Fischer var en legende inden for skakverdenen – et billede, der nok får folk til at tænke på stoiske mænd, der sidder stille og tænker over en samling små brikker. Men med Bobby Fischer krydsede skakspillet over i storpolitikken. Han var blandt verdens bedste på et tidspunkt, hvor den slags kunne blive til et opgør mellem verdensmagterne – og i 1972 blev det til et møde mellem ham og den russiske modpart Spasskij på Island.

Bobby Fischer i krig er, som undertitlen afslører, den sande historie om, hvordan Sovjetunionen tabte den mest usædvanlige skakmatch gennem tiderne. Så slutningen er ligesom givet på forhånd, men turen derhen er det hele værd, for ikke alene var der tale om store personligheder, men også store indsatser.

Kampen foregik under den kolde krig på et tidspunkt, hvor russerne havde besidder verdensmesterskabstitlen i skak gennem 24 år. Og den blev et show af den anden verden.

Jeg faldt over en meget personlig anmeldelse af bogen på Information.dk:

Og Bobby Fischer i krig, en ny bog om matchen og dens to deltagere, begået af BBC-journalisterne David Edmonds og John Eidinow og netop udsendt på dansk af Gyldendal, bekræfter til fulde denne opfattelse. Fischer var et geni ved brættet, en af skakhistoriens allerstørste mestre, men også et decideret røvhul. Han var, som en læser dengang udtrykte det i Washington Post, “den eneste amerikaner, der kan få alle i USA til at holde med russerne”.

Det er sært, for det virker, som om han altid har været der og altid har været frosset fast i en eller anden alder løsrevet fra tiden. Fra jeg var ganske lille indtil… ja, i går. Og han begik sig i et bredt udsnit af medier og roller – som barn husker jeg især hans stemme, da han lånte sin røst til et hav af forskellige karakterer, mens jeg som voksen især husker ham for hans underfundighed.

Capac skriver det meget godt:

Medens billerne skiftede på det indre lærred slog det mig, at vi har mistet en af de få enere i danske kulturliv. Af den slags, der bliver længere og længere imellem. Hvil i fred.

På politiken.dk er der allerede et hav af mindeord, og samme sted kan man læse, at der er en ny portrætbog på vej om ham. Artiklen opremser flere af de bøger, som Klein selv skrev, hvoraf nogle af dem kan lånes på Horsens Bibliotek (og resten naturligvis kan bestilles hjem).

F.eks. er Statslæren Kleins personlige bud på en ny grundlov og indledes med vanligt glimt i øjet:

Kære læser!

Eller – Skal vi lägga bort titlarna – hejsan älskling: “Tak fordi du købte Bogen!” Det er overordentligt væsentligt, at der bliver skrevet Bøger paa dansk, derfor er det ogsaa vigtigt, at de bliver købt. Skidt med om de saa bliver læst, det har ikke nogen videre Betydning i den store Sammenhæng, nej, lad os sige Samhørighed, som bør eksistere mellem en Forfatter og hans Køber. Oplaget er, hvad der tæller i vore Dage. Paa Fjernsyn maaler man ikke sin Succes i Salget af TV-apparater, nej, der vil Cheferne vide, hvor mange Seere deres Medarbejderes Udsendelser har haft.

Sådan er det ikke med Bøger. De skal bare sælge. Forlæggeren vil jeg aldrig kunne finde ud af om du kære – nej, forgudede – Køber over Hovedet gider slaa op i Bogen.

Hvis man har intellektuelle Ambitioner, er Titler som “Statslæren” og “Bibelen III” glimrende at have staaende fremme på sin Boghylde – selvfølgelig endnu bedre i Bogskabet.

Han har også skrevet Mit Skåne, der er anekdoter fra Skåne og hans oplevelser der, blandt andet sammen med Klyderne.

Desuden har vi tre biografier stående på hylderne, om og med Jesper Klein:

Jensen og Klein på pilgrimsrejse og Jensen og Klein i kloster er begge samtalebøger, hvor Flemming Jensen og Jesper Klein diskuterer stort og småt, fra kunst til mad.

Jesper Kleins liv og lykke er skrevet af Ove Nørhave og Flemming Chr. Nielsen og er en mere gængs biografi om Klein, blandt andet om hovedpersonens lange samliv med skuespilleren Lykke Nielsen, der døde i 2006. Om den skrev Politiken:

Kleins liv er nutidens folkekulturhistorie for masserne, og dén historie kunne såmænd godt fortælles og suppleres mere systematisk end i denne form, hvis røde tråd skifter mellem kronologi og tema samt savner gennemførte tidsangivelser på andet end den vedhæftede filmografi. Til gengæld får man altså det velskrevne og loyalt citerende nærbillede – og privatfotografier – af manden selv, hans liv og børn og sorg og hunden Psølle.

Mens JPs omtale slutter lidt forstemmende:

»Danmarks første og største nørd,« har en kollega kaldt ham. Den titel forpligter, og den mand må stadig have meget at give og derfor fremtiden for sig.

På Dr.dk kan man få en overblik over Klein karriere, krydret med masser af filmklip, og i 2009 var han på Besøgstid, hvilket man også kan høre online.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kendte meget til Hammarskjöld – udover at han havde et interessant navn, der dukker op hist og her – så jeg kiggede lidt nærmere på manden.

Han var svensker og generalsekretær for FN i årene 1953-61, en periode fuld af omvæltninger. Han havde ingen partipolitisk tilknytning, men var kompetent og kunne arbejde på tværs af skel, hvilket gjorde ham perfekt til arbejdet i FN. Det var en periode, hvor medlemstallet i FN steg drastisk, hvilket også tildelte mere magt. Det førte blandt andet til udbygning af FN-styrkerne, som blev indsat i Suezkrisen.

Blandt hans nok vigtigste mål var afkolonialiseringen af Afrika – et faktum, der naturligvis også har ført til en del anderledes teorier om hans død i flystyrtet.

Om Hammarskjöld blev myrdet eller ej er selvfølgelig interessant, men jeg har svært ved at afgøre, hvor alvorligt man skal tage det (og skal naturligvis også passe på den afvisende automatreaktion, når lugten af konspirationsteorier er i luften) – men det ændrer ikke ved, at han var en interessant person, det kunne være spændende at læse mere om.

50-årsdagen for hans død er i den overskuelige fremtid, og man kunne måske håbe, at det fører til en nyere udgivelse om hans liv. Som det er nu, må man ty til ældre bøger, og her på biblioteket skal man ned i Magasinet i kælderen, hvor man finder tre titler fra 60erne.

Joseph P. Lash: Dag Hammarskjöld: den utrygge freds vogter. En biografi, der hovedsageligt skildrer arbejdet som generalsekretær for FN. Lån bogen.

Jens Marinus Jensen: Dag Hammarskjölds vej og virke. En lidt bredere biografi om mandens liv. Lån bogen.

Sten Söderberg: Dag Hammarskjöld. En biografi på svensk, der især lægger vægt på billeder fra hans karriere (billedet herover stammer derfra). Lån bogen.

Billedet øverst er hentet (copyright) fra DagHammarskjold.se via Wikipedia.

Agnar Larsen døde få dage før udgivelsen tilbage i april.

Det er blandt andet hans oplevelser, der danner grunden for bogen, illustreret med hans egne akvareller og Hansens fotografier. Larsen var ansat som tegner på Århus Stiftstidende, og de evner kunne modstandsbevægelsen bruge – Århus var et knudepunkt for nazisterne brug af togtrafikken, og han blev sat til at kortlægge jernbanenettet omkring byen. Det førte til en række sammenstød med fjendens soldater, som der også berettes om i bogen. Også Ib Hansen arbejdede på avisen, men de kendte ikke hinanden – mens Larsen tegnede, lavede Hansen bomber i sit mørkekammer og dokumenterede modstandsarbejdet.

Bogen fik fem stjerner i Berlingske – mens Nordjyske gjorde opmærksom på, at det er en historie, der fortælles med følelserne. Det er ikke historisk håndværk, idet dokumentationen lader noget tilbage at ønske – det er altså ikke en kilde, vi har med at gøre, men en god fortælling, hvilket naturligvis ikke gør den til mindre gribende læsning. Berlingske skriver:

Agnar Risager Larsens epilog er bevægende og beskriver fint den smerte, som mange modstandsfolk sad med efter krigen. Kan stærkt anbefales også til unge læsere.

Dette indslag i TV2 | Østjylland fortæller om bogen og blandt andet om, hvordan Agnar Larsens kæreste blev taget af nazisterne. Det er en hændelse man nok ville rynke lidt på panden af, hvis det optrådte i en film. (Brug linket ovenfor, hvis indslaget ikke vises ordentligt).

LÅN BOGEN PÅ BIBLIOTEKET

Jeg havde for eksempel aldrig hørt ordet ølfrygt før.

Det viser sig at være vikingedansk for den snigende angst, der griber folk, sandsynligvis sidst på aftenen, for at der ikke er øl nok. At det ord har eksisteret i det danske sprog siger nok meget om den danske folkesjæl. Til gengæld har japanerne så uwabami no yo ni nomu, hvilket betyder “at drikke som en pyton” og nok ikke kræver nogen længere forklaring. ord kan knytte folk sammen på tværs af oceaner.

Eksempler stammer fra Betydningen af Tingo og andre usædvanlige ord fra hele verden, samlet og skrevet af Adam Jacot de Boinod.

Sproget er så mange ting – en seriøs affære, som sørger for, at hele verden hænger sammen… men så afgjort også en kilde til fornøjelse. Og det er især det sidste, man får ud af denne bog.

Litteraturnu.dk siger blandt andet om bogen:

TINGO er først og fremmest en lang række smut på overfladen af alverdens sprog, hvor det er det lette grin, der er i højsædet. Nogen dyberegående behandling af sprog er der ikke tale om, og bogens videnskabelige værdi kan ’være på panden af en kat’, som man åbenbart siger i Japan, når man vil beskrive et meget lille område. Der er da heller ingen tvivl om, at bogen befinder sig bedre ved siden af wc-kummen end på arbejdsbordet, men det gør den ikke til en mindre tilrådelig investering.

man kan læse et lille uddrag på forlagets hjemmeside.

Nogle gange læser vi faglitteratur for at blive klogere – andre gange gør vi det for at blive underholdt. Og Gavin Menzies’ “1421: Det år Kina opdagede verden” er i mine øjne helt klart en af de bøger, hvor man på trods af den faglitterære indpakning nok bare skal læne sig tilbage og forberede sig på en god historie.

Menzies er amatørhistoriker og tidligere ubådskommandør. Hans hypotese er, at gamle europæiske verdenskort rummer detaljer, som de ikke burde kende til. Og at nogen derfor måtte have sejlet kloden rundt, lang tid før Magellan udførte bedriften. Menzies’ forklaring: det var kineserne, der gjorde det. Mere præcist: fra 1421-23 sendte kejser Zhu Di en flåde ud, der stort set nåede alle steder hen.

Menzies’ bog var en stor succes og blev oversat til et hav af sprog, deriblandt dansk. Den boltrede sig på bestseller-listerne og indtjente en forfærdelig masse penge. Men historikerne tog sig til hovedet, kiggede på hinanden og sukkede højlydt. For selv om “1421″ fik gode anmeldelser og en masse omtale, havde den ikke den store bund i virkeligheden. Den er angiveligt en rigtigt god historie, men den er ikke god historie.

Menzies skrev senere en fortsættelse (1434 : the year a magnificent Chinese fleet sailed to Italy and ignited the renaissance, som vi naturligvis kan skaffe hjem, hvis man er interesseret), hvor han hævdede, at kineserne senere kom til Italien og der kickstartede renæssancen. Den opnåede dog ikke samme omtale som den første bog, hvilket vel blot beviser, at en god historie kun bringer én et stykke af vejen.

Berlingske har en god gennemgang af bogen

Kina-eksperten Louise Levathes giver ikke en døjt for Menzies forskning og siger, at Menzies har glemt de vigtigste kinesiske kilder om Zheng Hes rejser, men det måske er fordi, at disse ikke nævner noget om nogen opdagelse af Amerika, tilføjer hun.

Politiken interviewede Menzies, da bogen udkom på dansk, hvilket dog er en lidt ukritisk affære:

I din bog anlægger du nogle kontrafaktiske betragtninger over verdenshistoriens mulige udvikling, hvis kineserne og ikke europæerne havde vundet global dominans. Mener du, at kloden ville have være et bedre sted?

»Ja, det tror jeg faktisk. Det er klart, at man skal vare sig gevaldigt for den slags spekulationer. Der er jo ikke noget facit, blot en masse mere eller mindre fantasifulde forestillinger. Men med dette forbehold in mente tillader jeg mig at mene, at hvis kineserne havde fastholdt deres ekspansionisme, ville vi have set buddhismens spredning på samme måde, som kristendommen senere gjorde det«.

Ikke nok med at ingen italienere var inviteret til åbningen i byen Yangzhou, hvor Polo var Marco Polo var kejserlig kinesisk embedsmand fra 1282 til 1284. Nej, ceremonien blev varetaget med den tidligere kroatiske præsident Stjepan Mesic som hædersgæst. Og det var der en grund til: ifølge museet er Marco Polo, der normalt regnes som en af Italiens store sønner, nemlig født i Dalmatien, døbt Maffeo Pilic – og altså borger i nutidens Kroatien.

Fra U-landsnyt.dk

Den stakkels Marco (eller Maffeo) er omstridt, men han har ikke stået højest på de danske forlags ønskelister de seneste år. Så hvis man selv vil danne sig lidt baggrund for diskussionen, skal man enten i kælderen eller læse engelsk.

I magasinet har vi Milton Rugoffs Marco Polos eventyr i Kina stående – en lidt ældre sag, der ikke ligefrem sælger sig selv på udseendet, men stadig rummer god information. Robin Browns Marco Polo : The Incredible Journey er nyere og har denne beskrivelse:

  The incredible story of Marco Polo’s journey to the ends of the earth has for the last seven hundred years been beset by doubts as to its authenticity. Did this intrepid Venetian really trek across Asia minor as a teenager, explore the length and breadth of China as the ambassador of the ruthless dictator, Kublai Khan, and make his escape from almost certain death at the hands of Kublai Khan’s successors? Robin Brown’s book aims to get to the truth of Marco Polo’s claims. Covering his early life, his extraordinary twenty-four-year Asian epic and his reception in Italy on his return, Marco Polo places the intrepid Venetian in context, historically and geographically. What emerges confirms the truth of Polo’s account. Polo, scholars now agree, opened vistas to the medieval mind and stirred the interest in exploration that prompted the age of the European ocean voyages. All who now enjoy the fruits of Marco Polo’s incredible journey through Asia – whether in the form of spectacles, fireworks, pasta or any of the many products of the Silk Road – will find in Robin Brown-Lowe’s book a fascinating portrait of a man who made history happen by bringing about the meeting of East and West.

Vi har ikke Marco Polos egne optegnelser fra rejsen stående, men til gengæld har vi adgang til dem på engelsk e-bog. Den kan man finde via Ebrary – når du bruger linket, beder den om brugernavn og adgangskode; det er dit lånernummer (CRP-nummer) og din PINkode.

Ebrary er en database, der giver adgang til over 10.000 bøger på engelsk om vidt forskellige emner. Biblioteket har købt adgang, så alle lånere bosat i Horsens Kommune kan bruge den hjemmefra. Og det er en guldgrube, hvis først man begynder at rode lidt rundt i den. Det er muligt, du er ligeglad med Marco Polo og hans vedvarende evne til at skabe kontrovers, men derfor vil jeg stadig anbefale et kig på Ebrary.

Men vi tager stadig på krydstogt, og sidst jeg kiggede efter, boede der en god del mennesker i højhuse.

Vi flyver ikke længere i zeppeliner, desværre.

I dag for 74 år siden eksploderede luftskibet Hindenburg, og 36 mennesker blev dræbt. Det virker måske ikke som mange i sammenligning med f.eks. Twin Towers, men hændelsen blev også filmet, og det er stærke billeder. Især billedet til venstre formidler situationen på en sådan måde, at det er blevet ganske ikonisk. Og det påvirkede folk i en sådan grad, at det blev enden på luftskibenes æra.

Hindenburg-katastrofen er dog ikke lige så “berømt” i dag, sikkert fordi den var med til at udslette zeppelinerne fra himlen, og vi bliver ikke mindet om den hele tiden. På biblioteket synes den mest at overleve i nogle ganske flotte og interessante bøger på børnebiblioteket. Der dukker dog en enkelt op til de voksne: der var 97 mennesker om bord på Hindenburg, da den eksploderede, så det var ikke alle, der døde ved ulykken. Det kan man blandt andre ting læse mere om i Paul Dowswells “Sande overlevelseshistorier“, som udover denne historie også fortæller om bl.a. Shackletons ekspedition til Antarktis og HMS Bounty.

Nordpolen ligger i det Nordlige Ishav, cirka 700 kilometer fra Grønland og er dækket af is. Men hvad sker det, når isen trækker sig tilbage på grund af den globale opvarmning? Havbunden bliver mere tilgængelig, nye områder afdækkes, og Danmarks tanker om sig selv som imperium får lov at blomstre. Der er i det hele taget rigtig mange interesser på spil i området – den hemmelige kolde krig, som Politiken kalder det:

Danmark har en deadline indtil 2014 for at bevise over for verdenssamfundet, at Grønlands territorialsokkel fortsætter ud langs Lononosovryggen og helt op til Nordpolen – og at det danske kongerige dermed troner på Jordens top.

Det er ikke noget, vi har kunnet følge med i, for selv om der er foregået en hidsig diplomatisk indsats, er det sket bag kulisserne. Der har ikke været debat om, hvad Danmarks formål er, og om vi skal poste de utallige millioner i projektet:

Martin Breum søger svar i en detaljeret gennemgang af nyere dansk historie i det arktiske område. Fra Nyrup-regeringens første skridt i forbindelse med kontinentalsokkel-undersøgelserne over udenrigsminister Lene Espersens feriefadæse, til Per Stig Møllers stort opslåede Ilulissat-møde i 2008. Bogen har tre hovedkonklusioner: At Danmark har været en endda meget aktiv part i stormagtsspillet, at beslutningerne næsten kun er foregået på regeringsnivau og uden offentlig debat, og at det hele er sket i en stemning af hastværk og uro, drevet af ubehandlede traumer fra Nordsøforhandlingerne og usikkerhed om, hvad verden vil bringe efter klimaforandringer. - Information

Breum får mange roser for bogen, de redegør for de politiske spil omkring Nordpolen og især Danmarks forsøg på at gøre sig selv til supermagt. Især er jeg lidt fascineret af elementet af “hidden history” – at der sker alt dette, uden vi egentlig får noget at vide om det.

Kristeligt Dagblad har et godt interview med Breum om bogen.

Roland Jacquard: I Osama bin Ladens navn

Undertitlen “En dokumentation” får denne bog til at lyde ganske seriøs, ville man mene – og når så forfatteren tilmed er fransk terrorekspert, må man formode at være i gode hænder. Men Jacquard får ærligt talt ikke den blideste medfart, hvis man søger lidt på ham.

BT har bl.a. disse ord om bogen: “Jacquards bog om bin Laden er en slags triviel terrorlitteratur, som er velegnet til at styrke paranoiaen og give politikere gode kort på hånden til at stramme lovgivningen og bruge millioner på forebyggelse. Det er forklaring, der er brug for, ikke fragmenteret dokumentation der ikke underbygges.”

Sjak Svendstorp: Osama bin Laden: milliardæren, der blev hellig kriger

Sjak Svendstorp er nok især kendt for sine bøger om soldater, både danske og udenlandske – men her har han så at sige beskrevet fjenden. Det er dog ikke den store succes, hvis man igen skal vende sig mod BT, der indledte sin anmeldelse med ordene: “Aha! En børnebog om bin Laden , det er det første indtryk, man får, når man læser den danske forfatter Sjak Svendstorps bog »Osama bin Laden , milliardæren, der blev hellig kriger«.”

Man får lidt lyst til at ømme sig på Svendstorps vegne, omend man måske ikke har det på samme måde med bin Laden.

Steve Coll: Familien bin Laden : en arabisk familie i det amerikanske århundrede

Den amerikanske forfatter og journalist Coll har begået den nyeste af de bin Laden-bøger, der står på biblioteket – og endelig en bog, der får rosende ord med på vejen. Jyllandsposten afslutter sin anmeldelse enkelt og forståeligt sådan: “Man bliver klogere på verden af at læse Steve Colls grundige bog.” Hvor rart det end er endelig at finde noget læseværdigt, skal man også lige tage med, at bogen er udkommet på Jyllandsposten forlag.

Colls bog handler ikke blot om familiens mest kendte søn, men om hele dynastiet og om den kulturkløft, som de i deres rigdom udstiller – når nogle af sønnerne lever det dekadente liv i USA, mens Osama vælger den religiøse ekstremisme. Orientering på P1 havde et interview med Coll, da bogen udkom, som er værd at høre.

Peter L. Bergen: Holy war, Inc. : Inside the secret world of Osama bin Laden

For at rette lidt op på de sløvt anmeldte danske bøger har vi også Peter Bergens bog stående. “HOLY WAR INC. is one of those books that makes the reader want to read passages aloud to other people because it so clearly reflects the opinion of someone who knows what he is talking about…An accessible, comprehensive, nonhysterical examination of who bin Laden, where he comes from’.and what motivates him.” – Deirdre Donahue, USA Today

Det tog amerikanerne en del år at finde frem til Osama bin Laden. Og jeg tvivler ikke på, at historien om den jagt snart skal havne i nye og opdaterede former på bibliotekets hylder. Indtil da er der lidt at gå i gang med her – og “Find Holger”-bøgerne forefindes i rigt antal på børnebiblioteket.