Det førte blandt andet til en kommentar fra Esben Ørberg, der er kommunikationschef i forbundet, på kommunikationsforum.dk-udgaven af mit indlæg:

DJ flytter fra gruppe til side
Kære Lars K. Jensen
Tak for skub. Vi er i gang. Med at flytte fra 'Gruppe' til 'Side'. Gruppen giver forvirring og som professionel organisation skal vi naturligvis have en fanside med fans i stedet for en gruppe med medlemmer. Det får vi snart!

Efter noget tid blev jeg kontaktet af en fra forbundets kommunikationsgruppe og med lidt hjælp så gik det, så forbundet fik oprettet siden 'Dansk Journalistforbund – medier & kommunikation'.

Som du kan se på kommentarerne på Facebook-siden, er det ikke alle, der er enige med mig i, at en Facebook-side er det rigtige. Og det er en fin diskussion at få, for jeg kender en del, der har svært ved at skelne mellem forskelle og fordele ved sider kontra grupper på Facebook.

En dikussion om netop dette havde jeg også på kommunikationsforum-udgaven af indlægget.

Og, som det sidste, så gjorde en af mine venner mig opmærksom på (som kommentar til den Facebook-post, der linker til indlægget – ja, man skal tjekke over det hele), at det faktisk er imod Facebooks regler at bruge en personprofil til sin organisation. Og det er jo i sig selv et ret godt argument, for at oprette en gruppe eller, som i dette tilfælde, en side.

I mine kommentarer på kommunikationsforum kan du læse nogle af mine argumenter for at bruge en Facebook Page.

• Dansk Journalistforbund er på Facebook – men med en personprofil? (9. marts 2010)
• The New York Times bruger Facebook til billeder (18. maj 2009)
• Sociale medier er ikke kun for børn (11. november 2008)
• Newsweek til Facebook-fans: Hvor ofte skal vi opdateres vores status på Facebook? (19. juni 2009)
• Kære Søren Dilling: Nej, Facebook har ikke lanceret en browser (3. december 2008)

Facebook har blandt andet den fordel, at der er en profiltype til stort set alle, lige gyldig hvem man er, og hvilket formål man måtte have med at være på Facebook:

1. Personprofiler til personer/mennesker
2. Grupper til communities og lignende
3. Pages/Sider til virksomheder og lignende

Derfor undrer det mig, at jeg fik en venne-invitation på Facebook fra Dansk Journalistforbund. Ja, forbundet har nemlig oprettet en personprofil (du kan se den her) i stedet for en gruppe eller, mere oplagt, oprettet en Facebook Page.

Jeg har tidligere skrevet om Facebook Pages (jeg har galt dem "geniale"), og jeg kan faktisk ikke forstå, at forbundet ikke har gjort det. Der er nogle problematikker ved den løsning, som forbundet har valgt på Facebook:

• Hvem står bag? Okay, man kan nok regne ud, hvis man læser opdateringerne, at det rent faktisk er en fra forbundet, der er involveret, men vi kan ikke være helt sikker.
• Du giver adgang til din profil. I forlængelse af det forrige punkt, så giver vi vedkommende, der har oprettet denne profil til Dansk Journalistforbund adgang til de dele af en profil, som vi kun vil vise til vores venner — selvfølgelig forudsat vi bliver venner med forbundet. Dermed giver vi adgang til en person, vi basalt set ikke aner, hvem er. Her er "fan"-relationen til en Facebook Page meget bedre for os som privatpersoner.
• Det virker uprofessionelt. Måske er dette det, som de fleste vil lægge mærke til: Det signal, det sender. I min bog giver det ikke plusser, at man opretter et forbund for "alle der som ansatte eller freelancere skaber indhold til medierne med en journalistisk og/eller kreativ indfaldsvinkel" (kilde) som en personprofil på verdens største sociale netværk. Det virker knapt så professionelt.

Skulle der være en fra Dansk Journalistforbund, der læser med her, så kan du læse her, hvordan du opretter en Facebook Page. Og her kan du læse om fordelene ved at have en Page.

• Opsamling: Dansk Journalistforbund har nu fået en Facebook-side (11. marts 2010)
• The New York Times bruger Facebook til billeder (18. maj 2009)
• Sociale medier er ikke kun for børn (11. november 2008)
• Newsweek til Facebook-fans: Hvor ofte skal vi opdateres vores status på Facebook? (19. juni 2009)
• Kære Søren Dilling: Nej, Facebook har ikke lanceret en browser (3. december 2008)

Læs min artikel om Google Buzz på KommunikationsForum.

• Google lancerer Google Buzz – det handler om relevans (9. februar 2010)
• Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites (10. februar 2009)
• Søg på nettet – fra Facebook (7. oktober 2008)
• Subscribe to this blog in YOUR language (13. november 2008)
• Som set på Journalisthøjskolen: Eksempler på nye medier (19. september 2008)

Er du journalister og bruger du sociale medier?

Så vil Cision gerne have dig til at udfylde et spørgeskema, hvor du fortæller lidt om, hvordan du bruger de sociale medier. Undersøgelsen er anonym.

Opdatering: Skriv til alexander.mason @ cision.com hvis du vil deltage i undersøgelsen.

• YouTube på dansk 5. plads (29. april 2008)
• Unge amerikanere følger valget på nettet (14. januar 2008)
• Undersøgelse: Kan blogs bruges til PR-formål (31. juli 2008)
• The New York Times bruger Facebook til billeder (18. maj 2009)
• Søges: Gode eksempler med "gammeldags" medier på nye medier (2. juni 2009)

I løbet af de seneste dage har det svirret med rygter om, hvad det mon var, Google ville lancere i dag. Det hyppigste gæt lød på en Facebook-integration i Gmail.

Sådan gik det dog ikke helt, da Google i dag præsenterede Google Buzz.

Buzz går, kort fortalt ud på, at Google vil indsamle indhold, der er relevant for dig som bruger, og præsentere det for dig. Dette indhold er beskeder, du selv skriver, billeder fra Flickr eller Picasa eller tweets på Twitter.

Google Buzz vil kigge på dine relationer i Gmail (hvem du har e-mail'et og talt mest med via instant messaging (Google Talk)) og præsentere dig for indhold fra disse personer og indhold, som Buzz mener er interessant for dig, enten fordi det matcher dig, eller fordi flere af dine venner finder det interessant.

Samtidig kan du og andre Buzz-brugere selv skrive opdateringer, som foregår direkte i browseren på din computer eller telefon, indtil videre kun iPhone og Android-telefoner.

Nogle vil måske kalde dette en Twitter-konkurrent, men det er nok mere en tjeneste som FriendFeed, der aggregerer indhold fra brugernes diverse sites/tjenester, der får sig en stor konkurrent.

Indtil videre kan Google Buzz kun trække indhold fra Twitter og altså ikke poste til Twitter, hvilket er en skam. Der er, så vidt jeg kan forstå, heller ikke Facebook Connect-integration, hvilket betyder, at du ikke kan finde dine Facebook-venner (som for mit vedkommende er der, jeg nok har mest kontakt med mine venner) på Google Buzz.

Til gengæld har Google Buzz den klare fordel, at den viser dig indhold fra nettet, og ikke bare ét socialt netværk. Google vil gøre for sociale medier, hvad PageRank-algoritmen gjorde for hjemmesider. Det handler med andre ord om relevans.

Google Buzz er allerede nu tilgængeligt på buzz.google.com, så der er ingen grund til at lade være med at lege med det :-)

Mere information:
Du kan se denne video (som jeg fandt på itworld.com), hvis du vil vide mere om Google Buzz:

Du bør også læse disse to indlæg om Google Buzz:

• TechCrunch: Morning Buzz: Live From Google’s Major Step Into The Social Spotlight
• ReadWriteWeb: Live Blogging from Google: Launch of Google Buzz

• Google og frygten for kinesere – et eksempel på, når sociale medier kan besvare en undren (21. maj 2009)
• Er medierne klar til Facebook Connect? (18. maj 2008)
• Ejer Facebook den sociale graf? Og er Google på vej væk fra sociale tjenester? (20. august 2009)
• Dagens overdrevne overskrift: Afløseren for Facebook er klar (4. juni 2008)
• Artikel om Google Buzz på Kommunikations Forum (16. februar 2010)

Ja, i går brød Apple-chefen Steve Jobs så tavsheden og bekræftede rygterne om en Apple tablet, der kommer til at bære navnet 'iPad'. Allerede her på andendagen mangler det ikke på udsagn om, at iPad'en skuffer og ikke bliver nogen revolution.

Til det kan man jo starte med at sige, at dem, der har kaldt den revolutionerende (inden de vidste noget om den vel at mærke) er de samme, som nu siger det modsatte. Sådan er det med folk, der gerne vil høres. Derudover kan man lave en sammenligning med fodboldholdet Real Madrid. I sommerens transfervindue købte de stort ind og købte blandt andet Christiano Ronaldo fra Manchester United og Xabi Alonso fra Liverpool FC. De forskellige indkøb betyder, at Real Madrid på papiret nu har så vanvittigt stærkt et hold, at mange ser det som en skuffelse, at det ikke er dem, men FC Barcelona, der topper ligaen – og hver gang Real Madrid sætter point til er det helt forfærdeligt.

Anyways, nok med fodbold – tilbage til iPad'en. For jeg skal have en, når den kommer. Og det er der flere grunde til.

For det første fordi jeg ikke ser iPad'en som en direkte erstatning for min iPhone eller min bærbare computer, som nogen nok gerne vil gøre iPad'en til. Der, hvor iPad'en kan overtage rollen fra både min iPhone og computer er om aftenen eller morgenen, når jeg sidder og læser nyheder og andre artikler. Her kan jeg slippe for enten at skulle starte en computer op eller at skulle sidde og kigge på min iPhone-skærm, som alt andet lige er noget mindre end de 9.7", som iPad kan præstere.

Så til artikellæsning, billedgallerier, videoer og lignende vil jeg klart bruge min kommende iPad.

Ingen Flash-understøttelse. Ja tak!
"Den understøtter ikke engang Flash", lyder noget af kritikken. Det er jeg personligt glad for. For er der noget, der er hårdt for et batteri, så er det at levere strøm til en CPU-processer, der skal håndtere en Flash-præsentation. Det giver altså mere batterilevetid. Og det vil jeg hellere have end Flash. Samtidig betyder det også, at jeg går udenom Flash-bannere, som irriterer mig grænseløst. Ikke fordi de er bannere, men fordi de er tunge, tager tid at loade og alt for ofte siger lyd og spiller video uden at blive direkte og bevidst bedt om det. Dem kommer jeg ikke til at savne.

"Den kan jo ikke multi-taske", lyder en anden kritik. Det kan min iPhone heller ikke, og det savner jeg ikke. Skiftene mellem applikationerne går tjept og igen er det også en gevinst for batteriet, at det ikke skal levere strøm til applikationer, der ligger og kører i baggrunden.

Tag nu for eksempel Nokias N86-telefon. Den lukker ikke bare applikationer og services, når man trykker på den røde knap. Næ nej, men skal trykke "Valg" og finde "Afslut" i menuen. Trykker du på den røde knap, lukker du godt nok programmet, men det bliver liggende i baggrunden, hvor det lige så stille ligger og sluger strøm. Single-tasking, som på en iPhone, fungerer godt for mig – jeg savner ikke at kunne have flere bolde i luften på en gang.

"Det er jo bare en forstørret iPhone". Ja, både og. Det er en behagelig, håndholdt enhed hvor man blandt andet nemt kan surfe på nettet og gøre de "lettere" opgaver, som man vil bruge sin computer til. Derudover bruger iPad'en ePub-standarden (Wikipedia, som er en åben standard (ja, ÅBEN) for e-bøger. Altså et alternativ til Amazons lukkede Kindle-format.

Folkens, det handler om behov
Jeg skal kort fortalt have en iPad, fordi den rammer et behov hos mig. Har man ikke behov for at sidde med en tablet og være på nettet og hvad man nu ellers vil bruge en iPhone (og i lidt sjældnere tilfælde en bærbar) til, jamen så skal man måske bare ikke have en iPad. Bliver det som med iPhone, så er det noget, som mange vil anskaffe sig, når de har set en anden (formentlig i omgangskredsen) sidde med den og rent faktisk har set, hvad den kan, og hvordan den er at betjene. Det var sådan, jeg besluttede mig for at købe iPhone, og det fortryder jeg ikke en milliontedel af et sekund.

Når alt dette er sagt, så venter jeg dog den ekstra måned, så jeg kan få 3G-modellen. Jeg vil have en hurtig dataforbindelse, når jeg ikke er i nærheden af trådløst internet.

• Mine første ti dage med Apple iPhone 3GS (25. juli 2009)
• Mindy McAdams tester iPod Nano (med kamera) til videointerviews (20. september 2009)
• Borgerjournalist sender Apple-aktie ud i fald (4. oktober 2008)

I blogindlægget 'Kindle-salon om modtræk til truslen mod DK-bøger, aviser, sproget m.v. opfordrer Dorte Toft til, at vi i Danmark mødes for at snakke om mulighederne for Amazons Kindle.

Jeg tilslutter mig og bakker op om forslaget. Indtil videre er der ikke nogen dato, men du kan stemme på nogle nominerede datoer efter, hvornår du kan. Og det synes jeg, du skal gøre, hvis du er interesseret i Kindle og lignende produkter og udviklingen indenfor e-paper og e-readers.

Så: Læs Dortes indlæg og skriv dig på listen, hvis det er noget, du kunne finde på at deltage i.

• Kindle-test: En bogelskers første togture med Amazons e-læser (14. oktober 2009)
• Google vælger åben e-bog-standard, konkurrence til Amazons Kindle-format (30. august 2009)
• BusinessWeek: Amazons Kindle 2 er ingen bog-iPod (12. februar 2009)
• The Economist nu også i Kindle-version (22. juli 2009)
• Show don't tell: Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj (10. november 2008)

Foto: Marina Avila

Normalt plejer jeg at læse mine nyheder på nettet i løbet af dagen, hvilket betyder, at jeg som regel ikke behøver se TV-avisen om aftenen – fordi den ofte blot er et destillat af det, jeg har læst i løbet af dagen. Og så vil jeg hellere bruge min tid mere fornuftigt end at høre på gentagelser.

Men i går tænkte jeg, at jeg ville give mig selv lidt tid til at se TV-avisen, mest af alt fordi jeg sidder lidt fast i den bog, jeg læser nu, så TV-avisen var egentlig lidt en overspringshandling — ja, det lyder lidt kedeligt, det ved jeg.

Men jeg sad og så TV-avisen. Og efter de sædvanlige gentagelser, kom der et kort indslag, der var vinklet som en sand succeshistorie. Det gik nemlig ud på, at der er rigtig mange, der flyver rundt i Danmark i stedet for at tage tog eller, hvis man har rigtig god tid, bus.

Hovedpersonen i historien var flyselskabet Norwegian, som samtidig åbner en ny flyrute i Danmark her i løbet af januar måned. Det kan du læse mere om hos Norwegian – det er nogenlunde lige så kritisk, som indslaget om passager-stigningen var i TV-avisen i går.

Hvad med klimaet?
Men stop, hov – er der ikke noget med, at flytrafik er noget af det, der sviner allermest? Og hvor meget miljømæssig mening giver det at flyve over så små afstande, hvor flyet næsten kun lige når at nå topfarten, før man skal til at lande?

Og hov, har København ikke lige lagt lokaler til den største klimabegivenhed i de seneste mange år?

Svar på ovenstående er: 'Ja', 'ingen' og 'ja'.

Hos Seat61 kan man se tal for forskellen i CO₂-udledningen ved henholdvis fly og tog. Disclaimer: Tallene er fra EuroStar, der driver togdrift.

Alt dette var der bare ikke meget af i TV-avisens lynindslag, som værten Mette Walsted Vestergaard speakede henover. Her kunne man blot konstatere, at det er meget hurtigere (og at det er blevet billigere) at flyve rundt i Danmark i stedet for at tage det langsomme tog. Og hvilket signal sender det egentlig?

Vi skal vel værne om klimaet og begrænse CO₂-udledningen? Også selvom COP15 klimatopmødet er overstået.

Da Air Greenland-direktør Michael Binzer chattede med læsere af Sermitsiaq, stillede jeg følgende spørgsmål:

Hvor meget kigger I på begrænsning af CO2-udledning per flyvning eller måske færre flyvninger for at mindske udledningen af CO2?

Til det svarede Binzer:

Pr. 01. januar begynder vi faktisk at rapportere Co2 kvoter til EU. Så vi kommer allerede med dette NU! og vi skal til at agere efter kvoter i fremtiden. Så evnen til at fylde vores fly fremadrettet er ret så vigtig – og her kommer en udskiftning af vores fly til mere brændstoføkonomiske fly ind i billedet

Jeg synes, det havde været rart, hvis TV-avisen lige havde spurgt Norwegian, om de har gjort sig nogle af de samme tanker (brændstoføkonomiske fly), når de nu vil til at have flere kortdistance-flyvninger.

PS: Jeg ville gerne have linket til indslaget i TV-avisen, men da DR's player-teknologi hverken virker i min Internet Explorer, Firefox eller Chrome, valgte jeg at opgive. Her er den tekst, som DR beskriver indslaget med på dr.dk:

Billige flybilletter har fået danskerne til i stigende grad at hoppe på flyet mellem landsdelene. Antallet af rejsende mellem Aalborg og København er steget med 33 procent siden selskabet Norwegian for et år siden satte priserne kraftigt ned.

• TV-Avisen mener, at Twitter og Facebook er færdige, fremtiden er videoblogging (11. september 2009)
• Troldspejlet starter leksikon efter wiki-princippet (11. maj 2009)
• The New York Times tager panoramabilledet et skridt videre (8. september 2008)
• Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites (10. februar 2009)
• Smagsdommerne og Facebook – let og lige til (25. september 2008)

Jeg kunne, og burde, skrive et blogindlæg, der udelukkende handler om musik-sitet/-community'et Last.fm og hvorfor, det bare er så fantastisk, og (efter Facebook) det sociale website, jeg bruger mest.

I stedet vil jeg skrive om en nyhed fra Last.fm – nemlig den, at de har lavet en top 40 over albumudgivelser fra det seneste år (1. oktober 2008 – 16. november 2009). Listen er ikke baseret på, hvad anmelderne har sagt. Nej, den er tværtimod baseret på, hvad brugerne af Last.fm (og dem er der mange af) har lyttet til i den periode.

Der er desværre ikke nogen listeoversigt, hvor man kan danne sig et overblik, men du kan starte fra nummer 40 (Little Boots) og klikke dig igennem.

En smart detalje, at man kan se, hvor meget man selv har lyttet til den pågældende kustner. Her er for eksempel den globale graf (blå) og min graf (rød) for The Prodigy, der ligger nummer 4 med deres 'Invaders Must Die'-album (Wikipedia):

Det er ikke svært at se, at albummet udkom i februar.

Sådan fungerer Last.fm
Alt denne data er kommet fra brugerne til Last.fm ved, at de blot har lyttet musik. Ikke noget med at opdatere en profil, skriver beskeder eller noget som helst. Last.fm fungerer nemlig på den måde, at man installerer et program, som så at sige "lytter med", når man hører musik og lægger dette op på ens profil, kaldet "scrobbling".

Egentlig gør programmet det, at det kigger på meta-dataene for nummeret: Kunstner, sangtitel, album etc. Når man er halvvejs gennem nummeret (hvis man ikke har ændret denne indstilling) bliver nummeret føjet til ens lytteliste. Simpelt.

Samtidig kan man også, når man synkroniserer sin iPod/iPhone "scrobble" lyttehistorikken fra den op til Last.fm.

Alt dette bruger Last.fm til at give brugeren masser af ting tilbage. Anbefalinger af musik (jeg har opdaget meget musik i det snart forgangne år via Last.fm), koncerter og brugere hvis bibliotek (lyttehistorie) minder om ens egen (når man besøger en anden brugers profilside fortæller Last.fm samtidig, hvor meget jeres musiksmag passer sammen). Og altså også til at lave en top 40 liste for det seneste år.

Det betyder også, at man kan se statistik for den, musik man lytter til. Hvis vi igen tager The Prodigy som eksempel, kan jeg se, hvilke The Prodigy-numre, jeg har lyttet mest til.

Så man skal blot fortsætte med at høre musik på sin computer/iPod/iPhone, så passer ens Last.fm-profil sig selv. Der er altså ingen "udgift" forbundet med det, udover at oprette en profil, installere programmet — og selvfølgelig at holde op med at høre musik på den gammeldags CD- eller pladeafspiller :-)

Når det fungerer så lækkert, så kan man godt leve med, at det ikke lige er yndlingskunstneren, der topper listen. Læs mere om top 40-listen hos Last.fm.

• WhoSampled.com vil samle oversigt over alle samplinger og cover-numre (23. november 2009)
• Smart last.fm mashup viser dig, hvilken dag du skal tage på Roskilde (30. juni 2009)
• Gaffa lægger arkiverne på nettet – gratis (8. december 2008)
• Bad Lieutenant (ex-New Order) lancerer nyt nummer på MySpace (20. august 2009)
• Ærlighed varer længst: Medierne ved ikke nok om de nye medier (29. august 2008)

Dette slutter nu. Fremover vil jeg kun poste "linktips" (altså et interessant link, jeg falder over og gerne vil dele med jer) på Facebook og Twitter. Det er der flere grunde til:

1. Den vigtigste: Skabe mere værdi for dem, der følger Medieblogger på Facebook og Twitter
2. Jeg skal nu bruge mindre tid på at lave disse "linktip"-opdateringer, det betyder, at der kommer flere
3. Det er vigtigt for mig, at Medieblogger også eksisterer mere dedikeret i økomiljøer som disse mikroopdaterings-tjenester

Indtil videre vil jeg poste disse via Facebook – det vil sige, at der fra Twitter vil være et link til opdateringen på Facebook, hvor linket også kan findes. Det er ikke 100 procent optimalt, men det fungerer for mig indtil videre, blandt andet fordi det betyder, at jeg skal lave halvt så mange opdateringer :-)

Samtidig er det mange gange lettere at dele et link på denne måde, end at jeg skal skrive et nyt indlæg, som linker til den interessante artikel, eller hvad det nu er, jeg vil dele med jer.

Bagsiden af dette er, at det ikke længere er nok at følge med her på medieblogger.dk, hvis man vil have "det hele" med. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er en kampagne for at få flere fans på Facebook eller followers på Facebook. Det handler simpelthen om at optimere udgivelsesprocessen på Medieblogger samt at give mere værdi til dem, der følger med via Facebook og Twitter. Og derfor synes jeg, det giver mening.

Samtidig er det dog muligt at følge aktiviteten på Facebook-siden ved hjælp af "Følg os på Facebook"-boksen, som findes i højrespalten her på medieblogger.dk.

Har du kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen i kommentarfeltet herunder.

Jeg, og mine medbloggere, ser frem til et spændende 2010 med masser af nyt indenfor nye medier og journalistik.

• Medieblogger på Facebook
• Medieblogger på Twitter

• Virkeligheden 2.0 (8. juni 2009)
• TV-Avisen mener, at Twitter og Facebook er færdige, fremtiden er videoblogging (11. september 2009)
• Nyt fra Medieblogger: Nyt design og Facebook-side (22. september 2009)
• Ny feature: Opdatér Twitter – fra Facebook (21. august 2009)
• Hvorfor tror folk, at bloggen som medie er død? (24. november 2008)