<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" media="screen" href="/~d/styles/rss2full.xsl"?><?xml-stylesheet type="text/css" media="screen" href="http://feeds.feedburner.com/~d/styles/itemcontent.css"?><!-- generator="wordpress/2.3.3" --><rss xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/" xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/" version="2.0">

<channel>
	<title>LabConfidential - Nyheder om fremtiden</title>
	<link>http://www.labconfidential.dk</link>
	<description>Nyheder om fremtiden</description>
	<pubDate>Fri, 13 Nov 2009 09:30:26 +0000</pubDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.3.3</generator>
	<language>en</language>
			<atom10:link xmlns:atom10="http://www.w3.org/2005/Atom" rel="self" href="http://feeds.feedburner.com/labconfidential" type="application/rss+xml" /><atom10:link xmlns:atom10="http://www.w3.org/2005/Atom" rel="hub" href="http://pubsubhubbub.appspot.com" /><item>
		<title>Sony sagsøgt af blind computerspiller</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/sony-sags%c3%b8gt-af-blind-computerspiller/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/sony-sags%c3%b8gt-af-blind-computerspiller/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 13 Nov 2009 09:30:26 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Langt ude]]></category>

		<category><![CDATA[Computerspil]]></category>

		<category><![CDATA[Hjælpemidler]]></category>

		<category><![CDATA[Retssager]]></category>

		<category><![CDATA[Sony]]></category>

		<category><![CDATA[Syn]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/sony-sags%c3%b8gt-af-blind-computerspiller/</guid>
		<description><![CDATA[Ifølge søgsmål lever elektronikgiganten ikke op til amerikansk lovgivning



Hvad gør man, hvis man ikke kan se, og ens store interesse er computerspil? Nogle ville mene, at man så bør spille et af de spil, der er udviklet specielt til blinde og svagtseende. Og det er der mange, der gør. Men der stopper legen tilsyneladende. I [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Ifølge søgsmål lever elektronikgiganten ikke op til amerikansk lovgivning<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/111209-1237-sonysagsgta1.jpg" width="537" height="356" /><strong><br />
</strong></p>
<p>Hvad gør man, hvis man ikke kan se, og ens store interesse er computerspil? Nogle ville mene, at man så bør spille et af de spil, der er udviklet specielt til blinde og svagtseende. Og det er der mange, der gør. Men der stopper legen tilsyneladende. I hvert fald hvis man gerne vil online. Nu er spørgsmålet så, om en udbyder kan gøres ansvarlig for, at visse grupper ikke kan deltage i udbyderens tjenester.</p>
<p>Vi skriver gerne om hjælpemidler til blinde her på LabConfidential. Vi skriver også gerne om dum lovgivning, der står i vejen for fremtiden. Det er dog sjældent vi &#8220;ser&#8221; dumme søgsmål fra blindes &#8220;synsvinkel&#8221;. Og vi gør det nok heller ikke rigtigt i dag. Den næsten blinde gamers, Alexander Stern, søgsmål er nemlig ikke udelukkende fornuftigt.</p>
<p>Ifølge amerikansk lovgivning, er det enhver facilitator af et offentligt tilgængeligt rums pligt, at gøre dette rum tilgængeligt for handicappede. Loven er kendt som &#8220;Americans with Disabilities Act&#8221;. Så langt så godt. Spørgsmålet er således, indledningsvist, om onlinegaming kan betegnes som et offentligt rum. Til en vis grad kan de fleste nok være enige i, at det er offentligt tilgængeligt, i nogenlunde samme omfang, som en biograf eller en koncert. Men hvor går grænsen mellem fysiske og digitale faciliteter?</p>
<p>Det næste punkt er noget mere speget. Sterns advokat hævder nemlig, at hans klient lider et økonomisk tab, ved ikke at kunne være til stede på online markedspladser, hvor spilobjekter handles for rigtige penge. Spol lige tilbage engang! Økonomisk tab? På et spil han ikke kan spille, og objekter han derfor ikke kan være i besiddelse af? Det svarer vel til, at man skal have erstatning for ikke at kunne køre i bil, til et job man ikke har.</p>
<p>Her i landet er vi heldigvis vant til at grine af stupide amerikanske søgsmål. I dette tilfælde er det bare ikke så simpelt. På den ene side har Alexander Stern fat i noget. Blizzard, der står bag World of Warcraft, tillader eksempelvis tredjepartsapplikationer, som gør det muligt for blinde at spille med. Det burde altså være teknisk muligt, at imødekomme ønskerne. Ønsker, der i øvrigt, forud for søgsmålet, er bragt til Sony både elektronisk og i almindelige breve.</p>
<p>Sony Computer Entertainment udtaler sig af princip ikke om den slags sager. Men man kunne godt forestille sig, at der lige for tiden er en blanding af højlydte grin og røde ører på direktionsgangen. For selvom søgsmålet virker latterligt, så taler de utallige historier om det amerikanske retssystem, deres eget klare sprog…</p>
<p><a href="http://www.gamespot.com/news/6239339.html?om_act=convert&amp;om_clk=newstop&amp;tag=newstop;title;7">Gamespot</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/sony-sags%c3%b8gt-af-blind-computerspiller/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Fremtidens mobildisplay sidder i huden</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/fremtidens-mobildisplay-sidder-i-huden/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/fremtidens-mobildisplay-sidder-i-huden/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 12 Nov 2009 09:30:00 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Langt ude]]></category>

		<category><![CDATA[Media species]]></category>

		<category><![CDATA[Techsperience]]></category>

		<category><![CDATA[Berøringsfølsomme skærme]]></category>

		<category><![CDATA[Bluetooth]]></category>

		<category><![CDATA[Designkoncept]]></category>

		<category><![CDATA[Skærme]]></category>

		<category><![CDATA[Tatoveringer]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/fremtidens-mobildisplay-sidder-i-huden/</guid>
		<description><![CDATA[Digital tatovering giver huden helt ny anvendelse



Bluetooth har efterhånden vist sig, at være et levedygtigt format til trådløs kommunikation mellem to eller flere digitale enheder. Man kan få Bluetooth-ure, hvorfra man kan styre sin mobiltelefon, headsets, eksterne skærme, og meget andet lir. Mulighederne for at fjernstyre hjemmet via mobilen har taget fart inde for de [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Digital tatovering giver huden helt ny anvendelse<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/111109-1116-fremtidensm1.png" width="537" height="206" /><strong><br />
</strong></p>
<p>Bluetooth har efterhånden vist sig, at være et levedygtigt format til trådløs kommunikation mellem to eller flere digitale enheder. Man kan få Bluetooth-ure, hvorfra man kan styre sin mobiltelefon, headsets, eksterne skærme, og meget andet lir. Mulighederne for at fjernstyre hjemmet via mobilen har taget fart inde for de senere år, og vi kommer til at se meget mere til den slags. I fremtiden kan du endda få indopereret dit kontrolcenter i armen.</p>
<p>Det lyder som science fiction, og det er det til dels også. En foldbar Bluetooth skærm indopereres i huden, og aktiveres ved et tryk på en lille tatovering. Derfra kan man så styre sin telefon, sit fjernsyn, eller hvad der nu ellers er tilkoblet. Den trykfølsomme enhed får strøm fra en lille brændselscelle, der udvinder energi af blodsukker.</p>
<p>Designeren Jim Mielke stillede sidste år op i Core77&#8217;s Greener Gadgets konkurrence. Han vandt ikke, og faktisk mente Core77 ikke at projektet var specielt nævneværdigt. I denne uge er projektet dog dukket op i blogosfæren igen. Og man forstår det godt. Designet er så radikalt anderledes, at man er nødt til at løfte et øjenbryn. Uanset hvor svært det så måtte være at få til at fungere i praksis.</p>
<p>Sandsynligheden for at dette produkt, eller et lignende, bliver produceret, og kommer i handlen, inden vi alligevel kan styre vores gadgets med tankerne, er nok usandsynligt. Men idéen om altid at være i kontakt med mobiltelefonen er ikke helt tosset, og hvis man ikke går med ur, så er dette vel nærmest den bedste løsning…</p>
<p>Flere billeder efter klippet</p>
<p><a href="http://www.core77.com/competitions/GreenerGadgets/projects/4673/">Core77</a> via <a href="http://gizmodo.com/5401714/digital-tattoo-interface-turns-your-skin-into-a-display">Gizmodo</a></p>
<p> <a href="http://www.labconfidential.dk/index.php/fremtidens-mobildisplay-sidder-i-huden/#more-1910" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/fremtidens-mobildisplay-sidder-i-huden/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Solenergi udvindes bedst med salt</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/solenergi-udvindes-bedst-med-salt/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/solenergi-udvindes-bedst-med-salt/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 11 Nov 2009 09:30:09 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[GreenTech]]></category>

		<category><![CDATA[Alternativ energi]]></category>

		<category><![CDATA[Generatorer]]></category>

		<category><![CDATA[SolarReserve]]></category>

		<category><![CDATA[Solenergi]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/solenergi-udvindes-bedst-med-salt/</guid>
		<description><![CDATA[Smeltet salt er en af hovedingredienserne i nyt energianlæg



Solfangere og solceller fungerer godt i mindre skala. Men når der skal produceres energi i store mængder, kan der være meget at hente ved at tænke lidt alternativt. Rundt om i verden findes der forskellige udgaver af solenergianlæg, der udnytter varmen fra solens stråler. Et nyt californisk [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Smeltet salt er en af hovedingredienserne i nyt energianlæg<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/111109-0854-solenergiud1.png" width="537" height="427" /><strong><br />
</strong></p>
<p>Solfangere og solceller fungerer godt i mindre skala. Men når der skal produceres energi i store mængder, kan der være meget at hente ved at tænke lidt alternativt. Rundt om i verden findes der forskellige udgaver af solenergianlæg, der udnytter varmen fra solens stråler. Et nyt californisk projekt bliver sandsynligvis det kraftigste til dato.</p>
<p>Firmaet SolarReserve har søgt om tilladelse til, at bygge et tårn, omringet af spejle, i den californiske ørken. Det 30 meter høje tårn skal indeholde 16.655.811 liter smeltet salt. Saltet opvarmes af solens reflekterede stråler på de omkringliggende spejle, til en temperatur på 537 grader Celsius.</p>
<p>Varmen fordamper en syntetisk olie, der driver en turbine, som producerer strøm. Ved at bruge smeltet salt bliver energitabet om natten så minimalt, at turbinen kan køre i døgndrift, og derved sikre en stabil strømforsyning. Netop stabilitet er normalt et problem, når det handler om vedvarende energi.</p>
<p>SolarReserve har en del erfaring med denne slags anlæg, og man forventer, at det nye anlæg i ørkenen bliver det hidtil mest kraftfulde af sin slags. De specielle soltårne, såkaldte Power Towers, kan styres så produktionen bliver optimeret til den aktuelle efterspørgsel på nettet.</p>
<p>Vi kommer nok ikke til at se meget til solfarme, som SolarReserves på danske jord. De kræver en stabil levering af sollys dagen igennem for at fungere. Og det fungerer selvsagt ganske fint i visse dele af verden, bare ikke lige her. Men lektien er klar. Ved at tænke en smule utraditionelt, kan miljøvenlig energi opbevares, og bruges når behovet er der. I stedet for at sælge det til underpris til vores nabolande, i samme sekund produktionen overstiger forbruget.</p>
<p>Video og billeder efter klippet</p>
<p><a href="http://www.solar-reserve.com/index.html">SolarReserve</a> via <a href="http://www.goodcleantech.com/2009/11/salt-based_solar_power_tower_t.php">GoodCleanTech</a></p>
<p> <a href="http://www.labconfidential.dk/index.php/solenergi-udvindes-bedst-med-salt/#more-1905" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/solenergi-udvindes-bedst-med-salt/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Racerbåd tager kampen op mod hvalfangere</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/racerbad-tager-kampen-op-mod-hvalfangere/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/racerbad-tager-kampen-op-mod-hvalfangere/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 10 Nov 2009 09:30:47 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[GreenTech]]></category>

		<category><![CDATA[Både]]></category>

		<category><![CDATA[Earthrace]]></category>

		<category><![CDATA[Hvaler]]></category>

		<category><![CDATA[Hvalfangst]]></category>

		<category><![CDATA[Miljøbevidsthed]]></category>

		<category><![CDATA[Natur]]></category>

		<category><![CDATA[Race]]></category>

		<category><![CDATA[Sea Sheperd]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/racerbad-tager-kampen-op-mod-hvalfangere/</guid>
		<description><![CDATA[Økoterrorismens nye ansigt er verdens hurtigste


Japanske hvalfangere går en hård tid i møde. Tidligere på året begyndte Discovery at sende programserien Whale Wars, om en gruppe hvalaktivisters kamp mod japanske hvalfangere ved Antarktis. I serien kan man blandt andet følge aktivisternes halsbrækkende forsøg på, at komme mellem hvalfangerskibene og hvalerne. Nu har aktivisterne fra Sea [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Økoterrorismens nye ansigt er verdens hurtigste<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/111009-0908-racerbdtage1.png" width="537" height="373" /></p>
<p>Japanske hvalfangere går en hård tid i møde. Tidligere på året begyndte Discovery at sende programserien Whale Wars, om en gruppe hvalaktivisters kamp mod japanske hvalfangere ved Antarktis. I serien kan man blandt andet følge aktivisternes halsbrækkende forsøg på, at komme mellem hvalfangerskibene og hvalerne. Nu har aktivisterne fra Sea Sheperd Conservation Society fået et nyt våben mod de japanske &#8220;forskere&#8221;.</p>
<p>En ny matsort lakering har givet båden Earthrace et militært/spionagtigt udseende, så den for alvor passer ind i økoterroristernes samling. Båden er et par år gammel, og vakte opsigt, da dens skaber, Pete Bethune, præsenterede den for offentligheden. Dengang proklamerede han, at ikke bare blev den drevet af biodiesel, motoren kørte på skaberens eget fedt.</p>
<p>Den er god nok. Pete Bethune havde fået foretaget en fedtsugning, og fremstillet biodiesel af sit eget overskudsfedt. Dernæst sejlede han båden verden rundt. Dog også med andet brændstof end sit eget fedt. Hans eget, og to venners, ti liter fedt rakte til omkring syv sømil, ud af de cirka 24.000 sømil rejsen varede.</p>
<p>Båden sejler med en tophastighed på 40 knob (cirka 75 km/t), hvilket er hurtigt nok til for alvor at være en pine i bagen på de japanske hvalfangere. Den er bygget af kulfiber, og er 100 procent CO2 neutral, hvilket nok har gjort sit til Sea Sheperds&#8217; valg. Den matsorte farve har, udover at gøre Sea Shepard-folkene lige så hårdkogte som Brødrene Bisp, den fordel, at det gør båden svær at se på radar.</p>
<p>Earthrace, der i øvrigt holder rekorden for hurtigste verdensomsejling, forlader den australske havneby Perth d. 7. december på et tre måneders togt sammen med Sea Sheperd skibet Steve Irwin.</p>
<p><a href="http://www.earthrace.net/">Earthrace</a> via <a href="http://www.life.com/image/92774936/in-gallery/35982/superbad-antiwhaling-stealth-boat">LIFE</a> og <a href="http://www.boingboing.net/2009/11/06/stealthy-anti-whalin.html">BoingBoing Gadgets</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/racerbad-tager-kampen-op-mod-hvalfangere/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Myrer beslutter fremtidens militære træk</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/myrer-beslutter-fremtidens-milit%c3%a6re-tr%c3%a6k/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/myrer-beslutter-fremtidens-milit%c3%a6re-tr%c3%a6k/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 09 Nov 2009 09:30:08 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Media species]]></category>

		<category><![CDATA[Forskning]]></category>

		<category><![CDATA[Forsvar]]></category>

		<category><![CDATA[Militær]]></category>

		<category><![CDATA[Universidad de Granada]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/myrer-beslutter-fremtidens-milit%c3%a6re-tr%c3%a6k/</guid>
		<description><![CDATA[Computersimuleringer giver kampstyrker ny mobilitet



Hvis man som soldat står på slagmarken, og pludselig får at vide, at generalens myrekoloni har besluttet et angreb på fjenden, kan det godt være man lige skal tænke en ekstra gang før man parerer ordre. Men det er slet ikke sikkert, at den pågældende hærfører har tabt de sidste marmorkugler. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Computersimuleringer giver kampstyrker ny mobilitet<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/110909-0856-myrerbeslut1.png" width="537" height="309" /><strong><br />
</strong></p>
<p>Hvis man som soldat står på slagmarken, og pludselig får at vide, at generalens myrekoloni har besluttet et angreb på fjenden, kan det godt være man lige skal tænke en ekstra gang før man parerer ordre. Men det er slet ikke sikkert, at den pågældende hærfører har tabt de sidste marmorkugler. Et nyt spansk forskningsprojekt har nemlig kigget nærmere på, hvad militære styrker kan lære af myrer.</p>
<p>Det er <a href="http://www.ugr.es/?lang=en">Granada Universitet</a>, der står bag det nye projekt. Studierne har baggrund i myrekoloniers bevægelse, og god gammeldags datateori. Ved at benytte oplysninger om myrers bevægelse, og indsætte disse i en modificeret udgave af computerspillet Panzer General, har man kunnet regne sig frem til en række optimale træk på slagsmarken.</p>
<p>Udregningerne er baseret på en såkaldt myrekolonioptimeringsalgoritme. Blandt parametrene er udgangspunkt, mål, mulighed for beskyttelse, og mange andre.  Simulatoren viser efter endte beregninger beslutningstagerne den hurtigste vej fra A til B, med færrest mulige risici til følge.</p>
<p>Udover universitet har det spanske forsvarsministerium også været involveret i udviklingen. De udledte strategier fra simuleringerne har dermed en reel mulighed for at blive anvendt i faktiske situationer. Det er angiveligt første gang i nyere tid, at en militær strategi baseres på nye teorier. Normalt er strategien bestemt af den aktuelle situation på slagmarken, og den praksis ændres næppe.</p>
<p>Det nye system er heller ikke udviklet med det formål at afløse hidtidige strategier, men mere som en optimering af disse, og som en effektiv måde at vise forskellige alternativer.</p>
<p>Udover militære formål forestiller man sig også, at man kan optimere eksempelvis de ruter, som en kørende sælger anvender. Og så er spørgsmålet, om ikke man skal frygte det sidste alternativ mest..?</p>
<p>Billedet for oven viser i øvrigt myrers bevægelse.</p>
<p><a href="http://www.ugr.es/?lang=en">Universidad de Granada</a> via <a href="http://www.eurekalert.org/pub_releases/2009-11/uog-anc110609.php">Eurekalert</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/myrer-beslutter-fremtidens-milit%c3%a6re-tr%c3%a6k/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Lås døren op med bank</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/las-d%c3%b8ren-op-med-bank/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/las-d%c3%b8ren-op-med-bank/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 06 Nov 2009 09:30:17 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Techsperience]]></category>

		<category><![CDATA[Arduino]]></category>

		<category><![CDATA[DIY]]></category>

		<category><![CDATA[Hobby]]></category>

		<category><![CDATA[Open source hardware]]></category>

		<category><![CDATA[Prototyper]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/las-d%c3%b8ren-op-med-bank/</guid>
		<description><![CDATA[Dit eget hemmelige signal åbner døre



I de gode gamle dage, dengang i børnehaven og folkeskolen, hvor man havde hemmelige klubber, havde man naturligvis et hemmeligt signal for at blive lukket ind i hulen. Senere stifter mange bekendtskab med forsvarets officielle døråbner; Am-sterdam. Tre bank, et for hver stavelse i ordet, med en lille pause mellem [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Dit eget hemmelige signal åbner døre<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/110609-0836-lsdrenopme11.png" width="537" height="295" /><strong><br />
</strong></p>
<p>I de gode gamle dage, dengang i børnehaven og folkeskolen, hvor man havde hemmelige klubber, havde man naturligvis et hemmeligt signal for at blive lukket ind i hulen. Senere stifter mange bekendtskab med forsvarets officielle døråbner; Am-sterdam. Tre bank, et for hver stavelse i ordet, med en lille pause mellem første og andet bank. Nu kan du få en lås, der reagerer på dit helt specielle bankesignal.</p>
<p>Det er naturligvis et selvbyggerprojekt. En mikrofon opfanger lyden af dit bank. Lyden behandles derefter af en simpel mikroprocessor, som efterfølgende afspiller rytmen af dit bank ved hjælp af to lysdioder. Hele herligheden er sat fast til døren med sugekopper.</p>
<p>I disse sikkerhedsfokuserede/overvågningsparanoide tider, er det nok begrænset, hvad man tør overlade til en mekanisme, der kan snydes så nemt, som bankedetektoren. Derfor er der nok mere tale om en anordning, der kan anvendes for sjov, end noget man ville montere på hoveddøren.</p>
<p>Skulle man have lyst til, at lave sin egen bankedetektor ligger instruktionerne naturligvis <a href="http://grathio.com/2009/11/secret-knock-detecting-door-lock.html">på nettet</a>. Projektet er baseret på open source hardwareplatformen Arduino, og småting, som bagmanden, Steve Hoefer, havde liggende i sit værksted. Dertil en smule loddefærdighed, og vupti – en &#8220;sikkerheds&#8221;-anordning på plads.</p>
<p>Man skal nok ikke forvente at se lignende apparater på butikshylderne fremover. Men som hobbyprojekt, og for at lære lidt om elektronik, er det genialt. Skulle nogen sidde derud og få blod på tanden, vil vi naturligvis meget gerne se billeder af jeres projekter.</p>
<p>Instruktionsvideo efter klippet</p>
<p><a href="http://grathio.com/2009/11/secret-knock-detecting-door-lock.html">Made</a> via <a href="http://www.techeblog.com/index.php/tech-gadget/knock-detecting-door-lock-lets-you-unlock-with-a-secret-knock">TechEBlog</a></p>
<p> <a href="http://www.labconfidential.dk/index.php/las-d%c3%b8ren-op-med-bank/#more-1896" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/las-d%c3%b8ren-op-med-bank/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Den sidste mobilfri bastion har overgivet sig</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/den-sidste-mobilfri-bastion-har-overgivet-sig/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/den-sidste-mobilfri-bastion-har-overgivet-sig/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 05 Nov 2009 09:30:28 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Media species]]></category>

		<category><![CDATA[Techsperience]]></category>

		<category><![CDATA[Dykning]]></category>

		<category><![CDATA[Fritid]]></category>

		<category><![CDATA[James Bond gadgets]]></category>

		<category><![CDATA[Mobil teknologi]]></category>

		<category><![CDATA[Mobiltelefoni]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/den-sidste-mobilfri-bastion-har-overgivet-sig/</guid>
		<description><![CDATA[Nu kan du være evigt tilgængelig – også under vandet



Det er efterhånden ikke nemt at holde fri fra arbejde. I takt med at internettet har fundet vej til både tog og fly, er transporttid blevet til arbejdstid. Og det var så måske ikke så galt endda. Men det blev en smule værre, da man pludselig [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Nu kan du være evigt tilgængelig – også under vandet<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/110509-0746-densidstemo1.png" /><strong><br />
</strong></p>
<p>Det er efterhånden ikke nemt at holde fri fra arbejde. I takt med at internettet har fundet vej til både tog og fly, er transporttid blevet til arbejdstid. Og det var så måske ikke så galt endda. Men det blev en smule værre, da man pludselig skulle til at forholde sig til mobiltelefoner i fly. Menneskets sidste fristed har de seneste år været under vand, men selv det er ødelagt nu.</p>
<p>Det kan ikke udelukkes, at der findes mennesker så vigtige, at selv ikke 40 minutters dykning kan komme på tale. Folk hvis job kræver, at vedkommende er i konstant kontakt med sin mobiltelefon. Svaret for den ekstremt travle – og vigtige –  businessman, hedder Alpha UWCP.</p>
<p>Ordene, der gemmer sig bag forkortelsen er, naturligvis, Under Water Cell Phone. Systemet er udviklet af det amerikanske firma Ocean Reef. De har i mange år arbejdet med kommunikationsudstyr til dykkere, men det er første gang, de forsøger sig med mobilkommunikation.</p>
<p>Alpha UWCP består af en bøje med en basestation, hvor man tilslutter sin telefon via bluetooth. Fra bøjen er der 40 meter kabel, som skal tilsluttes en dykkermaske. Her er Ocean Reef naturligvis også leveringsdygtig i adskillige modeller. Skulle man få lyst til at dykke længere end 40 meter, kan kablet specialtilpasses. Derudover er der – heldigvis – mulighed for at afkoble telefonsystemet fra masken.</p>
<p>For at systemet kan fungere, vil det være fordelagtigt at bruge en mobiltelefon, der kan styres med stemmen. Ellers bliver det nok ikke til meget mere, end en konstant ringen for ørene. Og det er måske ikke helt 1800 dollars værd…</p>
<p>Video efter klippet</p>
<p><a href="http://www.oceanreefgroup.com/products/comms/products_alphauwcp.html">Ocean Reef</a> via <a href="http://www.random-good-stuff.com/2009/11/02/underwater-cell-phone/">Random Good Stuff</a></p>
<p> <a href="http://www.labconfidential.dk/index.php/den-sidste-mobilfri-bastion-har-overgivet-sig/#more-1894" class="more-link">(more&#8230;)</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/den-sidste-mobilfri-bastion-har-overgivet-sig/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Nyt materiale forhindrer bakteriespredning</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/nyt-materiale-forhindrer-bakteriespredning/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/nyt-materiale-forhindrer-bakteriespredning/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 04 Nov 2009 09:30:53 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[CareWare]]></category>

		<category><![CDATA[Bakterier]]></category>

		<category><![CDATA[Hajer]]></category>

		<category><![CDATA[Hospitalsudstyr]]></category>

		<category><![CDATA[rengøring]]></category>

		<category><![CDATA[Sharklet Technologies]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/nyt-materiale-forhindrer-bakteriespredning/</guid>
		<description><![CDATA[Amerikansk firma har brugt hajer som inspiration til sygdomsbekæmpelse



Hvornår har du set en haj med influenza? Eksemplet er måske ikke det bedste, men hajer besidder noget, som mennesker ikke gør. Det drejer sig om evnen til, at afvise bakterier allerede inden de kommer ind i kroppen. Hajers skind er nemlig opbygget meget specielt. Et amerikansk [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Amerikansk firma har brugt hajer som inspiration til sygdomsbekæmpelse<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/110409-0824-nytmaterial1.png" width="537" height="493" /><strong><br />
</strong></p>
<p>Hvornår har du set en haj med influenza? Eksemplet er måske ikke det bedste, men hajer besidder noget, som mennesker ikke gør. Det drejer sig om evnen til, at afvise bakterier allerede inden de kommer ind i kroppen. Hajers skind er nemlig opbygget meget specielt. Et amerikansk firma omsætter nu den viden til bakteriebekæmpelse på hospitaler.</p>
<p>Firmaet, Sharklet Technologies, har udviklet en film, der kopierer hajskindets egenskaber. Man printer et mikroskopisk diamantformet mønster på en klæbrig film. Den kan så sættes på dørhåndtag, sengekanter, kontakter, og mange andre steder på hospitalerne.</p>
<p>Idéen kom efter man havde undersøgt, hvorfor hajers skind forbliver helt rent i forhold til eksempelvis hvalers. Man fandt ud af, at selvom hajskind umiddelbart ser helt glat ud, så er det langt fra sandheden.</p>
<p>Tests med det nye materiale har vist, at det er i stand til at forhindre farlige bakterier, som stafylokokker og E coli, i at udvikle sig til så store mængder, at de kan smitte mennesker. Materialet slår ikke bakterierne ihjel, og de kan derfor ikke blive resistente. Samtidig er sandsynligheden for at de skulle blive smartere end materialet ret begrænset.</p>
<p>Det kan således godt ligne en rigtig god idé, med masser af fremtidsperspektiv. Lige nu venter man på den nødvendige godkendelse, der skal til for at udvikle hospitalsudstyr, som katedre og bækkener, med den nye overflade. Indtil da kan man begynde at se den nye overflade på dørhåndtag på restauranter, offentlige toiletter og lignende.</p>
<p><a href="http://www.sharklet.com/">Sharklet Technologies</a> via <a href="http://www.popsci.com/science/article/2009-10/saving-skin">PopSci</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/nyt-materiale-forhindrer-bakteriespredning/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Se filmklassikere gratis på nettet</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/se-filmklassikere-gratis-pa-nettet/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/se-filmklassikere-gratis-pa-nettet/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 03 Nov 2009 09:30:05 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[Media species]]></category>

		<category><![CDATA[Copyright]]></category>

		<category><![CDATA[Film]]></category>

		<category><![CDATA[Film Noir]]></category>

		<category><![CDATA[Hjemmebiograf]]></category>

		<category><![CDATA[Nyheder]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/se-filmklassikere-gratis-pa-nettet/</guid>
		<description><![CDATA[Gratis indhold er det nye sort på internettet



Indrømmet, der har været masser af gratis indhold på nettet, stort set lige siden fødslen for 40 år siden. Rent indholdsmæssigt er der dog stor forskel på, hvad man får gratis rundt omkring. En amerikansk hjemmeside tilbyder gratis streaming af gamle film, og der er i den grad [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Gratis indhold er det nye sort på internettet<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/110209-1433-sefilmklass1.png" width="537" height="434" /><strong><br />
</strong></p>
<p>Indrømmet, der har været masser af gratis indhold på nettet, stort set lige siden fødslen for 40 år siden. Rent indholdsmæssigt er der dog stor forskel på, hvad man får gratis rundt omkring. En amerikansk hjemmeside tilbyder gratis streaming af gamle film, og der er i den grad smæk for skillingen.</p>
<p>Det er i sagens natur ikke alle film, der er tilgængelige. Danske klassikere som De Røde Heste, og Carl Th. Dreyers Ordet, glimrer eksempelvis i deres fravær på <a href="http://www.classiccinemaonline.com/1/">Classic Cinema Online</a>. Til gengæld vil mange sikkert finde glæde i en klassisk Spaghetti Western, som Mit Navn er Trinity, eller måske sci-fi braget Evil Brain From Outer Space.</p>
<p>Siden streamer film gennem Google Video. Og der er ingen grund til at foregive, at alt er perfekt. Billedkvaliteten er bestemt ikke altid noget at råbe hurra for. Det samme gælder i øvrigt lyden. Men kan man leve med det, så er siden helt klart et besøg værd.</p>
<p>Udover gamle film (og de er altså ikke alle sammen klassikere, desværre), byder siden også på kortfilm, og gamle nyhedsruller. Alt indholdet er såkaldt public domain, og derfor ikke dækket ind under copyright lovgivningen længere. Derfor er alt indhold også tilgængeligt i hele verden. På den anden forklarer det også, hvorfor udvalget af film ikke er større.</p>
<p>Classic Cinema Online er i øvrigt ikke den eneste hjemmeside med gamle film. <a href="http://www.archive.org/details/Film_Noir">Archive.org</a> har en lignende service med en stak seværdig Film Noir.  Archive.org tilbyder dog ikke samme antal film. Under alle omstændigheder er der rig mulighed for, at filmnørder i alle aldre kan lade sig underholde gratis. Og det er da værd at tage med i disse tider.</p>
<p><strong>Opdateret:</strong></p>
<p>Vores trofaste og skarpe læser, Jan Holmquist, har været så venlig at henlede vores opmærksomhed på de danske bibliotekers aldeles fortræffelige hjemmeside <a href="http://filmstriben.dk/fjernleje/article.aspx?id=1090 ">Filmstriben.dk</a>. Filmstriben giver adgang til mere end 100 kvalitetsfilm, samt en række kort- og dokumentarfilm. Billed- og lydkvalitet er i top, og det samme gælder brugervenligheden.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/se-filmklassikere-gratis-pa-nettet/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
		<item>
		<title>Del din lokation til glæde for andre</title>
		<link>http://www.labconfidential.dk/index.php/del-din-lokation-til-gl%c3%a6de-for-andre/</link>
		<comments>http://www.labconfidential.dk/index.php/del-din-lokation-til-gl%c3%a6de-for-andre/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 02 Nov 2009 09:30:23 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Thomas Wittenburg</dc:creator>
		
		<category><![CDATA[iSociety]]></category>

		<category><![CDATA[24hbc]]></category>

		<category><![CDATA[Bambuser]]></category>

		<category><![CDATA[Internettet]]></category>

		<category><![CDATA[Iværksætteri]]></category>

		<category><![CDATA[Lokaliker]]></category>

		<category><![CDATA[Sociale netværk]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.labconfidential.dk/index.php/del-din-lokation-til-gl%c3%a6de-for-andre/</guid>
		<description><![CDATA[Ny hjemmeside fortæller dig, hvor der er gang i den



Vi deler efterhånden alt på nettet. De seneste tøjindkøb, de vildeste billeder fra de mest vanvittige byture, intet er for stort eller småt til at komme på nettet. Men når du står til årets vildeste fest en lørdag aften, hvor deler du det så? På Facebook [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Ny hjemmeside fortæller dig, hvor der er gang i den<br />
</strong></p>
<p style="text-align: center"><img src="http://www.labconfidential.dk/wp-content/uploads/2009/11/110209-0841-deldinlokat1.png" width="537" height="255" /><strong><br />
</strong></p>
<p>Vi deler efterhånden alt på nettet. De seneste tøjindkøb, de vildeste billeder fra de mest vanvittige byture, intet er for stort eller småt til at komme på nettet. Men når du står til årets vildeste fest en lørdag aften, hvor deler du det så? På Facebook er det jo kun dine egne venner, der finder ud af det. Hvis alle skal vide, hvor du er, hedder løsningen Lokaliker.</p>
<p>Lokaliker er en hjemmeside, der bruger Google Maps til at lade dig dele din placering i landskabet. Derved kan du gøre andre opmærksomme på, at lige netop det sted er bomben. Idéen er, at hvis man kan lide et sted, og synes andre skal vide, at det eksisterer, så plotter man det ind på hjemmesiden, og hele verden kan se det. Simpelt!</p>
<p>Siden er kommet på benene efter holdet bag mødtes på <a href="http://www.swedensocialwebcamp.com/index.php/Main_Page">Sweden Social Web Camp</a> tidligere på året. I sidste uge tog projektet fart i et 24-timers kapløb for at blive køreklare. Arbejdsprocessen var en del af 24 Hour Business Camp.</p>
<p>24hbc er en udfordring, hvor man på 24 timer skal skabe og lancere en webbaseret virksomhed. Bag eventen står Stockholm School of Entrepreneurship, som er en selvstændig non-profit organisation, drevet af private midler.</p>
<p>Til dette års 24hbc var der <a href="http://www.24hbc.com/">58 hold</a>, og udover Lokaliker, har udfordringen udmøntet sig i en lang række <a href="http://www.24hbc.com/2009/10/rosta-pa-dina-favoriter-fran-24hbc.html">spændende hjemmesider</a>.</p>
<p>Blandt folkene bag Lokaliker er <a href="http://bambuser.com/">Bambuser</a>-bagmanden Måns Adler, og Anna Oscarsson, ligeledes fra Bambuser, der rådgav holdet under 24hbc. Lokaliker tilbyder naturligvis de obligatoriske iPhone og Android apps. Indtil videre er de to muligheder langt at foretrække over hjemmesiden, der desværre ikke fungerer optimalt endnu.</p>
<p><a href="http://www.lokaliker.com/">Lokaliker</a> via <a href="http://twitter.com/Manster">@månster</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.labconfidential.dk/index.php/del-din-lokation-til-gl%c3%a6de-for-andre/feed/</wfw:commentRss>
		</item>
	</channel>
</rss>
