I Danmark er vi bare ofte afskåret fra at bruge disse tjenester, fordi rettighedshaverne ikke vil give os adgang til deres indhold lovligt. Eller også kræver tjenesterne du skal have mobil-abonnement hos et specielt teleselskab.

Som bruger har man så to alternativer.

1. Downloade film, tv og musik ulovligt – uden at rettighedshaverne får nogle penge.

2. Få adgang til tjenesterne ad besværlige omveje – og betale det alle andre betaler for tjenesterne i de lande de er til stede.

Nummer 1 er let for mange. Nummer 2 kræver at man virkelig som forbruger gerne VIL betale.

Jeg forstår ikke, hvorfor rettighedshaverne ikke finder ud af, at godt indhold ikke kender nogle grænser, og ikke bare tager sig sammen og giver brugerne det mange gerne vil: Betale rimelige priser for kvalitetsindhold. Og samtidig gøre det let for brugerne at gøre det!

Imens vi venter på bedre forhold, kan du kigger herunder og se, hvordan du kan få lov til at betale for film og tv-serier på iTunes og musik på Spotify.

Få adgang til ubegrænset musik på computer og mobil via Spotify i Danmark

En anden tjeneste tjeneste du måske har hørt om er den svenske musiktjeneste Spotify (Wikipedia-artikel). Den er fuldt lovlig og mod ca, 99 svenske kroner om måneden, kan du lytte til flere mio. musiknumre både på din computer (mac/pc) eller iPhone/Android-telefon. Enten via streamming eller download.

Hvis du opretter en svensk Ebay-konto kan du få Spotify i Danmark på 10 minutter.

Få adgang til film og tv-serier på iTunes i Danmark

Du kender sikkert iTunes fra køb af musik og ikke så meget andet (bortset fra et par podcasts). Hvis du bor i f.eks. USA sælger de også masser af film og tv-serier. F.eks. 14.99 dollars for tidligere sæsoner af mange serier. Ikke en dårlig handel.

Hvis du tryller lidt, kan du købe adgang til film og tv-serier på iTunes. .

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Apple iPad: Lige midt imellem ingenting og alting
2. NFC-teknologi finder man ikke i Danmark (endnu)
3. Lokationsbaseret markedsføring til hele verden – fra Danmark
4. Online markedsføring af en musiker sværere end man tror

Den er let. Den er lille og skærmen er klar og tydelig. Jeg får lyst til at bruge den når jeg har den i hænderne – og her i USA, hvor jeg har brugt den mest, er det super fedt.

Du bliver glad af at bruge den. Sådan er det. Men du bliver ked af det når du bruger den andre steder end i USA…

Underholdnings mekka

Et smut på iTunes og der er film på iPad’en. Man kan vælge imellem HD udgaver og normale udgaver. Og for så lavt som 14.99 usd kan du købe en hel sæson af de fleste ældre serier. Det holder – og download går hurtigt, hvis du selvfølgelig har en hurtig forbindelse.

Går du på App-storen er der allerede mange gratis applikationer og spil i App-storen til iPaden. Men husk, at du skal have en konto både til iTunes og App-storen som enten er oprettet med et gavekort købt i USA eller et amerikansk udstedt kreditkort. Ellers er det kedeligt. For så bliver du smidt af og får ikke lov til at logge ind på iTunes og App-store på din iPad.

Konklusion

At man skal snyde for at bruge et produkt fuldt ud trækker i den negative retning. For mig at se er det et produkt der lander midt imellem. Det vil være din browser til nettet og din underholdningskanal – men det kan du ikke bruge den til i Danmark (endnu – lad os håbe det kommer). Når den ikke kan bruges til andet end at surfe med, så er det altså en alt for dyr gadget for mig.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Jyskebank.tv: Betydningsfuld revolution for dansk webtv
2. Hadegrupper på Facebook er IKKE moderne læserbreve
3. Yahoo Pipes: Følg med, få overblik, spar tid

Hvem er på, og hvem er ikke på – og hvordan fordeler de 2.3 mio. danskere sig som her i marts er registreret hos Facebook? Derfor har jeg lavet en lille samkøring mellem Statistikbanken og Facebooks tal.

Jo, jeg ved godt, at der er flest unge på Facebook – faktisk langt over 100 % i de yngre aldersgrupper ifølge de tal jeg har fået ud af min samkøring. Mon ikke det skyldes, at unge har flere profiler, opretter sig selvom de er under 13 år (som er Facebooks anbefaling for minimum alder) eller en helt 3. årsag. Du er velkommen til at byde ind i kommentarfeltet.

Danmarks Statistik har også nogle tal. Dem finder du på side 22 i rapporten Befolkningens brug af internet – 2009. Der er bare ingen fordeling for hver enkelt alderstrin. Derfor denne statistik:

Sådan har jeg lavet Facebook-statistikken

Jeg har hentet tallet for mænd og kvinder i Danmark fordelt på køn og alder fra denne statistik på Statistikbanken.

Derefter har jeg manuelt hentet tallet for danskerne på Facebook ifølge Facebook selv. De tal kan man se, hvis man vil oprette en annonce.

Derefter er de lagt ind i et regneark, og den procentvise fordeling på køn og alder er beregnet.

Sådan ser befolkningens fordeling på Facebook ud

Resultatet kan du ser herunder. Det er selvfølgelig ikke en endegyldig sandhed, da tallene fra Facebook er usikre. Specielt i de yngre aldersgrupper. Jeg mener at tallene kan bruges til et mere nøjagtig skøn.

Hvis du gerne vil have hele regnearket med de nøjagtige tal fra Statistikbanken og Facebook – og et samlet tal for både mænd og kvinder – er du velkommen til at maile mig på ldn@ldn.dk – så sender jeg den til dig.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. FDIM lancerer live-statistik 1. juli
2. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
3. Hadegrupper på Facebook er IKKE moderne læserbreve
4. Hvilke sociale netværkssites er det FDIM mener de ældre bruger?
5. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags

Jeg stopper dog ikke med at blogge eller twitte, så bare bliv hængende

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
2. Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed
3. Facebook statistik: Sådan er den danske befolkning fordelt efter alder og køn
4. Just Fair sætter 2d stregkoder på bæredygtige fødevarer i Coop
5. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream

Hvad gør du? Sender du den til reparation eller smider du den ud?

De fleste vil nok sende den til reparation. Men hvis du vil være sikker på, at din data er i sikkerhed, så skal du enten selv i gang med at lege datamekaniker og tage harddisken ud, inden du sender den til reparation – eller smide computeren i skraldespanden. I hvert fald hvis du er kunde hos Alm. Brand. Men sikkert også mange andre forsikringsselskaber.

Den øgede mængde følsomme data på vores private computere gør det meget svært for en normal forbruger at sende sin computer til reparation – uden at få krænket sit privatliv. Også selvom du opretter en speciel konto til reparatøren, og skriver de skal ringe til dig, hvis det ikke er nok.

”Jeg føler, at jeg bliver skidt på som forbruger og menneske. Jeg gav dem min tillid.”

Sådan beskriver Joackim Penti sin oplevelse med Alm. Brand og værkstedet Gmac.

Bare bryster og fortrolige oplysninger

Joackim er selvstændig erhvervsdrivende og ud over meget private informationer, indeholdt computeren også forretningsmæssige hemmeligheder:

”På skrivebordet var baggrunden min kæreste med bare bryster fra et specielt sted i Italien. Det sted jeg stammer fra. Det billede betyder meget for mig og det var aldrig ment at nogen skulle se det. Ellers er der samtlige firmadokumenter, fra vi startede firmaet til nu, dagbog og log-ins til gud ved, hvor mange tjenester. Kort sagt mit private og firmamæssige liv. Herunder et oplæg til en offentlig instans som var dybt fortroligt, siger han.

Hans MacBook Pro var gået i stykker. Skærmen summede, når lysstyrken ikke var skruet helt op på maksimum. Derfor meldte han skaden til sin forsikring, Alm. Brand. Han får at vide, at de henter den og laver den.

Joackim opretter en gæstekonto til reparatøren, fordi han ikke vil have, at teknikerne skal kunne se alt, hvad han har liggende. Derefter sætter han en post-it på computeren med information om gæstekontoen. Da mac’en bliver hentet, af ServcieCenterSjælland, siger han til chaufføren, at de skal bruge gæstekontoen. Chaufføren lover at sige det videre til sine kolleger på kontoret. Men det er ikke kollegaerne på kontoret der skal lave computeren. De sender den videre til Gmac i Ulfborg i Vestjylland, som skal stoppe den summende lyd fra skærmen.

Forbrugerrådet: De skal kende persondataloven

Da MacBook Pro’en kommer tilbage er computeres kode nulstillet. Reparatøren har haft adgang til alle data på computeren. Inklusive nøgenbilledet af kæresten på skrivebordet.

”Jeg føler mig virkelig misbrugt. Jeg gav udtrykkeligt besked på, at der ikke måtte gøres noget på min harddisk, uden jeg blev kontaktet først – og havde lavet en gæstekonto af præcis samme årsag”, fortæller Joackim Penti.

Hos Forbrugerrådet har de en klar holdning til, at man som forbruger skal have vished om, at ens data er sikre.
”Man kan ikke kræve, at forbrugerne selv gør noget ved deres computere, inden den bliver sendt til reparation”, siger Anette Høyrup, som er jurist i forbrugerpolitisk center hos Forbrugerrådet.

Det værksted, der laver computeren, skal have styr på, hvad de må og ikke må.

”Dem på værkstedet skal kende til persondataloven. De må ikke gå længere, end hvad der er relevant. Gør de det, overtræder de persondataloven. Om det er sket i det konkrete tilfælde her, kan jeg ikke sige”, forklarer Anette Høyrup.

Ansvaret ligger hos reparatøren

Efter at have modtaget sin computer, er Joackim så oprevet, at han henvender sig to gange forgæves via telefon til sit forsikringsselskab, Alm. Brand. Han vil gerne have svar på, hvilken politik virksomheden har på området. Først da han tager fat i PR-afdelingen, får han et kortfattet svar:

Jeg har nu kort drøftet sagen med en her i huset. Din forsikring dækker, at du får din computer repareret, og det er vi ansvarlige for.

Vurderer politiet eller forbrugerombudsmanden det anderledes, hører vi gerne fra dig igen.
Med venlig hilsen

Anne Sophia Mygind Hermansen
Pressechef

Det tyder på, at Alm. Brand ikke har nogen politik vedrørende kunders datasikkerhed ved reparationer. Efter en henvendelse på mail fra Nettendenser, svarer Anna Sophia Mygind Hermansen:

”Vi har igen kigget på sagen og spørger os selv, om ikke reparatøren bliver nødt til at kende kodeordet for at komme ind i computeren og få den repareret?”

I dette tilfælde var der oprettet en gæstekonto – og givet besked om, at der skulle tages kontakt, hvis der var brug for yderligere indtrængen på computeren.

”Jeg forstår bestemt godt hans oplevelse af at være blevet krænket, og jeg har som sagt givet sagen videre, for vi forholder os også til de mennesker, der udfører et arbejde for os. Hvis der påviseligt er tale om en reparatør, som har rodet i personfølsomme oplysninger, der ikke har relevans for hans arbejde, ønsker vi naturligvis at få det at vide. For vi ønsker ikke at samarbejde med reparatører, der krænker vores kunders privatliv”, forklarer hun.

Gmac ændrer proceduren

Hos værkstedet Gmac har de sagt, at de nu vil ændre proceduren, så det ikke sker igen, at de bryder ind, hvis en kunde ikke vil have det. Gert Thomsen fra Gmac konstaterer, at det kan være svært at lave en computer uden adgang til alle brugerkonti:

”Hvis en kunde vælger at sætte begrænsninger på adgangen til en maskine, der er på værkstedet for en reparation, da vil det meget let blive en begrænset og ufuldstændig undersøgelse/reparation, der vil kunne foretages, og det giver således ingen mening at fremsende en maskine til reparation”, skriver Gert Thomsen i en mail.

Joackim Penti er ikke tilfreds. Han er usikker på, hvad der er blevet set på computeren, og hvad der sket med hans informationer. Han vil have vished.

”Jeg sender i morgen computeren til en mand, som nu trækker logfiler ud af den på Alm. Brands regning. Således kan jeg se, hvor den nye “administrator” har været på min maskine. Jeg siger IKKE, at han har kigget på noget, han ikke må – men jeg skal have vished.”

Selvom alle brugerkonti blev nulstillet, så blev den summende lyd i skærmen, som var årsag til at computeren i første omgang skulle repareres, aldrig lavet.

Disclaimer: Jeg kender ikke Joackim Penti personligt, men har twittet en del med ham og mødt ham en enkelt gang til et tweetup. Min morfar var direktør for Alm. Brand i 1980’erne, og jeg har tidligere selv haft bankkonto og forsikring i Alm. Brand.

Opdateret d. 11/3-2010 kl. 11.10. Overskrift rettet og logo fra Alm. Brand fjernet. Enkelt sætning slettet.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Lær om 2d koder – kom til Digital Markedsføring 2009
2. Guide til privatliv på Facebook og de nye indstillinger
3. Smartphone krigen: Hvilket operativsystem skal styre din telefon – iPhone OS, Symbian eller Android?
4. Guide til privatliv på Facebook
5. Googles Nexus One telefon: To skridt frem og ét tilbage

Tit og ofte bliver YouTube set som det lette svar. Bare man lægger en smart video ud, så får man succes. Men sådan hænger verden altså ikke sammen.

For et par dage siden var der en artikel i Erhvervsbladet med en “ekspert” i YouTube markedsføring. De over 30 videoer der sammenlagt blev nævnt i artiklen = omkring 16-17.000 visninger. Ikke imponerende. Videoerne er tydeligvis ikke gået viralt.

Og det er svært. Det har jeg selv måttet sande i Online markedsføring af en musiker er sværere end man tror. Den video der er i blogposten er omtalt med 3000 visninger blev lidt senere samlet op af et større site som kopierede den, hvilket sammenlagt har betydet over 20.000 visninger. Den blev altså fanget af en gatekeeper.

Hvad der er tydeligt, i artiklen fra Ervhervsbladet og i min historie er, at det kræver nogle såkalte gatekeepere at få viral succes. Hvad enten det er journalister, bloggere, nyhedssites eller andre, som tager en video og sender den videre.

De gatekeepere er ofte betalt af bureauer. I dag modtog jeg selv et tilbud fra GoViral – et dansk firma der lever af virale videoer. Emailen havde følgende indhold:

Hej

Jeg kommer fra Goviral, hvor vi distribuerer videoreklamer og ”branded content”

Jeg har set på dit site og tror du har nogle gode muligheder for at skabe lidt ekstra omsætning ved at integrere vores videoklips på dit site.

Lige nu kører vi en kampagne for:  [fjernet af mig]

Hvis du kan lide filmen og gerne udforske indtjeningsmulighederne i vores videoreklamer, vil jeg meget gerne sende dig et et link så du kan få adgang til vores netværk og fortælle dig lidt om Goviral, så vi kan komme lidt nærme ind på, hvorvidt der ligger et potentiale i et samarbejde.

Mvh

Jeg sagde nej tak til at vise videoen og få penge for det.

Jeg syntes ikke det er fedt med skjult reklame.

Som journalist ville jeg også være forplitiget til at skrive, at jeg havde fået penge for at vise videoen. Lidt ligesom man i bunden af de fleste rejseartikler kan læse, at rejsen er betalt af det rejsebureau, der har rejser til destinationen rejsen handler om.

OPDATERING KL. 12.18

Jeg har haft fat i mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole. Jeg stillede ham to spørgsmål, som her kommer med deres svar:

1. Spørgsmål: Er det som medie/blogger lovligt at tage penge for at vise en video på sin side som indeholder såkaldt redaktionelt indhold, uden at læseren bliver orienteret om det?

   Svar:De almindelige love gælder også for internettet. Vi har et generelt forbud mod skjult reklame i markedsføringsloven. Reklamer skal være tydelige, så modtagerne bliver opmærksomme på, at der er tale
   om reklame. Hvis reklame indgår i en tekst f.eks. i en blog skal det tydeligt markeres, at der er tale om reklame.
   Mediet/bloggeren kan blive ansvarlige for medvirken til skjult reklame, hvis der er indgået en form for aftale herom. Klager skal indbringes til Forbrugerombudsmanden.

2. Spørgsmål: Det fremgår ofte af videoerne, at det er reklamer (logo til slut), men det fremgår IKKE af blogposts, at bloggeren har fået betaling for at skrive blogposten og sende reklamen videre? Hvordan forholder du dig til det?

   Svar: Det vil altid være en konkret vurdering. Hvis det er tydeligt angivet, at der er tale om reklame, så er det ok (betaling behøver ikke at være nævnt).

Som jeg kan konkludere ud fra svarene, er det meget svært at definere om det er skjult reklame. Det ser ud til, at så længe der bliver smækket et logo på i slutningen af filmen, er det helt ok at vise videoen på sin blog og ikke fortælle man har fået penge for at sende den videre.

Ville du tage imod betaling for at vise en video?

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Online markedsføring af en musiker sværere end man tror
2. 8 tip til at markedsføre en musiker online
3. Jyskebank.tv: Betydningsfuld revolution for dansk webtv
4. Lokationsbaseret markedsføring til hele verden – fra Danmark
5. Kooaba: Telefonen genkender varen på billedet og giver dig et link til at købe produktet

Længere nede i dette indlæg kan du læse om ændringerne, og hvad min holdning er. Men først alle de andres meninger

For jeg undrer mig. Meget. Mange af de indlæg jeg har set rundt omkring om Facebooks nye design har været negative. Derfor kunne jeg ikke dy mig for at spørge twitter-brugerne:

Resultatet af min provokation var en række af  svar, hvor alle dem der forholdt sig til Facebooks nye udseende var negative. Her et udvalg af dem:

Jeg er ret uenig.

Som jeg ser det, er det overordnede redesign en klar forbedring af Facebook – og helt ærligt, med 400 mio. brugere på verdensplan (og 2,3 mio. i Danmark) har Facebook nok alligevel lavet et eller andet rigtigt.

Generelt – som twitteren @frankhmadsen konstaterer, har det nok også noget at gøre med, at folk bare er konservative når det kommer til nyt design og Facebook også ofte laver ændringer.

Facebook er blevet skarpere

Jeg kan godt forstå dem der er trætte af, at Facebook har været igennem en del redesigns efterhånden (sidste store ændring var i juni 2008).

Men jeg forstår ikke hvorfor de er negative over ændringerne. Hver gang er Facebook – for mig at se – blevet lidt skarpere og lidt bedre. Specielt har de i denne nye udgave gjort det mere overskueligt.

Ændringerne i det nye design

De største ændringer ligger i toppen og i bunden af siden.

Den gamle så i toppen sådan her ud:

I det  nye design er menustrukturen blevet væsentlig mere simpel:

1. Ved denne pil gemmer dig sig alt det der er sket siden man sidst var logget ind. Nye breve, nye venneanmodinger og notifikationer. Før stod de tre forskellige steder på siden. Altså – for mig at se – en klar mere simpel og logisk struktur.
   .
2. Søgefeltet er flyttet fra øverste højre hjørne til en mere central placering i midten. Facebook vil sandsynligvis gerne lokke dig til at blive – så du ikke går ud og bruger Google, hvilket Microsofts søgemaskine Bing sikkert er ret glad for, da det er den søgemaskine Facebook bruger.
   .
3. Der er nu kommet en regulær profil-knap. Her finder du alle muligheder for at ændrer indstillingerne på din profil. En konsekvens af, at Facebook har ryddet op er, at de i denne drop down menu også har gemt logout-knappen. At man nu skal bruge to klik på at logge ud – hvorimod man før kun skulle klikke en enkelt gang – det er noget hø! Og ikke særlig brugervenligt. Måske Facebook skulle have samme slogan som Fakta: vi vil så gerne have du bliver lidt længere

I bunden er der også blevet ryddet op. Den gamle bund så sådan her ud:

En masse applikationer, chat og menu. I det nye design er der kun chatten tilbage.

Endnu en omgang oprydning! Vi nærmer os jo nærmest Feng-Shui Facebook (men ikke helt Facebook lite).

Selvom Facebook har ryddet op, så er der en kommet ekstra funktioner til et enkelt sted. Det er i den venstre side.

Den gamle:

Den nye:

Ens online venner er nu blevet synlige, du kan se din indbakke – og de applikationer du bruger.

Det er for mig tydeligt at se, at Facebook har taget endnu et skridt mod at blive den eneste indgang vi bruger på nettet. De har trukket mail-funktion og søgningen frem og vil være nettet i nettet. Om Facebook så kan erstatte vores normale email og søgningerne på Google – det må tiden vise.

Jeg tror de får succes med mail og kommunikation, så det kontakt via sociale netværk bliver den primære kontakt form for yngre generationer – og ikke email. Hvad tror du?

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Plurk… Hvad er nu det?
2. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream
3. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
4. Hvad betyder synkroniseringen for vores identitet?
5. Kbh.dk: For lidt nyt. For meget Facebook. Alligevel fedt.

Med udgangspunkt i mit eget brug kommer her min anmeldelse af Nexus One. Telefonen har jeg desværre kun til låns i et par dage.

Jeg fik den i torsdags (og det var meget svært at lade den ligge …).

Takket været skyen (det at data ikke ligger lokalt, men ude på tjenester på nettet) var det let at flytte og muligt at gøre Nexus One til primær telefon for nogle få dage.

Alle mine podcast var synkroniseret, og når kontakterne kommer fra Facebook og Google og mailen er GMail, ja, så er det lige meget, hvilken telefon jeg logger ind på. Bare den understøtter tjenesterne.

Men til sagen:

Overordnet set: Du finder ikke noget revolutionerende ved Googles nye telefon Nexus One (Android 2.1), hvis du har prøvet andre versioner af Android. Jeg har tidligere brugt HTC Tattoo (Android 1.6 med Sense) og HTC Hero (Android 1.5 med Sense), som er telefoner, der kører med HTC’s eget lag oven på Android, den såkaldte HTC Sense. Jeg oplever et klart tilbageskridt med Nexus One på brugervenligheden. Men teknikken fejler intet, og nogle af de nye applikationer er skønne

Om Android

Android er et open source styresystem til mobiltelefoner, som Google sammen med 65 andre virksomheder udvikler på i Open Handset Alliance. Styresystemet er en mobil version af Linux og findes idag på 10-20 telefoner og vil i 2010 runde omkring 50 forskellige typer af telefoner. Android bliver også brugt i andet, f.eks. små medieafspillere.

Fremskridt med Nexus One

De fremskridt Nexus One gør, gør den ikke unik. Det er fremskridt på applikationer og på funktioner i Android. Funktioner og applikationer der også kommer til andre telefoner, når de bliver opdateret.

Til gengæld er der fut i fejemøget på hardwaresiden med en hurtigt processor og en skærm så stor, lysende, skarp og klar, at du næsten får ondt i øjnene. Kameraet på 5 mp tager skarpe billeder

Her er de specifikationer for telefonen, jeg mener er de mest interessante for Nexus One. Du finder dem alle sammen i Googles egen pressemeddelelse:

• Display: 3.7″ AMOLED 480×800 WVGA display
• Thinness: 11.5mm; Weight: 130g
• Processor/Speed: Qualcomm Snapdragon™ 3G QSD8250 chipset, delivering speeds up to 1GHz
• Google Maps Navigation: offering turn-by-turn driving directions with voice output.
• Email: multiple Gmail accounts; universal inbox and Exchange support.
• Phone book: aggregate contacts from multiple sources, including Facebook.
• Enter text without typing.
• Use a voice-enabled keyboard for all text fields: speak a text message, instant message, tweet, Facebook update, or complete an email.
• Tell your phone what you want it to do.
• Search Google, call contacts, or get driving directions by just speaking into your phone.
• Dynamic, interactive, live wallpapers react to the touch of a finger.
• 5 megapixel camera includes LED flash, auto focus, zoom, white balance and color effects.
• Record Hi-Res MPEG4 video, and then upload to YouTube with one click.

Det største fremskridt er talegenkendelse. Den virker desværre kun på engelsk, men det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før vi kan tale på dansk til vores telefon.

Det er virker rigtig fedt at kunne sige “Find McDonald’s”, og så finder den den nærmeste McD på Google Maps (ikke at jeg nogensinde for brug for at finde en McDonald’s!). Når man snakker til sin telefon, kigger omgivelserne mærkeligt på en … så jeg tvivler på, at det er noget jeg ville bruge til at diktere mails og sms’ser, som man også kan. Det er lidt for besværligt at sige ”Hi John – Period – I’m being late - Period”, men til navigeringskommandoer og normale googlesøgninger virker det meget logisk.

Et andet fremskridt er processoren i telefonen. Den kører meget, meget hurtigt. Websider loader med næsten lige så stor hastighed som på min computer (på 3g-nettet), og har du flere programmer åbent på samme tid, hakker den ikke, ligesom min HTC Hero nogle gange gør.

Den applikation, der imponerer mig mest, er visuel søgning med Google Goggles. Man tager et billede af et logo, et visitkort, et maleri eller noget helt fjerde, og programmet viser dig resultatet på Google. Se videoen herunder.

En af de ting, som ikke virker i Danmark, er Google Maps med turn-by-turn directions, altså der, hvor GPS’en giver dig komandoerne med en stemme “drej til højre, kør lige ud” osv. Den funktion kommer nok også, når telefonen officielt kommer til Danmark – hvilket Google ikke aner, hvornår er.

Det største fremskridt for mig at se er, at det er Google selv, der står for salget af telefonen. I USA kan den kun købes på Googles egen hjemmeside, og den kan købes ulåst eller med abonnement. Google har med denne nye telefon sat sig på hele infrastruturen og styringen omkring telefonen – og det er revolutionerende.  De satser på at give dig en 100 % Google-oplevelse. I USA er det et kæmpe fremskridt, for her er det ikke normalt at købe ulåste telefoner – og hvor vi i Danmark binder os i et halvt år til et teleselskab, binder du dig i USA for 2 år.

Tilbageskridt med Nexus One

Når jeg har nævnt alle de fremskridt, der er med Nexus One, skulle man tro, at det hele var godt. Men det er det faktisk ikke. Selvom tilbageskridet kun er ét sølle punkt, er det et punkt, der for mig er altafgørende. Brugervenligheden fejler.

Selvom applikationerne er fede – jeg elsker at snakke til Nexus One og lave visuel søgning af alt, jeg kan komme i nærheden af – er det, som om der er for meget ingeniør over denne telefon. Små ting, som at skulle stille en alarm, er stadig for klodset – og vil du tage tid på noget, er det ikke lykkedes mig at finde noget så simpelt som et stopur. Det måtte jeg på Android Market efter. Google burde efter min mening have kigget meget mere på, hvad der virkede på  HTC’s Sense.

HTC Sense udmærker sig for mig ved, at de har taget det bedste fra Android og lagt nogle af de standard-funktioner, man forventer af en telefon - som f.eks. stopur – ind i telefonen. Og så har de gjort det hele en tand mere brugervenligt.

Konklusionen

Hardwaren og nogle af applikationerne er simpelthen så seje, at jeg godt gad have telefonen – på trods af at brugervenligheden ikke er i top. Stod jeg overfor at skulle have ny telefon, ville jeg vælge Nexus One.

Havde jeg lige købt en anden telefon, ville jeg vente på, at HTC kom med en telefon med Android 2.1 (den version af Android som Nexus One kører), hvor de havde lagt deres Sense oven på.

Eller også ville jeg vente til, at HTC fik opdateret deres Tattoo og Hero til at køre Android 2.1 med Sense. Noget de har lovet siden oktober. Uden at holde det. Kom nu HTC!

Læs mere

Jeg er ikke den første dansker til at anmelde den. En tidligere iPhone bruger (af alle versioner!), Lasse Romme har lavet en to videoer om telefonen.

Hvad mener du?

Har du selv prøvet Nexus One, og tager jeg helt fejl? Eller hvordan har du selv oplevet at bruge en Android telefon? Læg endelig en kommentar eller to – eller skriv til mig på twitter.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Smartphone krigen: Hvilket operativsystem skal styre din telefon – iPhone OS, Symbian eller Android?
2. Tid, sted og anvendelse
3. Bølgen rider på bølgen
4. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags
5. NFC: Sikker kommunikation med mobiltelefonen

Et nyt dynamisk, til tider dejligt rodet og forvirrende onlinemagasin, Bølgen, skyller i dette øjeblik af sted på Google Wave, nettets nye samarbejdsredskab der endnu er i beta.

Bølgen er den første danske periodiske udgivelse, som sammenfletter indlæg, email og billeddeling. Det er magasinet, der aldrig er færdigt. Det er magasinet uden glossy-smart pdf eller cool style på fancy hjemmeside. Det er indhold, der ikke viger tilbage for det nørdede og langhårede. – Det er fascinerende og perspektivrigt.

Du kan læse hele anmeldensen på kommunikationsforum her: Bølgen rider på bølgen. Hvis du er lige så begejstret for værktøjet Google Wave som jeg er, men ikke lige ved, hvordan du skal komme i gang, så afholder jeg – i samarbejde med Rhetorica – et  kursus i Google Wave.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Googles Nexus One telefon: To skridt frem og ét tilbage
2. Mikroblogging er utrendy larm
3. Tid, sted og anvendelse
4. Smartphone krigen: Hvilket operativsystem skal styre din telefon – iPhone OS, Symbian eller Android?
5. Danske mobile hjemmesider er grå, triste og gammeldags

Der er brug for det. For det er lidt en jungle. Sæt en halv time af til at gøre det og få ordentligt og få styr på, hvem der kan se hvad om dig på Facebook.

Guiden er en omskrivning og tilretning af min over et år gamle Guide til privatliv på Facebook som mere end 50.000 har læst – og som er anbefalet af Forbrugerrådet.

6 trins guide til privatliv på Facebook

Begynd med at gå op i “Indstillinger” og vælg “Privatindstillinger”

Derefter får du denne menu – hvor du skal vælge, hvad du vil. I denne guide kalder jeg den “hovedmenu”.

1. Få styr på dine profiloplysninger, billeder og video på Facebook

I profiloplysninger kan du vælge hvad de forskellige lister, venner og vennegrupper har adgang til. Det er meget detaljeret og det er svært helt at holde overblikket. Første gang du kommer derind er alle kasser grå og du kan ikke ændre på noget. Du kan låse kasserne op dem op ved at indtaste dit kodeord igen når Facebook spørger efter det.

Vælger du en af kasserne med en lille hængelås på, får du følgende muligheder:

Hvis du vælger at trykke på “tilpas” giver Facebook dig mulighed for at rette på endnu flere ting og begrænse adgangen til din profil. I billedet herunder har jeg skjult oplysninger for to lister og min søster (det er kun som eksempel – hun må  godt kigge med )

Listen over hvad du kan styre under profiloplysninger er mange. Jeg anbefaler at tage fat i “billeder og videoer af mig” og “opslag af venner” og “Billedealbum”. Tænk dig godt om. Hvem har du egnetlig lyst til ser billederne fra julefroksten på Facebook? Din chef? Din mor?

Hvem må se dine kontaktinformationer på Facebook

Når du er færdig med at indstille sikkerheden for dine profiloplysninger, så gå tilbage til hovedmenuen med de fire punkter. Det første billede i denne blogpost. Vælg der “Kontaktinformationer”.

Siden ligner den med profiloplysninger – men lad dig ikke narre – du kan styre en masse gode ting.

Min favorit er, at jeg kan styre, hvem der kan tilføje  mig som ven fra min profil og fra søgeresultater. Så slipper jeg endelig for ham der bliver ved med at tilføje mig … Det samme kan du gøre med beskeder. Endelig kan du gemme telefonnummer, email, adresse og andre ting.

2. Skjul dine personlige informationer fra applikationer

Du tror måske du nu er i sikkerhed med dine informationer. Det er du ikke. Det kan godt ske du ikke selv installerer og bruger applikationer på Facebook. Noget andet er, hvad dine venner gør. Når de gør det giver de ofte – uden at vide det - applikationerne lov til at kigge på deres venners information, billeder, vægge og meget mere.

Men du kan skjule dine informationer fra de applikationer dine venner er med i – med få klik.

Hop tilbage til hovedmenuen og vælg “Applikationer og websites”.

Du kommer ind på en side med fire muligheder. Den vigtigste her er “Hvad dine venner kan dele om dig”.

Når du trykker på den får du en lang liste af muligheder for at skjule din information fra de applikationer dine venner bruger. Min egen ser sådan her ud:

En anden god funktion er, at du kan ignorere invitationer til applikationer fra bestemte venner, hvis de bare bliver ved med at sende dig ubrugelige ting.

3. Skjul din profil i søgninger

Når du nu alligevel er igang med at styre privatlivet, så har du også mulighed for at skjule din profil i søgninger.

Gå tilbage til hovedmenuen og vælg “Søg”. Du få denne menu:

Og her kan du så styre, hvem der må se hvad.

4. Bloker personer

Det sidste menupunkt på hovedmenuen er “Blokeringsliste”. Den er god og brugbar, hvis der er nogen personer, lister eller bestemte emailadresser du slet ikke vil give adgang.

Skriv navnet på den person du vil blokere og tryk på “bloker”. Det giver dig en liste med en lang rækker personer med navnet – og så er det ellers bare om at gå i gang:

5. Udvidet billedsikkerhed

Nu er du færdig med at lave indstillingerne på hovedmenuen for privatindstillinger. Men der er mere du kan gøre. Hvis du går ind til alle de billeder du har lagt på Facebook, har du  mulighed for at lave specielle indstillinger for hvert album.

Klik fanen “Rediger information”. Det giver dig følgende muligheder

6. Udvidet kontrol over applikationer

Du har også flere muligheder for at styre de applikationer du bruger. Og det anbefaler jeg at gøre, da du kan sikre at applikationerne ikke spammer din væg på Facebook med ligegyldige opdateringer.

Gå ned i venstre hjørne af Facebook og tryk på knappen “Applikationer”. Knappen sidder tæt på det nederste hjørne i dit browservindue.

Du får denne liste:

Vælg på listen “Rediger applikationer”. Det giver et overblik over, hvad du har installeret.

Hvis jeg f.eks. trykker på “rediger indstillinger” for Marketplace, så får jeg følgende muligheder:

Det er forskelligt, hvilket muligheder der er til hver enkelt applikation, og det er også forskelligt, hvilke faneblade der er til rådighed.

Nu burde du have fået rimelig styr på sikkerheden og privatlivet på din Facebook profil. Held og lykke med at holde chefen, konen, moderen, eks-konen og andre fra at snage i dit privatliv

Jeg håber denne guide har hjulpet dig.

Relaterede indlæg (automatisk genereret):

1. Guide til privatliv på Facebook
2. Facebook Lite: Facebook rydder op – vil ligne Twitter
3. Facebook pædofili-knap: Markedsføring af falsk sikkerhed
4. Privatliv under pres: Svært at beskytte billeder og koder når computeren skal repareres
5. Facebook gør nørdede web 2.0 tjenester mainstream