Mange afdelinger har gemte og glemte skattekister. Det fik JCI København at sande, da vi på vores afdelingsmøde d. 15. november markerede afdelingens 55 års jubilæum. Vi havde i den forbindelse inviteret vores senatorer med til mødet. I afdelingen har vi en lang senatorliste, der fordeler sig aldersmæssigt op til flere personer over 80 år. Personer, som tidligere har ydet en stor indsats både lokalt, nationalt og internationalt i JCI, og som mange af vores juniorer i dag ikke kender til.

Allerede da afdelingens senatorer blev inviteret, var en rigtig positiv oplevelse at tale og skrive med dem. Det var tydeligt, at de havde meget på hjerte. De senatorer, som ikke kunne komme, var oprigtigt kede af, at de ikke kunne den dag. Vores læring blev, at vi skal være ude i meget bedre tid, når vi skal lave arrangementer med vores senatorer.

Tidligere Nationalpræsident i JCI Danmark Viggo Hansen var med til JCI Københavns 55 års jubilæum. En afdeling han selv har været medlem af.

Nogle fik vi dog på besøg. Den første ankomne var en yderst veloplagt Viggo Hansen, der var formand for afdelingen (dengang: kammeret) i 1970-71, og Nationalpræsident i 1974. Viggo startede med at kigge hen over lokalet og spørge til, hvor mange vi blev. I hans tid var der 200 medlemmer af kammeret, der kom over 100 personer til kammermøderne, og når projektgruppe- og komitéformændene samt deres sekretærer holdt møde, var der 35-40 personer. Den var lidt svær at leve op til.

Aftenen bød på en kort gennemgang (opfrisker?) af JCI’s historie. Suppleret med interessante input fra både Jon og Viggo. Derefter blev en af vores jubilarer, Henrik Damm Krogh, hyldet for sine 20 år i JCI. Henrik har trådt sine JCI-barnesko i det jyske, senere været Nationalpræsident og er nu medlem i JCI København. Afdelingen har i år seks jubilarer, der fordeler sig over en 5-års jubilar, to 20-års jubilarer, en 30-års jubilar, en 50-års jubilar og en 55-års jubilar. Stort tillykke til dem alle!

Aftenens oplægsholder var Sebastian Overgaard, manden bag bogen ”Snyd dig glad”. Han kom med et inspirerende indlæg fyldt med diverse sjove øvelser.

Til slut var der afdelingens halve time, og her erfarede vi, at den veloplagte Viggo Hansen stadig var på dupperne. Da ”Snak Så De’Batter” blev præsenteret kunne han supplere med, hvordan konkurrencen i sin tid var kommet til Danmark (tilbage i 1972). Debatten i England havde på det tidspunkt været over emnet:

”Hvad er vigtigst for en mand – hans traktor eller hans hustru?”

Det havde givet en heftig debat.

Senere, da konkurrencen var kommet til Danmark, lykkedes det Viggo at blive uvenner med alle kvinderne i Gladsaxe-kammeret. Her havde de diskuteret, hvorvidt kvinder kunne køre bil…!!

Henrik Damm Krogh blev hyldet for sine 20 år i organisationen ved JCI Københavns jubilæum.

Sådan skred aftenen frem. Hele tiden suppleret af sjove anekdoter og historier om inspirerende projekter og aktiviteter, som de havde lavet dengang. Som eksempelvis da et af kammerets medlemmer havde besluttet sig for et karriereskifte. Han ville være præst. Det betød, at han skulle ud at holde en masse gæsteprædikener. Til sådan nogle var der sjældent tilhørere i kirkerne, så der var en gruppe JCI’ere, der besluttede sig for at bakke ham op. De stiftede derfor ”præstegruppen”. De fartede rundt fra kirke til kirke og lyttede til hans gæsteprædikener. Denne præstegruppe holder stadig sammen, og de mødes et par gange om året.

Denne aften gav os et entydigt svar. Vi har rigtig meget guld i skattekisten, når vi begynder at netværke med vores senatorer. Deres engagement og entusiasme brænder stadig igennem. Det er yderst inspirerende at høre om noget af vores egen historie og om nogle af de projekter, som de lavede den gang. Vores senatorer har rigtig meget at bidrage med, og er til stor inspiration for os juniorer.

Som opfølgning på denne aften, har vi derfor besluttet os for, at vi følge op med et arrangement for juniorer og seniorer/senatorer i løbet af år 2013.

Karen Würtz, Local President JCI København

Kampagne billedet for JCIs Julehjælp, der i år kører for fjerde gang.

Det er fjerde år i træk, at indsamlingen “JCI Julehjælp” finder sted. I år er mindst 18 JCI-afdelinger involveret i 13 forskellige indsamlinger landet over. De første indsamlinger er skudt i gang, mens andre starter i næste weekend. Nogle indsamlinger løber helt frem til jul og andre er i gang et par weekender. Fælles for alle indsamlinger gælder, at sætningen ”Hjælp os med at hjælpe andre” vil blive sagt mange gange.

Der er desværre rigtig mange familier, der ikke har de økonomiske ressourcer, som det kræver at holde en ordentlig, traditionel juleaften. Så hvis der er en afdeling, der fortryder ikke at være hoppet med på vognen, kan det (med effektivt arbejde) nås endnu. Det er jo på ingen måde nødvendigt at indsamle mange tusinde kroner over mange weekender for at gøre en forskel. En julehjælpskasse koster omkring 750,00 kroner. Så for hver gang, der er samlet mad ind for netop det beløb, er der én families julemiddag, der er reddet.

Der er som udgangspunkt ikke tale om en traditionel penge-indsamling, men der i mod en mad-indsamling. Madvarer der bruges til en traditionel julemiddag. Den handlende i varehuset køber en ekstra and, et ekstra glas kartofler, eller en ekstra rulle marcipan, som efter købets afslutning afleveres i en vogn. Når indsamlingen er slut, bliver alle de indsamlede varer videregivet til en lokal hjælpeorganisation, der så fordeler varerne til værdigt trængende mennesker.

Enkelte afdelinger vælger dog at supplere indsamlingen med indsamlingsbøsser samt mulighed for at sætte penge ind på en speciel konto der bruges til samme formål.

Det er de lokale hjælpeorganisationer, der modtager ansøgninger om julehjælp, og dermed er det også dem, der bestemmer, hvilke familier der kan modtage julehjælpen. JCI’s rolle er udelukkende at sikre, at madvarerne bliver samlet ind.

De forskellige JCI-afdelinger vælger selv deres samarbejdspartnere. Både hvad angår supermarkedet og hjælpeorganisationen. Men der er eksempelvis tale om Føtex, SuperBest og Kvickly, samt Mødrehjælpen, Kirkens Korshær, Røde Kors og Red Barnet.

Snart indsamlet for en million kroner

Noget af det indsamlede mad fra da JCI Copenhagen International i weekenden var ude og gøre en forskel.

Projektet startede i Viborg i 2009. Dengang blev der samlet ca. 50.000 kr. ind. Året efter deltog afdelinger fra hele landet og samlede cirka 350.000 kroner ind, og i 2011 blev der samlet ind for omkring 500.000 kroner.

For hvert år indsamlingen finder sted, bliver de lokale projekter videreudviklet. Således lykkedes det sidste år JCI Svendborg at få sponsoreret nogle gaver til de familier der modtog madvarerne.

I år er udviklingen fortsat og Odense-afdelingerne har lavet en konkurrence blandt giverne. Hver handlende der køber en madvare til indsamlingen, kan udfylde en kupon med navn og kontaktoplysninger. Når indsamlingen er ovre, trækker man så lod blandt deltagerne om hovedpræmien, som er blevet sponseret af en lokal virksomhed.

JCI Viborg har igen i år fået et samarbejde med kommunen, hvilket betyder at kommunen donerer nogle penge til projektet, allerede inden indsamlingen for alvor er i gang.

Selvom den enkelte afdeling kan specificere projektet til netop deres afdeling, er markedsføringsmaterialet dog ens fra indsamling til indsamling. Således sikres en genkendelighed. Det betyder, at hvis man har arbejde i Svendborg og har set indsamlingen der, så kan man genkende projektet, når man kommer hjem til Odense for at handle.

Jeg håber, at I alle sammen vil fortælle om projektet i jeres netværk, således at vi kan få hjulpet endnu flere familier til en traditionsrig julemiddag.

Har I spørgsmål til projektet, er I velkomne til at kontakte mig på frederikke77@gmail.com.

Glædelig jul!

Frederikke Kristensen, Projektkoordinator for JCI Julehjælp

Årets sidste regionsmøde i JCI Region Hovedstaden blev holdt på Nordisk Film.

På en kold, mørk aften i Valby strakte 30 JCI’ere sig lige fra Første Verdenskrigs, over kvindebedårere til, hvordan en moderne medievirksomhed tackler en globaliseret, digital verden. Det var Nordisk Film, der dannede rammerne om det sidste regionsmøde i JCI Region Hovedstaden, og det foregik i de samme historiske studier, hvor Olsen Banden og Matador blev optaget i 60’erne og 70’erne, og hvor nutidens stjerner fra Live fra Bremen, Natholdet og Spise med Price bliver optaget i dag.

Efter en hyggelig networking over en sandwich gik turen i hold rundt på området. Her blev vi præsenteret for Valdemar Psilander, der var dansk stumfilms største stjerne og en notorisk kvindebedårer indtil sin død i 1917, før vi kom til noget mere nutidigt og så alt fra et Franz Jäger-pengeskab fra Olsen Banden, og Fru Fernando Møghes kørestol fra Matador.

Størst benovelse gjorde det moderne lydstudie, der viste sig blot at være forskellige underlag og diverse værktøjer til at frembringe den lyd, som man forventer at høre på film – vidste du for eksempel, at lyden en pistol laver, når man løber med den er frembragt i et lydstudie ved at rumstere med en rulleskøjte? Eller at lyden af en smuk dames hæle på asfalt i virkeligheden bare er en stor mand i udtrådte højhælede sko i Valby?

Det var en livlig præsentation af Nordisk Films rutinerede tourguides og tydeligt, at det var en rundtur, de havde prøvet mange gange før – og det var også en god start at begynde med historien. Mødet skulle nemlig snart gå fra at handle om stumfilmsstjernernes smålumre livsstil, til hvordan Egmont – Nordisk Films ejere – håndterer et marked, der undergår en drastisk globalisering og digitalisering på samme tid.

Tilbage til fremtiden

Mikkel Weider er Head of Digital Business Development i Egmont, og holdt en præsentation af Egmonts mange forskellige divisioner. Egmont er engageret indenfor næsten alle medietyper, fra filmproducent, TV-producent, børneprodukter, spil, bøger, uddannelse, magasiner og events. Også selv om vi måske ikke ved det, forbruger mange af os produkter, der har været igennem Egmont – fra de Disney-properties de har distribueret siden 1949, til PlayStation som Egmont distribuerer i Danmark, det eneste sted i verden hvor Sony har turdet udlicitere den opgave til andre. I den digitale verden er fordelen ved store firmaer ikke den samme, som den var tidligere.

”I gamle dage kunne vi ringe til vores venner i Fona og på TV2, og så var en film distribueret for os. I dag er forskellen på os og ham i Norge der lavede Wordfeud slet ikke så stor, og vi kan begge udgive apps i App Store på samme vilkår,” sagde Mikkel Weider.

Egmont er et stort nordisk firma, og har en finger med i næsten alle dele af medieverdenen – og de er interesserede i at blive større.

”Når TV2 engang bliver sat til salg af politikerne, så står vi først i køen til at købe dem. Vi skal sikkert ud i en budrunde, men vi er med.” sagde Mikkel Weider, og fortsatte: ”Vi har købt Billetlugen.dk og vi har også købt Pumpehuset, fordi vi synes events passer godt ind i vores portefølje, og vi ved at blive mere og mere engageret i det område. Mens vi kan se, at folk ikke ønsker at betale det samme for film og musik, som de ville tidligere, så er det modsatte tilfældet på events. Her vil folk gerne betale for oplevelsen, og for at opleve noget unikt.”

På digitalisering står mange af Egmonts forretningsområder overfor en ny verden, der skifter hurtigt og ukontrollerbart, men det er ikke noget, der som sådan virkede til at bekymre Mikkel Weider. Han og Egmont holder fokus på kvalitet.

”Gode historier sælger, og det er kernen for os. Folk vil se gode film, læse gode bøger, høre god musik og have oplevelser. For os er det vigtigt, at vi holder fokus på at levere kvalitet – og det passer godt ind i vores strategi med Bringing Stories To Life.”

Det passede også glimrende ind i en hyggelig aften i de gamle Nordisk Film lokaler i Valby, hvor minderne om Egon Olsens utallige planer om at åbne endnu et Frans Jäger-pengeskab gik hånd-i-hånd med Mikkel Weiders planer om at føre Egmont sikkert ind i en global og digitaliseret medieverden.

Af Lars Riemann Andersen, JCI Copenhagen International

Et officielt samarbejde med FN blev indledt i 1954, og JCI blev officiel partner med FN.

Det var først efter 2. verdenskrig, at Junior Chamber International (JCI) for alvor begyndte at fokusere på at skabe en bedre verden igennem aktivt medborgerskab. Her så det støt stigende antal medlemmer behovet for at skabe tryghed i den verden, vi lever i, ved at udvikle bedre ledere igennem samfundsgavnlige projekter. Projekter som i årenes løb har skabt halve byer, monumenter og lufthavne i USA, arbejdspladser og iværksætterkulturer i Afrika, energibesparelser i Japan og vandbesparelser i Holland – for slet ikke at nævne integrationsprojekter, julehjælp til enlige mødre og børneløb til fordel for syge børn, der har involveret mange afdelinger og medlemmer i Danmark.

Organisationen er bygget op omkring den lokale afdeling, der er den udøvende del af JCI. Det er her, man først og fremmest er medlem, og typisk mødes man fast en gang om måneden med sin lokale afdeling. Herudover mødes man måske med den arbejdsgruppe eller projektkomité, man er med i, hvis ikke man sidder i afdelingens bestyrelse. For det er det lokale netværk, der suverænt beslutter, hvilke opgaver de vil påtage sig – og det er i det lokale netværk, man fører planerne ud i livet. Og med godt 6.000 lokale afdelinger i JCI verden over, er det ikke småting, der bliver udrettet.

Vi kan også arbejde sammen 

Et officielt samarbejde med FN blev indledt i 1954, og JCI blev officiel partner med FN – et samarbejde, der siden er blevet plejet og videreudviklet af skiftende Verdenspræsidenter og ikke mindst af skiftende Generalsekretærer.

I starten af dette årtusinde tog samarbejdet for alvor fart og ikke mindst i kraft af JCI’s årlige JCI Leadership Summits i FN’s hovedkvarter i New York samt Kofi Annans Millennium Development Goals 2015, kunne der skabes en stærk fælles front. JCI tiltrådte målene og 2003 i kunne det første dokument om JCI’s betræbelser på at gøre en positiv forskel til gavn for målene underskrives.

Men det var først på FN-mødet i 2007 at arbejdet frem mod 2015 blev defineret og målene blev sat – godt hjulpet frem af JCI Danmark’s repræsentanter. Et af de mest ambitiøse mål på verdensplan, nemlig målet om at skaffe en million myggenet til kampen imod sygdommen malaria blev defineret. JCI havde nu for første gang i historien et helt konkret mål, som alle afdelinger i hele verden kunne arbejde med igennem alverdens forskellige projekter. Og på den måde fik man skabt en rød tråd mellem det lokale netværk, det nationale netværk og det globale netværk.

For de lokale afdelinger er samlet i nationale organisationer – og udover de planer afdelingerne selv lægger, bliver der også taget en lang række fælles beslutninger i det nationale netværk. Her mødes man ved adskillige arrangementer i løbet af året, hvor højdepunkterne er Forårskongressen og Nationalkongressen. Udover at der er delegeretforsamlinger ved disse kongresser, er der også rig mulighed for at netværke med medlemmer fra alle afkroge af Danmark.

De nationale enheder er så igen samlet i et globalt netværk, der også afholder forskellige arrangementer i løbet af året, hvor man har mulighed for at indgå nogle fælles, internationale aftaler – og hvor man som medlem har mulighed for at nogle af de 200.000 andre JCI’ere, der er bosat på kloden.

Et netværk fuld af udviklingsmuligheder

Og det netop frivillighedens kræfter JCI bygger på. Mange har igennem årenes løb forsøgt at gøre JCI til et forretningsnetværk eller en indsamlingsorganisation – men her er der udbydere nok, der er stærkere og mere professionelle end JCI.

Til gengæld findes der ingen organisation som JCI, der tilbyder unge mennesker fra 18 til 40 et netværk, der udover at udvikle os som aktive medborgere og måske bedre ledere, formår at skabe forandringer i samfundet igennem projekter på tværs af kulturer, udenom religiøse barrierer og hen over landegrænser.

Af Henning Lyager, Nationalpræsident i år 2007 i JCI Danmark

Positiv Forskel: Denne artikel er blevet bragt i JCI Danmarks årsmagasin Positiv Forskel, der blev udgivet for nyligt og fordelt til alle afdelingerne i JCI Danmark. Det er tanken, at bladet skal ud og ligge på biblioteker, hos virksomheder og på uddannelsesinstitutioner, så folk får lejlighed til at læse om JCI, blive klogere på organisationen – og hvad vi foretager os.

Gert Rune har kun et ben, men det har ikke forhindret ham i at gennemføre en Ironman – tværtimod.

JCI Brønshøj inviterede mandag 19. November JCI’ere og interesserede til foredrag i Vanløse med motivatoren og ironman Gert Rune.

Den vaskeægte JCI’er Gert Rune fra JCI Kolding skrev dansk historie i år 2011 ved at gennemføre en ironman med kun ét ben. “Kunne jeg have formået det samme?” spurgte jeg mig selv, siddende blandt 25 andre tilhørere, mens vi lyttede facinerede til den barske beretning.

“Tænk lige over om JEG var nået til OL, hvis jeg ikke havde mistet benet?!” – pointerede Gert Rune under foredraget.

Gert Rune’s historie starter den dag, han som 16-årig teenager kan konstatere, at hans ene ben ikke vil bøjes helt. Kort tid efter får han konstateret knoglecancer. Da kemobehandlingerne gennem fire måneder ikke virker, stik mod lægernes udsavn, får han taget benet af. Herfra synes et ellers lovende teenagerliv helt umuligt. For Gert Rune går det ikke ret godt i månederne efter, hvor selværdet daler, han vender sig indad og alting bliver mere eller mindre ligegyldigt. Heldigvis har Gert Rune sin familie til at bryde retningen, da han af sin mor ”smides” afsted til svømmetræning for første gang. Historien om passion for svømning, sort humor, landshold og VM og OL-deltagelse, at finde ligesindede og oprette det manglende selværd, giver Gert Rune et stærkt livsmod, og hans grundlag for at tage den uoverskuelige udfordring op; at fuldføre en Ironman. For Gert Rune var det at træffe beslutningen om en Ironman faktisk det sværeste, strabadserne efterfølgende var ikke nemme, men han havde en tro på, at det kunne lade sig gøre.

Gert Rune illustrerer sortsyn for tilhørerne med en sort affaldssæk.

Gert Rune´s historie er unik, men vi som tilhørere blev alligevel trukket ud i virkeligheden og måtte reflektere undervejs over vores egne liv, og de udfordringer vi selv har mødt. Hvordan vokser et lille problem til at blive helt uoverskueligt stort? Ifølge Gert Rune har problemer den størrelse, som man tillægger dem. Man må sande, at det ofte er, fordi man gemmer det væk, og ikke gør noget ved det. Som symbol brugte Gert en sort plasticpose til at udgøre problemet, som igen og igen”popper op” på kedelige tidspunkter og vokser ved at blive foldet mere og mere ud, så det bliver sværere at gemme væk. Men hvis man vinkler posen på den rigtige måde er den praktisk talt usynlig – prøv selv. Går det helt slemt hopper posen op over hovedet, så det hele bliver sort. På billedet herunder er der taget hul på posen, eller problemet om man vil…

Kan vi vinkle vores personlige udfordringer i JCI, så posen vender rigtigt? Og er det i virkeligheden det, vi forsøger på som JCI’ere?

Af Henrik Bay-Wedel, JCI Brønshøj

- og så er det dig, der skal yde førstehjælp!

Konfrontationen med sin egen eller andres dødelighed er ikke rar. Alligevel valgte jeg at bruge en lørdag i Viborg sammen med 14 andre JCI´ere, en brandmand og en brandesse på at lære livreddende førstehjælp.

For mit vedkommende var det anden gang, jeg deltog på et førstehjælpskursus. Baggrunden for at deltage igen var, at jo mere det første kursus var gået i glemmebogen, jo mere håbede jeg, at jeg ikke endte i en situation, hvor jeg skulle bruge det, jeg havde lært (og glemt igen).

Men så oprandt dagen alligevel. Lørdag d. 6. oktober.  Jeg var på kongres, og ham, der var på scenen, blev mere og mere usammenhængende at høre på. Jeg kender ham og ved, at sådan plejer han ikke at være. Jeg overvejede om han var stresset.  Jeg vidste, at der var sket en del for ham på det sidste, og måske havde han brug for ferie…  Jeg lagde ikke mærke til, at han flere gange tog sig til højre overarm. Det var først bagefter, at andre gjorde mig opmærksom på dette tydelige tegn på et hjerteanfald. Og så faldt han om.  Jeg rejste mig. I min hjerne kæmpede angsten mod forsøget på at danne mig et overblik, om at vinde herredømmet. Jeg kunne mærke, hvordan mine skuldre faldt ned på plads igen og lettelsen bredte sig, da der, så vidt jeg kunne se, var styr på situationen på scenen. Jeg slap tilsyneladende for at blive konfronteret med min egen potentielle utilstrækkelighed.

De fleste af jer ved sikkert, at situationen, der er beskrevet her over, er Pia Hamann og Ronny Engstrøms efterhånden ret berømte stunt på Caucus på Nationalkongressen. Ronny fejlede intet. Men de to havde sat sig for, at præsentere et nyt JCI-kursus på en måde, der afspejlede alvoren i emnet: Livreddende førstehjælp!

Og oven på den oplevelse skulle jeg med.

På kurset lærer man livreddende førstehjælp – det vi fra folkeskolen kender som mund til mund og hjertemassage -, hvad man skal se efter, når man skal danne sig et overblik over større ulykker, som fx færdselsuheld med flere tilskadekomne, hvad man skal gøre, hvis ungen har slugt en legoklods, hvordan man håndterer ulykker, hvor folk har slået hovedet, knoglebrud, forstuvninger, brandsår, nedkøling, hedeslag, forgiftninger, ætsninger. .. En perlerække af situationer som jeg personligt helst ikke vil beskæftige mig med.

Så kurset blev også til en tur ud af komfortzonen, hvor jeg blev nødt til at tage stilling til ubehagelige situationer og spørgsmål. Jeg ved også, at jeg på et enkelt tidspunkt nåede at blive ret bleg, og at jeg et par gange havde lyst til at stikke fingrene i ørerne og synge la la la la stayin alive stayin alive la la la la laaaaaaa. Men jeg gjorde det ikke. Og her 24 timer efter kurset føler jeg mig en smule tryggere og en del stærkere, fordi jeg nu ved, hvad jeg skal gøre, hvis jeg en dag kommer til at stå i midt i en ulykke, hvor førstehjælp er påkrævet.

Så kære med JCI´er, medborger, mor, far, træner og bare dig, der tilfældigvis kommer forbi et medmenneske den dag ulykken er ude! Næste gang dette kursus bliver udbudt, så tag en af de andre fra din afdeling i hånden og meld jer til det forhåbentligt mest overflødige kursus, du nogen sinde kommer til at deltage i. Det, at du vælger at bruge en enkelt lørdag på at lære førstehjælp, bliver helt sikkert forskellen på en klam følelse af utilstrækkelighed og følelsen af at have gjort, hvad du kunne. Og måske også forskellen på liv og død, når en af os førstehjælpere befinder os på det forkerte sted på det rigtige tidspunkt.

Til slut vil jeg citere hvad Nicolas Rechnitzer, fra Marselis skrev på facebook efter kurset: ” Sammen med udnyttelse af stemmeret og stillingtagen til organdonation, er kendskab til førstehjælp efter min mening Active citizenship level 1”.

P.S. Du får lov til at sidde i en brandbil og rode med deres brandgrej og det er altså stadig sejt selvom man hverken er mand eller 8 år længere. Og du lærer nye lækre ord som fx brandesse (udtales bran-désse, med samme tryk som på baro-nesse), der er den kvindelige ækvivalent til brandmand. Labert ord, næsten lige så labert som Vicebrandinspektør og JCI´er Pia Hamann, der foretrækker brandbabe. Og når man er lige så sej som hun er, og stabler så fedt et kursus på benene, så bestemmer man selv hvad man vil kaldes!

FAKTABOKS:

• Hvert år rammes hundredetusinder af mennesker af akut hjertestop. I Danmark er tallet over 4.000 døde om året.
• 95% af ofrene dør, inden de når hospitalet. Hovedparten af disse dødsfald kan undgås , hvis der bliver ydet livreddende førstehjælp.
• Risikoen for hjerneskade og dødsfald stiger med 7-10% for hvert minut uden behandling.

Kilde: cardiaeurope.com

• Ved hjertemassage skal man give ca. 100 tryk i minuttet. Det svarer til at følge rytmen i Bee Gees  Stayin alive.
• Vil du vide mere, så kontakt Pia Hamann på pia_hamann@hotmail.com

Af Randi Larsen, JCI Leadership

Overrækkelse af diplom. Thomas (i midten) bliver JCI European Academy Graduate. Nummer to fra venstre er JCI Verdens præsident Bertolt Daems.

Hvad er JCIs Europæiske akademi?

Det Europæiske Akademi er for den unge handlekraftige JCI’ere, der har mod på at blive formand (Local President) for sin lokale afdeling. Det, der gør akademiet unikt, er, at hver eneste nationale afdeling af JCI i Europa håndplukker 1-5 deltagere, som virkelig brænder for at blive formand og være i JCI. Det store engagement, hver enkelt deltager byder ind med, skaber en fantastisk stemning og en enestående mulighed for læring, udvikling og fællesskab. Akademiet giver dig virkelig mulighed for at vokse som menneske og JCI’er gennem fire dages fordybelse med ledertræning, og deltagerne kommer ud med værktøjer, mod og selvindsigt til at gå forrest som en dygtig leder og Local President.

Min største JCI oplevelse

For ikke at snyde kommende akademideltagere for en fantastisk oplevelse er jeg underlagt ed og må ikke dele konkret indhold fra akademiet. Jeg kan dog afsløre, at det klart har været min største oplevelse i JCI til dato og en af mine største og bedste oplevelser med personlig udvikling generelt.

Det var det fordi:

• Du får netværk og venskaber til fantastiske mennesker med samme mål som dig selv.
• Fokus på Learning-by-doing  - man bliver en stærk leder ved at træne det, ikke ved at læse en bog.
• Nogle af JCIs bedste trænere stod for træningen.
• Mulighed for selvindsigt i egne gode og mindre gode sider via konstruktiv feedback.
• De ledende kræfter i JCI, deler visioner og diskuttere fremtiden med dig.
• Ens perspektiv på JCI vokser betydeligt og blive global.
• Du får værktøjer, erfaring og motivation til at drive din JCI karriere til det næste niveau og videre derfra.

Anvender færdighederne såvel inden for som uden for JCI

Med afsæt i de mange færdigheder jeg tilegnede mig på akademiet, har jeg nu taget min JCI-karriere til det næste niveau og skal være ny Local President i JCI Vejle i 2013. Jeg føler mig godt rustet til at gå forrest og har en fantastisk sparringsgruppe i mine danske og europæiske akademi-delegerede.

Men mit udbytte fra akademiet stopper ikke her. I september 2012 er jeg startet i en krævende lederstilling som udviklingschef i Dafolo. Jeg synes i høj grad, at jeg kan overføre de evner, jeg fik på akademiet til ledelsen af mine 17 medarbejder. Det at lede – at sætte mål, motivere og gå forrest er generisk. Det kan godt være, der er mindre på spil i et frivilligt netværk som JCI, men udfordringen og resultatet er det samme: Enten følger de dig, eller også gør de ikke. Jeg bliver klogere på ledelse hver dag i mit arbejde og i JCI. Begge steder “snubler” jeg og får nye erfaringer, og jeg føler mig heldig og taknemmelig for, at jeg kan gøre mine ledererfaringer i dobbelt tempo. JCI og det Europæiske Akademi har klart hjulpet mig hurtigere frem mod et af mine livsmål, som er at blive en dygtig og respekteret leder.

Udnyt muligheden for det europæiske eller danske akademi – du vil ikke fortryde det!

Thomas Højmark Grønbæk, Local President i JCI Vejle 2013

Deltagerne på Regions Sjællands Bestyrelses Kick Off – og så mangler der endda et par stykker, der var nødt til at løbe, inden der blev taget billede.

Godt begyndt er halvt fuldendt, siger man. Og der er noget om snakket, for hvis man kommer godt fra start, har et stærkt team omkring sig og en god plan at køre efter, kan det ikke gå helt skævt. I weekenden havde vi fokus på at få skabt den bedst mulige platform for bestyrelserne i de sjællandske afdelinger af JCI, da Region Sjælland holdt bestyrelses kick off i Næstved – så alle kom godt ud af starthullerne.

Der var stort fremmøde – faktisk var der 50 pct. flere, der deltog i år i forhold sidste år – og det er da bare supersejt. Det betyder nemlig, at alle får lige lidt mere ud af dagen i form af input, sparring og netværk.

Deltagerne var kommet fra alle kroge af Sjælland og havde fundet vej til Beierholms lokaler – og heldigvis havde alle taget deres gode humør, entusiasme og engagement med. Alle gik til de forskellige opgaver, dagen bød på, med stor gejst, til trods for, at ikke alle udfordringerne var lige lette. Ingredienserne i dagens program var nemlig blandt andet glasskår, bind for øjnene og rå æg, men alle kom igennem dagen med smilet i behold.

Men det var ikke lutter halsbrækkende oplevelser, deltagerne skulle igennem, der blev også arbejdet med handlingsplaner og sat mål for, hvad de forskellige afdelinger i regionen skal igennem i år 2013.  Blandt mange forskellige punkter i de forskellige planer fik afdelingerne sat datoer for Impact-træning, JCI Presenter, Keep Flying og afholdelse af Insights-kursus. Så der er vist ingen tvivl om, at år 2013 bliver et år med høj aktivitet i Region Sjælland.

Stærkere sammenhold på menuen

Efterfølgende sagde dagens deltager blandt andet om  dagen, at det var dejligt at møde de andre fra regionen, at det var godt planlagt, og at der var god afveksling mellem opgaver og øvelser, grænseoverskridende oplevelser og relevante udfordringer.

Så alt i alt, var det et supergodt resultat for en region, der har stærkere sammenhold og samarbejde på tværs af afdelingerne på programmet næste år.

Vi er nu alle klædt godt på til at varetage de opgaver, der ligger i at være en del af afdelingernes bestyrelser – og nu er det op til alle at komme ligeså godt i mål, som de er kommet fra start.

Et kæmpe tak skal lyde til alle deltagerne, som valgte at bruge deres lørdag på at få skudt Region Sjælland godt i gang og en stor tak til Christian Kjær fra JCI Odense, som var vores førerhund igennem hele dagen.

Lea Kjær, Vice President of Operations i Region Sjælland 2013

På JCIs Forårskongres på Mors lovede det nationale Nothing But Nets-team (NBN-team) at undersøge mulighederne for at lave en Nothing But Nets kalender i stil med den, som JCI Leeds lavede for et par år siden. En 12 måneders kalender, hvor pengene går til bekæmpelsen af sygdommen Malaria i Afrika. I september besluttede vi os derfor for at tage chancen og se, hvor langt vi kunne nå med projektet i løbet af en kongres. Tanken var primært at prøve projektet af og derigennem at inspirere andre til at lave en kalender i 2013.

JCI’s Nationalpræsident optræder i kalenderen for at støtte JCI’s og FN’s fælles kamp mod sygdommen malaria.

Vi var godt klar over projektets begrænsninger som følge af manglende økonomi og tid. Tanken var primært at prøve projektet af og derigennem at inspirere andre til at lave en kalender i 2013 – og så skulle vi selvfølgelig have det sjovt! Målet var ikke et perfekt produkt, men at gennemprøve processen.

Der var mange ubekendte faktorer i projektet. Hvor mange deltagere ville vi have på workshoppen? Hvordan skulle vi få betalt for at få kalenderen trykt? Hvem ville tage billederne? Hvem ville være modeller på billederne?! Alle sammen spørgsmål, som satte os i en temmeligt udfordrende position.

Men, nu er vi jo ikke “Jaycees” for ingenting, og hvor der er en vilje, er der en vej! Så med en Active Citizenship-filosofi om at bruge vores egne kompetencer og finde de kompetencer, vi manglede, i JCI-netværket til at gøre en reel og bæredygtig forskel, og en påtaget frækhed som de færreste i gruppen vil være sig ved, gik vi kort tid før kongressen i vores medlemsdatabase og fandt en fotograf, Morten. Desværre fandt vi ikke en stylist. Vi måtte også sande, at vi mangler frisører og makeupartister i organisationen – de tager i hvert fald ikke på kongres. Men vi besluttede os for at hoppe ud i den del af opgaven selv.

Til piratfesten fredag aften lykkedes det os at overtale 12 modige medlemmer til at stille op til fotografering. Hvis du spørger dem, vil de nok påstå, at de var berusede, da de sagde ja, men vi spurgte tidligt på aftenen.

En tur i fotostudiet

Lørdag oprandt, og vi stillede fotostudiet op sammen med Morten. Den første model stillede op, og den lille samling workshopdeltagere fortrak fra “fotostudiet” for at brainstorme på kalenderens layout og placering af net. Vi blev hurtigt enige om vigtigheden af at finde den helt rigtige grad af “JCI-hed” i kalenderen. Tanken er, at den fortrinsvis sælges til JCI-medlemmer, men den måtte også gerne være god reklame for JCI Danmark uden at være alt for indspist.

I alt 12 JCI’ere er fotograferet iklædt myggenet i kalenderen.

Det tog lang tid at komme ordentligt i gang, og i 15 stressende minutter troede vi, at vi ville være nødt til at afbryde vores fotosession, fordi vi havde overskredet tiden og lokalet skulle bruges til Senatets årsmøde. Heldigvis var Senatspræsident Charlotte Velling forstående overfor problematikken, og kongressekretariatet var hurtige til at finde senatorerne et andet lokale.

Vi fik alle billeder i hus, og det var et træt NBN-team, som hjalp Morten med at pakke “fotostudiet” sammen. På det tidspunkt vidste vi stadig ikke, om vi havde råd til at trykke kalenderen og dermed realisere projektet. Vi havde søgt JCI Danmark Fonden om penge og krydsede fingre for, at vi ville få bare en del af det ønskede beløb.

Heldigvis fik vi det ønskede beløb – og mere til. Fonden syntes, at det var så god en idé, at de foreslåede 200 kalendere ikke var nok. Jeg var så glad og stolt af mit hold og workshoppens deltagere, da jeg stod på scenen og tog imod løftet om økonomisk støtte fra formand for fonden, Lars Hajslund.

Siden har vi knoklet for at få kalenderen klar. Charlotte Ilsø Andersen fra Herning har stået for det endelige layout. Vi har markedsført kalenderen primært på Facebook, lagt en plan for distribution og gjort positivforskel.dk klar til forsalg af kalenderen. Fra idé til første levering på Local Leaders Training den 10. november er der gået 40 dage. Af den tid, har projektgruppen kun været samlet fysisk under Nationalkongressen i Silkeborg og har mødtes på Skype 5-6 gange og ellers holdt kontakt og vidensdelt over mail og i vores interne Facebook-gruppe.

Køb kalenderen nu!

Projektet er lykkedes af to grunde: 1) Projektgruppen har leveret en engageret og vedholdende indsats. 2) Flere “Jaycees” uden for projektgruppen har støttet os og er trådt til, når vi har haft brug for dem.

Jeg vil gerne her rette en  stor tak til Senatet, som rykkede lokale, så vi kunne gøre kalenderen færdig, til kongressekretariatet, som fandt et nyt lokale til senatorernes årsmøde og JCI Danmark Fonden, som støtter projektet økonomisk.

JCIs Nationalpræsident Søren Greve Olesen har allerede forhåndsbestilt 20 kalendere. Jeg håber, at flere får lyst til at købe en kalender til eget brug eller til familie og venner – mandelgaven ligger vel lige for?

Kalenderen kan bestilles på her.

Af Eva Marianne Rosenbæk-Svane, Nothing But Nets Director 2012

Svær beslutning
Poul Erik Andersen forklarede, at det havde været svært at vælge den endelige vinder, men at dommerpanelet dog var enige om, at Thomas Iversen fra BRIMAS skulle være årets vinder.
Det var en meget glad vinder, der modtog blomster, diplom og så to helt særlige gaver:
Et gavekort til en Insights-personprofil og ikke mindst et kunstværk fra det lokale kulturfænomen Phucisme, der efterhånden er kendt af de fleste i Horsensområdet.

Horsens vandt nationalt i 2011
Inden kåringen gav Michael Mortensen fra CASA A/S et underholdende indlæg om sit erhvervsliv. Blandt andet om hvordan han begyndte karrieren som (hold nu fast) 13-årig. Michael Mortensen vandt sidste års Årets Unge Erhvervsleder i Horsens og gik dermed videre til den nationale kåring. Her konkurrerede han mod landets stærkeste unge ledere – og vandt.
Thomas Iversen har derfor noget at leve op til, når han den 21. november 2012 skal konkurrere mod syv andre til den nationale kåring i Aarhus!