Politiken.dk var et af de første (hvis ikke det første) medier herhjemme, der begyndte at linke systematisk til andre artikler om samme emne – hos dem selv. Min erfaring er, at Politiken.dk er langt dårligere til at linke, når det gælder om at linke til artikler hos andre onlinemedier, men det er en anden snak.

Jeg kan godt lide tanken om, at man binder sine artikler sammen via links og dermed gør det nemt for læseren at orientere sig om en sag og lignende. Men nu synes jeg, det er ved at tage overhånd for Politiken.dk.

Det er noget, jeg har observeret igennem det sidste stykke tid, og artiklen 'Facebook-tjeneste kan afsløre om du pjækker' fik bægeret til at flyde over.

Artiklen handler om, at Facebooks nye 'Facebook Places'-tjeneste (hvor man "checker ind" og dermed kan dele med sine venner hvor i den virkelige verden man er) kan misbruges. Det er, hvad det er.

Men lad os kigge på de links, som Politiken.dk mener er relevante i netop denne sammenhæng – for et krav til at have links, og så mange, midt inde i teksten må være, at de er relevante for netop det, læseren er i gang med at læse nu.

Her er, hvad der linkes til af relateret:

• Data om hver femte Facebook-bruger lækket
• Apple indrømmer overvågning af kunder
• Facebook har rundet 500 millioner brugere
• Facebook introducerer panikknap for unge
• Hver tredje yngre kvinde tjekker Facebook når hun vågner

Med alt tydelighed er der bare blevet søgt på "Facebook" og "overvågning" (Apple-historien) og så er der ellers blevet linket.

Men de historier, der linkes til, har jo intet andet at gøre med denne historie, end at de hander om Facebook. Faktisk synes jeg, den mest relevante historie er den om Apple, da han handler om samme emne som artiklen; overvågning.

Og helt ærligt, at Facebook har rundet 500 brugere, det er da ikke noget, man behøver score en ekstra sidevisning på, det skriver man da i en faktaboks!

I artiklen The Web Shatters Focus, Rewires Brains argumenterer Nicholas Carr for, at det forstyrrer vores læsning, og hjerne, når der er links inde i den tekst, vi skal læse.

Jeg er ikke helt enig med Carr, for jeg synes links inde i teksten kan gå an, hvis de er relevante. Men det er de ikke i ovennævnte tilfælde. Jeg bliver faktisk forstyrret i min læsning af Politiken.dk-artikler og er stort set holdt op med at læse artikler deres IT-artikler, fordi der står 5-10 andre artikler og råber efter min opmærksomhed i takt med, at jeg læser artiklen igennem.

Det er rigtig fint at linke, men det kan også tage overhånd. Måske er det på tide, Politiken.dk revurderer deres link-politik?

PS: Og læs lige denne underrubrik fra ovennævnte Politiken.dk-historie:

Facebook har i nat lanceret en ny service, Places, der via din mobiltelefon fortæller alle vennerne, hvor du befinder dig.

Og læs så artiklen, der netop siger at ens placering ikke bliver vist til alle vennerne. Og læs indlægget 'The Facebook Places Privacy Settings You Need To Know' på AllFacebook-bloggen:

While you may be fine with Facebook’s existing Places privacy settings, I know there are plenty of friends on Facebook who I don’t want to track my location. As such, I’ll probably end up creating a “Close Friends” friends list to limit access to my location information.

Ergo: Du kan bestemme, hvem af dine venner, der må se, hvor du er. (Der er dog en risiko forbundet ved, at ens venner kan "tagge" en, så det ser ud som om, man er steder, hvor man ikke er.)

Måske Politiken også skulle revurdere deres anti-Facebook-holdning?

• Kære Søren Dilling: Nej, Facebook har ikke lanceret en browser (3. december 2008)
• Vi ser et skift mellem medieplatforme, ikke medieudbydere (19. juni 2008)
• Uha pas på – din kommende chef finder dig på Facebook! (15. september 2008)
• TV-Avisen mener, at Twitter og Facebook er færdige, fremtiden er videoblogging (11. september 2009)
• The New York Times bruger Facebook til billeder (18. maj 2009)

Photo: ginnerobot / Ginny (Flickr Creative Commons)

Sommeren er over os, og med den følger sommerferien. Nogle har den liggende lige rundt om hjørnet, nogle er måske allerede godt i gang. Og hvis man ikke er ulig mig, så skal der læses bøger i sommerferien.

Selvom denne blog, ligesom jeg selv, primært beskæftiger sig med ting og fænomener på nettet, så vil jeg tillade mig her at komme med mine offline læse-anbefalinger (en pseudosmart måde at sige "bog-anbefalinger"), som du kan kaste dig over i sommerdagene.

Listen indeholder ikke specifikt bøger, der omhandler de samme emner, som jeg tager op her, men er bøger jeg har læst for nyligt eller har klare i erindringen. De ti bøger er nævnt i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Så sluk computeren og slå lyd og vibrator fra på smartphonen og gå i krig med læsningen!

PS: Derudover har jeg trimmet medieblogger.dk lidt til sommeren, blandt andet for at give mindre load-/ventetid og øge overblikket:
Wibya-værktøjslinjen, der lå i bunden er væk (sig til, hvis du vil have den tilbage) og der er blevet barberet ned i mængden af elementer i højrespalten. Med andre ord er fedtet blevet skåret væk – forhåbentlig er det blevet til det bedre :-)
Og så er der også nyt kommentarsystem: Echo.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, har jeg nu opgraderet, så medieblogger.dk kører WordPress 3.0.

Fareed Zakaria: Den Post-Amerikanske Verden
Fareed Zakaria er international redaktør for Newsweek og vært på "Fareed Zakaria GPS" på CNN – og dermed ingen herr hvem-som-helst, når snakken falder på internationale anliggender.

"Den Post-Amerikanske Verden" handler, ikke overraskende, om, hvordan verden efterhånden begynder at se ud, og muligvis ender med at se ud, i takt med at den amerikanske og vestlige dominans efterhånden svinder hen.

En meget interessant bog, der indeholder meget viden om, hvorfor Europa og USA har ført an – og hvorfor vi ikke bliver ved med at gøre det. Ifølge rygter blev præsident Obama set med denne bog i hånden – så den er must-read for alle, der vil vide noget om verden.

Køb "Den Post-Amerikanske Verden" på Saxo.com »

Dan Ariely – Predictably Irrational
Går du rundt og synes, at de valg du foretager dig er fuldstændig rationelle og din helt egen beslutning?

Tjaeh, så må du nok tro om igen. I denne bog viser og demonstrerer Dan Ariely de skjulte "forces" der opererer under overfladen og påvirker vores valg, og for eksempel får os til at købe The Economist på både papir og web.

Og selvfølgelig tak til min kollega Eugene, der købte bogen til mig :-)

Køb "Predictably Irrational" på Saxo.com »

James L. Swanson: Manhunt – The 12-day Chase for Lincoln's Killer
Jeg er i skrivende stund i gang med at læse denne, ganske enkelt fantastiske, bog, som min chef fik mig overbevist om, at jeg burde læse.

Den handler, som du måske kan regne ud, ud fra titlen, om jagten på manden, der dræbte præsident Lincoln, John Wilkes Booth, og hans medsammensvorne.

Vi følger Booth fra planlægningen af mordet på Lincoln, der oprindeligt skulle have været en bortførelse, på selve dagen og igennem hele menneskejagten, som vi også følger fra jægernes side.

En fænomenal bogoplevelse, hvor man bliver grebet af handlingen og det fantastiske sprog, der driver bogen – en ægte page-turner!

Køb "Manhunt" på Saxo.com »

Primo Levi: Vidnesbyrd
Den italienske jøde Primo Levi bliver i 1943 taget af tyskerne og deporteret til koncentrationslejren Monowitz, en underlejr til Auschwitz.

Lejren går også under navnet Buna-Monowitz, da der egentlig var tale om en (buna)fabrik, hvor fangerne arbejdede for en privat virksomhed – som slaver.

"Vidnesbyrd" er Levis tre bøger om tiden i Monowitz ("Hvis Dette Er Et Menneske", "Tøbruddet" og "De Druknede og De Frelste") samlet i én bog. Den første handler om tiden i Monowitz, bog nummer to om tiden efter befrielsen og rejsen hjem mod Italien – og Videsbyrd slutter af med Levis ræsonnement over fangeskabet, deriblandt de mennesker, såvel fanger som fangevogtere og civile, som omgav ham.

Her er tale om en meget gribende historie, fra den forfærdelige tid i lejren til hjemturen, der foregik efter alt andet end en fugleflugtslinje. Læs den uanset om Anden Verdenskrig og/eller Holocaust er en af dine interesser.

Køb "Vidnesbyrd" på Saxo.com »

Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og Straf
Denne bog kræver vel ret beset ingen introduktion.

En af de helt store litterære klassikere, hvor vi følger Raskolnikov efter han har begået et mord og gradvist går mod sindets forfald. Denne beskrivelse forklarer godt, den læseoplevelse man går ind til:

Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der ser sine fremtidshåb og sin families lykke briste på grund af fattigdom. Men han kan redde sig selv fra elendigheden ved at myrde en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne …

I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab af feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl. Den spejler menneskehedens dybeste, moralske bevidsthed i ét menneskes forbrydelse og vandring ud af mørket.

Bemærk: Der er her tale om en nyoversættelse – så hvis du tidligere har prøvet Dostojevski, men uden succes, er der her en rigtig god chance for, at du bliver godt og grundigt grebet. Jeg læste bogen i løbet af julen 2009, og jeg kunne ganske enkelt ikke lægge den fra mig.

Køb "Forbrydelse og Straf" på Saxo.com »

Erlend Loe: Doppler
I "Doppler" følger vi en mand ved navn Andreas Doppler, der en dag styrter på sin cykel i skoven og indser, at han har fået nok af de moderne liv og alle de krav, det stiller til mennesket om at være "kompetent" – oversat fra "flink" på norsk.

Vi er kompetente på jobbet, i skolen, i fritiden – ja, hele tiden.

Doppler flytter derfor ud i et telt i skoven for at finde sig selv – hvilket også lykkes for ham. Konen vil gerne have ham hjem, de har to børn, men Doppler vil ikke – han bor nu i skoven, og føler sig om en del af skoven.

Bogen er en fin kommentar til det nuværende samfund, med et glimt i øjet, og kan snildt læses uanset om man overvejer at flygte ud i en skov eller ej. Den er rimelig hurtigt læst, så tag den med en dag på stranden eller i liggestolen – så er tiden bestemt ikke spildt :-)

Bogen kører i øjeblikket på omgang blandt de mandlige ansatte i min afdeling, som nok tilbringer alt for mange af de vågne timer foran computeren…

God anmeldelse på LitteraturNu.dk » | Køb "Doppler" på Saxo.com »

Michael Chabon: Den Utrolige Historie Om Kavalier & Clay
Den unge Samuel (Sam) Clay bor i New York og har et beskedent job. En dag flytter hans fætter, Josef (Joe) Kavalier, ind. Joe er flygtet fra Prag, hvor nazisterne har indtaget byerne – og hvor det derfor ikke længere er sikkert at være jøde.

Sammen beslutter de to sig for at tegne en superhelt, "Eskapisten", der bliver en gedigen succes, skønt de to knægte må se mange af pengene går deres næser forbi, og de skaber en række andre tegneseriehelte, der alle vinder gehør blandt de amerikanske børn og unge.

I bogen følger vi de to over en årrække, og bogen er vanvittigt velresearchet, så vi får en eminemt beskrivelse af New York og USA før, under og efter Anden Verdenskrig. Fortællingen er virkelig fængende, selvom man til tider synes, der måske sker lige lovlig meget, og at det lyder lidt utroligt (historien er dog "utrolig" ifølge titlen), at de møder personer som Salvadore Dali og Orson Welles og har et hav af oplevelser.

Det er dog ikke noget, der ødelægger den sande fornøjelse, det er at tygge sig igennem denne bog, der vandt Pulitzer-prisen i 2001.

Jeg skal lige skynde mig at sige tak til Søren Mikkel Berg, der anbefalede mig bogen. Genialt tip :-)

Køb "Den utrolige historie om Kavalier & Clay" på Saxo.com »

Richard N. Haass: War of Necessity, War of Choice – A Memoir of Two Iraq Wars
Her har vi virkelig at gøre med en af de tunge drenge på den internationale politiske scene. Richard N Haass var rådgiver for præsident Bush (den første) og er i dag i spidsen for den uafhængige tænketank "Council on Foreign Relations".

Han beskriver i denne bog optakten til den første militære intervention i Irak i forhold til den, som George W Bush og hans folk stod bag – og om, hvordan der først var tale om "a war of choice" og senere "a war of necessity".

Jeg kom på sporet af bogen via The Economists anmeldelse, så jeg vil råde dig til at læse den. Bemærk, at du skal være abonnent på The Economist (off-/online) for at læse artiklen – men hvis du ikke allerede er det, er dette jo den perfekte lejlighed til at gøre det og tilsætte læsningen et af verdens absolut bedste tidsskrifter.

Køb "War of Necessity, War of Choice" på Saxo.com »

David McCandless – Information Is Beautiful
Denne bog er noget for sig selv, og derfor skal den selvfølgelig med.

Den indeholder udelukkende infografikker, altså hvor man har brugt grafik og grafiske elementer til at illustrere data, tal og andre informationer. Det er en intet mindre end genial måde at fortælle en historie på.

Tag for eksempel grafen over Hollywood-film, hvor du har bedømmelse som x-akse og indtjening som y-akse. Oveni denne grafik er inkluderet en "worth watching"-linje og en linje, der adskiller de film, der har tjent penge fra dem, der har givet underskud.

Bogen er fuld af dem, og med 250 sider er der nok at kigge på. Køb den og læg den på badeværelset til når du får gæster. Det er eminent. Du kan starte med at se masser af eksempler på informationisbeautiful.net.

Køb "Information Is Beautiful" på Amazon.co.uk »

James Harkin: Cyburbia – The Dangerous Idea That's Changing How We Live And Who We Are
Til slut vil jeg også anbefale dig at læse James Harkins kritik af den verden, som blandt andet sociale medier er med til at skabe.

Nogle argumenter er mere underbyggede end andre i bogen, men i det store hele satte bogen gang i nogle tanker hos mig – og derfor kommer den med på listen her.

Tilbage i august 2009 anmeldte jeg "Cyburbia", så du kan jo starte der.

Køb "Cyburbia" på Saxo.com »

Til slut skal du da også lige have en musikanbefaling: Foals
Deres to albums ("Antidotes" fra 2008 og "Total Life Forever" fra i år) er begge fantastiske ("Antidotes" er dog bedst) og kan købes hos 7digital – og formentlig også andre steder :-) Foals kan i øvrigt opleves live i København 3. december.

• What The Trend fortæller dig, hvad en Twitter-trend egentlig går ud på (3. december 2009)
• Uha pas på – din kommende chef finder dig på Facebook! (15. september 2008)
• Twitturly fortæller dig, hvad der er hot på Twitter lige nu (1. februar 2009)
• Tip: Vad Nu + ny Medieblogger :-) (28. november 2007)
• Tip: Bog om crowdsourcing (14. januar 2009)

Jeg har lagt mærke til, at det egenhændigt er Medieblogger, der vedligeholder Web & Tech-kategorien på den danske HadNews.

Umiddelbart blev jeg lidt fortørnet, men efter at have vendt det lidt, tror jeg faktisk ikke, jeg er så utilfreds med det. Det er der flere grunde til:

1. Mediebloggers indhold når længere ud. I bunden står der "Source: Medieblogger" med et link til medieblogger.dk, så folk kan se, hvor indholdet kommer fra.
2. Der er byline på, så man kan se navnet på den person, der har skrevet indlægget.
3. Da det blot er RSS-feed'et fra Medieblogger, man har nuppet kommer der efter hvert indlæg links til 5 relaterede indlæg på Medieblogger – det vil sige, at det faktisk eksponerer 6 historie på Medieblogger og giver flere indgange ind til det indhold, jeg og de andre bloggere her på Medieblogger har skabt.
4. Kommentarer bliver ikke vist.
5. Jeg har ingen kommerciel interesse i Medieblogger.

Så alt-i-alt er jeg faktisk ikke særlig utilfreds, selvom det havde været fedt med en "Hey, vi bruger lige dit feed her, håber det er okay"-mail, for selvfølgelig er det okay.

Men jeg kan omvendt godt forstå, hvis andre bloggere er knapt så glade, især hvis de ikke har de 5 links til relaterede indlæg, som forresten er skabt af "Simple Tags"-plugin'et til WordPress. Specielt når man tager med i overvejelsen, at HadNews lige tilsætter indholdet nogle annoncer.

Hvad mener du? Er det i orden, at HadNews blot opretter et aggregat-site, hvor man kan læse hele blogindlæg?

PS: Jeg kiggede lige i FeedBurner-statistikken, og jeg har fået 4 (count 'em, fire) sidevisninger på dk.hadnews.com, så det er ikke kolossale mængder trafik, vi her taler om – men mere konceptet, som jeg ser som et tegn på det "desintegrerede" internet, som Edward O'Hara (der desværre ikke er blandt os længere) tidligere har snakket om.

• Journalistik på Google News her på Medieblogger (4. februar 2009)
• Flere Medieblogger-visninger i feedet end på medieblogger.dk (2. november 2008)
• Ærlighed varer længst: Medierne ved ikke nok om de nye medier (29. august 2008)
• YouTube lancerer nyhedskanal (11. juni 2008)
• Wikipedia viser sig – igen – som nyhedsformidler (28. november 2008)

Google Me-logo taget fra 'Google Me – The Movie'

I øjeblikket florerer der et rygte på nettet om, at Google er på vej med en konkurrent til Facebook. Dette indlæg på Inside Facebook er nok det nærmeste, vi kommer på en bekræftelse af, at det passer.

Det er jo interessant at se, at Google tilsyneladende langt fra har opgivet sine "sociale drømme", til trods for at det ikke gik helt som ønsket med Wave,der skulle gøre kollaborativt arbejde nemmere og bedre, men gjorde ingen af delene, og Buzz, der var (og er, går jeg ud fra) Googles bud på et mikromedie a la Twitter.

Jeg har tidligere skrevet om, at Facebook sidder på det sociale, mens Googles styrke ligger andre steder: Blandt andet indenfor online services (eksempelvis mail, geografi/find-vej og samarbejde), styresystemer, arbejde med kolossale datasæt og selvfølgelig søgning. I denne artikel om Google Buzz fremfører jeg samme pointe.

Umiddelbart tror jeg, det bliver svært for Google at få succes med en "Facebook-konkurrent", hvis det da er det, de går efter. Ja, mange har en Google-konto, men kan Google få os til at bruge den til ting, som vi i dag bruger Facebook til?

Og kan de overhovedet lave noget, som almindelige mennesker forstår? Chris Matyszczyks "Is Google far too much in love with engineering?" er værd at læse og læs derefter "Google’s mismanagement of the Android Market" af Jon Lech Johansen (nok bedre kendt som "DVD-Jon").

Derudover har jeg fået følgende gode pointer som svar på følgende tweet:

So will Google's new social thing ("Google Me") be yet another service that we'll talk about nonstop for 5 days and then never use again? (#)

daria: there is a chance for it but taking into consideration they are going against FB I assume they pull out some heavy guns (#)

[...]

there is a bit of difference between going against twitter and FB.but i agree google chances look rather slim.and even having kickass product will have a hard time to move people (#)

stefanvase: Well, they tried once with #Orkut: http://bit.ly/cwsR2A – without any success. #Google have reached its peak… (#)

boab: think google must launch with a more finished product than they normaly do, if they want to win the masses (#)

Og her er Googles nyelige flirt med sociale medier fint opsummeret :-)

vesterby: Jamen jeg ælsker min wav… ehm buzz… ehm, ja, jo. Du har nok ret. (#)

That said, så bliver det da spændende at se Googles bud på det, der skal binde os alle sammen online. Men denne gang holder jeg mine forventinger nede.

• Søg på nettet – fra Facebook (7. oktober 2008)
• Fantastisk Google News Facebook-applikation (11. februar 2008)
• Uha pas på – din kommende chef finder dig på Facebook! (15. september 2008)
• TV-Avisen mener, at Twitter og Facebook er færdige, fremtiden er videoblogging (11. september 2009)
• Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites (10. februar 2009)

Ekstra Bladet Udvikling er ikke det værste sted at arbejde lige nu. I torsdags vandt Min Sag (som jeg har været projektleder på) Mediernes Internetpris i kategorien "Bedste brugerinddragelse" (det skrev Nationen-redaktionen en artikel om), og nu har vi lidt mere spændende at fortælle jer om :-)

Du har muligvis opdaget, at det på ekstrabladet.dk (hvor jeg arbejder) er muligt at klikke "Like"/"Synes godt om" til fodboldspillere ved VM i fodbold eller til bands, der skal spille på årets Roskilde Festival.

En af vores dygtige udviklere, Michael Friis (@friism på Twitter, friism.com på web) har nu skrevet et rigtig godt indlæg på vores bits.ekstrabladet.dk-blog om, hvad denne Facebook-integration går ud på, hvilke muligheder den giver – samt lidt om de overvejelser, vi gør os omkring fremtiden indenfor dette enormt spændende felt.

Læs Michael Friis' indlæg om vores Facebook-integration på ekstrabladet.dk »

• The New York Times bruger Facebook til billeder (18. maj 2009)
• Sociale medier er ikke kun for børn (11. november 2008)
• Opsamling: Dansk Journalistforbund har nu fået en Facebook-side (11. marts 2010)
• Newsweek til Facebook-fans: Hvor ofte skal vi opdateres vores status på Facebook? (19. juni 2009)
• Kære Søren Dilling: Nej, Facebook har ikke lanceret en browser (3. december 2008)

For et stykke tid siden indførte The Times Online (thetimes.co.uk) betalingsvæg på deres website, i håb om, at der er flere penge at tjene på, at folk betaler for at læse indhold end i at køre annonce-modellen.

Det betød blandt andet at The Drudge Report, der er en af de helt store trafikdrivere til engelsksprogede nyhedssites de-linkede The Times.

Ikke overraskende koster det på trafiksiden. Ifølge PaidContent, har Times mistet halvdelen af trafikken.

Hvad der vækker undren er, at der tilsyneladende ikke er nogle af de gratis alternativer, der kan notere sig en stigning. Der er altså en masse websurfere, der er forsvundet ud i ingenting. Eller hvad? Nej, selvfølgelig ikke.

For dette er det samme, som vi så på det danske gratisavismarked, da Nyhedsavisen måtte dreje nøglen om. De resterende gratisaviser kunne ikke notere sig en stigning i læsere til trods for det enorme antal læsere, som Nyhedsavisen efterlod.

Welcome to the internet my friend, how can I help you?
Årsagen er selvfølgelig, at dette er det 21. århundrede, hvor man ikke kun læser én avis – og ikke kun bruger én hjemmeside til at finde nyheder.

Jeg kan bruge mig selv som eksempel. Jeg tjekker nyheder på ekstrabladet.dk, politiken.dk, berlingske.dk, news.bbc.co.uk og så videre – og så har jeg ikke listet de websites, jeg besøger via Twitter, Facebook og Google Reader.

Og jeg er næppe den eneste, der har det på denne måde. Så lad os sige, at Berlingske eller Politiken indfører betaling på deres website. Så vil jeg da bare blive ved med at tjekke de gratis alternativer.

Det svarer jo til at udregne landets befolkning ved at tage antal besøgende på alle websites og så lægge dem sammen. Sådan fungerer det jo ikke.

I stedet kunne det være interessant at se på hyppigheden, altså om folk så tjekker de gratis websites oftere. Endnu mere spændende bliver det dog at se eksempler på betalingsvillighed, når diverse gratis prøveperioder etc. udløber.

• Times vil indføre betaling for nyheder (19. november 2009)
• The Economist skriver om avisernes/mediernes fremtid (14. maj 2009)
• Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites (10. februar 2009)
• Skal vi virkelig se op til Rupert Murdoch? (12. november 2009)
• Skal vi nu til at betale for nyheder på nettet? (11. maj 2009)

Det er fint, at avisbranchen også giver nettet en pris, og nogle vil sikkert argumentere (korrekt) for, at det er fordi, man har fået øjnene op for "det der internet".

Men helt ærligt – læs lige beskrivelsen:

Årets Webavis 2010
Vi har i år udvidet antallet af webkategorier, så det er muligt inden 15.september 2010 at tilmelde webavissider i følgende kategorier:

• Webforsider
• Webunderforsider
• Webnyhedsdækning
• Åben Webklasse

Kategorierne er nærmere beskrevet i de vedhæftede kriterier for Årets Webavis 2010.
Der er tre klasser afhængigt af antallet af unikke brugere, hhv. under 100.000, ml. 100.000-500.000, og over 500.000. Hvert dagblad/udgivelse kan max. indsende tre forskellige bidrag (url’er) i hver kategori via den vedhæftede blanket, der faxes til 3314 2325.
Siderne vil blive bedømt af en webjury i løbet af ugen efter 15. september 2010.

Fortid møder nutid.

For det første: Hvad sker der for kategorierne? Jeg kan forstå, at man vil uddele en pris til den bedste forside. Men "webunderforside"? Alle de steder jeg har været og hos alle de folk, jeg har talt med, har konklusionen været den samme: Der er ingen, der bruger sektionsforsider. Derfor er der heller ingen pointe i at bruge større ressourcer på dem.

Men nu skal den bedste af dem altså have en pris.

"Webnyhedsdækning" kan vel næsten dække over alt. Er det indenfor et bestemt tema, hele året rundt – eller noget tredje?

"Åben webklasse" vil jeg lade dig danne dit eget indtryk af.

Fax to the max
Men min favorit er alligevel, at bidragene skal indleveres via……..fax. Igen: Det er fint, at DDF vil uddele priser til internetproduktioner – men honestly, kom nu op i nutiden.

Hvis man vil sende et signal om, at man hænger fast i fortiden, så er kravet om at en udfyldt formular skal faxes, når det drejer sig om onlineindhold, den helt rigtige vej at gå.

Der virker Mediernes Internetpris til at være noget mere på bølgelængde med dem, man giver priser.

• Vinderne af Mediernes Internetpris (12. juni 2008)
• Nomineringerne til Mediernes Internetpris er klar (4. juni 2008)
• FDIM vil præmiere indhold på internettet (9. april 2008)
• Europæisk pris til mash-up af historisk dokumentar, Google Maps og tidslinje (26. oktober 2009)
• Dagblade vil ikke lade DR lave nyheder på nettet (6. december 2008)

Roskilde Festivals orange scene (Foto: Nanna Kreutmann/Rockphoto)

En af mine gode venner, Rune Hausner (@rune_ha på Twitter | runehausner.dk på blog) har lavet sin "dødsrute" til dette års Roskilde Festival.

Du kan læse guiden som et indlæg på hans blog, men jeg fik også overtalt Rune til at lave et Google Maps-kort over guiden:

Vis Roskilde Festival 2010 på et større kort

Hverken Rune eller jeg er helt sikre på formen, men det er meget skægt at se. Om kortet så kan ses og følges, når man rent faktisk er på Roskilde Festival er så nok en anden snak :-)

Jeg skal desværre ikke selv med på festivalen, men hvis du skal, så tjek Runes guide ud – han plejer at have ret, hvad angår musik.

• Oplæg og "hands on" om Google Maps (17. november 2008)
• What The Trend fortæller dig, hvad en Twitter-trend egentlig går ud på (3. december 2009)
• Vinderne af Mediernes Internetpris (12. juni 2008)
• Vil du med til Kindle-salon? (11. januar 2010)
• Vi er i gang på FagFestival (9. november 2008)

I weekenden faldt jeg over olsenbande-homepage.de, som kort fortalt er en hjemmeside, hvor man har været rundt og tage billeder på forskellige lokationer, hvor handlingen i Olsen-banden-filmene har udspillet sig.

Man skal nok være mere end almindelig interesseret i Olsen-banden for at synes, at det er spændende, men jeg tog da mig selv i at genkalde nogle filmoplevelser fra barndommen og tænke "nå ja, det er der, hvor Egon…".

For eksempel vidste jeg ikke, at det var Herlev Sygehus, der "spillede" Rigsregistraturen i "Olsen-banden går i krig":

Om ikke andet, så beviser hjemmesiden, at nettet har plads til alt – og at der findes utroligt godt researchede hjemmesider derude.

Inde på hjemmesiden kan du også vælge en række andre danske film. For eksempel bageren i Løgstørgade i "Poeten og Lillemor":

Nu mangler vi bare en Olsen-banden-lokations-app til vores smartphones (eller med andre danske film) :-)

Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at man kunne finde informationer den anden vej rundt – altså at jeg valgte at område, og så fik vist hvilke filmscener, der var blevet optaget i nærheden.

Besøg olsenbande-homepage.de og vælg film i menuen til venstre.

• Alt Om Historie opfordrer historieinteresserede til at blogge (24. november 2007)
• What The Trend fortæller dig, hvad en Twitter-trend egentlig går ud på (3. december 2009)
• Uha pas på – din kommende chef finder dig på Facebook! (15. september 2008)
• Twitturly fortæller dig, hvad der er hot på Twitter lige nu (1. februar 2009)
• Tip: Vad Nu + ny Medieblogger :-) (28. november 2007)

Google lancerer Google Buzz, Facebook lancerer Open Graph og Social Plugins.

Nu ser det ud til, at Google har lanceret endnu en tjeneste. Det er muligt, den ikke er ny, men jeg har ikke set den før.

Det går i al sin enkelthed ud på, at der i bunden af søgeresultaterne er nogle resultater på samme søgning, men hvor der i stedet er søgt i din "social circle", altså sociale omgangskreds på nettet.

Et eksempel er en søgning på "Further". En ret generel søgning. Her får jeg en række resultater, blandt andet definitioner på ordet – men min sociale omgangskreds ved, hvad det er jeg søger:

Klik på billedet for at se det i original størrelse

"Further" er nemlig også titlen på det kommende album med The Chemical Brothers. Hemmeligheden er, at Google her søger på indhold fra de mennesker, jeg er forbundet med på nettet.

Klikker jeg på "My social circle"-linket, lander jeg på denne Google-side (kræver at du er logget ind), hvor jeg kan se en alfabetisk liste over de personer, der er i min sociale omgangskreds – samt hvilke websites, den søger på indhold fra, eksempelvis Facebook, Twitter, Google Reader, Flickr etc., men også personlige websites tages med i søgningen.

Interessant :-)

• Google og frygten for kinesere – et eksempel på, når sociale medier kan besvare en undren (21. maj 2009)
• Google lancerer relaterede søgninger (25. marts 2009)
• Gå på opdagelse i IT Factorys ufrivillige arkiver på nettet (9. december 2008)
• Søg på nettet – fra Facebook (7. oktober 2008)
• Svensk blogsøgemaskine lancerer mikroblogsøgemaskine (20. januar 2009)