Vi ville hellere høre debatter, og den første, vi stødte på, var mellem Søren Gade, tidligere folketingsmedlem for venstre, nu administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer og SF borgmester i Lejre Kommune Mette Touborg. Emnet var Økologi – er det forbrugernes eller politikerne ansvar?Alt imens de ved fælles hjælp fik lavet koldskål til tilhørerne, havde de en rigtig dejlig og konstruktiv debat. Der var meget fokus på, at de faktisk var enige om mange ting, og hvor var det dejligt! Ofte har både politiker og journalister kun fokus på uenigheden og vil hænge hinanden ud. Denne positive form for debat mødte vi heldigvis flere steder. Der blev talt meget politik, talt om mange alvorlige emner, men der var også rigtig megen humor. Vi hørte bl.a. noget af en Jeopardy-konkurrence mellem et politikerhold med Magnus Heunicke og Nikolaj Vammen på den ene side  og et chefredaktørhold med Poul Madsen fra Ekstra Bladet  og Anders-Peter Landert fra BT på den anden side. Spørgsmålene var selvfølgelig at politisk art.

Hver aften blev DR2’s Deadline kl 22.30 sendt direkte fra Folkemødet. Torsdag aften havde Nynne Bjerre Christensen besøg af Pia Olsen Dyhr, Kristian Thulesen Dahl, Claus Hjort Frederiksen og Magnus Heunicke. Her var tonen også ganske munter og anderledes end vi plejer at opleve i Deadline.

Det mest morsomme, vi oplevede, var nok en dyst i Høvdingebold. Der var fire hold: Dansk Erhverv, FOA, Venstre og Socialdemokratiet. Spillerne gik til den, og publikums hujen og klappen var næsten på niveau med en VM-kamp med Danmark som deltager. Finalen var mellem FOA og Socialdemokratiet med en sejr til Socialdemokraterne. Og så blev kampen nok ikke kedeligere af, at Anders Lund Madsen kommenterede!

I den ikke så muntre ende var Deadline lørdag aften, hvor vi igen igen skulle høre om Lars Løkke Rasmussens bilag og tøj.

I BIBZONEN, Folkebibliotekerne stand, hørte vi en debat om Bibliotekerne og den nye folkeskole med Clement Kjersgaard som ordstyrer – en meget interessant debat, men hvor Clement for en gang skyld ikke var helt i sit es.

Vejrguderne var med os det meste af tiden, Allinge er en hyggelig by og stemningen var i top. En ganske anderledes måde at møde vore politikere på. Jeg kan kun anbefale jer at taget til Folkemødet i 2015.

Læs mere om Folkemødet her

Vores sidste lille indlæg som optakt til Folkemødet på solskinsøen vil handle om den politiske smeltedigel, som finder sted i Allinge over de næste tre dage. Der tales med mange forskellige politiske tunger, og der er besøg fra alle de politiske partier, hvor partilederne får mulighed for at tale til forsamlingen.

Dermed er det ikke kun demokrati, som er på dagsordenen, og som vi skrev om i sidste uge. Politik spiller en stor rolle, og det er ikke tilfældigt, at med demokratiet i højsædet, så er alle de politiske farver repræsenteret på den politiske festival.

Du kan se hele listen over de besøgende på Folkemødet ved at besøge deres hjemmeside her. Vi vil dog gerne give jer et lille overblik over nogle af de lokale politikere fra Horsens området, som besøger Folkemødet i løbet af de næste dage.

Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti
Erhvervsordfører og ordfører for udviklingsbistand for Dansk Folkeparti. Han er født i 1969 i Brædstrup, og er medlem af Folketinget og Hedensted Byråd. Hans politiske karriere fik sin start i 1995, hvor han blev næstformand for Dansk Folkeparti i Vejle Amt. Han skal deltage i arrangementet, Erhversstøtteordninger – udviklende eller uoverskuelige.

Anders Samuelsen, Liberal Alliance
Partileder for Liberal Alliance siden 2009, og er også medstifter af partiet, som oprindeligt hed Ny Alliance. Han er født i 1967 i Horsens og er medlem af Folketinget, samt Horsens Byråd fra 2010. Hans politiske karriere startede for Det Radikale Venstre i Folketinget (1998-2004) og Europa-Parlamentet (2004-2007). Udover sin tale på hovedscenen, så deltager han i fire arrangementer: #Danmarksdilemma, Fra ulighed til mulighed, Hvordan skabes mere lige muligheder i Danmark? Part II og NEWS krydsild med Anders Samuelsen.

Mette Bock, Liberal Alliance
Hun er født i Horsens i 1957, og har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun har hele fem ordførerskaber i Liberal Alliance: udenrigsordfører, udviklingsordfører, fødevareordfører, videnskabsordfører og kirkeordfører. Hun er også næstformand for Folketingets kirkeudvalg. Herudover er hun søster til ovenstående Anders Samuelsen. Hun skal deltage i hele 15 store og små arrangementer i løbet af Folkemødet, og et udpluk af disse er: Kirkepolitisk topmøde, Fremtidens mediesamfund – muligheder og udfordringer?, Hvorfor er frivillige nødvendige i udviklingsarbejde? og Uddannelse – selvrealisering eller samfundsnytte?.

Jeppe Mikkelsen, Det Radikale venstre
Det yngste medlem af Folketinget, og blev valgt ind i 2011 for Det Radikale Venstre. Han er partiets retsordfører, samt ordfører for Nordisk Råd, Grønland og Færøerne og ordfører for højskoler, efterskoler og friskoler. Han er født i Aarhus i 1991, men er opvokset i Nim. Han startede sin politiske karriere i Radikal Ungdom, hvor han var næstformand for Hovedbestyrelsen, og stiftede lokalafdelingen af Radikal Ungdom i Horsens, som han også var formand for frem til 2009. Han skal deltage i 9 arrangementer på Folkemødet, og nogle af disse er bl.a.: Digitale spor – hvem har ansvaret for dit privatliv?, Er overvågningen gået for vidt?, Hvad stiller vi op med fængslerne? og Bande-Bezzerwizzer.

Anne V. Kristensen, Venstre
Hun er født i 1969, og er bosat i Horsens. Hun har været medlem af Horsens Byråd i 8 år, og har været medlem af regionsrådet siden 2006. Hendes politiske karriere startede tilbage i 1992, og hun er i dag 2. næstformand i Regionsrådet, og medlem af forretningsudvalget. Hun skal deltage i 12 arrangementer, hvor du bl.a. kan møde hende til disse: Bæredygtig vækst i virksomheder, Tryghed trods afstand – landdistrikternes muligheder, Psykisk sygdom – en bombe under sundhedssystemet? og Skrumpelev på skrump.

Pinsens traditioner
Tilbage i 1800-tallet opstod traditionen med at se pinsesolen danse tidligt om morgenen, i København, hvor man mødtes på Frederiksberg Bakke. En lignende, glemt, tradition var at bære nyt tøj under kirkegangen, da tøjet på denne måde blev velsignet og kunne holde længere. En tredje gammel tradition var, at man pinsemorgen gik ud og fejede ind mod døren til huset, da man på denne måde kunne samle lykke til huset i resten af året.

Disse traditioner gør dog ikke meget væsen af sig i dag.

Den moderne pinse og dens oprindelse
I dag har pinsen udviklet sig til at betyde fridag, i enkelte storbyer afholdes der karneval, og så mødes vi måske over picnickurven om lørdagen. Men hvad er pinsen egentlig for en størrelse?

Ordet ”pinse” kommer af det græske ord ”pentekosté”, som betyder halvtredsindstyvende, eller den 50. dag efter påske. Pinsen falder på forskellige datoer fra år til år, men lander altid mellem 10. maj og 13. juni. I gamle dage var disse 50 dage også en glædestid i kirken, da dette var en periode, hvor man ikke skulle faste.

Pinsens baggrund
Med al denne snak om at se pinsesolen danse, feje lykke sammen til sit hus og opnå mere holdbart tøj – så skal vi ikke glemme hvorfor pinsen egentlig afholdes.

Tilbage i det gamle Israel var pinsen tæt forbundet med hvedehøsten, men den for de kristne forbindes med, at apostlene modtog Helligånden og blev i stand til at gå ud i verden og formidle den kristne tro.

Pinsedag kaldes også for kirkens ”fødselsdag”, da pinsedag fejres i den kristne kirke som en fest for Helligåndens komme og dermed kirkens grundlæggelse. Jesus forlod sine disciple på Kr. Himmelfart, og 50 dage efter påske samledes i Jerusalem for at fejre den jødiske ugefest. Under denne festlige begivenheden fyldtes de af Helligånden, og begyndte at tale fremmede sprog – og alle der var med kunne høre dem tale i præcis deres eget sprog. Hermed kunne det kristne budskab både formidles og forstås.

Grundstenen i Folkemødets koncept læner sig opad den danske tradition: at demokratiet er for alle, der ønsker at være med. Alle kan deltage – både som gæst og taler.

Dermed er det oplagt at anvende i dag, Grundlovsdagen, til at fokusere på de demokratiske søjler i Danmark.

Grundlovens demokratiske udvikling
På Grundlovsdagen fejrer vi indførelsen af den første danske grundlov fra d. 5. juni 1849, hvor Danmark gik fra enevælde til demokratisk stat. Vores moderne forståelse af demokrati er dog ikke synderligt repræsenteret i den første grundlov, da kun 15% af den samlede befolkning havde stemmeret – nemlig samfundets elite. Den oprindelige grundlov er sidenhen blevet ændret, og i dag har demokrati fået en bredere betydning i Danmark.

Grundloven blev revideret d. 5. juni 1915, hvor kvinder også fik valgret. Den tredje, og gældende, grundlov blev indført d. 5. juni 1953. Grundlovsdagen ses som en fejring af det danske demokrati, og der afholdes grundlovsmøder rundt omkring i landet, hvor politikere taler til den brede befolkning.

Du kan finde den danske grundlov online her.

Demokratiet med en splittet personlighed
Ordet “demokrati” stammer fra det græske, og betyder folkestyre. Det dækker over et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. Ordet tillægges dog mange forskellige betydninger i den offentlige debat, og er til tider offer for en lidt splittet personlighed, som ligger under for den politiske dagsorden, hvori den anvendes. Denne splittelse kommer ofte af, at der opstår uenighed i forståelsen af ordene demos (folket) og kratos (magt). Inkluderer “folket” alle? Og hvor meget “magt” skal de have? Det er spørgsmål som stadig giver genlyd verden over.

Der findes derfor ikke én enevældig definition af hvad demokrati er, men en af de mere forståelige og simple kommer fra den danske forsker, Hans Aage:

“Ved demokrati forstås simpelthen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning.” (1984, s. 240)

Vil du læse mere om demokrati? Så kig forbi bibliotekets hylder – og se vores store udvalg af bøger om emnet her.

De praktiske ting

Pas

Husk at tjekke at passet er gyldigt – både til ud- og hjemrejsen. Nogle lande kræver at passet er gyldigt i op til et halvt år efter rejsen. Du kan tjekke reglerne for din destination her.

Hvis du skal have nyt pas, så kan det ske i borgerservice på Rådhuset og på Brædstrup Bibliotek i den betjente åbningstid (dog ikke om lørdagen).

Husk også at bestille det blå EU-sygesikringskort hvis turen går til et EU-land og foregår efter d. 1. august. Læs mere her.

Vaccinationer

Du kan læse her hvilke vaccinationer Statens Serum Institut anbefaler til forskellige destinationer.

Find yderligere praktiske oplysninger via bibliotekernes juraport.

Rejsebøger

Der findes et hav af rejsebøger på biblioteket, lige fra de velkendte “Turen går til…” til mere særprægede og specialiserede udgivelser som f.eks. Ølrejsen til Berlin. Lonely Planets rejsebøger har længe været populære hos de engelsksprogede rejsende, men i første halvdel af 2013 udkom mange af Lonely Planets bøger på dansk.

Du kan finde og reservere de danske Lonely Planet-bøger her.

Hvis den bog du søger er udlånt eller du bare hellere vil have bogen som ebog, er der også mulighed for at låne de danske Lonely Planet-bøger som ebøger via eReolen. Det kan du enten gøre på websitet eller ved at downloade eReolens App til din tablet eller smartphone. For at se bøgerne på eReolens website klik her.

Hvis du skal afsted med børn, kan det være en god idé at undersøge om der findes en rejsebog, som er særligt henvendt til børnefamilien. Her kan f.eks. anbefales Sara Helena Kangas : Ella Bellas eventyr, som er en rejsebog med fokus på de mest børneegnede seværdigheder, museer, forlystelser samt legepladser m.m. som findes både til Berlin og London.

Er I mere til aktive ferier, er der inspiration at hente i Hans Erik Rasmussen : Aktiv ferie med børn – på tur i det fri i Danmark og udlandet. Heri er der idéer og inspiration til anderledes ferier med børn f.eks. cykling, kanosejlads, havkajak, vandring, rulleskøjter og ferie i hestevogn.

Husk også at du via login her på siden under “Mine data” kan oplyse, at du er fraværende i en periode, så dine reserveringer sættes på standby mens du er på ferie. Så ender du ikke bag i køen, hvis du ikke når at hente dine reserverede materialer.

Hensigten med Folkemødet
Formålet med folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark, hvilket gøres ved at danne rammen for møder og events med interesseorganisationer, politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Herudover gives borgerne muligheden for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.

Det store folkemøde på Bornholm er tilsyneladende kommet for at blive. I år afholdes folkemødet for 4. gang, og efter alt at dømme, så er det en stigende succes. Folkemødet blev afholdt for første gang i 2011 med et dagligt antal besøgende på 3.000, og sidste år fik politik-festivalen besøg af 15.000 entusiastiske gæster dagligt.

Bag om Folkemødet
Baggrunden for Folkemødet kan findes i Sverige, nærmere betegnet Almedalsveckan, som afholdes årligt på Gotland. Repræsentanter fra Bornholms Regionskommune deltog i Almedalsveckan i 2008 og 2009. De blev så begejstrede for konceptet, at de gik i gang med at skabe grobunden for et lignende event på Bornholm. Herudover har Bertel Haarder været en stor fortaler for arrangementet efter at have deltaget på Gotland i 2010 som indenrigs- og sundhedsminister.

Selve Almedalsveckan startede med en tale, som blev holdt af Oluf Palme i 1968, og det er siden udviklet sig til at være en central mødeplads for de store aktører inden for politik og erhvervsliv i Sverige.

En lille stemningsrapport
En af vores kollegaer drager mod Solskinsøen for at mærke stemningen på den store politiske festival – og hun vil selvfølgelig give dig en lille stemningsrapport, når hun vender tilbage i form af billeder og et par ord.

Kilde: www.folkemoedet.dk

Ung til ung
Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med de lokale uddannelsessteder, hvor der holdes kurser og oplæg i brugen af NemID, digital postkasse og borger.dk. Herudover inkluderer projektet en gruppe unge-konsulenter, og det er der en helt særlig grund til ifølge projektleder Vibeke Mygind: ”Der er flere undersøgelser, bl.a. Ungekultur i nye rammer fra 2010, som siger, at unge vil kommunikere med unge. Det har primært to formål at inddrage unge-konsulenterne. 1) målgruppen kan identificere sig med unge-konsulenterne på en anden måde end de kan med ansatte fra biblioteket og borgerservice. 2) etablering af samarbejde mellem unge borgere og ”det offentlige” – at unge-konsulenterne får en ambassadør-funktion.”

Læs mere om projektet på projektets hjemmeside.

At gøre en forskel
Der er flere ting, som kan opnås med hjælp fra unge-konsulenterne, som ville være svært uden. ”Unge-konsulenterne er i de unges miljø – fx skole og foreninger. Det vil sige, at de er nogen, som målgruppen let kan komme i kontakt med i hverdagen, når behovet for hjælp opstår. Samtidigt viser erfaringen, at mange gerne vil spørge nogen, de kender.” siger Vibeke Mygind.

En af disse unge-konsulenter er Emilie Stage Madsen fra Produktionshøjskolen, og til spørgsmålet om hvordan det er at være med i projektet, siger hun: ”Det er spændende at være med, og jeg kan godt lide at gøre en forskel.”

Men det er også vigtigt, at unge-konsulenterne repræsenterer forskellighederne iblandt samfundets unge mennesker, og det er derfor en stor hjælp at have unge-konsulenter fra fx Sprogcentret. ”Fremmedsprogede unge-konsulenter kan lettere forstå problematikker og formidle viden – også hvor man kan hente yderligere hjælp – til folk på deres eget sprog. Det er en stor hjælp.” udtaler Vibeke Mygind.

Digital selvbetjening er ikke Facebook
Mange unge i dagens Danmark møder store problemer med at skulle anvende digitale selvbetjening, og ifølge Emilie kan en af disse udfordringer være fx ordblindhed. Netop derfor er det vigtigt at vide, hvor man kan finde hjælp. Men trods de udfordringer, som man møder på nettet som ung og digital borger, så er der også mange fordele, som Emilie kommer ind på: ”Det er dejligt, at man bare kan gå på nettet og gøre stort set alt. Så skal man ikke stå i kø, og bruge tid på det.”

Men hvordan kan det være, at unge har så svært ved at blive digitale borgere i denne digitale tidsalder? ”Jeg tror, der er sat for meget lighedstegn mellem dét at ‘være på nettet’ og dét at kunne være ‘sikker digital borger’.” siger Vibeke Mygind. ”Mange unge ved ikke ret meget om hvordan ’det offentlige’ fungerer, og det at hente offentlig digital information er noget helt andet end at bevæge sig på Facebook og YouTube. Den offentlige information har stadig problemer med brugervenligheden – og derfor har de unge gavn af et projekt som ’Ung og digital borger’. Ikke mindst pga. kravet om at alle over 15 år har både NemID og digital postkasse fra d. 1. november i år.”

Udveksling af ideer og indflydelse
Men hvad laver man som unge-konsulent? Der er mange forskellige muligheder for at give en hånd med – hjælp til andre unge på uddannelsessteder eller netværk med at få NemID og digital postkasse – være vejviser til hvor man kan få mere hjælp til specifikke spørgsmål: bl.a. på bibliotekerne, i Nethjælpen og i Borgerservice. Men det er ikke kun vejledning – der er også mulighed for indflydelse på PR-materialer såsom videoer og indhold på sociale medier som fx Facebook og Instagram.

Den pågældende unge-konsulent bliver klædt godt på til at kunne udføre disse opgaver, og herudover er der mulighed for at give sit CV lidt ekstra, hvilket kan gavne på længere sigt. Ifølge Emilie er det mest spændende ved at være unge-konsulent ”at man kan hjælpe andre, og se at det virker. Og at man selv kan være med til at bestemme og give gode ideer. Det synes jeg er dejligt.”

Sidder du derude med en unge-konsulent i maven – eller kender du en, som vil være med? Så kan du kontakte projektleder Vibeke Mygind på 7629 2474 eller bibvm@horsens.dk.

Vil du være med?

Hvis du ikke allerede har været derinde, så kig i det ressourcerum, som dit gymnasium giver adgang til. Her kan du finde inspiration til valg af emne, og også artikler og lignende, som kan bringe dig nærmere en afklaring på emnet.

Når først du har en fornemmelse af hvad emnet er, så skal du i gang med at finde materiale om emnet, da det kan være afgørende for hvor god din opgave bliver, om der findes godt materiale om emnet. I yderste konsekvens kan du være nødt til at vælge et nyt emne, hvis der ikke er materiale om det du har valgt.

Hent Inspiration til emnet

På videnskab.dk som udgiver forskningsbaserede artikler har de lavet et artikelsamling, hvor der kan hentes inspiration til emnet til årets AT. Du finder artikelsamlingen her.

Du kan også finde inspiration til hvordan du passer emnet ind i bestemte fag på EMU’s hjemmeside. Det kan være en hjælp, hvis du f.eks. ved at du vil skrive opgaven i tysk eller filosofi.

Til dig der først kommer i gang i sidste øjeblik

- og også til dig, som er i god tid (der er guld at hente)

Der er, og har altid været elever, som først kommer i gang med litteratursøgningen, i aller sidste øjeblik. Det er absolut ikke en fordel!

Fortvivl dog ikke, for det gamle ordsprog, “bedre sent end aldrig” gælder heldigvis stadig.

Horsens Bibliotek giver adgang til forskellige databaser, som indeholder rigtig mange gode kilder og materialer, som er særdeles brugbare til opgaveskrivning. Du kan tilgå databaserne hjemmefra.

Det eneste det kræver er at du har et login til biblioteket (SÅ SØRG FOR AT VÆRE OPRETTET SOM LÅNER HOS OS) og at du bor i Horsens Kommune. Hvis du ikke bor i Horsens Kommune, så kan man logge ind i baserne Faktalink, Forfatterweb og Student Resources in Context via SkoDa med dit UNILogin.

Først dem på engelsk: (får du brug for en ordbog giver biblioteket også adgang til Gyldendals Røde Ordbøger online)

Student Resources in Context: artikler indenfor hovedområderne historie, litteratur, naturvidenskab og samfundsvidenskab m.m. Der er adgang til mere end 8 millioner artikler plus primærkilder, podcasts, videoklip og andet.

Science in Context: artikler,  videoklip og billeder om et bredt aspekt af emner indenfor naturvidenskab – matematik, fysik, kemi, astronomi, rumfart, medicin, geologi, biologi og meget mere.

Global Issues in Context: base, der samler oplysninger om alle de sager, der har indflydelse globalt. Et godt sted at få samlet en lang række forskellige ressourcer.

MasterFile Premier: Indeholder artikler fra populære tidsskrifter som ”Newsweek”, ”National Geographic”, The Economist” og ”Rolling Stone” og mere videnskabelige fra fx ”The Lancet”.

Europa Wold Plus: samfundsfaglige og økonomiske oplysninger om alle verdens lande, statistik samt et par sider om landets nyere historie.

Library PressDisplay: Læs aviser fra alverdens lande. Nu kan du bl.a. læse dagens Guardian, Washington Post, Süddeutsche Zeitung, Hurriyet, Asharg Al-Awsat, Morgunbladid eller Izvestija – endda inden papirudgaven er på gaden.

Literature Resource Center: Biografier over mere end 110.000 nyere forfattere med bibliografi og fuldtekst artikler om mange af deres værker.

Og så materialer på dansk:

Faktalink: Nyttig til opgaveskrivning om populære og klassiske emner som fx Muhammed-tegninger, Doping, Martin Luther King, Fugleinfluenza og Oplysningstiden. Alle artikler er på dansk og har links og litteraturhenvisninger.

Forfatterweb: Skal du skrive en opgave om en roman eller en novellesamling? På Forfatterweb kan du læse om en lang række danske og udenlandske forfattere og deres bøger.

Historiens Verden: En komplet verdenshistorie, med flere indgange og forskellige sværhedsgrader. Dertil en god samling af kildetekster.

Til dig der er ude i god tid

Jo hurtigere du ved hvilke bøger du skal bruge, jo bedre er chancerne for at skaffe bøgerne på biblioteket.

På Horsens Bibliotek kan du finde bøger om ernæring, madens historie, hungersnød og meget meget mere….

Du kan desuden søge på alle landets biblioteker på bibliotek.dk.

Du kan også få hjælp hos den nationale biblioteks-spørgetjeneste, som hedder Biblioteksvagten. Der er åbent i Biblioteksvagten man-tors kl. 8-22, fre kl. 8-20, lør kl. 8-16 og søn kl. 14-22 og her kan du stille spørgsmål og få hjælp til at finde litteratur til din opgave. De kan kontaktes via formular på hjemmesiden, chat eller telefon.

HUSK desuden at du også kan finde bøger i Videncentrene på både Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole. Faktisk kan du ofte være heldig at finde bøger, som er lånt ud på mange folkebiblioteker i denne opgaveskrivningstid.

God fornøjelse med opgaveskrivningen! Og husk: Du er altid velkommen til at spørge på biblioteket!

Hun har samlet en liste over årets mest efterspurgte bøger, og der er nok en vis afspejling af læserskarens kriminelle element.

Line Holm Nielsen
Kuppet : historien om danmarkshistoriens største røveri
Kuppet startede som en single – en ny form for længere journalistisk fortælling – men voksede til bogform. Den fortæller historien om røveriet mod Dansk Værdihåndtering i 2008.

Søren Baastrup & Lennart Elkjær
Expect no mercy : en rockers erindringer
Bandidos-medlemmet Lennart Elkjær fortæller om drabet på sin tidligere bedste ven, om efterforskningen og retssagen, og om tiden i fængsel efter dommen på livstid

John Dickie
Mafia : de tre broderskaber Cosa Nostra, Camorra og ‘Ndrangheta
Om mafiens historiske rødder og dens sammenhæng med Italiens fødsel, og de signaler, metoder og ritualer, som de tre store broderskaber, Cosa Nostra, Camorra og  ‘Ndrangheta benytter sig af

Jack Ludlow
Krigerne (Sagaen om familien Hauteville ; 2. del)
Anden del i den historiske romanserie “Sagaen om familien Hauteville”. Kampen om overherredømmet i Italien spidser til, og der er mange kræfter i gang for at svække det byzantiske rige. I denne kamp kommer brødrene Hauteville til at blive en betydningsfuld brik

Lars Jensen
En forfærdelig mand
Lars Jensen fortæller om drabet på sin far, og om sin løbebane fra ungdomskriminel, over flere fængselsophold til medlemsskabet af Hells Angels, og om hvordan han kommer ud af det kriminelle miljø og etablerer en bedemandsforretning

Yahya Hassan
Yahya Hassan : digte
En af de få digtsamlinger, som har slået igennem på fængslet – men ikke uforståeligt, når man ser den mængde debat, den også har startet uden for murene.

Michael Rasmussen
Gul feber
Den meget omtalte biografi, hvor cykelrytteren Michael Rasmussen forsøger at gøre op med tavshedskulturen og beretter både om sit eget dopingmisbrug og om andre rytteres misbrug

Den norske oscarnominerede instruktør, Petter Næss, er virkelig værd at holde et vågent øje med. Han startede sin karriere indenfor teatrets verden, hvor han har fungeret som både manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller. Tilbage i 1997 blev han udnævnt som direktør for Oslo Nye Teater, hvilket han fik stor succes med. Han opsatte blandt andet teaterstykket ”Elling”, som er baseret på Ingvar Ambjørnsens succesfulde bog, ”Brødre i blodet”. En fortælling som senere skulle vise sig at give Næss den prestigefyldte oscarnominering i kategorien Bedste udenlandske film, da han valgte at fortælle historien på det store lærred i 2001.

Petter Næss har haft glæden af både international succes såvel som i sit hjemland, Norge, og der er ingen tvivl om, at han er en af de største norske filmskabere med et sublimt øje for detaljer og fascinerende historier. Så sent som i 2012 arbejdede han med Zentropa og Peter Aalbæk Jensen med filmen ”Into the White”.

På vores hylder her på biblioteket har vi tre fantastiske film stående, der er instrueret af Petter Næss. Som en optakt til interviewet spurgte vi om han kunne give en kort beskrivelse af disse film, så du kan få en ide om filmen, hvortil han sagde:

Elling
Dramakomedie. En film om et underligt venskab, og kampen for at komme et lille skridt videre i sit liv.

Mozart and the Whale
Kærlighedsdrama. En fortvivlet og humoristisk historie om to med Aspergers syndrom som forsøger at få et kærlighedsforhold til at fungere.

Into the White
Krigsdrama. En film baseret på en sand historie om fjender som tvinges til at samarbejde for at overleve nogle stormfulde vinterdage i Norge under 2. verdenskrig.

Efter din store succes med Elling, som også fik en Oscar nominering, drog du mod det store USA for at instruere Mozart and the Whale. Hvordan kunne dette miljøskift primært mærkes i dit arbejde?
I mit egentlige arbejde med at lave filmen kunne det ikke mærkes overhovedet. Jeg arbejdede på akkurat samme måde derovre som hjemme i Norge. Jeg er en social fyr, som holder af at omgås mennesker, så jeg brugte en del tid på at nedbryde de strenge hierarkiske strukturer, som de har derovre. Der var naturligvis en større stab, men essensen af hvad jeg foretog mig, og måden jeg gjorde det på, var som vanlig.

Men når det kommer til resultatet, så er det præget af en traditionel erfaring, som jeg tror, mange førstegangs-instruktører oplever i USA. Det er producenten, som bestemmer i sidste ende. Så filmen har fået et andet præg end jeg selv ville have ønsket. De ønskede, at jeg skulle lave en masse re-shoots for at tilpasse filmen til et yngre kvindeligt publikum. Det ville jeg ikke være med til, da jeg mente, at det var en anden film end den vi havde lavet. Jeg trak mig derfor ud i slutspurten. Det resulterede blandt andet i, at de har lagt musik på, som fungerer i håb om at flytte filmen til en stil, der minder mere om en romantisk komedie. Det er jeg ikke så glad for. Men jeg valgte alligevel ikke at trække mit navn fra filmen, da jeg er stolt af det arbejde, jeg har udført med filmens skuespillere og karakterer.

Hvad er den største forskel mellem at arbejde på et amerikansk filmset og et europæisk?
Det er nok det førnævnte hierarki og stabens størrelse. Derudover er der en enorm energi i branchen. Arbejdsindsatsen er formidabel. På den anden side går der utroligt meget tid til spilde med agenter og taktik og positionering. Men jeg elskede virkelig at arbejde derovre, og gør det gerne igen.

Hvad er forskellen på at instruere et internationalt cast i forhold til et norsk? Hvilke særlige fordele og udfordringer.
Kun det sproglige. Det, at det kræver en ekstra indsats at formulere sig præcist på et andet sprog. Men folk var så bange for at gøre noget forkert, at de sikrede sig grundigt, at de nu havde opfattet [budskabet] korrekt.

Du har ikke kun erfaring med at sidde i instruktørstolen. Du har også fungeret som manuskriptforfatter og skuespiller. Gør disse erfaringer dig til en bedre instruktør?
Absolut. Ikke mindst min erfaring som teaterinstruktør gør, at jeg ved meget om hvordan det er at fortælle en dramatisk fortælling gennem karakterer og billeder. Min erfaring som skuespiller gør, at jeg også ved, hvor forfærdeligt det er at stå på en scene eller foran et kamera, og ikke at kunne få det til at fungere. Ikke at forstå scenen eller situationen. Derfor bruger jeg meget tid på at gøre situationerne tydelige, spilbare og konkrete for skuespillerne.

Hvorfra får du oftest inspiration til et nyt projekt? F.eks. “Into the White”, hvordan opstod ideen til at lave en film om denne historiske beretning?
Inspirationen kommer oftest fra en blanding af egne erfaringer og nysgerrighed. ”Into the White” er en historie, som jeg hørte om igennem en producent fra Zentropa. Og eftersom jeg er en norsk ”fjeldabe”, så ved jeg meget om at være på fjeldet eller i en hytte i dårligt vejr. Og det blev naturligt [for mig] at filosofere over hvordan jeg ville have oplevet at være isoleret i en sådan hytte med min værste fjende.

Men ellers vil jeg sige, at det er vanskeligt ikke at blive inspireret. Uanset om man læser en bog, hører en historie eller ser et underligt menneske på bussen, så er det vanskeligt at undgå at blive inspireret til at fortælle eller lede videre.

Into the White kan beskrives som et kammerspil – hvilke fordele giver det, at filmen har denne bredde? Giver det en særlig udfordring for dig som instruktør?
Kammerspil er jo egentlig vældig egnet til film. Man kommer endnu tættere på karakterne og deres små, eller store, nuancer. Så jeg vil sige, at i dette tilfælde var det ikke nogen ekstra udfordring. Den største udfordring er, at det var en så lille hytte, som var ekstremt trang. Dårlig plads til både mennesker, kamera og teknik. Derudover var det vældig koldt, fordi den var lavet i et kølelager i Trollhättan i Sverige. Jeg ville have kulde og frostdamp fra deres munde.

Hvad har været den største oplevelse i dit professionelle liv som instruktør? Og den største udfordring?
De største oplevelser som instruktør har der været så mange af både med film og teater, at det er umuligt at udvælge en enkelt. For en social mand med et stort behov for at fortælle historier, står de gode oplevelser i kø.

Den største udfordring er at blive bedre. At holde på det som er godt og karakteristisk, samtidigt med at holde alle døre åbne. Udfordringen ligger i at stole på og holde på sin egen ide, den oprindelige tanke eller følelse. Det som gjorde, at jeg ville lave lige præcist DEN film, men samtidigt være åben for indtryk, ideer og impulser fra andre.

Hvad byder fremtiden på for instruktøren Petter Næss?
Film og teater. Jeg har to store filmprojekter, som jeg arbejder med og udvikler parallelt, og nu er jeg på vej til et teater i Oslo for at planlægge en opsætning, som jeg skal lave der. Jeg er 53 år gammel, og har en masse projekter [på beddingen]. Jeg håber, at jeg kan nå det hele.