Services som Topguest tilbyder bl.a. målrettede tilbud til personer, som er fan af en virksomhed på Facebook f.eks. kan man modtage et tilbud fra en hotelkædes hotel i den by man lige har nævnt i sin statusopdatering. Det er der jo som sådan ikke noget galt i, man har valgt at være fan af hotellet, så et aktuelt tilbud er der jo ikke noget galt med.
Der hvor støjen begynder, er at man optjener loyalitetspoints, og dette er ikke kun ved at acceptere et tilbud, men også ved at ‘like’ diverse aktiviteter. Disse ‘likes’ bliver en del af ens opdateringer på ens væg på Facebook, hvilket betyder at vi på et tidspunkt ikke stoler på vores venners tilkendegivelse om en virksomhed eller et specielt produkt, da vi ved at der er en stor sandsynlighed, at de kun gør det for at tjene points.

Dette betyder at de tilkendegivelser vores netværk giver i sociale netværk med tiden mister sin værdi, og det samme gør virksomhedes muligheder med sociale medier.

Dette betyder ikke at din virksomhed ikke skal deltage aktivt indenfor sociale medier eller loyalitetsprogrammer så som Topguest, I skal blot sørge for at gøre det, så længe det har en positiv virkning på den direkte eller indirekte bundlinjen.

[ooyala JtZzVnMjrVfwhy1ZJvO8OzKNpCpedZtw nolink]

Kilde: http://techcrunch.com/2011/05/13/gary-vaynerchuk-social-media-clowns-tctv/

Der findes rigtig mange gode argumenter online i form af cases og video, dog er langt de fleste ren underholdning uden detaljer, om hvordan virksomheder har lykkes indenfor sociale medier. Det er dog lige nøjagtigt den manglende reliabilitet og struktur, så som modeller og metoder der mangler, hvilket gør det hele meget uhåndterligt for ledelsen, og det bliver nemt at afvise, med argumenter om at resultater ikke kan måles, og at de cases de bliver præsenteret for, ikke kan efterlignes i egen virksomhed.

Du er således nød til finde nogle modeller og metoder, som ledelsen opfatter værende troværdige.

Jeg har selv læst en masse litteratur om relationer til kunder og sociale medier og oplever at nogle af dem, som forstår sig bedst på erhvervslivet, og således leverer nogle stærke cases og værktøj, er nuværende og tidligere medarbejdere ved Forrester Research, der har udgivet nogle bøger på området.

Groundswell (DK version) af Josh Bernoff og Charlene Li, der beskæftiger sig med sociale medier og det at bygge relationer generelt.

Open Leadership er Charlene Li anden bog, denne giver bland andet direkte værktøj til at overbevise ledelsen, desuden bliver der taget hul på sociale medier som kultur i virksomheder, hvilket er langt sværere end en enkelt kampagne i ny og næ, men samtidigt mere spændende.

Empowered (DK version) der også er skrevet af Josh Bernoff, denne gang sammen med Ted Schadler, denne omhandler det potentiale der er i medarbejder skabte idéer, og hvordan virksomheder høste de bedste af disse input og tiltag.

Som tidligere nævnt er ovenstående litteratur gode til at stille modeller og metoder op, hvilket giver nogle værktøjer til at måle den effektivitet ens input måtte have, således giver det nogle output, på baggrund af nogle modeller, så ledelsen ofte vil have lettere at forhold sig til.

Nu er ovenstående litteratur ikke den eneste på området, personligt har jeg været igennem litteratur, som jeg finder mere inspirerende, men det ændrer ikke min holdning, til at ovenstående litteratur efter min mening har målrettet deres informationer bedst til erhvervslivet.

PS. Ledelse er forskellige fra virksomhed til virksomhed, så det kan være, at ovenstående ikke er et problem i den virksomhed du arbejder for; det er dog problemer, jeg hører mange tale om, når de gerne vil have deres arbejdsplads involveret i sociale medier.

Egypten prøvede at blokere for internettet i forbindelserne med demonstrationerne i landet, men det lykkedes heller ikke.

Når en virksomhed vælger at blokere frem for at informere, fravælger virksomheden endvidere at udarbejde retningslinjer for området, hvilket kan føre til – enten videregiver medarbejderne informationer de ikke bør, eller så tør de ikke inddrage deres professionelle viden, når de bruger sociale medier, hvilket måske kunne føre til en ny kunde, eller afhjælpning af et problem en kunde har.

Ved at åbne op for sociale medier og informere medarbejderne om brugen af disse, samt stille retningslinjer op, på samme måde som, der er retningslinjer for det daglige arbejde, opnår virksomheden en stor gruppe af ambassadører, der også kan sprede virksomhedens budskab og viden, i og udenfor arbejdstid.
I disse tider, hvor netværk og relationer bliver alt mere fremhærskende, og virksomheder ønsker at knytte sine kunder tættere til dig, så vil alt andet være unaturligt.

Det er lang tid siden jeg sidst har blogget, hvilket skyldes et nyt job, som har medført en flytning. Havde tænk på flere emner til dette blog indlæg, men efter en oplevelse med SAS på Twitter, så blev dette indlæg født af sig selv.

Det hele startede med, at min søn Luke havde taget en legetøjsflyver med hjem fra sin børnehave, en flyver han var ekstremt glad for, men vi måtte jo fortælle ham, at han blev nød til at aflevere den igen, det viste sig endda, at den tilhørte en anden dreng, som rev den ud af hans hånd næste dag i børnehaven. Nu har vi en holdning til, at børn må erfare råt som sødt, men når faren også har en kærlighed for fly blev den holdning parkeret denne gang, specielt da moren fortalte om sønnens ansigtsudtryk, da den blev revet ud af hænderne på ham.

Dagen efter var jeg igennem tre legetøjsbutikker men uden held, hvilket fik mig til at tweete følgende:

Lille buttet SAS legetøjsflyver, der kan lyde som om det letter og lys der blinker, kan køre og vipper til sidste – hvor? #longshot

En person fra mit netværk svarede inden kort, at han selv havde en, og den var erhvervet i CPH, og allerede samme dag henvendte @SAS sig direkte til mig via Twitter – denne samtale kan ses i billedet.
Det hele ender med at SAS sender legetøjsflyveren direkte til os, efter at jeg har sendt vores adresse til dem på e-mail.

Er moralen i historien så, at alle virksomheder skal give deres produkter væk gratis, bare folk beder om den igennem sociale netværk?
Nej på igen måde, med mindre man vurderer omtalen værende mere værd end produktet. I mit tilfælde med SAS’ har jeg ikke betalt noget, hvilket kan skyldes at de mente omtalen var mere værd, at de ikke er gearede til at tage betalt for den online eller måske var det bare en medarbejdere, som havde en god dag. De skrev dog blandt andet følgende i den sidste e-mail til mig:

Om du vil, må du gjerne gi et bidrag våres charity til Red Barnet: http://www.sas.dk/da/Om-SAS-Danmark2/Sponsorater/Red-Barnet/

Ingen direkte forpligtelser overfor mig og gennemført uden egen vinding af SAS. For mig betød det, at jeg kunne gange min opfattelse af SAS’ brand op med to.

Det skal dog gøres klart, at der aldrig kan fravælges i sociale medier men udelukkende træffes tilvalg, så spørgsmål eller kritik som opstår gennem disse kanaler kan ikke bare fejes væk, med en kommentar om at den slags ikke behandles i den givende kanal. Det er dog ikke ensbetydenede med, at det er nødvindigt at svare på alle henvendelser, hvilket Jonas fra Mindjumpers beskriver meget godt i indlægget ‘Hello, Are You Out There? Why It’s Okay NOT To Answer Every Time On Social Media’ på Mindjumpers hjemmeside.
I folks øjne vil jeres tilstedeværelse i sociale medier, være det samme som et hovednummer eller en reception; hvis de er flabede nok til at ignorere forbudt skiltet, må man sende dem videre til kundeservice eller hvor de nu ellers skal hen, hvis de insisterer på det, hvilket betyder, at virksomheden skal være fleksibel nok, til at ringe kunden op eller lignede, hvis det er nødvendigt.
Hvis det bliver gjort ordentligt, findes der dog stort potentiale for at vinde sympati og ambassadører for virksomheden.

Se indlægget her.

Det er svært at forestille sig, at Google opfylder nogle behov som ikke allerede opfyldes af Facebook og Twitter, så mine forventninger til Google Buzz ligger på et meget lille sted, så er det sagt – kill-your-darlings.

Primært handler det om, at der er høj switching costs forbundet med at skifte eller tilføje sociale netværk, da det kræver, at man skal have tilføjet alle sine kontakter og venner til et nyt netværk, og hvis ham nu allerede har den samlet et sted, hvorfor skulle man så flytte hele sit netværk, og hvad nu hvis ens netværk ikke vil bruge Google Buzz?
Specielt hvis du ikke allerede har en konto ved Google/Gmail skal en sådan oprettes, hvilket kræver flere overvejelser end Facebook og Twitter, da man skal vælge en e-mail adresse, som følger en ‘resten’ af livet. Du skal endvidere ind på Gmail, løbende for at se om der er noget nyt til dig, hvorimod du får besked i din primære e-mail, hvis der er nye direkte beskeder til dig på Facebook eller Twitter.

Nu kan et selskab ikke få succes med alt, selv Apple har skudt ved siden af med Apple TV, og det meste Google laver vokser med tiden, men er Google kommet ind i en dårlig stime?
Google Wave blev præsenteret som den nye e-mail standard, men bliver i dag mest brugt til forum lignende tråde, der tager nogle emner op, og hvordan kan en standard være begrænset til en udbyder? Hvis man skal lade Google Insights tale, så ser det ikke så godt ud – skriver lidt mere om Google Insights her.

Kunne ikke have Facebook med, da det vil masse de andre resultater samme til en streg pga. dens dominans.
Det bliver interessant at se, om Google Buzz kan bevare en positiv tendens eller luften går ud af den på samme måde som Wave. Ligeledes viser denne graf, at Nexus One (Googles mobiltelefon) allerede har mistet pusten, og aldrig kom i nærheden af iPhone.

Hvad skulle Google egentlig med en egen telefon, når deres operativsystem allerede bruges på flere telefoner? iPhone vinder endvidere på iTunes i smartphone krigen – se hvorfor her.

Google har en tradition, at alt er i beta, men som oftest bliver det til nogle rigtigt gode services med tiden, men er Google ved at bruge for mange resurser på services som ikke er deres kerneforretning?
Da YouTube blev grundlagt overhalede de Google Video på bare 6 uger; så købte Google senere YouTube, og det er i dag en kerneforretning, da de efter Google er den anden største søgemaskine, så måske kan Google se noget andet i de services du udgiver i dag, men jeg tvivler.

Jeg vil anbefale alle der måtte ønske det, at kommentere på indlægget i nedenstående kommentarboks.

OBS Google Insights graferne opdateres automatisk – så det kan ses live, hvis jeg får ret i mine påstande eller ej.

OBS Personligt har jeg aktiveret Google Buzz og har koblet min Twitter profilt til, men har ikke tilføjet en eneste ven, og har heller ingen planer om at gøre det. Ligeledes er jeg vild med Google Wave konceptet, men hvad hjælper det, hvis diverse samarbejdspartner ikke kan overbevise , at det er det rette værktøj? Endvidere bruger jeg en lang række services som tilbydes af Google.
Jeg er selvfølgelig klar til at flytte mig, hvis jeg skulle tage fejl, men indtil det sker, så er min Google Buzz lagt i dvale.

Faldt over en artikel et eller andet sted, hvor forfatteren var af den overbevisning, at Second Life var undervurderet – det vidste sig så senere, at han selv udviklede til Second Life; men du kan selv bedømme Second Lifes fremtids muligheder ud fra nedenstående:

Jeg beskriver mere i dybden, hvorfor folk hellere vil Facebook end Second Life i et tidligere indlæg – Social online skizofreni.

Som værktøj kan Google Insight bruges til at analysere virkningens af ens reklamekampagne eller politiske interesse op til et valg.
Hvis du ikke kender Google Insights, vil jeg anbefale dig, at stifte bekendtskab med det med det samme.

Jeg vil anbefale alle der måtte ønske det, at kommentere på indlægget i nedenstående kommentarboks.

Det er dog ikke alle virksomheder og organisationer, der har råd til at betale de USD 3 millioner et 30 sekunders reklamespot i år forventes at komme til at koste.
Sociale medier gør det dog muligt, at opnå endnu mere mediebevågenhed og word-of-mouth ved at få en reklame afvist i censuren, og dette sparer samtidig virksomheden for USD 3 millioner.

GoDaddy er et godt eksempel på dette med denne video, selv om de rent faktisk gerne vil have deres reklamer med, så kan noget tyde på, at de laver rod i processen, for at få mest mulig opmærksomhed inden Super Bowl, men det vil endvidere være naturligt, hvis folk venter på spænding på reklamer til selve Super Bowl, for at se hvad det er endt med.

PETA blev sidste år nægtet adgang; hvis man har set deres tidligere kampagner kan man sikker selv gætte sig til hvorfor, men ellers kan reklamen, som aldrig kom med til Super Bowl sidste år ses her.

Jeg ved ikke nok om dansk fjernsyn, men formoder ikke, at ovenstående ville kunne blive vidst på danske TV, men der er nok folk derude, der arbejder med mediet som kan kommentere på det.