MY SWEET ROME | a travel blog

Zadig & Voltaire

2013-02-21T08:31:00.000+01:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Indrømmet, Zadig & Voltaire er ikke nogen lille lokal hemmelighed i Rom. Mærket er ikke engang italiensk, men fransk. Jeg er komplet forelsket i Zadig & Voltaire. Jeg elsker ALLE deres ting; tasker, punge, ure, deres casual tøj og deres mere elegante design. Hos Zadig & Voltaire er alt linet op på smukkeste vis, og det er meget svært ikke at blive begejstret. Kig forbi Via di Bocca Leone.

Via di Bocca Leone 16. T. +39 06 6791 145 www.zadig-et-voltaire.com

Finally! My Sweet Rome is available as a book and ebook in English!

2012-09-11T12:12:00.003+02:00

I'm so happy to announce that I have finally finished the English version of My Sweet Rome as a book. This means that you can already now buy it online through Blurb. The book is available as a soft cover pocket size travel guide or, if you want the digital and more economical version, you can go for the e-book, which can be downloaded for iPad, Iphone etc.

So what do you get?

My Sweet Rome is a travel guide to the local Rome. The book contains more than 150 places; restaurants, cafes, shops, parks, architecture, art and culture, neighborhoods and so much more. Focus is on the local areas in Rome, but you will also find chapters dedicated to the center and the little treasures hidden here.

The guide should not be seen as a complete travel guide to Rome. On the contrary it excludes all ordinary tourist attractions, which means that it is perfect as a supplement to ordinary travel literature, which on the other hand may not focus on the places you can read about in My Sweet Rome.

Finally the book is filled with less ordinary photos from Rome including a series of photos from the "other" Rome.

My Sweet Rome is for you, who want to discover the Rome of the Romans. As they say:

When in Rome... do as the Romans do.

I hope you will buy my book and enjoy it on your vacation to Rome!

Click below to get a preview and HERE to buy it.

Grom

2012-08-13T08:46:00.000+02:00

This post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Daruma Sushi

2012-02-15T14:05:00.002+01:00

If you are getting tired of pasta and pizza and want to go for a lighter luch or dinner maybe you should stop by Daruma Sushi. Daruma Sushi is the first chain of take away sushi in Rome and the quality and prices are really good. You decide yourself if you want to stop by yourself to get your fish or if you prefer to pay a little fee for delievery at your home or in the office. Even though Daruma is mostly known as a take away place the chain also has a sushi restaurant in EUR, where you can have a real dinner.

You find Daruma Sushi in Piazza Bologna and on Piazza Euclide, but the chain also has stores in several other areas of Rome, e.g. Prati, Monti, Ponte Milvio and the historical center at Piazza del Parlamento.

Piazza Bologna 8/9. T. +39 06 4404962 Via G. del Monte 9. T. +39 06 80692655 www.darumasushi.com

Gap

2012-02-08T09:37:00.001+01:00

Just a very brief post to inform those of you who don't already know it, that Gap has opened an enormous shop in Rome. Now, I know this is mostly interesting for my Danish readers, since Gap is not present with shops in Denmark, but those of you coming from the States or other places where Gap is present, may want to know where you can find your local Gap :-)

The store has opened in Via del Corso in what used to be Messaggerie Musciali - later on Mondadori. The shop is unrecognizable after Gap has taken over. Gap is especially great when it comes to casual home wear (Perosnally I prefer the hoodies, t-shirts etc). Last but not least the floor upstairs has a great section of children's clothes.

Remember that I have dedicated a whole post to shops which you don't find in Denmark. Click HERE to see it.

Via del Corso 472/473. T. +39 06 68408800 www.gap-italia.it

Josephine de Huertas & Co. enfant

2012-01-26T15:50:00.001+01:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Efter at jeg er blevet mor, er jeg, ikke overraskende, langt mere obs på butikker, der sælger sødt børnetøj, og derfor var et besøg i den nye Josephine de Huertas & Co. enfant butik i Via di Parione et must.

Denne lille butik er udelukkende dedikeret til børn, og her sælges det cooleste, sødeste og mest chikke tøj, bamser, legetøj - ja endda smykker til børn. For små såvel som større børn omfatter mærkerne Cordelia de Castellane og Bonton, og babyer kan nyde godt af de trendy sager fra Le Marquise de la Borne, Paradise Blanc samt Papillon kollektionen fra Bonton.

Butikken er så smuk, og alt er så forfærdelig sødt, at jeg tror det vil være meget svært for mødre ikke at shoppe amok herinde.

Via di Parione 19/20. T. +39 06 68300156 www.josephinedehuertas.com

Ego Yoga

2011-12-09T21:17:00.001+01:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Hvis du skal til Rom i længere tid, og du samtidig er en yoga freak, er der et bestemt sted, du må besøge, og hvor jeg er sikker på du vil vende tilbage til igen og igen, når du først har prøvet det.

Ego Yoga er det eneste yogacenter i Europa, hvor du kan dyrke True Power Yoga efter den amerikanske yogaguru Mark Blanchards koncept. Denne form for yoga er ekstremt hård og dermed meget effektiv, og underviser (og ejer af Ego), Max Grossi er fantastisk. Centeret har også Ashtanga på menuen, men personligt foretrækker jeg True Power Yoga.

Det er alt for mange år siden, jeg sidst var til en yogatime her, men jeg husker stadig den halvanden time hver tirsdag og torsdag hvor jeg, efter arbejde, tog herhen for at slippe tankerne løs og bruge hver eneste muskel i kroppen. Det er naturligvis overflødigt at nævne, at du har det fantastisk efter en True Power Yoga time.

Via Cola di Rienzo 162. T. +39 06 68807652 www.ego-yoga.it

La Dolce Vita - Cultural identities when living abroad | Dansk i Italien og italiensk i Danmark

2011-12-05T13:12:00.001+01:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Jeg tror, man bliver lidt skør af at bo længe i udlandet. På den gode måde, må jeg hellere skynde mig at tilføje. På den ene side bliver man internationaliseret og mister noget af sin danske identitet. Det er heller ingen hemmelighed, at man ser på Danmark med helt nye og mere kritiske øjne. På den anden side har man perioder, hvor et kalenderlys og opdagelsen af Anthon Berg chokolade hos den lokale Blockbuster kan gøre en helt ekstatisk. Ikke fordi man elsker Anthon Berg eller har det store behov for at brænde en centimeter lys hver dag i december, men fordi man bliver nostalgisk og lidt stolt over, at noget dansk er så godt, at det sælges i Italien.

Danmark er et godt land at bo i. Når jeg tænker tilbage til før 1999, hvor jeg boede mere eller mindre fast i Danmark, husker jeg livet som værende nemt. Som barn gik eller cyklede jeg alene til skole. Som teenager cyklede jeg alene hjem fra fester om natten. Jeg har haft gode fritidsjobs, siden jeg var 12 år. Endda til en udmærket løn. Som 19-årig flyttede jeg hjemmefra, og som 20-årig fik jeg min egen lejlighed. Min uddannelse på CBS har jeg takket være det danske system haft mulighed for at tage store dele af som selvstuderende, mens jeg har boet i udlandet, og fremtiden har aldrig skræmt mig. Den er der ingen, der er bange for i Danmark. For helt galt går det aldrig.

Det gør det i Italien. Her er både unge og voksne rigtig bekymrede for fremtiden. Ok, de unge måske i mindre grad, men de burde være bekymrede. De kommer nemlig til at kæmpe hårdt for i første omgang at finde et arbejde og siden hen for at finde et arbejde, der giver dem mulighed for at tjene nok til at leve et almindeligt liv og måske en dag få en familie. Børn er nemlig ikke noget, man sådan bare får i Italien. Børn koster penge, og dem må man selv skaffe, ligesom en plads i vuggestuen eller børnehaven ikke er en garanti og bestemt heller ikke er billig sammenholdt med de italienske lønninger. Når barnet vokser op, skal det måske have en uddannelse, og det er også noget, der koster. Afstandene i Rom er gigantiske, og bus og metro fungerer ikke alt for godt. Her har man ikke muligheden for lige at smide to unger op i en Christiania-cykel og drøne derudaf, så en bil er et must, hvis man vil have børn. I Italien skal man tænke sig om, inden man tager de store beslutninger. Og det gør italienerne da også. Så meget, at de har en af de laveste fødselsrater i EU.

Når man flytter fra Danmark, opdager man, at Danmark er et meget lille land i en større sammenhæng. Man opdager, at alt det, man tog for givet, og ting man så som værende helt normale, ikke er det andre steder. Samtidig lærer man nye ting. Man lærer f.eks. at verden ikke går under, hvis man kommer 10 minutter for sent, eller hvis man selv skal vente de ekstra minutter på en veninde.

Men hvad sker der egentlig med ens identitet, når man forlader Danmark? Hvor italiensk bliver man? Og hvor dansk forbliver man? Jeg har stort set kun danske veninder i Italien. Min arbejdsplads er dansk, og jeg taler nok mere dansk end italiensk i min hverdag. Alligevel føler jeg mig ikke dansk. Men heller ikke italiensk. I Italien er jeg stadig ”la straniera” (udlændingen). Det vil jeg altid være, uanset hvor godt italiensk, jeg taler. Min væremåde og mit udseende vil altid afsløre mig. Jeg prøver nu heller ikke på at være italiensk. Jeg kan godt lide at være dansker i Italien. Italienerne er begejstrede for alt, hvad der er nordisk, og fremmedhad er ikke noget, jeg har været udsat for. Jeg er glad for, at jeg er så integreret, at jeg kan klare mig selv i det italienske samfund. Jeg taler sproget, og jeg ved, hvordan jeg skal begå mig efter italienske regler (at jeg så indimellem ignorerer dem er en anden sag!)

Der, hvor jeg føler mig mest anderledes, er sjovt nok i Danmark. Jeg er i København 3-4 gange om året, og hver gang føler jeg mig som hende, der er lidt anderledes, lidt udenfor. Jeg tror det skyldes, at jeg kommer tilbage til noget, som jeg føler, jeg burde føle mig enormt knyttet til, et sted og nogle traditioner, som burde være mine, men som ikke er det længere. Det er hårdt. For den danske Birgitte indser, at hun ikke længere er 100% dansk, men den italienske Birgitte er jo heller ikke italiensk.

Hvad er jeg så? Hvor skørt det end kan lyde, så er det meget simpelt. Jeg er dansk, når jeg er i Italien og italiensk, når jeg er i Danmark.

Det er nemlig først i mødet med andre kulturer – på udebane - at man virkelig lærer sig selv og sin egen kultur at kende på godt og ondt. Man lærer, at alt det, man tog for givet, i virkeligheden er ting, man skal være dybt taknemlig for, og at ting, man troede, var rigtige og normale, ikke nødvendigvis er det uden for landets grænser. Dét, tror jeg, er noget af det allervigtigste at huske på i hverdagen, ikke mindst i mødet med mennesker fra andre kulturer.

Udenlandske mærker du ikke finder i Danmark (Just for Danes: Labels you can't find in Denmark)

2011-11-27T14:05:00.001+01:00

The text below is a list made particularly for Danes in Rome since it contains all the labels you can't find in Denmark yet. I might add that I am currently integrating the Danish version of My Sweet Rome to this blog in order to have only one - bilingual - blog. This is also the reason why you will see that labels and posts are now available in both English and Danish.

Du finder flere udenlandske mærker i Rom, som endnu ikke har åbnet butikker i Danmark. Her er en oversigt over mine favoritter, som du passende kan shoppe løs af, når du er i Rom:

Den japanske kæde Muji har inden for de sidste par år åbnet butikker i Italien. Jeg elsker dem for deres mange små sjove og yderst praktiske ting. Her finder man altid noget, man ikke var klar over, man stod og manglede, og så har de et fantastisk udvalg af lækre papirvarer, herunder notesbøger, kalendere osv.

Via del Tritone 199-200. T. +39 06 69922053 www.muji.com

Det franske highstreet-mærke Comptoir des Cotonniers finder du i Via Frattina. Det er klassisk og raffineret hverdagstøj i størrelser, som vi kender dem fra Danmark, og til absolut rimelige priser.

Via Frattina 76. T. +39 06 69758520 www.comptoirdescotonniers.com

Only hearts er en lille new yorkerbutik, der som det eneste sted i Europa, har åbnet tre butikker i Rom. Only hearts er charmerende boudoir, om end det i højere grad er på den søde og pæne måde frem for den frække. Her finder du alt inden for små gennemsigtige toppe med blondekanter, trusser, bh’er, chemiser og underkjoler.

Via Vittoria 76. T. +39 06 6793446 www.onlyhearts.com

Zara Home finder du flere steder i Rom, bl.a. i Leonardo Da Vinci-lufthavnen og i flere storcentre. I Roms centrum har kæden en butik i Prati-kvarteret, hvor du altid kan finde et eller andet lækkert til hjemmet, uden at din pengepung tømmes fuldstændigt.

Via Cola di Rienzo 225/226/227. T. +39 06 32609280 www.zarahome.com

Lush er efterhånden at finde over hele verden, og de duftende sæbebutikker har da også indtaget Rom og Italien generelt. Jeg er især vild med deres Copacabana-scrub, som bruges under bruseren, og som efterlader din hud silkeblød.

Via dei Baullari 112. T. +39 06 68301810 www.lush.com (Besøg hjemmesiden for flere adresser).

Franske Petit Bateau findes måske nok i Danmark, men i Rom har mærket sin egen forretning, hvor du kan shoppe løs i nuttet baby- og børnetøj samt lækre bomuldsgevandter til dig selv.

Via del Babuino 166. T. +39 06 32652505 www.petit-bateau.com (Besøg hjemmesiden for flere adresser).

Endelig har American Apparel for nylig åbnet en lille butik i Monti-kvarteret. Jeg elsker butikken for dens fantastiske basisting, især deres tanktoppe og skønne kæmpestore oversize sweatshirts.

Via dei Serpenti 155. T. +39 06 48986737 www.americanapparel.net

Seneste skud på stammen med udenlandske mærker du ikke finder i Danmark, er Gap, som har åbnet en kæmpe butik på Via del Corso. her finder du gode og billige basisvarer samt børnetøj.
Via del Corso 472/473. T. +39 06 68408800 www.gap-italia.it

Antico Forno del Ghetto

2011-11-07T09:11:00.003+01:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Rom har så mange fantastiske bagerier, på italiensk kaldet "forno". En af dem ligger i den jødiske ghetto og hedder Antico Forno del Ghetto. Dette er stedet, du skal tage hen, hvis du lige akkurat er sulten nok til at spise noget lækkert, men ikke nok til at slå dig ned på en restaurant eller endda til at spise en "rigtig" pizza slice fyldt med mozzarella.

Hos Antico forno kan du købe et stykke hvid pizza eller andre slags hjemmelavede pizzastykker, som smager himmelsk og virker bare en anelse lettere end de almindelige sager, du kan få i Rom. Nyd det mens du går en tur i området eller kryds floden og besøg Isola Tiberina, den lille hospitalsø midt i Tiberen.

Hos Antico forno kan du også købe masser af hjemmelavede småkager og andre kager. Alt er yderst lækkert. Eftersom vi befinder os midt i den jødiske ghetto kan du også få kosher brød her, og butikken sælger også almindelige dagligdagsvarer og drikkervarer. Vær opmærksom på at du måske skal stå i kø lidt. Dette er et godt tegn. Der er en grund til at folk står i kø udenfor på pladsen.

Piazza Costaguti 31. T. +39 06 68803012

Città del Sole

2011-10-29T09:22:00.000+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Città del Sole er en af de butikker, jeg først har opdaget indenfor de sidste syv måneder, efter at jeg er blevet mor. Den første Città del Sole åbnede i 1972, og idag kan du finde butikkerne i 50 forskellige byer i Italien. Jeg kendte godt til butikken, inden jeg blev mor, men tidligere var jeg sjovt nok ikke så interesseret i legetøj og andre børneting. Città del Sole sælger alt muligt slags legetøj, bøger osv. til babyer og børn. Forskellen fra andre børnebutikker er, at design og kvalitet er langt bedre. Her finder du f.eks. legetøj fra gamle dage, som man ikke så let finder i andre legetøjsbutikker, f.eks. en gammel trægyngehest. Når du kigger dig omkring i butikken, kan du således finde masser af ting fra din egen barndom, legetøj der er skabt til at stimulere kreativiteten, og legetøj der er meget anderledes end det, der sælges i andre butikker idag. I Rom finder du flere Città del Sole butikker. En af dem ligger i centrum, tæt ved Piazza Navona, i Via della Scrofa.

Via della Scrofa 65 T. +39 06 68803805 www.cittadelsole.it (Besøg hjemmesiden for flere adresser).

La Baguette

2011-10-27T11:37:00.001+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

La Baguette er en rigtig fin cafe midt i Roms centrum, som er perfekt, når du skal hænge ud i flere timer sammen med en god ven. Stedet er stille og hyggeligt, og her er masser af borde, så det er som regel forholdsvist let at få et. La Baguette byder på frokost samt diverse varme drikke og masser af forskellige kager (som desværre godt kan variere lidt i kvaliteten). I weekenden er her brunch, som består af en 20 euros tallerken med røræg, en kæmpe salat bestående af laks, oste og forskelligt charcuterie, brød og forskelligt chokoladepålæg, marmelader, yoghurt, friskpresset juice og en varm drik. La Baguette har også en restaurant, som jeg dog må indrømme, at jeg endnu ikke har prøvet. La Baguette er også et godt sted at tage hen, hvis man er en større gruppe, da cafeen har masser af lange træborde, hvor man kan spise i selskab med andre.

Via Tomacelli 22, 24, 25. T. +39 06 68807727

Caffè Letterario

2011-10-17T09:14:00.002+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Caffè Letterario er et 1000 m2 stort open space lokale, som du finder i en kælder på Via Ostiense. Stedet er en blanding af boghandel, kunstudstillinger, cocktailbar, cafe, design og almindeligt hang out place. Caffè Letterario har også et studie, hvorfra der sendes tv, og et bibliotek, som er resultatet af et projekt, der skal få Roms offentlige biblioteker lidt væk fra de traditionelle institutioner og ud i et nyt rum, hvor de kan nå nye brugere og virke i anderledes omgivelser. Caffè Letterario er således ikke kun et sted, hvor man går ud og hygger sig med vennerne. Det er i høj grad et kulturelt center, hvor man nemt kan hænge ud i timevis i den afslappede atmosfære. I weekenden serveres her brunch.

Via Ostiense 95 T. +39 06 57302842 www.caffeletterarioroma.it

Felice a Testaccio

2011-10-16T07:24:00.001+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

At spise hos Felice i Testaccio er noget af det bedste, du kan gøre for dig selv, når du lægger vejen forbi dette område. Restauranten, som ikke syner af meget udefra, ligger tæt ved Testaccios hyggelige frugt- og grønsagsmarked. Hos Felice er menuen klassisk romersk, men kvaliteten er lige et hak højere end de fleste andre steder. Det samme er indretningen og betjeningen. Specialiteten hos Felice er den romerske pastaret cacio e pepe, som tjeneren tilbereder foran dig ved bordet. Menuen er både fast og varierende. Således er hver ugedag dedikeret til særlige retter, mens klassikerne kan fås hver dag. Gå endelig ikke herfra uden at have smagt Felices tiramisù, som er den absolut lækreste og mest cremede, jeg endnu har smagt. Bordbestilling er en absolut nødvendighed.

Via Mastro Giorgio 20. T. +39 06 5756800 www.feliceatestaccio.com

The Non-Catholic Cemetery | Den ikke-katolske kirkegård

2011-10-15T09:11:00.000+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

“It might make one in love with death to be buried in so sweet a place”. Sådan skrev den engelske digter Percy Bysshe Shelley kort før sin død. Ordene refererer til Roms ikke-katolske kirkegård, hvor Shelley efterfølgende blev begravet, og når man besøger kirkegården, forstår man så godt, hvad han mente. Kirkegården kaldes også den protestantiske kirkegård, men det er egentlig en ukorrekt benævnelse, idet her også er ikke-protestantiske grave. Kirkegården ligger som en stille grøn oase midt i et kaotisk og stærkt trafikeret område i Rom. At gå en tur mellem gravene i de smukke omgivelser er en helt fantastisk og meget speciel oplevelse. Kirkegården har et af verdens højeste antal berømte grave. Under cypresserne og det grønne græs, blandt smukke blomster og planter ligger foruden Shelley også digterkollegaen Keats begravet, og også flere danskere er begravet på kirkegården, bl.a. digteren Carsten Hauch. Når du går rundt mellem gravene, er det højst sandsynligt, at du møder flere katte. Det skyldes, at der i udkanten af kirkegården lige bag ved pyramiden på Piazzale Ostiense, ligger et kattehjem, hvor frivillige gør livet lidt sødere for i hvert fald nogle af Roms mange vilde katte.

Via Caio Cestio 6. T. +39 06 5741900 www.protestantcemetery.it

The Perfect Bun

2011-09-17T08:26:00.001+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Rom har fået sit eget amerikanske burgersted. The Perfect Bun hedder stedet, og her kan du få stillet trangen, hvis den er til burgere. Du kan bestille de berømte sesamboller med fyld i alverdens afskygninger inklusive en vegetarudgave. Foruden burgere (som naturligvis serveres med fries), er der mexikanske retter på menuen som nachos, burritos, fajitas etc. Indretningen er fantastisk. Du kan enten sidde nede i den store hal under de skiftende ankomsttider for fly (her sidder en gammel tavle fra lufthavnen, som regelmæssigt skifter, så man f.eks. kan se, at SAS fra Aalborg netop er landet), eller du kan vælge at bevare det store overblik fra bordene på andensalen med udsigt til det hele. Husk at besøge dametoilettet! Her er en drejende discokugle i loftet og discomusik, der spiller så højt, at du glemmer, at du befinder dig på et toilet. Om søndagen kan du spise brunch på The Perfect Bun, og stedet er også populært til en aperitivo.

Largo del Teatro Valle 4. T. +39 06 45476337 www.theperfectbun.it

Etablì

2011-09-16T08:02:00.000+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

I en lille sidegade bag Piazza Navona ligger et af Roms bedste steder, når du bare vil tilbringe nogle timer sammen med vennerne med et glas vin eller en cocktail i dæmpet belysning, nedsunket i bløde lænestole foran en knitrende pejs. Det og meget mere er muligt på Etablì. Udover at være et af Roms hyggeligste steder er her restaurant, cafe, wine bar og loungebar under samme tag, og om søndagen kan du spise brunch på Etablì. Indretningen er fantastisk med pastelfarvede træstole, mørke lædersofaer og –stole, lysekroner, store provencalske træborde og masser af stearinlys. Og selvfølgelig er her wi-fi. Det perfekte sted på alle tider af døgnet.

Vicolo delle Vacche 9/9a. T. +39 06 97616694 www.etabli.it

Mia

2011-09-15T09:53:00.000+02:00

The English version of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Når man træder indenfor hos Mia, kan det hele godt virke lidt rodet og uoverskueligt, og man er i starten ikke helt sikker på, hvad det her er for noget. Hos Mia står tingene ikke linet op på fine rækker. Her står alt lidt hulter til bulter. Klassikere fra eksempelvis Piet Hein står side om side med enestående vintagemøbler, så er der pludselig en cykel midt i det hele, et bord med kogebøger og en stol, hvor armlænene er fyldt op med bøger. Her er keramik, lamper, fine tøjbamser, skønne farvestrålende gulvtæpper i fantastiske mønstre, vaser, tallerkener, krukker… Alt i alt en fantastisk butik med masser af charme, lækkert design og en barnlig sjæl.

Via di Ripetta 224. T. +39 06 97841892 www.miaviadiripetta.com

La Dolce Vita - September in Rome | September i Rom

2011-09-05T12:23:00.003+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

(Nedenstående tekst var oprindeligt skrevet til Politikens Verdenblog)

Jeg elsker september i Rom.

September er måneden, hvor alt starter op på ny efter en lang sommer med alt for høje temperaturer og en storby, der i vidt omfang lukker ned, tømmes for italienere og fyldes op med turister, der af alle steder i verden vælger at holde deres sommerferie i Rom med alt hvad dette indebærer af besøg i Colosseum og Vatikanet- i 40 graders varme!

Når vi når til september er jeg klar til at lægge sommeren bag mig og gå efteråret i møde. Så elsker jeg efter arbejde at gå en tur gennem Villa Borghese og ned gennem byen og bare nyde den romerske stemning og helt fantastiske duft. For ja, Rom har sin egen duft. Den er der ikke hele tiden, men kommer pludseligt, f.eks. mens man går der på corsoen en sen eftermiddag. Så føles alting helt fantastisk og man stopper op i fem sekunder og glæder sig over, at man valgte at følge sit hjerte og bosætte sig i denne verdens smukkeste by.

Jeg bliver aldrig træt af Rom. Jeg elsker, at her er smukt næsten uanset hvor jeg kigger hen, om jeg befinder mig i det historiske centrum eller i Roms forstadskvarterer, så kan jeg altid finde noget charmerende. Jeg elsker spontaneiteten, at man hurtigt kan samle nogle venner til en afslappet middag, uden at man nødvendigvis skal koordinere kalendere tre uger i forvejen. Alting er lidt mindre højtideligt, lidt mere her og nu.

Rom er ellers ikke nogen nem by at leve i. Her kommer bussen, når den kommer, og ikke når den skal. Boligpriserne er høje, lønningerne er lave. Unge italienere bor ganske rigtigt ofte hjemme, til de bliver gift, men modsat hvad mange tror, så skyldes det sjældent magelighed. De unge har ikke råd til at flytte hjemmefra og er ofte ganske afhængige af deres familie. Man må ikke glemme at begreber som SU, kontanthjælp, pasningsgaranti osv. er ganske ikke-eksisterende i Italien.

Om end det er blevet bedre i de senere år, er det italienske bureaukrati stadig en udfordring. Det pudsige er, at man jo vænner sig til det, man lærer at væbne sig med tålmodighed, forvente det værste og håbe på det bedste. Man husker at medbringe en bog til ventetiden, og så minder man sig selv om, at tingene jo altid lykkes i sidste ende - det tager bare lidt længere tid.

La Dolce Vita - Leaving home to find home | Rejs ud og find hjem

2011-08-22T23:00:00.001+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

(Nedenstående tekst var oprindeligt skrevet til Politikens Verdensblog)

For et folkefærd som danskerne er det at bosætte sig i et andet land i en kortere eller længere periode relativt nemt. Vi taler stort set alle godt nok engelsk til, at vi kan klare os uden for Danmark, og mange taler endda også et andet fremmedsprog. Billige flybilletter og nye digitale kommunikationsformer gør det endvidere både nemmere og billigere at være udlandsdansker. Vi kan skype gratis med familie og venner, med webcam kan vi endda samtidig se hinanden, og via Facebook følger vi dagligt med i hinandens tanker og gøremål – alt sammen i real time, uanset hvor vi befinder os på kloden. Som EU-borgere er det blevet endnu lettere for os at bosætte os og studere eller arbejde inden for unionens grænser, og går det ikke som vi regnede med, kan vi altid tage tilbage til Danmark, hvor vi, sammenlignet med de fleste andre steder i verden, har en god og sikker base.

Alligevel er det mit indtryk, at forbløffende mange danskere, som sidder med drømmen om at rejse ud, og som rent faktisk har muligheden for det, ikke gør brug af denne mulighed. Da jeg kom til Italien første gang som 14-årig, blev jeg med det samme forelsket i landet. Jeg følte en helt utrolig lykke, hver gang jeg vendte tilbage til Comosøen på sommerferie, jeg følte mig hjemme og elskede hver en lille finurlighed ved kulturen. Jeg vidste med mig selv, at jeg en dag ville lære italiensk og prøve at bo ”rigtigt” i landet. Som 19-årig realiserede jeg drømmen og blev au pair i Rom. I mange år skiftede jeg mellem at bo i Italien og København, men hver gang jeg vendte tilbage til Danmark, skete det samme: Jeg var ikke rigtig lykkelig i min hverdag. Jeg savnede den ekstra gnist, som jeg havde oplevet i Rom, og selvom jeg på overfladen havde alt, hvad jeg skulle bruge i København i form af job, penge, lejlighed, venner og familie, så var det ikke nok. Jeg savnede Italien. Derfor valgte jeg i 2003 at satse alt. For første gang opsagde jeg min lejlighed i stedet for at fremleje den, og med et halvfærdigt speciale under armen tog jeg det endelige spring og flyttede tilbage til Rom, hvor min dagligdag var så vidunderlig, og det på trods af, at jeg måtte bo på et værelse i en lejlighed med tre andre og endnu ikke havde noget arbejde, hvorfor jeg måtte leve af lidt opsparing og et studielån, der inden for ganske få måneder ville løbe ud. Men det gik jo alt sammen.

Og selvom min hverdag fortsat i dag er sværere og hårdere, end den ville være i Danmark, så synes jeg ikke, jeg mangler noget. Hvor de fleste af mine danske veninder i dag har hus, bil og et godt balancerende forhold mellem indtægter og udgifter, så kæmper jeg stadig med at få det hele til at løbe rundt hver måned, og jeg bliver næppe husejer i den nærmeste fremtid. Jeg smider penge ud af vinduet hver måned til en dyr husleje, jeg rejser med bus og metro i sammenlagt næsten tre timer hver dag for at komme til og fra arbejde, men jeg tager det i stiv arm, for jeg har det, som virkelig betyder noget for mig: Jeg har gnisten, den gnist, som er til stede hver eneste dag, og som gør, at jeg har overskud til at klare de praktiske udfordringer, og som i sidste ende betyder, at jeg er lykkelig i min hverdag - hver eneste dag.

For hverdagen er jo det allervigtigste i livet. Det er hverdagene, der er flest af, og jeg ville ønske, at langt flere af de, som rent faktisk har muligheden for det, ville afprøve deres drømme. Man skal ikke undervurdere betydningen af, hvor man bor, og hvor man har sin hverdag. Hvor de fleste danskere ikke har noget problem med at vælge den ene by frem for den anden, så tøver mange med at vælge et andet land, blot fordi de synes om at være der. Det er som om, at kærligheden til et land eller en by ikke er grund nok til at rejse ud. Det er en skam, for hvis du på en rejse forelsker dig i den fremmede kultur, i klimaet og menneskene, hvis du bliver trist af at vende tilbage til det, som er dit hjem, så overvej om du ikke, hvis du tænker godt efter, rent faktisk godt kunne flytte ud. Måske ikke for altid, men så blot nogle måneder eller et år. Afprøv det. Måske finder du ud af, at Danmark trods alt er, hvor du hører hjemme, og så er det jo bare fantastisk. Så har du prøvet noget andet og via det fundet ud af, hvor dit hjerte er. Du er helt sikkert blevet nogle erfaringer og oplevelser rigere, måske har du lært et nyt sprog, og noget af det vigtigste: du lærer at se Danmark udefra med alle dets fordele og ulemper, du lærer at ikke alle danske sandheder er sande uden for landets grænser, og ikke mindst så lærer du, hvor privilegerede vi som danskere er.

Og opdager du, som jeg, det modsatte, at du fungerer bedre i et andet land, er mere lykkelig i din hverdag, så ønsk dig selv tillykke med, at du vovede springet og fandt det, du søgte. Det betaler sig nemlig i langt de fleste tilfælde at følge hjertet.

La Dolce Vita - Breakfast at the bar | Morgenmad på baren

2011-08-15T07:51:00.003+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Noget jeg virkelig elsker ved mit liv i Italien er morgenmd. Ikke derhjemme, men ude. Morgenmad "på baren". Jeg tror ikke, der findes andre lande i verden, hvor morgenmad indtages, som den gør i Italien. Hurtigt og stående, uden så mange dikkedarer og dog med så meget "sjæl" og tradition. Uanset om jeg er på vej til arbejde eller har en fridag, elsker jeg mit lille morgenritual med at gå ned på gaden og som det absolut første besøge min yndlingsbar. Jeg får altid en cappuccino og en cornetto (ofte med chokolade men jeg varierer hver gang). Jeg elsker duften af kaffe, energien, det at folk lige tager sig fem minutter til at nyde deres kaffe, inden de skal afsted til kontoret til en travl dag. Jeg elsker at sludre med il barista, barmanden, og jeg elsker elsker elsker det, når jeg forlader baren igen nærmest høj af koffein og med eftersmagen af kaffe i munden. Selvom morgenmad i Italien vitterligt er et lille ritual på kun 5-10 minutter tror jeg, det er en af de allerskønneste ting ved at bo her i landet, og det er noget, du kan finde overalt fra nord til syd.

Il Museo del Louvre

2011-08-06T16:53:00.001+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Wunderkammer er det ord, som Il Museo del Louvre bruger til bedst at beskrive sig selv, og det passer da også rigtig godt. På trods af stedets navn, er dette rent faktisk ikke noget museum, men derimod et fantastisk lille sted fyldt med antikke fotografier, bøger, gamle kunstkataloger, malerier og meget mere. Manden bag stedet hedder Giuseppe Casetti, og han åbnede butikken i den jødiske ghetto i 1995. Il Museo del Louvre er opdelt i to små butikker, som ligger ved siden af hinanden i Via della Reginella 26 og 28. Den ene butik sælger hovedsageligt antikke bøger og kunst, mens den anden udelukkende sælger fotografier. Der er mere end 30.000 af dem, og de fleste er gamle vintageprints. Udover at sælge antikke kunstværker, bøger og fotografier, organiserer og huser stedet også små udstillinger. Snyd ikke dig selv for et besøg i denne lille skønne hule fyldt med kunst. Det er helt fantastisk.

Via della Reginella 26+28. T. +39 06 68807725 www.ilmuseodellouvre.com

Haute cuisine

2011-08-01T20:42:00.002+02:00

Below is a list of classic restaurants within the Roman cuisine. These are places that are at the high end of the price scale but which in turn are known to be absolutely fabulous. In other words, places where you cannot go wrong.

Nedenfor følger en oversigt over klassikere inden for romerske restauranter. Der er tale om steder, der ligger i den høje ende af prisskalaen men som til gengæld er kendt for at være absolut fabelagtige. Med andre ord steder, hvor man ikke går galt i byen.

Agata e Romeo, Via Carlo Alberto 45. T. +39 06 4466115 www.agataeromeo.it

Sora Lella, Via Ponte 4 Capi 16 (Isola Tiberina). T. +39 06 6861601 www.soralella.com

Hostaria Dell'Orso, Via dei Soldati 25c. T. +39 06 68301192 www.hdo.it

Il Pagliaccio, Via dei Banchi Vecchi 129a. T. +39 06 68809595 www.ristoranteilpagliaccio.com

Fortunato al Pantheon, Via del Pantheon 55. T. +39 06 6792788 www.ristorantefortunato.it

Enoteca Capranica, Piazza Capranica 99/100. T. +39 06 69940992 www.enotecacapranica.it
(Note that there are two restaurants on Piazza Capranica, who are both called Capranica, so be aware that you choose the right one).
(Bemærk at der ligger to restauranter på Piazza Capranica, som begge hedder Capranica, så vær opmærksom på, at du vælger den rigtige).

Hamasei, Via delle Mercede 35. T. +39 06 6792134
(Romes first and, it is said, still best sushi restaurant)
(Roms første og efter sigende fortsat bedste sushirestaurant)

La Dolce Vita - Spring in Rome | Forår i Rom

2011-08-01T10:17:00.002+02:00

Even though winter is both shorter and milder in Rome compared to Denmark, it is something special every year when spring comes to Rome. It happens suddenly. From one day to another you discover that the trees are a little greener, slowly their flowers begin to bloom, and before you know it, the city is covered with the most beautiful pink flowers on the many Japanese cherry trees. There is nothing more beautiful. I love sitting on the bus in the morning on my way to work looking out at the trees. Often I buy the branches from my local florist, and I bring them home, so spring can come all the way into my home. The pink flowers is the first sign, and then the weather gets warmer. Slowly you can put away winter coats and boots, and suddenly one day you come home with the bus, get off at the bus stop next to the park and then you smell it. The spring. Which smells of grass and soil and a little bit of rain. The freshness and the nature in the middle of the city. All this is synonymous with spring in Rome, which every year sneaks in on me, surprises me with its sudden coming and fills me with an incredible happiness.

Selvom vinteren er både kortere og mildere, er det hvert år noget helt særligt, når foråret kommer til Rom. Det sker pludseligt. Fra den ene dag til den anden opdager man, at træerne er lidt grønnere, langsomt begynder deres blomster at springe ud, og inden man får set sig om, er byen dækket af de smukkeste lyserøde blade på de mange japanske kirsebærtræer. Der er ikke noget smukkere syn. Jeg elsker at sidde i bussen om morgenen på vej til arbejde og kigge ud på træerne. Ofte køber jeg grenene med hjem hos min lokale blomsterhandler, så foråret kan komme med helt ind i stuen. De smukke lyserøde blade er de første tegn, og så kommer varmen. Langsomt kan man pakke vinterfrakker og støvler væk, og pludselig en dag kommer man hjem med bussen, står af ved stoppestedet ved siden af parken og dufter det. Foråret. Som dufter af græs og jord og lidt af regn. Friskheden og naturen midt i storbyen. Alt dette er synonym med foråret i Rom, som hvert eneste år sniger sig ind på mig, overrasker mig med dets pludselige kommen og fylder mig med en helt utrolig lykke.

The Milk Bar

2011-07-31T11:52:00.001+02:00

The English edition of this post is available on my new blog a dusty olive green. Click HERE to go directly to the post.

Inden jeg rejste fra Rom, nåede jeg lige at stifte bekendtskab med en ny butik. Som nybagt mor var The Milk Bar et must see for mig, og jeg blev da heller ikke skuffet. Amerikanske Kiersten Miller kom til Rom i 2004 i forbindelse med optagelserne til den amerikanske tv-serie Rome, mødte sin italienske mand, bosatte sig i Rom og fik en datter. Det blev starten til The Milk Bar. Kiersten kunne nemlig ikke affinde sig med de kedelige ammebh'er og det ukomfortable ventetøj, som var at finde på det italienske marked, så på en tur hjem til New York, opdagede hun, hvor meget italienerne rent faktisk gik glip af og begyndte efterfølgende at importere de lækre amerikanske gevandter, som nu sælges i butikken. Takket være Kiersten kan gravide og nybagte mødre i Rom således nu klæde sig lækkert og komfortabelt under og efter graviditeten.

Men ventetøj og ammerbh'er er kun en lille del af The Milk Bar. Navnet skal nemlig tages helt bogstaveligt. Her er vitterligt tale om en ammestue, hvor du kan komme forbi, når du er ude at shoppe med din baby og har brug for fredelige og rare omgivelser til at amme i. Når du først er indenfor, er det svært ikke at blive lokket til lidt shopping også. The Milk Bar sælger vitterligt de lækreste ting til gravide, mødre og deres babyer. Butikken fungerer endvidere som mødested for nybagte mødre og som oplysningscentral. Her kan man f.eks. få kontakt til en ammekonsulent, babyfotografer og meget andet.

Og så har The Milk Bar visioner og missioner. Da jeg forlod butikken, fik jeg stukket en stak løbesedler i hånden med opfordring til at sætte dem i vinduesviskerne på biler, der holder ubelejligt parkeret, så man ikke kan komme forbi med ens barnevogn. Et ikke uvæsentligt problem i en by som Rom...

Foruden Rom findes The Milk Bar indtil videre også i Milano. Butikken kan åbnes som franchising, så måske er det bare et spørgsmål om tid, før vi kan finde dem over hele landet. Ideen er i hvert fald genial.

Via di S. Martino ai Monti 34. T. +39 06 97276418 www.themilkbar.it