Et personligt møde med NEXT CAREWARE
CAREWARE-udstillingen ligger 50 meter fra DIGITAL. Den er placeret i et åbent område. Det første syn, der møder mig, er en hær af kørestole. Det vil sige, der er syv og de er alle placeret foran fire Playstation-skærme. Ved et nærmere syn er det kun fire kørestole, der rent faktisk hører til opstillingen. Aabentoft har lavet en kørestol, der virker som en controller til PlayStation. Setuppet er blevet invaderet af kørestolsbrugere. Et par fyre står omkring og kigger på, jeg stiller mig ved siden af dem. Spillerne har siddet der i lang tid, de virker komfortable i deres sprog og væremåde. “De kommer fra en-eller-anden skole, jeg ikke lige fik navnet på,” siger pigen, som står med NEXT-navneskilt.

I resten af CAREWARE-udstillingen er der ret tomt, højst sandsynligt et resultat af frokosttid. Jeg bruger mindst to minutter på at spekulere over, hvordan en voksen mand skal slange sig ind i stolen fra PM2G uden at løsne på et par ryghvirvler. Og da jeg ikke når en nærmere løsning, bliver jeg sikker på, at Innovation Lab har været på desperate efter ting, de kunne udstille og som folk rent faktisk ville finde interessant, at en af bagmændene i et dunkelt lys af inspiration har hevet Dimsen Under Sengen frem: Den ligner nemlig til forveksling et stykke ubrugeligt motionsudstyr fra TV-Shop, som er for dyrt til at smide væk og for skamfuldt til at give væk. Og så er jeg på hjemmebane. “Skal knæene placeres der?” spørger jeg NEXT-pigen. Nej, det er til fødderne. Og der er ikke motionsudstyr, det er et rehabiliteringssystem, HAPPY REHAB, som er beregnet til små børn. HAPPY REHAB er koblet til en computerskærm, hvor man så skal bevæge pedalerne for at styre rundt i computerspillet. Aha. Det giver en del mere mening.

Ved siden af HAPPY REHAB står et Balena (pdf). Et fuldautomatisk vidunder fra Geberit, som låner inspiration fra japanske toiletter – dog uden alle de mere udpræget japanske funktioner (læs: mærkværdige. Som udtrækslyde til den generte tisser, SD-kortholder til den krævende musiknyder etc.). Efter man har gjort sin ting på toilettet, hopper en lille vandstråle op og kysser dig bagi. Efterfulgt af en blid luftstrøm, som tørrer. Og det ville jo ikke være en komplet oplevelse, hvis toilettet ikke rengjorde sig selv efterfølgende. Så det gør den.
Selvom Balena stadigvæk er lysår efter de japanske kusiner, er hun ikke overflødig. Toilettet er især tiltænkt ældre personer og andre, som  skal have hjælp til at gå på toilettet.

Den sidste ting på CAREWARE er i-SIT fra danske Design Concern. Jeg sætter mig forventningsfuldt i lænestolen. Og intet sker. Er det meningen, at den skal forme sig efter min krop? Massere mig blidt i ryggen? Læne sig tilbage, når jeg lægger tryk på nakken? Der er en kontroller med en knap, som jeg trykker febrilsk på. Jeg forstår ingenting. Det er jo bare en lænestol, som ser pæn ud? Ah. Jeg læser beskrivelsen. Ja. Det er meningen, at det bare skal være en lænestol, som ser pæn ud. Forenet med den tanke sætter jeg mig til rette. I baggrunden hører jeg glade tilråb fra kørestolsbrugerne, der stadigvæk er i fuld gang med bilspillet. Jeg læner hovedet op ad i-SIT og mærker lige så stille, at mine øjne lukker i.

Og så sætter jeg mig op med et sæt. Der står en lille dreng, som stirrer på mig. Vores øjne er i samme højde og størstedelen af hans is er tværet rundt om munden. Et klat snot blander sig i festlighederne under næsen. Jeg rejser mig hastigt op og begiver mig hen mod udgangen af Bruuns Galleri. i-SIT virker, konkluderer jeg. Da jeg vender mig om, har drengen sat sig i lænestolen. Isen drypper faretruende. Man kan ikke se det ske, men man kan heller ikke kigge væk. Jeg når et hjørne og drejer af. Endnu et af livets store spørgsmål går ubesvaret forbi mig.

Det sidste indlæg i NEXT-serien bringes i morgen og så vender LabConfidential tilbage til normal sendeflade.

Læs også:

1. NEXT 2010 – FOOD-udstillingen
2. NEXT 2010 – DESIGN-udstillingen
3. NEXT 2010 – DIGITAL-udstillingen
4. NEXT 2010 – Så er vi i gang
5. CareWare 2010 – et kig på fremtidens velfærd

Den kendte og elskede frituregryde (også kendt som ønskebrønden), har fået en makeover af Philips’ udviklingsafdeling. I stedet for olie vil man nu anvende varm luft. Altså rigtig varm luft, og ikke som når danske politikere bruger ord som “velfærd” og “folkesundhed”.

Hollænderne mener det tilsyneladende alvorligt. En hel række køkkenmaskiner skal medvirke til en sundere livsstil på en simpel måde, som de udtrykker det. Airfryer, som vel er det mest spændende af de nye produkter, bruger en “patenteret luftcirkulationsteknologi” til at sende varm luft rundt om det ønskede stykke mad. Det hele sker helt uden, eller med kun lidt olie. Således får man angiveligt en nærmest uhørt sprødhed med op til 80 procent mindre fedt.

I en verden hvor folk bliver tykkere og tykkere, er det naturligvis ikke nogen dum ide, at give dem en mulighed for at spise deres usunde favoritføde tilberedt på marginalt lækrere vis. Dog er det nok bedst for “folkesundheden” hvis teknologien finder vej til nationens kommercielle ønskebrønde, og ikke bare de få hundrede køkkenborde, som Airfryer uundgåeligt vil indtage.

Philips

Læs også:

1. Elektronisk papir nu i farver og A4-størrelse
2. Biografjakken lader dig føle filmen
3. Oppusteligt betontelt giver faste vægge til katastroferamte områder
4. Paraply blæser regnen væk
5. Tynd indpakning hindrer smeltet chokolade

Et personligt møde med NEXT DIGITAL
På Århus Stiftidendes storskærm lige ved Bruuns Galleri reklameres der med Kinect, Microsofts controller-som-ikke-er-en-controler til Xbox 360. Efter et besøg i TV2 Østjyllands studier får jeg et lift til DIGITAL- og CAREWARE-udstillingerne, som begge er placeret i Bruuns Galleri. P-p-preben Mejer kommer på kl. 20 samme aften, lige efter fertilitetslægen, der har 20 årsjubilæum og Randerspigen 2010. En heldig kakkelak og BeerBot stråler sig i opmærksomheden fra flere hundredtusinde seere.

DIGITAL er uden tvivl den udstilling, der har flest indkommende gæster “fra gaden”. Det helt store samlingspunkt er Kinect, som også fungerer som blikfang for folk, der går forbi. Da jeg træder ind, er en ung herre netop ved at kaste spyd. Han tripper på stedet for at emulere løb, mens den højre hånd er hævet og klamrer sig om et imaginær spyd. Bevægelserne optages og omsættes i spillet. Ved stregen kastes spydet med al den kraft, man nu kan lægge i sådan en usynlig fætter uden at virke dum. 52 meter. Udmærket. Kæresten står ved siden af og venter tålmodigt.

Da han er færdig, kigger han længselsfuldt på den anden skærm, hvor en ungersvend i meget rene sneakers er i færd med rode sit nøje, men bevidst skødesløst satte hår op. Han læner sig tilbage – igen så langt han kan, mens han stadigvæk sørger for at bevare sit ‘cool’ – hver gang bilen kører over afgrunden. Hans avatar på skærmen udfører halsbrækkende stunts. Efter hans tur er færdig, bringes der action shots fra afgrundssituationerne, hvor ungersvenden vrider sin krop i slangemenneske-agtige positioner og halsbrækkende tilbagelæn. Håret sidder ikke godt på billederne. Ungersvenden forlader hastigt stedet og er lige ved at træde mig over tæerne. Der er ingen tvivl om, man ser dum ud, når man Kinecter. Tankegangen er nok, at når alle alligevel ser dumme ud, så er det i orden – så længe man ikke bliver konfronteret med de grimme billedbeviser efterfølgende.

Jeg haster hurtigt forbi den dansende robotarm fra Universal Robots, som vrider sig som en regnorm, der lige er blevet skåret over. Den vækker lidt for mange associationer til et gentagende mareridt, jeg havde i en alder af 5 år om et besøg hos en fuldautomatisk tandlæge, der ligner armen foruroligende meget.

Ved siden af Kinect står Roachbot og lever en lidt roligere tilværelse. Robotten kommer først op og køre mellem kl 16-18, så i mellemtiden afspilles en video af robotten i funktion. Ved siden af skærmen står en gennemsigtig plastikboks med æggebakker, avispapir og omkring 15 fuldfede madagaskiske kakkelakker. Nogle af dem har fået klistret velcro på ryggen, så de er lige til at ploppe ind i Roachbot. Der lyder rituelle “ewww”- og “uuulækkert!”-udbrud, hver gang et nyt offer får øje på de sprøde lækkerbiskener.
Desværre får jeg ikke Roachbot at se i levende live, men jeg fniser tøsepigebarn-agtigt af videoen (kan ses i ovenstående link). Skræmmende og smukt på samme tid.

DIGITAL-udstillingen indeholder desuden to skærme til videokonference fra Tandberg og en gaming vest, der bogstavelig talt giver spilleren slag, hver gang personen i FPS-spillet (first person shooter) bliver ramt. Slaget er dog overhovedet ikke i størrelseordenen af et rigtig skud (heldigvis!), men vesten bør aligevel appellere til den bevidste girl gamer, som eftersøger en realistisk gaming-oplevelse: Vesten er yderst fashionabel i hot pink.

Jeg forlader DIGITAL-udstillingen med en sandwich i maven og strøm i min mobiltelefon – i sandhed en givende udstilling. 30 meter derfra ligger CareWare-udstillingen, som jeg netop kan nå, før NEXT-konferencen begynder.

Læs også:

1. NEXT 2010 – FOOD-udstillingen
2. NEXT 2010 – CAREWARE-udstillingen
3. NEXT 2010 – DESIGN-udstillingen
4. NEXT 2010 – Så er vi i gang
5. NEXT 2010 – Kinecting people!

Et personligt møde med NEXT FOOD
Et minut før den officielle åbningstid på NEXT 2010 FOOD-udstilling står jeg og river i dørhåndtaget. Udstillingen er indrettet iet forholdvis lille rum med tre glasmontre, borde langs væggen og en fladskærm. Der står en frivillig med navneskilt på, som jeg straks går til angreb på. Mandag, udstillingens første dag, var der i alt 45 mennesker forbi, fortæller han. Så der var ikke så meget at lave.

I glasmontren yderst til venstre er et PUR-vandfilter. Det sølvfarvede filter på størrelse med en halvbrugt toiletrulle kan monteres på vandhanen. Ikke alene vil det filtrere vandet (et must på steder, hvor vand ikke kan drikkes direkte fra hanen), det kan også tilsætte smag til vandet, hvis man skrue en lille flaske med smagsgiver på. Så er der (flad) hindbærbrus direkte fra vandhanen og vupti, pludselig har vi en hel generation, der føler sig fremmedgjorte over for smagen af vand.

Glasmontren ved siden af indeholder et hjemmekit fra Texturas: Store sprøjter, gennemsigtige gummislanger, måleskeer og dåser med mærkater som Gluco og Agar. Texturas ejes Albert og Ferran Adriá; sidstenævnte står i spidsen for den verdenskendte restaurant elBulli, som har redefineret haute cuisine. Kittet kan bruges til at lave de såkaldte gelesfærer via “spherification”-metoden. Det går kort sagt ud på at kontrollere, hvordan en væske geleres, så det indre er flydende, mens det ydre består af en blød geleskal. Alt i størrelseorden fra kaviar til æg kan laves på denne måde.

En af Ferran Adriás første anvendelser var at lave det perfekte oliven: En olivenpure omgivet af gele. På elBulli bliver gæsten præsenteret med et glas oliven som den første ret. Tjeneren fisker forsigtigt hvad der ligner kæmpestore og perfekte oliven op fra glasset og fordeler dem på skeer. Når man bider i dem, eksploderer de i ens mund og dækker ens tunge med essensen af oliven. Menneskets evindelige konkurrence med naturen om at gøre naturen bedre end naturen selv (hint: naturen vinder stadigvæk).

En gruppe på fem skoleelever vælter ind. De får en kort rundvisning. Ved den sidste montre trækker rundviseren på smilebåndet. Den indeholder to uskyldige hvide poser. Han forklarer, at de indeholder civet coffee.* Også kendt som Kopi Luwak. Kaffen været igennem en helt speciel produktionsmetode. Desmerkatten lever på Sumatra og spiser kun de mest modne kaffebær. Men den er ikke i stand til at fordøje kernen (kaffebønnen), som derfor ryger ind i toppen og ud i enden. De lokale samler afføringen op, vasker den, og voila: Verdens dyreste kaffe. Desmerkattes fordøjelsessystem fermenterer bønnerne på en helt speciel måde, som giver kaffen en delikat smag. Med en pris på op til 3600 kr. for en kop. Det er lidt for indlysende at indsætte en joke her, så den øvelse overlades til den kvikke læser.

Udstillingen indeholder også en lampe lavet af pasta og en video om en smartphone-app, som kan bruges til at styre en hel chokoladefabrik. Det, der dog for alvor får de fedtede ungersvendes øjne op, er BeerBot; en lille fætter, som kører rundt på bordet og skænker en half pint øl op, når man vifter hånden op foran den. Begær lyser ud af deres øjne.

Og netop da træder en gruppe på omkring 20 mænd i alderen 25-50 år ind af døren. Skarp efterfulgt af 10.m, som er i følgeskab med en fugtig duft af teenagehormoner. Pludselig er der lige så mange mennesker i det lille udstillingslokale, som der var hele dagen før. Al den tumult lader til at påvirke BeerBot, som i al sin i iver hælder for meget øl i glasset. Øllet vælter ned af robotten, henad af bordet og lander som skummet pis på gulvet. Den unge, stille mand, som har været med til at bygge robotten, smiler: “It’s getting greedy.” Han tilføjer, at øllet nok er blevet for varmt, hvilket er grunden til al skummet.

Så får jeg et tilbud, jeg ikke kan anslå. P-p-preben Mejer, medstifter af Innovation Lab (min nye arbejdsplads og maskinen bag LabConfidential), skal i TV2 Østjylland for at tale om NEXT og BeerBot skal med. Den oprindelige mission bliver kortvarigt afbrudt; nye eventyrer venter forude!

*Kaffen kommer fra det britiske mærke Edible, som serverer specialiteter som chokoladeovertrukne skorpioner, ristede BBQ-orme (ovnbagte, ikke friturestegte! – for den bevidste forbruger, som ønsker at mindske kalorieindtaget) og te plukket af aber.

Læs også:

1. NEXT 2010 – DIGITAL-udstillingen
2. NEXT 2010 – DESIGN-udstillingen
3. NEXT 2010 – CAREWARE-udstillingen
4. NEXT 2010 – Så er vi i gang
5. NEXT 2010 – En til ølvommen

Et personligt møde med NEXT DESIGN
Dagens mission er klar: En tur rundt i Innovation Labs NEXT 2010-udstilling, som løber af stablen under Århus Festuge. Alle fem udstillinger ligger i gå-afstand, selv for damer med høje sko på brosten, og solen uddeler gavmildt hudkræft til alle blegfisene. En sjælden solrig sælsom sensommerdag med optimale betingelser for en rundtur – hvis man da ikke er en af dem, der bidrager til det danske samfund og derfor har tid til at ose den i Århus midtby. Sidstnævnte viser sig at være en gennemgående tema på alle udstillingerne en tidlig tirsdagmorgen.

Første stop på turen er DESIGN-udstillingen. Netop ankommet støder jeg ind i en folk studerende, som bliver vist rundt i Århus Kunstbygning. Jeg tripper for at se over skuldrene på dem. Museumsvagten prikker mig på skulderen og forklarer, at det kun er NEXT-udstillingen, der er gratis. Jeg skal betale for at se resten. Jeg forklarer, at jeg er fra Innovation Lab. Aha, siger han og træder tilbage.
Gruppen bevæger sig videre væk fra NEXT-rummet. Efter støvet har lagt sig og den værste eau de homme er forduftet, er der meget stille. Og tomt. Det er kun en halv time siden, udstillingen er åbnet, så det er ikke en overraskelse, at der er mennesketomt.

Jeg snuser til et par økologiske sæber fra Pangea. De har eksotiske duftblandinger som “havregryn med italiensk bergamot” og “indisk citrongræs med rosmarin” indpakket i et materiale, der minder om æggebakker. Museumsvagten prikker mig på skulderen og spørger, hvad meningen med planten, som står sammen med sæberne, er. Det aner jeg ikke. I stedet observerer jeg, at han har hår på næsetippen. Der er 5-6 styks, de er trimmede, men de er der.

Videre til en bred bænk, som har højtalere i ryglænet. Boombench har hårde kanter og er hvid på den helt hvide måde. Jeg trykker på den sorte knap. Intet sker. Jeg sætter mig på bænken, den er ikke så behagelig og det er rimelig åbenlyst, at alverdens snavs vil samle sig i rillerne på højtalerne, hvis den placeres udendørs. Igen kommer museumsvagten til undsætning: Han har overhørt en mand, som forklarede en anden, at musikken overføres via sådan noget bluetooth på mobiltelefonen. Men at det vist nok også var en bedre ide, hvis man i stedet kunne bruge streaming fra mobiltelefonen. Det ville være mere praktisk. Eller sådan noget. Min telefon har masser af bluetooth, men knap så meget batteri. Det må blive en anden gang. I stedet forkæles mine ører med et skrattende YouTube-klip (se ovenstående link).

Ved siden af sæberne er en “gammel kending”, Klimakjolen, placeret. Den er spærret inde i sin egen lille indhegning. I dagslyset kan man virkelig se detaljerne: Dioderne, skiver på computerchips og broderiet. En perfekt sammensmeltning af teknologi og beklædningsgenstand.

Så er det tid til at hvile fusserne. Praktisk nok står der et papbord med to tilhørende papskamler. Kan man mon sidde på dem? Jeg sætter et let tryk på skamlen; den lader til at være robust. Og det lader også til, at andre mennesker har siddet på den, den ser en smule bukket ud i midten. Jeg sætter mig forsigtigt på skamlen, mens jeg holder vægten i lårene. Kigger omkring. Der er ingen andre. Så hvis der går Guldlok i den, så er der ingen, der kan se mig. Jeg skifter al vægten til min derriere; den holder – overraskende godt. Bordet virker også robust – lige indtil ungerne spilder saftevand ud over den, selvfølgelig, hvorefter den vil lide en smertefuld, langsom død. Som at se World Trade Center kollapse i slowmotion.
Picnicsættet virker som et miljørigtigt alternativt til de allestedsnærværende hvide havestole. Det kan let klappes sammen, så det ikke fylder meget og det vejer ikke meget i forvejen.

Da jeg forlader Design-udstillingen, har der kun været en mand forbi. Klokken nærmer sig nu 11, lige i tide til at overvære åbningen af FOOD-udstillingen, som er fem minutters gåtur derfra.

Næste indlæg i serien om NEXT 2010 følger senere i ugen – stay tuned.

Læs også:

1. NEXT 2010 – DIGITAL-udstillingen
2. NEXT 2010 – CAREWARE-udstillingen
3. NEXT 2010 – FOOD-udstillingen
4. NEXT 2010 – Så er vi i gang
5. NEXT 2010 – Brugerdrevet lænestol

Deres udsendte står netop nu midt i herlighederne. Midt i et firkløver bestående af Beerbot, Microsoft Kinect, Universal Robots’ robotarm, og den personlige darling; Roachbot. Der arbejdes med at få de sidste ting på plads. Microsoft afholder pressemøde klokken 11, hvor verdenspressen forventes at indfinde sig.

Udenfor Digital-udstillingen, kun omkring 40 meter herfra, er CareWare-udstillingen ved at tage form. Her finder man I-Sit, Aabentofts integrerede PS3-controller i armlænet på en elektrisk kørestol, Smart Home toilettet, PM2G’s Happy Rehab genoptræningsudstyr, samt Tecclusters 3D-printer, der kan printe reservedele til kroppen.

Rådhusparken er blandt andet hjem for Tesla Roadster, Wind-tubine Racer (kør som vinden, I ved), øko-indpakning/-isoleringen EcoCradle, Topmoderne solcelleanlæg fra Risø, samt en Lamborghini-stylet robotplæneklipper.

Food, der kan findes i Idébutikken i Frederiksgade, huser blandt andet Beerbot, Pangeas økologiske produkter med indbygget urtehave, en pastalampe, verdens dyreste kaffe, og fine eksempler på molekylær gastronomi til hjemmekøkkenet.

Den sidste udstilling er Design, der de næste fem dage har slået sig ned i Århus Kunstbygning. Her kan man se alt fra Boombench, Klimakjolen og kunstværket Clouds, til genbrugsdesignmøblerne fra ReUse.

Med andre ord; der er en masse at se! Vi glæder os til at se dig.

Læs også:

1. NEXT 2010 – DESIGN-udstillingen
2. NEXT 2010 – CAREWARE-udstillingen
3. NEXT 2010 – FOOD-udstillingen
4. NEXT 2010 – DIGITAL-udstillingen
5. NEXT 2010 – Brugerdrevet lænestol

For alle de miljøbevidste fashionistas
For bare et år siden var recession chic – at klæde sig i farver, der afspejlede det økonomiske klima – et af de hotte ord inden for modebranchen. Rige russiske trofækoner og anorektiske fashionistas struttede rundt i sorte Balenciaga-kjoler og Rick Owens-jakker med simple silhuetter og minimalistiske snit – dog stadig med de samme skammelige overpriser som præ-finanskrise. Mode, ligesom stort set alt andet i verden, har en tendens til at følge de økonomiske og politiske strømninger omkring sig. Senest har Novozymes iværksat kampagnen I do 30, som skal få flere til at vaske tøjet ved klimavenlige 30 grader. Danmarks vel nok største modeblog, Anywho.dk, deltog i kampagnevideoen.

Hvis miljøbevidstheden – lad os kalde det climate chic – får bare en brøkdel af den samme gennemslagskraft, som de svenske byggeklodser Acne Atacoma har (det er jo bare et par grimme støvler, folkens! Kom nu ind i kampen, altså), vil den såkaldte Klimakjole uden tvivl blive masseproduceret hurtigere end en gennemsnitlig modeblogger kan photoboothe dagens outfit.

Klimakjolen har 100 indbroderede LED-lamper, som lyser op, når der registreres CO2 i den indbyggede CO2-sensor. Lamperne lyser med forskellig intensitet, hastighed og regelmæssighed. Et lavt CO2-niveau resulterer i et mønster, som simulerer et roligt og stabilt åndedræt, mens et højt CO2-niveau minder om åndedrættet på et trafikdræbt dyr (et passende billede på verdens klima, hvis vi fortsætter i samme spor – red isbjørnene!); svagt og uregelmæssigt.

Klimakjolen er kreeret i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Diffus Design, Danmarks Designskole og broderivirksomheden Forster Rohner AG. De foreslår selv, at det elektrisk ledende broderi kan bruges til mere nyttige formål, eksempelvis til bilsæder med varme i. Man kunne dog mene, at den naturlige videreudvikling må være at konkurrere i visuel kunst baseret på åndedræt. Når man ånder ud, bliver CO2 sendt ud gennem næsen, menneskets udstødningsrør. Yoga-udøvere og fridykkere kan kæmpe om, hvem der er bedst til at tegne Mona Lisa på brystet af sig selv ved hjælp af ekstrem åndedrætsstyring. Med ekstra points for kreativ fortolkning af mesterværket, naturligvis.

Du kan selv opleve Klimakjolen på NEXT-udstillingen, som løber af stablen i Århus Festuge.

Klimakjolen

Læs mere om NEXT

Foto: Peter Andersen, Alexandra Instituttet/Flickr

Læs også:

1. NEXT 2010 – DESIGN-udstillingen
2. NEXT 2010 – Så er vi i gang
3. NEXT 2010 – CAREWARE-udstillingen
4. NEXT 2010 – FOOD-udstillingen
5. NEXT 2010 – DIGITAL-udstillingen

Som vi nærmer os 2015, målet for Marty McFly og Doc Browns legendariske tidsrejse i Tilbage til Fremtiden II, bliver grundlaget for sammenligner mellem filmens teknologi og virkeligheden mere spændende. Det næste skridt på evolutionsstien er tilsyneladende Marty McFlys selvsnørende sneakers.

Nike har indleveret en patentansøgning, der beskriver et koncept, der minder utroligt meget om skoene fra Tilbage til Fremtiden II. Skoene, der på tegningerne ligner Air Mag modellen, er udstyret med et batteri, der desværre ikke lades af brugerens bevægelser. I stedet skal man sætte skoene på en ladeplatform. Et tryk på en knap får snørerne til at stramme op, og man er klar til at “do it”.

Hvorvidt skoene rent faktisk bliver lavet, er mildest talt usikkert. Men når Nikes topdesigner Tinker Hatfield og hans lystige svende i firmaets Innovation Kitchen, har ulejliget sig med at søge patentet, så kan man jo have lov at håbe. For hvem ville ikke gerne, i en rus af teknologifashionisme og nostalgi, træde i navnkundigne Marty McFlys fodspor? Altså sådan helt bogstaveligt talt…

World Intellectual Property Organization via Dime

Klik her for at se den indsatte video.

¨

Læs også:

1. Nike laver sko af skrald
2. Qatar vil lave bæredygtigt VM i 2022
3. Virus skal lave brint
4. Forskere vil lave kunstigt blod
5. Vaskemaskine og socialt netværk smelter sammen

Når man nu dalrer rundt i parken med bukserne nede om anklerne, og en ordentlig gang Rihannah på den lille højttaler, så kunne det da nogle gange være rart med ordentlig lyd. Og lige netop ordentlig lyd, er hvad skaberen af Boombench har haft i kikkerten. Boombench, eller rumlebænken som den vel kan kaldes på godt jysk, er som navnet antyder en bænk med boom. Musik forstås.

Via Bluetooth kan det 21. århundredes parkbænk trådløst spille din musik. Ikke bare i en kvalitet, som man gider høre på, men også med en lydstyrke, så ingen går glip af alle klassikerne. 6×95 watt, samt to styks massive subwoofere udgør enhederne, der vil gøre dine trommehinder til et kært minde.

Boombench er en del af NEXT-udstillingen under Århus Festuge. Så kom og fest med til dine egne tracks fra mobilen eller mp3-afspilleren. NEXT-udstillingen er naturligvis gratis at frekventere.

Husk også at LabConfidentials læsere får 20 procent rabat på indgang til NEXT konferencerne. Bare skriv “Ven af LabConfidential” i kommentarfeltet på tilmeldingssiden. Tilmeld dig her

Klik her for at se den indsatte video.

Læs også:

1. NEXT 2010 – DESIGN-udstillingen
2. NEXT 2010 – Så er vi i gang
3. NEXT 2010 – En til ølvommen
4. NEXT 2010 – CAREWARE-udstillingen
5. NEXT 2010 – DIGITAL-udstillingen

Fødevaregiganten Kraft Foods har en idé. Eller… Det har de faktisk ikke, men de har til gengæld ufatteligt mange penge, og tilsyneladende ikke noget at bruge dem på. Derfor har Kraft Foods sat gang i en såkaldt innovations konkurrence. Kort fortalt går det ud på, at almindelige mennesker (og/eller professionelle) får en god idé, og giver den videre til fødevarekoncernen, som derefter kan kapitalisere på den. Ikke noget nyt der.

Der hvor Kraft adskiller sig fra andre lignende initiativer i alverdens forskellige brancher, er i udførelsen. Kraft tager nemlig initiativet alvorligt. Et amerikansk konsulentfirma, NineSigma, har fået opgaven med at finde en stribe proof of concepts på en af de indkomne idéer. Ved hjælp af en tynd film ønsker man, at forhindre mælkechokolade i at smelte ved helt op til 40 grader.

Skulle man være interesseret er der op til 25.000 dollars at hente til udvikling af prototyper. Herefter vil det være muligt at indgå yderligere partnerskaber med Kraft Foods. Man forventer at kunne kommercialisere indpakningen inden for tre år. Indtil da må vi indstille os på fortsat at blive belemret med fedtede chokoladefingre.

Kraft Foods via Telegraph

Læs også:

1. Leg med RFID skal få børn til at bevæge sig
2. Ønskebrønden smider fedtet
3. Tankestyret kørestol
4. Bevæg dig med tankens kraft
5. Tøjshopping for viderekomne