FCI Standard Nr 293
21.04.1997 (GB) (ORG 11.09.1989)
AUSTRALSK KELPIE
Oprindelsesland: Australien
Anvendelse: Hyrdehund (fårehund).
Klassifikation: FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde)

Helhedsindtryk:

Helhedsindtrykket skal vise en smidig, aktiv hund af høj kvalitet. Den skal være i hård
muskelkondition, have stor smidighed i lemmerne og give indtryk af evnen til at arbejde
utrætteligt. Den må ikke udvise nogen antydning af svaghed.
Temperament:

Kelpien er særdeles vågen, arbejdsivrig og yderst intelligent, med et venligt og
lærvilligt væsen og en næsten uudtømmelig energi. Den er udpræget pålidelig og tro
over for sine opgaver. Den har naturligt instinkt for at arbejde med får, både i det åbne
land og i folden. Enhver fejl i bygning eller temperament, som ikke passer sig for en
brugshund, skal betragtes som utypisk.
Hoved:

Hovedet er proportioneret efter hundens størrelse. Hovedets hele form og omrids giver
et nærmest ræveagtigt udtryk, som blødgøres af de mandelformede øjne.
Skalle : Let rundet og bred mellem ørerne. Pandens profil forløber i en lige linie til stoppet.
Stop : Udtalt.
Næse :

Næsens farve svarer til kroppens pelsfarve.
Næseparti :

Tørt, fintmejslet og rent i linierne, foretrækkes en smule kortere end skallen.

Læber :

Stramme og tørre, uden nogen form for løshed.
Kæber, bid : Tænderne skal være sunde og stærke og placeret regelmæssigt. Underkæbens
fortænder skal gå op tæt bag de øverste, som de netop berører (saksebid).
Kinder :

Hverken grove eller fremtrædende, men afrundet mod næsepartiet.
Øjne: Øjnene er mandelformede, middelstore og med klart markerede øjenkroge. De har et
intelligent og ivrigt udtryk. Øjenfarven skal være brun, afstemt efter pelsfarven. Hos blå
hunde er en lysere øjenfarve tilladt.
Ører:

Ørerne er opretstående og løber ud i en fin spids. Ørelappen er tynd, men kraftig ved
basis. Ørerne er bredt ansat på skallen og hælder udefter. De er let rundede i den
yderste kant og er moderat store. Indersiden er godt beklædt med hår.
Hals: Halsen er af moderat længde, stærk og let buet. Den glider blødt over i skulderpartiet
og er uden løs halshud, men med en ret fyldig pelskrave.
Krop:

Forholdet mellem kropslængden (fra forbrystet i lige linie til baglåret) og skulderhøjden
er som 10 til 9.
Overlinie : Fast og vandret.
Lænd : Stærk og godt muskuløs.
Kryds : Ret langt og skråtstillet.
Bryst : Snarere dybt end bredt, med godt hvælvede ribben.
Flanker :

Med god dybde.
Hale: I ro skal halen hænge ned i en ganske let bue. Under bevægelse, eller når hunden er
opildnet, kan halen løftes, men den må under ingen omstændigheder komme foran en
lodret linie gennem haleroden. Halen er godt busket og ansat sådan, at den fortsætter
linien fra det skrånende kryds. Den skal kunne nå cirka til haseleddet.
Lemmer:
Forpart: Forbenene skal være muskuløse, med stærke og dog letbyggede knogler. De er lige
og parallelle set forfra.
Skuldre : Tørre, muskuløse og godt skråtstillede, således at skulderbladene når tæt sammen
ved manken.
Overarm :

Danner en ret vinkel mod skulderbladet.
Albuer :

Hverken ind- eller udaddrejede.
Mellemhånd :

Set fra siden skal mellemhånden være let skråtstillet for at sikre smidigheden i
bevægelsen og evnen til hurtige vendinger.
Bagpart:

Med god bredde og kraft. Set bagfra er bagbenene fra haseled til poter lige og stillet
parallelt, hverken for snævert eller for bredt.
Knæ :

Velvinklede.
Haseled : Passende lavt ansat.
Poter:

Poterne skal være runde og stærke, med tykke trædepuder, tæt sluttede, godt
hvælvede tæer og kraftige, korte kløer.
Bevægelse: For at kunne præstere den næsten ubegrænsede udholdenhed, der kræves af en
arbejdende fårehund i det åbne land, skal Kelpien være fuldkommen sund både i sin
bygning og bevægelse. Enhver tendens til kohaser eller hjulben, stiv, trippende gang,
løse skuldre, bunden, vævende eller flettende bevægelse er alvorlige fejl. Bevægelsen
skal være fri og utrættelig, og hunden skal kunne foretage pludselige vendinger, selv i
høj fart. I trav ses en tilbøjelighed til at træde mere snævert når farten øges, men når
hunden standser op, har stillingen igen den rette bredde.

Pels:
Hårlag : Dobbelt pels med en kort og tæt underuld. Dækpelsen ligger godt til, og de enkelte hår
er lige, hårde og fladtliggende, så pelsen modstår regn. På kroppens underside og bag
på benene er pelsen længere og danner ved lårene en mild form for ”bukser”.
På hovedet (herunder ørernes inderside) og på forsiden af ben og poter er pelsen kort.
Ned over halsen er den længere og tykkere og danner en krave. Halen skal være godt
busket. Både for lang og for kort pels er en fejl. Som et gennemsnit skal hårene på
kroppen være fra 2 til 3 cm lange.
Farve :

Sort, black and tan, rød, rød og tan, fawn, chokoladebrun og røgblå.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner 46 til 51 cm, for tæver 43 til 48 cm.
Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Jeg ønsker kort sagt at opdrætte gode familiehunde, hvor ejeren efter hundens lange liv kan se tilbage på det og sige det er den bedste hund, jeg nogensinde har haft”.
Sundhed hos hunden :

At kunne lave de mest sunde hunde kræver målrettet indsats. Det involverer en lang række områder under hundehvalpens tilblivelse og opvækst.
1) Parringen :

Inden parringen er både faderen og moderen til hvalpene undersøgt for HD (hofte dysplasi) og de arvelige sygdomme, der kan ramme Hovawarten. Der er heldigvis hos Hovawarten faste regler for, at hundene skal være fri for disse sygdomme, hvis de skal kunne bruges i avl.

Især HD er et vanskeligt område. Det er populært sagt en sygdom med misdannelser i hofteled, som i slemme tilfælde kan være smertefulde og invaliderende for hunden, men ikke behøver at være det. Det er dog under alle omstændigheder en tilstand, man bør undgå hos sin hund.

Desværre er arveligheden af HD ret kompliceret. Dels er HD tilstanden hos den enkelte hund en kombination af den arvelige disponering og hundens opvækst vilkår (hvor arveligheden i virkeligheden er den mindst betydende af de to faktorer), og dels er der mange gener involveret, så arvegangen ikke er entydig og helt forudsigelig. Det betyder faktisk, at en korrekt fodring og god opvækst for hunden er de vigtigste faktorer for at få en hund uden HD.

2) Drægtigheden :

I tævens drægtighedsperiode og de første 3 uger efter fødslen, skal der være ro og fred omkring tæven, og der må helst ikke være for mange udefra kommende ting, som stresser tæven, og derved giver hvalpene et medfødt højt stressniveau. Derfor ligger Kennel Kaarup i et stille villakvarter,så der absolut ikke er nogen forstyrrelser fra naboer eller unødvendig gennemkørende trafik.

Når tæven skal nedkomme, flytter hun ind i sin egen private afdeling, hvor hun har fred og ro, og ikke behøver at være på vagt overfor trusler mod hvalpene.

3) Hvalpenes fødsel :

Hvalpenes fødsel foregår i et speciel indrettet føderum for at sikre de optimale forhold under fødslen og i hvalpenes første tid. Føderummet er indrettet, så der kan holdes en meget høj hygiejnestandard og nøjagtig temperaturregulering.Herved forebygger man infektioner hos tæve og hvalpe, så hvalpene kan udvikle sig optimalt, uden at blive hæmmet i væksten af forskellige problemer.

Føderummet har gulvvarme, og det er overvåget med temperatur og luftfugtighed. I hvalpekassen ligger de små hvalpe på Vetbed (kunstigt lammeskind), som skiftes og vaskes hver dag for at holde den gode hygiejnestandard. Vetbed holder hvalpene helt lune og tørre, og giver dem samtidig en høj grad af tryghed lige fra fødslen.

4) Fodring :

Tæven og de små hvalpe bliver både under drægtighedsperioden og efter fødselen fodret med foder fra Acana. Dette Canadaske producerede premium foder er baseret på frisk kylling/fisk og indeholder ikke konserveringsmidler, farvestoffer og soyaproteiner. Nogle hunde kan blive allergiske overfor disse ting, og det vil vi gerne forebygge ved at fodre med et optimalt kvalitetsfoder fra starten af.

5) Dyrlægekontrol :

Snarest muligt efter fødslen kontrolleres både tæve og hvalpe for sundhedstilstand og helbredsproblemer. Når hvalpene er 4 og 7 uger behandles de rutinemæssigt mod orm (som desværre er medfødt hos alle hvalpe). Ved 7 ugers alderen får hvalpene et grundigt sundhedscheck med helbredsattest fra dyrlægen, samtidig med at de checkes for øjensygdommen CEA. Når hvalpene checkes på dette tidspunkt, er man sikker på at de er fri for sygdommen resten af livet.

En mentalt velfungerende hund

En velfungerende hund er en tryg hund, som er blevet godt socialiseret i sin første hvalpeperiode og som bliver godt behandlet hos sine nye ejere.

Vi gør hvad vi kan, for at sikre hvalpene en god mental baggrund. I deres første levetid bliver de og tæven beskyttet mod unødig stress, og de bliver så gradvist vænnet til omgang med andre hunde og mennesker.

Når hvalpen er mellem 4 og 8 uger har den sin primære prægningsperiode. Alle de indtryk / oplevelser hvalpen får på dette tidspunkt, vil den huske / være præget af resten af sit liv, så den accepterer disse oplevelser som en naturlig del af tilværelsen. Derfor skal hunden i denne alder udsættes for alle de ting, som den ellers ville have svært ved senere i tilværelsen, og frem for alt vænnes til god kontakt med mennesker og andre hunde.

I denne periode lærer hvalpene også at gå udenfor, når de skal besørge. På denne måde udnytter man hvalpenes medfødte renlighedsgen, så de næsten er helt renlige, når de flytter hjemmefra som 8 uger gamle. I det omfang vejret tillader det, opholder de sig udenfor på græs, så de lærer at besørge på dette underlag.

Når hvalpene er 6 uger gamle, bliver de testet, så vi sikrer at hver enkelt hvalpekøber får en hvalp, som passer godt til dem og deres livsstil. Efter hvalpenes første vaccination kommer de på intensiv sprogskole i hundesprog. De får i vidt omfang lov til at være sammen med alle de øvrige hunde, og her lærer de hurtigt reglerne for korrekt flokadfærd, og kommunikation med andre hunde.

Desuden får alle hvalpekøbere en instruktionsbog til Hovawarten med. Den rummer bl.a. gode råd om, hvordan man behandler og opdrager sin Hovawart, så man får en harmonisk og velfungerende hund.
Lang levetid

Når først hunden er sund og rask og uden adfærdsproblemer, så er man godt på vej til en lang levetid. Det kræver imidlertid, at man passer hunden godt og fx sørger for at give hunden et godt foder og de rigtige tilskud.

Mange hunde udvikler i dag allergier og andre overfølsomhedssygdomme, som dels giver ejerne mange dyrlægeudgifter og også forkorter mange hundes liv unødigt. Det er min opfattelse (ganske videnskabeligt udokumenteret), at mange af disse problemer stammer fra en for ensidig sammensætning af kosten, og mangel på komplet ernæringsmæssig dækning af mineraler og vitaminer, specielt i hundens opvækst. Selv i de dyreste mærker af hundemad gennemgår ingredienserne en ret brutal proces for at blive til hundemad, så det er vigtigt at give de rette kosttilskud. I hvalpekøbernes instruktionsbog til Hovawarten er dette emne uddybet, og den indeholder præcise anvisninger på god fodring af hvalpen.

Man bliver hvad man spiser – og dette gælder også hunde !

Når hvalpen flytter hjemmefra får de følgende materiale med :
DKK samlemappe med stamtavle og ejerinformationer,
Kennel Kaarups hvalpemappe med vaccinations- og sundhedsattest, informationer om hvalpetræf, hvalpetest og ormebehandlinger,
Kennel Kaarups købsaftale, bruger DKKs købsaftale
Kennel Kaarups instruktionsbogen med foderplan, råd om pasning og pleje samt retningslinier for god opdragelse af Hovawart.

Behandlings lyd cd til hunde der er bange for fyrværkeri, torden og skud, denne cd tager højde for disse lyd, og der er lave lyd spor der er optaget særligt lav, samt en beskrivelse inden i cd, hvordan man arbejder med denne cd, prisen på denne er også 199 kr. kan købes hos www.kaarups.dk

Kirkevej,
Dronninglund*

Strandvejen
m. Aså og Gerå*

Frederikshavn Kommune

Bannerslund
Hundeskov*

Byfogedskoven – Skagen gamle plantage

Hjørring Kommune

Hjørring
Bjerge*

Lilleheden Klitplantage, Hirtshals

Jammerbugt Kommune

Blokhus Plantage

Kollerup Plantage, Fjerritslev*

Aaby Skov, Aabybro*

Mariagerfjord Kommune

Nørager Skov*

Rold Skov, Hesselholt,
Arden*

Rebild Kommune

Rold Skov, Den jyske Skovhave, Skørping*

Thisted Kommune

Faddersbøl,
Hundborg*

Lild Klitplantage*

Rønhede Plantage,
Bedsted*

Vigsø Rallejer

Vilsbøl Klitplantage, Tørvekær

Østerild
Klitplantage*

Vesthimmerland Kommune

Aars Skov*

Aalborg Kommune

Budumvej – Aalborg Øst*

Hammer Bakker, Vodskov*

Lundby*

Poulstrup*

Strandparken – Aalborg
Vest*

Vangen – Nørresundby*

Østerådalen v. Sydskoven*

Region Midtjylland

Hedensted Kommune

Sebberup Skov, Løsning*

Grund Skov, Stouby*

Herning Kommune

Bjerre Brunkulsleje, Fasterholt*

Haunstrup Brunkulslejer*

Knudmosens hundeskov*

Løvbakke Skov, Gullestrup*

Holstebro Kommune

Borbjerg Plantage, Skave*

Nibsbjerg Plantage*

Tvis Hundeskov*

Vinderup Skov

Horsens Kommune

Boller Overskov*

Kærskoven – Ølstedskoven*

Ikast-Brande Kommune

Gludsted Plantage: Kolpendal Vest*

Gludsted Plantage: Kolpendal Øst*

Gludsted Plantage: Palmelunden*

Hampen By*

Hampen Sø, Palsgård Skov*

Ikast Byskov, Isenvad Nord*

Ikast Byskov, Isenvad Øst*

Klosterlund, Bølling Sø*

Nørlund Plantage, Ikastvej*

Skelhøj Plantage*

Lemvig Kommune

Klosterheden, Sønderby*

Randers Kommune

Nordre Fælled

Sønderskoven, Fussingø

Ringkøbing-Skjern Kommune

Femhøjsande Plantage

Husby Plantage, Husby*

Skjern Enge – Skjern Bådehavn*

Silkeborg Kommune

Hvinningdal Skov*

Kobskov ved Almindsø

Lysbro Skov ved Langsø

Lysbro Skov ved Ørnsø

Nordskov*

Odden

Resenbro Krydset*

Vejlbo Mose og Arboteret

Skive Kommune

Skive
Plantage – Svansøvej*

Struer Kommune

Klosterheden,
Kobbelhøje*

Syddjurs Kommune

Ellemandsbjerget Helgenæs

Viborg Kommune

Dollerup Bakker

Feldborg Nørreskov*

Klostermarken

Sjørup Plantage*

Ulvedal Plantage, Karup*

Viborg Hedeplantage

Århus Kommune

Bærmoseskov, Trige*

Havreballe Skov

Moesgård Skov

Mollerup Skov

Riis Skov el. Risskov

Solbjerg Hundeskov*

True Skov, Blankhøj*

True Skov, Skjoldhøjvej*

Tranbjerg Park*

Vestereng

Viengevej – Lystrupvej

Årslev Skov

Region Syddanmark

Billund Kommune

Frederikshåb
Hundeskov – Randbøl Hede*

Frodeslund Plantage – Grindsted*

Gyttegård Plantage*

Esbjerg Kommune

Tange Bakker, Ribe (hundelegeplads)

Fanø Kommune

Fanø Plantage*

Fredericia Kommune

Randal Skov*

Haderslev Kommune

Bevtoft Plantage*

Stensbæk Plantage, Arnum*

Vesterskoven*

Kolding Kommune

Harte Skov*

Sønderborg Kommune

Karholm skov, Nordborg, Als

Lambjerg Indtægt, Høruphav

Madeskov

Nederstjernen, Gråsten

Overstjernen, Gråsten

Vandholm og Saltholm, Gråsten

Tønder Kommune

Kirkeby Plantage, Rømø*

Lakolk Strand, Rømø*

Lindet Skov*

Renbæk Plantage, Gånsager*

Soldaterskoven -
Tved*

Toftlund Skov*

Vråby Plantage, Rømø*

Varde Kommune

Nyminde Plantage, Nymindegab*

Ål Plantage, Oksbøl*

Vejle Kommune

Refstrup Skov, Gadbjerg, Give

Sofienlund Skov, Uhrhøj

Aabenraa Kommune

Frøslev Plantage

Kiskelund Plantage

Lyreskoven, Bov, Kruså

Nørreskov

Region Syddanmark – Fyn

Assens Kommune

Feddet,
Brydegård, ml. Ebberup og Helnæs

Faaborg-Midtfyn Kommune

Espe Skov, Ringe*

Ringe Skov, Boltinge*

Skullerodsholm, Nr. Lyndelse*

Langeland Kommune

Vestrevænge – Lohals

Middelfart Kommune

Vestermoseskoven,
Ejby*

Nordfyns Kommune

Otterup(*)

Nyborg Kommune

Borgmesterskoven

Christianslund Skoven

Reizelskoven

Odense Kommune

Hundeskoven ved Elmelund*

Kattebjerg Hundeskov*

Kirkendrup Skov*

Lolas Lund i Hedvigslundskoven*

Region Hovedstaden

Albertslund Kommune

Hundefold – Vestskoven*

Stensøen – Vestskoven

Vestskoven v. Harrestrup Mose

Allerød Kommune

Buresøskovene, Uggeløse
Skov – Lynge

Ravnsholt Skov

Tokkekøb Hegn

Ballerup Kommune

Hareskovene, Jonstrup Vang, Egebjergene

Harrestrupvej, græsareal*

Jonstrupvej

Måløv Naturpark

Bornholms Kommune

Blykobbe Plantage

Brøndby Kommune

Østskoven

Egedal Kommune

Buresøskovene, Klokkekilde
Skov – Slagslunde
Sperrestrup
Skov, Ølstykke*

Fredensborg Kommune

Babylone
Skov – Humlebæk

Dagløkke Skov – Niverød

Fredensborg Lund

Hejre Skov – Humlebæk

Krogerup Skov

Lave Skov

Veksebo Skovholme

Frederiksberg Kommune

Grøndalsengen
- Femte Juni Plads

Søndermarken

Frederiksværk-Hundested Kommune

(Halsnæs Kommune pr. 1. januar 2008)

Arresødal Skov
- Frederiksværk

Liseleje Plantage

Furesø Kommune

Hareskovene, Bøndernes Hegn

Hareskovene, Store Hareskov, Kollekolle*

Nørreskoven, Furesøbad

Nørreskoven, Skolekrogen

Store Hareskov, Hareskov Station

Gentofte Kommune

Charlottenlund
Slotshave og Charlottenlund Skov

Bernstorffsparken

Ermelunden, Jægersborg Dyrehave

Ordrup Krat, Jægersborg Dyrehave

Gladsaxe Kommune

Aldershvile Skov

Gyngemoseparken – Høje Gladsaxeparken

Radiomarken, Nybrovej

Glostrup Kommune

Oxbjerget – Vestskoven*

Vestskoven, Ejby

Gribskov Kommune

Esrumlund – Esrum

Helsingør Kommune

Egebæksvang Skov
- Espergærde

Grønnehave ved Kronborg

Hellebæk Skov

Hornbæk Plantage

Horneby Sand

Kelleris Hegn – Espergærde

Munkegårds Hegn – Kvistgård

Teglstrup Hegn

Herlev Kommune

Træbanken*

Hillerød Kommune

Frederiksborg Slotshave

Nødeboholt – Nødebo

Præstevangen

Selskov

Stenholtvang

Tirsdagsskoven

Høje-Taastrup Kommune

Hedeland – Hedehusene*

Hørsholm Kommune

Hørsholm Slotshave

Rungsted Hegn

Københavns Kommune

Amager
Strandvej – Vågestien

Christianshavns Vold – Langebrogade

Christianshavns Vold – Løvens Bastion

Damhusengen

Fælledparken v. Serridslevvej*

Fælledparken v. Trianglen*

Guldbergs Plads*

Nørrebroparken*

Valbyparken

Vigerslevparken*

Utterslevmose*

Lyngby-Taarbæk Kommune

Cottageparken, Jægersborg Dyrehave

Sorgenfri Slotshave

Rudersdal Kommune

Bistrup Hegn mellem Bistrup og Birkerød

Frederikslund Skov – Holte

Friheden – Høsterkøb

Geelskov – Holte

Jægersborg Hegn – Skodsborg

Søllerød Kirkeskov

Trørød Hegn

Tårnby Kommune

Fritløbsområde
v. Gemmas Allé

Fritløbsområde v. Kalvebod Fælled

Fritløbsområde – Kastrup Strandpark
Fritløbsområde
- Travbaneparken

Region Sjælland

Faxe Kommune

Feddet Camping*

Vemmetofte Camping*

Greve Kommune

Karlslunde Skov, Nord

Karlslunde Mose

Hedeland, Tune

Guldborgsund Kommune

Bangsebro skov
- Nykøbing Falster*

Holbæk Kommune

Tølløse Skov*

Kalundborg Kommune

Høng Skov, Høng*

Klosterskov*

Køge Kommune

Græsareal – Ølby*

Lejre Kommune

Storskoven, Bidstrup
Skovene – Kirke Hvalsø

Næstved Kommune

Glumsø Statsskov, Glumsø*

Herlufsholm Allé*

Østerskov, Glumsø*

Odsherred Kommune

Høve Skov

Grønnehave Skov -
Nykøbing Sjælland

Roskilde Kommune

Boserup Skov*

Gulddysse Skov -
Gundsømagle*

Hedeland, Vindinge Øst*

Himmelev Skov, hundefold v. Kildemose*

Himmelev Skov, hundefold i vest*

Hyrdehøj Skov*

Slagelse Kommune

Dalmose Hundeskov*

Korsør Lystskov*

Bakkely skov -
Vemmelev*

Solrød Kommune

Indhegnet areal v. Cementvej*

Areal til træning – Silovej

Indhegnet areal v. Åsvej*

Stevns Kommune

Vallø Slot, betalingshundeskov*

Vallø Slot, gratis*

Vordingborg Kommune

Avnø hundeluftningsareal

Stege Hundeskov, Møn*

Disse oplysninger er med godkendelse af http://www.hundeskovene.dk taget fra deres hjemmeside, jeg takker for at have tilladelse til at vise det på min hjemmeside.

Per Kaarup

PROF.DOG PUPPY er en letfordøjelig, 1. klasses mad til din hundehvalp eller den drægtige tæve. For at fremme fordøjelsen er maden ekstruderet og tilpasset så både store og små hunderacer kan tygge den.

PROF.DOG PUPPY indeholder netop det specielle forhold mellem proteiner og fedtstoffer samt mineraler og vitaminer, som din drægtige tæve behøver til udviklingen af fostrene, og som din hvalp har brug for i opvæksten

Sammensætningen af PROF.DOG Hvalpe sikrer at såvel store som små hunderacer får det optimale ud af maden.

Ingredienser:
Korn, kød og animalske biprodukter (min. 4% kylling), olie og fedtstoffer, fisk og fiskebiprodukter (min. 4% fisk), vegetabilske biprodukter, vitaminer og mineraler, gær, sukker, vegetabilsk proteinekstrakt.

Næringsstofindhold:
Vitaminer og mikromineraler tilsat pr. 100 g: Vitamin A: 1000 iu, Vitamin D3: 100 iu, Vitamin E: 8 mg, Jern: 10,5 mg, Kobber: 0,8 mg, Mangan: 2,8 mg, Zink: 9,0 mg, Jod: 0,17 mg. Skal ikke deklareres: Vitamin B1: 0,3 mg, Vitamin B2: 0,6 mg, Vitamin B12: 0,003 mg, Niacin: 4,0 mg, D-Pantothensyre: 1,5 mg.

Deklaration/analyse:
Protein 27,0%, Fedt 16,0%, Fibre 3,0%, Aske 7,0%, Vand 10,0%, Calsium 1,4 g pr. 100 g, Fosphor 1,1 g pr. 100 g.

Adult hundefoder til familiehunden

Det er Dansk produceret, For mere infomation ring 55776411 aften.
15 kg.hundefoder til familiehunden Pris 300 kr. afhentet på træningspladsen i Vordingborg, eller på adressen Assensvej 52  4700 Næstved
Det optimale valg til din voksne hund.

PROF.DOG ADULT er en letfordøjelig 1. klasses mad. For at fremme fordøjelsen er maden ekstruderet og tilpasset, så både store og små hunderacer kan tygge den.

Voksne hunde har på grund af deres forholdsvis høje stofskifte behov for mad med et specielt forhold mellem proteiner og fedtstoffer og et korrekt indhold af vitaminer og mineraler.

Sammensætningen af PROF.DOG ADULT sikrer, at såvel store som små hunderacer får det optimale ud af maden.

Ingredienser:
Korn, kød og animalske biprodukter (min. 4% kylling), olie og fedtstoffer, fisk og fiskebiprodukter (min. 4% fisk), vegetabilsk proteinekstrakt, sukker, vitaminer og mineraler, mælk og mælkeprodukter, gær.

Næringsstofindhold:
Vitaminer og mikromineraler tilsat pr. 100 g: Vitamin A: 1000 iu, Vitamin D3: 100 iu, Vitamin E: 8 mg, Jern: 10,5 mg, Kobber: 0,8 mg, Mangan: 2,8 mg, Zink: 9,0 mg, Jod: 0,17 mg. Skal ikke deklareres: Vitamin B1: 0,3 mg, Vitamin B2: 0,6 mg, Vitamin B12: 0,003 mg, Niacin: 4,0 mg, D-Pantothensyre: 1,5 mg.

Deklaration/analyse:
Protein 23,0%, Fedt 12,0%, Fibre 2,0%, Aske 8,0%, Vand 12,0%, Calsium 1,4 g pr. 100 g, Fosphor 1,1 g pr. 100 g.

Trænings godbider Dansk produceret
Lækker bløde trænings godbider, hundene elsker dem, 200 gram 15 kr.
afhentet på træningspladsen i Vordingborg, eller på adressen Assensvej 52  4700 Næstved

Se vores trænings side på www.hundehold.dk

Skab forårsages af en 0,2 – 0,4 mm lang mide (Sarcoptes scabiei), der optræder som hudparasit hos mennesker og en række andre pattedyr7.
Hos de forskellige arter optræder hver sin variant af skabmiden – hos mennesker Sarcoptes scabiei hominis, der giver fnat, og hos ræve Sarcoptes scabiei vulpes, der giver ræveskab. En given variant af skabmiden kan dog i nogle tilfælde leve på andre arter end den normale værtsart. F.eks. kan den variant, som er tilpasset ræve, også leve på hunde.
Skabmiden lever i yderste del af huden, hvor den graver gange og formerer sig. Miderne lever hele deres 3 – 4 uger lange liv på værtsdyret. Hunmiderne borer sig ned i huden og lægger deres æg i de gange, som de laver. Efter 17 – 21 dage, når æggene har udviklet sig og midens larve- og nymfestadier er gennemløbet, er en ny generation hunmider klar til at grave flere gange og lægge æg

Symptomer på skab

Ræveskab forårsager en voldsom kløe, hvorfor dyrene kradser sig. På grund af dyrets kradsen opstår tørre skællede eller skorpede områder med håraffald på huden7. I de sene stadier af sygdommen siver der vævsvæske ud gennem midernes talrige gange i huden.
De angrebne områder vil blive ildelugtende og betændte, og der opstår rødme, varme og småsår5. Endvidere ses nogle gange gullige eller røde knopper. Ødelæggelsen af huden vil komme til at ligne en tredjegradsforbrænding. Smittede ræve vil miste væske og energi og afkræftes i tiltagende grad, indtil de til sidst dør – typisk 2 måneder efter de blev smittet.
Hos ræve ses angreb af skabmider hovedsageligt på halen, ydersiden af bagbenene, den bagerste del af ryggen og omkring snuden. Angrebet vil dog brede sig til hele kroppen, hvis dyret ikke kommer under behandling. En ræv kan huse 2 millioner mider.
Selvom skabmiderne kan leve på hunde, vil angrebet ikke forårsage de dødeligt forløbende skader i huden, som ses hos ræve. Hos hunde er det ofte først kanten af ørerne, forbenene og haserne, som angribes. Herfra breder miderne sig til brystet og bugen.

Hvis man observerer ræve med skab

Observerer man en ræv, der har symptomer på skab og endvidere er afkræftet og passiv, kan man kontakte Falck på 70 10 20 30. Falck vil sørge for indfangning og aflivning af rævene, og Dyrenes Beskyttelse betaler udgifterne.
En død ræv med skab bør fjernes, efter at man, har krænget en plasticsæk ud over ræven – uden at røre ved den. Man bør anvende handsker, så man er sikker på at undgå direkte kontakt med ræven.

Forekomst og udbredelse af ræveskab

I juli måned fandt man på Amager en ræv, der var kraftigt angrebet af ræveskab. Siden er fundet en til, og der er begrundet frygt for, at en epidemi er ved at brede sig ikke kun på Amager, men også til Sjælland, det er nu kommet til nordsjælland, dette fandt jeg ud af, da en af vores hvalpe fik det, den noget at smitte en anden hund, begge er nu i behandling.

Smitteveje

Ræveskab smitter hunde både ved direkte og indirekte kontakt. Hunde, som har direkte kontakt med ræve med skab, kan blive smittet – ligesom hunde, der er inde i en rævegrav, som er beboet af ræve med skab. Desuden kan hunde, som færdes i områder med ræve angrebet af skab, blive smittet – f.eks. hvis hund og ræv bruger samme hul i hækken.
Smitte kan også overføres, hvis en hund kommer i berøring med genstande, som har været i kontakt med en anden hund, som har skab.

Behandling af skab

Skab er let at behandle, hvis man kan komme til det angrebne dyr.
Det er derfor ikke realistisk at iværksætte en behandling af ræve med skab, men man bør, hvor det er muligt reducere deres lidelser ved at tilkalde hjælp, så dyrene kan blive aflivet.
Det mest brugte middel til behandling af skab hos hunde er Sebaci, som er receptpligtig medicin. Midlet opløses i den foreskrevne mængde vand, som hunden vaskes i. Denne behandling gentages 3-4 gange med 8-10 dages mellemrum9. Desuden skal hunde med betændte sår behandles med antibiotika. Kontakt med andre hunde må først ske, når hunden er færdigbehandlet.
Hvis en hund har fået konstateret skab, skal ejerne til alle andre hunde, som den har været sammen med, kontaktes, så det kan konstateres, om de er blevet smittet, og spredning kan undgås.
I tilfælde af, at man selv får kløe efter kontakt med en ræv eller hund med skab, bør man søge læge.

Rævens rundorm

Langt de fleste danske ræve er smittet med en rundorm, der også er smittefarlig for mennesker. Æggene fra denne rundorm findes i rævens afføring og smitter også mellem ræv og hund. Blandt mennesker er det typisk børn, der bliver smittet og i EU har man konstateret smitten hos op til 20 % af alle børn mellem 5 og 15 år. For mennesker er sygdommen oftest ret banal og forveksles nemt med allergi, men kan også være årsag til ødelagt nervevæv og synsforstyrrelser. Smitten sker fra ræv til hund og derfra videre til mennesker.

Fransk hjerteorm

Denne sygdom skyldes en parasit, der har ræve og hunde som hovedvært og snegle som mellemvært. Rævene og hundene smittes således af at spise inficerede snegle og medfører symptomer, der ligner lungebetændelse – hoste, nedsat appetit, vægttab og hurtig vejrtrækning. Smittede hunde behandles med ormemiddel. Smitterisikkoen er størst i Københavnsområdet. Mennesker er ikke modtagelige for smitte.

Hundegalskab/ Rabies

Sygdommen er en virussygdom, der er dødelig, hvis den ikke behandles. Alle pattedyr, også mennesker, kan smittes af den og smitte sker ved spyt – typisk i forbindelse med bid. Sygdommen er dog ikke set i Danmark siden 1976.

Linda Kaarup

Af de store racer, er Hovawart`en den af de store racer der bliver ældes, den bliver omkring ca. 12 år.

Familieliv eller hundeliv

Hunde der lever sammen med familien, lever generalt længre end hunden der lever i det fri i hundegården. er hunden kastreret, eller steriliseret mener man at den lever længere end hvis den har forplantningsevnen i behold. Endvidre menes at blandningshunde uanset hvad racer de er blandet af, i reglen at lever længere end racerene hunde.
Hvornår er hunden gammel ?
En aldrende hund kendetegnes på følgende. :
Udholdenhed og bevæglighed.
Syn og hørelse.
Lugtesans og smagssans. er aftagende.
Endvire ses det ofte på pelsen, at den på snudeparti og benene bliver grå.Det skal siges, at lige som os mennesker, der lever længer hvis vi spiser sundt, for den rigtige motion, så gælder dette punkt også for hunde, der skal være indhold i deres liv.

§ 2. Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom i kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan tilladelse kan kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid tilbagetages.

§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt hunden bærer skilt som nævnt i § 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning eller fremlysning har fundet sted, indløser hunden ved at betale de udgifter, som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren hvis han melder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhændelse af optagne hunde.
Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt., uden for de der nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme.
Stk. 3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000 indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, buldogge, boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois’er, leonbergere, skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår, pointer, setter, griffon), krydsninger af disse racer samt enhver større hund, der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres i bånd eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelsen gælder ikke hunde, der benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber o.lign., eller jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømme over dem, anvendes til jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid.
Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderen af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.
Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til bevogtning af pladser.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2 udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum.

§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne. Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene.

§ 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.
Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.

§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.
Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politimesteren, i København politidirektøren,
1) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, eller
2) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.
Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, kan give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. 1, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller på mark.
Stk. 4. Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 overtrædes, kan politimesteren, i København politidirektøren, træffe afgørelse om at lade hunden aflive.
Stk. 5. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved at lade en hund aflive, jf. stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.
Stk. 6. Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om et efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 givet pålæg.

§ 6 a. På politiets anmodning er besidderen af en hund forpligtet til at medvirke til en sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, inden der træffes afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.
Stk. 2. Besidderen kan forlange, at der foretages en hundesagkyndig undersøgelse som nævnt i stk. 1, inden politimesteren, i København politidirektøren, træffer afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.
Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved den hundesagkyndige undersøgelse, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.

§ 6 b. Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, om aflivning af hunden, og hvis der træffes afgørelse om, at hunden skal aflives, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutning truffet efter stk. 1. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med.
Stk. 3. Klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.

§ 6 c. Fristen for at klage over en afgørelse truffet af politimesteren, i København politidirektøren, efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre justitsministeren bestemmer andet.
§ 6 d. Det er forbudt for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i hundekampe. Det er endvidere forbudt at afholde hundekampe.

§ 7. Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde.

§ 8. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde.
Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetet nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 2.

§ 9. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham.

§ 10. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.
Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager.
Stk. 3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hunds besidder, skal tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge rettergangsbøder og sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved dommen.

§ 11. Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den indankede sag, tillige som part under anken, for så vidt erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse.
Stk. 2. Den i retsplejelovens § 996 omhandlede adgang til anke i den borgerlige retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. I henseende til anke er en i medfør af § 10, stk. 1, sket særskilt påkendelse af straffe- eller erstatningspåstanden at betragte som en selvstændig dom. Retsplejelovens § 995, sidste stykke, finder ikke anvendelse i de her omhandlede sager.

§ 12. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., § 3, stk. 3-5, § 5, § 6, stk. 1 eller 6, § 7, § 8, stk. 2, eller et i medfør af § 4 eller § 6, stk. 2 eller 3, givet pålæg.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen.
Stk. 3. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der overtræder § 6 d.
Stk. 4. Med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder straffes den, der beskæftiger sig personligt med hunde, uanset at
vedkommende er frakendt retten hertil, jf. § 12 a, stk. 1.
Stk. 5. Med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der med kendskab til, at en person er frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter § 12 a, stk. 1, overlader en hund i den pågældendes varetægt.
Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 1, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

§ 12 a. Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende
1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,
2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr,
3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp eller
4) har afholdt hundekampe.
Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med hunde frakendt for længere tid end 5 år efter stk. 1, kan spørgsmålet om
generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter bestemmelsen i stk. 1, kan generhvervelse inden frakendelsestidens udløb kun ske ganske undtagelsesvis.

§ 12 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12 c. Refusion af omkostninger afholdt i medfør af § 1, stk. 3, § 6, stk. 5, § 6 a, stk. 3, og § 6 b, stk. 4, tillægges udpantningsret.

§ 13. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1938. Samtidig ophæves lov nr. 127 af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade, forårsaget af hunde.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

Linda Kaarup

Hunde med skab klør først og fremmest meget. Miderne har en forkærlighed for tyndhudede steder, og symptomerne vil som regel først kunne ses på den bageste rand af ørelappernes yderside, den bageste del af overarmene, samt omkring haserne. I huden kan man se røde knopper med små gullige skorper. Da hunden klør sig mere og mere, vil der komme hårtab og kradsemærker specielt bag på overarmene. Hos mange hunde med skab kan man se, at de klør sig meget på ørelapperne med bagbenene. Miderne kan derefter brede sig til resten af kroppen og på længere sigt vil huden være rød og fortykket på store områder.

Skab smitter for det meste fra syge til raske hunde ved direkte kontakt. Desuden kan smitten overføres via børster, kamme eller andre redskaber, og via kurve og tæpper. Siden begyndelsen af 1980′erne har der i Jylland været smitte til hunde fra vildtlevende ræve.

Undersøgelse og behandling af skab

Hunde med skab bør vaskes 1 gang ugentligt i 3 uger med et midedræbende middel. Midlet må ikke skylles ud, men skal tørre ind i huden. Hvis man får konstateret skab hos sin hund, bør ejere til hunde man har haft kontakt til underrettes, så de kan få deres hunde i behandling, hvis de har kløe. Mens hunden behandles for skab bør den holdes isoleret fra andre hunde. Alternativt kan hunden behandles med et pour on middel, som også har en forebyggende effekt.