Seneste debat

Re: Fru Gr�n

Anders Jakobsen — Mon, 28 May 2012 00:08:47 +0200

[quote][quote][quote] ...hvor OL3 forel�big er l�bet op i 6,6 mia EUR, plus tabt oms�tning for de forel�big 5 �r idrifts�ttelsen er forsinket! S� det er lidt sv�rt at se, Jesper! [/quote] Du har �benbart sv�rt ved at regne: �3,7 mia + �2,7 mia = �6,4 mia = 47,555 mia kr http://en.wikipedia.org/wiki/European_Pressurized_Reactor#Olkiluoto_3_.28Areva.27s_first_plant.29 Beregning p� Olkiluoto 3: kapacitet: 1.650 MW Kapacitetsfaktor: 90% L�nest�rrelse: 47.555.000.000 Rente: 4% L�betid: 30 �r Terminer: 12 x om �ret Rentetilskrivninger: 12 x om �ret Ydelse pr md: 227.034.843,80 kr Elproduktion pr md: 1.204.500.000 kWh Kapacitetsomkostninger: 18,85 �re/kWh Drift og vedligeholdelse: 10 �re/kWh H�ndtering af brugt br�ndsel: 2,5 �re/kWh Dekommissionering: 1 �re/kWh[/quote] Hvor er forrentningen af kapitalomkostningerne i de fem �r som v�rket er forsinket? Hvor er erstatningen for den h�jere elpris, som den manglende el har givet i Finland? Mon ikke det er rimeligt at antage at prisen p� finsk el ville have v�ret maksimalt den samme som "vindm�lleinficerede" DK1, s�fremt at de 1600 MW havde v�ret til r�dighed i 2011. I s� fald havde de finske elforbrugere sparet c

Re: Svineri

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 23:57:36 +0200

[quote] bortset fra at jeg ikke er sikker p� at Greenpeace gavner mere end de skader (meget populistiske).[/quote] Jeg kunne heller ikke tro du var alvorlig i dit tidligere indl�g. Jeg er uenig med visse og Greenpeaces prioriteringer, men ser alligevel foreningen som meget vigtig som (beskeden) modv�gt til industriens og kapitalinteressernes h�rgen og pressens uvidenhed og inkompetence. Greenpeace f�r en skidt behandling her i debatten. Deres rapport fra Sibirien rager folk en h�stblomst og ties ihjel, sv�mmer de i vejen for en isbryder der skal til arktis for at bist� et oliefirma sk�lder man ud og snakker forarget om ulovligheder. Her er tolerancen meget lav, der er jo ikke tale om de s� popul�re og elskede sm�borgerlige forbrydelser som sort arbejde, skattesvindel og anden ragen til sig p� samfundets bekostning. N�h, s�danne nogle folk skulle have t�sk. Det v�rste der kunne ske er at de f�r bred opbakning til deres uselviske arbejde - s� st�r verden jo ikke l�ngere. Et angreb p� samfundets fundament. Greed is good.

Re: Total forbud mod DHMO

Kim Kaos — Sun, 27 May 2012 23:47:09 +0200

[quote]T�nk bare p� alle de liv som g�r tabet n�r kyster og p� havet, alle p� grund af DHMO... Det er tragisk at regeringen ikke griber ind..[/quote] Du har ret det burde forbydes �jeblikkelig - selv sm� doser kan dr�be dig hvis du ind�nder det. Den v�sentligste bestanddel af Roundup er DHMO Men det allerv�rste er nok at der �rligt importeres millioner af liter ren DHMO fra Sydeuropa som spredes i vores natur eller ned i kloakkerne uden at myndighederne fors�ger at stoppe det

Re: Fru Gr�n

Anders Jakobsen — Sun, 27 May 2012 23:40:00 +0200

[quote][quote] ...hvor OL3 forel�big er l�bet op i 6,6 mia EUR, plus tabt oms�tning for de forel�big 5 �r idrifts�ttelsen er forsinket! S� det er lidt sv�rt at se, Jesper! [/quote] Du har �benbart sv�rt ved at regne: �3,7 mia + �2,7 mia = �6,4 mia = 47,555 mia kr http://en.wikipedia.org/wiki/European_Pressurized_Reactor#Olkiluoto_3_.28Areva.27s_first_plant.29 Beregning p� Olkiluoto 3: kapacitet: 1.650 MW Kapacitetsfaktor: 90% L�nest�rrelse: 47.555.000.000 Rente: 4% L�betid: 30 �r Terminer: 12 x om �ret Rentetilskrivninger: 12 x om �ret Ydelse pr md: 227.034.843,80 kr Elproduktion pr md: 1.204.500.000 kWh Kapacitetsomkostninger: 18,85 �re/kWh Drift og vedligeholdelse: 10 �re/kWh H�ndtering af brugt br�ndsel: 2,5 �re/kWh Dekommissionering: 1 �re/kWh[/quote] Hvor er forrentningen af kapitalomkostningerne i de fem �r som v�rket er forsinket? Hvor er erstatningen for den h�jere elpris, som den manglende el har givet i Finland? Mon ikke det er rimeligt at antage at prisen p� finsk el ville have v�ret maksimalt den samme som "vindm�lleinficerede" DK1, s�fremt at de 1600 MW havde v�ret til r�dighed i 2011. I s� fald havde de finske elforbrugere sparet ca

Dansk interesse ?

steen marr — Sun, 27 May 2012 23:35:58 +0200

Danmark har en interesse i at der sker en mineraludvinding i Gr�nland af mange grunde. En af dem er at indt�gter fra denne udvinding fratr�kkes i bloktilskudet p� 3.4 mia dyrtidsregulerede 2009-kroner samt at man gerne ser at yderligere indt�gter kan befordre Gr�nlands overtagelse af de omr�der f.eks politi og retsv�sen, som staten stadig har ansvaret for og som i 2009 udgjorde ca 400 mio kr. Som et incitament til at fremme denne udvikling er det aftalt at de f�rste 75 mio kr som �rligt m�tte flyde af denne virksomhed ikke modregnes i bloktilskudet, men kan beholdes for at kunne financiere r�stofforvaltningens virksomhed uden undskyldning for at forsinke denne udvikling med pengemangel. Noget specielt pres p� de gr�nandske myndigheder herudover ses ikke at v�re fremkommet i folketinget ifm selvstyrelovens behandling eller som et led i dr�ftelserne ved selvsyrekommissionens behandling af sp�rgsm�let. At undlade at tale Gr�nlands sag ifm fangst at hvaler og s�ler fra dansk side vil ikke v�re politisk farbart og ikke stemme overens med at man netop har ansat en dansk tidligere diplomat som 'europ�isk ombudsmand' til netop at fremme disse interesser i EU. Med et 23 - �rigt arbejdsforhold til gr�nlandske politiske organer tror jeg godt jeg vil kunne v�dde min pension p�, at presset f�rst og fremmest vil komme fra dem selv da �konomien vil v�re den vigtigste foruds�tning for en evtl. udvidelse af politisk selvbestemmelse PS lad mig n�vne at det ovenst�ende ikke �ndrer at Gr�nland stadig og ret l�nge endnu er en del af det danske kongerige.

Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 23:30:41 +0200

[quote]Jeg er umiddelbart ligeglad med alle disse beskrivelser af hvad �teren kan. Sp�rgsm�let er snarere hvad �teren er. [/quote] I nogle tilf�lde forklares bedst, hvad noget er, ved at forklare hvad det kan. Hvad er det s�? Jo, det er det, som kan det, som det kan.

Teknik eller takstsystem (zoner)

Peter Kyllesbeck — Sun, 27 May 2012 23:27:12 +0200

Hvis man tager et helikopter-view p� disse systemer og deler dem op i den tekniske l�sning og den valgte ( m�ske politisk bestemte) takstzoneopdeling, synes jeg der tegner sig et billede af (n�sten) ens tekniske l�sninger og meget forskellige takstsystemer. Det danske takstzonesystem virker i denne sammenh�ng meget [b]kompliceret[/b] og meget [b]politisk[/b] med horrible overtakseringer, bare fordi man passerer regionsgr�nser. Rejsekortet har en teknisk forskel fra de fleste andre ved [b]ikke[/b] at have gates man skal igennem, men fritst�ende l�sere (som klippekort-klippere) Alle har teknikken med 'at holde et kort hen til en l�ser', nogle kun ved rejsestart (en takstzone, eller flere med manuel indstilling f�r afl�sning) andre ogs� ved rejseafslutning ( flere takstzoner, l�ngere rejser). Ambitionen for rejsekortet er ogs� at d�kke rejser i et helt land. En n�rliggende konklusion er, at teknisk fejler rejsekortet ikke noget, men at takstzoner og regioner og specielt rejse over regionsgr�nser [b]skal[/b] revideres, for at systemet kan blive accepteret af brugere. Man kan s� undre sig over, at der skulle et rejsekort til, f�r man fik �je p� det horrible takstsystem, det er/var der ogs� med klippekort/billetter.

Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 23:19:43 +0200

[quote]Jeg er umiddelbart ligeglad med alle disse beskrivelser af hvad �teren kan. Sp�rgsm�let er snarere hvad �teren er. Udtrykket bruges i fl�ng og somme tider er �teren det samme som vacuum (fortolket i lyset af kvantefysik og usikkerhedsrelationen med virtuelle partikler og vaccuum energi og hele molevitten), somme tider er �teren sort stof (den manglende masse) og den kan ogs� forklare tankeoverf�ring og hos Lars er det et tyngdefelt. S� hvad mener Carsten og Lars med "�ter"? og hvordan kan man observere den?[/quote] Med squeezed light. Hvis man tidligere, havde kunnet se �teren - som nu - s� var den m�ske ikke udg�et af fysikbogen. En af �rsagerne til, at den blev forkastet, var at der ikke fandtes udstyr, s� den kunne ses eller m�les.

Re: ABC, nu CBRN

S�ren Koch — Sun, 27 May 2012 23:04:44 +0200

[quote]Hitler havde kemiske v�ben, men anvendte dem ikke da han p� egen krop havde m�rket virkningen af klorgas. Kemiske og biologiske v�ben har sv�rt ved at skelne mellem ven og fjende, og man erindrer Kemiske Alis kurderdrab.[/quote] Mere vigtigt er nok de tyske generalers (forkerte) opfattelse af at de allierede besad mindst lige s� potente kemiske v�ben som tyskland selv besad (Tabun og Sarin blandt flere), og de derfor frygtede massiv kemisk geng�ldelse fra de allierede hvis tyskland begyndte at bruge kemiske v�ben.

Re: �ter

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 23:04:26 +0200

Carsten skriver: [quote]...den kan fungere som medie for en EM b�lge og den interagerer med partikler eller m�ske snarere med ladning.[/quote] Du skriver: " Jeg tror ikke, at Carsten smider 200 �rs t�nkning overbord - han har en glimrende forst�else for den elektromagnetiske feltteori." Medie for en EM b�lge! Mener Carsten her vakuum eller er det �teren. Og hvis han har styr p� feltteorien, hvordan kan den s� passe med hans �terteori - eller omvendt. Du skriver ogs�: "M�ske kunne vi ogs� p�st�, at netop kvantemekanikken har smidt 200 �rs t�nkning overbord." Ingen tvivl om det - fordi man ekstrapolerede klassisk fysik ned i den atomare verden. Men kvantefysik har ikke sat klassisk fysik p� porten, den opfylder 100% Bohrs korrespondensprincip: "In physics, the correspondence principle states that the behavior of systems described by the theory of quantum mechanics (or by the old quantum theory) reproduces classical physics in the limit of large quantum numbers. In other words, it says that for large orbits and for large energies, quantum calculations must agree with classical calculations.[1] The principle was formulated by Niels Bohr in 1920,[2] though he had previously made use of it as early as 1913 in developing his model of the atom." Kvantefysikken opstod i lyset af observationer som stred imod klassik fysik. Hvad er det for observationsproblemer som Carstens �ter kan forklare? Jeg f�ler snarere at Carstens forklaringer er efterrationaliseringer som har til form�l at bekr�fte et dogme (�terens eksistens). Han refererer hele tiden til bestemte fors�g fra 1800 tallet som handlede om at verificere �terens eksistens, fors�g som alle endte med at begrave �terene som medie. Det lykkedes ikke at observere �teren. Og Einstein gjorde den overfl�dig. Jeg er umiddelbart ligeglad med alle disse beskrivelser af hvad �teren kan. Sp�rgsm�let er snarere hvad �teren er. Udtrykket bruges i fl�ng og somme tider er �teren det samme som vacuum (fortolket i lyset af kvantefysik og usikkerhedsrelationen med virtuelle partikler og vaccuum energi og hele molevitten), somme tider er �teren sort stof (den manglende masse) og den kan ogs� forklare tankeoverf�ring og hos Lars er det et tyngdefelt. S� hvad mener Carsten og Lars med "�ter"? og hvordan kan man observere den? Indtil nu er �teren et mirakelstof som erstatter al den kendte fysik og forklarer alle f�nomener - you name it - Carsten or Lars has it.

Halvdelen af vores affald kan spises?

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 23:04:23 +0200

Kan virkeligt v�re korrekt, at halvdelen af vores affald kan spises? Det lyder ikke sandsynligt. Det meste affald, som smides ud, er papir og embalage. Mad udg�r en langt mindre del. Dem, der ikke k�ber f�rdigt mad i supermarkedet, har m�ske st�rre spild, fordi de skralder kartoflerne, skralder guller�der, �bler osv. Fanatikkerne har altid h�vdet, at skraldet var det bedste, og det som indeholdte de bedste vitaminer. Under alle omst�ndigheder, s� er indlysende, at det n�ppe er tale om almindeligt spiseligt f�de der smides ud - men er tale om skrald!

Total forbud mod DHMO

Dan Westfall — Sun, 27 May 2012 23:03:42 +0200

T�nk bare p� alle de liv som g�r tabet n�r kyster og p� havet, alle p� grund af DHMO... Det er tragisk at regeringen ikke griber ind..

Re: Tryks�tning med N2

Niels Foldager — Sun, 27 May 2012 22:58:34 +0200

Niels J�rgen Kruse: [quote]a) lade motoren k�re i tomgang i l�ngere tid for at varme op b) ofre hardware p� at tr�kke mere varme ud af motoren til tryks�tningsgassen.[/quote] Man kan indkalkulere, at man starter med kold gas og have det mere N2 med.

cyklister i k�benhavn

Henning Larsen — Sun, 27 May 2012 22:40:14 +0200

Jeg har pr�vet den rute 99, eller Albertslund ruten. Der er sat skilte op, hvor af nogle er faldet fra hinanden, andre er v�ltet, malet med billig maling, som snart er v�k. OG lavet en k�mpe reklame kampagne. Men de seri�se ting er der ikke gjort nopget ved. Hvordan skal en cyklist som kommer fra R�dovre, skal til Frederiksberg, krydse gr�ndalsparkvej hurtigt og sikkert. ikke nogen lappel�sning, men hurtigt og sikkert?? Det er der ikke ofret en krone p�, for det koster mange kr. Det kryds Jernbanealle og gr�ndalsparkvej som, er en del af den rute er tilgeng�ld gjort farligere for cyklister. Alle biler som kommer fra vanl�se og skal lige ud mod Frederiksberg, k�re nu en usk�n blanding samme sted som cyklisterne. Alts� k�rer cyklister fra R�dovre langs Roskildevejen. Frederiksberg kommune har forbedret forholdene med flere kryds hvor den kan stoppes for r�dt, og nogle cykelstier. Der hvor den g�re en seri�s forskel, ja der sker ikke noget, da det koster mange penge og der ikke er stemmer i det. Hvorfor skal der bruges s� mange penge p� r�ben h�jt og profilering af div politikere, men meget f� p� at virkelig g�re noget.

Demokratiets basale problem

Tomas Ussing — Sun, 27 May 2012 22:19:25 +0200

Unders�gelsens resultater udstiller demokratiets helt basale problemer; ikke mindst den danske "konsensus-model", hvor folk ofte l�ber med flertallet og n�r s� emnet vedr�rer et omr�de som kun et mindretal er oplyst om, ja s� forst�rkes den forkerte beslutning af den demokratiske proces!

Re: Rigeligt med DHMO

Kim Kaos — Sun, 27 May 2012 22:17:28 +0200

[quote][quote][quote]DMHO, er det ikke farligt?[/quote] Jo, ekstremt farligt: http://dhmo.org ;-)[/quote] Ufortyndet m� det frar�des til indvortes brug ...[/quote] Hvad med udvortes? Du forestiller dig da ikke at folk ligefrem skal bade i det skidt - det v�rste er at n�r folk bader i havet s� er de ikke klar over at m�ngden af DMHO i havvand er langt st�rre end saltkoncentrationen er.

Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 22:16:19 +0200

[quote]Lys�teren er tyngdekraftens kraftfelt, hvorom de elektromagnetiske kraftfelter vekselvirker med hinanden og opbygger hinanden kontinuerligt gennem induktion, der koster energi og som f�r den elektromagnetiske b�lgel�ngde til at blive l�ngere og l�ngere jo l�ngere tid str�lingen har v�ret undervejs i sin bev�gelse gennem rummet.[/quote] I foton sammenh�ng, vil normalt ikke ske en b�lgel�ngde�ndring, n�r der er tab. Derimod, vil nogle fotoner tabes, f.eks. fordi de rammer planeten. Hvis du har en radiosender, s� sker ikke frekvens�ndring p� grund af tab. Men fotoner tabes, og afs�ttes som energi, i de materialer, som p�virkes af frekvensen. Derimod, kan en �ndring i b�lgel�ngde, m�ske skyldes densitets�ndring i rummet, og den tid, som lyset har tilbagelagt. Antages s�ledes, at rummets densitet er �ndret siden big bang (hvis der var en http://bigbangneverhappened.org), s� vil lys, der har v�ret l�nge undervejs, have en anden b�lgel�ngde.

Re: Rigeligt med DHMO

Jesper �rsted — Sun, 27 May 2012 22:01:33 +0200

DHMO sl�r h�rdt: Uanset om man blander det med whiskey, gin, vodka eller rom, s� bliver man stangvissen af det :-D

Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 22:00:50 +0200

[quote]Lys�teren er tyngdekraftens kraftfelt, hvorom de elektromagnetiske kraftfelter vekselvirker med hinanden og opbygger hinanden kontinuerligt gennem induktion, der koster energi og som f�r den elektromagnetiske b�lgel�ngde til at blive l�ngere og l�ngere jo l�ngere tid str�lingen har v�ret undervejs i sin bev�gelse gennem rummet.[/quote] Jeg tror, at der menes, at lyset taber energi, n�r det g�r gennem rummet, p� grund af vekselvirkningen med gravition. Du kender det fra m�nen, der roterer, og p� grund af gravitionsfelterne, s� vil den p� et tidspunkt g� i st� - men den taber h�jde f�rst. Imidlertid, er det ikke helt s� enkelt igen. For det er ikke en naturlov, at der mistes energi. Det skyldes "gnidningen", og "gnidningen" skyldes s�vel m�nens, som jordens beskaffenhed. Hvis jorden var en klippe planet, s� vil den i gnidningssammenh�ng v�re mere glat, end n�r den har en flygtig overflade med vand. S� hvis Carstens teori er korrekt, s� kan frekvenstabet m�ske afh�nge af, om der er liv og vand, p� de planeter som lyset passerer.

Re: �ter

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 21:57:07 +0200

[quote]M�ngden af �ter i rummet, er vel afstemt efter m�ngden af massen? S� en stor masse, har den n�dvendige "�ter" omkring sig. [/quote] N�r en masse tiltr�kker �ter (er det i�vrigt ikke s�dan at det er �teren der har masse og massen der er massel�s?) s� �ges massen og mere �ter tiltr�kkes osv. Hvad ender det med. Et sort �terhul?

Re: �ter

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 21:53:53 +0200

"Tyngdefeltet opsamler ikke lysets energi, jeg ved ikke hvorfra du f�r den id�. Herfra: [quote]Lys�teren er tyngdekraftens kraftfelt, hvorom de elektromagnetiske kraftfelter vekselvirker med hinanden og opbygger hinanden kontinuerligt gennem induktion, der koster energi og som f�r den elektromagnetiske b�lgel�ngde til at blive l�ngere og l�ngere jo l�ngere tid str�lingen har v�ret undervejs i sin bev�gelse gennem rummet.[/quote] Men du skal ikke pr�ve at forklare - jeg forst�r det alligevel ikke.

Negativ masse?

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 21:53:46 +0200

[quote] Gravitationelle masser med samme fortegn tiltr�kker hinanden. Gravitationelle masser med modsat fortegn frast�der hinanden. [/quote] Vil anti-stof, dermed ogs� frast�de stof? Kan vi forestille os, at der er et s�dant frast�dende stof i vores univers, eller vil det blive frast�dt, og ikke eksistere, eller h�jst kunne eksistere i udkanten?

Re: Rigeligt med DHMO

Karsten Henneberg — Sun, 27 May 2012 21:50:16 +0200

[quote][quote]DMHO, er det ikke farligt?[/quote] Jo, ekstremt farligt: http://dhmo.org ;-)[/quote] Ufortyndet m� det frar�des til indvortes brug ...

Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 21:48:15 +0200

[quote]For hvor skulle den ekstra �ter eller komme fra. [/quote] M�ngden af �ter i rummet, er vel afstemt efter m�ngden af massen? S� en stor masse, har den n�dvendige "�ter" omkring sig. Sp�rgsm�let er vel mere, hvor �teren bliver af, hvis massen deles eller pludseligt forsvinder?

Masser af parkeringspladser ?

Mads Knudsen — Sun, 27 May 2012 21:39:24 +0200

De mange parkeringspladser som man havde i gaderummet i 70'erne - ja de blev optaget af bilister, som netop var flygtet fra den indre by, fordi de foretrak at have udsigt til deres egen gr�nne have i krystalklar frisk luft i forstadsomr�derne. De ville IKKE have udsigt til parkerede biler - men selvf�lgelig er det ikke noget problem, at "de andre", som bor i den indre by - de skal have udsigt til forstadsbilisternes parkerede biler (og ind�nde deres udst�dningsgas) - for det er jo bare "de andre".

Inflationen er meget lav, renten er lav

Ejvind Andersen Christensen — Sun, 27 May 2012 21:33:05 +0200

Med andre ord kan det aldrig blive billigere end at investere nu, og kan staten ikke selv finansiere, s� er det oplagt af pensionskasserne at g�re det. Lad derfor den politiske dogmatisme ligge og se p� hvad det reelt kan betyde.

Re: �ter

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 21:32:35 +0200

[quote]Det vil nemlig passe fint med at �teren komprimeres.[/quote] Hvis �teren komprimeres omkring massen - s� m� den jo fortyndes l�ngere v�k fra massen og lyset b�jes den anden vej? For hvor skulle den ekstra �ter eller komme fra. Man kan forestille sig at det omkring st�rke tyngdefelter optr�der omr�der helt uden �ter - lige som et sort hul rydder rummet for gasser omkring sig. Hvad s� med lyset? N�, men det er jo ikke �tert�theden du observerer. Du observerer lysets afb�jning og fortolket det som et resultat af �terens t�thed. Og derfor har �teren t�thed og det afb�jer lyset. Det er jo en ren cirkul�r slutning. Med alle de egenskaber �teren har og dens vekselvirkninger med stof, kan du s� ikke komme med et forslag til direkte observation af �teren. F.eks. hvordan vekselvirker den? vha af E/M str�ling (elektromagnetisme), tyngdekraft, den st�rke eller svage kernekraft eller noget vi slet ikke kender. Og hvilke partikler er ansvarlige for vekselvirkningen? �teroner?

Negative og positive tyngde-masser

Louis Nielsen — Sun, 27 May 2012 21:26:08 +0200

For at kommer tilbage til tr�dens oprindelige sp�rgsm�l om der eksisterer negative tyngdekr�fter, dvs. stofmasser der virker med frast�dende gravitationelle kr�fter, s� f�lgende information og link: I min artikel �En Maxwell-analog gravitationsteori med to gravitationsfelter� unders�ger jeg i slutningen af artiklen muligheden for eksistensen af negative gravitationelle masser (tyngde-masser). Hvis Einsteins �kvivalens-princip indskr�nkes til kun at g�lde for positive gravitationelle masser, s�ledes at en negativ gravitationel masse till�gges en positiv inertiel masse, s� g�lder f�lgende for gravitations-kr�fterne mellem positive og negative gravitationelle masser: - Gravitationelle masser med samme fortegn tiltr�kker hinanden. - Gravitationelle masser med modsat fortegn frast�der hinanden. Man kan studere mere om en Maxwell-analog gravitationsteori med to gravitations-felter og negative gravitationelle masser p�: http://louis.rostra.dk/kvant_06.html Hilsen fra Louis Nielsen

Re: Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 21:26:01 +0200

[quote]p�virker �teren, der medf�rer den. Og derved opst�r partiklerne.[/quote] Det er vist mere korrekt, at sige at derved opst�r sorte huller. Ved udregning p� sorte huller, kan man dog udelukke, at stof og partikler, best�r af sm� sorte huller.

Re: Fru Gr�n

Niels Abildgaard — Sun, 27 May 2012 21:14:32 +0200

[quote] Beregning p� Olkiluoto 3: kapacitet: 1.650 MW Kapacitetsfaktor: 90% L�nest�rrelse: 47.555.000.000 Rente: 4% L�betid: 30 �r Terminer: 12 x om �ret Rentetilskrivninger: 12 x om �ret Ydelse pr md: 227.034.843,80 kr Elproduktion pr md: 1.204.500.000 kWh Kapacitetsomkostninger: 18,85 �re/kWh Drift og vedligeholdelse: 10 �re/kWh H�ndtering af brugt br�ndsel: 2,5 �re/kWh Dekommissionering: 1 �re/kWh Samlede omkostninger: 32,35 �re/kWh, eller under 1/3 af hvad en kWh koster fra Anholt Vindm�llepark. [/quote] Hvis Anholt skal sammenlignes med Een kW KK , skal der investeres i 2.5 kW m�ller,2kW ledning til Norge samt et nyt faldr�r og turbine p� 1 kW samt et for�get milit�rt beredskab.

Re: Ikke en SI enhed!

Michel Berggren — Sun, 27 May 2012 21:13:22 +0200

[quote]Motoren yder 200.000 HK - men det er ikke en SI enhed. Det er "Ingeni�rens" yndlings-enhed: Antal hustande heller ikke. 200.000 HK, som den ethanol/iltdrevne raketmotor yder, modsvarer 147,2 MW i korrekt SI enhed.[/quote] Yep, det er den korrekte enhed, men for nonn�rder, s� er 200 stk Bugatti Veyron eller 2000 stk Ford Mondeo mere forst�elige st�rrelser n�r man skal pr�ve at f� en fornemmelse af hvilke kr�fter der tales om ;-). M

Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 21:12:23 +0200

[quote]Ved at lysets hastighed �ndres. Derved fremkommer en gravitationslinse, som fuldst�ndig svarer til det, du oplever ved en luftspejling. Kold luft et t�ttere end varm luft. Derfor er lysets hastighed langsommere i kold end i varm luft, s� lyset b�jes mod den kolde side. �teren p�virkes p� fuldst�ndig samme m�de - bare af gravitation. �teren koncentreres omkring partikler, da de vekselvirker med �rteren. Jeg forestiller mig, at denne vekselvirkning er en tiltr�kning. Det vil nemlig passe fint med at �teren komprimeres.[/quote] Bider det ikke sig selv i halen? Alts�, en �ndring i denciteten af �teren, medf�rer en �ndring, i denciteten for det vi betragter som rummet, og derved, s� opst�r en hastigheds�ndring, der medf�rer en tyngdekraft. Denne tyngdekraft, p�virker �teren, der medf�rer den. Og derved opst�r partiklerne.

Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 20:54:07 +0200

Jeg mener, at Carstens indf�rsel af �ter, der �ndrer rummets grundl�ggende dencitet (ikke p� atomniveau p� mere fundemental niveau), p� mange m�der svarer til Einsteins indf�rsel af krumt rum. Det kan v�re s�rdeles sv�rt, at forst� et krumt rum, hvis vi ikke forestiller os den som �ndring i rumdenciteten. Om det s� bare er rummet, der har en anden dencitet - eller om dette skyldes noget, som f.eks. en �ter - det m� guderne jo vide. Vi har alts� et f�nomen - rummets krumning - og vores sp�rgsm�l er, om denne faktisk skyldes noget (f.eks. en �ter best�ende af utrolige sm� partikler eller superstrenge, eller sm� gummibolde), eller om at det bare er et f�nomen, som intet skyldes. Sender du kvantelys, igennem "�teren", s� kan du se, hvordan den p�virker fotonerne, og sl�r til dem, s�ledes de mister deres kvalitet. Den kan derfor m�ske m�les.

Re: Utidig indblanding

Henrik Lund-Andersen — Sun, 27 May 2012 20:48:57 +0200

[quote]Ingen vil blande sig i Gr�nlands interne forhold. Jeg siger bare, at det er fuldt ud muligt at udvinde REE og uran under milj�m�ssige forsvarlige forhold: Nogle forhold Gr�nlands Landsstyre kan s�tte som betingelse for udvindingen. Men hvis Gr�nland ikke �nsker at udvinde af rent politiske grunde, s� kunne det jo godt v�re at Danmark ikke havde lyst til fortsat at arbejde for, at gr�nl�nderne kan fange hvaler og s�lge s�lskind i internationale fora. S� kan Gr�nland f� lov til at sejle sin egen s�.[/quote] Nu kan man jo stille sp�rgsm�lstegn ved det realsitiske i at overd�kke en �ben mine af flere kvardratkilometers udstr�kning ligesom man kan stille sp�rgsm�lstegn ved konsessionshaverens trov�rdighed i dennes estimater for udvindingens konkrete udformning. Sagen er at selskabet er taget i gentagne vildledninger af myndigheder, af investorer og af offentligheden gennem divergerende planer og faktuelle kendsgerninger. Den nys tilkomne oplysning fra selskabet om planer om at ville oparbejde yellowcake p� stedet underminere totalt selskabets tidligere p�stand om at uranen ulykkeligvis ikke kunne undg�s i en udvinding af de eftertragtede REE�s. Udvindingen af multielemnet-malmen m�tte n�dvendigvis separeres p� anl�g ude i verden - hvilket netop retf�rdiggjorde udvindingen af uranen, men denne foruds�tning er alts� pist-v�k! Og i�vrigt indg�r s�dan simple foranstaltninger p� ingen m�de i selskabets planer for minen! Sp�rgsm�let om Danmarks "ih�rdige" arbejde for gr�nlandsk hvalfangst og s�lskindssalg er vist ikke s� overv�ldende som det udl�gges - og har rimeligvis ikke kostet Danmark s�rligt meget. I hvert tilf�lde har Danmark ikke gjort noget udover hvad man som overh�jhed over et kulturelt afvigende omr�de m�tte forvente. Men lad os da bare lege med den tanke at Danmark straffer Gr�nland for ikke at f�lge Danmarks �nsker i dette sp�rgsm�l - og i alle andre? - so what? Gr�nl�ndere ser ikke megen effekt at de danske forsvar af hvalfangst - som jo er UN- anerkendte rettigheder for oprindelige folkeslag. S�vel som at EU�s forbehold for oprindelige folkeslags undtagelse af salgsforbuddet af s�lskind som virkningsl�se - og for�vrigt dybt uvidenskabelige - s� m� man sige at trusler p� det plan er b�de udiplomatiske, latterlige og dermed useri�se. Man kan desv�rre ikke se dansk forsvar for danske interesser - trusler eller ej - som andet end en ukl�delig reminisens af kolonimagtens fysiske overh�jhed over ex-kolonien. Ogs� selvom der besv�rges mod noget s�dant. Med venlig hilsen

Re: Svineri

Preben Rose — Sun, 27 May 2012 20:33:37 +0200

Jeg tror desv�rre ikke, at vi er rigtigt uenige, S�ren ;o) bortset fra at jeg ikke er sikker p� at Greenpeace gavner mere end de skader (meget populistiske). Det der undrer mest i den slags sager, er hvor nemt det ville v�re at undg� svineriet ved at graduere fx kulbrinteskatten efter forekomsten af forurening. En fordobling af skatten ved betydende udslip, ville garanteret have en gavnlig effekt. Ligesom betaling af oprensning og genetablering af naturen for regning uden maximum, givet ogs� ville forbedre de lokale forhold omkring udvindingsstederne. Offentlig interesse er et begreb, ikke en realitet, endnu mindre i store lande med lav befolkningst�thed i store omr�der - der findes kun s�rinteresser - sommetider varetaget mere eller mindre af offentlig myndighed.

Re: �ter

Jens Madsen — Sun, 27 May 2012 20:33:35 +0200

[quote]Nu er �teren alts� blevet til et tyngdefelt. Hos Carsten er det et stof med masse og alt muligt. Super sp�ndende teorier. Og kreative. Det hj�lper at smide 200 �rs t�nkning overbord og starte p� en frisk. G� mod str�mmen.[/quote] Jeg tror ikke, at Carsten smider 200 �rs t�nkning overbord - han har en glimrende forst�else for den elektromagnetiske feltteori. M�ske kunne vi ogs� p�st�, at netop kvantemekanikken har smidt 200 �rs t�nkning overbord. Den er sv�rt forenelig, med den �vrige del af fysikken, lysets hastighed, og Einsteins teorier. Det har man s� s�gt "lappet" p�, men ikke p� en forst�elig, overskuelig, og intiutiv begribelig m�de.

Re: �ter

Carsten Kanstrup — Sun, 27 May 2012 20:30:51 +0200

[quote]Mit univers best�r af et rum der INTET er og dog er eksisterende, hvori de tre naturkr�fter (den elektriske, den magnetiske og tyngdekraften virker) og hvori deres felter fungerer og hvor rummet ikke ekspanderer.[/quote] Det er lige netop noget af det, der generer mig. Vi kan vel blive enige om, at et EM felt indeholder energi. Da E = mc2, betyder det, at det, der overf�rer EM feltet, n�dvendigvis m� have masse - lige som min �ter. Traditionel fysik har klarer problemet ved at gange 0 (fotonens hvilemasse) med uendelig (relativistisk massefor�gelse) og s� lige netop kommet frem til en impuls p� h*f/c. Dette er naturligvis noget matematisk v�s.

Re: Hvor mange har bil

Jon Bendtsen — Sun, 27 May 2012 20:13:13 +0200

@Tine Andersen 22. maj 2012 kl 10:36 [quote]De kan s� omfordele til os p� Nordfyn. Der k�rer skolebus., at komme til Odense tager 1 time- og koster 58 kr. Retur klokken lidt over tre, da sidste bus er 1645. Det er umuligt at arbejde med de tider.[/quote] Vr�vl Tine, du kan sagtens arbejde, m�ske ikke 8 timer om dagen, men mindre kan vel ogs� g�re det?

Re: Rigeligt med DHMO

Jesper �rsted — Sun, 27 May 2012 20:12:03 +0200

[quote]DMHO, er det ikke farligt?[/quote] Jo, ekstremt farligt: http://dhmo.org ;-)

Re: �ter

Lars Kristensen — Sun, 27 May 2012 20:11:00 +0200

[quote][quote]Det forklarer ogs�, hvorfor at lys og anden elektromagnetisk str�ling kan afb�jes i et tyngdefelt fra et universelt stofmasse-objekt.[/quote] G�r det? Kan du ikke forklare hvordan det forklarer det? Nu er �teren alts� blevet til et tyngdefelt. Hos Carsten er det et stof med masse og alt muligt. Super sp�ndende teorier. Og kreative. Det hj�lper at smide 200 �rs t�nkning overbord og starte p� en frisk. G� mod str�mmen. Kan man f� mere at vide? Hvordan er sammenh�ngen mellem tyngdefeltstyrke og lysudbredelse? Hvordan er udbredelsen f.eks. hvis feltstyrken er nul (Lagrange punkt). Hvis feltgradienten er nul. Hvordan vekselvirker E/M str�ling med tyngdefeltet og hvad bestemmer str�lingens udbredelsesretning? Hvis tyngdefelter opsamler lysets energi - hvor bliver energien s� af? Vil tyngdefelter ikke have en stigende "temperatur", vil de blive kraftigere (feltretning?) eller hvordan? Kan den opsamlede energi afgives igen og hvordan og p� hvilken form? Kan det observeres? Hvilke observationer - udover r�dforskydningen - "forklarer" din teori? Er dit univers statisk eller udvider det sig/tr�kker sig sammen. Hvorfor mener du din teori er rigtig? Hvad med Einstein? Newton? Carsten? [/quote] Hej S�ren, jeg vil tage et afsnit af gangen: Det f�rste vil jeg gerne vente med til sidst, fordi det kr�ver en forklaring p�, hvordan tyngdekraftens kraftfelt er. Der bliver aldeles ikke smidt 200 �rs t�nkning overbord. Flytter man sig fra et synsfelt til et andet, forsvinder de andre synsfelter ikke. Tyngdekraften forsvinder ikke i et Lagrange punkt, der er blot to kr�fter der er lige st�rke og tr�kker i hver deres retning. Det er eksempelvis ikke tyngdekraften der alene virker i alle Lagrange punkter. Eksempelvis punktet der kaldes L2 og som ligger p� den modsatte side af Jorden i forholdet til Solen. Her er det Jordens rotation om Solen sammen med Jordens tyngdekraft der f�r et objekt til at st� stille i punktet, selv om objektets hastighed er for stor til at det skulle kunne have en rotationsbane om Solen som det f�r i L2 punktet. Tyngdefeltets styrke er derfor ikke 0 i et Lagrange punkt, for s� ville et Lagrange punkt slet ikke kunne opst�. Tyngdefeltet opsamler ikke lysets energi, jeg ved ikke hvorfra du f�r den id�. Hvad mere end lysets r�dforskydning forklares ved min id�? Eksempelvis at lysets hastighed er konstant den samme i alle inertialsystemer, da alle inertialsystemer vil have et tyngdefelt, hvori lysets hastighed er den samme. Mit univers best�r af et rum der INTET er og dog er eksisterende, hvori de tre naturkr�fter (den elektriske, den magnetiske og tyngdekraften virker) og hvori deres felter fungerer og hvor rummet ikke ekspanderer. N�r jeg mener, at min id� kunne v�re god at tage med i en overvejelse om nyt�nkning om universet, s� er det fordi den giver en rimelig god forklaring p�, hvad tyngdekraft er for noget. Det er s� det jeg vil fors�ge at give en forklaring p� her: Tyngdekraften er et tredje kraftfelt i det universelle rum, hvis felt ligger vinkelret p� de elektriske og magnetiske kraftfelters rumplan. Tyngdekraften har ligesom de elektriske og magnetiske kraftfelter to ladninger, men hvor de opf�rer p� en s�dan m�de, at de ligger vinkelret p� hinanden. Tyngdekraftens ladningerne vil derfor aldrig kunne komme til at frast�de hinanden, n�r de m�der samme tyngdefeltladning, da de skal ligge vinkelret p� hinanden for at kunne virke og n�r ladningerne ligger vinkelret p� hinanden vil ladningerne v�re modsat hinanden og virke tiltr�kkende. Tyngdekraftens ladninger virker p� s�t og vis i form, henholdsvis som en elektrisk og en magnetisk ladning, hvor tyngdekraftens ene ladning er en fladeladning ligesom den elektriske, som vi kan opleve ved hj�lp af en stor jernplade. Her kan vi tilf�re pladen en elektrisk ladning i det ene hj�rne og vi vil kunne m�le en sp�nding i det modsatte hj�rne af pladen. Den elektriske ladning spreder sig p� hele pladen lige indtil der bliver sat en modsat ladning p� det modsatte hj�rne eller et hvilket som helst andet sted p� pladen. S�tter vi en magnetisk ladning p� det ene hj�rne af pladen, vil ladningen ikke flytte sig fra hj�rnet, men forblive i det hj�rne hvor ladningen blev afsat. S�dan opf�rer de to tyngdekraftladninger sig hver for sig. Den ene (e-tyngdeladningen) opf�rer sig som den elektriske ladning opf�rer sig, mens den anden (m-ladningen) af tyngdekraftens ladninger opf�rer sig som den magnetiske ladning opf�rer sig. Det g�r, at tyngdekraften kun virker n�r den m�der et tyngdefelts ladning vinkelret p� og bliver dermed tiltr�kkende. Lysets tyngdefelt flyder i samme retning som lyset bev�ger sig og det er i eller omkring det tyngdefelt de elektromagnetiske kraftfelter vekselvirker med hinanden. Tyngdekraftens ene ladning (m-ladningen) peger frem og tilbage i lysets bev�gelsesretning, mens tyngdekraftens anden ladning (e-ladningen) spreder sig langs lysets l�ngde. N�r et tyngdefelt peger v�k fra en stofmasse, som eksempelvis Solens tyngdefelt, vil det virke tiltr�kkende p� de tyngdefelter, hvis ladning der ligger vinkelret p� det tyngdefelt der peger v�k fra Solen, da det tyngdefelt der peger v�k fra Solen udviser den ene ladningsform (m-ladningen) og ligger vinkelret p� de tyngdefelter (e-ladningen) der befinder sig i stofpartikler og i det lys der bev�ger sig forbi Solen, s� vil Solens tyngdefelt tiltr�kke stofpartikler og lys der bev�ger sig forbi Solen. Er der mere du vil have uddybet vil jeg gerne fors�ge at g�re det.

Re: �ter

Carsten Kanstrup — Sun, 27 May 2012 20:09:03 +0200

[quote][quote]T�theden af �teren stiger i et gravitationsfelt, s� helt homogen er den ikke[/quote] Hvordan m�ler/observerer man �terens t�thed?[/quote] Ved at lysets hastighed �ndres. Derved fremkommer en gravitationslinse, som fuldst�ndig svarer til det, du oplever ved en luftspejling. Kold luft et t�ttere end varm luft. Derfor er lysets hastighed langsommere i kold end i varm luft, s� lyset b�jes mod den kolde side. �teren p�virkes p� fuldst�ndig samme m�de - bare af gravitation. �teren koncentreres omkring partikler, da de vekselvirker med �rteren. Jeg forestiller mig, at denne vekselvirkning er en tiltr�kning. Det vil nemlig passe fint med at �teren komprimeres.

Re: Rigeligt med DHMO

Peter Lykke — Sun, 27 May 2012 20:03:13 +0200

DMHO, er det ikke farligt?

Re: Tankev�kkede at 2 pensionskasser fors�ge

Jens Haugaard — Sun, 27 May 2012 19:53:39 +0200

Spin :o)

Re: 71,9 g pr person pr dag

Christian Forn� — Sun, 27 May 2012 19:51:01 +0200

Nu er der jo, indlysende for de fleste, nok ikke tale om mad og sovs fra tallerkener men om ubrugte levnedsmidler smidt ud fra fryser og k�leskab de har m�lt....

Tryks�tning med N2

Niels J�rgen Kruse — Sun, 27 May 2012 19:51:01 +0200

M�ske man kunne a) lade motoren k�re i tomgang i l�ngere tid for at varme op b) ofre hardware p� at tr�kke mere varme ud af motoren til tryks�tningsgassen.

Re: Fru Gr�n

Jesper �rsted — Sun, 27 May 2012 19:09:22 +0200

[quote] ...hvor OL3 forel�big er l�bet op i 6,6 mia EUR, plus tabt oms�tning for de forel�big 5 �r idrifts�ttelsen er forsinket! S� det er lidt sv�rt at se, Jesper! [/quote] Du har �benbart sv�rt ved at regne: �3,7 mia + �2,7 mia = �6,4 mia = 47,555 mia kr http://en.wikipedia.org/wiki/European_Pressurized_Reactor#Olkiluoto_3_.28Areva.27s_first_plant.29 Beregning p� Olkiluoto 3: kapacitet: 1.650 MW Kapacitetsfaktor: 90% L�nest�rrelse: 47.555.000.000 Rente: 4% L�betid: 30 �r Terminer: 12 x om �ret Rentetilskrivninger: 12 x om �ret Ydelse pr md: 227.034.843,80 kr Elproduktion pr md: 1.204.500.000 kWh Kapacitetsomkostninger: 18,85 �re/kWh Drift og vedligeholdelse: 10 �re/kWh H�ndtering af brugt br�ndsel: 2,5 �re/kWh Dekommissionering: 1 �re/kWh Samlede omkostninger: 32,35 �re/kWh, eller under 1/3 af hvad en kWh koster fra Anholt Vindm�llepark.

Re: Fru Gr�n

S�ren Lund — Sun, 27 May 2012 18:43:16 +0200

[quote]Du har vel ikke noget mod at linke til E.ON, RWE, SSE, Siemens m.fl. beregninger der viser det samme?[/quote] Er det ikke nok at de alle har trukket sig fra at investere mere i akraft, og at EDF understreger at de ikke kan bygge en reaktor (formodentlig 1,6 GW) i UK for under 65 mia kr (7 mia �) ? Jeg er tilfreds med at antage at deres konklusioner er truffet p� grundlag af deres �konomiske beregninger, uden jeg beh�ver at have aktindsigt i disse. [quote]Og at se, at KK er v�sentligt billigere end vind i DK kr�ver ikke andet end at vende hovedet mod Finland.[/quote] ...hvor OL3 [b]forel�big[/b] er l�bet op i 6,6 mia EUR, plus tabt oms�tning for de [b]forel�big[/b] 5 �r idrifts�ttelsen er forsinket! S� det er lidt sv�rt at se, Jesper!

Re: Fru Gr�n

Anders Jakobsen — Sun, 27 May 2012 18:41:31 +0200

[quote][quote] According to Professor Stephen Thomas, "Olkiluoto has become an example of all that can go wrong in economic terms with new reactors".[12] Areva and the utility involved "are in bitter dispute over who will bear the cost overruns and there is a real risk now that the utility will default". [/quote] -og uanset hvem der i sidste ende kommer til at betale regningen, s� vil O3 stadig v�re yderst rentabel og levere str�m til priser som vindm�lleproducenter kun dr�mmer om.[/quote] N�r kapitalomkostningerne (udgiften til konstruktionen af reaktoren) er betalt (f.eks. ved at kraftv�rksejeren er g�et konkurs som beskrevet i artiklen), ja, s� kan atomkraft leverer meget billige priser. At det ogs� skulle v�re billigere end vindkraft, hvis nogen kom forbi og betalte kapitalomkostningerne for f.eks. Anholt, det vil jeg gerne se dokumenteret.

Re: Fru Gr�nForudsigeligt

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 18:36:27 +0200

[quote]Uheldigvis har det nok ikke en skid at g�re med forsyningssikkerhed o.l., men det er vel ogs� ligegyldigt n�r bare man g�r det "korrekte".[/quote] Der er jo ikke megen forsyningssikkerhed at hente i de engelske akraftplaner - som nu falder fra hinanden fordi man var s� t�belige at tro at markedskr�fterne ville sikre de n�dvendige investeringer. Engl�nderne plejer ikke at v�re s� naive men blev bondefanget af franskm�ndene og tyskerne. Det var jo ikke meningen at det med privat finansiering og risiko skulle tages alvorligt. Men forsyningssikkerhed og �konomi h�nger sammen. M�ske EON og RWE etc har sk�vet til denne rapport: http://www.vermontlaw.edu/Documents/11_03_09_Cooper%20All%20Risk%20Full%20Report.pdf Det ser jo skidt ud - og s� var det endda planen at man ikke kunne f� lov til at t�rre lor.. af p� skatteyderne.

Re: Fru Gr�n

Jesper �rsted — Sun, 27 May 2012 18:28:46 +0200

[quote] According to Professor Stephen Thomas, "Olkiluoto has become an example of all that can go wrong in economic terms with new reactors".[12] Areva and the utility involved "are in bitter dispute over who will bear the cost overruns and there is a real risk now that the utility will default". [/quote] -og uanset hvem der i sidste ende kommer til at betale regningen, s� vil O3 stadig v�re yderst rentabel og levere str�m til priser som vindm�lleproducenter kun dr�mmer om.

Tankev�kkede at 2 pensionskasser fors�ge

Lars Vestergaard — Sun, 27 May 2012 18:22:47 +0200

Tankev�kkede at 2 pensionskasser fors�ger at markedsf�re 2 luftkasteller inden for 24 timer. F�rst Sampension i Berlingske l�rdag med den trafikalt u�nskede k�mpe havnetunnel p� langs gennem K�benhavns havnel�b og s� PensionDanmark i Ingeni�ren s�ndag med en h�jhastighedsbane til Hamborg. En h�jhastighedsbane ville v�re energi-�konomisk bedre end flytrafik, men er der gods og passagergrundlag for det forslag? Hvis der er et forretningsm�ssigt grundlag b�r staternes bane-infrastruktur-ejere st� bag og l�ne til de lavere statsl�nerenter. Hvad er baggrunden for pensionskassernes iver efter at s�lge luftkasteller? Kan de ikke finde bedre investeringer at s�tte pengene i? Tester de befolkningens naivitet, eller politikernes naivitet? Ved direkt�rerne ikke at EU's regler medf�rer at statsgarantier skal t�lles med i statsg�lden, og at det store problem er EU's og specielt Merkels krav om reduceret statsg�ld i en periode med lav konjunktur? Den tyske skr�k for statsunderskud og inflation blokerer for en langt klogere og socialt ansvarlig Keynesiansk �konomiske politik, til skade for hele Europa.

Re: Fru Gr�n

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 18:18:57 +0200

[quote]Og at se, at KK er v�sentligt billigere end vind i DK kr�ver ikke andet end at vende hovedet mod Finland.[/quote] Ok - det er jo lige om hj�rnet. Mon det er det her projekt du sukker efter: According to Professor Stephen Thomas, "Olkiluoto has become an example of all that can go wrong in economic terms with new reactors".[12] Areva and the utility involved "are in bitter dispute over who will bear the cost overruns and there is a real risk now that the utility will default". http://en.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_Nuclear_Power_Plant Hvem er Thomas? Vel, han er vist ikke brugtvognshandler: In recent years, his research has included: an evaluation of the economics of nuclear power; an assessment of the impact of the marketisation of essential services on low-income consumers; an assessment of the European Commission�s Directives aimed at opening the electricity sector in Europe to competition; an assessment of the South African government�s attempts to develop a new design of nuclear power plant; a review of the corporate policies of the major European energy utilities; and a review of methods of funding nuclear power decommissioning liabilities. http://wwww.gre.ac.uk/schools/business/about-us/departments/ibe/staff/Professor-Steve-Thomas Jeg synes i�vrigt at det er lidt groft at sidestille brugtvognshandlere med svindlere - s�dan generelt. Hvad med i stedet at henf�re til akraft industrien? Den er vist uovertruffen mht at fylde offentligheden med l�gn.

Re: befolkningsv�ksten

Lars Nielsen — Sun, 27 May 2012 18:15:26 +0200

Befolkningsv�ksten har intet med BNP, at g�re da det er afh�nger af tilgangen til mad alt andet er ikke sandt. Det er rent l�gn. Danmark er ikke ligefrem overbefolket, men vi ligger da p� en 88 plads i befolkningst�thed. Det er jo langt fra, s� slemt som de v�rste steder i verden Gaza ogs� videre. Der er de, s� mange mennesker er helt klamt. Jo Danmark kan godt br�df�de sin befolkning. V�ksten skyldes mad er blevet nemmer f� fat p�, som har f�rt til h�jt tilv�kst i befolkningen. Det se i vikingetiden, hvor opgradering gjorde det nemmer skaffe mad. Derved frigjorde en masse mennesker...

Re: Jamen s� stj�l det dog!?!

Mikkel Fabricius — Sun, 27 May 2012 18:03:50 +0200

Danmark er �benbart unikt hvor erfaringer fra udlandet ikke kan bruges! Ironi kan forekomme.

Re: Utidig indblanding

Jesper �rsted — Sun, 27 May 2012 17:59:06 +0200

Ingen vil blande sig i Gr�nlands interne forhold. Jeg siger bare, at det er fuldt ud muligt at udvinde REE og uran under milj�m�ssige forsvarlige forhold: Nogle forhold Gr�nlands Landsstyre kan s�tte som betingelse for udvindingen. Men hvis Gr�nland ikke �nsker at udvinde af rent politiske grunde, s� kunne det jo godt v�re at Danmark ikke havde lyst til fortsat at arbejde for, at gr�nl�nderne kan fange hvaler og s�lge s�lskind i internationale fora. S� kan Gr�nland f� lov til at sejle sin egen s�.

Re: �ter

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 17:56:36 +0200

[quote]Det forklarer ogs�, hvorfor at lys og anden elektromagnetisk str�ling kan afb�jes i et tyngdefelt fra et universelt stofmasse-objekt.[/quote] G�r det? Kan du ikke forklare hvordan det forklarer det? Nu er �teren alts� blevet til et tyngdefelt. Hos Carsten er det et stof med masse og alt muligt. Super sp�ndende teorier. Og kreative. Det hj�lper at smide 200 �rs t�nkning overbord og starte p� en frisk. G� mod str�mmen. Kan man f� mere at vide? Hvordan er sammenh�ngen mellem tyngdefeltstyrke og lysudbredelse? Hvordan er udbredelsen f.eks. hvis feltstyrken er nul (Lagrange punkt). Hvis feltgradienten er nul. Hvordan vekselvirker E/M str�ling med tyngdefeltet og hvad bestemmer str�lingens udbredelsesretning? Hvis tyngdefelter opsamler lysets energi - hvor bliver energien s� af? Vil tyngdefelter ikke have en stigende "temperatur", vil de blive kraftigere (feltretning?) eller hvordan? Kan den opsamlede energi afgives igen og hvordan og p� hvilken form? Kan det observeres? Hvilke observationer - udover r�dforskydningen - "forklarer" din teori? Er dit univers statisk eller udvider det sig/tr�kker sig sammen. Hvorfor mener du din teori er rigtig? Hvad med Einstein? Newton? Carsten?

Re: Fru Gr�n

Jesper �rsted — Sun, 27 May 2012 17:51:50 +0200

[quote] Ja, �konomisk risiko er altid sv�r at regne rigtig - is�r n�r vi taler om s�dan noget som sub-prime krisen - hvad den s� end har at g�re med omkostninger ved akraft. Men med al respekt, Jesper, s� tror jeg stadig Citigroup Inc. er en anelse bedre til at beregne omkostninger end dig. E.ON, RWE, SSE, Siemens m.fl. kommer frem til samme resultat; det er for risikabelt at investere i ved det nuv�rende elprisniveau - selv i UK. Du fastholder vel stadig at akraft vil v�re billigere i Danmark end vindkraft? Hvor din trov�rdighed s� ligger i.f.t. brugtvognshandleren, vil jeg lade andre vurdere! ;-) [/quote] Du har vel ikke noget mod at linke til E.ON, RWE, SSE, Siemens m.fl. beregninger der viser det samme? Og at se, at KK er v�sentligt billigere end vind i DK kr�ver ikke andet end at vende hovedet mod Finland.

Utidig indblanding

Henrik Lund-Andersen — Sun, 27 May 2012 17:48:32 +0200

F�rst og fremmest b�r man respektere at det er de gr�nlandske myndigheders helt legitime ret at disponere over de mineralske rigdomme der forefindes i den gr�nlandske undergrund. Og mener myndighederne at have seri�se grunde til at begr�nse f.eks. multielement�re forekomster med brydningsm�ssgt uadskillelig uran, s� kan det aldrig v�re en eventuel mangelsituation i eksempelvis DK eller et de facto kinesisk verdens monopol, der dikterer en gr�nlandsk forpligtelse til at bryde alt hvad der findes her og nu. Som det oplyses findes der flere forskellige forekomster af de eftertragtede REE�s og visse af disse er ganske ukomplicerede at h�ndtere hvad ang�r netop uranforbindelser og den dermed forbundne milj�m�ssige udfordring. Endelig kunne man foreholde visse incisterende kritikere af den gr�nlandske "tilbageholdenhed", at der m�ske er andre forhold der betinger den endnu udeblevne udvinding af g�nlandske mineraler. F.eks. den p�g�ende finanskrise og dermed forbundne manglende forbrug p� verdensplan af industriprodukter. Den gr�nlandske regering pr�ver ih�rdigt at udbyde gr�nlandske mineralforekomster for interesserede udvindingsselskaber - pt. er der mere end 100 efterforskningslicenser der er teknisk modne til at overg� til udvindingsans�gninger - uden at dette har f�rt til een eneste faktuel ans�gning. Derimod vidner flere af disse selskabers gentagne udmeldinger om finansielle udfordringer og/eller kreative �nsker om alene driftbesparende tiltag. Tiltag som uden undtagelse udfordrer milj� og/eller l�n-og arbejdsforhold. Og i sidste ende selskabernes oprindelige optimistiske udmeldinger samt myndighederens grundl�ggende forh�ndsbetingelser. Med venlig hilsen

Re: dyrt og d�rligt

Ole Kaas — Sun, 27 May 2012 17:35:45 +0200

Det er vel ikke dyrt hvis man har robotten i forvejen. Jeg forestiller mig det vil v�re betydeligt billigere hvis man blot kan indk�be et "3D-tool" og montere p� den svejserobot man har i forvejen, fremfor at k�be en dedikeret 3D printer. At der anvendes thermolim h�nger vel sammen med, at det er b�de nemt og billigt at arbejde med. Hvis man vurderer at resultatet i dette "Proof of Concept" er fornuftigt med de begr�nsninger det valgte medie giver, er der vel god grund til at forts�tte forskning med mere avancerede materialer.

Re: befolkningsv�ksten

S�ren Fosberg — Sun, 27 May 2012 17:29:51 +0200

[quote]Teorier som upmuntring![/quote] De sidste 50 �rs befolokningsudvikling er da ikke teori. Faktisk er befolkningsudviklingen noget af det mest opmuntrende man kan pege p�. Det er evident at en stadig stigende befolkning vil g�re det umuligt at skabe b�redygtighed gennem nye teknologier. S� den side af problemet synes at v�re p� vej til en l�sning. Det egentlige problem er imidlertid den teknologiske (over)belastning af naturgrundlaget (milj�belastning) . Belastningen kan ses som produktet af befolkningstallet x velstand (BNP) per indbygger x belastning per investeret krone (IPAT se http://en.wikipedia.org/wiki/I_PAT). I �jeblikket stiger b�de befolkning og velstand mens belastningen per investeret krone er faldet en smule pga af forbedrede (mindre forurenende) teknologier (afkobling). Produktet af de tre faktorer er imidlertid stigende og den teknologiske afkobling skal reduceres til f� % af den nuv�rende for at stoppe stigningen i belastning. Realistisk set kan det ikke lade sig g�re at opn� den n�dvendige teknologisk afkobling inden f.eks. 2050. Men hvis ikke det sker er der stor enighed blandt forskerne at vi uundg�eligt vil opleve �kologisk og dermed ogs� �konomisk kollaps - hvilket uungg�eligt ogs� vil betyde befolkningskollaps (massed�d) Eneste mulighed ligger i at stoppe velstandsstigningen dvs. stigningen i BNP. Det er det som Lykketoft mener n�r han siger at v�ksten som vi kender den kan ikke forts�tte. Det betyder at de rige lande (os) skal ned i BNP. At s�nke BNP lyder som katastrofe. Det er det ikke. Det er derimod en katastrofe ikke at g�re et. Man kan f.eks. se at lande med BNP p� omkring 25% af vores har stort set samme levstandard udtrykt ved levealder og sundhed, uddannelse, social tryghed og tilfredshed med livet. Det ser faktisk ud til at den st�rre BNP som vi har ikke f�rer til noget som helst positivt i forhold til at have et godt liv. Til geng�ld f�rer den h�je BNP til �get natur�del�ggelse og overbelastning af milj�et. Et rent milj� t�ller ikke i opg�relsen af BNP. Men livskvaliteten falder med d�rligere milj�, med forurenet vand og luft, faldende biodiversitet osv. Stigning i velstand beh�ver mao ikke v�re det samme som stigning i BNP. Bob Kennedy holdt en tale om BNP i 1967: http://www.youtube.com/watch?v=77IdKFqXbUY