Vi har bygget en ny funktion ind i Pixton, som ligger helt naturlig i forlængelse af, at brugere nu kan tillade andre at kopiere og bygge videre på ens tegneserie. Den remix-funktion omtalte vi tidligere i blogindlægget Pixton – remix og mediesamling.

Biblioteket rummer en samling af tegneserier, som enhver elev og lærer kan besøge, og hente en tegneserie, som man ønsker at bygge videre på.
Det hele er sorteret efter fag og klassetrin, kombineret med en stærk søgefunktion, så det er nemt at finde netop det indhold man er på jagt efter.
Og som en sidste trumf på biblioteket, så er det lavet sådan at du og alle andre lærere også selv kan udgive jeres skabeloner til biblioteket.

På den måde kan du selv lægge opgaver, oplæg, fortællinger eller aktiviteter ind i biblioteket, som du har udpeget målgruppen til.
(og en kollega på naboskolen kan kopiere din opgave og tilpasse den til en remix-version, til sine elever osv.)

Herunder er to nye film. I den første film, Pixtonbiblioteket for elever, ser vi i den første hvordan eleven kan gå ind og vælge en tegneserie, som han med et enkelt klik derefter kan gå i gang med at arbejde videre på selv. I den anden, Pixtonbiblioteket for lærere, ser vi på hvordan læreren udgiver en tegneserie til biblioteket. Derudover kan du genopfriske hvad mediesamlingen og remix-funktionen går ud på.

Pixtonbiblioteket for elever

Pixtonbiblioteket for lærere

Tegneserie-didaktik?

Overskriften dækker over en helt uvidenskabelig tekst, der kommer her.

Med biblioteket åbner Pixton igen for nye muligheder, aktiviteter og arbejdsformer. Læreren har mulighed for at finde eller producere materialer i sin forberedelse, som eleverne kan tage et kvalificeret afsæt i. Afsættet er det stillads, som læreren har valgt for eleven. Stilladset kan eleven så bygge videre på eller måske fjerne dele af, eller helt omkonstruere for at tilpasse det til sin besvarelse, men uanset hvad eleven vælger, så er stilladset under alle omstændigheder til stede og fuldstændig kontrolleret af eleven selv.

Hvad kan stilladset så rumme? Det kan fx indeholde de billeder eller opstillinger som fortællingen skal tage udgangspunkt i. Det kan rumme tekst til eleven som fortæller, hvad eleven skal gøre i stilladset – altså kan man forestille sig et stillads med opgavebeskrivelse.

Ligesom instruktionen kan være tekst, kan stilladset også rumme lydklip med forklaring. Derved kan eleven altså også høre en forklaring til opgaven. Lydklippet kan være supplerende som læsestøtte eller være en uddybning af det skrevne.

Pixtonbiblioteket som tegneseriehæfte

Vi har samlet et lille udpluk af de mange skabeloner der allerede findes i Pixton-biblioteket, som du kan se i dettte hæfte.
Hæftet rummer først en præsentation, der minder meget om den, du har læst på denne side, og herefter gennemgår den eksempler fra alle fag i biblioteket.
Rigtig god fornøjelse med Pixton og meget biblioteket.
Se hæftet her.

Aktiviteter i Pixton

Når man arbejder med Pixton alene, og begynder fra bunden af, har man nogle aktiviteter og kompetencer i spil, som fx evnen til at kunne komponere et forløb med ord og billeder, men når man arbejder med et stillads, som man har fået fra en anden, enten via et link eller via en tegneserie fra biblioteket, er det ikke nødvendigvis komposition og fortælling, der er nødvendige kompetencer. Det kan fx være at fortællingen er lavet, men at teksten bare skal oversættes. En sådan opgave fjerner alle kreative elementer, men giver til gengæld en oversættelsesøvelse som, når den er afsluttet, har givet eleven et helt andet slutprodukt end han ville have haft i en ren tekst.

Oversættelsesøvelsen kan eleven udvikle ved også at udnytte lydoptagelse i Pixton til at indtale det oversatte, sådan at oversættelsen både udvikler eleven skriftligt og mundtligt.

Det er bare ét eksempel på at aktiviteterne i Pixton kan komme langt væk fra det oprindelige udgangspunkt, og fra vores første indskyldelse om hvad et tegneserieværksted kan bruges til i undervisningen.
Lad os prøve at se på nogle andre muligheder.

Puslespil

En tegneserieskabelon kan være som et puslespil; du laver et indhold, der skal omstruktureres. Den funktion giver eleven en mulighed for at sætte et fagligt indhold i orden. Funktionen kan bruges i et forløb og som en repetitionsopgave. Et Pixton-puslespil kan fx være dette landkort, lavet til forløbet om Jellingstenen for elever i 3.-5.klasse. (Se herunder)

Forklaring: De gule talebobler instruerer eleven. Øverst skal eleven rette teksten sådan at der kommer til at stå Hærvejen eller Oksevejen. Til venstre kan eleven gense den fortælling, som opgaven er knyttet sammen med. Det er her kapitel 3, afsnit 2, på Jellingstenen.dk (deraf opgavenummeret 32), og udover at kunne læse teksten er den også lagt ind som lyd, sådan at eleven kan høre fortællingen. I højre side er der tre gule Bynavne som eleven skal trække til de rette gule mærker på ruten ned gennem Jylland. Når eleven er færdig opfordres han til at slette de gule instruktioner, og det færdige resultat vil herefter være et landkort med en fortælling. Denne skabelon rummer derved tre opgaver; en tekstrettelse, en læse- lytteøvelse og en flytteøvelse.

Hvis du har svært ved at bruge ord – skulle du måske bruge noget andet (til en begyndelse)

En mulighed i Pixton kunne være at hjælpe eleverne med ordene på forskellig måde. I skabelonen Drengen og Hunden, har jeg både givet en ramme, en tekst og en indtalt oplæsning. Her er opgaven at eleverne illustrerer fortællingen. Den træning giver som tillægsgevinst, en god øvelse i at disponere non-verbale fortællinger, med et passende antal scener. Så hvis du laver fortællingen med ord, kan opgaven altså være at illustrere den. (1) Titel. (2) “En dreng kommer gående hen ad vejen. En hund kommer hen til ham. (3) Drengen klapper den og (4) kaster en gren af sted. (5) Der lyder et højt brag og (6) drengen løber den anden vej.”
Altså seks scener. Se skabelonen her. Tænk også denne øvelse i sprogundervisningen og som øvelse til at gennemgå et forsøg eller en øvelse, for derved at forkorte den mundtlige instruktion inde i fysiklokalet etc.

Opgaven er enkel – men samtidig giver den plads til at eleven kan være med til at skabe fortællingen.

Større elever kan fx tage billeder af opstillinger, forsøg, øvelser og på den måde dokumentere en del af deres beskrivelse af opgaven, hvor billeder og ord kan supplere hinanden. Eleven kan derudover også indtale forklaringer. I sådan en situation kan du fx hjælpe med nøgleord til de genstande som eleven har anvendt, fx kolbe, reagensglas, bunsenbrænder etc. Disse ord kan fungere som støtte til forklaringen, og samtidig også være med til at introducere de vigtigste fagbegreber.

Billedordbøger

Det at “kunne sætte ord og begreber på” er en generel kompetence omtalt i nærmest alle fag- og slutmål. Det spænder lige fra at have et ordforråd til at have evnen til at kunne forklare sig og tale med et fælles fagsprog. Det er lige guf for Pixton.

Billedordbøger, undertekster til faglige billeder og ikke mindst, muligheden for at de små figurer i Pixton kan optræde som fortæller, interviewer eller når de er flere kan lave dialoger, spørgsmål og svar, diskussion og debat, giver ufattelig mange gode aktiviteter.

Tænk bare hvad der kan ske, hvis du laver en tegneserie med et par billeder, og sætter en lille mand ind i rollen som Piet van Deurs (du behøver ikke fortælle eleverne om van Deurs), og lader ham starte med replikken “Hvad er dette?”

Se evt. filmen her http://www.youtube.com/watch?v=KON8tYuxrQs eller se på Bonanza, for at også at være retfærdig overfor van Deurs, der jo er stjerneskarp til at fortælle. www.dr.dk/Bonanza/serie/Danmarkshistorier/justitsmord.htm

Stilladseringspædagogikken er nu inde i fem programmer

På en måde kan man sige, at du kan tænke nogle af de samme funktioner i Pixton nu, som vi tidligere har beskrevet om MindMeister, hvor man jo også kan kopiere andre mind maps, og bygge videre på selv. Det at kunne kopiere et værk til andre, kan man altså både i MindMeister, Pixton, men også i programmerne Prezi, VoiceThread og Tiki-Toki.

Denne funktion er altså rimelig gennemgående, og de fordele de giver, kan du derfor også indtænke i disse mange programmer.

Creative Commons

Dette blogindlæg er udgivet under en Creative Commons licens.

Tekst: cc:by Lær IT
Billeder og grafik: cc:by Lær IT
Filmklip: cc:by-nc-nd Lær IT
Pixtonhæftet: cc:by Lær IT

I dette blogindlæg i rækken af nyheder, forbedringer og forandringer, skal vi her se på de to væsentlige forbedringer i tidslinjeprogrammet Tiki-Toki.

Det er dels muligheden for at dele ens tidslinje med andre, sådan at de kan tage en kopi af din tidslinje, og dels et nyt smart værktøj til navigering, søgning og visning.

Disse to funktioner kan du se i de to filmklip herunder.

Se hvordan du gør din tidslinje kopier-bar

I filmen herunder gennemgår vi trin for trin hvordan du kan gøre en tidslinje, kopierbar, og derefter hvordan en anden bruger kan kopiere denne tidslinje til sin samling.

Nyt værktøj gør oplevelsen endnu større

Med det nye navigationsværktøj giver vi seeren en større frihed til selv at definere og sammensætte oplevelsen og informationsmængden.

Disse to film kan sammen med 29 andre ses i videokurset på Lær IT.

Kopier en tidslinje

Muligheden for at andre kan tage en kopi af din tidslinje, åbner nye måder at bruge programmet på i mange situationer.

For eksempel i forbindelse med vores forberedelse, for nu kan vi fx lave en tidslinje med indhold der støtter op omkring nogle opgaver som eleverne skal løse. Vi kan fx lave en tidslinje med punkter som mangler indhold, vi kan lave punkter, hvor eleverne kan se, høre eller læse opgaven, og på den måde kan eleven altså både få det store overblik over de opgaver han skal i gang med, men samtidig kan han også få opgaven repeteret – en dejlig måde at kunne hjælpe med langt de fleste problemer. Vi kan også lave en tidslinje som indeholder forkerte oplysninger, der skal fjernes, eller lave en tidslinje med forkerte tidsangivelser som skal rettes, hvorved vores tidslinje bliver genstand for en aktivitet der måske samtidig repeterer det vi har arbejdet med forinden. Endelig så er det med kopier jo også muligt at vi kan bruge det som et inspirerende indhold som eleven blot kan besøge samtidig med at han bygger videre på tidslinjen med det indhold han er optaget af, og derved bliver vores stillads måske mindre væsentligt for hans opgave i første omgang.

Den digitale kopimaskine

Hvis du laver en tidslinje som eleverne skal arbejde sammen i, i grupper af fx 6 elever, så starter du bare med at sende linket til en deltager i hver gruppe. Eleven kopierer herefter din tidslinje, og går herefter ind under indstillinger > avancerede indstillinger, og vælger nederst en adgangskode til tidslinjen, som de øvrige gruppemedlemmer herefter kan bruge til at komme ind i tidslinjen og bidrage med indhold. På den måde har I på 5 minutter fået fordelt materialet og fået eleverne i gang med opgaven, de er fordelt i grupper, og de har det samme udgangspunkt at arbejde i, og samtidig så har alle grupper fået hver sin tovholder, der vil være første person de andre henvender sig til, hvis der er spørgsmål eller problemer.

Biografiopgave med selskab

Lad os fx sige at eleverne skal lave en biografisk tidslinje om en kendt dansk forfatter. Så kan udgangspunktet være at de får en tidslinje, hvor der allerede er en anden kendt dansk forfatter oprettet med kategorier, begivenheder, medier, tekster og links. Dette indhold vil i første omgang være parallelt til elevens opgave, sådan at det er et eksempel til, hvad han skal dykke ned i, men senere i arbejdet kan det også være at eleven oplever at begge forfattere skriver om de samme emner eller vinkler på nogenlunde samme tid. På den måde kan en tidslinje om Rifbjerg, hvor Panduro allerede er lagt ind give en oplevelse, eller Pontoppidan der får følge af Jeppe Aakjær etc. Så på den måde kan vi altså også snige lidt indhold, eller gøre klar til nogle opgaver der skal sammenligne forfatterskaber, og vi kan bygge lidt inspiration og hjælp ind i tidslinjen, sådan at eleven har et billede af hvilken forventning vi har til produktet.

Tid er bare én skala

Hvis man vil kan man jo også lade være med at kigge på Tiki-Toki som et tidslinje-værktøj, og i stedet måske betragte det som et værktøj til at visualisere enhver skala. I tidslinjen herunder kan du fx lege med det nye navigationsværktøj, og prøve at tænde for kategorier som hastighed, temperatur eller årstal. (Der er ikke lagt indhold ind under hårdhed, højde, afstand eller masse). Måske det kunne give en ide til andre opgaver fx i de naturvidenskabelige fag.

Piet Hein får det sidste ord

Slid, men vid. Ting ta’r tid.

Creative Commons

Tekst: CC:By Lær IT
Filmklip: CC:by-Nc-Nd Lær IT
Tidslinje: CC:By Lær IT

Først nyheden i Prezi.
Der er nu kommet nye muligheder for at sætte tale og baggrundsmusik ind i ens præsentationer.

Herunder gennemgår vi både muligheden for at indsætte speak, såkaldt voice-over, og baggrundsmusik. Først kan du opleve resultatet i denne Prezi.

Se nyheden i en Prezi

Se denne præsentation og oplev selv hvordan nyheden fungerer. Efter min mening er baggrundsmusik kun relevant hvis præsentationen er uden filmklip, for lyden bliver noget blandet, men bedøm selv.

Præsentationen herover er i øvrigt udgivet sådan at andre kan tage en kopi af præsentationen. Vil du vide hvordan du kan dele en Prezi? Se film nummer 13 i Lær ITs videokursus.

Se nyhederne her

Her kan du se både hvordan voice-over og baggrundsmusik benyttes i Prezi.

Tip til at indsætte film fra Skoletube

Tidligere har det været lidt bøvlet at indsætte film fra Skoletube i en Prezi. Men da vi fik meldingen fra en af vores super-brugere at det kunne hackes, gik vi på jagt efter et fif til hvordan vi kunne omgå det problem. Resultatet kan du se i starten og slutningen af dette klip.

Find baggrundsmusik

Som med alle andre medier, så er det kun lovligt at bruge andres indhold, hvis man har fået lov. En tydelig måde at se denne tilladelse, er at finde materialer der er udgivet med en Creative Commons licens.

I mind mappet herunder (der kan klones, hvis du vil have en kopi af det til eget brug), kan du under punktet Musik finde henvisninger til tjenester som fx CC Mixter, Jamendo, FreeMusicArchive og Kevin McLeods side Incompetech – steder med tusindvis af flotte og stemningsfulde musiknumre udgivet under diverse åbne licenser. Så sværere er det ikke at gøre det rigtigt.

Opret dine egne mind maps på MindMeister

Creative Commons

Dette blogindlæg er udgivet under CC:By af Lær IT
Filmklip CC:By-Nc-Nd Lær IT
Prezi-præsentation: CC:By Lær IT
Mind map: CC:By Peter Leth, Lær IT
Lær mere om Creative Commons her

Se de to funktioner gennemgået herunder. Først mediesamlingen.

Mediesamlingen: to klik fra et fagligt indhold

I filmen herunder ser man den nye funktion, når man vil indsætte et billede i Pixton.

Mediesamlingen, der lige nu blot rummer indhold til forløb med vikinger, Jellingstenen og de første danske konger, søger vi at gøre afstanden fra tegneseriens byggeklodser til eleven fortælling så kort som mulig. Samtidig kan vi skabe nogle temaer i værkstedet, her fx omkring vikingetiden, som gør at man nemt kan arbejde med specifikke emner i værkstedet. (Mediesamlingen er i øvrigt resultatet af vores samarbejde med Vejle Kommune – noget som vi vender mere tilbage til om en måneds tid).

Remix: en faglig affyringsrampe

Se hvordan man skaber en tegneserie, der kan remixes her.

Remix er en affyringsrampe til fortællingen. Du kan lave en tegneserie som i sin form er ufuldendt, sådan at elevens opgave er at bygge videre på og færdiggøre tegneserien. Man kan lave en ramme der passer perfekt til det I arbejder med i undervisningen.

Dermed sætter vi en ramme for fortællingens form og begyndelse. Eleverne kan uden videre arbejde med skabelonens indhold, og skal derfor heller ikke først til at bygge en kulisse op eller til at lede efter passende indhold. Kulissen er dermed en støtte til stærk som svag, men muligheden for at bygge videre og tilpasse tegneserien er stadig helt åben.

Tegneseriehæftet

Må vi ikke også have lov til at anbefale vores lille Tegneseriehæfte? Her er der 25 sider med ideer og eksempler på Pixton anvendt i undervisningen. Hæftet er udgivet her på Issuu, og hvis du logger dig ind, kan du hente det som PDF.

Videokurser med Pixton

På Lær IT finder du selvfølgelig stadig en række videokurser omkring Pixton. Der er både et grundlæggende kursus med trin-for-trin vejledninger i programmets funktioner, og derudover er der to mere målrettede kurser, nemlig Fysik Kemi i Pixton og Jul i Pixton.
Rigtig god fornøjelse.

Creative Commons licenser i dette blogindlæg

Teksten i dette blogindlæg er udgivet under CC:By. Tegneseriehæftet CC:By-Nc-Sa. Filmklip CC:By-Nc-Nd
Lær mere om Creative Commons her

Pxton – remix og mediesamling by Lær IT is licensed under a Creative Commons Navngivelse 3.0 Unported License.
Based on a work at http://www.it-didaktisk.dk/?p=1224.

Udnyt mulighederne

Oplevelsen af at færdes i en webshop, der er rigtig indbydende, giver købmandslegen en anden vinkel og sætter nogle andre rammer for indkøbsoplevelserne. At butikken er lækker fremmer lysten til at bruge den, og dermed har vi rammen til at få vores aktiviteter frem.
Herunder er derfor en række vinkler på hvad butik-skabeloner i Wix kan udvikles til i undervisningen. Personligt ville jeg også se mig om efter en lokal webshop og høre om man kunne få besøg af vedkommende eller måske besøge vedkommendes netbutik og fysiske butik, hvis dette er hensigtsmæssigt. Koblingen mellem legen, læringen og levevejen tror jeg vil være endnu en vinkel på forløbene, som gør oplevelsen endnu stærkere, men som måske også gør det, at vi kan trække flere fag ind i spillet.
Så inden man får set sig om, er butikkerne i Wix måske lige pludselig ved at udvikle sig til små temauger, projektopgaver eller tværfaglige forløb, hvor matematik blot er en del af et større set-up.

Se videokurset om hvordan man laver en Wixbutik

Hvis du får lyst til at kaste dig selv eller eleverne ud i at lave en Wixbutik, så se også vores videokursus om Wixbutikker her. Her gennemgår vi i 5 små film de tilpasninger og indstillinger du skal igennem for at Wix’ skabeloner bliver til en anvendelig webshop for eleverne, og derefter (film 6) kigger vi på hvordan du kan lægge opgaver ind i butikken, hvordan du kan udnytte VoiceThread til at lave kundeservice (film 7) og sidst (film 8) hvordan du kan indlejre butikken i et arbejdsrum på Skoleintra.

Se introklippet herover

Oplagte matematikøvelser

Du kan anvende før- og nupriser og beregne eventuelle rabatter i kroner eller procenter.
Moms. Priserne for kunden er inklusiv moms, men hvad udgør momsen på en række produkter og hvad er moms for noget?
Valuta, kurser og omregning til danske kroner. Du kan selv vælge hvilken valuta butikken benytter, og varerne kan derfor være svære at gennemskue prisen på. Eleven kan derfor få til opgave at omregne udvalgte produkter til priser i danske kroner.
Mængderabatter. Du kan oprette to ens produkter, hvor blot mængden er forskellig. Herefter kan opgaven være at regne stykpris, besparelse og besparelse i procent ud for produktet.

Den helt enkle – og lidt besværlige

Man kan forestille sig, at vi som lærere selv laver en butik, som eleverne besøger for derved at løse nogle opgaver ,som vi så også har lavet. Det giver eleverne en konkret opgave og en veldefineret ramme, som ikke er til at tage fejl af. Når butikken først er lavet er den heldigvis også åben til de næste elever i naboklassen, ja faktisk ville det måske være en god opgave til mange andre matematiklærere – så skynd dig at send os en mail med link til butik og opgaver, eller skriv det som en kommentar herunder blogindlægget så vi kan sprede det glade budskab.
Det er et arbejde, som man skal have tid til at forberede og bygge op, og som derfor er lidt tidskrævende, og som derfor er lidt besværligt.

Wixbutik for de mindste

Hvad koster et æble? Hvad koster to æbler?
En Wixbutik hvor du har fjernet alt det overskydende støj og skjult de fleste af demoprodukterne, kan sagtens blive så enkel at gå til, at vi kan lege i den med de mindre elever. Her kan man fx inddele varer i kategorier som frugt, grønt, kød, brød, mælk og konserves (og evt non-food). Så er fokus både på ord og type, samt på priser i hele tal.

11 år og butiksindehaver

Når du har lagt en plan for hvordan du vil udnytte Wix’ e-butik-skabelon, er det også tid til at overveje om de faglige aktiviteter kan kobles sammen med at eleverne selv står for at lave deres egne butikker. De vil kunne lægge egne varer på hylderne og lave beskrivelser. Dette arbejde kan være en tidsrøver, men samtidig også en god øvelse i at finde realistiske produkter, passende beskrivelser og ikke mindst sandsynlige priser.

Tid til reklamer

Hvis dansklæreren har tid til at trække lidt reklamer ind i undervisningen samtidig med, kunne man måske arbejde lidt med bannerreklamer. Eleverne kan lave små billeder og tekster, som de kan udveksle og på den måde kæde hinandens butikker sammen til ét net af små individuelle butikker. Ja de kunne endda lave små Wix-præsentationer på fx 200 x 300 pixel som kunne sættes ind i kammeraters butikker. Sådan en reklame har vi herunder.

Kombinér webshop med kundeservice – integrer VoiceThread i din Wix

Lav en VoiceThread i Skoletube, som du embedder ind på en underside i din butik. VoiceThread’en kan du dele med den gruppe, som læreren har lavet til klassen, sådan at klassekammeraterne kan give kommentarer i VoiceThread’en. Opgaven er at eleven eller gruppen, der har en butik lægger op til at få respons fra sine ”kunder” sådan at en dialog kan opstå. Se fx hvordan dette gøres i vores Wix-shop-kursus’ 7. film.
Se eksempel her på en sådan kundeservice under punktet Kontakt her.

Leg med enheder og valutakurser

Eleven kan indstille sin butik efter hvilken valuta der skal handles med, (film nr 3 i videokuset) og om varernes vægt skal angives i pund eller kilo. Det kan vi måske også udnytte til at lade eleverne sætte priserne på deres varer med udgangspunkt i hvad de tilsvarende varer koster i danske kroner.
Hvis opgaven fx er at en gruppe har en tysk webshop tænkt i Berlin, en anden gruppe en engelsk i London, vil de altså hver i sær skulle regne med en anden valuta. Dertil kommer at produkterne måske ikke er ens – forskellige mærker har et hjemmemarked, forskellige kulturer køber forskellige produkter etc. Måske har de været på ferie de pågældende steder og kan huske noget om hvad de handlede der, eller de kan måske finde en venskabsklasse eller andre forbindelser til at få en lokal opdatering.

Innovation

Lad eleverne arbejde med deres egne koncepter for butikker – produkter eller tjenesteydelser skal præsenteres.
Konceptet, logistik, markedet for dette produkt pt. og mange andre forhold. Lav en kort film i GoAnimate, hvor eleven fortæller om sin butik og byder kunden velkommen.

Kommunalpolitik i samfundsfag

Lav en “kommune”-butik med produkter, der kan bruges af en kommunalbestyrelse og se hvad man kan få for kommunens økonomi.
Butikken kan I lave ved sammen på klassen at få formuleret hvilke produkter en kommune køber at fysiske varer og tjenesteydelser, men også hvilke forpligtelser og ydelser kommunen er bundet op på at levere til borgerne. Beskrivelserne af produkterne laver eleverne i et fælles dokument, lægger det i en samlemappe eller sender til en tovholder. Herefter sættes butikken op af tovholderen og eleverne kan herefter placeres i grupper, hvor hver gruppe skal finde frem til en prioritering. Til kommunen kan man fx købe IT for 250.000,- som produkt, og hvis eleverne vil brænde 8 millioner af på det i deres budget, så trækker de bare 32 stk af dem i butikken. Sagen er bare den, at når de kommer hen til kassen, må der ikke være for mere end fx 50 millioner kroner, hvilket måske meget godt passer til hvad en kommune har at flytte med i deres budget om året – mange andre poster på måske mere end 1 milliard i alt vil være låste af aftaler. Er eleverne for hårde kan man måske lægge et par finansielle låneprodukter ind, samt nogle lukrative leasingaftaler.

Få lokalpolitisk besøg

Tjek i den forbindelse om kommunen I bor i, selv skulle være i besiddelse af disse investeringsprodukter og hør om ikke en folkevalgt fra økonomiudvalget kan have tid til at kigge ind i klassen en dag og snakke om hvordan de budgetterer og prioriterer. (Der er kommunalvalg til november i år). Fx hvordan de har fordelt midlerne i dette regnskabsår.

VoiceThread ER lokalpolitik

Lav evt. et link i butikken til klassens VoiceThread, hvor grupperne fremlægger deres indkøbslister og hvor du stiller dem nogle udfordringer, som udstiller at ethvert valg også har en omkostning, når man skal fordele i politik. Stil fx spørgsmålet; Det sner og er glat. Der skal bruges for 800.000,- saltning, ving det af i jeres budget hvis I har købt vintertrafik for 800.000,- eller mere eller fortæl i denne VoiceThread, hvor I vil finde pengene.

Personligt er jeg vild med ideen om, at eleverne i opstartsforløbet skal diskutere hvilke varer og serviceydelser, der skal kunne købes. Det giver en række gode debatter. (Lav det også som et oplæg i VoiceThread, sådan at ideerne om hvad der er god service er en debat I kan vende tilbage til løbende.) Jeres kommune har også budgetter og regnskaber liggende på deres hjemmeside, og det vil fx ikke være svært at finde frem til hvad det kostede at renovere fx lidt på jeres egen skole eller anlægge en cykelsti – I bor der jo selv, så I kan hurtigt finde ud af hvad der er sket i jeres område de sidste par år. Denne indsigt i budgetterne giver et godt pejlemærke for hvad “produkterne” i jeres egen butik så også skal koste.

Herover er et eksempel på en VoiceThread som kan være en del af spillet om kommunens økonomi. Den er åben for alle – så smid gerne en kommentar (kommentaren vises først efter godkendelse).

Forbrugerrettigheder

Mens vi er ved de store elever – som måske allerede har eller snart vil få et hæve- eller kreditkort, der kan anvendes til nethandler, så er det måske også et godt tidspunkt at snakke om hvilke spilleregler der gælder for handel på nettet. Disse spilleregler kan eleven fint sætte ind i deres egen webshop, sådan at den også er så realistisk her som muligt.

Historiske købmandsbutikker = historisk matematik

Del klassen ind i 12 grupper, så har vi til en købmandsbutik år 2013, 2003, 1993, 1983, 1973, 1963, 1953, 1943, 1933, 1923, 1913, 1903. Hvad har de på hylderne. Hvad koster varen. Hvilke mængder og mål benyttes. Hvilke produktbeskrivelser følger varen. Oprindelsesland. ”Om butikken”- hvor ligger den, ejerskab, størrelse, omsætning etc. Mange af disse oplysninger vil være svære at finde frem til. Snak med bedsteforældre, lokalhistoriske arkiver eller undersøg hvad museer har at tilbyde. Herunder kan vi fx se at en leverpostej fra Faaborg kostede 1,98 kr. i 1971.


Gengivet uden tilladelse fra mor og far. Bryllups-eftergilde i købmandsgård, 1971.

Hjemkundskab

Her er priserne måske vekslet til Joule i stedet – og vinklen er at diskutere hvad vi køber og hvad vi producerer og hvad vi putter i munden – hvor store mængder vi skal købe for ikke at løbe tør, og hvor små mængder vil skal holde os til for at maden ikke fordærves eller bliver for lidt varieret i kosten.
Indkøbskurven skal så veksles til et forslag til en menu eller til opskrifter.

Mad og indkøb i andre lande

Man kunne godt trække lidt oplevelser om dagligvarer i andre lande ind i denne snak om indkøb, madvlavning og priser. Prøv fx at søge på groceries på Flickr og se hvilke pudsigheder der dukker op – hvilke mængder og hvilke priser, som mad koster i andre lande. Fx to halve gallons is til fem dollar.

CC:BY taberandrew

And now in english, oder deutsch

Der er jo ingen grund til ikke at tænke sprogfagene ind i butikkerne. Beskrivelser af produkter kunne være en vinkel. Men hvem siger overhovedet at butikken ligger i Danmark? E-handlen er global så lad os se en butik i Canada, Brasilien, New Zealand, Tyskland (- grænsehandlen), Rusland, Nigeria, Indien etc.

Shopping i Skoleintra

Det er oplagt at integrere en webshop i et arbejdsrum i Skoleintra. På den måde kan du både udnytte Wixbutikkens funktioner og forblive i arbejdsrummets mange andre ressourcer. I film nr 8 i Wix-butik-kurset (også film nr 50 i Wix-kurset) kan du direkte se hvordan vi integrerer netop en Wixbutik i et arbejdsrum til matematik i Skoleintra.

Du bestemmer, hvad det handler om

Mulighederne er utrolig mange, når vi leger med ideerne her i Wix. Jeg har prøvet at skitsere et par butikker, men har ikke haft tid til at gøre dem færdige til deciderede forløb med eleverne. Det er til inspiration og sammen med videokurset om Wixbutikker på Lær IT, håber jeg at du er klædt på til at komme helt i mål.

Det handler om at dele

Dette blogindlæg er udgivet under CC:BY.
Filmklip i blogindlægget er CC:By-Nc-Nd.
Wixpræsentationer og VoiceThreads anvendt i dette blogindlæg er udgivet under CC:BY
Benyt Lær IT som kildeangivelse.

Regn den ud med Wix by Lær IT is licensed under a Creative Commons Navngivelse 3.0 Unported License.
Based on a work at http://www.it-didaktisk.dk/?p=1191.

Nu kan du importere alverdens lydoptagelser ind i Soundation
Klik på den sorte bjælke herover og hør nyheden

Lidt historie

Da vi i efteråret var nødt til at skifte vores lydstudie på Skoletube fra Myna til Soundation, var vi selvfølgelig kede af det besvær det skabte for jer at skulle skifte program.
Vi var selvfølgelig glade for at vi kunne skifte til et stærkere program, og samtidig få et rigtig godt samarbejde med de mennesker, der udvikler prorgammet.
Der var dog stadig en lille knast der trykkede; man kunne ikke uploade lydklip til programmet, men kun indspille selv og benytte sig af de lydbiblioteker som programmet var bygget med. Selv om vi tilkøbte flere mediebiblioteker til programmet var det alligevel ikke godt nok, og vi har derfor bedt Soundation om at programmere upload-funktionen ind i programmet.
Det er nu sket – og dermed har vi efter vores mening nu fået et rigtigt stærkt værktøj.
Se i filmen herunder, hvordan du nu kan uploade en lydfil til Soundation.

Filmen er i øvrigt det første af to nye klip om importfunktionen i videokurset om Soundation , det andet klip går lidt dybere med importfunktionen, Freesound og en tjeneste der hedder CC Mixter. Det klip kan du se herunder.

Nye lyde – nye muligheder

Med muligheden for at uploade lydklip (i de to mest gængse formater wav og mp3) åbner programmet nu en række nye muligheder.
Vi kan fx hente lydkulisser på nettet – fx fra Freesound.org og CCMixter.org. Vi kan importere musik vi henter fra fx Jamendo, Newgrounds eller Musopen, hente lydbøger på Librivox og vi kan importere lydklip vi måtte have produceret i helt andre situationer.

Soundation – når samarbejde skal lyde af noget

Soundation har som en rigtig god mulighed for, at man kan dele og samarbejde. Du kan nemlig eksportere dit projekt – sende filen til en kammerat – som herefter importerer dit projekt, hvorefter vedkommende har adgang til alle indstillinger og lydklip fra dit projekt – fuldstændig som du forlod det.
Den mulighed betyder, at elever kan udvikle og udfordre hinanden med det samme råmateriale – klassekammerater, der udvikler særlige troldmandsevner indenfor lydredigering, vil kunne være medproducere på deres ideer, men hvad der også er en vigtig mulighed; vi kan skabe stilladser og opgaver til eleverne, som de kan bygge videre på. Du kan fx lave et grundbeat til bassisten, der skal øve til samspil, eller lægge en lydkulisse for en fortælling, som I skal arbejde med i dansk eller sprogundervisningen. Lyder! det ikke som en god idé?

Journalisten i marken

Skoletube app’en giver oplagte muligheder for at optage i marken. Gemme på app’en og hjemme så uploade til Skoletube. Eleven kan derefter gå ind til sit medie fra en computer og herefter downloade sin optagelse til computeren. Gå ind i Soundation – og så uploade lydklippet til klippebordet. Derved kobler vi diktafonens fra elevens smartphone sammen med lydstudiet ved computeren – bare uden ledninger.
Læs mere om Lær IT på din iPad her.

Nye muligheder – nye faldgruber

For god ordens skyld – så husk at det er dig og ikke programmet, der kan høre om lydklippet du er ved at lægge op lyder som Madonna. Soundation æder hvad du fodrer den med – men det betyder ikke at det dermed er lovligt at give den Madonna til frokost.
Ophavsretten er ganske rimeligt og til andre tider ganske nidkært bevogtet, og bør respekteres af barn som voksen, så hvis du ikke har en aftale med Madonna eller MC Ejner, så lad være med at bruge det i jeres skoleopgaver – eller få ørerne i maskinen.
Tag i stedet for fat i det hundred-tusindvis af musiknumre, lydoptagelser, samplinger og radioklip som ligger på nettet under åbne licenser – fx en Creative Commons licens eller som ophavsretsligt måtte være forældede fx da Danmarks Radio i London meddeler fra Montgomery at befrielsen af Danmark er en realitet. Så kan du med god samvittighed arbejde frit og kreativt med tingene.

Soundation – kom godt i gang

Soundation finder du videovejledninger til på Lær IT. Her gennemgår vi trin for trin programmets funktioner.
Herunder har vi samlet et par af de steder på nettet, hvor du kan finde lydklip til import.
Husk at hvis du er logget ind på Skoletube vil du kunne klone dette mind map – og derefter tilpasse det til dine fag og elever.

Opret dine egne mind maps på MindMeister

Vilkår for deling

Dette blogindlæg er udgivet under Creative Commons licensen CC:By.
Videoklip på denne side er udgivet under CC:By-Nc-Nd
Introlydklippet er også CC:By. Se i øvrigt kildelisten for musikken på dette link.

Jul i Powtoon

Prøv Powtoons nye juleskabelon. Powtoon er et lækkert lille værktøj på Skoletube, hvor du fx super nemt kan lave en lille juleinvitation til kollegerne eller klassens forældre…. lav den som en lille video og embed den i lærer, elev eller forældreintra. Se et eksempel herunder.

Videokurset til Powtoon finder du her.

Julemanden siger GoAnimate

I filmen herunder kan du se, hvordan I kan trylle en julemand eller en nissepige frem i GoAnimate.
og i denne film herunder, kan du se hvordan du trækker julemanden ind i jeres filmværksted.

Juletid(s-linjer)

Anlægger man en historisk vinkel på julen kunne tidslinjeværktøjet Tiki-Toki måske også være en mulighed. Lav kategorier som julesange, traditioner, juletræ, julegaver og jul i andre lande, for på den måde at trække en række spor ud i verden og tilbage i tiden.
Videokurset om Tiki-Toki finder du her. Film nr. 17-18 handler om kategorier.
Skriv gerne en kommentar til blogindlægget med et link til jeres juletidslinjer.

Julekalenderen

I de foregående år har vi taget udgangspunkt i en julekalender lavet i Wix, hvor der kunne være en lang række forskellige aktiviteter og oplevelser bag lågerne.
Det synes vi stadig er en god ide, så derfor kan du her gå ombord i vores Jul 2.0 julekalender fra 2010.

Personligt synes jeg godt om ideen bag låge nummer 8, hvor vi slipper nissen løs i Skoleintra.

Jul med Wix

En af de mest udbredte juleideer, er at lave en Wix som en julekalender.
Det har vi kigget på i de to videokurser du kan se præsenteret herunder, og i den færdige julekalender herover. Wix er i mellemtiden blevet integreret med Skoletube, og har fået en række ændringer i brugerfladen. Derfor kan du herunder se en kort film der viser dig, hvordan man finder frem til værkstedet i Wix. Det er nemlig ikke længere helt nemt at finde flash-værkstedet.

Julekurser

I forbindelse med julekalenderen lavede vi også to videokurser. Et der henvender sig til læreren der vil lave en julekalender med sin klasse, og et der henvender sig til skolens pædagogiske læringscenter, og kigger på hvordan vi herfra kan lave en række juleaktiviteter og konkurrencer.
Se introduktionsfilmen til de to videotitler herunder.

Online julekalender til forældrene

Se hele kurset her.

Skolebibliotekets julekonkurrence

Se hele kurset her.

Jul i Pixton

Men vi må selvfølgelig heller ikke glemme vores tegneserieværksted i forbindelse med julerierne. Se introduktionsfilm her.

Jul i Pixton

I Jul i Pixton tager vi afsæt i tegneserieværktøjet og kigger på, hvordan vi kan tilpasse det til et vinter- og et juletema. Se kurset her.

Juleoverblikket

Der er meget materiale og mange ideer, (faktisk flere end vi nogensinde får lavet videokurser om) og derfor kan det være svært at overskue det hele. Der kommer vores jule-mind map sikkert som en belejlig hjælp. Her har vi samlet alle vores links og materialer til dine julerier, og samtidig fyldt en række ekstra ideer og forslag ind under punkterne.
Mind mappet er udgivet og kan ses herunder, og hvis du er oprettet som bruger, kan du selvfølgelig klone det og arbejde videre med indholdet på egen hånd.
Rigtig god jul(eri) i klassen.

Sharing is Caring

Ønsker du dig en god bog til jul? Må vi så ikke have lov til at give dig en her: Bogen Creative Commons for alle, guider dig sikkert igennem besvær med ophavsret og viser hvordan vi kan få adgang til enorme mængder viden og værker som vi må bruge, når blot vi lærer licenssystemet Creative Commons at kende. Bogen kan bestilles i papirform her, eller læses online og hentes som pdf her.

Julebilleder på Flickr Commons

Nyd også de fine julebilleder på Flickr Commons. Herunder fx et dansk billede af Sven Türck (1897-1954) fra Det kongelige Bibliotek.

Find flere billeder i mind mappet.

Jule-radioteater

Selv om Myna er udgået og du derfor ikke kan lave julerap som i kurset Rap Jul. Så er der jo i stedet lydprogrammet Soundation på Skoletube, som kan meget af det samme. Hør julerappet herunder.
Se kurset om Soundation her.
I kurset Rap Jul kigger vi på lydstudiet i Skoletubes store styrke som stillads for rim og remser. Se kurset her.

CC betyder “husk Til og fra-kort”

Dette blogindlæg, julekalenderen i Wix og mind mappet med julerier er udgivet under en CC:by licens. Det betyder at du må lave om på pakken som du vil, så længe du husker til og fra kortet.
CC:BY Lær IT

Lad os starte med Berliner Zeitung anno 1989.

Berliner Zeitung

Berliner Zeitung er en blog på Skoleblogs oprettet med den skabelon, der hedder Avisbyggeren.

Linket til bloggen viser hen til en blog der er åbent kun for brugere der har et uni-login eller en gæsteadgangskode. Koden er “berlin”. Det er blot for at vise, at du selv bestemmer hvem og hvor mange der skal kigge med på jeres blog.

Her er det tanken at vi laver en live-blog med breaking news de næste dage frem mod d. 9.-10. november, hvor muren falder. Man skal forestille sig at læse nyheder der er præcis 23 år gamle og eleverne der skriver disse indlæg skal derfor finde kilder og have styr på datoer de næste 10-14 dage, hvor tingene jo ændrer sig time for time. Jeg har oprettet kategorierne Nyt fra Øst og Nyt fra Vest, sådan at vi kan få nyheder fra begge sider af muren under hele forløbet. Medierne var sikkert vidt forskellige på de to sider, og det skal eleverne også forsøge at skabe indtrykket af i deres artikler.
Der er også lavet kategorier til indlæg på dansk og engelsk – sådan at vi kan bygge på i flere fag – eller lade eleverne producere på både dansk og fremmedsprog.
Sidste link i toppen linker til undervisningsmaterialer, hvorfra at jeg som lærer vil holde min redaktion orienteret om materialer, opgaver og deadlines.

Prøv at se de tre artikler, hvor der med kursiv er formuleret et par opgaver til journalisten. Hvis jeg skulle i gang med en klasse i dette projekt, ville jeg lave flere oplæg klar, som jeg kunne have i baghånden. Samtidig fortæller du også eleven, hvornår der er deadline (hvilket sikkert kommer helt naturligt, hvis hun skal blogge om begivenhederne d. 6. november 1989).

Undervisningsmaterialer.

En stor del af hvad du og dine elever skal bruge finder I samlet i dette mind map. Her er materialer, informationer og en oversigt over nogle af de aktiviteter og medieproduktioner, som I kan tænke ind i undervisningen.

Opret dine egne mind maps på MindMeister

Mind mappet er måske ét af de bedste mind maps vi har lavet indtil nu. Et komplet og målrettet materiale, hvor man er klar til at gå ombord i de bedste ting på nettet.

”Wir waren so Frei”.

Sådan hedder en perle af en hjemmeside (www.wir-waren-so-frei.de) som jeg længe gerne har villet fortælle om.
Siden indeholder fortællinger, billeder og filmklip fra primært Berlin i perioden 1. maj 1989 til udgangen af 1990, og rummer dermed en række unikke kilder, når vi skal arbejde med efterkrigstiden, Berlinmuren eller måske blot Berlin og dens historie.

Berlin befreit sich selbst (CC:BY-NC-ND Berlin, Potsdamer Platz, Urheber: Dietmar Bührer)

Wir waren so frei, er et unikt materiale, serveret på et sølvfad, og da alt indholdet er udgivet under CC:BY-NC-ND, ja så må vi gerne kopiere indholdet, sålænge det ikke bearbejdes og ændres. Vi må altså kopiere tekst, billeder og film og sætte det ind i vores blogindlæg. Du finder selvfølgelig flere henvisninger til siden i mind mappet.

Berlinmuren som en tidslinje

Et andet oplagt medie at samarbejde i, er tidslinjeværktøjet Tiki-Toki, som er oplagt i denne opgave. Du opretter en tidslinje, som du starter med at udgive i jeres kanal på Skoletube. Forinden har du oprettet en række kategorier, og har været inde i de avancerede indstillinger (Se film 24 for genopfriskning) og lave en fælles adgangskode, sådan at dine elever nu kan begynde at lægge indhold ind.
Se eksempel fra Den kolde Krig her.

Andre medier i spil

Avis-bloggen eller tidslinjen er begge gode stilladser til større mængder informationer, og kan derfor sagtens være parkeringsplads for rigtig mange produktioner.
I mind mappets afsnit øverst til venstre,”Opgaver og Aktiviteter” kan man også se eksempler på en række konkrete medieproduktioner, hvor Berlinmuren udnyttes som ramme for en fortælling; animationsfilm, tegneserie eller Animoto-film. Disse produktioner kan sagtens tænkes sammen med avisen eller tidslinjen, sådan at eleverne også udnytter fx tegneserieværktøjet til at lave en lille comic-strip, som kan indsættes i avisen; en lille tegneserie hører jo nærmest hjemme i enhver avis.

Herunder kan du se hvordan vi også kan udnytte GoAnimate til at lave fortællinger. I denne film er der sat et baggrundsbillede ind, og dermed bevæger vores personer sig altså netop der hvor historien udspilles.

Mutter am Berliner Mauer. CC:BY Peter Leth

Åbne ressourcer åbner historien

Mind mappet rummer kun et lille udsnit af de enorme mængder viden, der ligger tilgængeligt på nettet. Husk altid at undersøge om materialerne må benyttes til videre bearbejdning, hvilket en Creative Commons licens er god til at fortælle. Husk også på at man jo sagtens kan embedde indhold ind i sit materiale, og på den måde undgå konflikter med ophavsretten og samtidig skabe en god formidling. Se fx filmen herunder fra Archive, hvordan den vesttyske regering har lavet sine propaganda-materialer i 1962.

Snyd heller ikke jer selv for et genhør med John F. Kennedys berømte tale d. 26. juni 1963, som sikkert blev husket af mange Vest-berlinere i alle årene frem til murens fald. Nyd også filmen sammen på klassen “Die Fröhliches Revolution” i dagene efter murens fald.

Wikipedia – lad eleverne være medskabende

Når man tænker over hvor begrænset materialet er på den danske Wikipedia og hvor omfattende det samme materiale er på den tyske Wikipedia, så er det måske oplagt at undersøge om ikke noget af det arbejde eleverne producerer og undersøger, også kunne være med til at gøre Wikipedia bedre.
Denne opgave er måske lidt mere krævende – men resultatet er til gengæld også det mere værdifuldt for så mange andre.
Wikipedia i undervisningen skal vi nok komme tilbage til senere på året…

Berlinmuren – mange muligheder for spændende undervisning

Her har vi kigget på en række muligheder for at udnytte at vi netop nu, de næste 10 dage, kan lave et forløb der udspiller sig over samme tidsrum som Tyskland gennemgik sin forvandling. Historien er intens og spændende og kilderne er mangfoldige.
Rigtig god fornøjelse.

Berliner Mauer 1961-1989 by Lær IT is licensed under a Creative Commons Navngivelse-DelPåSammeVilkår 3.0 Unported License.
Based on a work at http://www.it-didaktisk.dk/?p=1137.

Sådan gør du – hvis du vil lave et selv

1. Jeg vil anbefale at du klikker på linket her ind til videokurset om Tidslinjeværktøjet Tiki-Toki.
2. Herefter opretter du en ny tidslinje (film 4)
3. Opretter kategorier til de to politiske fløje (film 17 og 18)
4. og så er det tid til at lege med feeds (film 26-28) I tidslinjen herover har jeg trukket på både kandidaternes Youtube-kanaler, deres personlige Twitter-konto og sat det sammen med RSS-feedet fra DRs Udenrigsnyheder.
5. Sidste trin kunne være, at vi nu åbner tidslinjen for samarbejde, (film 24-25) sådan at vi lægger det ud til eleverne at komme med små daglige analyser af valgkampen. Disse daglige analyser vil jo være udarbejdet på baggrund af netop disse nyhedsstrømme som tidslinjen også løbende fyldes med. Dermed er opgaven faktisk lige ved hånden: eleven skal gennemgå nyheder (tekst, video og tweets) og sætte det sammen til en dagsaktuel statusrapport. Statusrapporterne har så den styrke at de bliver liggende fast i tidslinjen, mens at nyhedsstrømmen jo langsomt vil bevæge sig videre (fx ser vi kun de seneste 50 nyhedsindlæg fra hver af kandidaterne, hvorfor at fortiden langsom siver ud af tidslinjen, når indholdet er hentet via feeds – det problem har man selvfølgelig ikke med elevernes oprettede begivenheder.)
Er der 20 elever er det 20 indlæg, hvilket svarer til to om dagen: en fra hver fløj, og dermed vil man have en dækning af præsidentvalget her både i ugen op til valget og i ugen efter valget, og midt i november har I på klassen et enestående resultat af jeres arbejde med præsidentvalget.

Sådan gør du – hvis du vil bruge tidslinjen her

Du kan sagtens bruge tidslinjen her som den er. Du kan klikke her for at komme til mediets side på Skoletube. Her vælger du knappen del, og derefter kan du hapse embedkoden og flytte mediet derhen hvor det passer dig (Elevintra, din egen kanal til historie eller samfundsfag, klassens blog eller måske bare vise tidslinjen for eleverne på klassens interaktive tavle (for oplevelsens skyld bør du trykke på F11 for at få browseren til at skifte til “Fuld skærm”. Det ser rigtig godt ud, når der ikke ligger disse grå kanter og menuer og optager en stor del af skærmen).
Så rigtig god fornøjelse med det amerikanske præsidentvalg og med Cirkus Valgkamp

Det var en oplevelse, der på alle måder har overrasket og glædet en ”open-mindet” person som jeg, og da en række af disse oplevelser på mange måder vil få betydning for os i skoleverdenen i de kommende år, vil jeg gerne dele oplevelserne med jer her.
Det kommer næppe bag på de fleste, at jeg vild med at argumentere for vigtigheden af at benytte lovlige materialer i undervisningen, hvilket jo også har afstedkommet at jeg har fået krejlet mig til en plads i Creative Commons Danmark med titlen Education Advisor, men set med Lær ITs briller, er det også afgørende for os at være jeres guide når det kommer til en lovlig og ansvarlig omgang med medier på fx Skoletube og Skoleblogs. Så med de to argumenter fik jeg bevilget et par flybilletter.

Sammenfatning til to punkter

Sammenfattet til to punkter er mit indtryk følgende: 1) jeg er overrasket over omfanget af hvor meget verden åbnes omkring os, og 2) så er jeg overrasket over hvor relativt tilbagestående vi må se Danmark i forhold til hvor mange “åbne” kræfter, der dukker op andre steder i verden.

Omfanget af Openhed

Først omfanget.
Tænk sig at der kan laves 13 sideløbende festivaller om åbent indhold, der hver strækker sig over det meste af en arbejdsuge. Tænk sig at lægge dette arrangement i Finland og så stadig melde alt udsolgt på festivallen. Tænk sig, at der i verden er tusindvis af mennesker der tager videndeling og tilgængelig så seriøst at de uden at blinke forestiller sig at Public Domain bliver normen for videndeling fremover.

Eksempler fra andre lande.

Lad mig give et par eksempler på hvordan lande omkring os tager åbenhed, tilgængelighed og videndeling anderledes alvorligt.

Hollandsk Openhed

Holland. Projekt Kennisland. (Hollandsk for Knowledgeland) Sponsoreret af den hollandske regering med 210.000 Euro om året i 5 år. 10 mand arbejder med at rådgive, vejlede og aktivt videndele. Hollands regering går målrettet efter at lægge så meget offentlig data og viden ud under CC0- det nærmeste man kan komme på at fraskrive sig enhver form for rettighed til materialet.
Se bare på de ufattelige projekter som Kennisland er igangsættere eller rådgivere omkring:
1) Images for the future. (imagesforthefuture.com/en/) Et projekt med dette konkrete mål:

During this project, a total of 91,183 hours of video, 22,086 hours of film, 98,734 hours of audio and 2.5 million photos from the archives of the institutions will be restored, preserved, digitised and made available. This digitised material is made available as widely as possible for education and the public. Se kilden

2) Creative Commons Netherlands. CC Holland er en del af tænketanken Kennisland, og derved har de altså mere end 10 mand der guider og hjælper med at få åbenheden ud i alle dele af kunst, kultur og uddannelse.
3) Innovation Impulse for Education. 20 millioner Euro til udvikling af lokale ideer til bedre anvendelse af IT i folkeskolerne.
4) Open Images. (OpenBeelden.nl ). Udgivelse af hollandske historiske medier.

The access to the material on Open Images is based on the Creative Commons licensing model. Creative Commons offers authors, artists, scientists and teachers the freedom to manage their copyrights flexibly and make their works available for others in the way they choose. That way, only the rights of choice are reserved – and not all, as is the case with the traditional copyright. Se kilden.

Det var bare et lille udpluk af deres spændende projekter og initiativer der uden tvivl vil give Holland et seriøst boost i deres mål om at have adgang til viden, historie og kultur i mange år fremover. (Og så har jeg slet ikke nævnt deres dybe engagement i projektet Europeana, hvor de er en af drivkræfterne for at udgive den europæiske kulturarv under Public Domain).

Polen. Måske verdens mest ambitiøse projekt.

Polen. Har en regering der vil åbenhed – næsten for enhver pris – kan man måske sige. De har en informationsminister der arbejder direkte for åbenhed. Deres undervisningsminister har vidst at landets skoler ikke havde ordentlige bøger på alle skoler, og har måske også erkendt at midlerne ikke har været til at de fik det.
Derfor har undervisningsministeriet nu igangsat udarbejdelsen af nye bøger til polsk- og matematik-undervisningen for mellemtrinnet, hvor de har hyret de bedste forfattere og redaktører til at lave nye undervisningsmaterialer. Materialet der kommer i 2013, vil være udgivet under åbne licenser, hvorved enhver skole kan kopiere, printe, bestille, bearbejde og bygge videre på – materialet efter deres frie valg. Det frie valg betyder at der dermed vil være én mulighed mere for at skolerne kan træffe pædagogiske valg uafhængigt at deres økonomiske formåen.
I Polen hvor eleverne til sommer får nye bøger, er forlagene selvfølgelig påvirket på lige netop mellemtrinnet i fagene polsk og matematik. Men når de samme forlag har haft mulighed for at tjene på udarbejdelsen eller har kendt til projektet i god tid, har de jo også haft mulighed for at navigere efter andre markeder. Så selv om det sikkert er ubehageligt for et par forlag lige på den korte bane, er det jo samtidig også med til at frigive midler på skolerne til at indkøbe materialer til de andre klassetrin. Det polske skoleprojekt vil de danske forlag også kunne drage nyttige erfaringer af.
Hvis jeg fik en bog i hånden som var under en åben licens, ville jeg som lærer jo være begejstret over at bogen kan købes til småpenge, bearbejdes, forbedres, forandres, blive oplæst og konverteret til alverdens filformater, opdateres og tilpasses i det uendelige, hvilket vil være en kvalitet for bogen, for min undervisning og for mine elever. Det er en service som forlagene sagtens også kan lære af, for det polske eksempel bør være et projekt der tjener til en dialog om hvad der er bedst for børnenes læring og det udelukker i sig selv jo ikke markedskræfterne.

USA. Stort land – store penge.

USA har det seneste par år gjort klar til en større satsning på åbne materialer. Der er lige nu afsat 2 milliarder dollars til åbne uddannelsesressourcer (Open Educational Resources – OER). De ca. 13 milliarder kroner betyder at der er penge til at skabe og udvikle professionelle produkter til ethvert formål, men samtidig betyder de åbne licenser der knyttes til denne viden, at den er fri til at blive bearbejdet, justeret og opdateret af de mennesker der tager materialerne til sig.
Potentialet er enormt – og lur mig om ikke det vil få betydning for i hvor høj grad også danske elever vil blive undervist på engelsk fremover, også i andre fag end selve sprogfaget. Se fx Why Open ED Matters.

CC Europa

Herunder et udpluk af de mange deltagere fra de nationale afdelinger af Creative Commons.

Danmark.

Hvad tænker jeg om vores situation her i det hjemlige smørhul? Selv om jeg er super misundelig på de enormt stærke initiativer, der skyder frem over hele verden (uden om Danmark), ja så fik jeg måske også lidt fornemmelsen, at vi med vores skolekultur og metodefrihed for læreren, stadig har et rum for kreativitet og opfindsomhed til at vælge indhold og aktiviteter for undervisningen. Vi skal udnytte de ressourcer, der findes og koble det sammen med vores unikke skolekultur.
Jeg fik fornemmelsen, at selv om vi måske halter lidt på nogle områder i det offentlige og i det politiske, ja så har vi til gengæld godt fat i lærere og elever, når det kommer til at oplyse og guide til lovligt indhold og en ansvarlig digital dannelse.

Jeg fik også en oplevelse der gav mig tro på at vi selv kan være med til at påvirke graden af Openhed i Danmark, for da jeg onsdag morgen havde møde med Merete Sanderhof fra Statens Museum for Kunst og Michael Edson fra Smithsonian Institute, kan jeg mærke at netop det at skolerne benytter de digitale samlinger, giver de samme institutioner som vi ønsker skal åbne sig, et rigtigt godt argument for netop at åbne sig. Så jo mere du og dine elever hapser og leger med fx billederne fra SMK, jo mere vil det være et eksempel på hvor vigtigt åbenheden er for både vores undervisning og hvor rigtigt det er som formidling. Se fx følgende udsagn fra GLAM-festivallen, hvor Merete nævnte følgende om deres udgivelse af 158 kunstværker under CC:BY:

Therefore the National Gallery decided to openly license the 158 images under a CC-BY license in the highest resolution possible. The gallery has since then experienced a severe increase of traffic to their site and gained a lot of attention.Se kilden.

Når salen er fyldt med museumsfolk fra hele verden, og de hører om et konkret museum, der har opnået en stor ekstra opmærksomhed, så spidses der ører, og derfor så er vores alles brug af åbent indhold med til at åbne for endnu mere.

Jeg fik en tro på at det vi skal kæmpe for er ikke om vi får 200 eller 400 millioner billeder på Flickr, men at lærer at forstå og udnytte potentialet.

Andre spændende lande og projekter.

Kasakstan, Ukraine, Rusland.
Jeg kom til at blande landene lidt sammen i mine noter, men fælles for disse tre lande, er at de ligesom Polen har haft direkte kontakt med deres lands regeringer og derigennem har fået nogle fede konkrete resultater ud af anstrengelserne. I Rusland er Dumaen i gang med at 2. behandle et lovforslag om større anvendelse af åbne licenser. I et af de tre lande har regeringen frigivet 2000 bøger som landet havde rettighederne til, under åbne licenser. Et pudsigt mønster er altså at de fire tidligere østblok-lande var de eneste af de ca 20 lande vi repræsenterede som havde haft direkte indflydelse på regeringernes lovgivningsarbejde. Måske med en lille undtagelse i Holland.

Hvad giver de åbne licenser af muligheder?

Forskellen mellem ophavsret og åbne licenseringer er tydelig. Det er forskellen på om vi må røre eller ej. Røre kan forstås på mange måder, men berøringen er direkte forbundet med en læringsmulighed som ikke er tilstede hvis vi afskæres fra at opleve på egen krop.
Men åbenheden er ikke meget værd i sig selv. Det kræver at indholdet, som vi efterspørger, er tilgængeligt. Vi kan åbne for alle landets digitale samlinger af flinteøkser, men det giver jo ikke nødvendigvis nogen forståelse i sig selv.
En åbning for viden fra Stenalderen må heller ikke stå alene, for så får vi ikke mulighed for at forstå vores teknologiske udvikling fra stenøkse til faldskærm og mikrobølgeovn.

Vi skal åbne verden

Vi skal åbne for alt hvad vi gerne vil have husket og overleveret, både i historien men også nu. Et grelt eksempel på fortidens voldsomhed er at der lige nu er flere bøger på Amazon til salg fra 1900-10 end der er fra 2000-10. HVorfor det? Jo fordi de gamle bøger er forældede og derfor kan ethvert mikrotrykkeri tilbyde bogen i små oplag, mens de nye er så klistret ind i rettigheder at de enten genoptrykkes i stor stil, eller smides i skuffen. (se kilden til denne påstand). Ophavsretten betyder bare at vi blokerer for en videndeling og også et marked som ikke forstår hvorfor man ikke kan få lov til at købe en god bog, bare fordi den har været udsolgt.

Louis fra Barcelona

Med alle disse oplevelser troede jeg at turen var ved at være forbi.
Torsdag aften sidder vi så og spiser, da en ung fyr, Louis Ramon fra Barcelona sætter sig, og siger at han har ledt efter os ( de europæiske CC-folk). Han har lavet verdens første Creative Commons filmfestival. En filmfestival, hvor alle film er udvalgt efter deres kvaliteter men som også har det til fælles at de er udgivet under åbne licenser. Denne filmfestival er frit tilgængelig. Man kan sende ham en mail, så sender han film og ønskede undertekster (hvis tilgængelige) sammen med filer til at lave plakater, pressemeddelelser og alt muligt andet. Det hele er frit og gratis og giver dermed en færdig pakke af ukendte dimensioner. Det er måske en tanke værd? (Hent opskriften på hvordan du kopierer deres filmfestival her.)
Jeg kan i øvrigt nemt forestille mig hvordan elever sagtens kunne være med til at lave filmfestivaler på deres egne måder. Der er en million film på fx Vimeo, der sagtens kan være et smugkig værd (der er også millioner af fede film på Vimeo, som er super fede, men de er beskyttet af ophavsret, og dermed ikke helt så tilgængelige).

Hvad så nu?

Jeg har en lang række projekter i støbeskeen, primært sammen med den svenske CC-affiliate Kristina Alexanderson. Der er et par projekter med Tyskland, Holland, Polen, Frankrig og England som jeg også glæder mig meget til, og endelig så er der også en række projekter, hvor jeg håber at kunne bidrage med gode materialer, ideer og nyttig viden til vores kunder. Creative Commons er midlet til at nå målet. Målet er en fri skole med kloge glade unger og lærere.
Og som jeg gerne står ved: Åbne licenser åbner undervisningen.

Stadig ikke fået Openhed nok?

Tjek crowdsourcingprojektet Forest Watchers
Giv din hjælp til det åbne verdenskort OpenStreetMap. (Se videokurset på Lær IT for at komme godt i gang)
Vær med i det humanitære hold der tegner OSM til tredjeverdens lande og nødhjælpsorganisationer.
Brug OpenStreetMap til mere end du aner. Se Søren Johannesens blog på microformats.dk

Verden åbner sig by Lær IT is licensed under a Creative Commons Navngivelse 3.0 Unported License.