Dog har man haft mulighed for at se, hvilken besked, der bliver svaret på, når man læser et tweet, som er et svar til et andet tweet.

Indtil nu. Twitter har nemlig fjernet den del, hvor der står "In reply to" efterfulgt af et brugernavn, som var et link til det tweet, som personen svarede på. Det vil sige, at alle tweets, som relaterer til noget, der står i et andet tweet, nu blot er enheder, der flyder rundt på Twitter uden, at brugerne kan se, hvad der bliver svaret/kommenteret på.

Twitter-brugerne er sure og forundrede over, hvor funktionen blev af. Twitter har intet annonceret, så måske er det en fejl, men der er intet meldt ud.

Bruger du Twitter i en tredjepartsapplikation, lader det dog til, at du kan tage den med ro, her er stadig meta-forbindelsen mellem original-tweet'et og svar-tweet'et.

Send artikel som PDF til

• Derfor sagde Twitter nej til Facebook (6. december 2008)
• Urolighederne i Iran gør Twitter hyperrelevant (15. juni 2009)
• Uroligheder i Iran udskyder opgradering af Twitter (16. juni 2009)
• TV 2's breaking news er nu – også – på Twitter (15. oktober 2008)
• Svensk blogsøgemaskine lancerer mikroblogsøgemaskine (20. januar 2009)

Knapt havde han luftet sine overvejelser om at tage betaling for indhold på andre News Corp-sider (som det gøres på The Wall Street Journal, før danske mediepersonligheder (i særdeleshed Berlingskes Lisbeth Knudsen) greb bolden og sagde, at det skal vi også til at kigge på det det danske hjørne af mediebilledet.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg ikke tror på betaling for dansksproget indhold, så det vil jeg ikke gøre. I stedet vil jeg forsøge at sætte lidt fokus på Mr Murdoch.

Hos Slate.com faldt jeg over artiklen 'Read Between the Lies'. Her kigger Jack Schafer (Wikipedia) nærmere på mediemogulen. Kort sagt er hovedpointen i artiklen: Når Murdoch taler, så enten lyver eller forhaler han. Når han ikke taler, så handler han.

Og i øjeblikket taler Murdoch rigtig meget.

Anledningen til artiklen er interviewet med Murdoch på australsk tv, som du kan se hos The Guardian.

Her kritiserer han Google, Microsoft, Ask.com og BBC for at stjæle indhold fra hans forretning. Han overvejer nu at holde Googles søgerobotter ude og i stedet forlange, at brugerne betaler for indholdet – noget, som kritikere af fremgangsmåden mener kun vil gøre ondt værre, da det forhindrer nye i at komme til:

The best pay-wall candidate in the Murdoch portfolio is the Wall Street Journal, which already charges for access while allowing nonpaying visitors to view some of its content. (Wired Editor-in-Chief Chris Anderson calls this model "freemium.")

If Murdoch were to raise the Journal's pay wall all the way to the heavens to block Google and Google News completely, it could lose 25 percent of its traffic, Bill Tancer of Experian Hitwise writes this week, and the move "could isolate the Journal from potential new online subscribers."

Det bekymrer dog ikke Murdoch, der hellere vil have få læsere, som så betaler.

MySpace for 580.000.000 dollars
Murdoch er især kendt for at have skabt News Corp-dynastiet (Wikipedia), og han blev også "kendt" blandt brugere af 'det sociale web', da han i juli 2005 købte MySpace – læs om købet hos BBC News – et website, hvor brugerne kan lægge musik og billeder op af/med/om dem selv.

I dag spiller MySpace dog en mindre og mindre rolle, og i juni måned i år skar man 30 procent af medarbejderstaben.

MySpaces store konkurrent er, ikke overraskende, Facebook. Allerede i oktober 2007 skrev teknologi-bloggen TechCrunch om, at skiftet fra MySpace til Facebook var begyndt.

Skiftet skete, ifølge Google Trends, en måned senere:

Bedre er det næppe blevet af, at MySpace har forsøgt at kopiere Facebook-features (statusopdateringer, billedtagging etc) i stedet for at konsolidere sig på det marked, man sad så tydeligt på (og stadig sidder rigtig godt på); Musikere, kunstnere og andre kreative.

Udover den relativt korte succes som Murdoch nåede at have med MySpace er der langt i mellem snapsene. Han har ikke nogle store succes-historier fra nettet at fortælle. Hans penge er tjent på tv-signaler og papir.

Og det er denne mands snak om betalingsvægge på websites, som danske medieledere nu kigger til i håb om at få penge i netkassen. Men Murdoch snakker mere end han handler. Som Schafer skriver:

Murdoch is simply jawboning. Three months ago he promised that News Corp. would start charging for its newspapers by June 2010. Now he doubts that the company will hit that mark. In typical Murdochian fashion, he's sowing confusion and harvesting bewilderment.

If it were in News Corp.'s economic interests to dig an Internet moat around its newspaper properties, Murdoch would have already done it rather than talk about it.

Schafer mener, at Murdoch gør dette af to årsager:

1. For at signalere overfor konkurrenter hvilken retning, han gerne vil have, at News Corp tager.
2. Det er hans (desperate, mener Schafer) forsøg på at få konkurrenterne til at følge med, da hans brede ("general interesest") udgivelser risikerer at blive dømt irrelevante.

Jeg hælder mest til nummer 1, selvom der ikke er tvivl om, at vi ser kramper (ikke nødvendigvis dødskramper) fra "den gamle medieverden". Vil du for eksempel betale 19 kroner for at få ugens nyheder opsummeret i et 'elektronisk magasin'?

Jeg er ikke efter ugen.dk, fordi det er et Berlingske-produkt, men fordi jeg synes et ugentligt, elektronisk magasin strider mod alt, hvad internettet har lært os. Men det er muligt, jeg tager fejl. Det vil kun tiden vise.

Et er dog sikkert: Bare fordi Murdoch siger, at medierne skal til at tage betaling, så skal vi ikke stå som nyindkaldte rekrutter og spørge "Hvor meget?".

Lad mig slutte med Schafers ord:

When Rupert Murdoch speaks, he's either lying or filibustering. The only sensible time to listen for him is when he's running silent.

Send artikel som PDF til

• Google-boss Eric Schmidt tror ikke på betaling for generelle nyheder (19. september 2009)
• The Economist skriver om avisernes/mediernes fremtid (14. maj 2009)
• KODA: Skal netmedierne tage betaling for indholdet? (22. januar 2009)
• Weekendavisen sætter overskudsrekord ved at prioritere anderledes end de andre (23. januar 2009)
• Wall Street Journal ændrer reglerne: Gratis adgang (17. november 2007)

Historien går, kort fortalt, ud på, at den liberale onlineavis 180grader.dk nu har ændret sin forside, så den ikke længere er redaktionelt prioriteret, men i stedet efter, hvor mange stemmer en historie har.

Dette bliver kombineret med en tids-faktor, forklares det, hvis man holder musen over tallet til venstre.

Interessant er det dog, at det ikke kun er 180grader.dk-historier, men historier fra hele det danske mediebillede, som der vises.

Til Journalisten.dk siger chefredaktør Ole Birk Olesen:

Nu er det i højere grad op til brugerne at linke ud til relevante historier i andre medier, og derfor kan vores medarbejder bruge sin tid på at lave selvstændigt 180grader-stof. Og for eksempel på udlandsstoffet vil vi måske opleve, at vi er hurtigere end danske medier, fordi vores brugere hurtigere fanger historierne og linker til dem.

Det er et interessant eksperiment, især med at få linket til andre mediers historier.

Jeg er dog spændt på, hvad det er for noget "selvstændigt 180grader-stof", der er tale om. Jeg tror ikke, at 180grader.dk skal lave egentlige nyheder – et marked, der allerede er godt pakket.

Men et ønske om god vind med projektet herfra – altid spændende at se, når nogle går nye veje i mediebranchen.

Send artikel som PDF til

• Ærlighed varer længst: Medierne ved ikke nok om de nye medier (29. august 2008)
• YouTube lancerer nyhedskanal (11. juni 2008)
• Wikipedia viser sig – igen – som nyhedsformidler (28. november 2008)
• Weekendavisen sætter overskudsrekord ved at prioritere anderledes end de andre (23. januar 2009)
• US-finansminister Timothy Geithner svarer på spørgsmål fra Digg (25. august 2009)

En kollega har været så sød at sende mig et tip omkring The New York Times' temaside om Berlin-muren, i anledning af 20 års jubilæet for murens fald.

Særlig interessant er de fem billeder, hvor man ved hjælp af en horisontal slider kan skifte mellem et billede fra 1989 og et taget af præcis det samme motiv i 2009.

Som historieinteresseret synes jeg, det er skægt at sidde og sammenligne de to billeder, og dels se, hvordan Berlin har forandret sig, men selvfølgelig mest af alt se, hvordan der ser ud nu, der hvor muren var.

Det er en flot måde at bruge billeder og historie i formidlingen af en historie og samtidig lade brugeren "trække og slippe" i stedet for blot at få to billeder af samme motiv serveret. Billederne er taget af

Man kan i øvrigt gøre det samme (horisontal slider, der skifter mellem to lag) med landkort hos Kort- og Matrikelstyrelsen ved at vælge "Historiske kort" ude til højre på forsiden og søge en adresse frem.

Send artikel som PDF til

• Anbefaling: The New York Times' 'Technology'-sektion (9. august 2009)
• Wall Street Journal åbner debatsiderne (11. januar 2008)
• The New York Times tager panoramabilledet et skridt videre (8. september 2008)
• The New York Times kan være i alvorlige problemer i maj (8. januar 2009)
• The New York Times fortæller, hvad man skal holde øje med på valgaftenen (4. november 2008)

Hasan havde pakistanske forældre og var troende muslim, og det får Berlingske til at publicere artiklen 'Den gode muslim, som eksploderede', som er en art portræt af manden, der nu har taget 12 liv.

Hvad skal vi med sådan en rubrik? Skal den fortælle os, at alle troende muslimer er tikkende bomber, der går rundt og kan eksplodere når som helst?

Hvad hvad jeg har læst, så var Hasan psykisk ustabil (noget, der ikke er begrænset til Islam) og i artiklen 'Massemorder købte kaffe inden han gik amok skriver DR Nyheder:

En fætter fortæller til avisen New York Times, at han for alt i verden ville undgå at blive sendt til Irak. Nidal Malik Hasan havde for et par år siden hyret en advokat til at hjælpe sig ud af forsvaret, men da militæret havde betalt for hans uddannelse, kunne han ikke bare stoppe.

Samtidig måtte majoren finde sig i mobning fra sine kollegaer. Flere amerikanske medier beretter, at andre soldater mobbede ham på grund af hans palæstinensiske baggrund.
Ifølge ABC blev han kaldt "kamelrytter".

Især det sidste kan jo være det, der får en psykisk ustabil mand til at "slå klik". Husk hvad der skete med Gomer Pile i 'Full Metal Jacket'.

Er det relevant for historien, at Hasan var muslim? Det synes jeg ikke. Kunne man have brugt overskriften 'Majoren, der eksploderede'? Det synes jeg.

Send artikel som PDF til

• Verve Wireless vil redde aviserne ved at putte dem på mobilen (28. juli 2008)
• The New York Times fortæller, hvad man skal holde øje med på valgaftenen (4. november 2008)
• The Christian Science Monitor styrker fokus på nettet…meget! (28. oktober 2008)
• LoudounExtra.com har fat i den lange ende (19. marts 2008)
• 8 mio filantrop-dollars skal give aviserne succes på nettet (24. juni 2008)

Sagen er opsummeret indlægget 'Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej'.

Som du kan læse i det indlæg, er der tale om, at Microsofts applikationer (Messenger samt online-applikationerne under 'Live-paraplyen') får lov at optræde på FDIMs topliste. En liste, der ellers kun er for websites, men det vil man lave om på med en regelændring.

Alt dette besvarer dog ikke et spørgsmål, der har eksisteret i lang tid: Nemlig hvordan Microsofts msn.dk-site kan lægge så højt hos FDIM.

Jeg vil understrege, at dette ikke handler om, at jeg skyder efter alle websites, der ikke er ekstrabladet.dk (hvor jeg arbejder) eller en af de andre "store", men at jeg mener, der er grund til at betvivle, at msn.dk reelt har så meget trafik.

Start med at kigge på tallene fra FDIM, msn.dk er den mørkegrønne, der ligger nummer 3:

Lad os kigge på tal fra andre end FDIM. Eksempelvis Google Trends for Danmark:

Og Alexa.com:

Her er msn.dk kun lige synlig i bunden.

Så det rejser lidt spørgsmål om, hvordan msn.dk kan ligge så højt hos FDIM. En mulighed er, at Microsoft scorer lidt trafik til msn.dk hver gang, en person logger på Microsofts Messenger-applikation.

Hvis det passer, så giver det lidt bøvl, for Microsofts Messenger-applikation får sin egen plads på FDIMs liste (fra december, formentlig) – og skal et logon på Messenger have lov at generere trafik til både Windows Live Messenger (som den kommer til at hedde på FDIM-listen) og 'msn.dk' på toplisten?

Carsten Andreasen, formand for FDIMs metodeudvalg, har forklaret mig, at der skal være en "brugergenereret handling", før et hit må tælle i forhold til FDIM. Hvis vi taler om et popup-vindue i Messenger er vi, i min optik, ude i en gradbøjning af det begreb.

En anden mulighed er selvfølgelig også at Google Trends og Alexa er møg-upræcise. Det undrer mig blot, at 'msn.dk' ligger så lavt begge steder, mens 'ekstrabladet.dk' og 'tv2.dk' mere ligner situationen fra FDIM-listen.

Send artikel som PDF til

• Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej (4. november 2009)
• Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen (4. november 2009)
• Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites (10. februar 2009)
• Spammer Microsofts Windows Live Search med referrals til blogs? Eller tester de bare? (20. maj 2009)
• Spådom: Mainstream-sites vil miste annoncører til niche-sites (7. juli 2008)

Faste læsere af denne blog har muligvis læst indlæggene 'Microsoft overtager FDIMs liste' og 'Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen' om, hvordan Microsoft pludselig indtog flere pladser i toppen af FDIMs realtids-tal på realtime.fdim.dk – og hvordan den ene pludselig forsvandt igen.

Jeg har for lidt siden talt med Carsten Andreasen, der sidder som formand for FDIMs metodeudvalg og til dagligt arbejder i Danmarks Radio, omkring situationen.

Årsagen er, først og fremmest, at Microsoft gerne ville have nogle bedre tal (FDIM-tal i stedet for egne tal, da FDIM-tallene er officielle) at give til mediebureauerne.

live.messenger.dk
Forklaringen er for det første, at den side ('live.messenger.dk') der var på listen, og så blev fjernet igen, er Microsofts Messenger-applikation. Altså tal for de bannere, der er i Messenger, og som alle, der bruger programmet sikkert kender til.

Dette betyder dog, at man introducerer et program/applikation i en liste, der ellers kun inkluderer websites, og det var her, jeg ikke forstod, hvad der foregik.

Der bliver imidlertid lavet om på dette ved en ændring i FDIMs regelsæt, således at Messenger-applikationen også kan tælle med på listen. Ændringen skal godkendes af bestyrelsen og herefter i høring hos medlemmerne. Ifølge Carsten Andreasen burde ændringen være på plads i næste måned, altså december.

I den forbindelse omdøbes tjenesten fra 'live.messenger.dk' til 'Windows Live Messenger'.

windowslive.dk
Hvad angår 'windowslive.dk', som i øjeblikket ligger nummer 1 og viderestiller til en underside på 'microsoft.com', så dækker den over alle Microsofts online-tjenester under Live-parablyen. Det er blandt andet:

• Web Messenger (den browser-baserede messenger)
• Hotmail
• Skydrive
• Billeder

At der står 'windowslive.dk' betyder ikke, at dette site har al den trafik, det er blot den side, der nævnes, da den "samler op" på de forskellige tjenester i parablyen, så at sige.

Dette bliver, ifølge Carsten Andreasen, kommunikeret ud i morgen torsdag, således at det fremgår tydeligt, hvad der er tale om her.

Send artikel som PDF til

• Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen (4. november 2009)
• Microsoft overtager FDIMs liste (3. november 2009)
• Hvor får MSN.dk al sin trafik fra? (5. november 2009)
• Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites (10. februar 2009)
• Søg på nettet – fra Facebook (7. oktober 2008)

(Hvis du ikke er klar over det, så er FDIM-listen den officielle liste for websites popularitet i Danmark.)

Nu er et site, live.messenger.dk, så pludselig forsvundet fra listen. Hvilket egentlig giver meget god mening, eftersom Microsoft ikke ejer messenger.dk – det tilhører i stedet en englænder, der har sat sitet op med en række søgeordsbaserede annoncer, som han så tjener penge på, hvis nogen klikker.

Ikke desto mindre var det dette site, der i går aftes var det mest besøgte i Danmark ifølge FDIM. Men det er der altså ændret på nu, så sitet er pist væk fra listen.

På listen er stadig 'windowslive.dk', hvilket dog ikke giver meget mening, da det henviser til en side på microsoft.com. Som en kollega har forklaret mig, så er det formentlig 'live.com', der måles på (skønt, der altså står noget andet hos FDIM), hvilket også kan ses på Google Trends:

Tilbage står, stadig, spørgsmålet om, hvorvidt trafikken fra 'live.com' som site reelt trækker så meget trafik, eller om Microsoft-tjenester som Hotmail, Messenger (eksempelvis 'MSN i dag'-vinduet, der popper op, når man logger på Messenger) etc. tæller med.

Send artikel som PDF til

• Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej (4. november 2009)
• Microsoft overtager FDIMs liste (3. november 2009)
• Hvor får MSN.dk al sin trafik fra? (5. november 2009)
• Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites (10. februar 2009)
• Søg på nettet – fra Facebook (7. oktober 2008)

Klik for at se billedet i original størrelse

I top 4 er Microsoft repræsenteret tre gange:

• 1) windowslive.dk
• 3) msn.dk
• 4) live.messenger.dk

Det er jo helt skørt, hvis man spørger mig. FDIMs liste skal vise trafikken på mediesites. Spørger man mig, ved jeg ikke, hvad for eksempel krak.dk gør på den liste, men at Microsoft har sat sig på tre ud af de fire bedste placeringer – det er mig ubegribeligt.

Jeg nægter at tro, at den trafik er "reel". Kunne det for eksempel være, at Microsoft scorer en sidevisning eller et besøg, hver gang en person logger på virksomhedens Messenger-klient og får vist "MSN i dag"-vinduet?

Jeg tager ikke dette op, fordi jeg har ondt et vist sted, og fordi jeg arbejder på ekstrabladet.dk, der ligger nummer 2 på billedet (nummer 4 i skrivende stund), men fordi jeg synes, Microsoft forplumrer listen. Hvad skal vi med den, hvis Microsoft kan snuppe de øverste placeringer ved blot at automatisere nogle popup-vinduer etc?

Listen sender et signal om, at det er en rigtig god idé at annoncere på Microsofts websites, hvis man vil have visninger. Et udsagn, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.

Send artikel som PDF til

• Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej (4. november 2009)
• Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen (4. november 2009)
• Søg på nettet – fra Facebook (7. oktober 2008)
• Norge vil af med Internet Explorer 6 (18. februar 2009)
• Morten Helveg Petersen forlader Folketinget for at blive direktør i FDIM (26. juni 2009)

Hvis du interesserer dig for Twitter som værktøj og Twitters rolle i journalistikken, så skal du høre KommunikationsCast-podcastet på søndag.

Der kan du nemlig høre min kollega, Bo Elkjær, der tidligere har delt ud af sine Twitter-erfaringer, tale om Twitter som et værktøj i forbindelse med hans arbejde som journalist på Ekstra Bladet.

Bo, der vandt Cavling-prisen 2003, har blandt andet brugt Twitter, da han dækkede Stein Baggers retssag — mig bekendt første gang herhjemme, at Twitter er blevet brugt så ambitiøst og direkte som reporter-værktøj. Det var i hvert fald første gang, det blev brugt i en dansk retssag, er jeg ret sikker på.

Blandt andet snakker mr. Elkjær om netop tegnbegrænsningen på 140 tegn på Twitter:

Det er det, der gør det sjovt. Man kunne kalde det haiku-journalistik. [...] det er det med at du er nødt til at sige pointen. Der er ikke rum til nuancer eller detaljer. Man skal lige ind til benet. Og det er jo også essensen i nyhedsjournalistik

Og om, at det er vigtigt at være på niveau med de andre:

Folk snakker med og gør det på niveau med hinanden. [...] Man kan ikke hæve sig som journalist. Eller tale ned til folk.

Ny medvært på KommunikationsCast
Men det kan du høre mere om på søndag, som også byder på en overraskelse. Mikkel Westerkam, der udgør 50 procent af KommunikationsCast, fortæller mig nemlig, at hans nye medvært bliver afsløret, da den anden halvdel, Katrine Emme Thielke, smutter på barsel.

Send artikel som PDF til

• Urolighederne i Iran gør Twitter hyperrelevant (15. juni 2009)
• Twitter-hit: #internetbeatles – The Beatles-tekster omskrevet til internettet (1. juli 2009)
• Twitter dur ikke til samtaler (10. maj 2008)
• Teknologi-giganten Cisco har 26 kanaler på Twitter (31. marts 2009)
• Mark Jensen fortæller Ulla Snetoft Ødum en ting eller to om Twitter (20. september 2009)