Tjek eksempelvis denne indledning ud:

SHORTLY AFTER ELEVEN o’CLOCK ON THE NIGHT of May 1st, two MH-60 Black Hawk helicopters lifted off from Jalalabad Air Field, in eastern Afghanistan, and embarked on a covert mission into Pakistan to kill Osama bin Laden. Inside the aircraft were twenty-three Navy SEALs from Team Six, which is officially known as the Naval Special Warfare Development Group, or DEVGRU. A Pakistani-American translator, whom I will call Ahmed, and a dog named Cairo—a Belgian Malinois—were also aboard.

Læs resten af den forrygende fortælling her

H/T: LR

Foto: Thorfinn Stainforth via Wikimedia Commons

NeedtoKnows redaktion holder sommerferie. Vi er tilbage den 15. august og ønsker alle vore læsere, kilder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Redaktionen.

Flying down to Rio
Det druknede stort set i Libyen, men det var langt fra kun pressemøderne om Nordafrika, der gør Præsident Obamas besøg i Brasilien værd at se nærmere på, De to lande har brug for hinanden, men har haft det lidt svært under præsident Lula, der brugte Brasiliens fremgang til at presse USA. Hans afløser Dilma Rousseff synes at have slået ind på en blødere kurs overfor Washington, og det kan føre til, at de to lande fx går sammen i en indsats for at bekæmpe Kinas valutapolitik. The Economist har set nærmere på sagen.

Egypt: Muslim Brotherhood gains upper hand
Udviklingen i Egypten er naturligt nok blevet skubbet lidt i baggrunden af krigen i Lybien. Men tingene rør sig fortsat i det store arabiske land og The Daily Telegraphs mand i Cairo vurderer i denne reportage hjem til London, at det forløbligt er Det Muslimske Broderskab, der er kommet bedst ud af spillet om Egypten efter Mubarak

Charge of the left brigade
Den var i årtier et ikon for ligesindede verden over, men i de seneste år er den israelske venstrefløj reduceret til en skygge af sig selv. Kibutzer, Golda Meir, Simon Perez og andre venstrefløjsikoner fra sidste århundre virker som meget langt væk fra den moderne Israelske virkelighed, der domineres massivt af den politiske højrefløj. Ikke desto mindre, så er der der – i hvert fald ifølge denne artikkel fra Haretz’s magasin, så småt ved at blive vækket nye kræfter til live på venstre side af det politiske spektrum i Israel. 

Helmut Kohl Weighs in on Reactor Debate
Indrømmet – en af grundene til at denne artikkel fra Der Spiegel har fundet vej til ugens NicetoKnow er alene fordi Helmuth Kohl optræder i den. Redaktionen tilstår at have et lidt blødt punkt for den store tyske statsmand. Men der er også noget gnske spetakulært i historien. CDUs egen udgave af Der Alte, valgte i denne uge at gøre livet ekstra besværligt for den kansler, som mere end noget andet var hans opfindelse. Anledningen var Frau Merkels beslutning om midlertidigt at lukke syv atomkræftværker, og illustrerer at det efterhånden er på alle fronter at kansleren er svækket. Et rodert forløb om Libyen, tabte valg i vigtige delstater og en fyret forsvarsminister er blot noget af det Merkel må kæmpe med for tiden, og nu begynder angrene som her i Spiegel, altså også at komme fra de gamle venner.

Senator Chuck Schumer ved LGBT-Pride paraden i NYC i 2009

Som vi tidligere har beskrevet, har Kina med en bevidst strategi monopoliseret adgangen til verdens syv sjældne metaller. Metaller, der er afgørende for en række moderne produkter – bl.a våbensystemer, diverse højteknologi og hybridbiler. Kina har ved flere lejligheder vist sig klar til at bruge monopolet som geopolitisk pressionsmiddel. Mest tydeligt da Beijing fra den ene dag til den anden stoppede eksporten til Japan – og dermed lukkede dele af japanernes højteknologiske industri – da Japan i efteråret tilbageholdt en kinesisk trawler, efter, at den havde fisket i, hvad Japan anser som landets territorialfarvand.

Den episode fik for alvor det internationale samfunds øjne op for risikoen ved det kinesiske monopol, og bl.a. Tyskland og USA er undervejs med tiltag for at forsøge at skabe alternative forsyningskanaler. Og behovet vokser. WTO-medlemmet Kina har skåret lidet markedsøkonomiske eksportkvoter ned med 40% i år, hvilket har sendt chokbølger rundt i industri- og forskningsmiljøer i Europa, USA og Asien. Nu er spørgsmålet også nået til det amerikanske senat, hvor fire indflydelsesrige senatorer nu kræver at Obama-administrationen stopper multilateral funding, fx fra Verdensbanken, til kinesiske mineprojekter og at kinesiske firmaer nægtes tilladelser til at drive miner i USA.

I spidsen for de skærpede krav står senatets nummer to, Chuck Schumer (D-NY) der også har forsøgt at presse administrationen til at et mere aggressivt svar Kinas konkurrenceforvridende valutapolitik.

Just like they do with their currency, the Chinese government engages in unfair anti-competitive and downright illegal practices

I en fælles erklæring med senatorerne Debbie Stabenow (D-MI), Robert Casey (D-PA) and Sheldon Whitehouse (D-RI) beskylder Schumer kineserne for unfair konkurrence: ”Just like they do with their currency, the Chinese government engages in unfair anti-competitive and downright illegal practices” og senatoren fra New York er ganske ligefrem i hans betegnelse af den kinesiske politik som: “a boot on the throat of our economic recovery.”

Obama-administrationen har i et halvt år overvejet at betragte den kinesiske politik på området, som en overtrædelse af landets WTO forpligtigelser og indbringe Kina for WTO, men det er fortsat tvivlsomt om administrationen reelt har tænkt sig at tage skridt overfor Kina i sagen.

State Capitol i Madison - centrum for protesterne i Wisconsin

Det kunne ligne franske bønder i Bruxelles, men det er offentligt ansatte i det ellers fredelige Madison, Wisconsin.  Her, langt fra Washington DC, udkæmpes et af de mest principielle og vidtrækkende slag i amerikansk politisk. Den nyvalgte republikanske guvernør har erklæret krig mod de offentligt ansattes fagforeninger, og vil forbyde de ansatte at forhandle kollektivt. Officielt handler kampen om offentlige budgetunderskud og om, hvor meget de ansatte skal bidrage til egen pension m.m. Men bagved ligger et republikansk opgør med fagforeningerne og hvad der ligner et forsøg på at slå det demokratiske parti ihjel ved roden.

Det er som oftest ikke i Madison, Wisconsin at de store nyheder skabes. For nu at sige det direkte, så byder USA på steder, der er noget mere end den lidt søvnige delstatshovedstad 150 nordvest for Chicago. Men i denne uge var der i den grad gang i den i regeringsbygningerne i Madison:

Budget – og meget mere

Grunden til de massive protester er et forslag fra Guvernør Scott Walker (R), der reelt vil fratage størstedelen af statens offentlige ansatte deres ret til at organiserer sig og forhandle kollektivt. Det har – selv i det ellers ikke alt for fagforeningsbegejstrede USA – givet anledning til massive protester.

Guvernøren hævder hårdnakket, at hans tiltag er nødvendige for genskabe balancen på statens budget for 2011, men billedet er noget mere broget når man ser lidt nærmere på det, der med lynets hast har udviklet sig til en national debat i USA. Wisconsin var ved årsskiftet nemlig rent faktisk en af de ganske få amerikanske stater, der ikke havde store budgetproblemer, men derimod et budgetteret overskud.

Siden nytår har Walker og det republikanske flertal i statens parlament imidlertid uddelt skattelettelser for nogenlunde det samme beløb, og nu skal pengene altså hentes ind. Men mens statens ansatte faktisk har accepteret, at de selv skal bidrage mere til pension og sygesikring, så har guvernørens planer om reelt at lukke fagforeningerne fået både de ansatte og de meste af det demokratiske Amerika på barrikaderne.

Slaget i Wisconsin har potentiale til knække rygraden på Det Demokratiske Parti

Både ledende senatorer som senatets nr. 2, New Yorks Chuck Schumer, og præsident Obama er gået ind i kampen på fagforeningernes side. Omvendt venter de republikanske guvernører i bl.a. Ohio og New Jersey i kulissen med forslag i stil med det Walker har præsenteret, og i Indiana vil guvernøren sågar forhindre kollektiv forhandling på det private arbejdsmarked.

Kampen om donationerne
Opgøret i Wisconsin er en del af en koordineret republikansk strategi, hvor også ledende medlemmer af kongressen såvel som konservative meningsmagere på bl.a. Fox News er begyndt at tale en retorik op om ”forkælede ansatte som holder Amerika nede”.

Men i virkeligheden handler konflikten måske også om noget helt andet. Flere demokrater ser i hvert fald den republikanske offensiv, som et forsøg på at knække Det Demokratiske Partis organisatoriske rygrad. Partiorganisationerne i USA er ikke synderligt velorganiserede og kampagneorganisationerne bygges typisk op omkring de enkelte kandidaters valgkamp.

Derimod har fagforeningernes organisatoriske netværk rygrad i talrige demokratiske kampagner over årerne. Bl.a. menes indsatsen fra Restaurationsarbejdernes fagforening i Las Vegas, at have været afgørende for senatsleder Harry Reids genvalg til senatet i november.

Men fagforeningerne gør andet og mere end at registrere vælgere, banke på døre, og klistre plakater. Efter en kontroversiel 5-4 kendelse fra højesteret i januar sidste år er det nu tilladt for grupper, der ikke er forbundet direkte til en kandidat (og dermed underlagt de ganske mange regler, der gælder for brug og indsamling af penge, som kandidat), og finanskrisen kan ikke aflæses på de summer, der bliver brugt af grupperne.

Men som nedenstående tabel viser, så er der en meget tydelig opdeling af forbruget. Langt de fleste grupper på top 10 over bidragyderne er republikanske grupper. Bag dem står for en stor dels vedkommende donorer i millionær eller milliardærklassen. Det gælder bl.a. Carl Roves gruppe American Crossroads, der får 70% af dens bidrag fra millionær- og milliardærer. (Alle grupper “view C” er republikanske).

De eneste grupper der bare nogenlunde kan matche den republikanske pengestrøm er fagforeningerne, og som det ses af tabellen var lærernes fagforening, sammenslutningen af offentligt ansatte og fagforeningen for ansatte i servicesektoren de eneste demokratiske  allierede i top 10 over bidragyderne.

Derfor er der også meget på spil for hele det politiske system og det har ført til en massiv mobilisering af begge sider over hele USA. Indtil videre er guvernør Walkers forslag strandet i delstatens senat, da 14 demokratiske senatorer er flygtet fra staten.

Dermed er senatet ikke beslutningsdygtigt og republikanerne har således ikke kunnet vedtage forslagene. Vender senatorerne tilbage til Wisconsin risikerer de, at blive anholdt og tvunget til at møde op i Capitolbygningen i Madison.

Således er endnu intet afgjort i Wisconsin, men det synes sikkert at de offentligt ansattes rolle og retten til at stå i fagforening bliver et vigtigt tema i den politiske debat i USA hele vejen frem mod præsidentvalget i 2012.Sc

Taiwanske tanks på øvelse

En højtstående taiwansk general er blevet arresteret for at spionerer til fordel for Kina. Spionaffæren betegnes både af lokale medier og internationale eksperter, som den alvorligste i årtier, og generalen kan bl.a. have afsløret hemmeligheder om et vigtigt militært kommunikationsnetværk, der er baseret på sensitiv amerikansk teknologi. Sagen er særdeles pinlig for Taiwans militær, men ikke mindst en politisk varm kartoffel for præsident Ma, der har et bedre forhold til Kina som den absolut dominerende politiske prioritet.

Igennem 7 år har generalmajor Lo Hsien-che indsamlet hemmelige oplysninger om Taiwans militær og sendt dem videre til ærkefjenden i Folkerepublikken Kina. Sådan lyder i hvert fald anklagerne mod den 51-årige generalmajor, der tidligere på måneden blev anholdt og tiltalt for spionage.

Generalmajor Lo er den højst rangerede militærperson fra Taiwan, der nogensinde er blevet tiltalt for spionage og sagen har sendt chokbølger gennem landets sikkerhedsstruktur. Lo var på tidspunktet for hans anholdelse leder af Taiwans hærs stabskontor for kommunikation og information, og blev ifølge østatens forsvarsministerium allerede rekrutteret som spion tilbage i 2004.

Ifølge China Times blev generalen hvervet af den kinesiske efterretningstjeneste mens han var udstationeret som militærattache i Bangkok, og det var tilsyneladende et af de ældste trick i spionagebogen, der fik Lo til at svigte sit land.

Lo blev hvervet af en kvindelig agent, der med sex og kontanter fik ham til at spionere for Kina

For det var en såkaldt ”Honey-trap” eller, hvad China Times kalder en ”høj, køn og chic” kvindelig agent først i 30’erne, der med en blanding af kontanter og sex fik skrevet Lo ind i arkivet over agenter hos den kommunistiske efterretningstjeneste i Beijing. Netop brugen af sex som lokkemiddel overfor potentielle agenter er ifølge efterretningskilder en taktik, som netop den kinesiske efterretningstjeneste bruger i rigt mål.

Arrestationen af generalmajor Lo kommer på et problematisk tidspunkt for Taiwans præsident Ma, der siden han og hans KMT parti vandt præsidentvalget i 2008 har haft det som absolut hovedprioritet at forbedre forholdet til Kina. Ma har bl.a. gennemført en historisk, og meget omdiskuteret, handelsaftale med Kina, samt en række andre tilnærmelser til Beijing. Det har givet medført kritik fra oppositionen og spionskandalen er med til at undergrave Mas indsats for at afdæmoniserer den store nabo på fastlandet.

Tvunget af arrestationen må Ma nu leve med at hans eget militær advarer Taiwanerne mod infiltration fra fastlandet. ”Selvom der har været afspænding på tværs af Taiwanstrædet igennem de sidste to år, har de kinesiske kommunister ikke stopper deres infiltration af Taiwan. I stedet har de øget deres efterretningsarbejde, eller hvad vi betegner som den ”røgfri krig” imod os”, fortalte en bekymret generalløjtnant Wang Ming-wo fra det Taiwans Forsvarsministeriums Bureau for Politisk Krigsførelse.

Også i Washington er man alvorligt bekymret over sagen, da Lo tilsyneladende har sendt oplysninger om avanceret amerikansk kommunikationsteknologi videre til Beijing. Det på et tidspunkt, hvor Pentagon i stigende grad er bekymret over Kinas hastige oprustning og stadigt mere aggressive ageren i Sydøstasien og Stillehavsområdet. Ifølge Minneapolis-St. Paul Star Tribune kan Lo have givet Folkets Befrielseshær en unik indsigt i det såkaldte ”Po Sheng Network”.

Po Sheng er et avanceret kommando- og kommunikationsnetværk, som Taiwan køber af Lockheed-Martin med amerikansk hjælp igennem de sidste 10 år har opbygget, og som har en nøglerolle i øens luftforsvar i tilfælde af et kinesisk angreb. Hvis det er blevet kompromitteret, vil det dels svække Taiwans forsvar og dels give kineserne nye teknologiske muligheder.

Samtidig vil spionsagen ifølge flere amerikanske eksperter gøre Pentagon mere skeptisk overfor at forsyne Taiwan med våben og udstyr med moderne teknologi. Våben som Taiwan er afhængig af for et forsvar mod de massive kinesiske styrker, som permanent af stationeret i og omkring Taiwanstrædet. Kina har – på trods af de styrkede økonomiske bånd på tværs af Taiwanstrædet – fastholdt sit krav på Taiwan og har truet med krig, hvis Taiwan formelt erklærer sig selvstændigt.

Egypten – godt eller skidt for bin-Laden?
Efter Mubaraks fald i Egypten har der naturligvis været en stor diskussion om, hvad det kommer til at betyde. I disse to kommentarer anlægges der hvert sit synspunkt. Michael Scheuer mener ovre hos National Interest, at Osama danser en glædesdans over udviklingen i Egypten (hvis det var tilladt af Salifismen) – mens Bernd Debusmann har det modsatte synspunkt, og mener at det har været et stort nederlag for Al-Qaeda.

Dragens øjne er åbne

Hos Toronto Sun får vi historien om, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt Folkerepublikken Kina i stor stil benytter sig af spionage – men derimod hvor meget de allerede ved. Spørgsmålet om kinesisk industri-spionage samt mulig bestikkelse af canadiske politikere har i den seneste tid været et stort spørgsmål i Canada. Læs artiklen der giver et lille overblik over den adfærd, der hævdes at koste Canada 1 milliard $…om måneden…

India attempts damage control in wake of corruption scandals
Los Angeles Times beretter fra New Delhi om hvordan den ellers anderkendte Premierminister Mammohan Singh er kommet i problemer. En række korruptionsskandaler har rystet den Kongrespartiledede regering, og ifølge L.A. Times har premierministeren ikke haft held med krisestyringen. Derimod synes verdens folkerigeste demokrati i stadigt voksende grad at nyde godt af en undersøgende presse. For de særligt interesserede har verdens største engelsksprogede avis The Times of India, ligeledes historier om emnet.

Store valgløfter skal sikre Museveni gjenvalg
Norske “Bistandsaktuelt” har histoiren om hvordan Ugandas semi-diktator forsøger at bruge statskassen til at betale for genvalg. Museveni har bl.a. fået vedtaget et nødbudget i parlamentet som angiveligt har været med til at finansiere hans egen valgkamp. Landets mange internatioanle donorer er ikke helt tilfreds med den udvikling, og inden valget i dag har styret tilsyneladende også forsøgt at begrænse brugen af bl.a. mobiltelefoner.

Labor’s Last Stand
Allerede inden midtvejsvalget sidste år var USA’s offentlige ansatte udvalgt af republikanerne, som en gruppe der skulle under angreb. I modsætning til størstedelen af det private arbejdsmarked er de offentligt ansatte – bl.a. lærerne – fortsat organiseret i fagforeninger og har visse rettigheder fx omkring pension. I Wisconsin har den republikanske guvernør besluttet sig for at følge op på novembers succes med et frontalangreb på de ansatte. For mens brandmænd, lærere og politibetjente er ganske populære – så er “offentligt ansatte” og deres fagforeninger det ikke. Guvernøren leder tydeligvis efter et slagsmål og han har fundet et: Statens ansatte må fremover ikke forhandle kollektivt. Nyhedsmagasinet The Nation ser nærmere på konflikten og dens generelle betydning for udviklingen af det amerikanske samfund.

Indiens generalstabschef Vijay Kumar Singh (i mørkegrønt) under et nyligt besøg hos Sri Lankas flåde

Indisk sikkerhedspolitik har siden landets uafhængighed haft 3 primære prioriteter. Prioriteter, som i øvrigt også har været begrundelsen for, at landet, også i sine mange år som nettomodtager af bl.a. dansk bistand – har brugt store summer på militæret er Pakistan, Pakistan og Pakistan. Mere sekundært har man også holdt et øje mod interne oprør og til dels også et vågent øje med Kina, som inderne tabte en grænsekonflikt til tilbage i 1962. Men tag ikke fejl. Interne konflikter med maoister, og hvad Dalai Lamas eksil måtte medføre af konflikter med Beijing har altid måtte vige for Pakistan. Indiens sikkerhedspolitik har alle dage roteret om den vestlige del Britisk Indien. Men nu er noget ved at ske.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan et magtspil om kontrollen med Det Indiske Ocean udspiller sig mellem Kina og Indien, og det er kun et af tegnene på en nyordning i den indiske sikkerhedspolitik. At inderne primært har blikket rettet mod Islamabad er fortsat tilfældet. Men i Delhi er der stigende bekymring for, at Pakistan i en evt. konflikt ikke ville stå alene. Inderne frygter tilsyneladende at Kina sammen med Pakistan ville kunne lancerer en to-frontsoffensiv mod inderne og dermed pludselig fjerne den militære overlegenhed, som den indiske hær i dag har overfor dens pakistanske modpart.

Derfor er Indien med generalstabschef Vijay Kumar Singh i spidsen gået i gang med den største omlægning af landets 1.1. million mand under våben i de sidste 30 år. Singhs tænkning er efter sigende stærkt præget af, hvor lang tid hæren var om at mobiliserer i forlængelse af terrorangrebet på Delhis parlament i 2001, hvor Indien og Pakistan var på randen af deres 5. krig. Singh var dengang som brigadegeneral chef for et armekorps tæt ved den pakistanske grænse, og hans reformplaner er efter sigende præget af hans oplevelse af, at det tog den øvrige indiske hær meget lang tid at mobiliserer i tilstrækkeligt omfang. Derfor vil han nu gøre hæren hurtigere og mere fleksibel, men den strategiske tænkning bliver også bredt ud mod øst.

At det netop er under Singhs ledelse at Inderne ser mere mod en potentiel østlig front er næppe helt tilfældigt. Generalen var tidligere kommandant over Indiens østlige styrker, hvilket formentlig giver ham førstehåndsindtryk af den evt. risiko ved Indiens grænse mod Kina.

Singhs reformplaner består af en lang række praktiske og organisatoriske ændringer, der alle skal ses som et led i den strategiske nyorientering. Der er for så vidt ikke tale om et opgør med strategien om at man i tilfælde af konflikt hurtigt skal kunne presse en panseranført kile af at kunne presse en kile ind igennem pakistand ved hjælp af overlegen panserstyrke, men den indsats skal ifølge den nye strategi kunne gennemføres simultant med en separat krig på den østlige front, og en intern ”counter-insurgency” indsats. Og da Singh næppe frygter en invasion fra Bangladesh, Butan eller Nepal, så er det ganske åbenlyst, at det er kineserne, den indiske generalstabschef har blikket rettet imod. Det ses også at, at der oprettes en række nye divisioner med krigsførelse i bjerge som speciale, der alle placeres i den bjergrige grænseregion til Kina, hvor de første kampe i en evt. konfliktsituation, præcis som ved de to landes første krig i 1962, vil foregå i over 4.000 meters højde. Tillige med de specialiserede divisioner har Sing også fået den indiske regering til at påbegynde en række ambitiøse infrastrukturprojekter i grænseregionen, herunder ikke mindst en række veje, der kan transporterer panserkøretøjer og andet materiel til grænsen – også ved vintertide. Vejprojekterne er på overfladen ganske vist civile, men det er svært at forklare de massive investeringer med trafikken i de meget tyndtbefolkede grænseområder og set i lyset af Indiens notorisk dårlige infrastruktur, er der ikke megen tvivl om sigtet.

Singhs planer skal implementeres over de kommende år og vil radikalt ændre sigte og overordnet strategi for de 1,3 millioner soldater og 2,1 millioner reservister. Verdens 6. største militær har for alvor rettet fokus mod øst. Og i Beijing har verdens 5. største væbnede styrker i Folkets Befrielseshær ikke tænkt sig at ligge på den lade side. Senest præsenterede kineserne deres nye J-20 stealth jagerfly, der bringer det kommunistiske regimes luftvåben et tigerpring frem på den teknologiske rangstige. The Great Game synes garanteret at fortsætte…

Behind the Mystery of Kiev’s Missing Mayor
Dette må være ugens “Must read”. Time har histoien om Kievs tilsyneladende noget eksentriske borgmester, der tilsyneladende har været forsvundet fra jordens overflade siden efteråret. Nu er han vendt tilbage…og Time forsøger at forklare hvad pokker der sker på Rådhuset i Ukraines hovedstad.

The New Sudan – Challenges and Opportunities
Hvis den skrøbelige fred mellem nord og syd skal bevares i Sudan, H efter den sydlige dels løsrivelse, så skal den krigsforbrydersigtede præsident Omar al-Bashir blive ved magten. Det er den næsten Kissinger-realistiske analyse fra Alan Goultry hos Carnegie Endowment. Ifølge ham er stort set alle andre i end Bashir i det arabiske Nord imod afståelse af det sydlige Sudan og derfor ville Bashirs fald hurtigt kunne betyde en genoptagelse af den årelange borgerkrig – denne gang som en krig mellem staterne Nordsudan og Sydsudan.

Japan foreign minister in Moscow amid islands row
BBC beretter den meget intresante historie om forholdet mellem Japan og Rusland. De to lande har siden afslutningen på 2. verdenskrig skændtes om øgruppen Kurillerne (i den russiske fortolkning). Øerne er vigtige grundet olie og gasforkomster samt vigtige fiskerigrettigheder. Nu vokser den militære spænding i området samtidig med at Japans udenrigsminister er kommet til Moskva. Den aktuelle ballade kan i øvrigt sættes i perspektiv ved at læse denne analyse  fra november sidste år.

Syria’s policies may save it from a Dignity Revolution
Ikke mange har kunnet forudsige noget som helst om revolutioner og folkelige opstande i Egypten og Tunesien. Men Mellemøsteneksperten John Bell forsøger alligevel i Israelske Haaretz, at spå om fremtiden. Han forudsiger at revolutionstendenserne ikke kommer til Syrien – bl.a. grundet landets anstrengte forhold til Israel.

Denmark Prime Minister Lars Loekke Rasmussen Calls on Egypts Mubarak to resign
Og så er det da værd at bemærke, at statsminister Lars Løkke Rasmussen er kommet på forsiden af intet mindre end Huffington Post. Og det handler ikke engang om COP 15. Huffington har opdaget at Løkke nu er den første europæiske leder, der kræver Mubaraks afgang.