig end en ejerbolig eller andelsbolig.

Vælger man en lejebolig, så undgår man en masse bekymringer. I stedet for at skulle bekymre sig om vedligeholdelse og ubehagelige overraskelser (svamp, etc.), så kan man glæde sig over, at man gribe fat i viceværten hvis der er noget.

Derudover, så undgår man også at skulle bekymre sig om værdistigninger og tab, hvis man bor i lejebolig. Man undgår at risikere, at man stavnsbinder sig selv fordi man ikke kan få det samme for boligen som man selv gav for den.

Selvfølgelig kan man også tjene penge på sin bolig, men det betyder ikke, at en bolig automatisk er den bedste investering i verden. I mange tilfælde, så er det en bedre ide at investere pengene i aktier og obligationer fremfor i en bolig.

Endelig, så er det også rart, at man altid kan slippe af med en lejebolig. Uanset hvad der sker, så risikerer man aldrig mere end depositummet og 3 måneders forudbetalt husleje.

Hvad de 3 sandheder betyder for os

Jeg har tit tænkt på, at jeg ville ønske jeg kendte til de 3 sandheder for tre år siden. Dengang boede vi i en lille lejlighed med en god, lav husleje, mens vi i dag bor i et stort lokum af en andelslejlighed.

Et skift, der ikke har gjort os lykkeligere, når vi tænker nærmere over det. I dag ville vi være ligeså lykkelige i vores lille lejlighed, som vi er i vores store lokum af en andelslejlighed (og det selvom vi, i modsætning til så mange andre, ikke tynges af en kæmpe boliggæld).

Jeg krydser derfor fingre for, at vi finder en lejebolig indefor overskuelig tid. Gør vi det, så kan vi nemlig igen bruge vores tid og penge på det der virkelig betyder noget og undgå de bekymringer og det besvær, der følger med at have købt en bolig.

Valg af bolig: De 3 sandheder, som du altid skal have i baghovedet, når du skal vælge bolig - postet på Genvejen.dk

En elektrisk mountainbike er ikke ligefrem noget man ser hver dag. Faktisk, så overraskede det mig lidt at man overhovedet kunne få sådan en, men Copenhagen Ebike Center viste sig at have et pænt udvalg i elektriske mountainbike og de var så venlige at låne mig en af dem i et par uger (en Univega HT-E-50)

Rent legetøj – og så alligevel ikke

Vi kan ligeså godt få det på det rene fra starten af. Den elektriske mountainbike jeg har lånt er rent legetøj. Den er ikke særligt praktisk til dagligt brug, hvilket er en skam, da den også halter lidt som legetøj betragtet.

Ikke dermed sagt, at den ikke er en fornøjelse at køre på. Det er den bestemt. Det er en rigtig lækker cykel og den er rigtig sjov at køre på.

Univega HT-E-50 som legetøj betragtet

Hvis vi betragter cyklen som legetøj, så er problemet at den max. kan køre 25 km/t. Præcis ligesom alle andre elcykler i Danmark, så er den pga. den danske lovgivning begrænset til at kunne køre 25 km/t medmindre man i den grad træder i pedalerne (hvilket er hårdere end på en almindelig cykel, da motor og batteri vejer godt til).

Fordi cyklen ikke kan køre hurtigere end den kan, så duer den ikke til at tage med i skoven og køre på spor. Det er den simpelthen ikke hurtig nok til – og iøvrigt, så vil ens mountainbike venner nok også begynde at brokke sig, når man slår motoren til hver gang man skal op ad bakke.

Univega HT-E-50 som transportmiddel

Betragter vi cyklen som et transportmiddel, så er det første problem at rækkevidden ikke ligefrem er noget at skrive hjem om ifht. andre elcykler. Såvidt jeg har kunne finde ud af, så er rækkeviden for Univega HT-E-50 kun ca. 60 km, mens den fx. er ca. 120 km for den traditionelle elcykel jeg havde fat i for et par uger siden.

60 km lyder måske umiddelbart nok til daglig brug, men det bliver hurtigt irriterende at skulle have batteriet af og til genopladning konstant og hele tiden. Mens jeg har haft lånt Univega cyklen har jeg måtte lade batteriet op hver 3-4 dag, mens det kun har været nødvendigt en gang om ugen, da jeg lånte den anden elcykel (og jeg kører ikke vildt mange km hver dag, da jeg arbejder hjemmefra).

Et andet problem er, at der ikke er plads til noget som helst bagage. Man kan selvfølgelig sætte en bagagabærer på, men er man ude i den slags, så kunne man ligeså godt have købt en traditionel elcykel fra starten af.

Udover bagagebærer, så mangle Univega HT-E-50 også andre dagligdags ting som fx. en lås og en ringeklokke. Igen noget der bekræfter mig i, at denne cykel er et stykke legetøj og ikke et transportmiddel (da jeg mest brugte den i byen i de to uger jeg lånte den, så låste jeg den med to wirelåse for at være sikker på den ikke blev stjålet).

Display, motor og batteri

Når man kigger på Univega HT-E-50, så ligner den en almindelig mountainbike. Det er kun display, motor og batteri der afslører, at der er tale om en elektrisk mountainbike. Stel, dæk, gearing, etc. er fuldstændig som på en almindelig mountainbike.

Kigger vi på displayet, så kan man her styre hvor meget motoren skal hjælpe til og se hvor meget batteri der er tilbage, hvor hurtigt man kører, hvor langt man har kørt, etc. Displayet er super lækkert og når man ikke er lige er ved cyklen, så kan det tages af, så det ikke bliver stjålet.

Motoren kan hjælpe til på 4 forskellige niveauer og der er desuden mulighed for at vælge 4 negative niveauer – dvs. niveauer, hvor cyklen bliver tungere at træde og man derved lader batteriet op mens man kører.

I lighed med den traditionelle elcykel jeg havde fat i for et par uger siden, så kan batteriet også her tages af, så man kan tage det med op i lejligheden og lade det op (kæmpefordel, da man så slipper for at slæbe hele cyklen op ad trappen eller have en ledning hængende ud af vinduet).

Falder mellem to stole

Konklusionen fra min side må være, at Univega HT-E-50 er en rigtig lækker cykel, som det er rigtigt sjov at køre på.

Men fordi den falder mellem to stole, så har jeg svært ved at se formålet med den. Har man brug for en god elcykel til transport, så vil jeg til enhver tid foretrække den traditionelle elcykel og har man brug for en cykel til at køre i skoven med, så vil der for mit vedkommende være dømt almindelig mountainbike uden motor.

Det er vist kun hvis man til daglig, på vej på arbejde, skal gennem naturen, at man virkelig kan få fornøjelse af en elektrisk mountainbike. I så fald kan det godt være, at det er rart at få fat i en elektrisk mountainbike som den cykel jeg har har anmeldt.

Tak til Copenhagen Ebike Center for lån af cyklen. På deres hjemmeside kan du læse mere om Univega HT-E-50.

Gang i pedalerne II – to uger på elektrisk mountainbike (anmeldelse af Univega HT-E-50) - postet på Genvejen.dk

Jeg troede ellers at elcykler mest var for gamle mennesker, men den fordom har jeg i den grad jeg måtte lægge bag mig. Det viste sig nemlig at være en fornøjelse at køre på elcykel og man føler sig ikke hverken gammel eller kropsdoven, når man kører på den.

Jeg holder mig bestemt ikke tilbage fra sport og motion og alligevel så synes jeg, at det har været rart at få lidt ekstra hjælp til at træde i pedalerne. Ikke mindst når jeg har skulle langt, når det var modvind eller når jeg skulle op ad bakke.

Elcyklernes store problem

Der er et stort problem ved elcykler og det er prisen. En elcykel er bestemt ikke billig – og den bliver bestemt heller ikke billigere, hvis det skal være en elcykel af ordentlig kvalitet som den jeg har haft lånt.

Kalkhoff cyklen jeg lånte koster ca. 17.000 kr, hvilket jo bestemt er en pæn sjat penge (ikke mindst for en minimalist som jeg).

Men dermed ikke sagt, at det ikke kan betale sig at købe en elcykel. Alt efter hvilket behov man har, så kan det godt forsvares at give 17.000 kr for en god elcykel.

Kører man fx. i bil hver dag fordi man har langt til arbejde, så er det værd at overveje om man skal have en elcykel. Den er jo væsentligt billigere end en bil og takket være motoren, så er der en god chance for man rent faktisk vil cykle på arbejde og ikke blot lade det blive ved tanken.

Ifht. en bil, så sparer man ikke kun penge på selve købet af cyklen. Man sparer også penge bagefter, da man jo ikke skal betale for benzin, skatter, dyre reperationer og hvad ved jeg.

Hvad med de billige elcykler

Det er iøvrigt muligt at finde elcykler, der koster mindre end 17.000 kr. Ifbm. jeg lånte Kalkhoff cyklen af Copenhagen Ebike Center, så fik jeg også prøvet et par andre elcykler. En af de cykler jeg prøvede var en billig model til omkring 10.000 kr.

Ingen tvivl om den billige model også hjalp med til at komme fremad, men det var ikke den samme positive oplevelse som med Kalkhoff cyklen til 17.000.

På den billige cykel, så generede det mig især at man skulle holde et gashåndtag nede for at holde motoren i gang (ligesom en knallert) og at motoren blev aktiveret meget pludseligt (på Kalkhoff cyklen er der knapper der styrer hvor meget motoren skal hjælpe til og når motoren bliver aktiveret, så sker det glidende og uden pludselig ryk).

Et par småting jeg ikke kunne lide

Der var et par småting, der generede mig lidt på Kalkhoff cyklen. Først og fremmest, så synes det er et problem, at pedallerne skal trædes meget langt tilbage før fodbremsen aktiveres. Selvom der også er 2 håndbremser på cyklen, så virker det ikke særligt sikkert, at man skal træde så langt tilbage før fodbremsen virker.

Det generer også lidt, at motoren er lidt for glad for at blive aktiveret når man holder for rødt. Ikke dermed sagt at man kommer til at køre fremad før tid, men blot at pedallerne nemt kommer til at bevæge sig en smule mens man holder stille.

Sidst, så er den medfølgende ringeklokke helt hat og briller. Den sidder et dårligt sted og der er næsten ingen lyd i den, så hvis du køber en Kalkhoff Impulse 8C HS, skal du nok også lige regne med at bruge en 10,- på en ny ringeklokke hos Tiger

Alle tre ting er dog småting, der ikke ødelægger indtrykket af at Kalkhoff Impulse 8C HS er en rigtig lækker cykel.

Fornøjelse og fart

Jeg har som sagt haft lånt elcyklen i et par uger og i den forbindelse har jeg selvfølgelig kørt en del rundt i København. Uanset hvor jeg har skulle hen, så har den været en fornøjelse at køre på.

Ikke mindst når jeg har skulle langt, så har det være rart at komme hurtigere frem end normalt (ca. 30% hurtigere end normalt) og ikke skulle bekymre sig om at blive svedig undervejs, hvis det skulle gå lidt stærkt.

Som alle andre elcykler i Danmark, så er Kalkhoff cyklen begrænset til at kunne køre 25 km/t. Fint nok det meste af tiden, men der har også været et par gange, hvor jeg godt kunne tænke mig cyklen kunne køre bare lidt hurtigere.

Selvom det har været et sjældent syn, så er det sket et par gange, at jeg er blevet overhalet eller at jeg ikke har kunne indhale en cykel foran mig.

Generelt er det dog de færreste andre cyklister i København, der kører 25 km/t eller hurtigere. Langt de fleste cykler langsommere og dem er der selvfølgelig ikke nogen problemer med at indhente og overhale.

Skal jeg have en elcykel?

Nu hvor de to uger er gået, så er det store spørgsmål selvfølgelig om jeg skal have mig en elcykel eller ej. Jeg synes som sagt det har været en fornøjelse at låne cyklen og jeg kan se mange fordele ved den, men jeg synes ikke jeg kan retfærdiggøre prisen ifht. de behov jeg har.

Skulle jeg, ligesom flere af mine venner, køre til Ballerup hver dag, så ville jeg måske have et behov for en elcykel. Men da jeg bor midt i byen, arbejder hjemmefra og generelt ikke har det store kørselsbehov, så holder jeg mig til vores christianiacykel.

Det generer iøvrigt også lidt, at der ikke er mere plads til bagage på Kalkhoff cyklen. Ikke dermed sagt, at der er mindre plads end på en normal cykel – det føles bare som om der er for lidt plads, når man er vant til at køre christianiacykel, hvor der er et stort lastrum med plads til både børn og indkøb.

Tak til Copenhagen Ebike Center for lån af cyklen. På deres hjemmeside kan du læse mere om Kalkhoff Impulse 8C Hs.

Gang i pedalerne – sådan er det at køre på elcykel (anmeldelse af Kalkhoff Impulse 8C HS) - postet på Genvejen.dk

Fordi de fleste får en overraskende lav timeløn, så er det vigtigt, at man bruger sine penge på de ting, der virkelig betyder noget for en.

Det er med andre ord vigtigt, at man tænker sig om og gør sit for at ens penge fx. ikke går op i shopping af ligegyldige ting, der ikke vil gøre en lykkeligere og som man ikke har brug for.

Hvordan vi bruger vores penge

Min kone og jeg har besluttet, at vi gerne vil gøre en indsats for at sikre, at vi bruger vores penge på det rigtige. Dvs. på de ting, der virkelig betyder noget for os.

Måden vi vil gøre det på er inspireret af bogen Your Money or Your Life.

Helt konkret, så vil vi gøre følgende:

• I den kommende måned (juli) vil vi tracke alle vores udgifter. Dvs. vi vil gemme alle kvitteringer o.lign. og skrive dem ind i et regneark.
• Når måneden er ovre, så vil vi gennemgå regnearket sammen og vurdere hver enkelt udgift. Vi vil vurdere hver enkelt udgift ifht. om den ting udgiften er relateret til gør os lykkeligere eller ej. Både i det hele taget og når vi tager udgiftens størrelse i betragtning.
• Når vi vurderer udgifterne, så vil give hver af dem et +, – eller 0.
  • + vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der virkelig betyder noget for os. Noget der betyder så meget for os, at vi formodentlig ville blivere lykkeligere, hvis vi brugte flere penge på udgiften.
  • – vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, der ikke betyder noget for os og som ikke gør os lykkeligere. Eller udgifter, hvor vi ikke synes vi får værdi nok ifht. udgiftens størrelse. Dvs. udgifter, som vi skal prøve at udrydde eller ihvertfald begrænse.
  • 0 vil vi give, hvis udgiften er relateret til noget, som vi har det ok med at bruge penge på. Dvs. udgifter, som vi synes det er ok at holde på deres nuværende niveau og som det ikke er nødvendigt at udrydde eller begrænse (men heller ikke brugere flere penge på).

Det vil overraske mig en del, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Men vi holder selvfølgelig muligheden åben.

Udgifter, som det er svært at gøre noget ved

Nogen udgifter er det selvfølgelig svært at gøre noget ved, men det betyder ikke, at man så bare skal ignorere dem (dvs. blindt give dem et 0, når tiden kommer til at vurdere vores udgifter).

I stedet, så må vi give alle vores udgifter den vurdering de fortjener – uanset hvor svært det umiddelbart kan synes at gøre noget ved dem.

Det vil fx. kræve en del arbejde at gøre noget ved vores boligudgifter, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget ved dem, hvis vi beslutter at give dem en negativ vurdering. Og gør vi det, så er det et signal om at der skal gøres noget – uanset hvor svært det så umiddelbart kan synes.

Hvordan jeg tror vi vil vurdere vores udgifter

Jeg vil som sagt blive overrasket, hvis vi ender med at have nogen udgifter, som vi giver et +. Tilgengæld, så håber og tror jeg på, at vi vil have flere udgifter, som vi ender med at give et -.

Dvs. udgifter, som vi skal udrydde eller ihvertfald begrænse.

For selvom vi er minimalister, så tror jeg stadig, at det er muligt at tage os i at bruge penge på unødvendige ting og ting, som ikke betyder noget for hvor lykkelige vi er.

Er jeg imod, at man bruger penge?

Nu når vi snakker om at vurdere udgifter og begrænse hvor mange penge vi bruger, så synes jeg lige det skal med, at jeg ikke er imod man bruger penge.
Hvis man har pengene, så synes det er ok, at man bruger dem på ting, der virkelig betyder noget for en (hvilket i mange tilfælde ikke er flere ting, men derimod fx. at sprede glæde og få sig nogle oplevelser).

Det jeg har noget imod er, at så mange mennesker bruger penge på ting, som de ikke har brug for og som ikke vil gøre dem lykkeligere .

Det er overraskende lidt man har brug for og det er overraskende lidt, som det vil gøre en lykkeligere at bruge penge på.

Faktisk vil jeg efterhånden mene, at det gør en lykkeligere at begrænse sit forbrug og bruge færre penge. Jeg følger mig ihvertfald stadig mere glad og fri i takt med jeg bliver mere og mere minimalistisk.

Udgifter – hvordan min kone og jeg vil begrænse vores udgifter og spare endnu flere penge - postet på Genvejen.dk