Innovation Lab

Forfatter:

Anonym

Udgivelsesdato:

06.06.18

Dansk industri, de små og mellemstore virksomheder som bidrager til størstedelen af det danske nationalprodukt, har et alvorligt problem med data. Berøringsangst, manglende kompetencer og mangle på strategisk fokus fra ledelsen er de tre hovedårsager

Gennem vores arbejde har vi besøgt 35 industrivirksomheder rundt om i landet henover en halvandårig periode og det billede der står klar for os er at operationaliseringen af data i organisationen er en væsentlig faktor i yderligere styrkelse af konkurrenceevnen i de hård pressede B2B markeder hvor danske virksomheder konkurrere som underleverandører til store internationale firmaer.

Virksomhedernes udfordringer

Høje lønninger og driftsomkostninger i Danmark kræver effektivitet og produkter af høj kvalitet som er båret af dygtige veluddannede og professionelle medarbejdere. Og det har vi. Mange års fokus på faguddannelserne har gjort de danske industriarbejdere og deres ledere til nogle af verdens bedste.

Virksomhederne har været igennem proceskonsulenternes mølle, med Six-Sigma, just-in-time logistik og andre mere eller mindre begavede aktiviteter som har lovet højere effektivitet og kvalitet og har været let at sælge, drevet løfter om 2-3% ekstra på bundlinjen, og virksomhederne har troligt fulgt med. Resultaterne har været synlige ude på fabriksgulvet og virksomheden har kunne beskue de fysiske ændringer der er sket, det er til at tage og føle på.

Men vi lever i 2018 og data er, som i midt-halvfemserne stadig noget der lever sit eget liv i CFO’ens økonomiprogram hvorfra han beretter og dækningsbidrag og udgifter ved de månedlige ledelsesmøder, men data fra driften, hvilke maskiner som er meste effektive, hvilke medarbejdere som ikke er det, og resultaterne af kvalitetskontroller kommer ikke på bordet, med mindre der er et problem og indtjeningen falder.

Få bolden tilbage på egen banehalvdel

Brugen af data fra produktionen er vejen til øget effektivitet og indtjening og det er ikke svært at komme i gang, det kræver faktisk ganske få midler og kan minimere spild, optimerer vagtplaner, sørge for vedligehold på maskiner (og ansatte) inden de går i stykker og meget mere – så virksomheden han reagerer proaktivt på de fejl og problemer som opstår i stedet for reaktivt.

De fleste maskiner kan i dag kobles til en computer, ligesom de enkelte IT-løsninger i virksomheden løst kan kobles sammen af et simpelt BI system. Det behøver i udgangspunktet ikke være andet end en regneark, hvor data kan bearbejdes og præsenteres. Det er alt rigeligt i første step.

Herfra vil ledelsen kunne få et enestående indblik i, hvad der rent faktisk foregår i produktionen og det første spadestik er en øjenåbner for de fleste. Vi ved det for vi har selv siddet med dem efter at have foretaget de indledende analyser og set mønstre som de forretningsansvarlige ikke anede eksisterede.

Kom i gang i dag, med at operationalisere dine data. Dataudfordringen er generel for alle brancher. Ikke kun for industrien. Der er ingen grund til at vente og den værdi du får ud af det, er det, som skal bære din virksomhed fremad mod nye markeder og gøre dig konkurrencedygtigt i de globaliserede

Den perfekte leverandør: 3 simple trin

perlolk — Tue, 05 Jun 2018 17:26:41 +0000

Den perfekte leverandør: 3 simple trin

Category:

Forfatter:

perlolk

Udgivelsesdato:

05.06.18

Flere undersøgelser peger på, at slutbrugeren vægter kvalitet frem for pris. Som B2B leverandør kan du booste din forretningsmodel markant, hvis du tager har øjet på målet - dine kunders kunder - i stedet for bolden. Men hvordan?

B2B - business to business - dækker handel mellem virksomheder. I modsætning til handel mellem en virksomhed og en forbruger (B2C), handler det for de fleste, som indgår i dette forhold, om, at levere de mest optimale løsninger til dem, som skal videresælge dette til en given slutbruger. Arbejder du f.eks. ved Thise, leverer du således dit produkt til Coop, hvor jeg som forbruger køber min daglige mælk. Umiddelbart et ganske simpelt forhold i en - øjensynlig - kort værdikæde. Problemet er bare, at kæden for en B2B virksomhed slet ikke er så kort, som mange leverandører tror - dit salgsarbejde stopper nemlig ikke før din slutbruger har drukket din mælk og er tilfreds. Koden til succes? Et tæt samarbejde med din B2B kunde om at skabe produkter og services med et kunde-centrisk fokus.

De fleste lærer værdien af samarbejde allerede som børn - i hjemmet har man faste maddage og til fodbold vinder du ikke, hvis du ikke spiller bolden til din holdkammerat. De fleste virksomheder anerkender ligeledes behovet for at fremme samarbejde i deres organisationer, hvor co-creation på tværs af afdelinger er blevet en selvfølgelighed. Men jeg oplever tit, at samme ikke gør sig gældende i leverandørsamarbejdet. Det kan resultere i kunder, der ikke forstår, hvorfor mælken pludselig smager anderledes og, i værste fald, ende med, at jeg som slutbruger køber min mælk et andet sted. Og så er den kunde mistet både for forhandleren og leverandøren.

Guldet ligger for enden af værdikæden

Flere undersøgelser peger på, at jeg ikke er alene i min betragtning i, at hullet mellem kunders forventninger og (manglende) samarbejde mellem leverandør og forhandler skal lukkes. En nylig undersøgelse omkring Supplier Collaboration viser således, at selvom over en tredjedel af respondenterne sagde, at de samarbejdede med leverandører, kunne færre end 10 % demonstrere dette - og at dem, der samarbejdede og havde fokus på slutbrugeren oplevede en vækst, som var dobbelt så stor som deres konkurrenter.

Færre end 10 % samarbejder med deres leverandører om at skabe kunde-centriske løsninger.

Det siger sig selv, at man som leverandør opnår den største succes, hvis man genovervejer karakteren af sit strategiske forhold til forhandleren og i samskabelse laver produkter, som kunden vil købe - at se værdikæden som én organisme, der arbejder ud fra samme mål. Og det ér også det, man som leverandør skal stræbe imod. Men der findes simplere metoder til at komme i gang med at blive den perfekte leverandør og nå guldet for enden af værdikæden. Her er 3 simple trin:

Identificér din kundes kunder. Hvem er de? Hvad vægter, når de køber det produkt, som du er leverandør til? Hvad vægter de, når de køber lignende produkter? Hvordan skal du kommunikere med dem både skriftligt og visuelt, for at få deres opmærksomhed? I dette trin har vi god erfaring med at lave personaer og kunderejser.

Find frem til, hvad I kan gøre med jeres delleverance, så slutproduktet bliver endnu bedre. Hold jeres data op imod den data, som I eventuelt har samlet ved at lave en survey blandt slutbrugerne, og se, hvor der er plads til justeringer. Det kan jo være, at du opnår mersalg, hvis du ændrer farven i din leverance fra grøn til rød.

Justér dine produkter og send dem på markedet. Jo hurtiger du får testet dine idéer, jo hurtigere kan du trække dem ind i loopet igen og justere igen på baggrund af feedback. Husk at være gennemsigtig i dine valg overfor forhandleren - det er i sidste ende dem, der skal sælge din mælk for dig, så hvis ikke de er klædt ordentlig på til salgsopgaven, kan dine ændringer nemt falde til jorden.

Ovenstående simple trin kræver ikke mange timers dedikeret arbejde, før du har et resultat. Når du - og dine medarbejdere - oplever succes, kan du eventuelt udvide processen og begynde et tættere samarbejde med din forhandler. Her kan du eventuelt lade dig inspirere af IBM, som har haft stor succes med deres Customer Lab, hvor forskere fra IBM og deres forhandlere samarbejder om at levere systemer, der lærer og tilpasser sig hver enkelt slutbrugers behov - eller Ford, som sidste år annoncerede, at de, ved at dele mere end 350 best practice erfaringer med deres leverandører, nu bl.a. er på vej mod at mindske deres kvælstofudslip med 500.000 ton.

I New Sales by Innovation Lab har vi god erfaring med at højne salget hos leverandør-virksomheder ved at analysere deres kunders kunder gennem en simpel model. Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan vi gør - eller høre, hvordan modellen kan bruges i din organisation samt få et indblik i, hvad det kan betyde på din bundlinje som leverandør, kan jeg kontaktes på perlolk@ilab.dk, Jeg deler gerne mine personlige best practice råd og erfaringer i rejsen mod at blive den perfekte (behovs-centriske) leverandør - så du undgår sure kunder og sur mælk!

Flødeskumskager eller innovation

peter — Mon, 04 Jun 2018 18:40:34 +0000

Flødeskumskager eller innovation

Category:

Forfatter:

peter

Udgivelsesdato:

04.06.18

- hvad er din dårlige samvittighed?

Som innovationskonsulent holder jeg oplæg og snakker med rigtig mange mennesker om innovation. I den forbindelse bliver jeg ofte mødt med et karakteristisk ansigtsudtryk - lettere rullende øjne og en anelse undvigelse og et udtryk, der siger:

“Vi ved godt, at det er vigtigt - og at vi ikke gør nok - men vi GIDER ikke snakke om det.”

Lidt det samme udtryk, som jeg forestiller mig, at en kostvejleder møder, når vedkommende snakker om sund kost til folk, der er lidt overvægtige. Eller en skolelærer, når hun snakker om lektier og eksamener til en gruppe af skoletrætte unge.

Efterhånden er det bredt anerkendt, at der er et løbende behov for innovation i langt de fleste virksomheder og institutioner. Men da de fleste samtidig har svært ved at finde ud af, hvor de skal starte, er innovation er blevet en dårlig samvittighed - på linje med de ekstra 10 kilo, som man burde gøre noget ved.

Højtflyvende råd

Denne dårlige samvittighed gøres ofte værre af at mange ikke helt ved, hvor de skal starte - samtidig med, at de fleste råd er meget højtflyvende. “Kopiér fra andre”, “slip medarbejderne fri”, "bring forskelligheder sammen” eller “bryd de vante rammer” er eksempler på en folder, der faktisk går under navnet “innovation i hverdagen”. Det er alle sammen gode tanker på et overordnet plan, og ofte følger der konkrete forslag med. Men det svarer lidt til at sige til en person med dårlige kostvaner, at de skal spise mere grønt og at de skal prøve at købe en broccoli.

Quote

Innovation kan gøres praktisk, håndgribeligt og lettilgængeligt

For effektivt at ændre sin kost har langt de fleste brug for konkrete råd og specifik viden. Det samme gør sig gældende for innovation. Heldigvis er det muligt at gøre innovation praktisk, håndgribeligt og lettilgængeligt, så det bliver muligt at stoppe med at snakke om innovation - og starte med at gøre det.

Slankekur i januar

Den dårlige samvittighed over alt for meget julemad gør, at mange starter på slankekur i januar. Det er dog meget få for hvem dette rent faktisk virker, da det ofte mere er et udtryk for at ville forløse den dårlige samvittighed end et kalkuleret tiltag for at opnå resultater.

Quote

Inovationprocesser skal passe til organisationen og kunne ses på bundlinjen

På lignende vis forsøger mange at forløse deres dårlige samvittighed med hensyn til (manglende) innovation ved at bestille en rapport, lave en idekonkurrence - eller holde en workshop. Disse kan alle være værdifulde dele af en innovationsindsats...men hvis de er et forsøg på at forløse en dårlig samvittighed i stedet for en del af en kalkuleret indsats, skaber de meget sjældent resultater.

For det er i virkeligheden dér man skal måle en innovationsindsats - på de resultater den skaber på bundlinjen. Desværre er det ikke ligeså let at måle som ens vægt, og resultaterne kan ligge længere ude i fremtiden. Det ændrer dog ikke på at formålet med innovation er at skabe resultater og man bør designe den indsats der bedst opnår det.

Hvis du er bange for at det sker hos jer, så ring gerne til mig for en uformel vurdering og inputs på tlf. 6178339, eller skriv til mig på peter@ilab.dk - du kan også deltage i min briefing i næste uge, hvor jeg giver deltagerne en praktisk værktøjskasse til hverdagsinnovation. Læs mere og tilmeld dig her: https://ilab.dk/event/briefing-hverdagsinnovation.

Fra kundetracking til forretningsværdi

jarle — Mon, 07 May 2018 12:17:19 +0000

Fra kundetracking til forretningsværdi

Vi hjælper dig med at skabe vækst udfra viden om dine besøgende

Forfatter:

jarle

Er du en butiksejer, en handelsstandsforening, en cityforening, byplanlæggere eller eventmagere og vil du gerne vide hvordan dine kunder og gæster benytter dine faciliteter, bygninger, gader og pladser?

Du har måske en god fornemmelse af, hvilke dage der er gode dage? hvornår på dagen besøgende kommer? om de besøgende er nye eller genbesøgende? Men gode beslutninger baseres på fakta. Og derfor giver vi dig præcise nøgletal til at optimere din forretningsstrategi.

Viden er lig med vækst

Dine gæsters færden er nøglen til en effektiv og bæredygtig udvikling af din forretning. Hvor henne bruger dine gæster tiden, hvor lang tid har du deres opmærksomhed, hvilke touchpoints havde de gæster der kommer igen, hvor ofte kommer dine besøgende igen. Disse og mange andre spørgsmål kan vi hjælpe dig med at svare på.

Men vi stopper ikke der. Vi vil ikke efterlade dig med statistik, excel ark og forsimplede grafer. Vi sørger for at du får konverteret data fra din kundetracking til håndgribelige og brugbare tiltag til at øge din forretning, højne samarbejdet og skabe et tydeligt billede af de besøgendes brug af butikken, destinationen, gaderne og pladserne. Vores løsning bygger på samarbejde med både dig som kunde, men også med de bedste i branchen til at skabe værdi på baggrund af dataindsamling.

Effektiv men også nemt

I forhold til det praktiske så opsætter vi nogle sensorer, der kan måle på besøgendes færden. Det er nogle små bokse på størrelse med en mursten, og de skal bare stå og lytte. De er uden besvær for dig og dine kunder og de indsamler selv data, som du modtager i visuelle og forklarende formater.

Vi kan blandt andet give dig viden om;

- hvor mange flere potentielle kunder, du har

- hvordan dine besøgende bevæger sig rundt

- deres opholdstid i og uden for forretningen

- om dine events og tilbudsdage giver dig flere besøg

- hvor ofte dine kunder kommer igen

Hvis du har eksisterende datakilder som giver dig værdi, så kobler vi dem gerne sammen med vores målinger. Du kan for eksempel tilkoble

- Kundetæller

- Point of Sale system

- Indextal

- Bemandingsplaner

..og mange andre kilder.

Forretningsværdi er mere end dataindsamling

Vi giver dig et samlet overblik over og indsigt i hvordan dine besøgende påvirker din bundlinje, samt hvor potentialet er for vækst. Vores løsning giver dig viden om kunders handlemønstre, som vi sammen omsætter til konkrete tiltag i din forretning, som samarbejde mellem butikker, eller som dialogsværktøj og løftestang i handelsforeninger.

Datagrundlaget er kun en byggesten. Indsigten og den helt store værdi kommer af konteksten og forståelsen. Det er således vigtigt for os at både vores egne konsulenter og oplevelsesdesignere samt vores samarbejdspartnere alle har stor brancheindsigt og erfaring med både byudvikling, turisme og detailhandel, samt at de er nytænkende og helhedstænkende. Således kan vi tilbyde dig de bedste projekter, de mest unikke indsigter og de mest lukrative anbefalinger for din vækst. I projekter omkring kundeindsigt og kundetrafik for bl.a. citychefer samarbejder vi således med både Alexandra Instituttet og Lifestyle og Design Cluster.

Det er slet ikke så svært

Så hvis du ønsker at kortlægge dit potentiale, at få brugbar data på dine gæster og ikke mindst håndgribelige forslag til optimering af din forretning, så ring eller skriv endelig for mere information.

Skriv til Jarle Fink Kondrup fra Innovation Lab på jarle@ilab.dk eller Heidi Svane Pedersen fra Lifestyle og Design Cluster på heidi@ldcluster.com

Vi har sammen med Alexandra Instituttet og Lifestyle og Design Cluster leveret dataindsamling til store og små projekter. Blandt andet byer som Ringe, Ry og Vejle, butikker som Illums Bolighus, Salling og SmagFørst, samt attraktioner som Den Gamle By, ARoS og Tivoli Friheden sammen med Visit Aarhus.

Udgivelsesdato:

07.05.18

Category:

Projekter

GDPR på trapperne

Anna Lykke Lundholm-Andersen — Fri, 04 May 2018 10:29:43 +0000

GDPR på trapperne

Category:

Forfatter:

Anna Lykke Lundholm-Andersen

Udgivelsesdato:

04.05.18

5 essentielle learnings fra compliance projekter

Organisationer har 3 uger til at få overblik over datastrømme, etablere nye persondatapolitikker og skabe gode rammer for en overkommelig vedligeholdelse af den databeskyttende arbejdskultur. Men er det ressourcetunge compliance-arbejde så overstået, og er det overhovedet noget værd? Vores kundesamarbejder har afsløret sidegevinster ved compliance indsatsen.

Det er mange bolde der skal kastes og gribes, når compliance-kravet ikke længere er til at snige sig udenom i en helt almindelig dansk organisation. Organisationer oplever lige nu en kædereaktion hvor kravet om gensidige databehandleraftaler leverandører, kunder, samarbejdspartnere imellem fortsætter med at sprede budskabet på tværs af brancher. Der er god grund til at tage fat i projektet, hvis man endnu har udskudt det eller få fokus på næste skridt i sin organisations compliance, så de gode intentioner ikke ender i en mappe bagerst på hylden – der er nemlig en del goodwill at hente:

Oprydning er lig overblik

Vi oplever jævnligt at virksomheder finder en organisatorisk gevinst, når de gennemgår compliance-arbejdet. Kortlægningen af dataprocesser i organisationen giver både indblik i hvordan hjulene reelt kører rundt, men også anledning til at opdage de unødvendige processer, der måtte være – selv dem der ikke involverer persondata. Det giver mulighed for at foretage justeringerne for mere effektive arbejdsgange. Vi er stødt på en række programmer og systemer hos vores kunder, hvis funktioner ikke er i overensstemmelse med det, de reelt har behov for til den pågældende proces. Det samme gælder transporten af data som ofte kører via mange kanaler og kontaktpunkter, og har vist sig unødvendige for det bestemte formål. Ved at gøre opmærksom på dette og inddæmme adgang til data efter parolen ”et nødvendigt, legitimt formål”, har en række medarbejdere fået lettet det administrative arbejde, og fået hænderne frie til at udføre deres primære arbejdsopgaver. Det giver mere luft i arbejdsprocesserne samtidig med, at data beskyttes i højere grad.

Tillid, troværdighed – og god employer branding

Vores kunder får en hel del goodwill i deres respektive sektorer for at være proaktive på at drive en ansvarlig forretning med gode dataetiske principper. Det gør kunder/samarbejdspartnere trygge, og det er godt for forretningen. I visse brancher er der særlige krav til en høj etisk standard, men selvom din organisation ikke har databehandling som kerneaktivitet, er det at have udarbejdet en ordentlig persondatapolitik en stærk signalværdi i sig selv. Sidestillet med CSR og purpose aktiviteter, kan vi på listen over bæredygtige tiltag placere databeskyttelse. Har du i dit brand afgivet et løfte om at være en tillidsfuld spiller på markedet, er det nødvendigt at gøre en fortløbende indsats for at leve op til det – og databeskyttelse er nu ingen undtagelse. Med GDPR er der en anledning til at implementere gode, sunde, databeskyttende principper for fremtiden som teknologien og digitaliseringen eksploderer yderligere, og din forretning eller organisation skal kunne imødekomme omstændighederne. Fremtidige aktiviteter og tiltag skal naturligvis have indarbejde de gode persondatapolitikker allerede i idéfasen, og i en overgangsperiode fra gamle normer til nye love, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på fremtidens krav til din forretning, og ikke en her-og-nu-smutvej. Organisationer der gør en indsats for at drive en ansvarlig forretning og tage godt hånd om medarbejderens, borgerens og kundens data, vil omverden behandle derefter. De organisationer som har en bæredygtig tilgang til drift, dataanvendelse og miljøhensyn, vil opleve en markant bedre markedsposition, end dem der ikke gør det – også i rekrutteringssammenhæng.

Medarbejdere er ambassadører

I vores arbejde med implementering af GDPR compliance har vi særligt fokus på, at medarbejderne er involveret i projektet og opnår viden om, hvornår reglerne ændrer deres vante arbejdsgange, og hvad alternativerne er: det gør dem i stand til at varetage god databehandling, men også drage deres viden ind i fx oplæringen af nye medarbejdere, projektudvikling eller møder med kunder eller samarbejdspartnere, hvor der kan ske en udveksling af persondata. Og det gør dem trygge i håndteringen af persondata i det daglige. Din bedste ambassadør er medarbejderen: er de klædt på til reglerne og kan operationalisere dem mandag morgen, vil du have stærke medspillere og repræsentanter for din forretning. Medarbejderne skal i enkelte situationer kunne skelne mellem rigtigt og forkert i behandlingen af persondata – særligt for at undgå brud ved fejlagtig håndtering. Det er medarbejderen, der kender forretningen og har fingeren på pulsen i det daglige, hvorfor det nye forslag fra EU-kommissionen om en whistleblower-ordning til personer, med viden om brud på databeskyttelsesforordningen, bør være en større trussel for organisationer end besøg fra Datatilsynet. Den velkendte Cambrigde Analytica / Facebook sag er et godt eksempel på en sådan situation. Det er derfor ikke nok at flage fine forhold på et stykke papir udadtil, og presse en personalehåndbog med nogle paragraffer ned over medarbejderne – det er en meget central opgave at involvere og undervise. GDPR compliance kræver altså en vedvarende indsats med fokus fra ledelsen og rettidig omhu, hvis det skal skabe værdi på sigt.

Forarbejdet er gjort: hop med på vognen

I en lang række projekter har vi bistået med rådgivning på sidelinjen for kunder, der grundet størrelse og ressourcer skulle udføre compliance-arbejdet selv. Der var hjælp at hente fra etablerede institutioner som har en interesse i at få udbredt databeskyttelse i Danmark: om det er skabeloner til databehandleraftaler, skemaer til datastrømsanalyse og skabeloner til fortegnelsen eller projektlederværktøjer. Arbejdet er gjort rigtig fint af både brancheorganisationer, myndigheder og virksomheder, der rådgiver og bistår i overgangen til GDPR compliance. Det samme gælder testen fra Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen kaldet PrivacyKompasset: det er et online redskab, som din organisation kan avende til at tjekke eventuelle huller i databeskyttelsen og blive klogere på ansvarsområder indenfor lovens rammer. Der er med andre ord rigeligt materiale til rådighed, så din organisation kan danne et overblik over compliance-arbejdet, hvis ressourcerne er knappe – både det indledende og vedligeholdelsen efter 25. maj. Tjek eventuelt også for nye, opdaterede vejledninger på Datatilsynets hjemmeside.

Databeskyttelsesværktøjer er til rådighed

Dataanvendelse er kommet for at blive, og det samme gælder databeskyttelse. Der er helt naturligt opstået en lang række forretninger på den baggrund, og nogle udbyder rigtig fine værktøjer til vedligeholdelse, overblik og kontrol af datastrømme af nye som gamle aktiviteter. Initiativerne pibler frem i øjeblikket, og de giver nye muligheder for nemme, digitaliserede metoder for vedligeholdelse af compliance-arbejdet. På den måde bliver det nemmere at holde compliance-arbejdet ajourført og mindre manuelt.

GDPR compliance er efterhånden en velkendt størrelse hos de fleste. Ordene har indgået i mange skræmmebilleder i det forgangne år, og sanktionering for manglende overholdelse af reglerne har taget forsider. Der ligger sandt nok en motivator gemt i truslen om bøder hos mange organisationer, og hvis det er nok til at igangsætte og vedligeholde compliance-arbejdet, er det et fint sted at starte, men uholdbart på sigt. Hvis din organisation har igangsat arbejdet, og der er lagt en konkret plan for udførsel herunder justeringer og vedligeholdelse, kan man gå 25. maj og fremtiden i møde med ro i maven. Det samme gælder når opkald fra kunder og samarbejdspartnere tikker ind, og de har spørgsmål til din organisations databeskyttelse. Men hvis din organisation endnu ikke har en plan for GDPR compliance, risikerer man at få håret i postkassen, når omverden banker på døren. Datatilsynet er muligvis den sidste institution, man skal frygte. Der bør i stedet være fokus på at indgå i et samlet landskab af ansvarlige aktører, og sikre sin organisation til fremtidens krav og hensyn – i samarbejde med leverandører og kunder.

De bevidste forbrugere og Sustainable branding (også som webinar)

Anette Priess — Mon, 23 Apr 2018 12:42:03 +0000

De bevidste forbrugere og Sustainable branding (også som webinar)

Category:

Forfatter:

Anette Priess

Udgivelsesdato:

23.04.18

Læs med her – og se også vores panel debat med link længere nede

Jeg har i længere tid undret mig over, at vi hører virksomheder sige, at bæredygtighed og udvikling af produkter med en grøn miljøprofil kun er relevant for en meget lille del af markedet, og at kunderne alligevel ikke vil betale for det, når det kommer til stykket.

Det stemte ikke helt overens med den opfattelse, vi hos Circular by Innovation Lab har, og vi besluttede os derfor at finde frem til nogle analyser og virksomheder, som kunne bekræfte vores tese om, at markedet for bæredygtige brands og produkter allerede er der, og at det er nu man skal i gang med at tænke nye koncepter og produkter.

Så det gjorde vi! Vi fandt nogle interessante analyser fra Epinion på vegne af Miljøstyrelsen, som bl.a. viser at spørger man danskerne om ”I hvilken grad er dit valg af produkter er påvirket af producentens eller produktets miljøprofil” (jf. grafik nedenfor), så svarer 37% ”i nogen grad” og 11% ” i høj grad”. Det er altså ca. 48%, hvor man - ved at have en synlig miljøprofil - kan skabe en præference for produktet eller mærket i købssituationen.

Kilde: http://rethinkbusiness.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/11/cirkulaer-oekonomi-borgerundersoegelse.pdf

Og det bekræfter en lignende analyse fra Sustainable Brand Index 2017, hvor vi desuden kan se, at der faktisk i Danmark er sket en stor ændring i forbrugernes holdning til bæredygtighed siden 2016. Cirka 23% af danskerne siger, at en ”bæredygtig profil” påvirker deres købs beslutning og i 2017 er denne steget til næsten 33%. Det bekræfter netop, at det er forandringer i markedet – som man som producent, retailer eller anden partner i værdikæden skal have ”attention på”.

Kilde: Sustainable Brand Index, www.sb-index.com/ (analyse om Danmark 2017)

Det er jo netop forandringerne i markedet, som vi skal agere på – det er her, atvi som virksomhed skal turde innovere. Og vi som konsulenter sætter stor pris på, at vi nu har fået UN´s 17 Sustainable Goals som endnu et framework til at få omsat ord til handling, så vi kan få sat turbo på innovationen.

I vores proces for at få større indsigt i markedet, mødte vi mennesker med forskellige indgangsvinkler til bæredygtighed – og derfor besluttede vi at sætte nogle af dem sammen i et panel og vores første webinar - i en række omkring Cirkulær Økonomi og bæredygtighed - blev skabt. Det første med fokus på kunden ”En paneldiskussion om de bevidste forbrugere, sustainable branding og hvordan man som virksomhed kan skabe en unik position i markedet. Skal I med på rejsen?”.

Vores ene deltager i panelet er Bent Hübertz, som er marketingdirektør hos danske KLS Pureprint, og som - om nogen anden - ved, hvad det vil sige at tage aktion på forandringer i markedet. De har skabt måske verdens grønneste trykkeri og har skabt en helt unik position i markedet, og hvis I lytter med på webinaret herunder, så vil I høre Bent fortælle om denne rejse – og ikke mindst om deres succes – som også er historien om, at skabe et netværk af nye partnere og blive inviteret til nye samarbejder, som man aldrig ville have haft mulighed for som et ”almindeligt trykkeri”. Bent fortæller også, hvordan det i dag er et langt mere strategisk salg end tidligere. (se også her deres nyudviklede UN 17 Sustainable Goals terninger, som kan bestilles hos KLS Pureprint)

Kilde: www.17verdensmål.dk

Desuden har jeg inviteret Thomas Bjørnsten, som underviser på Århus Universitet i Digital Marketing – og som også er min kollega hos Human Data by Innovation Lab, hvor han bl.a. for nylig afholdt et seminar i Neuromarketing sammen med Hacks by Innovation Lab. Thomas kommer bl.a. ind på brandet Patagonia, og hvordan de for flere år siden – langt før vi talte om Cirkulær økonomi – på en ærlig og meget bevidst måde tog nogle strategiske valg, som man på kort sigt måske ville tænke var helt ”gak” – men som på lang sigt har skabt en helt uhørt brandloyalitet. En loyalitet, som man kun kan få ved at være 100% ærlige overfor sine kunder – og det var faktisk også Bent’s afsluttende bemærkning: ”man skal have hjertet med”.

Spring ind i paneldiskussionen herunder, hvor du også vil høre en lille introduktion ved Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab. Du er også velkommen til at kontakte mig for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at få indsigt i markedet og skabe nye innovative og ”grønne” koncepter (People – Planet – Profit). Eller book et foredrag!

Video

Webinar | Bevidste Forbrugere og Sustainable Branding - Hvordan?

Video of Webinar | Bevidste Forbrugere og Sustainable Branding - Hvordan?

Virksomheder inspireres af FN’s 17 verdensmål

frederik — Wed, 11 Apr 2018 07:25:50 +0000

Virksomheder inspireres af FN’s 17 verdensmål

Category:

Forfatter:

frederik

Udgivelsesdato:

11.04.18

I en bæredygtig omstilling i produktionsvirksomheder er teknologi en uundgåelig støtte

Det er tid til at gå fra at producere helt uden tanke og bekymring for, hvordan produktionen foregår, til at være ansvarsbevidst og sørge for, at en produktion er så effektiv og ressourcebesparende som muligt. Optimering og bæredygtighed går ofte hånd i hånd. Det siger sig selv, at hvis du får optimeret din produktion, så minimerer du spildet af f.eks. plast, stål mm. og/eller finder mere effektive løsninger, ja så forbedrer du selvfølgelig også forholdene på den bæredygtige og miljømæssige front. Det er en win-win situation at finde måder, hvorpå man gør sin produktion mindre ressourcetung.

I dette blogindlæg vil jeg beskrive en case, hvor en støbejernsvirksomhed på flere fronter har formået at ændre processer i produktionen, så de tærer mindre på ressourcerne. De 17 verdensmål, som blev vedtaget i 2015 og som trådte i kraft i 2016, er så småt ved at give genlyd hos virksomhederne. Hvis man har en vision om at gøre sin virksomhed mere ansvarlig og bæredygtig, er FN’s 17 verdensmål konkrete og håndgribelige at tage fat i og et godt sted at starte.

Der er en brandingmæssig og økonomisk gevinst at hente

En undersøgelse konkluderer, at det at arbejde for at opnå de 17 verdensmål åbner op for en markedsmulighed på 12 milliarder $ inden for de fire økonomiske systemer: Fødevarer og landbrug, byer, energi og materialer og velfærd. Men hvis vi ser bort fra økonomi, vil de 17 verdensmål skabe større bæredygtighed og mange mange virksomheder vil se en brandingmæssig fordel i at tage ansvar for den verden, de eksisterer i til gavn for kloden og klimaet – og ja, også bundlinjen.

Lige nu hersker der generelt en stor mistillid over for større virksomheder. Forbrugerne betragter dem som grådige, magtfulde og profitfikserede frem for ansvarlige. Tænk hvis dette billede kunne ændres, og der kunne skabes tillid mellem befolkningen, cheferne og virksomhederne. Her kommer de 17 verdensmål ind i billedet. For hvis vi arbejder for at opnå disse, eller nogle af målene, gavner vi både egen forretning, samtidig med at det også gavner andre.

Vi skal dog passe på, at virksomheder ikke greenwasher (at vaske sorte virksomheder grønne) deres virksomhed og blot integrerer enkelte bæredygtige løsninger, for udadtil at kunne stemple sig selv som miljøbevidste. Det skal være en forankret del af hele virksomheden at fokusere på bæredygtighed og arbejde for at opnå FN’s 17 verdensmål.

Virksomheder der vil have et større fokus på målene, vil kunne udkonkurrere dem, der sidder fast i en gammel økonomisk tankegang, da man tiltrækker nye kunder og medarbejdere, samt bibeholder licensen til at producere, når nye reguleringer træder i kraft.

Tasso og de 17 verdensmål

Tasso er en virksomhed, der er grundlagt i Odense i 1856 og er en del af Vald. Birn koncernen. De har siden 1961 fremstillet strengstøbt støbejern. Tasso producerer årligt ca. 15.000 tons stanggods, hvoraf mere end 90% eksporteres. Tasso er et godt eksempel på en fremstillingsvirksomhed, der har formået at gå fra ikke at have prioriteret bæredygtig omstilling til nu at være frontløber. Virksomheden, der støber jern, er blevet en del af Dansk Industri projektet: ‘Fra filantropi til forretning’ sammen med omkring 20 andre virksomheder i Danmark. Projektets udgangspunkt er, at virksomhederne skal forsøge at skabe bæredygtighed i henhold til de 17 verdensmål og samtidig gavne eksporten. For nogle år tilbage havde Tasso ikke engang en ISO 14001 certificering. I dag arbejder de proaktivt med de 17 verdensmål.

”Vi skal være bedre til at opdage de økonomiske fordele ved at integrere bæredygtige tiltag i produktionen” siger administrerende direktør i Tasso, Kristian Bundgaard Pedersen, som mener, at det er afgørende, at der er forretning i bæredygtighed. Det er ikke altid let at argumentere for ændringer i virksomheders struktur og processer, hvis de ikke giver direkte afkast. Kristian Bundgaard Pedersen vil selv sidestille bæredygtighed med forbedret økonomi. I produktionsvirksomhederne bliver der lagt meget energi i at finde ud af, hvordan man sparer penge. Det sker ofte ved at optimere produktionsprocessen, således at ressourcespild minimeres – og det både bæredygtigt og økonomisk.

Et parameter der gør, at virksomheder ikke er gode nok til at omstille sig til bæredygtighed, er ifølge Kristian investorerne. Hvis disse begynder at investere og interessere sig for de virksomheder, som har bæredygtighed på dagsordenen, så vil det gå ud over de virksomheder, som endnu ikke har fokus herpå, og de vil blive nødt til at fokusere på, hvordan bæredygtighed kan blive en forretningsmæssig force i deres virksomhed.

Virksomheder skal desuden være bedre til at opdage fordelene, som en bæredygtig omstilling kan give, og i langt højere grad udforske hvordan man får parametrene økonomi og bæredygtighed til at gå hånd i hånd. Derfor er projektet fra DI et kærkomment initiativ, og det bliver spændende at se, hvordan det kan påvirke erhvervslivet.

Projektet er i sin spæde start, men Tasso har indtil nu allerede arbejdet for nogle af de 17 verdensmål. Blandt andet mål 12 og 7.

Mål 12 omhandler ansvarlig forbrug og produktion. Tasso har fokus på at håndtere affald på en forsvarlig måde. Der er stort set ikke noget affald i produktionen, fordi man genanvender materialerne og får metalskrot fra andre virksomheder. Virksomheden forsøger at udnytte naturressourcerne så effektivt som muligt. Dette sker også i relation til forbruget af magnesium. Her er man meget fokuseret på at finde den rigtige balance i anvendelsen af magnesium: bruger man for lidt magnesium, bliver produktet dårligt, og derfor anvender man somme tider mere, end der reelt er behov for bare for at være på den sikre side.

Tasso har også haft fokus på den varme og energi, som udskilles i en støbejernsproces, en proces der ligger under FN’s 7. Verdensmål: Den overskudsvarme der er fra produktionen, blev før i tiden ikke brugt til noget. I dag leverer man varme til mange husstande i Odense. Dermed tjener det, der før var spild og en belastning for miljøet til øvrige formål samtidig med, at virksomheden forbedrer energieffektiviteten.

Hvordan teknologi kan hjælpe med at opnå verdensmålene

Igennem de foregående blogindlæg har jeg forklaret, hvad vi laver i Analytics by Innovation Lab samt givet eksempler herpå. I hvert eksempel kan man se, at den intelligente teknologi meget nemt reducerer spild af ressourcer på den ene eller den anden måde. Det er stort set i alle virksomheder, at der er mulighed for, ved hjælp af teknologien, at skabe en mere bæredygtig industri og udnytte ressourcer bedre. Vi opererer særligt for at hjælpe virksomheder med at opnå mål 9 og mål 13 ud af de 17: Her kan især intelligente tekniske løsninger have stor betydning for at lykkes med disse mål.

Intelligente tekniske løsninger

I Tasso er der blevet opkoblet sensorer forskellige steder i fabrikken, så man kan få data om temperaturer ved støbning, vægt af det materiale der tilføres osv. Disse data bliver sendt til ‘skyen’, hvorefter de bliver tilgængelige i et dashboard. Her kan man se i realtid, hvad der sker i produktionen, og man vil dermed kunne skabe større ensartethed i produktionen, på baggrund af de fakta man får.

Ved at digitalisere produktionen og integrere intelligente løsninger, vil løsningerne findes på baggrund af fakta og ikke ved tilfældigheder. Når intelligent teknologi integreres, vil systemerne ud fra de indsamlede data kunne give alarmer, hvis noget i produktionen ikke foregår, som det skal. Dermed kan man reagere hurtigt, hvis der sker fejl, som i sidste ende kan ødelægge produktet, og man har altså sparet virksomheden for at bruge en masse energi på at starte produktionen forfra, for at skabe det ønskede produkt.

Mange fremstillingsvirksomheder oplever, at deres produktionsmaskiner er en 'black box': Man ved, hvad der kommer ind, og hvad der kommer ud, men ikke hvad der foregår i processen frem til et færdigt produkt. Kristian fra Tasso beskriver støbejernsvirksomheden som meget kompleks, da metallurgi er et empirisk felt, hvor det er svært at finde de reelle værdier og data. Her mener han, at digitalisering gør en stor forskel, fordi man netop får indblik i procesvariabler og korrelationerne.

Gør din virksomhed innovativ!

Overordnet set er der altså mange fordele ved både at integrere bæredygtighed og teknologi i sin virksomhedsstrategi. At lave en transformation fra gamle fastgroede vaner til nye mere innovative kræver et nyt mindset. Medarbejdere skal klædes på til at kunne operere med en agil tilgang, så virksomheden nemmere kan tilpasse sig fremtidige udfordringer og implementere nye løsninger for at komme dem i møde. Det skaber overordnet set en virksomhed, der er mere innovativ og omstillingsparat over for uforudsete fremtidige udfordringer.

En af grundende til at Tasso fokuserer på bæredygtighed, er for at være på forkant med fremtiden: Vi ved, at vi skal passe bedre på vores knappe ressourcer, og reguleringen hidtil har vist en stødt udvikling på området. Det handler om at være foran og klar til at leve op til de krav, som samfundet stiller. Og for at være det, bliver man nødt til at udforske nye muligheder, have et åbent sind og afprøve dem. Måske fejler man, men så er man blevet klogere og kommet et skridt tættere på det, man gerne vil opnå.

Medie praktik hos Innovation Lab

kia — Thu, 15 Mar 2018 11:22:06 +0000

Medie praktik hos Innovation Lab

Category:

Forfatter:

kia

Udgivelsesdato:

15.03.18

Har du flair for grafisk design? Har du indsigt i hvordan man laver videoer? Er dine kommunikative evner i højsædet? Og forstår du at koble ovenstående til en effektiv salgs- og marketingindsats? Vi søger en kreativ praktikant i Aarhus.

Jobbet

Som en del af teamet får du ansvaret for at producere videoer og mulighed for at arbejde med grafisk design, ligesom du vil være ankeret i vores kommunikation på sociale medier og bistå i udvikling af vores blogposts og nyhedsbreve. Vi er et klynge-netværk af selvstændige - og det smitter også af på dit job. Det betyder nemlig, at du selv har rådighed over din tid og arbejdsopgaver, med højt til loftet og luft til dine gode idéer - men også at du selv er ansvarlig for deadlines og tør gribe (usete) opgaver undervejs.

Hvem er du?

Eksperter er noget, man bliver sammen - så selvom det er et plus, hvis du har kendskab til et eller flere af ovenstående områder, forventer vi ikke, at du er specialist. Vi vægter, at du motiveret til at udvikle dig, passer ind i et miljø med selvstændige og har lyst til at skabe din egen udvikling. Det er en fordel hvis du:

Har forståelse for hvordan man laver videomateriale, der fænger (indsigt i streaming er et plus).
Har en skarp, formidlende pen.
Kan bruge Adobe-pakken (Vi arbejder mest i Illustrator)
Er udadvendt og opsøgende - og tør hive fat i kunden før de hiver fat i dig.
Udforsker og prøver af, i stedet for at lave research og teoretisk tænkning.

Andre kompetencer end ovennævnte er også noget vi sætter stor pris - så hvis du kan tage og redigere billeder, har viden om strategisk innovation eller noget tredje, giver vi dig også mulighed for, at du kan prøve det af på det virkelige arbejdsmarked.

Om Innovation Lab

Innovation Lab er et innovationshus, der hjælper organisationer med at tænke og skabe nyt i en verden i konstant forandring. Vi arbejder med de mest innovative virksomheder...og dem, der gerne vil være det. Vi bringer viden, erfaring og udvikling til vores kunder i form af foredrag, workshops, konceptudvikling og længerevarende projekter, hvor vi udfordrer de gængse tankesæt. Vores kompetencer ligger inden for nye innovationsformater, digitale strategier, organisationsudvikling, teknologisk udvikling og produktudvikling. Som en del af teamet kommer du til at være i kontakt med kollegaer, kunder og medlemmer, som giver dig nye netværksmuligheder. Læs mere om os her: https://ilab.dk/om-innovation-lab

Planlæg bedre produktion med IoT og Kunstig intelligens

frederik — Wed, 07 Mar 2018 08:22:36 +0000

Planlæg bedre produktion med IoT og Kunstig intelligens

Category:

Forfatter:

frederik

Udgivelsesdato:

07.03.18

Er det en trussel mod produktionsledelsen eller en ny mulighed til at udnytte kapaciteten bedre og samtidig løfte produktiviteten? Læs videre og få svaret.

Hos mange virksomheder, der enten fremstiller slutprodukter eller er underleverandør for andre, er man i dag meget afhængig af produktionsledelsens evne til at tilrettelægge produktionen. Hos mange arbejder man typisk med planlægning på to niveauer.

Den langsigtede grovplanlægning hvor kapaciteten og belastningen balanceres.
Finplanlægning på dagen, hvor alt skal gå op i en højere enhed og lykkedes.

Grovplanlægningen er ofte ikke et stort problem, men hvis man ikke har balanceret arbejdsopgaverne op i mod kapaciteten bliver finplanlægningen bestemt ikke lettere.

Grovplanlægningen gøres typisk på uge- eller månedsbasis og finplanlægning er typisk planlægning på uge og daglig basis. Ved finplanlægningen skal medarbejdere, materialer, maskiner, værktøjer mm. gå op i en højere enhed og det er typisk her vi ser de store udfordringer i at overskue dagligdagen. Alene af den grund er mange produktionsansvarlige ofte bagefter fordi de ikke har overblikket og fordi de føler, at det ikke kan betale sig at planlægge de opgaver de kender, undlader de helt at finplanlægge og tager det i stedet som det kommer.

Denne måde at producere på er langtfra god. Der kan gøres meget med tavler og skærme for at opnå en bedre finplanlægning, men det kræver stadig en stor indsats af produktionsledelsen for at få det til at hænge sammen.

Mange ønsker i dag at få løbende information omkring deres maskiners og medarbejderes fremdrift og det kræver, at man kan få opsamlet produktionsdata løbende.

Dynamisk finplanlægning handler om hvordan de enkelte maskiner og processer begynder at kommunikere sammen. Figuren nedenfor viser en virksomhed, der producerer en lang række emner. Her får hver enkelt arbejdsstation besked fra ERP systemet via produktionsledelsen og der er kun feedback tilbage til ERP systemet, når medarbejderen foretager en registrering. Der planlægges ikke løbende.

I et produktionssystem hvor vi løbende opsamler, evaluerer data og sender information retur til produktionsledelsen og operatørerne er situationen en helt anden. Nedenstående figur viser et sådan system og fordelene er enorme.

Nøglen til løsningen ligger i, at vi gennem sensorer (IoT) forbinder arbejdsstationer, maskiner og processer via cloud til ERP systemet. Sensorer kan kobles til og fra. Placeret forskellige steder. Det være sig i lastbiler, indbygget i kasser, i maskiner eller i de ansattes sikkerhedsudstyr.

Man kan derfra se et situationsbillede over fabrikken. Hvem pakker hvad? Hvor er de ansatte henne? Har deres hjemle modtaget stød og skal skiftes ud? Er lastbilen ved at være fyldt? osv.

På baggrund af tilbagemeldingerne kan vi forudsige, hvornår en ordre er færdig, hvis ikke noget går galt. Vi kan med andre ord ”forecaste” hvornår lastbilen formodes at være klar til afgang. Denne information kan sammen med ERP systemets produktionsplan anvendes til at sende besked til en anden medarbejder eller værkfører om, at der skal findes materialer, værktøjer mm. frem til næste opgave på arbejdsstationerne. Det kan også være, at medarbejderen skal over på en anden maskine og medarbejderen får at vide, at hun skal skifte arbejdsplads/maskine.

Dataene i cloud’en bearbejdes løbende med ’Kunstig Intelligens’, der håndterer alle produktionsrelevante data og som leverer information til løbende at træffe bedre beslutninger i produktionen. På længere sigt vil vi ved at kombinere salgs- og kundedata med produktionsdata kunne stille og få svar på spørgsmål som - Hvilke produkter/kunder tjener vi ikke penge på? Uden at skulle igennem en masse opslidende for- og efterkalkulationer. Læs mere om kunstig intelligens i tidligere blog her.

I bund og grund handler digital finplanægning om at skabe en digital assistent til produktionsledelsen, der er bedre til at udnytte medarbejdere, maskiner og materialer i en hverdag, der er uforudsigelig og hvor forstyrrelser er almindelige. Forestil dig løbende at få foreslag til opdatering af stamdata dom f.eks. cyklustider baseret på faktiske præstationer eller at få anbefalinger til hvem, der er bedst til at oplære andre på baggrund af hans eller hendes evner til at få mest mulig ud af maskinerne og meget andet.

Derfor skal man i første omgang finde en erfaren samarbejdspartner, der kan rådgive og vejlede omkring, hvordan man kommer i gang. Rådet er altid at begynde småt. Begynd med at få én maskine koblet op og begynd at samle data op. Så er du i gang. Senere begynder vi at arbejde med at analysere og sende information retur, mens flere maskiner kobles op. Processen kan foregå i tempo som passer til produktionen og arbejdet med at få alle ansatte omstillet til at arbejde med data er ikke noget der kan gøres på en dag, eller en uge. Det tager tid og det har vi respekt for.

Hvis du er interesseret i at vide mere om hvordan du kommer i gang, så giv mig et kald.

Open design og open manufacturing - et skridt i den rigtige, cirkulære retning

Anette Priess — Fri, 02 Mar 2018 16:21:13 +0000

Open design og open manufacturing - et skridt i den rigtige, cirkulære retning

Category:

Forfatter:

Anette Priess

Udgivelsesdato:

02.03.18

Hvordan “maker-miljøer”, 3D printing og nye, cirkulære forretningsmodeller drastisk kan ændre spillereglerne for de eksisterende produktionsvirksomheder.

Forleden blev jeg inviteret til at møde Opendesk og designer David Steiner. Opendesk er et London-baseret firma, som radikalt har gentænkt, hvordan man designer, producerer og sælger design-møbler med lokal forankring i et globalt marked. Design- og produktionsprocessen er markant anderledes i forhold til en traditionel møbelproducents - Opendesk har dels elimineret hele produktionen og outsourcet den til lokale producenter, og dels givet alle adgang til deres designs. Deraf navnet Opendesk.

I dag er Opendesk en design-virksomhed i London - men oprindeligt var de faktisk en arkitekt-virksomhed. Historien lyder, at virksomheden en dag fik de en opgave, hvor de også skulle indrette selve kontorerne for en stor kunde – blot lå det ene kontor i London og det andet i New York. Man tegnede derfor møblerne (CAD modeller), så de kunne produceres på en CNC maskine – uanset geografien. Dette initierede idéen om at udfordre den eksisterende måde at designe, producere, distribuere og sælge møbler på og dermed gøre værdikæden så effektiv som mulig uden fordyrende mellemled mellem designer, producent og kunde. Modellen for Opendesk er kort beskrevet, at der findes et design, som kan downloades og produceres hos en lokal producent (Maker). Denne Maker sætter prisen, ligesom designeren får royalty og Opendesk får en andel af handlen. Kunden vælger selv sin lokale ”Maker” og kan ofte også indhente flere tilbud (ups…der er ingen lokal Maker endnu i Danmark).

I dag producerer Opendesk kun i krydsfiner - men ifølge designer David Steiner, som i øvrigt er bror til ejeren, kigger de også på nye materialer. Med et cirkulært design-mindset, er de opmærksomme på både biobaserede- og genbrugsmaterialer. Der mangler dog stadig både kvantitet og standarder for at bruge genbrugsmaterialer, hvilket er en af de store udfordringer, vi ser i dag og et område, hvor der stadig bør udvikles nye standarder for materialer (Blockchain bliver i øvrigt en af de vigtigste teknologier til at gennemføre dette). Når genbrugsmaterialer vinder indpas som standardvarer, vil det være muligt at begynde at bruge disse. Der findes allerede biobaserede materialer, som er egnet til 3D print, som f.eks. biobaseret plast som PLA (polylactid acid) – måske er det i den retning, man skal kigge først.

Det er jo interessant at tænke, at vi forbrugere kan komme tættere på designprocessen - men også på selve produktionsstedet - og dermed spare transportomkostningerne og reducere CO2 udslippet markant. Heldigvis findes der efterhånden en række virksomheder, der kører efter samme bæredygtige tankegang som Opendesk - et eksempel er UNMADE, som leverer bæredygtigt og smukt designet tøj, der udfordrer den traditionelle model inden for tekstilproduktion. UNMADE det muligt for kunderne at designe deres eget mønster på det tøj de ønsker at købe og derefter få det produceret lokalt; et perfekt eksempel på, hvordan en virksomhed kan kombinere personalisering med hurtig produktion - ting der normalt ikke hører sammen. Endelig er der Obrary - endnu en succesfuld open-source platform, som minder meget om Opendesk, men med et lidt mere varieret udvalg.