Farvel, og tak for alle fiskene

Så nu har hønen lagt sit sidste æg. Grisen er blevet trukket i halen og har gryntet en sidste gang. Hesten har lagt sin sidste græslugtende, dampende hestepære på cykelstien.

Heldigvis er der gode nyheder – og for nu at blive i dyreanalogierne – så genopstår LabConfidential som en fugl føniks fra den nedbrændte hytte.

I december 2011 er LabConfidential at finde på Innovation Labs grønne marker – både som blogindlæg på Innovationlab.dk/blogs og som nyhedsbrev. Formen kommer til at være en del anderledes: Vi leverer analyser af de ting, vi ved mest om – de ting, vi har hænderne i i det daglige. Det kommer til at være en del mere dybdegående end LabConfidentials hidtige lidt lette tone, men mindst lige så relevant. Det nye LabConfidential udkommer en gang om ugen – hvis indlægfrekvensen var højere, vil universet imploderer af ren og skær awesomeness… eller, i hvert fald din hjerne.

Og emnerne? Det er alt fra fremtidens penge – hvordan foregår værditransaktioner om ti år? – de nye paradigmer for forskning og udvikling, fjernsynets mulige opgradering til hjemmets alter 2.0, hvordan co- creation bliver en vigtig del af den måde, virksomheder drives på og meget, meget mere. Skribenterne er lab-agenter, som kaster små guldnuggets ud – vi skriver om de emner, vi har taget ind, flettet en snor af og hængt vores hjerter op i.

Selvom vi elsker LabConfidential i den nuværende form, må vi erkende, at løbet er kørt – der er simpelthen kommet for mange gode aktører på banen. Information i den form, som LabConfidential har leveret, findes nu i alle hjørner af internettet.

LabConfidential blev stiftet i 2004 og har overlevet fire redaktører – Jens Roland, Jonas Juhler Hansen, Thomas Wittenburg og undertegnede, Lan Thuy Pham, med input fra Mads Thimmer og Kenneth Eg Madsen – et bevis på dens succes. I løbet af sidste syv år har bloggen været den stolte leverandør af fremtidens nyheder inden for teknologi, it og videnskab. Nu opgraderer vi LabConfidential endnu en gang. Vi håber, du stadig vil følge med.

Hold øje med Innovationlab.dk og indtil da, tusind tak til den trofaste læserskare. Vi ses på den anden side.

Læs også:

1. Luftskib med form som flyvende tallerken kan transportere hele bygninger
2. Blåt lys giver bedre søvn
3. Paphjelmen Kranium holder bedre end normale cykelhjelme
4. Endnu en overflødig neglelaksteknologi gør fashionistas vilde i varmen
5. Varme skøjter glider bedre

Træt af din snorkende sengepartner? Denne japanske bamse kan måske hjælpe dig. Jukusui-kun, en nuttet hvid isbjørn, våger over dig i din søvn og giver dig et venligt dask på kinden, hvis du snorker.

Jukusui-kun betyder dyb søvn på japansk og kan sammen med sin ven, en blød bamsehandske, holde øje med dine søvnmønstre. Bamsehandsken måler iltindholdet i dit blod, mens isbjørnepuden selv indeholder en mikrofon, der optager dine snorkelyde. Hvis enten ens iltindhold i blodet bliver for lavt, eller ens snorken bliver for højt, løfter isbjørnen la-a-angsomt sin pote for at give dig et blødt dask – så blødt, at det nok snarere nærmer sig en aening.

Puden er lavet til personer, der lider af kronisk snorken eller søvnapnø, som begge forringer kvaliteten af ens søvn – eller ens partners søvn. Søvnapnø-patienter har problemer med at trække vejret under søvn, hvilket fører til et lavere iltindhold i blodet.

Se hvordan den jakkesætklædte mand ligger på maven af hr. isbjørn, inkl. bamsehandske, i videoen herunder.

Klik her for at se den indsatte video.

PopSci

Læs også:

1. Pong-robotten slår dig altid
2. Kør rundt på hovedet med EDWARD – et elektrisk, joystick-styret dihjul
3. Betonteltet, man slår op ved at vande
4. Udhvilet på den halve tid
5. Robotarmen følger dine hånd- og armbevægelser

Rig ris

En ny type hybrid-ris fra Indien indeholder mere protein, kræver mindre vand og udleder mindre methan samlet set – det er vist det, man kalder en klassisk win/win-situation.

Risplanten indeholder 14-15 pct. protein sammenlignet med 7-8 pct. i konventionelt ris. Den bruger 60 pct. mindre vand og kan overleve op til 15 dage uden vanding. Risplanten er ikke genmodificeret – forskerne ved University of Agricultural Science har plukket de bedste ris-arter, parret dem og derved skabt “one rice plant to rule them all”.

Forskerne bag risplanten regner med, at den rammer spisebordet inden for to år. Den er i gang med at blive testet på rismarker i løbet af de næste seks måneder.

DNA India via EcoGeek (billedekilde)

Læs også:

1. Darmouth College: Mindre skrald og mere genbrug med mindre skraldespande
2. Løbende mænd udleder mere CO2 end hybridbiler
3. En flisevejsprinter. Hverken mere eller mindre.
4. Solcellen der ikke kræver sollys
5. Usund livsstil kræver ekstra indsats

Værsgo, bare spis en ekstra flødekage

Den hellige gral inden for fedme er at finde et slankemiddel, som rent faktisk virker – og helst uden at kræve fuld narkose og snit i huden.

Adipotide virker – i hvert fald på rhesus-aber. I over fire uger blev de overvægtige forsøgsaber dagligt injekteret med Adipotide. De tabte i gennemsnit 11 pct. af deres samlede kropsvægt og 27 pct. af deres mavefedt. Vægttabet fortsatte i tre uger efter injektionerne og MRI-scanninger viste, at det kun var fedtet, som røg.

Slankemidlet fungerer ved, at de blodårer, som leverer blod til fedtceller, bliver dræbt. Uden blod dør fedtcellerne og bliver nedbrudt af kroppen til energi.

Adipotide blev også testet på normalvægtige aber og der havde slankemidlet ingen virkning – det betyder, at Adipotide kun rammer den overskydende fedt i kroppen.

Slankemidlet er endnu ikke teste på menneskerne endnu, men hvis det virker, bliver konsekvensløs overædning endelig en realitet – fagre nye verden!

Dvice (billedekilde)

Læs også:

1. Containerhotellet stables på 12 uger
2. Jordbærplukkende robot reducerer plukketiden med 40 pct.
3. Grøn asfalt reducerer overfladetemperaturen med 20°C
4. En touch screen uden fedtede fingre
5. T-shirt køler dig ned, når du sveder

Funklende, strålende virusser

Farvestoffer i tøj, makeup, fødevarer etc. kommer som regel fra enten naturlige kilder som rødder, bær, bark og insekter eller syntetisk fremstillede kilder. Naturen er dog lidt listigere: Eksempelvis får de blå næb på visse typer ænder og blå ansigter samt numser på mandriler deres farve fra proteinet collagen. Proteinet giver kun en farve, når dets fiber-agtige struktur er samlet i en bestemt ordnet konfiguration. Nanostrukturen af proteinet reflekterer kun visse bølgelængder af lys, hvilket øjet ser som farver.

Inspireret af denne ide brugte de amerikanske forskere en uskadeligt stav-formet virus, som også kan arrangere sig i bestemte, farvegivende konfigurationer. Ved at dyppe et objektglas i en opløsning med virusset og hive det op igen, fordamper opløsningen og efterlader virusset i et mønster. Alt efter hvor hurtigt objektglasset hives op og hvad koncentrationen af opløsningen er, ændres nanostrukturen af virusset – og dermed hvilke bølgelængder der reflekteres. Det er altså muligt at give glasset forskellige farver baseret på det samme virus.

Ideen er stadig i udviklingsfasen og der er stor forskel på at farve glas, hvor virusset relativt let kan arrangere sig i ordnede strukturer, og tøj, hvis fibre gør det svært for virusset at danne en overordnet nanostruktur. Selve konceptet kan dog banne ved for en ny, ufarlig måde at farve ting på.

New Scientist (billedekilde)

Læs også:

1. MOMBO henter filmratinger baseret på Twitter
2. Spillet Foldit løser proteinstrukturer, når forskerne har givet op
3. Mercedes vil dyrke 100 pct. nedbrydelig bil, baseret på Mercedes-stjernens DNA
4. Scor drømmefyren ved at klæde dig i rødt
5. Intelligent plaster skifter farve ved infektion

Glem alt om øjendråber

Forskere ved amerikanske Auburn University har skabt en kontaktlinse, som leverer en konstant strøm af medicin. Der er en konstant, lav koncentration af den pågældende medicin i øjet, i modsætning til konventionelle øjendråber, som leverer en kæmpe omgang medicin på en gang.

Kontaktinsen er fremstillet på en måde, så medicinen bliver imprintet i linsen og derefter frigivet med en konstant rate. Den kan desuden bæres med normale kontaktlinser for synskorrektion uden gener. I deres forsøg målte de en konstant effektiv koncentration af medicinen i den linsebærende forsøgskanins øjenvæske over 24 timer. Det er derfor en langt mere effektiv måde at modtage medicin.

Medical Xpress

Læs også:

1. Halskæde sørger for, at du tager din medicin
2. Medicinindholdende plastikkugler blokerer for blodtilførslen til tumorer
3. Fremtidens rensningsanlæg leverer også energi
4. Intel sender trådløs strøm lige ind i kroppen
5. Solceller i balloner leverer konkurrencedygtig energi

Op og ned og fra siden til siden

Heldigvis er det lykkedes canadiske forskere at lave en gekkoinspireret robot, som netop kan gå på overflader uden at falde ned eller efterlade slimede spor. Tailless Timing Belt Climbing Platform, eller bare TBCP-11, er udstyret med en tør type lim, som kopierer gekkoens egenskaber. Limen, polydimethylsiloxan, er blevet formet i små svampeformede toppe, som der er 17 mm brede og 10 mm høje. Limens egenskaber betyder, at der ikke behøves ekstra kræfter til at frigive de små sugekopper fra underlaget.

TBCP-11 er opbygget som en tank, der kan køre på alle overflader i alle vinkler – lodret, på hovedet etc. Forskerne håber på, at robotten i fremtiden kan gøres fuldt ud automatisk, så den selv kan bevæge sig baseret på terrænet.

Se den gekkolignende robot i videoen herunder.

Klik her for at se den indsatte video.

Treehugger

Læs også:

1. Robot lærer sig selv at ramme pletskud med bue og pil
2. Robot dirigerer symfoniorkester
3. Er en brystmasserende robot en overset genistreg?
4. Stemmeaktiveret robot mader dig
5. Robot krøller sammen som en larve og ruller afsted

Hjælp bierne

Philips har lavet et koncept, som skal føre den honningsproducerende bikube ind i stuen. Deres bikube sættes fast til en væg. Selve bikuben er placeret i kapsel indendørs. Der er så boret et lille hul ud til vinduet, så bierne kan tage ud og bestøve nogle blomster. Når man vil lave en honningmad, hiver man i den lille snor nederst, hvilket sender røg ud til bierne, som beroliger dem. Glasset på kapslen kan så løftes, så honningen kan skrabes af.

Ikke alene hjælper man den samlede bistand med at overleve, man får også leveret honning lige til døren.

Philips Urban Beehive virker måske som en god, og ikke mindst æstetisk ide, men bier er nok knap så villige til at opføre sig pænt i virkeligheden. Det har nok aldrig været en god ide at have bier som kæledyr.

Philips via Inhabitat

Læs også:

1. Plasticskrald skal redde liv
2. Kamprobotterne rykker ind i stuen
3. Ønskebrønden smider fedtet
4. Airdrop skal hjælpe tørkeudsatte områder
5. Ziggurat: Gigantisk pyramide skal huse 1 million mennesker

Mange bække små gør en stor å

For at komme problemet til livs, har han designet en væskeindsamler, Airdrop, som kan udtrække væske fra luften og føre det ned i jorden.

Airdrop trækker varm luft ned gennem en turbine til kobberuld, som er lagt nede i jorden. Al væske i den varme luft kondenserer på kobberulden. Den indsamlede vand bliver derefter pumpet ud til planter, mens luften frigives igen. Airdrop kræver strøm til at fungere og givet at tørke som regel rammer solrige områder, så kan strømmen komme fra solceller.

En tidlig prototype af Airdrop var i stand til at udtrække 1 liter vand om dagen – siden da er designet gjort større, så vandudbyttet kan maksimeres.

Edward Linnacre har vundet James Dyson Award med Airdrop.

Coolhunting

Læs også:

1. Oppusteligt betontelt giver faste vægge til katastroferamte områder
2. Miljøvenlig, funktionel og æstetisk afkøling af boligen
3. Blå luft bliver til rent drikkevand
4. Grønt online rollespil skal redde verdenen
5. Gigantisk fly skal lette fremtidens lufttransport

Robotterne kommer!

Robotter er designet efter inspiration fra Venus Fluefanger, som prompte lukker, når et insekt lander på dens blade.

Den koreanske fluefangerrobot består af to stykker kulfibre, som er forbundet med en metalfjeder. Når insektet lander på robotten, smækker robotten sammen som følge af den forøgede vægt, ligesom en omvendt musefælde.

Den amerikanske robot består af en metallisk polymer, som bøjer, når den udsættes for et elektrisk felt. Polymeren er også udstyret med sensorer, som fungerer som Venus Fluefangerens sensorhår. Når insektet lander på polymeren, sender der en strøm igennem bladene, som får dem til at smække sammen.

Venus Fluefangeren nedbryder insektet med enzymer og kan fordøje alt, undtagen insektets exoskelet. Robotter kan dog endnu ikke fordøje insekterne, men man kan forestille sig, at en lignende kemisk nedbrydningsproces kan foretages, så energien fra insekterne kan udnyttes. Et skridt tættere på menneskeædende robotter, måske?¨

Popular Science

Læs også:

1. Verdens første operation udført udelukkende af robotter
2. Nu løber robotter! Langsomt
3. 3D-røgprojektor bringer os et skridt nærmere på Star Wars’ univers
4. Er sociale medier vejen til undergang?
5. Kortlæser til mobilen – næste skridt for e-handel?