JP webtv kom forbi Brede i torsdags og lavede dette indslag om vores indsats efter skybruddet.

http://jp.dk/jptv/nyheder/indland/article2484669.ece 

Herfra kan vi begynde efter ferien – hvis ikke ulykken allerede har ramt igen!

Digitizing Cultural Heritage Materials: Creation of Raster Image Master Files For the Following Originals – Manuscripts, Books, Graphic Illustrations, Artwork, Maps, Plans, Photographs, Aerial Photographs, and Objects and Artifacts

Det er tanken, at man vil afholde et – mÃ¥ske det første – officelle møde om denne nye fælles standard i København i forbindelse med IS&T konferencen Archiving 2012, som NM er vært for i juni næste Ã¥r se:

http://www.imaging.org/ist/conferences/archiving/ 

Hvis nogen er nysgerrige efter at se mere om baggrunden for dette standardiseringsinitiativ kan man besøge nedenstående websites:

http://www.digitizationguidelines.gov/ 

Og jeg vil heller ikke undlade at henlede jeres opmærksomhed på det danske web-site for digital bevaring:

http://digitalbevaring.dk/ 

Måske er det ikke noget som vi skal vide i alle detaljer, men vi skal i hvert fald være sikre på, at dem, der i givet fald skal digitalisere vores samlinger, er opmærksom på de udfordringer, der ligger i at opnå en holdbar kvalitet af det digitaliserede materiale. 

Hvis nogen har lyst eller interesse i at bidrage til Archiveing 2012 konferencen i juni næste Ã¥r, sÃ¥ bliver der normalt indkaldt til abstracts til konferencen i november. Jeg vil gerene holde jer orienteret – hvilket i det mindste vil ske her.

Samarbejdet vil ske indenfor rammerne af Center for Kunstteknologiske Studier og Bevaring (CATS) som blev lanceret på Statens Museum for Kunst den 17. maj 2011 – se også:

http://www.smk.dk/om-museet/nyheder/artikel/nyt-center-for-teknisk-kunsthistorie-skal-sikre-den-faelles-kulturarv/

Bevaringsafdelingens forskere og konservatorer har en stor og bred erfaring med naturvidenskabelige analyse og forskning i bevaring af den materielle kulturarv og ikke mindst i de forbyggende tiltag som altid skal følge en konservering eller restaurering af et kunstværk hvad enten det drejer sig om et lærredsmaleri, interiører i kirker og historiske bygning. Denne erfaring vil bidrage til centrets kompetenceopbygning og være med til at skabe grundlaget for centrets bæredygtighed på lang sigt.

Et bidrag til CATS vil være baseret på det forskningsprojekt POPART (Preservation of Plastic ARTefacts in Museums), som seniorforsker Yvonne Shashoua i øjeblikket udfører om bevaring af moderne materialer og kunstværker – se

http://www.natmus.dk/sw81514.asp

samt museets deltagelse i PRIMI (Plastic Research and Innovation for Museums and Industry) se:

http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/kunstvaerker-af-plastik-hvordan-bevarer-vi-dem-for-eftertiden/primi/

Nationalmuseets banebrydende forskning i lavenergi klimakontrol af museumsmagasiner vil også kunne indgå i CATS arbejde med at forebygge yderlige nedbrydning af kunstværker efter en restaurering se:

http://www.natmus.dk/sw81806.asp

Bevaringsafdelingen udfører også forskningsbaseret restaureringsarbejde, hvor erfaringer og viden vil kunne bidrage til CATS – eksempelvis fra restaureringsarbejdet med et vandskadet loftsmaleri udført af Hendrik Krock fra Frederiksbergs Slot

http://aktuelbevaring.natmus.dk/loftmaleri-fra-frederiksberg-slot-reddes-efter-vandskade.html

Bestyrelsen for Sofie Elisabeth og Aage Rothenbrogs Legat for Nationalmuseets Videnskabelige medarbejdere har tildelt et legat til Seniorforsker Henning Matthiesen og Seniorforsker David Gregory for anerkendelse af deres videnskabelige arbejde på Nationalmuseet. Legaterne blev overrakt af museets direktør i forbindelse med PARIS4 konferencen i PP (http://www.natmus.dk/sw74169.asp) den 25. maj. Et stor og velfortjent tillykke til begge.

Magasin og logistik på syrisk

Efter turen til Hama holdt vi torsdag aften møde med repræsentanter fra “Office of the First Lady’s” museumsinitiativ. De fortalte om visionen, hvor man ønsker at “give syrerne historien tilbage,” men ogsÃ¥ tiltrække turister. Syrerne selv gÃ¥r ikke pÃ¥ museum og besøger kun de arkæologiske omrÃ¥der for at spise frokost. Det er altsÃ¥ lige sÃ¥ meget et spørgsmÃ¥l om at give syrerne en større bevidsthed om deres egen historie og kulturelle identitet. Disse visoner skal blandt andet udvikles gennem partnerskaber med andre museer rundt om i verden.

Julemanden kom til byen - den 6. januar!

Vi kan se mange muligheder for samarbejdsprojekter pÃ¥ forskellige niveauer, som eksempelvis formidling og forvaltning, bevaring, videndeling og praktikophold. Vi ser dog nok de største muligheder i at samle en kreds af danske institutioner, som sammen kunne tilbyde forskellige “workpackages” mÃ¥lrettet særlige initiativer, som syrerne og vi kan fremme sammen. Vi arbejder pÃ¥ at udforme et “letter of intent” som en reflektion pÃ¥ de fantastiske oplevelser, som vi har haft. Dette kommer der nok mere om her pÃ¥ bloggen senere.

Fra Umayyadmoskeens gård

Glædeligt gensyn med Hama-løven!

“Change of plans” lød det til morgenmaden, hvor vi alle dukkede op mere eller mindre “fit” til en lang biltur med 160 km/t over bumpede veje. Vi kommer alligevel til Hama og kan pÃ¥ grund af et fremrykket møde med “Office of the First Lady” ikke nÃ¥ Amrit og Safita denne gang.

Som efterhÃ¥nden gammel medarbejder pÃ¥ NM, var det dog en stor fornøjelse for mig, at gense Hama-løven pÃ¥ museet i Hama. NÃ¥r jeg, som nyansat pÃ¥ Etnografisk Samling i 1982, skulle spise forkost ude, foregik det i “løvegÃ¥rden” – nu forhallen i Ny Vestergade. En erindring, jeg vist deler med John Lund. Senere flyttede løven med ES til Ørholm i forbindelse med Egmont-projektet i begyndelsen af 1990’erne. Siden blev den uddeponeret pÃ¥ museet i Hama, som en del af aftalen med de syriske myndigheder om etablering af Det Danske Institut i Damaskus i 2000.

Byhøjen i Hama, hvor løven blev fundet under de danske gravninger i 1930'erne

The Dansih Delegation klar til besøg på Syriens Nationalmuseum

Her er vi sÃ¥ klar til første faglige besøg nemlig pÃ¥ Nationalmuseet. Det blev en indtryksmættet oplevelse med et musuem under forandring og dermed meget forskellige forhold for sÃ¥vel genstande som medarbejdere. Vi blev vist rundt i dele af de gamle udstillinger, som godt kunne trænge til en opgradering. Her sÃ¥ vi  bl.a. den tidligste lertavle med vores alfabet, som en skoleelev har nedfældet. I montren til venstre lÃ¥ tilsvarnede lertavle med verdens første nedskrevne musikstykke. De snakker om, at de skal præsentere de 20 civilisationer, som har sit udspring i Syrien pÃ¥ det nye Nationalmuseum. Herefter sÃ¥ vi ombygningen af afdelingen for klassiske antikviteter. Den skulle Ã¥bne til marts og lignede stadig en byggeplads, men de var dog begyndt at stille montre op selvom bygningsarbejderne var igang. Herefter sÃ¥ vi konserveringsværksteder for muralmaleri, keramik, glas, metal og lertavler – helt kort: samme skader, samme løsningsmetoder, som hos os og helt nye lokaler fra sidste Ã¥r.

Eftermiddagen på Citadellet, hvor de har et arkæologisk institut, som uddanner konservatorer, som en 1 årig overbygning på et 1 årigt grundforløb indenfor arkæolog. De viller gerne øge specialiseringen fra 1 til 4 år incl. praktikophold. Mon ikke vi har noget at byde ind på her og gerne sammen med Konservatorskolen. Dagen sluttede med middag på ambassaden, hvor kulturministeren deltog. Og der forlyder, at vi skal holde møde med præsidentfruen (som stå bag det nye museumsinitiativ) i torsdag.

PS: Her onsdag var 4/7-del af delgation ned med maveonde, men i morgen er alle forhåbentlig friske til turen til Amrit og Safita.

Restaurering af små lertavler på Syriens Nationalmuseum

Lertavle efter samling

Først og fremmes vil jeg ønske alle et rigtig godt nytår.

Når I traditionen tro mødes i bygning 11 og ønsker hinanden godt nytår mandag eftermiddag, så er Rikke, Louise og jeg på vej til Damaskus i Syrien sammen med kollegaer fra F&F. I får altså ikke den sædvanlige nytårshilsen fra mig i mundtlig form denne gang.

Endnu et godt år for Bevaringsafdelingen er gået. Vi har som sædvanlig løst mange opgaver og fået stor ros fra mange sider. Rigtig mange af os har været med i det lange, seje og meget vigtige træk med magasinarbejde og udstillingspleje. Sammen med klimaarbejdet, og i disse år ENB-indsatsen, er det jo grundlæggende vigtigt og nyttigt for museet, at vi alle er med til at undgå, forhindre eller forsinke nedbrydning af museets genstande. Selv om der måske ikke er sket et afgørende synligt gennembrud i magasinsagen, så ved vi dog, at magasinerne ikke skal ligge sammen med Fællesmagasinerne i Vejle, men måske nok snarere i Hillerød! For mig er det stadig afgørende vigtigt, at vi vedholdende og utrætteligt gør en stor indsats med det forebyggende bevaringsarbejde. Derfor er det også rigtig glædeligt at konstatere, at der var et utroligt godt og konstruktivt samarbejde på tværs af alle tre afdelinger om formulering af en ny klimakontrolstrategi (læs seneste Nyt fra Museumsdirektøren, 20. december 2010 eller på bevaringsbloggen). Jeg vil påstå, at denne strategi, hvor vi prioriterer den langsigtede bevaringskvalitet rigtig højt og samtidig har et mål om at nedsætte energiforbruget til næste ingenting, er en af de mest ambitiøse og vigtige for museet – og på længere sigt vores anseelse i omverdenen. Samlingsforvaltningen kalder vi samlet set dette område og vi vil sikkert få øget fokus på dette også i det kommende år, hvor forvaltningen af vores genstandsudlån også vil blive administreret efter nye retningslinjer.

I år og, efter alt at dømme de næste mange år, skal vi fortsætte indsatsen med museets ENB-genstande. I 2010 blev ENB-styregruppen nedlagt og en intern arbejdsgruppe er etableret på BA. Det har medført en langt bedre koordinering af denne store og komplicerede logistikopgave og vi kan være glade for, at der med det gode overblik, der er skabt, har nået vores mål i 2010.

Allerede fra januar går et nyt stort udstillingsprojekt i gang, nemlig nedpakning, flytning og hvis vi kan opnå ekstern støtte, nyopstilling af Musikmuseet i det gamle radiohus i Rosenørns Alle. Det er ikke uden glæde, at kunne konstatere, at flere medarbejdere fra BA er blevet bedt om at være projektledere for delelementer i det store projekt. Igen et udtryk for at afdelingens medarbejdere er dygtige og efterspurgte også udenfor BA.

Der har som sædvanlig også været store og spændende opgaver på såvel det indtægtsdækkede område som på forskningssiden. Mest iøjnefaldende og spektakulært har nok været arbejdet med kirken i Røros. I min erindring har Bevaringsafdelingen aldrig tidligere skulle løse en opgave med så mange medarbejdere på så kort tid, som i Røros. Det hele blev planlagt og styret forbilledligt og vi nåede målet med ros og med resultatløn til dem, der deltog. Det var en stor fornøjelse for mig, at få en omvisning i kirken af Rikke og se det fantastiske resultat af jeres arbejde – desværre efter at alle andre var rejst hjem, men alligevel. Om end med knapt så mange involverede, men nok så bemærkelsesværdigt i offentligheden, har Istedløven været under kyndig behandling og står nu trygt og godt i ”gashuset” indtil den skal genopstilles. Endelig har vi også med ekstern støtte fået vished for, at den store satsning med konservering af Roskilde-skibet, Vrag 6, verdens længste vikingeskib eller hvad båden kommer til at hedde, vil bære frugt og bliver et ”high-light” på den kommende vikingeudstilling.

Samarbejdet med British Museum har nu nået et stadium, hvor de første medarbejdere fra BA har været på ophold i London og vi skal jo alle derover i slutningen af marts. Forhåbentlig kan det inspirerer til både at modtage kollegaer fra museet her på BA og omvendt, få flere medarbejdere på ophold på British Museum. Senest har Nationalmuseet modtaget en opfordring fra British Museum om, at vi sammen skal udvikle nogle forskningsemner, som dels tage udgangspunkt i den kommende vikingeudstilling og dels om udvikling af bevaring af moderne materialer.

Og så er der Syrien! Formålet med vores besøg i landet er – udover at besøge Det Danske Institut og nyde resultatet af flere BA-medarbejderes indsats – primært at tale med repræsentanter fra de syriske kulturministerium og deres museer om mulige samarbejder i forbindelse med en relancering af de syriske nationale museer og arkæologiske udgravninger (i eksempelvis Hama og Palmyra). Hvilke muligheder der åbner sig er endnu for tidligt at sige noget om, men Syrien er kulturhistorisk set et meget spændende land, hvor vi givet kan både lære og bidrage.

På forskningssiden er vi jo stadig i gang med flere EU-projekter, nordlige verdener, CTR, Kalkmaleribevaringsplanen og ikke mindst går vi ind i den afsluttende fase af en række længerevarende projekter som UMTS og Vasa. Selv var jeg så heldig at kunne få lov til at være med på årets ekspedition til Qajaa i Grønland, hvilket var en kæmpe oplevelser, der gav mig et første hånds indblik i såvel in-situ bevaringsarbejdet samt feltarbejde og arkæologi, alt sammen krydret med en storslået natur og kulturhistorie og rigtig gode rejsekammerater.

Det er jo ingen hemmelighed, at såvel museet generelt som os på Bevaringsafdelingen bliver mere og mere afhængig af udefrakommende midler, enten i form af indtægtsdækkede opgaver, forskningsmidler og bevillinger fra fonde mv. I 2011 vil som nævnt nogle større eksternt finansierede projekter afsluttes. Vi har arbejdet på nye forskningsansøgninger i 2010 og disse bestræbelser vil fortsætte i 2011. Det er hårdt arbejde, der er mange om buddet, men vi håber, at nogle af vores ideer vil bærer frugt, så vi kan fortsætte med stadig at udvikle det forskningsbaserede bevaringsarbejde.

I årets sidste halvdel har I alle bidraget til at belyse hvilke ting der begejstre og belaster i det daglige arbejde. Nu er der nedsat fire arbejdsgrupper, som skal konkretisere en række udsagn. Arbejdet skal være færdigt omkring 1. marts og det er vores håb, at vi kan få det daglige arbejde til at glide lidt lettere i  dagligdagen. I hvert fald bliver Biblioteket forandret til et forhåbentligt stadig velfungerende bibliotek og godt mødelokale.

På det mere administrative område vil 2011 byde på i hvert fald en nyhed. Vi skal finde en ny sekretariatsleder. Processen er i gang, og vi regner med og håber på, at kunne præsentere et nyt ansigt til den 1. marts eller der omkring. Vi kan heldigvis glæde os over, at der er styr på afdelingens økonomi også igennem 2011. Omvendt er det jo desværre ingen hemmelighed, at også Nationalmuseet skal bidrage til regeringens genopretningsplan – og desværre betyder det jo besparelser fra 2012, som også vi kommer til at mærke.

Der er ingen tvivl om, at 2011 bliver et vanskeligt år, hvor vi både vil opleve glæde over spændende og nye opgaver, men også skulle forberede os på forandringer.

Til sidst vil jeg endnu engang glæde mig over at kunne sige et stor og varmt tak til alle for Jeres indsats både på og udenfor museet i 2010 og ønske, at alle får et 2011, hvor glæderne trods alt står klart og tydeligt i erindringen, når vi om et år skal se tilbage igen.

Med venlig hilsen
Jesper Stub Johnsen