Her kigger vi på et eksempel hvor medieovervågningen skal belyse en mulig snarlig udskrivelse af et folketingsvalg, men principperne kan altid genbruges i opsætningen af nye søgeprofiler. Hos Overskrift kan du selv vælge at arbejde med udarbejdelse af dine specifikke søgekriterier, men du kan også lade os gøre det for dig.

Guide: Medieovervågning er ikke Google-søgning

En af de ting vi oftest ser er, at den første søgeprofil bliver sat alt for bredt op, for at teste om systemet fanger alt af potentiel interesse. Er du interesseret i omtaler af folketingsvalget, kan det være fristende at sætte en søgning op på ordet valg. Var det en Google-søgning, kunne resultatet måske give mening, fordi Google giver resultater ud fra nogle helt andre kriterier end medieovervågning.

Medieovervågning er en søgemaskine, som søger på al udgiven tekst, der matcher din søgning og giver dig de nyeste resultater. Derfor giver søgeordet valg også et irrelevant resultat, hvis nogen skriver “jeg havde jo ikke noget valg” eller “så var mit valg faldet anderledes ud”. Ingen af resultaterne handler sandsynligvis om folketingsvalget, så begynd med at søge specifikt på ordet folketingsvalg.

Folketingsvalg, men kun hvis udskrivelse er nævnt

Alle omtaler af ordet folketingsvalg er noget andet end omtaler, der nævner udskrivelse af et folketingsvalg. Det kan altså betale sig at kvalificere søgningen, så den kun giver resultater hvis ordet folketingsvalg OG ordet udskrive er nævnt.

Alle former af ordet udskrivelse

Ordet udskrive findes i mange former: udskrev, udskrevet, udskrive, udskriver, udskrives, udskrivelse osv. Fællesnævneren her er, at vi gerne vil matche på alle ord, der starter med udskr.. Og det understøttes at søge efter ord der starter med en given sekvens af bogstaver – også i kombination med ordet folketingsvalg. Faktisk kan man argumentere for, at hvis ordet udskrive findes i en tekst, vil ordet valg også være tilstrækkeligt til at kvalificere teksten som relevant for en der undersøger udskrivelse af valg. Denne kombination understøttes snildt, hvis søgningen vel at mærke sættes korrekt op.

Udskrivelse, men kun i nærheden af ordet valg

En tekst på flere sider, der nævner ordet valg i den ene ende og udskrive i den anden ende er ikke kvalificeret godt nok, men er i overhængende fare for at være irrelevant. Derfor er det også muligt at en søgeprofil kan kræve at to ord står i nærheden af hinanden. F.eks. kan man kræve at der maksimalt findes 5 andre ord imellem ordet udskrevet og ordet valg, før resultatet er kvalificeret godt nok.

Prøv dig frem og få hjælp

Kvantitet er det modsatte af kvalitet og værdi, når det kommer til medieovervågning, men det vil være forkert at konkludere at “systemet ikke virker”, fordi der dukker masser af støj op hvis du søger på valg og ikke andet. En søgemaskine som Google har fuld kontekst på hvem du er, hvor du er, hvad der skrives i nyhederne lige nu, men denne kontekst skal du selv definere når det kommer til medieovervågning, for dine personlige præferencer må ikke have indflydelse på hvilke resultater I modtager.

Søgninger kan bestå af flere tusinde tegn, der kan kombinere klasser af ord og definere regler for hvilken form de skal have, hvilke ord der ikke må indgå, hvor langt forskellige ord må stå fra hinanden og hvilke klasser af ord der skal kombineres for at give værdi.

For at komme godt i gang, giver det absolut mest mening at afprøve din søgning på Overskrifts søgeside, og kan du ikke få de forventede resultater ud, kan du altid ringe og få hjælp.

Klik her for at at se hvordan medieovervågning kan belyse alle omtaler af dine interesser

Indlægget Signal eller støj – begynderguide til medieovervågning blev vist første gang den Overskrift.

Det danske mediebillede er i hastig forandring. Online samtaler og debatindlæg flytter sig konstant mellem platforme, og nye kanaler vinder frem. For organisationer, der ønsker at følge med i, hvad der bliver sagt om dem eller deres mærkesager, er det blevet markant sværere at bevare overblikket.

En digital offentlighed i opløsning

Tidligere kunne man nøjes med at holde øje med nogle få, centrale medier og sociale platforme. I dag spreder samtalerne sig over langt flere kanaler.

Brugere diskuterer emner i nichefora, podcasts, kommentarspor og nye sociale netværk. Samtaler foregår på tværs af både åbne og lukkede grupper.

Der er ikke længere ét sted, man kan følge med. Det, der bliver sagt om en organisation, et produkt eller en sag, kan finde sted mange forskellige steder – uden at man nødvendigvis opdager det i tide og muligheden for at reagere, forklare eller nuancere går tabt.

Algoritmer og nye platforme skaber blinde vinkler

Samtidig gør skiftende algoritmer det sværere at nå igennem på egne platforme. Omtaler og samtaler kan være synlige for andre, men usynlige for organisationen selv.

Når debatten flytter sig væk fra de traditionelle platforme, opstår der blinde vinkler. Ikke fordi du ikke lytter, men fordi den relevante samtale skjules af algoritmen.

Nye platforme som Mastodon, Bluesky og Threads er eksempler på netværk, hvor danske brugere fører samtaler, som tidligere fandt sted på f.eks. X eller Facebook. Reddit er vokset som debatforum i Danmark, og podcastmediet har udviklet sig til en væsentlig kanal for både meningsudveksling og formidling.

Samtidig betyder geopolitiske skred, at offentlige institutioner i nogle tilfælde fravælger store globale Big Tech-platforme. Dansk Politi har netop forladt X for i stedet at udgive korte meddelelser på deres egen platform. Initiativet Danmark Skifter opfordrer i foråret 2026 danske internetbrugere til at finde alternative vaner og platforme, for at “tage kontrollen tilbage over deres digitale liv”. Derudover arbejder Rebuild-initiativet fra Thomas Madsen-Mygdal og Margrethe Vestager på at samle og bygge nye europæisk-baserede social medie-platforme i løbet af bare ét år.

Resultatet er, at det kræver flere ressourcer og bedre værktøjer at følge med – hvis man da overhovedet opdager, at noget er i gang. Det bliver, med andre ord, sværere at være sikker på at man rapporterer et retvisende situationsbillede til organisationen.

Medieovervågning der følger med udviklingen

Her kommer Overskrift tjenesten ind i billedet. Ligesom med den opdaterede GPS kan du bruge en medieovervågningstjeneste til at håndtere den stigende kompleksitet i det digitale medielandskab.

Med bred dækning af både klassiske og nyere online medier samt sociale platforme har du et opdateret digitalt kort over det danske medielandskab i hånden.

Overskrift udvider løbende overvågningen med nye kilder. Det giver brugerne indsigt i relevante samtaler – uanset hvor de foregår. Bare sidste år, 2025, tilføjede vi nu også dansk indhold fra platforme som Reddit, Mastodon, Bluesky, Threads samt mere end 2.000 danske podcasts.

Det i tillæg til de allerede overvågede forskellige medier og plaforme så som danske nyhedsmedier, store som små, nyt fra organisationer og virksomheder, kommunernes dagsordener og referater, lov-arbejdet i Folketinget, ministerier og styrelser, domstole og retsinformation, biblioteker, blogs etc., samt platforme som Facebook, X (tidl. Twitter), Instagram, Youtube, Vimeo etc.

Det betyder, at organisationer får adgang til både aktuelle omtaler samt både bredere og dybere indsigter i trends og debatter. Kommunikation på højt fagligt niveau underbygges bedst med de rigtige værktøjer til bl.a. overvågning af omtaler.

Et samlet overblik i en fragmenteret virkelighed

Det fragmenterede mediebillede forsvinder ikke. Tværtimod vil det sandsynligvis blive endnu mere komplekst i de kommende år.

Derfor er det vigtigere end nogensinde at have en løsning, der skaber overblik og indsigt – og som løbende tilpasser sig nye platforme og samtaleformer.

Kommunikatøren skal kunne bevare forbindelsen til den offentlige samtale. Uanset hvor den foregår.

Overskrift fortsætter kontinuertligt med at dække mediebilledet bredere og bedre efterhånden som nye medier og sociale medie-platforme dukker op. Du kan selv få indsigt i mulighederne for dig og din organisation ved at afprøve gratis og uforpligtende i en prøveperiode.

Indlægget Det fragmenterede mediebillede udfordrer kommunikatørens overblik blev vist første gang den Overskrift.

Læs og lær hvordan vi brugte Overskrift-data og N8N til, automatisk, at finde en lang række nye danske podcasts, og lad dig inspirere til at bygge dit eget workflow understøttet af kunstig intelligens.

Dine arbejdsprocesser som byggeklodser med N8N

Forud for dette projekt, har vi arbejdet en del med AI via f.eks. programmeringssproget Python. Det performer rigtig godt, men læringskurven og arbejdet med at lære alle de forskellige AI-biblioteker at kende, er stejl. Drag’n’drop-værktøjer kan virke lidt Legoklods-agtige i et professionelt setup. Derudover kommer platformene ofte med begrænsninger, som måske først identificeres sidst i projektet. Efter et par tests af workflow-platformen N8N fandt dette projekt dog hurtigt sin berettigelse.

Byggeklodserne sættes op i platformen N8N, som stiller et kanvas til rådighed hvor du kan bygge et workflow – en klods ad gangen. Platformen N8N giver adgang til mindst 600 forskellige slags klodser, der kan hente data fra en masse forskellige typer kilder (feeds, dine emails, Slack-beskeder etc.), aktivere andre aktiviteter, foretage valg på en masse forskellige logiske baggrunde, kommunikere med AI’er som en selvstændig agent via en prompt du eller den sammensætter og meget andet. Du kan fodre et workflow med data, og det vil typisk blive aktiveret af:

• en indbygget timer (f.eks. samme tidspunkt hver dag)
• en begivenhed (f.eks. en bruger der skriver sig op til et nyhedsbrev eller udfylder en anden online formular)
• en besked der møder specifikke kriterier på en Slack- eller Teams-kanal
• hvis du som bruger trykker på en startknap i workflowet – helt manuelt

Et workflow kan behandle, filtrere og berige dit input, og levere et output som simpel tekst inden i N8N, en besked til en Slack-kanal, et kald til et af virksomhedens andre systemer eller en databaseopdatering.

Når et workflowet afvikles, kan det sagtens være den samme proces, uden afvigelser, der kører hver gang “fra klods til klods”. Bliver det nødvendigt, kan et workflow også selv tage højde for at input f.eks. ikke møder nogle krav du har sat. Lad os sige at vi beder en AI identificere et element i et stykke tekst (her navnet på en podcast serie) – men hvad hvis titlen på en podcast ikke findes i teksten og ikke kan identificeres? Så skal vi have workflowet til at styre udenom alle de efterfølgende trin, som antager at en navngiven podcast er fundet, før det afleverer sit endelige resultat.

Toppen af isbjerget

Det er let at finde podcasts fra top 100 lister. Hvis du Google-søger, finder du (nogenlunde) de samme 100 podcasts uge efter uge. Hvis du til gengæld skal bruge det bredest mulige indblik i den danske podcast-sfære, og véd at der findes en podcast til enhver tænkeligt niche, er der brug for mere.

Vi antager at en podcast altid vil blive omtalt et sted online. Med Overskrifts medieovervågning oprettes en søgning på omtaler af podcasts i forskellige former. Det kunne også have været YouTube videoer eller omtaler af andre typer medier, men lige her arbejder vi altså med podcasts. Hver eneste gang en podcast omtales, bliver det fundet af søgningen, og med den aktuelle søgning sker det op til 100 gange dagligt.

Vi har altså en lind strøm af podcast-omtaler fra danske kilder, og vi ønsker at finde adressen på podcasts vi ikke kender i forvejen, så vores dækning af kilder kan blive så bred som muligt.

For at gøre dette tilgængeligt for N8N bruger vi et resultat-feed fra Overskrift i formatet RSS. N8N forstår hvor titel og brødtekst i omtalerne skal findes når den modtager det i RSS-format. Titel og brødtekst uddrages til det videre workflow.

Forbered data til din sprogmodel, før du bruger tokens

Sprogmodeller er ikke gratis. Du kan chatte ret længe med ChatGPT eller Google Gemini, før de beder om penge, men laver du en app, der prompt’er en AI-model, afregnes der i tokens. Sender din applikation en prompt til en AI, tæller hvert ordstykke og tegnsætning som et token – både fra dit input og det output AI’en producerer. Jo færre ord du sender og beder om at modtage, jo færre tokens koster din prompt og jo mindre bliver din regning fra AI-udbyderen.

Det betyder f.eks., at det er en rigtig god idé at fjerne evt. dubletter fra dit input, før du sender din prompt til AI’en. Det gælder især hvis du, som i dette eksempel, sætter en proces til at køre af sig selv igen og igen på en forholdsvis uforudsigelig mængde input-data. Alternativt kan du ende med en overraskende stor regning.

Ryd og eller “vask” data, før du beder sprogmodellen forholde sig til det. I N8N findes en simpel byggeklods til formålet kaldet Remove duplicates (her har vi navngivet den Filter out old results). Hvis der er dubletter i feedet fra Overskrift fra sidste gang vi kørte workflowet, bliver de fjernet, før vi bruger AI tokens på at behandle dem.

Brug sprogmodellen, men kun til det den er god til

Antag altid at din AI eller sprogmodel er en upålidelig hjælper, der kan finde på at slynge påstande ud, som du ikke i situationen har mulighed for at tjekke. Holder du til gengæld nogle fakta op foran din AI og beder den forholde sig til disse, uden at antage at den har adgang til faktuel viden, så ved den også at du åbenlyst kan afgøre om den taler sandt eller falsk. Sørger du selv for at indskrænke risikoen for forkerte svar, f.eks. ved at give den al den nødvendige information til at ræsonnere sig frem til et korrekt svar, er risikoen for et forkert svar minimal.

Dét benytter vi os af her. Dels ved at fodre den med al den relevante data den skal bruge til sit ræsonnement, men som en bonus kan vi derfor også vælge en mindre og billigere sprogmodel (her Google Gemini 2.5-flash) og vi kunne måske endda vælge at køre vores egen meget lille sprogmodel på egen hardware, så vi er helt fri for eksterne leverandører (og deres regninger).

For hver medieomtale af podcasts, beder vi AI’en om at uddrage titlen på podcast-serien fra den tekst medieovervågningen har fundet til os, og hvis den ikke entydigt kan identificere netop ét navn på podcasten, skal dét være dens output.

En sprogmodel er god til at behandle tekst af en vis størrelse og til at uddrage pointer man beder den om at uddrage. Hvis du antager at den har viden, som den måske/måske ikke har, så antag, at den ikke har den nødvendige viden – og derfor hallucinerer og digter sit eget svar.

Vi uddrager titlen ($json.title) og brødteksten ($json.content) fra podcast-omtalen ind i en prompt:

Input til AI Agent-klodsen er altså en liste af podcast-omtaler, output er en liste af titler på podcasts. Vi mangler dog stadig internet-adressen (URL’en) på podcasten.

Spørg Apple

Med lidt ordinær Google-søgning, viser det sig at Apple tilbyder et opslag i deres podcast-database via et åbent såkaldt søge-API. Input til søge-API’et er navnet på en podcast (eller en person eller noget andet der kan være en del af en podcasts beskrivelse) – output er en maskinlæsbar liste af matchende podcasts eller episoder, inklusiv en masse ekstra-information som navnet på udgiveren, seneste udgivelse, billedet der skal vises sammen med podcasten eller episoden, hvilke genrer den dækker og den helllige gral vi har jagtet hele tiden: Adressen på podcastens feed.

En sidste rengøring

Inden adresserne på de nyfundne podcasts gemmes, skal der ryddes lidt op.

Kun de relevante værdier fra Apple’s database skal videreføres, tomme resultater udelades og evt. duplikater skal også fjernes. Men hov – blev duplikaterne ikke fjernet før vi bad AI’en om at uddrage podcast-titlen? Jo, men teoretisk set kan den samme podcast godt blive omtalt i to eller flere uafhængige omtaler, og det er stadig kun interessant at gemme en podcast en enkelt gang i databasen. Derfor køres “Remove Duplicates” en gang til, før de nyfundne podcasts gemmes i databasen.

Beregnet besparelse

Virker det omstændeligt? Så prøv at forestille dig denne proces afviklet manuelt. Medieovervågningen af omtaler af podcasts giver små hundrede resultater på de travleste dage. At gennemlæse hvert resultat, afgøre om en podcast-omtales og i så fald hvad titlen, manuelt finde adressen ved at slå op i f.eks. Apple Podcasts og derefter at afgøre om den er en duplikat eller tidligere er tilmeldt listen af podcast-kilder. Der ligger mindst en times manuelt arbejde pr. dag.

Nu har vi en liste af præ-kvalificerede potentielle kilder, som skal afvises eller tilmeldes. Afvisninger sker f.eks. hvis en ikke-dansk-relateret podcast findes, og de er jo meget nemme at spotte.

Workflow’et startes to gange i døgnet og opdaterer listen af nye podcasts. Vi kan løbe listen af nye podcasts igennem, når der er tid.  Fra en times tid til maksimalt 5 minutter på tilmelding af nye podcasts pr. dag, og langt de fleste finder vi før eller i forbindelse med udgivelsen af den første episode.

Flere optimeringer?

Med et forholdsvis simpelt N8N-workflow og en lille smule AI har vi sparet masser af tid (adskillige timer pr. uge).

Vi kunne sætte endnu en klods ind i workflowet, som vha. AI kan afgøre hvilket sprog podcast’en er, så listen af potentielle podcast vi skal forholde os til bliver endnu kortere, men for nuværende vil sådan en optimering ikke stå mål med den minimale indsats øjet gør, når det bevæger sig ned over en liste af potentielt nye podcasts.

Det er en aktiv beslutning, at workflow’et ikke automatisk skal tilmelde nye podcasts til Overskrifts kildeliste. Igen er indsatsen nu så overskuelig, at optimeringen vil være for dyr i forholde til det forventede udbytte, men samtidig kan vi også holde os orienteret om hvilke nye podcasts der udkommer, og det er også med til at give yderligere værdi med minimal indsats.

Brug for hjælp?

Workflow-platforme har eksisteret længe, men understøttet af AI er værdien eksploderet.

Er denne case relevant for dig, og kunne du bruge hjælp eller sparring til AI+Workflow-understøttet analysearbejde, så tag en genvej til erfaringen og kontakt os.

Indlægget CASE STUDY: Store tidsbesparelser med AI workflows blev vist første gang den Overskrift.

På digitale og sociale medier er der naturligvis mange omtaler, holdninger og meninger om de forskellige kandidater, så her i Overskrift har vi analyseret hvem og hvor online omtalerne foregår indtil videre i KV25 valgkampen.

Overraskende nok er en kandidat uden borgmester-chance helt i top, og så er der sket et skred i de anvendte medie-platforme siden sidste kommunalvalg.

Spidskandidaterne til kommunalvalget har forskellige profiler, budgetter og diskuteres naturligt på onine platforme hvor deres målgruppe skriver engageret om dem. Det er f.eks. tydeligt at Mikkel Bjørn (O) er aktiv på X (det tidligere Twitter), så omtaler af ham findes naturligt primært her.

Digitale medier der har en længere form end f.eks. korte X / Instagram / Bluesky etc. opslag, har typisk plads til at perspektivere en sag og nævne flere personer, og dermed også flere af spidskandidaterne.

Figuren herunder viser antallet af unikke omtaler på tværs af medietyper, for hver af de forskellige parties top-kandidater i Københavns Kommune. Man kunne måske forvente at spidskandidaten Pernille Rosenkrantz-Theil (A), eller udfordreren Line Barfod (Ø), ville være mest omtalt, men Mikkel Bjørn (O) omtales mest på tværs af alle medietyper. Som det ses på figuren, er de fleste omtaler af ham netop på X platformen.

Når der omvendt fokuseres på de forskellige medie-platform, fremgår det tydeligt på den følgende figur at kategorien Websites er den mest anvendte. Kategorien dækker alt web-baseret, der ikke er et socialt medie eller en blog i øvrigt, dvs. typisk online nyhedsmedier, men dækker også offentlige digitalt indhold fra Folketinget, dagsordener og referater fra kommuner etc.

Bluesky’s fodfæste i Danmark er fortsat begrænset, trods mange X-brugeres annoncerede afsked med Twitter/X-platformen, men X er stadig en populær platform for politiske debatter og omtaler af kandidater.

Det er stadig spidskandidaterne fra Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten der dominerer billedet på de største platforme.

For LinkedIn ser det ud til at omtaler af kandidaterne er noget mere ligeligt, mens Pernille Rosenkrantz-Theil lader til at dominere Instagram, målt på andelen af omtaler.

Hvor Facebook og X (Twitter) ved sidste kommunalvalg tilbage i 2021 var dominerende sociale medier, er mediebilledet i dag opsplittet ud på mange flere forskellige platforme, og her i Overskrift.dk har vi siden inkluderet monitorering af andre sociale medier som Podcasts, Bluesky, Linkedin, Reddit, Mastoden, Threads etc.

Koordinerede kampagner og modkampagner?

I en tid hvor de fleste USA-baserede sociale medier afviser at lægge plads til betalte kampagner med politisk indhold, ser vi antydninger af organiske indlæg, typisk på anonyme medier som f.eks. Reddit, hvor direkte angreb eller karaktermord finder sted på navngivne spidskandidater.

Det er ikke nemt – entydigt – at påvise, at der rent faktisk skulle være tale om koordinerede negative organiske kampagner, men det er i alle tilfælde et emne i flere kommentarspor, bl.a. på Reddit.

Reddit-platformen hjælper dog med til at afgøre om nogen har oprettet en profil for netop at drive smædekampagne, eller om indlæg er udtryk for en reel holdning, idet hver afsenders “alder” på Reddit er offentlig, ligesom deres Post karma (udtryk for hvor mange tråde personen har startet) og Comment karma (udtryk for kommentar-aktivitet fra personen) er offentligt tilgængelig.

Sentiment – postive eller negative omtaler?

Vha. AI-baseret sentimentanalyse, eller “stemnings”-analyse, ses nærmere på hvilken holdning eller snarere om de enkelt indlæg er postive, negative eller neutrale.

Som det som på ovenstående figur, er overvægten af omtaler overvejende positive eller neutrale. Eftersom antallet af omtaler af Karoline Lindgaard (Å) er mindste for alle kandidaterne – især på de medietyper med den højste andel af negative omtaler – er andelen af negative omtaler også lav generelt for hende.

Flyttes fokus fra kandidater til medie-platforme, viser ovenstående figur fordeling af sentiment pr. platform.

Den forholdsmæssigt negative overvægt på Reddit kan findes i, at det er et sted man anonymt kan diskutere hvad der ligger en på hjerte, og det er naturligt et sted for meningsbarierer. Fællesmængden er dog omtaler der alle nævner en eller flere af de 8 spidskandidater, så vi kan nogenlunde roligt regne med at de mest omtalte politikere også er dem der kritiseres mest på Reddit.

Metode

Data er udtrukket ved at oprette en søgning på hver spidskandidats navn inkl. de mest gængse stavemåder- og fejl. Perioden der dækkes er 1. oktober 2025 til og med 28. oktober 2025. I alt er denne artikel baseret på 2335 omtaler.

Herefter er data gennemgået for dubletter. En dublet er i denne sammenhæng en post eller en artikel fra samme afsender med samme titel på samme dag. Historier fra nyhedsbureauer, der går igen på tværs af medier er fastholdt, da hver videreudgivelse viser en øget interesse for emnet/personen.

Antallet af omtaler dækker over antallet af enkelte indlæg personerne er omtalt i – flere omtaler i samme indlæg tæller altså stadig som en enkelt omtale.

Data er naturligvis et øjebliksbillede, og billedet kan derfor sagtens nå at flytte sig meget før selve valgdagen.

Om sentimentanalysen

Klassisk sentiment-analyse går ud på at en tekst i sin helhed analyseres statistisk, og de anvendte ord vægtes for endeligt at afgøre om teksten er negativ, neutral eller positiv. Denne fremgangsmåde har mange ulemper, bl.a. nævnes flere personer ofte i indlæg og en kan omtales positivt mens den anden omtales nagativt. Til formålet her, bad vi derfor en LLM analysere hver tekst for at identificere alle omtalte personer og derefter give et bud på hver person omtales negativt, neutralt eller positivt. Det giver især mening i netop dette tilfælde hvor holdninger fra forskellige politikere holdes op imod hinanden.

Det skal nævnes, at LLM’en skulle presses lidt, men at den afviste at analysere de allermest rabiate udsagn om eller fra enkelte personer. Dette gjorde sig gældende for mellem 5 og 10% af indlæggene, som derfor ikke indgår i sentiment-analysen.

Indlægget KV25 borgmesterkampen i København spidser til – også online blev vist første gang den Overskrift.

“Hvad bliver der sagt på internettet?”

Det giver altid anledning til spørgsmål, når blikket løftes fra egne budskaber til beslutninger og valg for hvordan man ønsker at følge med. For det er aldrig kvantitet der mangler når omtaler skal filtreres til data og videre til indsigter og overblik. En god bred dækning er en forudsætning for, at du kan have ro i maven og sikre at intet vigtigt bliver overset, men at få destilleret dette uoverskuelige hav af artikler, indlæg, lovforslag med omtaler til brugbar relevant viden er den anden halvdel af processen, der samlet udgør en succesfuld medieovervågningsindsats.

Brug denne liste til inspiration og grav dig ned i artiklerne bag de korte svar.

1. Hvad er medieovervågning i 2025 – og hvordan adskiller det sig fra “bare presseklip”?

Medieovervågning er systematisk opsamling af omtaler og signaler på tværs af medier, sociale platforme, offentlige dokumenter og andre kilder. Det handler om at fange det, der rører sig, før det bliver til en “historie”.
Læs “Medieovervågning er ikke (kun) nyheds- og sociale medier”

2. Hvordan sikrer man, at overvågningen matcher organisationens reelle behov?

Start med et skarpt brief: definer jeres mål, udvælg søgeord, beskriv interessenter og beslut formater for rapportering. Jo klarere brief, desto skarpere resultater.
Læs “Forstår din medieovervågning dine reelle behov?”

3. Hvorfor skal man også overvåge offentlige instanser og beslutningsprocesser?

Fordi historier ofte begynder i kommunale dagsordener, lovforslag, høringer eller retslister — før de når medierne. At følge disse giver dig mulighed for at agere før offentligheden gør.
Læs “Medieovervågning er ikke (kun) nyheds- og sociale medier”
Læs “Din mærkesag omtales også af det offentlige Danmark”

4. Kan man få indsigt i omtale i podcasts med medieovervågning?

Ja — med AI og talegenkendelse kan du overvåge det talte ord i podcasts og få besked, når dine nøgleord nævnes.
Læs “Overvåg omtaler i podcasts med AI”

5. Hvordan anvender man AI i bearbejdning af medieovervågningsdata?

Du kan fodre AI-modeller med dine resultatsæt og bede om struktur, aggregater, temaer og mønstre, fx “top 5 kilder”, “temaer per kommune” eller sentimentanalyse.
Læs “AI: Tal med dine medieovervågningsdata”

6. Hvilke krav bør du stille til en medieovervågningsløsning?

Eksempler: dækningsbredde (medietyper), realtidsovervågning, filtrering, eksportmuligheder, rapportering, brugervenlighed og om support følger med.
Læs “10 krav til din medieovervågning”

7. Hvorfor er adgang til et arkiv vigtigt?

Uden historisk data er det svært at vurdere, om dine søgeord rammer bredt nok eller for snævert — og du kan misse sager, der allerede er i gang. Arkivet giver dig muligheden for at teste og kalibrere dine søgeprofiler.
Læs “Kræv adgang til et arkiv i din digitale mediemonitorering”

8. Hvordan kan du reagere strategisk, når du fanges i omtale – og endda skabe goodwill?

Når du bliver nævnt, handler det ikke kun om defensiv respons — du kan skabe engagement, vise menneskelighed og endda vende omtale til positivt momentum ved at deltage i samtalen med autenticitet.
Læs “Vind kundernes hjerter med medieovervågning”

9. Hvad sker med medieovervågningen, når du tager på ferie?

Du kan forberede overvågningen til at køre “automatisk” i ferien: tjek modtagere, adgang, alarmer, og genoplæg eventuelle fraværsstruktur, så intet glider under radaren.
Læs “Ferieguide til din medieovervågning”

10. Hvornår giver det mening at kombinere global og lokal medieovervågning?

Selv hvis du opererer globalt, kan lokal overvågning (sprog, geografi, lokale dagsordener) afsløre nuancer, som globale værktøjer overser — især i mindre sprogområder hvor lokale medier og beslutninger spiller stor rolle.
Læs mere

Indlægget De 10 vigtigste spørgsmål og svar om medieovervågning blev vist første gang den Overskrift.

Den reelle værdi af medieovervågning ligger i at holde øje med omtaler af organisationens kerneinteresser, uanset hvor omtalerne optræder. Det kan handle om politiske dagsordener, juridiske forhold eller beslutninger i det lokale byråd. Netop de kilder kan være afgørende, fordi de ofte er der, historierne begynder, længe før de når mediernes forsider.

Når omtaler dukker op uden for medierne

Forestil dig at en kommunalbestyrelse i en kommune behandler et forslag, som direkte eller indirekte påvirker din organisation. Eller et nyt lovforslag under behandling i Folketinget nævner dit arbejdsområde. Måske aktueller sager fra domstolenes retslister, verserende og afsagte domme, der nævner forhold, som din organisation bliver behrørt af.

Hvis du kun overvåger nyheder og sociale medier, opdager du det sandsynligvis først, når en journalist griber historien. På det tidspunkt er det for sent at være på forkant.

Her viser bredere medieovervågning sin styrke. At blive orienteret tidligt giver dig muligheden for at reagere. Du kan forberede argumenter, planlægge kommunikation eller handle direkte, før historien får sit eget liv i pressen.

Offentlige instanser som værdifulde kilder

Kommunale dagsordener, lovforslag, høringer, domstolenes offentliggjorte dokumenter. Alt dette er information, der sjældent skaber overskrifter fra dag ét, men som alligevel kan have stor effekt.

Disse kilder er åbne, men svære at følge manuelt. Mængden af information er enorm, og det kræver tid og ressourcer at holde styr på alt. Derfor bliver mange organisationer først opmærksomme, når medierne har kogt essensen ned til en historie.

En systematisk tilgang til medieovervågning kan her give en konkurrencefordel. Ved at inddrage både nyhedsmedier, sociale medier samt altså også offentlige instanser sikrer du, at ingen vigtig omtale går ubemærket hen.

Fra omtale til journalistisk historie

Det er værd at huske, at journalister ofte finder inspiration i netop disse kilder. Et forslag i et byråd kan blive til en nyhed samme dag. En ny bekendtgørelse kan føre til kritiske artikler. Ved at være orienteret allerede på kilde-niveau kan du være et skridt foran

I praksis betyder det, at du ikke kun reagerer på historier, når de rammer offentligheden. Du kan tage stilling til dem, mens de stadig er undervejs. Det gør forskellen mellem at være reaktiv og proaktiv.

Kerneværdien i medieovervågning

Når alt kommer til alt, handler medieovervågning ikke om antallet af kilder. Det handler om at bevare overblikket over organisationens kerneinteresser. At sikre at intet væsentligt forsvinder i mængden.

Nyhedsartikler og sociale medier er vigtige. Men de er kun en del af billedet. Ved at udvide overvågningen til at omfatte offentlige dokumenter og beslutningsprocesser, kan organisationer beskytte deres interesser bedre, også med hensyn til organisationens Public Affairs indsatser.

Det er ikke blot en service, men et strategisk redskab. Medieovervågning giver indsigt, handlemuligheder og en klarere forståelse af den kontekst, organisationen agerer i. Organisationer, der prioriterer en bredere medieovervågning, opnår en edge. De opdager nye tendenser, får adgang til information før andre og kan agere på en viden, der endnu ikke er alment kendt.

Konklusion

Medieovervågning er ikke kun nyheder og sociale medier. Det er i lige så høj grad kommunale dagsordener, lovforslag og domstolsdokumenter. Det er her, mange historier starter.

Organisationer, der holder øje med disse kilder of indhold, får ikke bare bedre indsigt. De får en reel mulighed for at være på forkant, beskytte deres interesser og handle strategisk, før andre har set, hvad der er på vej.

Indlægget Medieovervågning er ikke (kun) nyheds- og sociale medier blev vist første gang den Overskrift.

Hvorfor er et brief vigtigt?

Et brief hjælper medieovervågningsleverandøren med at forstå din forretning, dine mål og det kommunikationslandskab, du navigerer i. Jo mere præcis og målrettet din information er, desto større er sandsynligheden for, at du får relevante, brugbare resultater.

Et godt brief sparer tid, mindsker risikoen for fejl og sikrer, at du hurtigt får indsigt i den dækning, der betyder noget for netop din organisation.

1. Definér dine mål med overvågningen

Det første og vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad skal medieovervågningen bruges til?

Nogle typiske mål kan være:

• At måle omtale af virksomheden eller brandet
• At overvåge omtale af konkurrenter
• At følge med i debatten om specifikke emner eller mærkesager
• At have ro i maven og sikre at I ikke bliver omtalt (men at få det at vide, hvis det alligevel sker)
• At opdage kriser i opløbet
• At dokumentere presseindsats og PR-effekt

Når målet eller målene er klart, bliver det lettere at definere, hvad der skal overvåges og hvordan.

2. Identificér de vigtigste søgeord og søgeemner

Dernæst skal du give din leverandør et klart billede af, hvad der konkret skal overvåges. Det indebærer:

• Navnet på virksomheden og eventuelle variationer, forkortelser, brands og produktnavne
• Navne på nøglepersoner i organisationen (fx direktør, talspersoner)
• Branchespecifikke nøgleord eller fagudtryk
• Navne på konkurrenter eller partnere
• Emner eller mærkesager, der er vigtige for jer

Sørg for at angive både ønskede søgeord og ord, der skal ekskluderes. Det hjælper med at sortere støj fra og gøre overvågningen mere præcis.

3. Beskriv jeres målgruppe og branche

Jo bedre leverandøren forstår jeres position og omgivelser, desto bedre bliver overvågningen. Fortæl derfor kort om:

• Jeres kerneydelser eller produkter
• Målgruppen (fx B2B eller B2C)
• Branchen I opererer i, og hvilke medier der typisk dækker jeres område
• Særlige interesseområder eller geografisk fokus

Det giver leverandøren mulighed for at skræddersy overvågningen til jeres kontekst og prioritere de mest relevante kilder.

4. Hvem skal modtage overvågningsresultaterne?

En overset, men vigtig del af briefet handler om, hvem der skal modtage overvågningsresultaterne og hvilken funktion de har. Spørg dig selv:

• Skal det være kommunikationsafdelingen, direktionen, kundeservice eller hele organisationen?
• Har forskellige modtagere forskellige behov (fx daglige vs. ugentlige rapporter)?
• Skal der sættes notifikationer op ved omtale af bestemte nøgleord (fx en direktørs navn)?

Det er en god idé at kortlægge, hvilke personer der skal modtage resultater, og hvordan informationen bliver brugt i deres arbejde.

5. Hvordan skal resultaterne præsenteres?

Overvej hvordan resultaterne skal tilgås og formidles:

• Skal I have daglige mails med oversigt over omtaler?
• Ønsker I adgang til et dashboard med filtreringsmuligheder?
• Har I brug for data til intern rapportering, fx i form af PDF’er eller Excel-eksport?
• Er der brug for periodiske analyser, som f.eks. kan vise trends over længere perioder?

Tydeliggør også, om der er behov for aktivitetsalarmer og hvilke typer omtaler I helt sikker ikke på gå glip af.

6. Hvilke medier og kilder skal overvåges?

En vigtig del af briefet handler om, hvilke typer medier, der er relevante:

• Regionale nyhedsmedier?
• Er nyt fra offentlige instanser, f.eks. byrådsmøder eller referater fra Folketinget vigtigt?
• Online medier og nichemedier?
• Sociale medier som X (tidligere Twitter), Facebook, Instagram, LinkedIn?
• Debatsider, blogs eller forums?
• Omtaler i podcasts?

Det er ikke nødvendigt at vide præcis hvilke kilder, men det hjælper at prioritere, hvad der er vigtigst, og hvor jeres målgruppe og interessenter befinder sig. Alle omtaler er interessante, men er der enkelte kilder som I altid skal være fuldt orienterede om, er det værdifuldt for leverandøren at vide.

7. Angiv relevante tidsperioder og sæsonudsving

Skal overvågningen dække bestemte kampagner, lanceringer eller perioder på året, så nævn det i briefet. Det kunne f.eks. være:

• En valgkampagne, hvor jeres mærkesager er i fokus
• En produktlancering, hvor omtalen ønskes målt
• Årlige begivenheder som folkemøder, festivaler eller branchekonferencer

Det hjælper med at justere intensiteten og sikre, at I får det fulde billede, når det gælder.

8. Kan jeg arbejde videre med mine resultater i mit eget foretrukne værktøj?

Din medieovervågningsløsning kan ikke nødvendigvis dække alle organisationens behov for afrapportering, så jf. pkt. 5 skal du måske læse nærmere her, hvis I arbejder strategisk med data i organisationen. For nogle vil en daglig morgenmail og en månedsrapport give rigeligt overblik. Større organisationer har måske brug for at kunne indrapportere alt til andre systemer, hvis de arbejder strategisk med data. Relevante spørgsmål til din kommende leverandør:

• Kan jeg eksportere mine resultater?
• Hvilke formater kan jeg få min resultater i?
• Kan resultaterne leveres i batchjobs eller realtime-datastrømme til mine systemer?
• Hvordan arbejder i sammen med vores teknikere?

9. Stil krav til dokumentation og support

Afslutningsvis bør du angive, hvad du forventer i forhold til:

• Support og mulighed for løbende justering af søgeprofiler
• Rapportering, fx månedlige statusrapporter eller dokumentation
• Mulighed for historisk søgning og arkiv

Et professionelt medieovervågningsfirma vil gerne hjælpe dig med at finde frem til de rigtige indstillinger, men det kræver at du som kunde er tydelig omkring dine forventninger.

Opsummering: Et godt brief indeholder

Her er en tjekliste med centrale elementer:

• Formål med overvågningen
• Søgeord, navne og emner
• Branche og kontekst
• Målgrupper for resultaterne
• Ønsket format og frekvens
• Medietyper og kilder
• Tidshorisont og sæsonudsving
• Datastrøm til andre systemet
• Krav til support og dokumentation

Konklusion: Det betaler sig at være grundig

Medieovervågning er et værdifuldt redskab, når det bliver sat rigtigt op.

Ved at bruge tid på at forberede et solidt brief, øger du værdien af overvågningen og får resultater, der understøtter dine kommunikationsmål. Det handler om at være tydelig, præcis og ikke mindst åben for dialog med leverandøren, som ofte kan hjælpe med at stille de rigtige spørgsmål.

Indlægget Forstår din medieovervågning dine reelle behov? blev vist første gang den Overskrift.

Fokus på fysisk nærvær og det personlige møde, fremfor synlighed på de foretrukne digitale medier undervejs på folkemødet manifesterer sig i færre posts og dermed delinger og likes.

Det er tydeligt og målbart, at brug og opfattelse af digitale kanaler skifter betydning i disse år. Siden sidst er Bluesky kommet til for at supplere X som socialt medie for korte opslag, og så har LinkedIns dominans vist sig endnu tydeligere i Folkemøde-segmentet.

Overordnet er LinkedIn også i højere grad stedet hvor organisationsprofilerne stadig fylder i billedet, mens personlige profiler fyldte mest på X og Bluesky.

Hvad talte Folkemødet om?

Over de 3 folkemødedage deltes flere tusinde indlæg på tværs af LinkedIn, X og Bluesky, men hvad handlede det meste om? Opgørelsen herunder giver, med hjælp fra AI og flere større sprogmodeller, et bud baseret på det digitale aftryk fra de mange opslag.

Der er virkelig mange måder at “skære kagen på”, og man kunne godt argumentere for at Psykisk sundhed og psykiatri f.eks. skal tælles sammen med Sundhed & sundhedspolitik, og indlæg om Demokrati, valg og politik har sikkert tråde ud i mange af de øvrige emner.

Ikke desto mindre fylder sundhed, digitalisering og klima mest, ligesom ved sidste års folkemøde.

Mange digitale platforme i spil

For nogle år siden foregik næsten alt den digitale dialog om og på Folkemødet i en strøm af tweets, men i de senere år er online dialog nu spredt til en lang række digitale platforme.

I 2025 er det digitale medie-landskabet dog efterhånden splittet i en lang række forskellige platforme, hvor folk, organisationer og medier kan komme til orde, hvorfor dialog og omtaler om Folkemødet nu også er spredt i en lang række kanaler:

For 2025 er LinkedIn klart den foretrukne platform, ikke bare før og efter, men også under selve Folkemødet. Web udgøres af online nyhedskilder, nyt fra organisationer og virksomheders hjemmesider, kommunale dagsordener etc. Og hvor X – det tidligere Twitter – dominerede når det drejer sig om de umiddelbare hurtige opslag, kommentarer eller spørgsmål, har en anden “mikroblogging” platform, Bluesky, nu også fået fat i en brugerskare, som – af den ene eller anden grund – ikke længere (kun) vil være på Elon Musks X platform.

De “gamle” sociale medier som Facebook og Instagram anvendes naturligvis stadig også meget til mere personlige opslag og billeder. Men der er stadig mange andre mediekanaler at udkomme på, og i år har der således også været omtaler i Podcasts, på Reddit, Threads (Facebook / Instagram / Metas mikroblogging platform), blogs, anmeldelsessites og endda også en lille smule på Mastodon netværket.

Så der er rigtigt mange forskellige platforme at holde øje med og følge med i, når man vil følge med i faglige og politiske emner, om sig selv og sine organisationer, om konkurrenter etc.

LinkedIn overtager dialogen under selve Folkemødet

Ved sidste års Folkemøde foregik det meste af omtalerne på LinkedIn før og efter selve dagene, hvor debatter, events og oplæg bliver annonceret på forhånd, samt opsummeringer og tak til paneldeltagere efter mødet, mens Twitter var det mest anvendte på Folkemøde dagene, til hurtige kommentarer, opslag af deltager i paneldebatter, billeder etc.

Nu da Bluesky også er kommet på banen som konkurrerende platform til X, er mediebilledet som sagt endnu mere spredt end tidligere år, og det virker til at X og Bluesky anvendes ligeligt til mikroblogging under Folkemødet. Men i år har LinkedIn overtaget som den mest populære platform også under selve dagene på Bornholm:

Hvem skabte mest online omtale og dialog

Som de tidligere år, udgiver vi hver dag under Folkemødet en top-liste over de profiler, som er blevet nævnt flest gang, fordelt på LinkedIn, X og i år nu altså også den nyere Bluesky platform.

Man kan finde de daglige top-liste opslag på Overskrift profilerne for de relevante platforme, altså LinkedIn, X / Twitter samt Bluesky. Der var naturligvis stor variation over dagene – og platforme – afhængigt hvilke events, paneler og talere der havde fundet sted, og på hvilke digitale platforme omtalerne foregik.

For LinkedIn samlet for de 3 dage på Bornholm kan man nemt udlede at omtalerne blev foretaget med adresse til organisationernes offentlige profiler. Faktisk er der kun én person på listen, Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Resten af toppen domineres af store erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og HK, samt store offentlige organisationer som Regioner og Forsvaret, mens danske fonde også dukker op på listen.

For X platformen er det snarere personer end organisationer som bliver omtalt. Naturligvis mange omtaler af selve Folkemødet, men mest af formanden for Lægeforeningen Camilla Rathcke, iværksætter Martin Thorborg, vicedirektør i Tænketanken Europa, Ditte Brasso, forbundsformand for socialpædagogerne Benny Andersen etc.

Siden sidste år er Bluesky kommet til.  Polymikken omkring X og ikke mindst ejeren, Elon Musk, har fået flere til at vejre morgenluft, og en række danske personer og organisationer har taget platformen til sig som alternativ til X. For de mest omtalte her, er der faktisk nogle gengangere fra X, som også er aktive på Bluesky, f.eks. både Ditte Brasso og Camilla Rathcke. Mest omtalte under dagene var Danner:

Metode

Til udarbejdelse af analyserne, anvendte vi Overskrifts medieovervågning til at uddrage omtalerne fra de relevante dage.

Alle danske omtaler fra LinkedIn, Bluesky og Twitter, der nævner Folkemødet i en eller anden form eller anvender folkemøde-hashtags indgår i analysen. På LinkedIn er navne på personer og organisationer, som selv har udgivet indlæg, tag’et eller bare omtalt, blevet uddraget og optalt.

Og ja – selvom alle efterhånden burde vide at #fm25 burde referere til spillet Football Manager 2025, er netop dette års opdatering af spillet ikke udgivet, så til næste år får vi “balladen” igen, men de fleste #fm25-hashtags anvendt under folkemødet refererer altså til festen på Bornholm.

Til emneanalysen anvendtes AI kunstig intelligens, og vi gav en sprogmodel adgang til hvert enkelt indlæg og bad modellen om at give os et hovedemne pr. indlæg. Endelig sendte vi optællingen fra denne liste videre til ChatGPT og bad den give os en top-20 liste over de mest omtalte emner. Listen er også blevet verificeret med via manuel gennemgang.

Indlægget Analyse: Folkemødet 2025 – nye digitale vinde blev vist første gang den Overskrift.

Kriseberedskabsplaner er gode – men utilstrækkelige i stormvejr

Marie-Louise Munter satte skarpt fokus på et paradoks: Mange organisationer bruger tid og penge på omfattende kriseplaner – og det er godt. Men når krisen rammer, er virkeligheden ofte kaotisk, og ingen har tid til at læse en bunke sider godkendt af bestyrelsen. Krisekommunikation kræver overblik og handlekraft – ikke skemaer i ringbind. Planerne er gode at orientere sig i forud for en shitstorm, men når den rammer, bliver planerne som regel liggende i skuffen.

War room som nervecenter i krisen

Et centralt greb i krisehåndteringen er etableringen af et war room – fysisk eller digitalt. Anna Thygesen beskrev det som det rum, hvor tempoet sættes, og hvor de rigtige beslutninger træffes. Her skal der være plads til åbenhed, ærlighed og strategisk dialog. I war room’et må der aldrig lyves – tilliden starter indefra.

Alt kan blive en krise – og det bliver det ofte

Munter mindede deltagerne om, at alt i princippet kan blive til en krise. Selvom intentionerne er gode, vil der altid være nogen, der læser et initiativ negativt og skaber en mod-narrativ. Det gælder især i en tid, hvor værdipolitik og sociale medier konstant ændrer spillereglerne.

Forbrugernes magt er eksploderet med sociale medier

En anden væsentlig pointe fra Marie-Louise Munter var, hvordan magtbalancen har ændret sig. Før var det medierne, der satte dagsordenen – nu er det i meget højere grad brugerne. En kritisk post kan gå viralt på minutter og udløse en krise, der ikke var forudset i nogen beredskabsplan. Overvågning af traditionelle såvel som sociale medier er derfor ikke bare et værktøj – det er et vilkår.

Internt før eksternt – altid

En klar advarsel fra både Thygesen og Munter lød: Glem aldrig at tale med medarbejderne først. Den interne kommunikation skal være på plads, før I går ud offentligt. Ellers risikerer I lækager, mistillid og unødvendig støj. En krise skaber usikkerhed, og den skal håndteres indefra før den når ud.

De 5 ting, du aldrig må gøre i en krise

Marie-Louise Munter rundede sit oplæg af med en opsang til os alle: Der er fem klassiske fejl, som igen og igen gør kriser værre. Undgå dem:

• Tie krisen ihjel – det går ikke over af sig selv.
• Glemme medarbejderne – de er jeres første publikum.
• Gå til modangreb – det eskalerer konflikten.
• Klynge jer til planen – vær fleksible og tilpas jer udviklingen.
• Tro internettet glemmer – det gør det ikke.

En afsluttende refleksion

Morgenmødet mindede os om, at krisekommunikation ikke handler om at have svar på alt. Det handler om at være forberedt, turde handle hurtigt og kommunikere med troværdighed – både indadtil og udadtil.

Og vigtigst af alt: Når krisen rammer, er det ikke tiden til at finde planen frem. Det er tiden til at finde menneskerne, overblikket og sandheden.

Ville du gerne have været med til dette morgenmøde, så skriv dig op til Overskrifts nyhedsbrev for at blive orienteret først, når det næste morgenmøde rammer.

Indlægget Indsigter fra et tankevækkende morgenmøde om kommunikationskriser blev vist første gang den Overskrift.

Hvis en journalist nævner din kerneinteresse i en artikel, er det så interessant for dig? Hvor interessant er det så at finde ud af om det mon kunne være en historie om dit brand, på vej til mainstream medierne? Kunne du spørge den brede befolkning om deres holdning til din mærkesag, og bede dem svare helt uden filter, så har du faktisk noget der er tæt på Reddit.

Anonymiteten på Reddit

Anonymiteten på Reddit har flere effekter. Hvem kan være imod ytringsfrihed? Men anonymiteten kan også fremelske dialog uden nogen fornemmelse af ansvar, og det kan give en følelse af en lidt mere toksisk tone, når anonyme personer diskuterer navngivne personer eller brands og mærkesager. Det er ikke usandsynligt at finde opslag a’la “Har nogen noget sladder på xxx?” og finde længere tråde hvor navngivne personer hænges ud på meritter og løse rygter.

Udsagn fra Reddit skal nok ikke viderebringes uprøvet som fakta, men har du brug for holdninger og er du interesseret i hvilke rygter der går om dine stakeholders, kan platformen vise sig at være guld værd.

Reddit som værktøj for kommunikationsrådgiveren

Skal du rådgive personer eller brands om deres omdømme, uden at have undersøgt Reddit for nylige omtaler, har du en blind vinkel. Det er ikke ualmindeligt at der både spørges og svares til andres erfaringer med f.eks. navngivne topchefer.

• Hvad tjener en nyuddannet bygningsingeniør?
• Får jeg nok i løn?
• Ville I blive i min stilling, hvis I blev behandlet på samme måde som mig?

Det er ikke kun omtaler af specifikke personer eller brands, der finder vej til Reddit’s Gossip-fora (subreddits). Rådgiver du faglige organisationer, bør du f.eks. vide, at det ikke ualmindeligt f.eks. at spørge til løn-niveauet på specifikke faglige felter forud for ansættelse eller lønforhandling, og det er heller ikke ualmindeligt at deltagerne svarer ved, anonymt, at dele deres lønseddel som svar.

Markedsanalyse og målgrupper på Reddit?

Skal du vide noget om markedet for et produkt som du eller din kunde er ved at lancere? Find ud hvad kunderne – uden filter – elsker eller hader ved konkurrenterne og brug den viden til at identificere det hul i markedet produktet og sproget omkring det skal kunne.

Reddit er ikke et af Danmarks største medier. DR nævnte i deres årlige rapport Medieudviklingen 2022, at det anslåede antal brugere på Reddit i Danmark var steget til ca. 300.000 (7%) blandt 15 til 75-årige. Til gengæld finde du nok ikke samme hudløst ærlige meninger særligt mange andre steder.

Følg med i omtalerne på Reddit uden at brænde timer af

Det kan hurtigt blive et fuldtidsjob at følge med i omtalerne på Reddit. Bliver din stakeholder eller mærkesag omtalt i et indlæg eller et svar på Reddit, øjeblikket efter at du har afsluttet din research, kan det være problematisk. Af samme grund har vi valgt at inkludere Reddit i alle kunders digitale medieovervågning på Overskrift fra i dag (d. 23. maj 2025).

Er du allerede kunde hos Overskrift, skal du ikke gøre mere; Du har allerede indlæg og kommentarer fra danske subreddits med i dine søgeresultater fra nu af.

Prøv Overskrift gratis og uforpligtende i 14 dage, hvis du er nysgerrig på hvordan dine kerneinteresser omtales på Reddit og online i øvrigt.

Indlægget Reddit: Din blinde vinkel? blev vist første gang den Overskrift.

Sted: KU.BE Frederiksberg (Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg)
Tid: Torsdag d. 22. maj klokken 09.00 til 10.00 (registrering fra kl. 08.30)

Opdatering d. 8. maj 2025: Ventelisten er åben. Alle pladser er besat, men er du interesseret i at deltage, så skriv alligevel for en plads på ventelisten.

Det bliver en hæsblæsende time i selskab med nogle af Danmarks mest erfarne kommunikatører. Når man har arbejdet sig gennem flere shitstorms, bliver det tydeligt, hvordan et beredskab til næste krise bør sammensættes.

Er det muligt at forudse en krise? Hvilke kriser kan afværges – og hvilke skal håndteres? Og hvordan undgår man at forværre situationen?

Anna Thygesen og WeDoCommunication rykker bl.a. ud når shitstormen rammer. Lytter du med på podcasten, Småt Brændbart, kender du allerede lidt til hendes holdning og tilgang.

Marie-Louise Munter, Kommunikationschef hos Gardian, har styret PR, tone og budskaber for en række større danske virksomheder og håndteret de kriser der har ramt undervejs.

Du vil uden tvivl kunne tage fra dette morgenmøde med viden om håndfaste tiltag du kan tage med hjem, for at forbedre beredskabet i din organisation.

Sted: KU.BE Frederiksberg (Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg)
Tid: Torsdag d. 22. maj klokken 09.00 til 10.00 (registrering fra kl. 08.30)
Pris: Gratis
Tilmelding: Skriv til tilmelding@overskrift.dk med emnet: “Morgenmøde tilmelding”
Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 8. maj

Studerende: Der er eksklusivt forbeholdt 2 pladser til studerende. Tilføj “Studerende” til emnefeltet på din tilmeldings-mail.

Praktisk: Der serveres en snack, kaffe og te. Der er 5 minutters gang fra Flintholm Station.

Indlægget Morgenmøde: Prepping for krisekommunikatøren blev vist første gang den Overskrift.

Det betyder, at du kan få indsigt i, hvad der bliver sagt om dine mærkesager, også i det talte medie. Bag teknologien står kunstig intelligens (AI), der ikke bare forstår tekst, men også lyd. Det er en stor fordel for kommunikatører og fagfolk, der ønsker at følge med i relevante omtaler, uanset medietype.

AI løfter medieovervågning til nye niveauer

Det er ikke nyt, at AI kan transskribere lydfiler til tekst. Journalister har f.eks. i flere år brugt automatiske transskriptioner til at effektivisere deres arbejde. Men kvaliteten har ofte været svingende, især når sproget er dansk. Mange har oplevet, at modellen “gætter” sig frem, når den bliver usikker og det har gjort løsningen uegnet til brug i skalerbar medieovervågning.

Det billede har nu ændret sig.

Automatiseret monitorering af lydmedier – på dansk

Hos Overskrift har vi testet og udviklet på AI-drevne transskriptionsmodeller i længere tid. Men først nu ser vi endelig en kvalitet for danske AI sprogmodeller, der gør det muligt at tilbyde medieovervågning af danske podcasts som en del af vores samlede platform. Det betyder, at du som bruger kan få notifikationer og indsigt, når et givent emne nævnes i en podcast.

Det er en udvikling, der gør medieovervågning og AI til en stærk kombination.

Podcasts er blevet en vigtig kanal for vidensdeling

Interessen for podcasts er høj og voksende. Flere eksperter, politikere, organisationer, influenter og andre holdningsdannere bruger formatet til at dele viden og holdninger. Det er mediet, vi kan lytte til, mens man pendler, går tur eller laver mad. Netop fordi formatet er fleksibelt og personligt, skaber det stærke relationer – og derfor er det også vigtigt at vide, hvad der bliver sagt.

Hvorfor medieovervågning af podcasts gør en forskel

Når omtaler sker i podcasts, kan det være svært at opdage det uden de rette værktøjer. Med AI-drevet medieovervågning får du altså nu mulighed for at opdage omtaler i det øjeblik, de udgives. Det styrker både reaktionshastigheden og beslutningsgrundlaget uanset om du arbejder med strategisk kommunikation, PR, analyse, sociale medier, Public Affairs (PA) eller anden form for kommunikation.

Et naturligt skridt i udviklingen af medie monitorering

Medieovervågning har traditionelt været fokuseret på skrevne medier og sociale platforme. Nu udvides horisonten til også at inkludere det talte ord. Podcasts er ikke længere bare et fritidsformat, de er en del af den offentlige samtale, fagligt og politisk. Derfor giver det rigtig mening at lade overvågningen følge med i podcasts også.

Vil du prøve medieovervågning af podcasts?

Funktionen er allerede tilgængelig for brugere hos Overskrift, hvor du kan blive underrettet når en af dine interesser nævnes blandt mere end 1.000 danske podcasts. Ønsker du at høre mere, eller få medieovervågning af podcasts sat op, så tag fat i os, eller skrive dig op til en gratis og uforpligtende prøveperiode.

Indlægget Overvåg omtaler i podcasts med AI blev vist første gang den Overskrift.

Overblik over den offentlige samtale

Medieovervågning giver indsigt i, hvordan dit selskab omtales i medierne og på sociale platforme. Du får et klart billede af kundernes oplevelser og bekymringer. Det kan for eksempel være, hvordan forsyningsproblemer bliver kommunikeret, eller hvordan nyheder om grøn omstilling bliver modtaget.

Ved at identificere tendenser i omtaler kan forsyningsvirksomheder handle proaktivt, inden potentielle kriser opstår. Det skaber ikke kun bedre kommunikation – det styrker også tilliden til selskabet.

Bedre krisehåndtering

Ingen forsyningsvirksomhed er immune over for uforudsete hændelser som brud på vandforsyningen eller forsinkelser i leverancen af varme. I en tid, hvor nyheder spredes lynhurtigt, kan medieovervågning hjælpe med at reagere hurtigt og præcist, når sådanne situationer opstår.

Ved at overvåge medierne i realtid kan virksomheder hurtigt tage temperaturen på stemningen og justere deres kommunikation efter behov. Effektiv krisehåndtering handler ikke kun om at løse problemet, men også om at kommunikere det rigtigt.

Indsigt til strategisk planlægning

Digital medieovervågning handler ikke kun om at overvåge problemer – det handler også om at finde muligheder. Når forsyningsselskaber kender til de temaer, der optager kunderne, kan de bruge den viden strategisk. Det kan være at udvikle nye initiativer for bæredygtighed eller forbedre kommunikationen om eksisterende indsatser.

Overvågning af medier giver også mulighed for at analysere branchetrends og følge med i, hvordan andre aktører arbejder med innovation og udvikling. Det er en værdifuld kilde til inspiration og konkurrencefordel.

Fra data til handling

Med digital medieovervågning bliver omtale ikke bare tal og statistikker – det bliver værdifuld viden, der kan bruges til at handle hurtigt og strategisk. For forsyningsselskaber, der ønsker at være tæt på deres kunder og forblive relevante i en verden med stigende krav til gennemsigtighed, er medieovervågning en afgørende del af værktøjskassen.

Ved at holde fingeren på pulsen kan forsyningsvirksomheder både beskytte deres omdømme og styrke deres rolle som ansvarlige leverandører af essentielle ressourcer.

Læs mere om hvordan Malene Philippa Laursen, Brand- og Marketing Manager hos Aarhus Vand, supplerer sin viden om alle digitale omtaler med online medieovervågning.

Indlægget Ekstra værdi for forsyningsselskaber: Digital medieovervågning blev vist første gang den Overskrift.

Senest opdateret: februar 2025.

Dette indlæg er et forsøg på at give en introduktion til, hvad Bluesky er, hvordan du kan anvende det, samt tips og tricks, der er særlige for netop Bluesky. Indlægget er tænkt som et levende dokument med flere muligheder, idéer, værktøjer og hints, efterhånden som platformen udvikler sig. Husk derfor at vende tilbage hertil senere.

Forstå Bluesky: Oprindelsen bag platformen og hvorfor den stormer frem lige nu

Bluesky er en decentraliseret social medieplatform, der giver brugerne større kontrol over både deres data og online oplevelse. Platformen blev oprindeligt udviklet internt hos Twitter i 2019 af den daværende CEO, Jack Dorsey, men blev en selvstændig enhed i 2021. I dag ledes Bluesky af Jay Graber.

Platformen benytter en fødereret struktur, der forbinder forskellige netværk. Dette gør det muligt for brugerne at interagere på tværs af uafhængige platforme, samtidig med at de bevarer fuld kontrol over deres indhold og privatliv. Det kan sammenlignes med e-mails, hvor du frit kan sende til alle med en e-mailadresse, uden at være begrænset til f.eks. kun Outlook- eller Gmail-brugere.

Fravalg af X

Efter det amerikanske præsidentvalg i november 2024, oplevede Bluesky en markant stigning i antallet af brugere. Mange brugere, utilfredse med Elon Musks platform X (tidligere Twitter), søgte alternativer. Resultatet blev, at Bluesky tilføjede over en million nye brugere i ugen efter valget. Denne vækst blev drevet af brugere, der ønskede en platform uden den kontroversielle retning, som X havde taget under Musks ledelse.

Platformen har set en tilstrømning af brugere fra forskellige baggrunde, der søger et alternativ til X’s problemer med indholdsmoderation og stigningen i stødende opslag.

Mere frihed til brugerne

Bluesky adskiller sig fra traditionelle sociale medieplatforme ved at tilbyde brugerne mulighed for at vælge eller oprette deres egne algoritmiske feeds. Dette giver en mere personlig oplevelse og reducerer afhængigheden af centrale algoritmer, der styrer indholdet.

Desuden tilbyder Bluesky en domænebaseret håndteringssystem, der tillader brugerne at verificere deres identitet ved at bevise ejerskab af et domænenavn.

Platformens decentraliserede natur betyder, at den ikke kontrolleres af en enkelt virksomhed, hvilket giver brugerne større frihed og kontrol over deres online interaktioner. Dette har gjort Bluesky attraktiv for dem, der søger et mere åbent og brugerstyret socialt mediealternativ. Det er muligt at anmelde konti og indhold til moderatorerne, men det er endnu for tidligt at sige noget om hvordan moderationen fungerer i praksis.

Hvem kan du møde på Bluesky?

Selvom Bluesky stadig er i vækstfasen, har platformen allerede etableret sig som en betydelig aktør i det sociale medielandskab. Med sin unikke tilgang til decentralisering og brugerkontrol fortsætter platformen med at tiltrække nye brugere, der søger et alternativ til de mere etablerede, centraliserede platforme. Det er pt. primært journalister, redaktører og politiske interessenter fra alle retninger, der strømmer til.

Posts

I det “gamle” Twitter kaldes et opslag for et “tweet”, men efterhånden som der er kommet en lang række forskellige andre sociale medie platforme til, er det lidt for underligt at der er forskellige udtryk for samme begreb, som CEO’en siger:

Så på Bluesky hedder det altså bare “en post”, “at poste”. Der er pt. en begrænsning på 300 tegn, inkl. links etc. Nogle agiterer for at en post på Bluesky hedder en/et skeet – en sammentrækning af sky og tweet, og at handlingen man udfører dermed bliver at skeete. Tiden må vise hvordan sproget kommer til at forme sig omkring platformen.

Videredeling

Det samme med at videredele et opslag, som hos Twitter hed re-tweet, eller bare kort “RT”, for at henvise til det oprindelige tweet. Bluesky kalder det en Repost, eller Quote post, hvis du tilføjer din egen vinkel til det originale opslag.

Starter packs

En ny idé på Bluesky er de såkaldte “Starter Packs” (begynderpakker), som gør det muligt for brugere at samle interessante profiler i en enkelt pakke. Disse profiler kan eksempelvis handle om specifikke emner som politik, cykling, madlavning eller andet. Brugerne kan derefter udgive og dele deres Starter Pack, så andre nemt kan opdage og følge relevante profiler.

Du kan lede efter Starter Packs her: https://blueskystarterpack.com/search?q=Dansk

Hvor mange er på Bluesky?

I Overskrift monitorerer vi naturligvis nu også danske Bluesky-profiler, og har bl.a. udarbejdet en løbende oversigt over de mest populære danske profiler, dvs. dem med flest followers på en Top-50 liste:

På verdensplan passerede antallet af brugere for nyligt 30 millioner. Det er muligt at følge antallet af konti her.

I Danmark stiger antallet af brugere også. Ifølge Journalisten var der 40.000 konti oprettet i Danmark medio november 2024. Hos Overskrift anvender vi en kombination af automatisering og manuel tilmelding af Bluesky-feeds – det er nødvendigt da mange konti er automatiserede bots, falske profiler og derfor manuelt bevidst udelades, så der pr. januar 2025 blev rundet 20.000 danske Bluesky profiler.

Du vil derfor typisk se et andet antal aktive brugere på fuldt automatiserede aggregeringer af brugeraktivitet, som f.eks. Malthe Hangaard Dahl’s statistikside, hvor kun indlæg der er markeret som dansksprogede tælles med.

Nye profiler på Bluesky, sunrise

Bluesky indikerer selv om en profil er forholdsvisny-oprettet, her f.eks. med partiet Moderaterne, som kom på platformen i begyndelse af december 2024:

Når man klikker på den lille opgående sol, angives hvor længe siden profilen blev oprettet, altså som en slags velkomst og opfordring om at følge og gå i dialog med profilen.

Hvad ser man i sit feed

På andre social medie platforme, Facebook og Linkedin, kan man ikke selv helt bestemme hvilket indhold der dukker op i sit feed. En bagvedliggende algoritme bestemmer hvad du skal se, det kan være opslag man selv har valgt at følge, fra venner etc., men algoritmen vil også give dig indhold, som du tror du vil være interesseret i, baseret på en lang række parametre, så som hvilke emner du har liket tidligere, hvem og hvad du følger, hvad dine venner synes er interessant, opslag fra folk du slet ikke kender, men som har fået mange likes. Algoritme mikser også kommercielt indhold og annoncer ind.

I modsætning her til, kan man på Bluesky have flere forskellige feeds at følge med i. Det mest grundlæggede og “rene” er “Following”-feedet, altså simpelthen de seneste opslag fra de profiler du har valgt at følge – nyeste indlæg vises først.

Programmører kan se nærmere på koden bag ATProto Feed Generator, for at blive klogere på hvordan man sammensætter sin egen feed-algoritme og gøre den tilgængelig online.

Hashtags

Vi kender dem fra stort set alle sociale medieplatforme; Twitter/X, Facebook, Instagram og selv LinkedIn har taget hashtagget til sig til emneindeksering af indlæg. Det største danske hashtag på X #dkpol, bliver sandsynligvis også det største på Bluesky.

På Twitter havde vi #twitterhjerne til brede spørgsmål – på Bluesky hedder det samme #blålys.

Profil og brugernavn

Når man opretter sig på Bluesky med et brugernavn, bliver ens online handle typisk dit navn efterfulgt af  “bsky.social”, f.eks. @bentesorgenfrey.bsky.social.

Da alle kan oprette nye brugerprofiler, kan der altså også oprettes falske profiler i andre navne, og vi har da allerede set falske udgaver af Morten Messerschmidt og Kong Frederik d. X. Det er altså vigtigt, at man selv hurtigt opretter og dermed sætter sig på sit ønskede brugernavn, så andre ikke tager det, og udgiver sig for at være dig eller din organisation, så man kan undgå såkaldt cybersquatting.

Vælg dit foretrukne sprog

Når du opretter en profil på Bluesky, kan du vælge hvilket sprog selve app’en anvender, men du kan også fortælle hvad dit primære sprog er.

Når du sætter dit primære sprog til dansk, vil du blive tilbudt at få oversat ikke-danske indlæg til dansk. Derudover fortæller du platformen hvilket sprog du skriver på, og dermed kan algoritmerne bag tilpassede feeds nu og i fremtiden forholde sig til dit indhold med den viden.

Det er muligt at begrænse hvem der kan se dine posts på Bluesky. Gør du ikke noget aktivt, kan alle op internettet se dine posts, men du har også mulighed for at kræve at det kun er brugere, der selv er logget på Bluesky, som kan se dine indlæg. Det betyder dog ikke at f.eks. søgemaskiner ikke kan finde dine indlæg. Denne indstilling finder du under Privatliv og sikkerhed:

Det er ligeledes muligt at skifte sprog, for hver enkelt ny post. Du er altså ikke bundet af at skrive på kun ét sprog, og det kan hjælpe de forskellige algoritmer med at placere dine opslag i de rigtige feeds.

Det er (endnu) ikke muligt at redigere en post, når den er sendt afsted – kun sletning af tidligere posts er muligt.

Hvad er så forskellen på bsky.app og bsky.social, spørger du? Kort sagt er bsky.app webapplikationen, hvor du bruger Bluesky og interagere med andre, mens bsky.social er stedet, hvor man kan lære mere om platformen og dens baggrund.

Profil-verificering

Man kan også tage næste skridt for at verificere sin profil, for netop at angive at man er den rigtige. F.eks. har partiet Venstre domæne-verificeret deres egen profil Venstre.dk, og samtidigt er politikere i parti også domæne-verificeret, som Marie Bjerre (mariebjerre.venstre.dk) og Troels Lund Poulsen (troelslundp.venstre.dk).

Det er kun ejeren af det rigtige online domæne, som har adgang til at logge ind og tilrette domæne-oplysninger (DNS). Det er en smule teknisk at ændre og opsætte, så man anvender sit eget domæne, men der er en beskrivelse hos Bluesky og i denne danske forklarings-video fra Jeppe Morgenthaler.

Ultimo november 2024 er ca. 5% af danske konti verificeret via domæne-oplysninger.

Hvordan undgår man at se uønsket indhold

Der findes en række muligheder for at bestemme det indhold man ser i sit feed, bl.a. ved at blokere eller skjule indhold samt profiler man ikke vil se fremover i sit feed.

På en profil man ikke vil blokere eller skjule fremover, kan man klikke på de 3 små prikker:

hermed får adgang til en række menupunkter:

Bloker konto

• Når du blokerer en profil, kan den pågældende bruger ikke se din profil eller dine opslag.
• Brugeren kan heller ikke interagere med dig (kommentere, like eller følge dig).
• Du vil heller ikke se deres opslag eller kommentarer.
• Det er en mere permanent og synlig handling, og den blokerede bruger kan ofte se, at de er blevet blokeret.

Skjul konto

• Når du skjuler en profil, forhindrer det blot, at deres opslag vises i dit feed.
• Den skjulte bruger kan stadig se og interagere med din profil og dine opslag.
• Det er en mere diskret handling, og brugeren vil ikke vide, at du har skjult dem.
• Det er nyttigt, hvis du bare ikke ønsker at se indhold fra en person, men ikke vil begrænse deres adgang til dig.

Så hvis du vil helt undgå en person på platformen, er blokering vejen frem. Hvis du bare vil slippe for at se deres opslag uden at gøre det til en stor ting, er skjul-funktionen mere passende.

Anmeld konto

• Bruges, hvis en bruger overtræder reglerne (f.eks. chikane, spam, hadefuldt indhold, falske profiler).
• Når du anmelder, bliver kontoen gennemgået af Blueskys moderationsteam, som vurderer, om der skal træffes yderligere foranstaltninger, som f.eks. advarsler, suspension eller fjernelse af kontoen.
• Anmeldelsen er anonym – den pågældende bruger får ikke at vide, hvem der har anmeldt dem.

Bloker ord og hashtags

Man kan også skjule opslag hvor bestemte ord eller hashtags optræder. Under Indstillinger find sektionen for Moderation (eller Filtre eller Indholdsfiltrering):

Her kan man så indtaste ord eller hashtags, samt bestemme om denne type blokering skal vare generelt fremover, eller kun i en bestemt periode. Typisk vil man anvende hashtags blokering i en kortere periode, hvis man ved at hashtaget vil blive anvendt voldsomt meget i en kortere periode, f.eks. ved stor sportsbegivenhed, musikfestival, kulturel eller politisk begivenhed, men ikke er interesseret i.

Nederst på siden kan man slette evt. tidligere skjulte ord, så de begynder at optræde igen.

Man kan se og ændre de valg man har foretaget tidligere under Indstilling og vælg derefter Moderation, så man kan ophæve tidligere blokeringer etc.:

Overblik over flere feeds på én gang

Hvis du har været på Twitter for mere end et års tid siden, kan du måske huske Tweetdeck, der var manges foretrukne måde at deltage på Twitter med. Inspirationen her fra er tydelig at se hos Deck Blue. Var du glad for TweetDeck, kan Deck Blue måske være svaret, men det er pt. lidt presset af den store tilgang af brugere, så svartiderne er lidt over det forventlige.

Dette indlæg opdateres løbende..

Du kan selv afprøve mulighederne for dansk digital og social medie monitorering, så du ved selvsyn kan så indsigter af omtaler relevante mærkesager, holdninger, brands, personer produkter, shitstorms, faglige og politiske dagsordener ifm. interessevaretagelse etc. ved at afprøve Overskrift tjenesten i en gratis og uforpligtende 14-dages prøveperiode.

Indlægget Bluesky i Danmark: En ny spiller på sociale medier blev vist første gang den Overskrift.

Der har de seneste par år været utilfredshed med hvordan X har udviklet sig, hvilket har givet plads til andre lignende, såkaldte mikroblogging platforme.

I de to år der er gået siden Elon Musk overtog Twitter, har platformen været igennem mange forandringer: Navneskift til X, politikker for hvad der må og ikke må skrives på platformen, ændringer til privatlivs-muligheder etc. Platformen har modtager meget kritik for at tillade trolls, bots, støj, misinformation, hadtale, skævvridning af algoritmen, og fremhævning af (mis-)information. Musks personlige engagement i den amerikanske valgkamp har yderligere forstærket uviljen mod platformen. Mange brugere har derfor trukket sig fra X og søgt mod alternativer, der giver mulighed for en mere konstruktiv og meningsfuld dialog.

I Overskrift analyserede vi for et år siden millioner af danske tweets for at undersøge om tonen var blevet hårdere og mere negativt, hvilket vi netop kunne konkludere. Undersøgelser er nærmere beskrevet hos Mediet Markedsføring: ”Millioner af tweets afslører: X er blevet mere negativ i Danmark”

På den danske del af X kan vi se at aktiviteten stadig er høj, selv om der også er en del profiler der (for nogens vedkommende midlertidigt) opgiver at diskutere på platformen, på grund af hårde kommentarer, hadtale, trolls etc.

Der er derfor naturligt opstået en række platforme, som alternativ til X, altså bl.a. de tre platforme Threads, Bluesky og Mastodon:

Threads

Threads blev introduceret i sommeren 2023 af Meta (firmaet bag bl.a. Facebook, Instagram og WhatsApp), som en udvidelse til Instagram. Det er altså nemt og lige til for brugere at oprette en Threads profil, da man bare kan anvende den samme Instagram login til sin Threads-konto.

Platformen voksede meget hurtigt – vist nok den hurtigst voksende sociale platform – bl.a. på baggrund af den nemme tilmeldings-mulighed samt den enorme brugermængde som allerede er på Instagram.

Bluesky

Et andet alternativ er Bluesky, som i form og udtryk også minder meget om X, og faktisk blev den startet af Twitter-grundlæggeren Jack Dorsey. Platformen forsøger at være mere åben og decentral, og bygger bl.a. på en åben standard, som gør at man nemmere kan tage sin profil og flytte over på en anden platforme, så man ikke bliver så afhængig af, eller ”stavnsbundet”, på en enkelt platform.

Mastodon

Mastodon er endnu mere decentral, og bliver ikke styret eller drevet af et enkelt firma, men er snarere brugerdrevet via en samling af  uafhængige servere, eller ”instanser”, der kommunikerer med hinanden i et netværk, kendt som Fediverse. I Danmark har privatpersoner etableret en række selvstændige servere, med egne fællesskaber og regler. Som bruger kan man kommunikere med andre på samme server, mens altså også fint på tværs af hele det samlede netværk, og så kan man nemt flytte hele sin profil til en anden server, hvis man bliver utilfreds med den man er på. Du kan selv finde den optimale server for dig her.

Hos Overskrift har vi nu i et stykke tid monitoreret indhold fra flere tusinde danske profiler fra de tre platform, så Overskrift brugerne nu også modtager nyt fra disse områder når emner, søgeord, mærkesager, person etc. bliver nævnt på de platforme.

Udvidelsen supplerer de mange andre indholds-platforme, der i forvejen er en del over Overskrift dansk monitorering, så som nyheds-websites, organisationer, virksomheder, offentlige institutioner, byrådenes dagsordener og referater fra danske kommuner, domstole, lovarbejde i Folketinget, samt altså en lang række sociale medier som Facebook, Instagram, X, podcast, blogs, YouTube, LinkedIn etc.

Du kan selv afprøve mulighederne for dansk digital og social medie monitorering, så du ved selvsyn kan så indsigter af omtaler relevante mærkesager, holdninger, brands, personer produkter, shitstorms, faglige og politiske dagsordener ifm. interessevaretagelse etc. ved at afprøve Overskrift tjenesten i en gratis og uforpligtende 14-dages prøveperiode.

Indlægget Følg dine mærkesager på Threads, Bluesky og Mastodon blev vist første gang den Overskrift.

Forestil dig, at du arbejder for en organisation, der kæmper for bedre vilkår og rettigheder for en udsat gruppe mennesker. Du har brug for at vide, hvordan dine mærkesager bliver behandlet i politiske udtalelser og debatter. Med digital mediemonitorering kan du hurtigt opdage, hvilke politikere og kommuner der viser støtte til dine initiativer, hvilke byråd der behandler din mærkesag på deres seneste eller næste møde, hvilke regionsråd der forsøger at rejse et budget til din sag og hvor ofte i bliver omtalt i forslag der rejses i Folketinget. Denne viden gør det muligt for dig at målrette din kommunikation mere præcist, engagere støtter og imødegå kritikere med faktabaserede argumenter.

Overvåg politisk medieomtale og reagér hurtigt

Din organisation får ikke kun et bredt overblik over, hvordan medierne omtaler jeres mærkesager, men du kan også dykke ned i specifikke diskussioner, der finder sted på sociale medier og blogs.  For mange er det centralt at vide, om der starter en kritik eller en love storm på X eller på en Facebook side. Hvis et landsdækkende medie eller en populær blogger nævner dine mærkesager i en artikel eller et indlæg, bliver du straks opmærksom på det. Du kan hurtigt vurdere, om omtalen understøtter dine mål, og beslutte, om det er nødvendigt at reagere. Hvis et indlæg skaber negativ opmærksomhed omkring et af dine projekter, kan du tage fat i det proaktivt og sikre, at den rette information når ud.

Aktivér din mærkesagsstrategi med skarpe indsigter

For organisationer, der arbejder med udsatte grupper, er det essentielt at vide, hvordan deres arbejde bliver omtalt i det politiske landskab og medierne. Du kan bruge disse indsigter til at optimere din strategi, engagere vigtige interessenter og sikre, at dine mærkesager får den nødvendige opmærksomhed og støtte. Når du kender til både positive og negative omtaler i realtid, står du stærkere i kampen for at fremme dine mærkesager.

Læs mere SOS Børnebyerne: ”Overskrift er et effektivt værktøj til at følge relevante politiske dagsordner”

Indlægget Når indsigt i politiske diskussioner er helt centralt blev vist første gang den Overskrift.

Trafikken på X er stilnet en del af, men fylder, i antal, stadig en hel del under selve folkemødet. AI og kunstig intelligens var, som ventet, et stort diskussionsemne på flere scener og i sociale kanaler. Derudover blev national sikkerhed et emne – også forstærket af pressemødet fra Forsvarsministeren og Beredsskabsstyrelsen lørdag, hvor befolkningen blev bedt om at opbygge individuelt beredskab, til at kunne klare sig uden strøm og vand i 3 døgn.

For første gang omfatter denne årlige folkemødeopsamling også en emne-analyse foretaget med støtte fra AI sidst i gennemgangen. Til gengæld er det nok en af de sidste gange du kan læse X benævnt Twitter i en folkemødeopsamling.

X vs. LinkedIn

Tæller vi antal indlæg pr. dag på tværs af LinkedIn og X (tidligere Twitter), gentager billedet sig fra 2023: Op til Folkemødet annoncerer deltagerne deres ankomst på LinkedIn og for at fortælle om deres spændende aktiviteter de  kommer til at afholde eller vil deltager i. Undervejs griber man i højere grad telefonen og kommunikerer i kortere budskaber på X.

Stadig forvirring om det “rigtige” Twitter hashtag

Omtalerne er baseret på alle indlæg der nævner folkemødet eller bruger hashtag #fmdk. En pudsig tradition, der bare ikke VIL dø, er brugen af hashtagget #fm24.

Det gælder særligt den sædvanlige fælde, som mange er faldet i, med at anvende #fm24 som egentlig er knyttet til PC-spillet Football Manager 2024. Andre hashtag-varianter som er blevet anvendt i år er bl.a. #fmdk24, #fmdk2024 og #folkemoedet.

De mest debatskabende om folkemødet på Twitter

Det er jo ikke nok som organisation eller person at skrive en masse tweets, man skal jo gerne have budskaberne ud og leve og skabe debat, så i stedet for at analysere hvilke Twitter profiler som har tweetet flest gange under Folkemødet, ser vi her på hvor mange retweets, eller reposts som det vist efterhånden hedder i X-verdenen – de enkelt profilers indlæg har opnået i alt.

Der er analyseret for hele i Folkemøde-ugen (dvs. fra mandag d. 10/6 til og med søndag d. 16/6 2024), som en indikator for hvor “debatskabende de har været”.

Listerne bliver til ved at tælle retweets af indlæg på tværs af alle X-posts, der nævner Folkemødet eller anvender #fmdk eller #folkemøde.

Organisationer som er nået langt ud med holdninger på Twitter

Havde man fulgt med på vores daglige tweets om top-samtalestartere inkluderer de mest omtalte: DannerDk, EuropaBev, frihedsbrevet, laegeforeningen og DanskePatienter.

Personer som er nået langt ud med holdninger på Twitter

Tilsvarende for personer: Susanne Maria Lamhauge (Danner), Eva Gregersen, Camilla Rathcke (Lægeforeningen), Bente Sorgenfrey (bla. Europabevægelsen) og Kent Damsgaard (Forsikring & Pension).

De mest taggede på X

Tilsvarende analyseres for profiler som er blevet mest tagget, dvs. profiler som er tagget i en tweet tekst, i Folkemøde-ugen, samlet set for deres indlæg.

Organisationer som er blevet tagget mest på Twitter

Ikke så overraskende er selve Folkemøde profilen den mest taggede, mens også igen organisationer som Danner, Europabevægelsen, Frihedsbrevet samt Tænketanken Europa.

Personer som er blevet tagget mest på Twitter

For oversigten over top-taggede personer finder vi bl.a. Camilla Rathcke, Lars Løkke, Mette Marie Yde, Stinus Lindgreen og Sophie Løhde.

Mest omtalte på LinkedIn

Som angivet øverst, anvendte mange organisationer og personer LinkedIn, forud for folkemødet, til at annoncere deres events, deltagelse og ankomst til Allinge. Blandt alle omtaler der nævner folkemødet eller anvender #fmdk-hashtagget på LinkedIn, blev Dansk Erhverv nævnt allerflest gange i folkemøde-ugen 2024.

Hvilke emner var mest i fokus på Folkemødet?

Mere interessant er det at få indsigter i – ikke nødvendigvis hvem der sagde mest, blev mest henvist til etc. – men snarere hvilke emner og temaer, som blev diskuteret mest på Folkemødet. Til den analyse får vi hjælp fra AI.

For indhold slået op på Linkedin for dagene, er følgende de mest omtalte emner ifm. Folkemødet:

Nogle af emner er ret oplagte, så som klima, sundhed og uddannelse, men som forholdsvise nye emner er national sikkerhed og vedvarende energi.

Tilsvarende for samtlige X/Twitter posts i dagene omhandlende Folkemødet:

Der er helt naturligt et overlap mellem emner diskuteret på Linkedin kontra Twitter.

Metode

Specifikt anvendes ChatGPT fra OpenAI i seneste version 4o. For samtlige indlæg som omhandler Folkemødet på den ene eller anvende måde, eksporteres alle indlæg fra Twitter hhv. Linkedin til Excel, så ChatGPT kan analysere den store mængde samlede tekst fra indlæggene. Efter lidt sædvanlige frem-og-tilbage dialog med AI’en, begynder den at forstå at det er specifikke emner og temaer, der skal fokuseres på. Bemærk, i denne del af analysen, er det udelukkende indhold fra selve de tre Folkemødedage 13.-15. juni der anvendes.

Som sædvanlig skal man jo lige tage svar fra en AI med et gran salt, men i disse tilfælde virker det dog som ret relevante og korrekte oversigter, uden at AI’en hallucinerer og selv finder på noget.

Er man mere interesseret i hvordan man selv kan anvende AI på store datamængder, mere specifikt indhold fra medie-monitorering, kan du læse nærmere i vores tidligere blog-post “AI: Tal med dine medieovervågningsdata“.

Indlægget Folkemødeanalyse 2024: AI og nationalt beredskab optager flere blev vist første gang den Overskrift.

Det er oplagt at vælge en lokal leverandør af mediemonitorering, hvis man kun opererer i et enkelt mindre sprogområde. Typisk har internationale virksomheder stordriftsfordele og har derfor også investeret i store suiter af medieværktøjer, der er designet til at give globalt overblik. De kan dog have behov, som kun dækkes komplet, når de vælger at supplere med dansk medieovervågning.

Dybdegående lokal viden

At supplere global medieovervågning med en lokal leverandør giver virksomheder en dybere indsigt i de specifikke medielandskaber, der er mest indflydelsesrige i de pågældende områder.

En lokal udbyder som Overskrift.dk forstår de kulturelle nuancer og sprogvariationer, hvilket sikrer, at resultaterne er tilpasset lokale kontekster og undgår misforståelser. Desuden reagerer lokale eksperter hurtigere på mediebegivenheder og kriser, hvilket giver virksomheder mulighed for at håndtere situationer effektivt. Lokal dækning inkluderer også nichemedier og blogs, som ofte overses af globale systemer, hvilket giver en mere komplet forståelse af markedet.

Risikoen for at en vigtig dansk begivenhed drukner i et globalt setup, kan næsten kun undervurderes.

Hurtige reaktionstider

For store internationale virksomheder er hurtige reaktionstider afgørende. Ved at supplere deres globale medieovervågning med en lokal udbyder, får de realtidsopdateringer og hurtig support. Dette er vigtigt i en verden, hvor medielandskabet og offentlig mening ændrer sig hurtigt.

En lokal medieovervågningstjeneste opererer inden for samme tidszone som det marked, den overvåger. Det betyder, at virksomheden kan reagere næsten øjeblikkeligt på nyheder og sociale medieopslag, som kan påvirke deres omdømme eller kræve en hurtig reaktion. Hvis en krise bryder ud, eller der opstår negativ presse, kan den lokale udbyder hurtigt informere virksomhedens kommunikationsteam. De kan dermed iværksætte en responsstrategi med det samme. Denne hurtighed er afgørende for at kontrollere skaden og minimere negativ påvirkning på virksomhedens omdømme.

Lokal overvågning hjælper også virksomheder med at være proaktive snarere end reaktive. Ved konstant at overvåge lokale trends og samtaler kan virksomheder identificere potentielle problemer, før de eskalerer, og tage handling for at afværge dem. Dette kan omfatte alt fra at justere marketingstrategier til at imødekomme kundernes bekymringer. Hurtige reaktionstider betyder også, at virksomheder kan udnytte positive muligheder mere effektivt. Dette kan være at engagere sig med lokale influenter eller deltage i populære diskussioner, der kan styrke deres brand.

Samlet set giver hurtige reaktionstider fra en lokal medieovervågningstjeneste virksomheder en betydelig konkurrencefordel. De kan bedre styre deres omdømme, reagere hurtigt på kriser og udnytte muligheder, der ellers kunne være blevet overset. Dette sikrer en mere effektiv kommunikationsstrategi og en stærkere tilstedeværelse på det lokale marked.

Øget dækning og færre oversete kilder

Hvis man overser lokale medier ved kun at anvende global medieovervågning, kan man miste vigtige nuancer og indsigt, som kun lokale kilder kan levere. Dette kan resultere i manglende opdagelse af relevante trends og krisesituationer, som udvikler sig på lokalt niveau. Uden lokal overvågning risikerer virksomheder at overse nichemedier og blogs, som kan påvirke deres omdømme og kundesegmenter betydeligt. Dermed mister man muligheden for at reagere hurtigt og præcist på mediebegivenheder.

Konkrete fordele for Nexi Group

“Vi er en international virksomhed, så vi benytter os også af mere konventionel og international medieovervågning, men lige i forhold til Danmark, så synes jeg at Overskrift er rigtig god til at fange de væsentlige aktuelle omtaler. Overskrift giver et godt og opdateret overblik over, hvad der rører sig på andre online kanaler end de traditionelle nyhedsmedier i Danmark.”

Søren Winge, Head of Media relations
Nexi Group

Læs hvordan Overskrift giver værdi for Nexi Group, som Nets er en del af

Prøv selv – gratis i 14 dage

Få selv syn for den ekstra værdi fra en lokal dansk mediemonitoreringstjeneste – Du kan prøve Overskrift.dk gratis og uforpligtende i 14 dage her: https://www.overskrift.dk/ydelser/overvaagning-af-sociale-medier.

Indlægget Lokal medieovervågning: Essentielt for globale virksomheder blev vist første gang den Overskrift.

AI omtales overalt, og det skyldes i høj grad, at der ligger et kæmpe potentiale på tværs af brancher og fagligheder. Ja, noget af det er varm luft, men der går næsten ikke en dag før et nyt eksempel på brug af AI-genereret tekst, billede eller video fejer benene væk under os. Det betyder også, at der dukker tonsvis af nye værktøjer op hver dag, og hvad skal man så vælge – for hvad hvis man vælger forkert?

Det er næsten som at være på loppemarked, uden at have en klar idé om hvad man mangler. Der er utroligt meget på hylderne, intet overblik og en angst for at overse det helt rigtige produkt. Læs videre og lær simple konkrete måder at bruge AI til at uddrage de vigtigste indsigter fra den potentielt uoverskuelige mængde data din digitale mediemonitorering producerer.

Til formålet anvendes ChatGPT 4 fra OpenAI i den betalte Plus-version, fodret med omtaler eksporteret fra Overskrift i Excel-format. Her dykker vi ned i emner såsom markedsføring og plejehjem, men der er ikke noget der forhindrer dig i at arbejde på samme måde med din egen mærkesag.

Eksempel: Hvad handler denne her bunke omtaler om?

I dette eksempel anvendes en generel søgning på ordet markedsføring. Det giver i alt ca. 350 omtaler for en periode på 4 uger. Disse trækkes ud af Overskrift med den almindelige HENT TIL EXCEL-funktion.

Den eksporterede fil kan umiddelbart trækkes over i ChatGPT, med en instruktion om hvordan vi gerne vil have den til at behandle og analysere filen.

Efter et minuts analyse står det klart, at indlæggene stikker i mange retninger og det giver derfor mening at indskrænke analysen til alene at omhandle indlæg fra websites:

..og så begynder svaret pludselig at ligne noget:

Fra et ønske om at kende til omtaler af markedsføring, har du altså fået en oversigt over de mest omtalte emner indenfor markedsføring.

Eksempel: Hvordan taler man om plejehjem i kommunerne?

Her forsøger vi os med et større datasæt – denne gang omtaler af plejehjem over en 4 ugers periode. Det bliver i alt til godt 2.600 omtaler på tværs af alle kildetyper. Filen overdrages til ChatGPT og instrueres med den forholdsvis simple instruktion:

Vedhæftet en række omtaler fra danske online medier. De nævner alle plejehjem, og der kan forekomme dubletter. I indlæg af typen websites, vil jeg gerne bede om en top-5 liste af de mest aktive kilder i datasættet. Kan du give mig denne liste?

ChatGPT gennemskuer at kolonnen source angiver webadressen på kilden og producerer en top-5 liste.

I dialogen med ChatGPT blev jeg nysgerrig på hvordan kommunerne taler om plejehjem, så indledningsvis kan jeg give den lidt flere detaljer om hvordan den skal forstå source-kolonnen og hvad den derfor kan uddrage om omtalerne i filerne der uploades.

Når ChatGPT bruger den viden jeg netop har givet den, kan den også lave en liste over de kommuner der omtaler plejehjem mest på deres websites og f.eks. i dagsordner og referater fra byrådene og udvalg.

Og her kombinerer ChatGPT altså indholdet fra det uploadede dokument med viden den allerede har om danske kommuner og som den kan uddrage fra andre felter, da web-adresserne jo f.eks. ikke indeholder danske tegn. Viden er altså udviklet i løbet af samtalen, og derfor bliver det nu muligt at spørge:

Kan du identificere de 5 mest omtalte temaer for indlæg vedrørende plejehjem i Hørsholm Kommune?

..og få et svar a’la:

Aktivér din nye viden

Om din mærkesag er plejehjem eller noget andet, kan du let overføre viden fra din mediemonitorering til din AI og bede om en analyse. I dette tilfælde søgte vi bredt på plejehjem, og uden at være nødt til, personligt, at konsumere 2.600 indlæg, fandt vi ud af at Hørsholm kommune i 10 tilfælde bl.a. har diskuteret merforbrug i omtaler af plejehjem på møder i byråd og udvalg.

Skal vi aktivere den viden, skal vi måske oprette en ny Overskrift-søgning der specifikt finder omtaler af plejehjem og merforbrug, og dermed få indblik i om det er et tema på tværs af kommuner i hele landet. Måske skal jeres fremtidige kommunikation forsøge at rette sprogbrugen om merforbrug til investering i plejehjem. På den måde vil det være muligt, struktureret, at følge og påvirke samtalen i kommunerne om plejehjem, så den kommer til at dreje sig om investeringer i plejehjem fremfor en udgift.

Indlægget AI: Tal med dine medieovervågningsdata blev vist første gang den Overskrift.

Lead-værktøjer tjener mangen en sælger godt, og kan være med til at man ikke gensidigt spilder hinandens tid, men rent faktisk bruge tid på at kontakte personer, der reelt har brug for din ydelse. Sådanne værktøjer kan typisk analysere potentielle kunders adfærd på din hjemmeside eller ud fra at de har vist interesse, f.eks. ved at hente et produktark eller en case-story. Alt efter branche, kan det også være et signal til en sælger, hvis et lead begynder at følge virksomhedens side på LinkedIn eller andre sociale medier.

Leadgenerering igennem salgstragten

Et varmt lead, en kunde der er er klar til at tage en beslutning – kært barn, mange navne. Et lead der ikke er klar over at de har eller får behov for dine ydelser og som ikke ved at din ydelse kan skabe værdi for dem, og som måske ikke ved at du eksisterer kræver en meget stor salgindsats. Et varmt lead – en kunde der véd at de kan have fordel af dine ydelser, at din virksomhed findes og som måske endda har handlet hos dig tidligere. Det er en helt anden sag.

Mediemonitorering  til leadgenerering

Med digital mediemonitorering giver flere potentielle kunder sig til kende – bevidst eller ubevidst. De gør sig synlige og viser deres behov, og de viser endda nogen gange selv hvor erkendt deres behov er.

Lad os tage et eksempel: Din virksomhed sælger LED belysning til detailhandlende butikker. Når en butik er indrettet, er der sandsynligvis allerede taget en beslutning og indkøb af hvordan den skal oplyses. Bruger du digital mediemonitorering til at følgeomtaler af butikker generelt, bliver du måske druknet i irrelevante omtaler, men søger du f.eks. på “ny butik” begynder det at ligne noget. Alle omtaler der nævner en ny butik i på sociale og lokale medier dukker op – og dermed leads der kunne have brug for belysning.

Om I producerer og leverer friske grøntsager til kantiner, marketing-ydelser til mellemstore virksomheder, landbrugsmaskiner, transport, flytning, alarmsystemet eller noget helt andet, så er der næsten altid en måde, via digital mediemonitorering, at identificere virksomheder som nu eller i den nærmeste fremtid har et behov for jeres ydelser og har en plads i jeres salgstragt.

Konkurrent-omtale kan også betyde nye kunder

Dagligt reflekterer kunder over deres oplevelser online, og vi har faktisk, som kunder, en tendens til at dele utilfredshed såvel som tilfredshed. Følger du omtaler af dine konkurrenter, kan du selvfølgelig blive klogere på hvordan de selv kommunikerer og markedsfører sine ydelser. Men en utilfreds kunde hos din konkurrent kan jo potentielt også blive til en tilfreds kunde hos dig.

Din indsats består i at oprette en søgeprofil på dine konkurrenters navne og være klar til at reagere hvis du mener at kunne gøre kunden glad igen.

Dette er ikke en hypotese – mange danske virksomheder føder aktivt sælgere med relevante omtaler af potentiel ny forretning identificeret fra daglige morgenmails. Den begrænsede indsats består i at sætte de rigtige søgning op – herefter kommer resultaterne dryppende hver morgen.

Det er gratis at prøve

Du kan gratis og uforpligtende afprøve mulighederne af i 14 dage, og vi hjælper dig indledningsvis med at ramme rigtigt og sikre at søgningerne sættes rigtigt op og at din tid dermed bruges bedst muligt i prøveperioden. Får du ikke det forventede udbytte, er du i alle tilfælde blevet klogere uden omkostninger.

Skriv dig op her

Indlægget Find din næste kunde med digital mediemonitorering blev vist første gang den Overskrift.

Mediemonitorering hægtes nogen gange op på forestillingen om at man skal have en dedikeret kommunikationsafdeling med flere ansatte, der knokler på at få placeret de rigtige historier i de rigtige medier på det rigtige tidspunkt, og som er klar til at gå i aktion døgnet rundt, hvis den mindste misforståelse om mærkesagen ytres på et socialt medie. Det er langt fra alle, der opererer på den måde.

Derfor kan det være svært at se værdien i at investere i systemer, der skal understøtte et scenarie der ikke passer med din opfattelse af virkeligheden.

Tilfredshed eller tilbagegang

På restauranter bliver vi i højere og højere grad bedt om at bestille og betale ved at scanne en QR-kode og måske angive vores e-mail adresse under påskud af at vi kan få en elektronisk kvittering tilsendt. Men læser man det hele med småt, giver det også restauranten tilladelse til at skrive og bede om dine reflektioner over din restaurant-oplevelse. På samme måde har du sikkert oplevet at blive udsat for en tilfredshedsundersøgelse efter at have benyttet et produkt eller bestilt noget online.

QR-kode-systemer og informationsindsamling er jo ikke billigt, så der må jo være en vis værdi i at få indblik i kundeoplevelsen. Det har vist sig effektivt som forudsætning for at forbedre kundeoplevelsen, som igen kan give god omtale og dermed flere tilfredse kunder/gæster/brugere. Højere kundeloyalitet og flere glade kunder, som man skal bruge færre ressourcer på at fastholde, hvormed værdien af forretningen stiger.

Hvis et museum eller en festival har svært ved at hitte ud af hvorfor de utilfredse besøgende ikke kommer igen, kan hele deres eksistensgrundlag være under afvikling. Erfaring kan gøre meget for at træffe valg og lave korrigerende tiltag, men underbygget af data fra brugerne selv, har man gode forudsætninger for at udvikle fremfor at afvikle.

Autentisk frivillig feedback direkte fra gæsterne

Mange organisationer griber til spørgeskemaer, Net Promoter Scores og får “en krog” i kunderne via en tilfredshedsundersøgelse, men flere og flere sørger for at holde sig orienteret på online platforme, anmeldelses-sites og sociale medier, hvor brugerne ofte ytrer sig om deres oplevelser helt uden at være blevet opfordret til det. At budskabet er afgivet frivilligt uden opfordring er især en faktor der forstærker værdien.

For de fleste starter processen måske ikke helt bevidst, og derfor foregår det ofte meget manuelt og ikke særligt effektivt. De er måske ikke klar over, at der findes systemer der kan holde øje med medierne på for dem, og spare en masse tid.

Kulturinstitutioner som museer og festivaler, som måske endda delvist drives af frivillige kræfter, går altså potentielt glip af noget her.

Medlemsfordele for medlemmer af Dansk Live

Derfor har Overskrift indgået et samarbejde med Dansk Live, som er en interesseorganisation for festivaler, spillesteder og demokratifestivaler i Danmark.

Medlemmerne gøres opmærksom på mulighederne med digital mediemonitorering, får lejlighed til at afprøve det gratis og uforpligtende i egen kontekst og tilbydes en medlemsrabat. Det har flere danske festivaler og kulturinstitutioner fået glæde af på flere niveauer:

• Omtaler fra publikum – giver svar på hvad der virker godt og hvad der kan blive bedre
• Omtaler fra medier – giver svar på om man er god nok til at promovere, og om den brede fortælling skal tilpasses og måske forstærkes på nogle områder
• Omtaler fra politikere – giver svar på om der kan være rammevilkår der er ved at ændres, f.eks. hvis beslutninger i det kommunale byråd ændrer fysiske rammer eller bidrag for afholdelse en festival

Det samlede billede kvalificerer indsatserne for flere områder for festivaler og spillesteder. Ovenstående input kan f.eks. bruges til at forbedre forholdene på festivalpladsen, tilpasse kommunikationsindsatsen og ordlyden i SoMe-opslag og pressemeddelelser og endelig sætte et velinformeret udgangspunkt for en politisk dialog med kommunen man afholder festival i.

Er du en del af en organisation, som er medlem af Dansk Live, så husk at nævne det i forbindelse med opstarten af dit Overskrift-abonnement. Uanset om du arbejder for en festival eller indenfor et helt andet område, har du mulighed for at prøve gratis og uforpligtende i 14 dage.

Prøv gratis og uforpligtende i 14 dage her

Indlægget Værdifuld mediemonitorering for festivaler og kulturinstitutioner blev vist første gang den Overskrift.

Når politikere forhandler lovgivning på plads eller kommuner skal træffe en beslutning om en specifik sag, har det som regel afgørende betydning for borgere og virksomheder.

En af Overskrifts kerneværdier er at holde datakvaliteten høj. Det gælder altså ikke kun om at holde støj og irrelevans fra døren, men også om at få de vigtigste omtaler ud til alle, der følger deres mærkesager.

Din mærkesag er mere end bare relevante meninger

Har du fulgt opslag fra denne blog, ved du hvor højt vi prioriterer at eliminere støj og fremdrage relevans. Med en fokuseret indsats har Overskrift intensiveret dækningen af omtaler i fremsatte lovforslag, forespørgsler og referater fra Folketinget. Derudover indekseres dagsordener og referater fra kommunale byrådsmøder, regionsrådsmøder, domstolsafgørelser og mange andre aktiviteter fra det offentlige Danmark.

For professionelle kommunikatører gør det en forskel, fordi det ikke kun giver indblik i holdninger og meninger til de relevante mærkesager, men direkte indblik i politiske beslutninger så snart de er truffet eller beslutninger som skal træffes. Arbejder du specifikt for en mærkesag, giver det altså mulighed for at påvirke politiske beslutninger, proaktivt, før de behandles lokalt, regionalt eller i Folketinget, men kun hvis du sørger for at holde dig underrettet.

Der er mange gode eksempler på at kunder har gjort reelle værdifulde værdifulde fund, når deres mærkesager er blevet omtalt, og et link til omtalen hurtigt har fundet vej til indbakken, f.eks.:

• Organisationer der arbejder med en klimadagsorden kan både følge de politiske dagsordner lokalt og landsdækkende. Er interessen udelukkende lokal, giver det mening at indskrænke overvågningen ved at kræve at både emne og geografisk lokalområde er nævnt. En overvågning kan f.eks. følge alle omtaler hvor både ordet forurening OG Randers indgår.

• For flere organisationer vil det være vigtigt at følge det ældreudspil, som regeringen i skrivende stund fremsætter. En dimension handler om det kommunikationstryk som politikere, lobbyister og interesseorganisationer lægger, men en lige så vigtig ligger i de dagsordner vores politikere tager beslutninger ud fra. Skal du sikre de ældres interesser lokalt, regionalt eller landsdækkende, er det helt centralt at kende til de beslutninger, politikerne skal til at træffe, så tidligt som muligt.

Det er ikke en holdbar løsning, at lade medieovervågning være en manuel opgave. Det politiske offentlige Danmark alene omfatter bl.a. et Folketing, 5 regioner og 98 kommuner.

14 dage – gratis og uforpligtende

Har du ikke tidligere arbejdet med digital mediemonitorering og arbejder du med en mærkesag eller et brand, anbefaler vi at du prøver selv og får indsigt i de mulige værdier der ligger gemt.

En prøveperiode med Overskrift er gratis i 14 dage. Du forpligter dig ikke til noget, og du får personlig hjælp i opsætningen. På den måde bliver dine resultater så relevante som muligt.

SKRIV DIG OP TIL EN PRØVEPERIODE HER

Indlægget Din mærkesag omtales også af det offentlige Danmark blev vist første gang den Overskrift.

Siden Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Hendes Majestæt Dronningen, proklamerede overdragelsen af den danske trone i sin nytårstale, har aktiviteten på digitale og sociale medier omkring tronskiftet talt deres tydelige sprog. Herunder zoomer vi ind på tronskifte-døgnet og timerne omkring.

Bag grafen ligger en tælling af omtaler af de respektive emner (og der er overlap, så flere emner kan sagtens være omtalt i samme indlæg). Omtalerne kommer fra danske digitale og sociale medier, så en omtale kan f.eks. både være fra et online nyhedsmedie eller findes i teksten til et Instagram-opslag taget foran fjernsynet.

Man kan tolke omtale-tællingen på mange måder, men en af de mere bemærkelsesværdige skete på tronskiftedagen, søndag den 14. januar klokken 15.00, hvor statsministeren proklamerede dronningens abdikation og Kong Frederiks indtræden. Netop her steg antallet af omtaler af Kong Frederik betragteligt.

Omtaler op til tronskiftet

Og ser vi på de mest anvendte fraser omkring alle omtaler op til tronskiftet, kan det f.eks. visualiseres således:

Større tekst indikerer flere omtaler i indlæg der nævner tronskiftet eller en af de kongelige – her målt som ordpar siden nytårstalen og frem til kronings-døgnet.

Udover de implicitte kongelige navne, har omtalerne også nævnt Mette Frederiksen ligesom diskussionen om den reviderede status som hofleverandør har være omtalt en hel del.

Vil du selv prøve at arbejde med omtaler for dine interesser, mærkesager eller brands, kan du selv prøve mediemonitorering med den bagvedliggende Overskrift-tjeneste gratis og uforpligtende i 14 dage.

Klik her og prøv

Indlægget Tronskiftet sætter tydeligt digitalt aftryk blev vist første gang den Overskrift.

Lad os starte med at slå fast, at din medieovervågning godt kan passe sig selv i ferien. Og hvis du ikke læser din mail i ferien, så bemærker du slet ikke hvad der er sket, mens du daser på en sol-seng, hygger med familien eller pløjer dine ski ned at et bjerg.

Selvom du har ferie, kan det være at din samvittighed byder dig at sikre at din medieovervågning skal passes, og hvis du ikke selv skal gå og tjekke mails hver dag i ferien, kan du slappe lidt mere af ved at planlægge og forberede dit fravær.

Din automatiske feriesvar sikrer ikke imod, at mails du abonnerer på, lander i din indbakke, og nogen af dem skal nogle andre måske reagere på i dit fravær.

Optakten til ferien kan være en kærkommen lejlighed til at sikre, at alle der modtager morgenmails og alarmer fra jeres mediemonitorering stadig får resultater fra relevante overvågninger.

Før ferien

• Sørg for at alle relevante personer har mulighed for at logge på jeres mediemonitoreringsløsning og test at deres adgang fungerer.
• Gennemgå modtagere af morgenmails og alarmer, og sørg for at personer i jeres beredskab får alarmer og morgenrapporter for de rigtige søgninger.
• Sæt en reminder op, så du kan huske hvad du skal gøre, når du kommer tilbage fra ferien. Vores hjerner har det med at “blive på ferien” et par dage ekstra.

Under ferien

• Sørg for at centrale overvågningsopgaver er uddelegeret og forankret hos dem der sidder med ansvaret i dit fravær.
• Opdatér kontaktinformation til de ansvarlige i dit fravær – det kan f.eks. både være på et intranet, men også i dit e-mail-feriesvar.
• Hold ferie!

Efter ferien

• Saml op på omtaler mens du har været væk. Ferieperioder kan sagtens betyde at ordene der anvendes om jeres interesser har ændret sig, hvilket kan vise sig som støj eller mangel på indhold i ferieperioden. Brug denne viden til at tilpasse dine søgninger.
• Reetablér modtagere af alarmer og morgenrapporter, så alle personer får de relevante underretninger efter ferien.
• Bed evt. om en de-briefing fra den ansvarlige fra ferieperioden og lyt efter forslag til mulige forbedringer af jeres opsætning.

Der er sikker mange andre gode forslag, som gælder specifikt hos dig, men tænk en tanke om forberedelse. Ferien kommer før end du aner.

Indlægget Ferieguide til din medieovervågning blev vist første gang den Overskrift.

foto: Irma – LinkedIn

Vi ser eksemplerne igen og igen – nogen gang som venskabligt drilleri mellem konkurrenter, som i september 2022, hvor Netto hang et stillads-stort Netto-gult banner op ved Nørreport Station i København med teksten:

“Få råd til at gå i Irma. Gå i Netto”

Irma’s modsvar på sociale kanaler var et foto af selvsamme banner, men hvor ordet råd var streget over skiftet ud med lyst, altså til:

“Få råd lyst til at gå i Irma. Gå i Netto”

Den historie kan du læse hos Markedsføring. Netto’s kampagne fik megen online omtale, og modsvaret fra Irma om muligt endnu mere. Netto havde haft en udgift på et stort banner og Irma fandt et budskab med kant og formåede samtidig at tydeliggøre værdiforskellen mellem de to kæder med et stort glimt i øjet. Det er ikke første og heller ikke sidste gang vi har set den slags.

REMA 1000’s makrel i tomat

I forbindelse med Black Friday i 2023, slog REMA 1000’s kommunikationschef følgende op på LinkedIn:

Mon ikke folk hos Elgiganten har en forbindelse til Jonas Schrøder eller bruger mediemonitorering, så de er blevet underrettet om omtalen? I alle tilfælde faldt følgende kommentar kort efter:

(billedet fra Elgiganten viser en luftrenser)

Dialogen trak ihvertfald et smil på læben på vores kontor. Om det er muligt at etablere lidt venligt drilleri eller vise menneskelighed på anden vis, så vil alle med velfungerende digital mediemonitorering være underrettet om omtaler af deres brand. Dermed har de også fået muligheden for at tage første skridt til at vinde anderkendelse og goodwill, hvis de formår at besvare omtaler som denne (eller mere drillende omtaler) på en god og engagerende måde.

Hvis du selv er interesseret i at vide når I bliver omtalt – på LinkedIn eller andetsteds, kan du prøve medieovervågning fra Overskrift gratis i 14 dage.

Overvåg omtaler af dit brand – Prøv gratis i 14 dage

Indlægget Vind kundernes hjerter med medieovervågning blev vist første gang den Overskrift.

Business-as-usual var fortid (ikke mindst fordi indtjeningen haltede gevaldigt), så noget skulle der ske og det må man sige der gjorde. Der blev barberet i staben, bl.a. blandt medarbejderne hvis opgave var at moderere rabiate og grænseoverskridende tweets (som du også kunne læse i forsommeren). En logisk følge burde jo være at tonen blev hårdere og mere hadsk. Navnet er nu X, og flere har forladt platformen, angiveligt på grund af det kaos de mener Elon Musk har efterladt.

Svaret findes i millioner af tweets

Men er tonen på X nu også blevet hårdere? Og er det målbart sket i samtidigt med at Elon Musk overtog kontrollen med platformen? Ved at undersøge nogle millioner tweets før og efter og ved hjælp af tekstanalyse – såkaldt sentiment-analyse – prøver vi at identificere udviklingen.

Helt specifikt har vi udvalgt en periode fra 17. juni til 13. september i 2022 og sammenligner et stort tilfældigt udsnit af danske tweets for perioden med samme periode i 2023. Hvert tweet er kategoriseret efter tonalitet; negativ, neutral eller positiv. For hver dag opgøres andelen af tweets (eller posts, som det nu hedder på X) og da AI-modellen der undersøger teksten er den samme for de to perioder og mængden af data er så stor, er en udvikling (eller mangel på samme) interessant.

Stigning i andelen af negative opslag

Andelen af neutrale tweets er stort set uændret, mens andelen af negative tweets er steget ca. 3 procent på et år.

Andelen af positive ytringer er faldet tilsvarende, og resultatet undrer derfor ikke.

Når mængden af data er så stor, vil det være ren spekulation at forsøge at identificere en enkelt årsag til ændringen. Man kan konstatere:

• X modererer indhold mindre end Twitter gjorde
• Brugere har i et eller andet omfang, efter eget udsagn, forladt platformen på grund af omvæltningerne ved Elon Musk’s overtagelse og fordi tonen er blevet hårdere
• Annoncesalget er på platformen er faldet drastisk.
• Adgangen til indlæg på platformen er blevet begrænset, og bliver det måske yderligere fremadrettet hvis alle brugere bliver bedt om at betale for adgangen.
• Der er startet krige efter 2022-målingen.

Metode, observationer og forudsætninger

Mængden af tilgængelige tweets fra Twitter via systemadgange (API’er) har ændret sig fra 2022 til 2023. Antallet af tweets samt antallet af kilder der dermed måles på er blevet mere begrænset, men den samlede mængde tweets skal alligevel tælles i millioner, hvoraf vi har undersøgt godt 1,2 millioner tilfældigt udvalgte tweets før og 1,2 tilfældigt millioner tilfældigt udvalgte tweets efter overtagelsen.

Danskere skriver både på dansk og engelsk, men denne undersøgelse ser kun på tweets/posts skrevet på dansk. Sprogmodellen (som er fra Alexandra Institutet) er derfor kun blevet fodret med dansk tekst, som den også er blevet trænet på. Der er foretaget omfattende stikprøver i resultaterne, for at sikre kvaliteten af klassificeringen.

Du kan læse mere i artiklen hos Markedsføring her.

Indlægget Er tonen på X hårdere end den var på Twitter? blev vist første gang den Overskrift.

Brugerne på Reddit vælger selv deres identitet, så de har mulighed for at poste hvad som helst. Og det sker da så absolut også. Men det betyder også at du ikke har en personlig væg, hvor andre kan poste indhold på, så det er ikke en platform hvor navngivne brugere tagges (og f.eks. kan forfølges), som det er tilfældet på platforme, der kræver at du identificerer dig. En anden side-effekt ved anonymiteten er, at samtalerne oftere holder “fokus på bolden”. Efter demokratiske principper up- eller down-voter alle interesserede læsere de andres kommentarer – kommentarer der giver mest værdi for flest bliver altså mere synlige. Reddit fungerer lidt som Facebook-grupper – hos Reddit hedder grupperne bare subreddits.

Er det interessant, fordi det står på Reddit?

Stort og småt, generelt og obskurt bliver postet på Reddit, så den største danske subreddit r/Denmark omhandler mange diskussioner om generelle nyheder lige nu. Den har over 400.000 medlemmer i skrivende stund, men der findes også lokale og geografisk afgrænsede subreddits. Emneafgrænsede områder kan være meget aktive, f.eks. r/foraeldreDK eller r/RidersgossipDK hvor emnet ridning har samlet et solidt community. Når der henvises til grupper/subreddits foranstilles altid et ‘r’ og en skråstreg, mens brugernavn foranstilles et ‘u’ og en skråstreg.

Reddit har været kritiseret som platform for misinformation om f.eks. Corona. Platformen lægger dog også plads til mange velovervejede saglige diskussioner, og typisk bliver aktuelle politiske emner belyst fra mange interessante vinkler. Det kunne i skrivende stund være diskussionen om aktiv dødshjælp eller iltsvind i danske farvande.

Du behøver ikke nødvendigvis være klar til at engagere dig med opslag på Reddit, men hvis din mærkesag nævnes på Reddit, kan det sagtens være relevant at læse tråden af kommentarer hvis du finder emnet interessant.

Kommunikationsrådgiver Claus Jørgensen fra Renommé Kommunikation bruger platformen nærmest dagligt til at orientere sig. “Hvis man skal være bredt orienteret om den offentlige mening, og om hvad der rører sig fx i aldersgrupper og segmenter, der ikke nødvendigvis er omfattet af mainstream-mediernes journalistiske prioriteringer, er Reddit et rigtig godt redskab.”

Hvad er Reddit og hvordan virker det?

I modsætning til mange andre sociale medier, er det tilladt at oprette sig med et brugernavn man selv vælger og uden at afgive en e-mail adresse. Nogle anvender endda en såkaldt throw-away konto – en slags engangs-konto, så de kan foretage et enkelt opslag, f.eks. hvis de ønsker dialog om meget personlige emner, og ønsker at minimere risikoen for at kunne identificeres.

Alle kan poste og kommentere i en subreddit, og alle kan up- eller down-vote kommentarer. Alle opslag læses i et feed af indhold fra alle subreddits du abonnerer på. Indholdet sorteres efter forskellige principper (“best”, “hot”, “new”) – i udgangspunktet vises nyt indhold øverst.

Når alt udgives anonymt er ikke alt indhold lige stuerent. Indhold i alle subreddits har en moderator-funktion, og sammen med brugerne markeres alt kontroversielt/følsomt/voksen-indhold som NSFW (Not Safe For Work). I dine egne bruger-indstillinger kan du vælge NSFW-indhold til og fra.

Oprøret mod Reddit

Som så ofte før, har platforme der er bygget på brugernes data og indsats det med at ville kapitalisere på deres platform efter at have fået etableret en anseelig base af brugere. Vi har senest set det med Twitter, hvor systemadgangen til indhold og brugerdata (API’er) øjeblikkeligt fik en anseelig prismærkat vedhæftet efter Elon Musk’s overtagelse.

Reddit er, talt på ansatte, et forholdsvis lille foretagende, der fungerer godt bl.a. fordi der findes engagerede moderatorer i alle subreddits. Reddit har hidtil brugt anseelig energi på at holde moderatorerne glade, og der har bl.a. betydet at adgang for andre apps til at moderere og læse indhold på Reddit har været vel understøttet og gratis – lige indtil juni 2023. Reddit’s CEO, Steve Huffman (u/spez), besluttede at indføre betaling for systemadgang til data på Reddit (de såkaldte API’er). Årsagen skulle tilsvare den som Elon Musk har givet for samme beslutning hos Twitter; At begrænse AI-bot’ers adgang til tekst fra Reddit som ligger offentligt tilgængeligt, som ellers høster data til at træne deres AI-modeller på. Rygterne om en muligt forestående børsintroduktion af Reddit har ikke formildet moderatorerne – nærmest tværtimod.

Moderatorerne reagerede på betalingsmodellen, ved at gøre deres fora private, opfordre til at deltage i et par dages boycot af Reddit (med trussel om flere) og ved at markere ganske almindeligt indhold NSFW, og dermed begrænse udbredelsen af indholdet. 3 af de subreddits der lukkede ned, havde alle over 20 millioner brugere, og for en platform der lever af annonce-visninger, kan den slags mærkes. En række populære alternative app’s til at konsumere Reddit-indhold måtte lukke. De var nærmest rene con-amore-projekter der overlevede på donationer fra brugerne, og kunne altså ikke mønstre en økonomi der kunne oppebære en bekostelig API-adgang.

GameStop aktieaktivisterne

En række små investorer samledes i 2021 på Reddit som en slags protest mod den etablerede investeringsverdens shorting (investering med henblik på kursfald – ikke kursstigning).

GameStop-kæden var fysiske butikker, der handlede med nye og brugte computerspil og merchandise. Efterhånden som computerspil i højere grad blev handlet online, blev den fysiske butik mindre relevant for kunderne. Kæden fik det svært og aktiekursen faldt. For investorer der vinder, når aktiekursen bliver ved med at falde, virkede væddemålet sikkert. Shorting har en tendens til at forstærke kursfald eller at gøre ustabile/stressede aktie-markeder endnu mere ustabile, så oprøret bestod i mange små opkøb af GameStop-aktien, som fik kursen til at stige og short-investorerne til at tabe – det hele aftalt, delt og koordineret på Reddit.

Lige nu kan du følge hele historien om GameStop-aktivisterne i den biograf-aktuelle film Dumb Money, og i serien Eat the Rich på Netflix.

Verdens 10. mest besøgte website

Reddit har tidligere været gennem oprør fra moderatorerne og overlevet. I februar 2023 var det stadig blandt de 10 mest besøgte websites i verden. I Danmark har Reddit formået at samle interessegrupper indenfor nicher i mere behersket omfang, men ikke desto mindre er Reddit stadig en løbende kilde af nyhedskommentarer og alternative synsvinkler.

DR udgiver årligt rapporten Medieudvikling, og i 2022 var andelen af Reddit-brugere steget fra 5% til 7% fra året før i målgruppen 15-75 år (se herunder).

Jf. Danmarks statistik var talte den samlede målgruppe ca. 4,4 millioner danskere i 2022. De 7% udgør altså en personskare på lige godt 300.000 danskere.

At r/Denmark har 400.000 medlemmer (altså 100.000 flere) antages at kunne henføres til udlændinges interesse for Danmark eller de nævnte throw-away konti.

Indlægget Hvad skal vi med Reddit? blev vist første gang den Overskrift.

Selvfølgelig “Nej” – og derfor er det vigtigt at identificere dine egne prioriteter og finde den leverandør, der matcher dem bedst.

Dine behov for medieovervågning – dine prioriteter

Der er nogle grundlæggende krav, som du bør overveje at stille, når du evaluerer værktøjer til medieovervågning:

1. Dækning og kildeudvælgelse
   Værktøjer kan overvåge et bredt udvalg af kildetyper, herunder online nyheder, sociale medier, blogs, fora, anmeldeles-sites og trykte medier. Som minimum bør dit værktøj give dig mulighed for at tilpasse og vælge specifikke kilder og nøgleord. Hvis trykte medier f.eks. ikke har høj prioritet for dig, kan der måske endda være penge at spare, da disse ofte afregnes pr. forbrug, og mange resultater på en bred søgning kan derfor give en ekstra regning. Det er også vigtigt at du får identificeret must-have kildetyper.

   Er LinkedIn centralt i dit daglige arbejde, eller omtales jeres mærksager oftest her, skal det understøttes af værktøjet. Din fremtidige leverandør skal kunne vise dig kvalitetsresultater, før I begynder et samarbejde.

2. Realtidsovervågning
   Kravet om realtidsovervågning er afgørende i dagens hurtigt skiftende medielandskab. Værktøjet skal kunne levere opdateringer i realtid, så du kan reagere hurtigt på relevante begivenheder. I mod dette arbejder især de sociale medieplatforme, som i disse år forsøger at begrænse omfang og hastighed hvormed større mængder data kan hentes. Dit behov tilsiger hvilke platforme det er vigtigst at få omtaler fra hurtigst.

   Før et møde eller en demonstration hos din leverandør er det en god idé at finde et frisk opslag, som du vil forvente at værktøjet har fundet når du får demonstrationen. Det rejser også spørgsmålet om der kan søges bagud i tiden – og hvor langt bagud? Nogle værktøjer begynder først at finde indhold udgivet fra det øjeblik din søgning oprettes. Andre giver adgang til et arkiv og kan måske endda give dig resultater flere måneder bagud i tid.

3. Funktionalitet for filtrering og søgning
   Værktøjet skal give dig mulighed for at filtrere og søge i indholdsdata for at finde de mest relevante oplysninger. Dette inkluderer avancerede søgemuligheder og muligheden for at oprette brugerdefinerede filtre.

   Et nøgleord er aldrig bare et nøgleord, men ofte en kombination af flere ord og udtryk, der sikrer at du modtager feeds af relevante, støjfri resultater. Målet for kvalitet her er ikke at finde mange resultater, men at finde rigtige resultater. Støj i dit feed er spild af tid, og for meget støj gør i bedste fald værktøjet irrelevant og er i værste fald til kilden til tidsspilde.

4. Analysemuligheder
   Værktøjet indsamler data til dig. Nogle værktøjer giver mulig for at analysere om tonen på tværs af resultater er negativ, neutral eller positiv. Nogle værktøjer tilbyder trendanalyse og benchmarking, der kan hjælpe dig med at forstå og drage konklusioner ud fra de indsamlede data.

   Spørg igen dig selv: Er det en prioritet? Det kan være smart og det kan præsentere en indsigt utrolig lækkert, men er det vigtigt for din kerneopgave, eller er det måske nok at kende til aktivitetsniveauet for dine mærkesager? Benchmarking kan f.eks. være overflødigt, hvis din opgave er at overvåge et enkelt brand eller en enkelt mærkesag.

5. Brugervenlighed
   Værktøjet skal være brugervenligt og nemt at navigere. Det bør ikke kræve omfattende træning at kunne bruge det effektivt. For mange er den primære indgang til værktøjet den daglige morgenrapport, og de logger derfor sjældent på systemet. Mange arbejder altså med mediemonitorering ved at opsætte deres overvågninger, for derefter blot at skulle tilpasse personnavne på en liste eller modtagere af morgenrapporter et par gange om året. Derfor skal det være simpelt og let at forstå.

   Ved en demonstration af et værktøj, bør du bede om at få vist adgangen til at foretage tilpasninger som disse.

6. Automatisering
   Automatisering er vigtig for at håndtere store mængder data. Værktøjet bør tilbyde muligheder for automatiske rapporter, varslinger (f.eks. pr. sms eller e-mail) og dataindsamling. Hvis din opgave er at afrapportere KPI’er eller at reagere hurtigt, hvis din mærkesag er på vej til at blive hovedperson i en shitstorm, skal værktøjet holde dig orienteret rettidigt.
7. Pålidelighed og hastighed
   Værktøjet skal være pålideligt og have en hurtig ydeevne, især når det kommer til realtidsovervågning og datahentning. Du skal selvfølgelig altid kunne logge ind og undersøge dine resultater, men det kan også være en god idé at formulere krav for hvor lang tid der f.eks. må gå fra at en nyhed er offentliggjort på et f.eks. nyhedsmedie eller LinkedIn før den skal findes i dit værktøj.

   Spørg dig selv: Er det for sent at få det at vide 1, 6, 12 eller 24 timer efter udgivelsen af et indlæg der er kritisk overfor direktøren i din organisation?

8. Kundesupport og træningsressourcer
   Værktøjet skal have en pålidelig kundesupport, der svarer hurtigt og kan hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp med opsætning af en søgning eller en potentiel shitstorm er ved at ramme.

   Er det vigtigt at du kan ringe eller skrive og bede om gode råd til en ny emne du vil overvåge? Så skal din fremtidige leverandør af medieovervågning tage telefonen!

9. Prissætning
   Værktøjets omkostninger skal passe ind i dit budget – det siger sig selv. Vær opmærksom på eventuelle skjulte gebyrer eller urimelige opsigelsesfrister eller bindingsperioder. Har du et fast budget, skal du kræve en løsning der har en fast pris.

   Kan du skifte leverandør hurtigt nok, hvis rammerne for dit budget skifter? Bliver dit budget revideret hvert år, er det måske ikke helt kompatibelt med en binding på 24 (eller flere) måneder hos din leverandør. Længere aftaleperioder kan, på den anden side, give en lavere pris. Vær klar på hvad du kan og vil betale (og hvor længe).

10. Integration med andre værktøjer
    Større organisationer har typisk et ønske om at data fra alle områder kan indgå i centrale analyser. Det findes der også medieovervågningsværktøjer som understøtter. CRM-systemer eller analyseværktøjer skal måske/måske ikke fodres med de omtaler dit mediemonitoreringsværktøj producerer.

    Gør dig klart om det:
    a) ikke er et behov
    b) kan blive et behov eller om
    c) det skal understøttes fra dag ét
    Er der krav til formater og muligheder for automatisering af processerne?

Det er vigtigt at tage højde for disse krav og rangere dem i forhold til dine prioriteter – nu og fremover. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, og du har muligvis flere punkter der skal være opfyldt for at dit medieovervågningsværktøj giver mening for dig.

Formulér dine prioriteter som spørgsmål, og vær sikker på at de er besvaret før du indgår en aftale. Nogle giver gratis adgang i en prøveperiode, så du selv kan få dyb indsigt i værktøjets styrker og svagheder i forhold til dine prioriteter. Andre tilbyder måske en demonstration, og her skal dine krav og spørgsmål stå knivskarpt på forkant.

Indlægget 10 krav til din medieovervågning blev vist første gang den Overskrift.

Hvor Twitter i tidligere år var det ubestridte go-to-medie når det kom til Folkemødet, er LinkedIn i år begyndt at hale godt ind, særligt når det kommer til at annoncere debatter på forhånd.

Twitter vs LindkedIn kampen – hvor foregår folkemøde-debatten?

Når man ser på antallet ind opslag foretaget på Twitter hhv. LinkedIn i ugen før og i selve folkemødeugen, dukker et interessant mønster op:

Det ser altså ud til at Linkedin er et mere populært medie før selve Folkemødet, hvor organisationer og personer annoncerede og slog på tromme for deres kommende debatter, indslag, events og prisuddelinger. Det er da også helt naturligt, at der før Folkemødet er bedre tid til at udforme gode opslag på Linkedin om hvilke spændende emner, debattører, teltplads man planlægger at lancere.

Men under selve Folkemødet, er det trods alt nemmere og hurtigere at skrive et kort tweet om hvad man lige har oplevet af interessant, spændende events eller debat online med nogen man er enig eller uenig med – eller f.eks. et hurtigt tweet med et billede fra en debat og lignende.

Som det ses på grafen, har der da også været mere aktivitet på netop Twitter end Linkedin under Folkemødedagene torsdag til lørdag.

De mest debatskabende om folkemødet på Twitter

Det er jo ikke nok som organisation eller person at skrive en masse tweets, man skal jo gerne have budskaberne ud og leve og skabe debat, så i stedet for at analysere hvilke Twitter profiler som har tweetet flest gange under Folkemødet, ser vi her på hvor mange omtaler de enkelte profiler har opnået i de 3 dage, som en indikator for hvor “debatskabende de har været”.

Organisationer som er nået langt ud med holdninger på Twitter:

Enkeltpersoner der nåede langt ud over rampen:

Aktive Linkedin brugere

På Linkedin har både organisationer og personer været aktive med posts, her top-bidragsyderne som har skrevet om Folkemødet undervejs:

Stadig forvirring om hvad der er det “rigtige” folkemøde-hashtag

Selvom Folkemødet fra officiel side anbefaler at anvende #fmdk hashtagget når man vil dele indhold på Twitter, er der igen i år en lang række andre hashtags i spil og forvirringen er stor, så man ikke nødvendigvis lige kan finde hvad andre tweeter om i Allinge. Det gælder særligt den sædvanlige fælde, som mange er faldet i, med at anvende #fm23 som egentlig er knyttet til PC-spillet Football Manager 2023.

Hvad skrives der så om på LinkedIn?

Når man smider tekster fra alle Linkedin opslagene om Folkemødet i en stor spand og trækker de mest anvendte ord og udtryk ud (fratrukket almindelige ord som den, der, om, ham, hun, at etc.) kan man skabe en wordcloud, som giver en indikation om hvilke emner der optog folk:

Jo større ordet er, jo flere gange er det anvendt på LinkedIn under Folkemødet 2023.

Find lidt flere eksempler og nuanceringer i denne artikel hos KForum.

Bagom analysen

Tallene er trukket fra Overskrift-tjenesten, som overvåger digitale og sociale medier herunder Twitter, LinkedIn, Facebook, Instagram og de fleste øvrige digitale medier hvor danskerne fører samtaler om holdninger og værdier.

Især interesseorganisationer, styrelser, ministerier og fonde får værdi af Overskrift til at holde sig orienteret om deres mærkesager og kernemålgrupper.

Prøv selv i 14 dage – aldeles gratis og uforpligtende. Kom i gang her.

Indlægget Folkemøde 2023 online analyse – er LinkedIn ved at overhale Twitter? blev vist første gang den Overskrift.

Han kan ikke nøjes med et rumprojekt og et succesfuldt el-bil-mærke. Slår du “mange jern i ilden” op, burde du finde et billede af Elon Musk, og historien om ham er efterhånden fortalt mange gange. Til efteråret er det 1 år siden han købte Twitter, fyrede halvdelen af medarbejderne og skræmte et par hundrede andre væk med et varsel/ultimatum om at den fremtidige arbejdsform blev “extremely hardcore”.

Twitter har altid haft svært ved at tjene penge, så en tidligere gratis verificering af en Twitter-konto blev afløst af et månedligt abonnement på et enkeltcifret dollarbeløb, og verificeringen består nu i højere grad af om du har betalt, og i mindre grad om du rent faktisk er personen bag Twitter-profilen. Prissætningen af de ellers gratis API’er (systemadgange til Twitter-data, som Overskrift bl.a. har benyttet) fik også et “serviceeftersyn” og fik en anseelig pris-lap påhæftet med kort varsel – “extremely hardcode”-style.

Twitter i Danmark

Er du Overskrift-kunde, har du ikke rigtig mærket noget til alt palaveret. Tweets kommer stadig ind – bare fra en anden leverandør. Du monitorerer stadig relevante omtale i danske Tweets og overgangen har været flydende.

I Danmark har Twitter fået tilnavnet “Christiansborgs intranet”, fordi en stor del af samtalerne var og, til dels, stadig er drevet af politikere, journalister og politiske interessevaretagere. Der tales om en afmatning blandt Twitter-brugere, og flere har meldt deres afgang fra platformen, blandt andet fordi det er blevet et sted hvor de føler sig bevidst misforstået. De oplever at andre Twitter-brugere deler mere end de samler.

Fremtiden for Twitter

Da Elon Musk tog roret hos Twitter, og varslede mange abrupte ændringer, gjorde usikkerheden om platformens fremtid, at flere Twitter-brugere bl.a. oprettede en konto på det distribuerede og lidt mere nørdede Mastodon (som du kunne læse om i November 2022). I dansk kontekst lader det dog ikke til at der har været tale om en egentlig migration væk fra Twitter (endnu), og skulle det endelig ske, er den tekniske barriere for at komme i gang på Mastodon højere end flertallet af menige Twitter-brugere må forventes at være klar til.

Ifølge denne artikel i The New York Times, falder omsætningen i reklamesalg støt hos Twitter. Det sætter forretningen under pres – en forretning der, for 90% vedkommende, har været finansieret af reklamer. Medier mener at årsagen bl.a. skal findes i at Musk har genåbnet Twitter-konti for tidligere blokerede ekstremistiske brugere, hvilket bl.a. har givet plads til konspirationsteoretikere og porno, og dermed har skræmt annoncører og brugere væk.

Linda Yaccarino begynder som nye CEO for Twitter i disse dage. Det bliver interessant at følge hendes arbejde og følge med i den transformation som det styrtblødende reklamesalg kræver.

I am excited to welcome Linda Yaccarino as the new CEO of Twitter!@LindaYacc will focus primarily on business operations, while I focus on product design & new technology.

Looking forward to working with Linda to transform this platform into X, the everything app. https://t.co/TiSJtTWuky

— Elon Musk (@elonmusk) May 12, 2023

Fra et brugerperspektiv kunne et alternativ til Twitter blive Bluesky, der pt. kræver en invitation. Ligesom Mastodon er platformen distribueret, dog med centrale Bluesky-servere i standardindstillingerne. Bag Bluesky står en af Twitter’s co-founders og tidligere CEO, Jack Dorsey. Alligevel må initiativet stadig ses som en “fugl på taget” med begrænset adgang (kun ca. 50.000 brugere havde fået adgang i april 2023).

Følg med i udviklingen om Twitter her på blog’en og i vores nyhedsbrev.

Indlægget Twitters overlevelsesstrategi blev vist første gang den Overskrift.

Mød Overskrift på Folkemødet

Partner hos Overskrift, Stefan Bøgh-Andersen, er på havnen alle dage under folkemødet og hvis du ikke selv støder ind i ham, skal du bare skrive til ham på Twitter eller LinkedIn for at få en sludder. Om du har brug for et godt råd til din digitale mediemonitorering eller bare en snak, er Stefan leveringsdygtig.

Hashtags – for dem der stadig bruger den slags

Den praktiske værdi af hashtags under folkemødet er faldende. Du kan godt kategorisere indhold ved at bruge #fmdk i opslag, men vid at du i så fald ikke er alene, og at det blot placerer dit indlæg i et stort hav blandt mange andre. Anvend hellere et hashtag specifikt for emnet, f.eks. #sundpol (hvis du skriver om sundhedspolitik), #dkgreen (om klima) eller #dkmedier (danske medier).  Vær opmærksom på anbefalingerne for brug af hashtags på platformen du anvender. Anbefalingerne svinger fra at bruge nul hashtags, til at bruge så mange som overhovedet muligt – alt efter platform.

SoMe-dødssynden: Hvis du bruger #fm eller #fm23 taler du til hele verdens Football Manager-spillere, og ikke til folkemødets digitale debatører. De vil til gengæld nok kluk-fnise lidt over, at du nok er den sidste der har forstået dette. Det har været sagt hvert år siden det første folkemøde, og det begynder altså at blive mere end pinligt at fejl-tagge. Så hellere helt lade være.

Folkemødet digitalt

Folkemødet drejer sig først og fremmest om at være til stede og mødes – helt og aldeles fysisk. Den, til tider, belastede dækning af mobildata i Allinge gør det da også relevant at have uploadet videomateriale hjemmefra. Det er i hvert fald optimistisk at håbe på, at du kan streame eller uploade længere videosekvenser under folkemødet via mobilnettet. Professionelle kommunikatører har over de sidste mange år erfaret at det ligeledes skal være meget stramt planlagt og styret, hvis I skal forvente at producere OG udkomme med nyt indhold under selve folkemødet.

Andre gode råd til folkemøde-kommunikatøren

• Husk ekstra strøm til din telefon (en eller flere powerbanks)
• Hav din LinkedIn-profil opdateret
• Forbered dig på hvem du vil hilse på (og måske endda linke op med på LinkedIn)
• Find selv flere gode råd – f.eks. fra listen over blog-posts og podcasts hos Elberth.dk – fritekst-søg på folkemødet

Vel mødt i Allinge! Vi ses

Indlægget Folkemødet 2023 – mød Overskrift blev vist første gang den Overskrift.

Krav til operativsystemer

Det nye system kan aktivere lokale og nationale varslinger på smartphones, der har en nyere version af operativsystem (mere hos Beredskabsstyrelsen om versioner). Android brugere bør mindst have Android 11, men ældre modeller understøtter i nogle tilfælde helt ned til Android version 4. iPhone-brugere skal have en iPhone 8 og være opdateret til iOS version 16.4 der udkom primo april. Det er altså ikke alle der har fået en meddelelse fra S!renen.

Omtaler af sirenen den sidste uge

Weekenden var forholdsvis stille – talt på omtaler af S!renen – men frem mod klokken 12 onsdag steg aktiviteten hos medierne og på Twitter.

Tegnsætsforbistringer

I selve meddelelsen, som du kan se herover henvises brugere til sirenen_dk og altså ikke sirenen.dk (med punktum). De fleste har nok gennemskuet hvad beskeden hentyder til. Flere har på Twitter gjort opmærksom på fejlen, og her er Beredskabsstyrelsen aktive og hurtige til at svare på spørgsmål.

Styrelsen opfordrer til at alle der ikke fik alarmen udfylder dette spørgeskema, så erfaringerne kan komme med i det videre arbejde.

Og endelig lidt andre reflektioner, som nok ikke er spørgeskema-materiale:

Flere har gjort opmærksom på, at de ikke har fået en alarm fra S!renen på deres telefon – mange fordi deres telefon ikke var fuldt opdateret. Nogle fik ikke alarmen – antageligvis fordi deres telefon var på lydløs, hvilket ikke burde holde alarmen tilbage. Testen viser, at der er noget at tage fat på for Beredskabsstyrelsen det næste års tid. Så må man bare håbe at manglende alarmer ikke gør alt for mange bekymrede for at blive forbigået, hvis S!renen skulle forsøge at varsle dem i en skarp situation.

Indlægget S!renens debut viser: test er godt blev vist første gang den Overskrift.

Søndag kulminerede sagen om tidligere FH-formand, Lizette Risgaard, da hun valgte at trække sig fra posten som formand. Indledningsvis så det ellers ud til at hun kunne ride stormen af, ved at tage på orlov, efter at forbundene havde mødtes lørdag morgen.

Efterfølgende viste det sig at der ikke længere var opbakning i flere og flere af forbundenes bagland, som et efter et opfordrede til at Lizette Risgaard trak sig helt som formand. Omtalerne blev (som sædvanligt) primært drevet af Twitter-brugere, og antallet af tweets er derfor ofte med til at indikere at noget er i gære – selv på baggrund af kun en enkelt eller to artikler fra etablerede medier.

Aktivitetsniveauet fokuserer på omtaler af Lizette Risgaard time-for time siden Politiken fortalte om sagen første gang torsdag aften. Omtalerne tælles fra danske mediers website, digital såvel som sociale medier.

Omtalerne kommer (i antal) primært fra Twitter, websites (herunder nyhedskilder) og Facebook sider.

Det er vigtigt at have fingeren på pulsen, når din mærkesag eller centrale personer i din organisation omtales mere end normalt. Omtaler kan selvfølgelig både falde i den positive og den negative kategori, men uanset hvilken, vil du gerne underrettes når det sker.

I Overskrift tjenesten er der også indbygget en shitstorm detektor, så du får besked via sms og/eller email, når der er usædvanlig meget aktivitet omkring dine emner og mærkesager.

Du kan prøve digital mediemonitorering gratis og uforpligtende i 14 dage, ved at skrive dig op her: https://overskrift.dk/overblik, for ved selvsyn at se hvilke indsigter det kan give dig og din organisation.

Indlægget Sådan udspillede shitstormen om Lizette Risgaard sig blev vist første gang den Overskrift.

Nu kan du få indblik i 15 års erfaringer med digital mediemonitorering, og du behøver blot en halv time (og måske en kop kaffe). Vi har delt serien op i 4 webinarer á en halv time. Hvert webinar tager udgangspunkt i et givent niveau – de første for begyndere der skal vælge en løsning og de sidste i serien for eksisterende kunder, der har brug for at få genopfrisket deres viden eller indblik i udarbejdelse af komplekse overvågninger.

1. “Hvad er digital mediemonitorering?”

Målgruppen er alle der vil blive klogere på hvad digital mediemonitorering kan, og hvorfor man i det hele taget kan afgøre om man har behovet. Webinaret giver en forståelse for hvordan man typisk vil arbejde med digital mediemonitorering og hvad du skal forvente at få ud af en digital monitoreringsløsning.

2. “Sådan kommer du i gang med digital mediemonitorering”

For professionelle kommunikatører der er interesserede i at prøve digital mediemonitorering. Webinaret forklarer hvordan du kommer i gang, vi sætter en simpel overvågning op og vi ser på de mest almindelige faldgruber for nybegyndere (og hvordan du undgår dem).

3. “Sådan virker din Overskrift løsning”

Nye kunder eller brugere af Overskrift der skal have genopfrisket deres viden om hele workflow’et fra login, administration af overvågninger, bruger-styring og målretning af resultater til individuelle interessenter.

4. “Avancerede overvågninger med Overskrift”

Hvis du har brug for at kende mulighederne med avancerede søgeudtryk til bunds, skal du tilmelde dig dette webinar. Vi gennemgår logiske operatorer, gruppering af søgeord, påkrævede søgeudtryk, stopordslister, wildcards og nærhedsoperatorer. Hvis du har spørgsmål til udformning af overvågninger efter dette webinar, skal du nok bare deltage en gang til.

Formatet for alle fire webinarer er:

• 20 minutters oplæg fra værten
• 10 minutter med plads til spørgsmål og svar.

Alle deltagere får et link til optagelsen umiddelbart efter hvert webinar.

Du kan læse mere om de webinarer der allerede nu er i kalenderen på https://overskrift.dk/viden

Indlægget Følg webinar-serien “En halv time om digital mediemonitorering” blev vist første gang den Overskrift.

Brugere af Overskrift har adgang til de sidste 3-4 måneders indhold (i alt ca. 10 millioner indlæg), når en overvågning oprettes. Det er helt essentielt for at opnå tryghed i dit arbejde med digital mediemonitorering.

Uden et arkiv

Har du ikke et arkiv, skal du forberede dig på et par udfordringer:

1. Du opretter en søgning og afventer det første resultat. Indtil det første resultat lander (og der kan jo godt gå timer eller dage), vil du ofte kunne nå at spørge dig selv om systemet virker, staver du det rigtigt og er alle de relevante kilder med?
2. Når de første resultater lander er spørgsmålet: Kan du regne med at dine vigtigste kilder er med, hvis der endnu ikke er kommet resultater fra dem?
3. Har du alle alternative stavemåder med, eller er der f.eks. almindelige forkortelser andre anvender som du ikke har med i min søgning?
4. Efter en periode med en kørende overvågning tilpasser du den, måske for at sætte dine søgeord i en bestemt kontekst, eller for at udelade resultater der følger et bestemt mønster du har fundet. Virker rettelsen efter hensigten og hvor lang tid går der før du ved det?
5. Og generelt: Får du nok søgeresultater, misser du noget, søger du så bredt at dine resultater er så irrelevante at meget er “støj”?

Hvis din digitale mediemonitoreringsløsning har et arkiv, kan du afklare alle de ovenstående spørgsmål med det samme når du opretter din søgning. Uden et arkiv, kan der gå ret lang tid før du kan validere at du får det fulde udbytte af din overvågning.

Eksempel: En patientforening

Du er kommunikatør i en patientforening. I har til opgave at tiltrække og fastholde medlemmer og at sikre deres interesser i hverdagen, måske med kurser og andre medlemsfordele. Samtidig er det vigtigt at sundhedsordførere og beslutningstagere kender foreningens formål og i højest mulig grad tager jeres præmisser og prioriteter til sig, når de sætter retning for dialog og lovgivning. Alt det understøttes bl.a. via en digital mediemonitoreringsløsning af høj kvalitet.

Du vil typisk være interesseret i at blive orienteret om alle omtaler af:

• foreningens navn
• navne på personer der oftest tegner foreningen udadtil
• navne på udfordringer og lidelser indenfor foreningens felt (Hjerteforeningen vil f.eks. holde øje med søgninger på hjerteklap, arytmi, blodpropper osv.)
• politikere og andre beslutningstagere, men også konsulenter indenfor sundhedsområdet fra de forskellige arbejdsgiverorganisationer, og typisk kun når patientforeningens navn eller område i øvrigt nævnes

På nær den første overvågning (patientforeningens navn), er kompleksiteten af søgningerne til at få øje på, og så meget desto mere bliver arkivet relevant. Lad os prøve med 3 hjerte-lidelser: 

Arytmi, hjerteklap og blodpropper (klik og prøv søgningen for at få en idé). Alene ved at tage et kig i arkivet får du et godt billede af den forventede aktivitet.

Kun med arkivet, er det muligt at identificere andre relevante ord, der anvendes i praksis. Derved kan du let afgøre om de er en del af noget “støj” og skal udelades, eller om de er skal findes som kontekst for fremtidige resultater.

Typiske antagelser – der før eller siden skal møde virkeligheden

Du gør dig en række antagelser når en overvågning oprettes. De mest almindelige er:

1. Der findes ikke andre stavemåder end den du har valgt
2. Alle der skriver dine søgeord i deres indhold, mener at ordene betyder det samme som du gør
3. Din anvendelse af en 3-bogstavsforkortelse er universel
4. Det kan godt være der kommer lidt flere resultater end forventet, men det kan der jo rettes op på hen ad vejen

Opretter du en søgning uden at trykteste den, ved at lade den møde virkelighedens indhold, risikerer du at din mediemonitorering sender en masse irrelevant indhold ud til interessenterne i din organisation. Mailmodtagernes oplevelse bliver oftere “Systemet virker ikke – frameld mig venligst disse mails” end “Det kan være at det bliver bedre i morgen” – i alle tilfælde en dårlig oplevelse.

For at levere kvalitetsresultater fra første dag, bør du addressere ovenstående inden den første morgenmail rammer, ved at arbejde med:

1. Andre stavemåder: Søg i arkivet efter alternative stavemåder. Tilføj alternative stavemåder til din overvågning.
2. Samme betydning: Undersøg resultaterne af din søgning fra arkivet og tilføj enten krav om en specifik kontekst for din søgning, eller frasorter resultater der konsekvent nævner irrelevante ord
3. Forkortelser: 3-bogstavsforkortelser er ALDRIG universelle. Brug f.eks. abbreviationfinder til at se hvor mange kendte betydninger forkortelsen DTU har og brug den viden til at sætte din kontekst sammen med resultaterne fra arkivet.
4. For mange resultater: Er i udgangspunktet ikke acceptabelt. Du skal ikke op på mange irrelevante resultater i en morgenmail, før modtagerne anser det som støj og dermed spild af tid. Med indblik i arkivet, HAR du faktisk mulighed for at ramme ret præcist med din første søgning ved brug af stop-ord og tvungen kontekst for dine resultater.

Uden et arkiv er virkeligheden sløret

Forestil dig at du skal oprette bare de 4-6 overvågninger nævnt i eksemplet herover, men at du først får et delvist indblik i hvordan der skrives om dine interesser efter flere timer – eller måske først næste morgen. Mentalt har du allerede skiftet spor og arbejder måske med en helt anden opgave. Det mentale skift tilbage til tilpasning af søgetermer, kontekster og stop-ord for at fjerne støj og tilføre relevans er et unødigt benspænd.

Et af de basale krav til din digitale mediemonitorering må være adgang til et søgbart arkiv – det kan spare dig for utroligt meget tid og giver kvalitet i dine resultater fra begyndelsen.

Hvad gør du så nu?

Herover kan du se hvordan dine søgninger hurtigt blive bedre når du har adgang til det kortsigtede arkiv, som rækker nogle måneder tilbage i tiden. Det kan du selv prøve, gratis og uforpligtende i 14 dage – start her.

Har du brug for at se længere tilbage i tiden – f.eks. for at finde omtalerne af din organisation for de sidste par år, kan Overskrift også være behjælpelig. Kontakt Stefan Bøgh-Andersen (stefan@overskrift.dk eller telefon: 2215 8228) for at finde ud af hvordan.

Indlægget Kræv adgang til et arkiv i din digitale mediemonitorering blev vist første gang den Overskrift.

Alarmen via Overskrift-tjenesten har givet ro i maven til mange kommunikationsansvarlig rundt omkring i de danske organisationer. Tidligere havde du måske tid til at forberede dig helt indtil morgenaviserne var uddelt, men som bekendt rejser og vokser historier en del hurtigere i 2023. Hvert minut uden forberedelse kan være kritisk.

Læs her hvordan du kan få glæde af alarmfunktionen i Overskrift og hvordan den virker i detaljer.

Hvorfor giver en alarm overhovedet mening?

Du registrerer dine interesser som søgetermer og får hver morgen en mail-rapport med alle omtaler der matcher. Det kan enten være som et enkelt søgeord, f.eks. et brand du arbejder med, en konkurrent eller mærkesag. Det kan også være en længere søgeterm, som inkluderer en række ord og termer, der skal findes i en interessant artikel eller post, minus en række stop-ord du ved gør indholdet uinteressant for dig.

Vil du f.eks. gerne underrettes om alle omtaler af Irma, opretter du en søgning a la: 

irma* -coop

Prøv selv søgningen her

Du får dermed løbende alle danske omtaler af ordet Irma (med en vilkårlig endelse), medmindre Coop også er nævnt i samme opslag. Normalt ligger niveauet af resultater for denne søgning under eller omkring 30 opslag pr. dag, men den 31. januar 2023 annoncerede Coop at Irma lukker, hvilket ikke gik ubemærket hen, hverken i online medier eller på sociale medier.

Som det fremgår af aktivitetskurven herover, steg antallet af omtaler betragteligt den 31. januar. Antallet af omtaler stiger som regel når en debat tager fart eller en shitstorm er på vej. Står du for et brand eller en mærkesag, vil du altså kunne få en melding tidligt og dermed mulighed for at forberede et modsvar på en kritik eller debat-præmis, som du ellers ikke ville vide noget om.

Hvornår bliver der sendt en alarm?

Hvert kvarter sammenligner Overskrift dagens aktivitetsniveau for alle overvågninger op imod gennemsnitsniveauet for de seneste 30 dage. Derudover skal en række andre kriterier være opfyldt før der udsendes en alarm. Bl.a. skal antallet af omtaler i dag være mere end 100% højere end dagen før, og der skal mindst findes 10 hits på dagen. Således skal aktiviteten både stige på kort og lang sigt, før du vil blive forstyrret af en alarm.

Hvordan modtager jeg alarmen?

For hver af dine overvågninger har du mulighed for at vælge hvilke af dine interessenter der skal modtage en alarm. Interessenter modtager udelukkende alarmer for overvågninger de er tilmeldt at modtage resultater for (det kan du også læse lidt om på LinkedIn). Alarmer kan udsendes pr. sms og/eller e-mail.

Alarm SMS’en angiver hvor mange indlæg der er fundet i dag indtil videre og hvor mange indlæg der findes på en gennemsnitsdag. Derudover et link direkte til overvågningen på Overskrift dashboardet, så du kan se de seneste resultater med det samme og danne dig et hurtigt overblik over, om du skal gøre mere ved sagen lige nu. Ligeledes kan du vælge at få alarmer tilsendt pr. mail, hvor du får oplistet alle dagens omtaler og på den måde hurtigt kan scrolle igennem de nyeste resultater.

Som regel ved de fleste på forhånd at en shitstorm er på vej mod dem, men det er ikke altid tilfældet. Nogen gange vender en shitstorm også tilbage i 2. og 3. bølge og her kan timingen være mindre forudsigelig. Det kan f.eks. være et stykke tid efter at historien har ramt mainstream medier og det er også set at en profileret person finder en ny vinkel i et let delbart format på sociale medier.

Endelig er det vigtigt at understrege: En alarm betyder ikke altid at en shitstorm (eller lovestorm) er på vej. Den kan også bare være et tegn på at den kampagne du har sat i søen samme morgen, er præcis så effektiv som du håbede den ville være.

Prøv selv

Det er gratis og fuldstændig uforpligtende at skrive sig op til en 14 dages prøveperiode. Vi følger dine resultater og kommer løbende med gode råd undervejs. Skriv dig op til en prøveperiode og start nu

Indlægget En alarm der giver ro i maven blev vist første gang den Overskrift.

Fra Overskrifts morgenmøde Forstærk de gode historier og inddæm dine trolls i januar 2023: Digital Formidlingsrådgiver, Per Sommer, har designet Realdanias system til at finde og forstærke de gode budskaber der omhandler projekter som organisationen bidrager til.

Udfordringerne

Per og hans kolleger har arbejdet med at øge relevansen og i praksis få aktiveret den faglige viden som Realdania har opbygget over mange år. Traditionelle nyhedsformater er officielle, udkommer måske i pressemeddelelsesform og skal gennem en eller anden form for godkendelsesflow. Det kan være tungt og langsomt. Der er behov for at udvide målgruppen, med en ny smidig arbejdsproces for at sprede den gode faglige viden formidlingsteamet sidder inde med hos Realdania til flere målgrupper.

Fokus på eget revitaliseret indhold

Realdanias formidlere har naturligvis fokus på de tre indholdsområder: paid, owned og earned media, altså hhv. betalt indhold i form af annoncering, eget indhold i forskellige kanaler samt indhold hvor andre omtaler og henviser til Realdania og projekter som støttes af Realdania.

For udgivelser på egne medier har Realdania målt og konstateret at deres email nyhedsbreve performer meget bedre end opslag på f.eks. Linkedin og Facebook. Udfordringen med nyhedsbrevet er dog at det tidligere har været et “one-size fits all”, som har dækket et ret bredt område af forskellige faglige områder. For modtagere har alt indhold været bredt funderet. Realdania er derfor i gang med at udvide fra ét klassisk nyhedsbrev til yderligere seks segmenterede nyhedsbreve, der matcher modtagerens faglige interesser. Hermed kan Realdania også ramme flere nye interessentgrupper.

Realdania retter fokus mod owned media fremfor at bruge penge på alt for dyre klik, bl.a. ved at udvide fra at have de traditionelle aktualitets-nyheder på egen hjemmeside og sociale medier, til en lang række andre formater så som video, podcasts, quiz’er, billedserier fra projekter etc. Altså indhold som ikke nødvendigvis skal hele vejen op og godkendes på direktionsniveau før udgivelse, men snarere mindre og hurtigere fagligt fokuseret indhold, som hurtigt kan udgives i mindre notitser.

Genbrug af viden og indhold hos Realdania

Et andet område er re-aktualisering den store mængde viden som Realdania har opbygget over årene i form af flere tusinde artikler, rapporter, podcasts etc. Når et politisk emne er oppe i tiden, f.eks. når nye ghettolister udmeldes, tager Realdania fat i den store opbyggede historiske viden de sidder inde med, for at give baggrund og perspektiver i forhold til emnet.

Realdania har, som en del af omstillingsprocessen, også fokus på at monitorere omtaler af organisationen, deres mærkesager og fagområder, for på den måde netop at kunne finde omtaler som Realdania kan perspektivere og dermed udkomme med som nyt relevant indhold.

Her på kanalen vil vi prøve at følge op på processen, for det er første gang vi ser nogen arbejde så systematisk med at forstærke de gode omtaler, så vi håber at få lejlighed til at kunne tage temperaturen på de nye initiativer om et lille års tid.

Næste morgenmøde

Er du interesseret i kommunikationsfaglige emner som dette, bør du holde øje med kommende Overskrift-morgenmøder. Når næste morgenmøde er i kalenderen, bliver det offentliggjort i vores nyhedsbrev et par dage før de øvrige kanaler. Nyhedsbrevet udkommer 10-12 gange årligt og giver kommunikationsfaglige indsigter (og tip om næste morgenmøde).

Få næste nyhedsbrev

Indlægget Relevans for Realdania blev vist første gang den Overskrift.

Opdatering 30. marts: Twitter annoncerer at adgangen til data af nævneværdigt omfang bliver til et betalingsprodukt. Pris er endnu ukendt, men en ansøgning til adgang er foretaget. Den nuværende adgang varsles lukket pr. den 29. april 2023. Twitter har tidligere annonceret ændringer der ikke er blevet gennemført i praksis, så hos Overskrift forholder vi os indtil videre afventende.

Opdatering 15. marts: Det ser ud til at adgangen til det ældre API hos Twitter nu er endeligt lukket. Der vil være begrænset indhold fra Twitter indtil vores migrering til det nye API er helt på plads.

Opdatering 22. februar: Der kommer drypvise meldinger fra Twitter, som ikke formidler noget videre konkret. Den 13. februar forlængede man fristen med yderligere et par dage, og senest den 18. februar, hvor det angives at man arbejder videre og er fokuseret på en kvalitetsløsning over de næste par uger. Så endnu intet konkret nyt – men en udskydelse.

Opdatering 9. februar: Twitter melder ud at der kommer til at være et betalingsprodukt, at deadline for udrulning af det nye API er flyttet til den 13. februar. Hvorvidt betalingsudgaven giver den nødvendige adgang er endnu uvist, ligesom det f.eks. heller ikke er muligt at læse lavpraktiske ting som hvordan betaling skal ske.

De vage meldinger medfører en del spekulation hos brugere af adgangen, og mange mener ikke at det er realistisk for Twitter at overholde den nye deadline. Endnu en gang må vi beklager usikkerheden dette medfører, men vi er opmærksomme på problemet som vi følge tæt, og det har højeste prioritet fortsat at kunne levere Twitter-data stabilt.

Hele Twitter-platformen er muligvis blevet reddet af at Elon Musk købte Twitter i oktober 2022, men det har også været vigtigt for Twitter at ændre nogle ting internt for at have en bæredygtig forretning. Det har betydet fyringer hos Twitter, men det har også betydet at man har undersøgt muligheden for at gøre dele af platformen, som tidligere har været en ren udgift, profitabel.

Den 2. februar 2023 (med 7 dages varsel), meldte Twitter ud, at de kommer til at slukke den gratis adgang til tweets via det såkaldte API (Application Programmers Interface), og at der vil blive meldt mere ud om prissætningen i løbet af uge 6 2023. En adgang som Overskrift blandt andet benytter sig af.

I skrivende stund (d. 8. februar – dagen før betaling skulle indføres) er prisen for fortsat adgang endnu ikke meldt ud.

Overskrifts tilgang

Overskrift har intet problem med at betale for adgang til data, og det kan undre at Twitter ikke tidligere har gjort mere for at blive en rentabel forretning. Salg af annoncer har i hvert fald ikke  kunnet oppebære forretningen. Siden Musk’s overtagelse i oktober, har meldingerne og stabiliteten af Twitter været svingende, og det skaber selvfølgelig usikkerhed i branchen og hos kunderne når forsyningssikkerheden daler. Den usikkerhed er vi opmærksomme på, og derfor har vi forespurgt hos vores øvrige leverandører om deres forventning til at kunne levere Twitter-data som hidtil, og de fleste mener at kunne opretholde en leverance.

Det lyder selvfølgelig rigtig godt, men de seneste måneders meldinger fra Twitter har bare også vist at intet er sikkert når det kommer til Twitter i disse dage.

Vores indledende tilgang er derfor at sikre at vi lever op til alle krav for at hente og anvende data fra Twitter. Dernæst må en ny driftsomkostning forventes.

Dette indlæg er forhåbenligt det sidste vi er nødt til at melde ud om Twitter i et stykke tid, men hvis det skulle medføre ændringer i vilkår eller pris for tjenesten, melder vi ud hurtigst muligt.

Indlægget Twitters uransagelige veje blev vist første gang den Overskrift.

Ved morgenmødet “Forstærk de gode historier og inddæm dine trolls” den 26. januar 2023, delte Katrine Thielke en række indsigter om trolling og psykologien bag. Hun har udgivet flere bøger om emnet, herunder Kan trold tæmmes? Trolling og debatkultur i den digitale tidsalder og Når tasterne taler – konflikthåndtering på sociale medier.

Hvad der i hvert fald ikke virker

Som kommunikatør, kan du sjældent forvente at have håndteret en troll ved at pege på videnskabeligt dokumenteret fakta eller ved at ignorere vedkommende (eller gruppen af personer). Reaktionen fra en troll kommer måske fra en følelse, en mission eller måske fra en meget smal enkeltsag, der ellers ikke er bred interesse for. Men du bliver målet for vreden. Du er i modtager-enden af aggressive angreb, som i nogle tilfælde kan være liiige på (eller over) grænsen for hvad der er lovligt. Troll’en ser dig (eller din organisation, dit logo etc.) som en forhindring for at retfærdigheden sker fyldest. Stik i mod dit eget selvbillede og helt uforskyldt.

Noget der virker

Hvad gør du så, når en eller flere personer har set sig sure på dig, tilsyneladende ikke reagerer på fornuft og fakta og oversvømmer kommentarfeltet i al din kommunikation med u-underbygget kritik eller konspiration?

Katrine har et stort udvalg af værktøjer at gribe efter. Et af dem kalder hun Fluepapiret.

Fluepapiret

I erkendelse af at de der troller ikke kan tales til fornuft, kan fluepapiret være stedet du leder dem hen for at mindske mængden af hadske kommentarer i alle dine øvrige opslag. Fluepapiret er et opslag hvori du forklarer din velunderbyggede holdning og fluepapirets kommentarspor er stedet hvor du koncentrerer din indsats for at besvare ALLE indlæg høfligt og sagligt, uanset hvor konspiratoriske og ignorante du synes de er.

Dit fluepapirs-opslag fungerer kun, hvis du samtidig henviser til det, hver eneste gang en troll rejser børster i et kommentarspor.

Fluepapiret ændrer ikke nødvendigvis en eneste holdning hos en eneste troll, men til gengæld kan det være med til at isolere dem ét sted og dæmpe flow’et af had og angreb i andre tråde, der til gengæld kan hæve niveauet af saglighed.

Har du brug for flere værktøjer, bør du se nærmere på Katrine’s bøger.

Næste morgenmøde

Er du interesseret i kommunikationsfaglige emner som dette, bør du holde øje med kommende Overskrift-morgenmøder. Når næste morgenmøde er i kalenderen, bliver det offentliggjort i vores nyhedsbrev et par dage før de øvrige kanaler. Nyhedsbrevet udkommer 10-12 gange årligt og giver kommunikationsfaglige indsigter (og tip om næste morgenmøde).

Skriv dig op til nyhedsbrevet her

Indlægget Har du en troll i maven – eller i kommentarsporet? blev vist første gang den Overskrift.

Før jul offentliggjorde danmarks nye SVM-regering et forslag om at afskaffe Store Bededag, for at kunne financiere landets forpligtelser overfor NATO. Faglige organisationer mener ikke at den beslutning ikke kan foretages udenom arbejdsmarkedets parter.

Måler man på antal omtaler af overenskomstforhandlinger der også nævner Store Bededag for de sidste 30 dage, fordeler omtalerne sig i 2 perioder: før og efter jul. Nærmest oplagt, var det daglige antal omtaler lavere i december, da overenskomstforhandlingerne endnu ikke var begyndt. I juledagene var der stille på tværs af de fleste medier, men efter nytår steg aktiviteten ganske naturligt, da forhandlingerne begyndte den 4. januar. Forslaget om nedlæggelse af helligdagen blev altså sat i forbindelse med overenskomstforhandlingerne allerede da det blev fremlagt.

Listen af mest anvendte ord i omtalerne for de 2 perioder er nogenlunde ens, med en enkelt nuance-forskel. Da regeringen offentliggjorde forslaget viser tallene at ordene “kompensation” og “løn” blev brugt i mange indlæg – var der usikkerhed om man ville blive aflønnet for den ekstra arbejdsdag? I perioden efter nytår er ingen af de 2 ord på top-10-listen over de mest anvendte. Til gengæld er “den danske model” pludselig med på listen over mest anvendte ord og vendinger.

Derudover kom hovedparten af omtalerne før forhandlingsstart fra traditionelle medier. Interesseorganisationerne er på banen nu hvor forhandlingerne er gået i gang. I perioden efter nytår fylder andelen af tweets nu lige så meget som omtaler fra traditionelle medier. Når andelen af tweets nærmer sig eller overstiger antallet af indlæg fra traditionelle medier, er det typisk et tegn på at interessenter gerne vil have ørenlyd og skabe et politisk tryk.

Metoden

Med en Overskrift-konto oprettede vi en søgning på overenskomstforhandlinger (herunder OK23, der anvendes som hashtag og almindelig forkortelse), som også nævner ord som helligdag og bededag med forskellige endelser. Aktiviteten for de sidste 3 måneder beregnes og kan analyseres som herover.

Prøv selv – gratis og uforpligtende i 14 dage

Har du selv en mærkesag at følge (politisk, faglig eller kommerciel), kan du identificere dine interessenter og deres vinkel, ved at begynde at følge omtalerne systematisk.

Prøv selv gratis og uforpligtende i 14 dage – klik her

Indlægget Overenskomst­forhandlinger som mærkesag blev vist første gang den Overskrift.

Kom til en times fokus på kommunikatørens medspillere og modspillere.

Forstærk de gode historier

Digital formidlingsrådgiver Per Sommer har designet Realdanias proces og værktøjer, som giver mulighed for at finde og forstærke de positive historier der understøtter foreningens mærkesager. Fremgangsmåden har mange interessante afledte effekter (udover den indbyggede troværdighed i at positive budskaber om ens virke er højere når den kommer fra andre). Økonomi, omdømme og samarbejde påvirkes – Per fortæller hvordan.

Inddæm dine trolls

Den samme person hopper ind i alle kommentarspor uanset relevans, afsporer debatten med egen agenda og giver tilsyneladende aldrig op. Who you gonna call? Katrine Emme Thielke har i mere end 15 år arbejdet i spændingsfeltet om elektroniske medier, debatkultur og håndtering af konflikter online. Hun har sort bælte i online-kultur og håndtering af folk der bevidst arbejder på at afspore budskabet om din mærkesag. Med viden, bred erfaring og humor gør hun dig klogere på hvad dit trolde-beredskab bør indeholde.

Katrine og Per har taget hver deres værktøjskasse med og giver et dybere indblik i hver deres disciplin – opgaver der ofte håndteres af de samme mennesker. Lyder det genkendeligt? Så kan du uden tvivl tage fra dette morgenmøde med inspiration og konkrete tips der kan løfte din kommunikationsindsats.

Tidspunkt: Torsdag den 26. januar 2023, 09.00 – 10.00 (registrering fra klokken 08.30)
Sted: Salen (1. sal) i Østerbrohuset , Århusgade 103, 2100 København Ø
Tilmelding: Skriv til tilmelding@overskrift.dk med emnet: “Morgenmøde tilmelding”
Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 19. januar 2023
Pris: Gratis
Evt. afbud: Skriv til tilmelding@overskrift.dk

Studerende: Der er eksklusivt forbeholdt 3 pladser til studerende. Tilføj “Studerende” til emnefeltet på din tilmeldings-mail.

Praktisk: Der serveres en snack, kaffe og te. Parkering kan være en udfordring, så tag cyklen eller kør metro, bus eller S-tog til Nordhavn station.

Indlægget Morgenmøde: Forstærk de gode historier og inddæm dine trolls blev vist første gang den Overskrift.

Nogle forlader Twitter – og smækker med døren, som f.eks. Simon Kvamm. Her kan du læse hvad danske Twitterbrugere gør, og hvordan vi hos Overskrift forholder os til situationen.

Dette indlæg er lidt farligt at skrive for, med Elon Musk ved roret, er risikoen ganske reel: Twitter kan være gået konkurs eller det kan være transformeret til et helt andet medie, inden du har læst det til ende. Twitters nye ejer lod det ikke gå stille for sig, da han overtog roret på det sociale medie:

• Halvdelen af Twitter-staben blev opsagt
• Det skulle ikke længere være gratis at være verificeret Twitter-bruger. Man skulle kunne købe sig til den lille blå vinge, der angiver at man er den afsender man angiver at være. Først skulle det koste 20$, så faldt prisen til 8$. Så viste det sig at man reelt ikke længere blev verificeret, men bare fik mærkatet ved betaling. På den baggrund udgav nogen sig eksempelvis for at være medicinalproducenten Eli Lily og proklamere at insulin fremover ville være gratis, med et betragteligt kursfald på Eli Lily-aktier til følge.
• Kontroversielle opfordringer sendt til medarbejderne, hvor Elon Musk bad medarbejderne vælge mellem en “ekstremt hardcore” arbejdsform fremover eller at forlade Twitter
• Tilsyneladende ukontrolleret nedlukning af udvalgte Twitter-tjenester gjorde at to-faktor login ikke fungerede i en længere periode
• En invitation der byder tidligere præsident Donald Trump tilbage på Twitter, som resultat af en Twitter-afstemning. (Trump har tilsyneladende takket nej indtil videre, og bliver på sin egen alternative platform: Truth Social)

Der er rigeligt af møgsager at plukke fra, hvis man skal forklare hvorfor Twitter pludselig er blevet synonym med megen usikkerhed for brugere og annoncører.

Det gør Danske Twitter brugere

En del danske brugere truer med at forlade, eller har allerede forladt Twitter. Men hvor mange er det? Pt. er nedgangen i aktivitet (målt på antal brugere der har sendt mindst éet tweet pr. uge) meget begrænset. Det kan ihverfald ikke betegnes som en tendens (endnu).

I sidste uge (uge 46, 2022) sendte godt 20.600 forskellige konti mindst et tweet. I uge 44 viste samme måling godt 23.200 tweeps. Uge 44 var også ugen vi gik til valg, og antallet af tweets samt antallet af aktive personer er typisk betragteligt højere under et valg. Vi kan, med andre ord, ikke konkludere at en masse-udvandring fra Twitter finder sted (endnu).

Mastodon

En del nævner at de, om ikke flytter, så ihverfald supplerer deres tilstedeværelse på Twitter med en konto på Mastodon-platformen.

Mastodon er åben software, kontrolleres ikke af en virksomhed eller organisation, og det er muligt for alle, med teknisk snilde og en server, at køre deres egen Mastodon-tjeneste som indgår i netværket af Mastodon-servere.

Du vil, som ny bruger, nok bare tilmelde dig en af de servere der allerede findes, men det betyder også at du skal vælge hvilken server du vil tilmelde dig ud fra dine interesser og geografiske placering. Nogle servere er åbne for alle, andre kræver at man ansøger om en konto. Som Mastodon-bruger kan du altid tage din konto og flytte den til en anden server (incl. dem du følger og dine følgere), og det kan f.eks. blive aktuelt hvis serveren du er tilknyttet bliver belastet og langsom, eller hvis du af en eller anden grund ikke længere stoler på folkene bag serveren.

Som du måske kan fornemme, virker Mastodon lidt mere nørdet. Der er en ny etikette og nye regler at orientere sig i og derfor er Mastodon måske heller ikke lige dragende og let-tilgængeligt for alle, der var vant til Twitters univers. Bliv klogere på Mastodon i denne artikel på Videnskab.dk.

Det gør vi hos Overskrift

Hos Overskrift følger vi selvfølgelig også historierne i medierne, og så har vi jo systemer der kan underrette os hvis Twitter-forbindelsen til Overskrift skulle blive ustabil. I praksis måler vi hele tiden på strømmen af Tweets der kommer ind fra danske konti, så hvis mængden skulle blive påvirket, kan vi undersøge og forsøge at udbedre med det samme.

Vi kan selvfølgelig ikke gøre fra eller til, hvis strømmen af tweets skulle blive lukket af ved kilden, men så længe vi har teknisk mulighed for at levere Twitter-indhold, vil vi gøre det.

Derudover er det selvfølgelig relevant for os at holde øje med Mastodon. Vi eksperimenterer med at finde indhold i begrænset omfang, så du kan faktisk allerede nu finde Mastodon-resultater i dine søgeresultater fra et lille udvalg af Mastodon-konti. Mastodon tilbyder selv kun begrænsede søgemuligheder på eksempelvis brugere og hashtags, men ikke fritekstsøgning på alle indlæg (eller toots, som det hedder på Mastodon). Det er et centralt design-princip i Mastodon, at indhold ikke skal kunne fritekst-søges, hvorfor vi risikerer at blive blokeret fra Mastodon-platformen, hvis vi gør samme mængde indhold søgbart, som det f.eks. er muligt med Twitter i dag.

Samtalen fortsætter

Nu har vi alle vænnet os til at have en platform, hvor meningsudvekslinger i korte beskeder fungerer godt og nærmer sig formen for samtaler mellem to eller flere personer.

Om det fremover kommer til at ske et eller flere steder, og om platformen kommer til at hedde Twitter, Mastodon eller noget tredje ved vi ikke. Hos Overskrift vil vi fortsat gøre hvad vi kan, for at give dig et link til alle omtaler af dine mærkesager hver morgen.

Indlægget Twitters fremtid i Danmark blev vist første gang den Overskrift.

De giftige kommentarspor og jagten på likes er (endnu) efterladt på de øvrige sociale platforme. Derfor er LinkedIn faktisk stadig et rart og tryg sted at være.

Et historisk lukket kredsløb.. indtil nu

LinkedIn blev købt af Microsoft for et par år siden, og for dem der har stillet forventninger op og ventet på fri adgang til udtræk af indhold – venter stadig. Det har aldrig været i LinkedIn’s interesse at dele ud af data, og lade brugerne finde LinkedIn opslag andre steder end på deres eget website eller app. Det betyder at det har været svært at få indblik i omtaler af specifikke emner løbende, som der f.eks. har været adgang til fra de øvrige netværk, som Twitter og Facebook. Indtil nu.

Så vidt vi ved, er der ikke andre der kan tilbyde monitorering af LinkedIn-indhold, men med Overskrift er det nu blevet muligt. Når du modtager dine rapporter i morgenmails og månedopsamlinger, eller når du modtager en alarm fordi din interesse omtales mere end normalt, kan du fremover tilvælge at de også skal dække LinkedIn.

Det er især vigtigt for interesseorganisationer der følger mærkesager eller for virksomheder der skal holde øje med omtaler af deres brands, at ALLE de vigtigste platforme er med. I 2022 omfatter det helt klart også LinkedIn. For mange er det deres vigtigste platform.

Forestil dig at din virksomhed eller vigtigste mærkesag omtales på LinkedIn.

Hvor vigtigt er det for dig at kende til det?

De fleste vil mene, at det er kritisk viden.

Prøv selv LinkedIn-monitorering nu

Idet LinkedIn tiltrækker flere og flere, åbner det også op for at flere føler sig trygge ved at dele indsigter, der potentielt kunne være sammenfaldende med dine interesser. Derfor har det aldrig været mere relevant at kunne følge med i omtaler af dine interesser på LinkedIn. Med adgang til Overskrift kan du også få adgang til omtaler på LinkedIn, og det er muligt at få med som tilkøb til det ordinære abonnement.

Det er let (og gratis) at komme i gang med at prøve selv. Udfyld 4 felter her, så sætter vi en konto op til dig med relevante søgetermer. Dagen efter modtager du den første morgenrapport, og vi ringer dig op, så alt kan blive fin-tunet til dine behov. Er du allerede Overskrift-kunde, kan du prøve LinkedIn i dine søgeresultater, ved at ringe til Stefan Bøgh-Andersen (22 15 82 28) eller skrive til stefan@overskrift.dk.

Indlægget Nyt hos Overskrift: LinkedIn monitorering blev vist første gang den Overskrift.

Debatten kørte over skærmen fra klokken 20 til 22, og herunder ser du det akkumulerede antal omtaler af de enkelte politikeres navne på Twitter fra en time før debatten startede, til en time efter den var afsluttet.

Placering

Lars Løkke har formået at tiltrække sig opmærksomhed, og lå i front fra start til slut mens Konservative Søren Pape Poulsen og Enhedslistens Mai Villadsen formåede at holde sig i top 3 halvvejs inde i udsendelsen og langt ud på aftenen.

Metoden

Der er målt specifikt på omtale af partiledernes navne på Twitter. Titler såsom Statsministeren eller blot omtaler af politikere ved fornavn eller efternavn indgår ikke.

Indlægget TV2-partilederdebatten på Twitter minut for minut blev vist første gang den Overskrift.

Der er partier, der ikke er helt hjemmevante på Twitter eller har opbygget en interessesfære omkring sig derinde, mens de højst rangerende ligger nogenlunde på en fast position – på godt og ondt.

Alt tæller med: Et tweet om eller fra partilederen eller et retweet der nævner partilederen gør grafen længere herunder.

Jan Birkemose fra MedieTrends har forøvrigt gjort opmærksom på værktøjet Flourish, som denne visualisering er bygget i.

Overskrift samarbejder med MedieTrends, som dagligt udgiver et nyhedsbrev om Valget på sociale medier og det kan varmt anbefales at følge de daglige analyser om valget. Det giver indsigt i hvad der afføder likes og delinger i partiernes brug af digitale og sociale medier, samt et hurtigt overblik over dagens aktuelle diskussioner.

Indlægget Udviklingen i antallet af omtaler af partiledere i oktober blev vist første gang den Overskrift.

Ingen af os har uendelig tid. Derfor er opmærksomhed en hård valuta og relevans et minimumskrav. Du har dine opgaver og tilhørende interesser, jeg har nogle andre opgaver og selvom vi måske er interesseret i nogle af de samme emner, har vi også interesser som er irrelevante for den anden.

Understøt interesser – eliminér støj

Mediemonitorering for interesseorganisationer betyder ofte opdelte indsatsområder indenfor flere forskellige temaer på vegne af den samme overordnede gruppe af interessenter – i dette tilfælde ældre. Mens nogle rådgivere hos Ældre Sagen måske er interesserede i ældre på arbejdsmarkedet, arbejder andre med ældre og sundhed, og kommunikationsfolkene skal typisk holde øje med det hele og sikre at monitoreringen fungerer efter hensigten.

En monitoreringsløsning består bl.a. af en række søgninger, der hver tilgodeser et specifikt tema. Måden Ældre Sagen arbejder med det på, er ved at udpege modtagerne for resultaterne der leveres fra hver individuel overvågning. Således får hver modtager i praksis en skræddersyet rapport på mail hver morgen, når de åbner computeren eller på telefonen i toget på vej til arbejde.

Arbejder én rådgiver f.eks. med sundhed, modtager denne kun resultater fra søgninger der handler om sundhed. Arbejder en anden både med sundhed og arbejdsliv, vil denne rådgiver modtage de relevante resultater for disse to områder hver morgen. Alle får dermed en morgenmail med resultater der kun er relevante for dem selv.

Jeanette selv, der er Social media specialist og kommunikationskonsulent hos Ældre Sagen, skal have det hele. Det er hende der administrerer søgningerne, har den løbende dialog med med Overskrift, og hende der kan sørge for at søgeresultaterne lander hos de relevante modtagere i organisationen (og dermed ikke støjer i mailboksen hos alle andre).

Faste emner og dynamisk udskiftede søgninger

Hos Ældre Sagen lyttes dels på en række faste emner, som foreningen altid skal være fuldt opdateret på, dels på tidsaktuelle emner, som de opretter midlertidige søgninger til, så længe emnet er relevant. Faste emner er omtaler af Ældre Sagen og de temaer der understøtter foreningens formål, f.eks. ældre i relation til sundhed, ensomhed osv.

Tidsaktuelle emner kunne f.eks. omfatte overvågning af omtaler af igangværende forhandlinger om ny lovgivning indenfor ældreområdet. Når loven er vedtaget, kan overvågningen tages ned igen, og “pladsen” kan bruges til et andet emne.

Kom med til næste morgenmøde

Har du selv lyst til at blive klogere på hvordan de bedste arbejder med digital mediemonitorering, bliver næste morgenmøde annonceret på vores nyhedsbrev først.

Skriv dig op til nyhedsbrevet her

Indlægget Ældre Sagen har sat digital mediemonitorering i system blev vist første gang den Overskrift.

Alle pladser til morgenmødet er fyldt. Tilmeldinger til ventelisten er mulig og evt. afbudspladser tildeles ventelistepladserne efter først-til-mølle princippet.

Det er en historisk stærk duo der giver dig inspiration og skarpe råd om best practices, når din organisation skal sætte præmis og retning. Mød Jeanette Hedegaard fra Ældre Sagen og Digital rådgiver og forfatter, Benjamin Rud Elberth, og få udfordret dit perspektiv på effektiv interessevaretagelse.

Pladserne blev hurtigt fyldt til Overskrift’s sidste morgenmøde, der desværre måtte udskydes og siden aflyses pga. Corona, så det bliver et glædeligt gensyn, når Jeanette og Benjamin opdaterer din viden om hvordan interesseorganisationer bedst styrker deres position, ved at sætte præmissen i de online samtaler, der styrker deres interesser.

Jeanette Hedegaard forklarer hvordan Ældre Sagen arbejder med netop at finde de vigtige samtaler, og hvordan de holder sig på forkant med historier under udvikling.

Benjamin Elberth giver overblikket over hvem der lytter bedst? Hvem har knækket lyttekoden? Hvem ejer ord, og hvem ejer intet, og hvad betyder det; Et temperaturtjek på interessevaretagelsesland og kigger på de bedste og de værste.

Du kommer til at gå udfordret, inspireret og måske også med et lidt større netværk fra dette møde.

Tidspunkt: Fredag d. 16. september, 09.00 – 10.00 (registrering fra klokken 08.30)
Sted: Salen (1. sal) i Østerbrohuset , Århusgade 103, 2100 København Ø
Tilmelding: Skriv til tilmelding@overskrift.dk med emnet: “Morgenmøde tilmelding”
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 2. september 2022 Tilmelding til ventelisten
Pris: Gratis (No-Show-fee: DKK 200,-)
Evt. afbud: Skriv til tilmelding@overskrift.dk

Studerende: Der er eksklusivt forbeholdt 3 pladser til studerende. Tilføj “Studerende” til emnefeltet på din tilmeldings-mail.

Praktisk: Der serveres en snack, kaffe og te. Parkering kan være en udfordring, så tag cyklen eller kør S-tog til Nordhavn station.

Indlægget Morgenmøde: De stærkeste kommunikatører hos danske interesseorganisationer blev vist første gang den Overskrift.

Overblikket i morgenrapporten, som du kan skimme igennem, f.eks. i toget på vej på arbejde, giver ro i maven. Blev I omtalt i det seneste døgn, står det lige dér. Blev I kritiseret grundigt på en Facebook side i går aftes, eller blev der skrevet noget direkte forkert, og så du det først i mailen her til morgen, kan roen til gengæld blive til et problem, for “vi skulle da have reageret” – og meget gerne indenfor få timer efter det kritiske opslaget.

Forudsætningerne skal være på plads

Før du kan sikre at blive orienteret om nyt relevant indhold, er der en kæde af begivenheder, der skal finde sted:

1. Indhold skal findes af Overskrifts indlæsningsmotor
2. Din løbende søgning skal finde det nye indlæg i Overskrifts indholdsdatabase
3. Du skal orienteres om det nyfundne indhold

Kvalitet i hastighed

Først lidt om trin 1 …

Internt hos Overskrift, måler vi hele tiden på hvor god tjenesten er til at finde nyt udgivet indhold, så tæt på udgivelsestidspunktet som muligt. Jo længere tid der går fra at et stykke relevant indhold er udgivet, til du bliver opmærksom på det, jo lavere værdi har det.

Vi registrerer dels hvornår et indlæg er udgivet, men også hvornår vi finder det (og vores kunder derved har mulighed for at finde det). Alt ældre end et par dage, har nok mistet de flestes interesse. Værdien af en nyhed er derfor meget afhængig af hvornår man bliver opmærksom på den. Vi har været lidt i tvivl om vi skulle dele disse målinger med omverdenen, for så vidt vides har det ikke tidligere været en konkurrenceparameter, men vi føler os ret sikre på at vi er førende netop på at levere dansk indhold i nær-realtid.

Målet er realtid

Og så lidt om trin 2: Hvor hurtigt nye indlæg finder vej til dine søgeresultater.

Forskellige søgninger og forskellige kilder kan have forskellige indløbstider, så her følger et eksempel:

Vi oprettede en søgning på iPhone 13 et par dage efter Apple afholdt en af deres famøse events. Søgningen havde kastet ca. 800 omtaler af sig indenfor de første dage. For hvert resultat, målte vi hvor lang tid efter udgivelse Overskrifts aggregering havde fundet indlægget. Denne indløbstid blev inddelt i intervaller.

Indenfor de første 10 minutter fra udgivelsen af indholdet er mere end halvdelen af resultaterne fundet og tilgængelige for kundernes søgninger. Nogle indholds-platforme leverer dog indhold hurtigere end andre – Twitter bliver f.eks. stort set gjort tilgængeligt i det sekund afsenderen har skudt sit tweet afsted (realtid). Andre platforme som f.eks. Facebook er langsommere – fordi muligheden for at finde nyt begrænses ved kilden.

Overskrifts aggregeringsmotor samler hele tiden indhold til databasen fra mere end 800.000 kilder og dine søgeresultater bliver suppleret med nyt mindst 4 gange i timen.

Sidste trin

Sidste trin i processen er også det første du ser som kunde. Nemlig når resultaterne rammer din e-mail næste morgen – eller hvis aktivitetsniveauet stiger pludseligt, modtager du en sms og/eller en e-mail om at du bør være opmærksom på resultaterne den relevante søgeterm.

Har du brug for at stirre på et feed med de nyeste resultater, har du også adgang til det hos Overskrift – så snart dine resultater er fremsøgt, dukker de op på dit online dashboard, og på din Live Wall – som du måske allerede kender det fra f.eks. Tweetdeck, her dog med indhold fra alle kildetyper, ikke kun Twitter.

Få din egen oplevelse i realtid

Er du i tvivl om du har brug for digital monitorering af dine online interesser, kan du jo bare afprøve mulighederne. Det er gratis og helt uforpligtende i 14 dage, og vi hjælper dig godt i gang så du kan se værdien fra første dag. Klik her og prøv.

Indlægget Giv mig opdateringer i realtid blev vist første gang den Overskrift.

Kort fortalt er processen:

1. Opret en gratis prøvekonto
2. Opret søgetermer der matcher dine interesser
3. Følg resultaterne fra din automatiserede medieovervågning og tilpas efter behov

“Manuel medieovervågning”

Det modsatte af automatiseret medieovervågning er manuel medieovervågning, og sker når du med mellemrum foretager søgninger efter dine interesser. Det kan være på Google, Facebook, LinkedIn, Instagram, Twitter eller en af de øvrige platforme hvor dine interesser kunne blive omtalt. Allerede nu kan du måske fornemme at der ligger en hel del arbejde gemt i opgaven og i at sætte det i system.

Før Internettet, gjaldt det om at være god til at skimme papirkilder for at finde omtaler af dine interesser. Antallet af medietyper er vokset og udgivelsesplanen er gået fra en udgivelse pr. døgn til udgivelse hele tiden. Nogen taler også om at vi alle er blevet vores eget medie, der udkommer på flere platforme. Sociale medier har skubbet til begrebet relevans for os alle – og en udgivelse fra en nær ven, et familiemedlem eller en kendis lander i samme feed som nyheder fra de traditionelle medier. Det kunne lyde som om mediemonitorering er blevet mere kompliceret, men det stik modsatte er tilfældet.

Følg teksten

I praksis beder du en anden holde øje for dig, når du går i gang med automatiseret medieovervågning – i stedet for at briefe en person, skal du nu bare “briefe” en maskine. Du skal selvfølgelig gør dig klart hvad du dermed ønsker at følge med i. Fordi mængden af indhold er så omfattende skal du især gøre dig klart hvad du ikke ønsker at følge med i. Det gør sig i endnu højere grad gældende, hvis du har interesse i vendinger der anvendes bredt eller kan have flere betydninger.

Opret en prøvekonto

Alle organisationer kan oprette en gratis konto hos Overskrift, som giver 14 dages prøvetid med alle features. Når du har udfyldt dine informationer i formularen, bliver din konto oprettet. Ud fra de givne informationer opretter vi de første søgetermer, som vi tænker du kunne have interesse i, ud fra hvad du arbejder med og din virksomhed. Kan vi identificere konkurrenter eller specifikke aktuelle sager du kunne tænkes at have interesse i, opretter vi også søgetermer til dét formål. På den måde kan du med det samme se hvordan søgetermer kan sammensættes for at ramme præcist. Jo mere præcis information du angiver ved oprettelsen, jo hurtigere får du mere relevante resultater.

Herefter får du en velkomst-mail med et login, så du kan se hvad der er sat op til dig, og allerede næste morgen kommer din første morgenrapport.

Automatiseret medieovervågning tilpasset dine interesser

Der kan være at vores antagelse om dine interesser, ved oprettelsen af din prøvekonto, ikke har været helt præcis. Når du er logget på kan du selv tilpasse alle dine søgninger og oprette nye, hvis du er nysgerrig efter hvor du kan bruge automatiseret medieovervågning til at finde alt om dine interesser. Vi antager typisk at du vil være interesseret i omtaler af din organisation, måske personer der tegner organisationen udadtil og konkurrenter. Det kan dog også sagtens være at du gerne vil overvåge omtaler af en specifik sager hvor du/I endnu ikke er omtalt, men bare gerne vil underrettes hvis det sker.

For nogen virksomheder og organisationer kan det være af lige så stor værdi IKKE at blive omtalt og vide det – end at blive omtalt.

Søgetips

• Udbyder I eksempelvis kurser eller uddannelser, kan I godt søge på uddannelse eller kursus. Det vil måske endda give et par relevante resultater. De vil sandsynligvis drukne i støj, fordi søgning på et bredt område giver virkelig mange resultater. Du bør således supplere søgningen med nogle krav om at andre ord eller ordklasser også bør findes. Og ord der optræder i irrelevante indlæg må ikke findes. Udbyder I kurser i ledelse, men får mange resultater om kurser i musik eller fodbold, har du to muligheder:
  • Kræv at ordet uddannelse eller kursus findes, men derudover skal ordet ledelse (og evt. relaterede termer) også findes
  • Kræv at ordet uddannelse eller kursus findes, men at musik og fodbold ikke må være nævnt. Det gør du ved at tilføje stop-ord til din søgning
• Skriv til os og forklar hvad du er interesseret i at følge med i. Så sikrer vi at dine søgninger frasorterer så meget støj som muligt og fremhæver relevans
• Vær opmærksom på typiske stavefejl i f.eks. person- eller brand-navne som du gerne vil følge

Følg søgeresultaterne

Hver morgen vil du modtage en e-mail med alle omtaler fra digitale og sociale medier fra det forgangne døgn. I begyndelsen af hver måned modtager du en rapport, der giver et overblik over relevant online aktivitet for hele den sidste måned.

Dine søgninger bliver genopfrisket flere gange i timen. Hvis aktiviteten pludselig skulle stige bemærkelsesværdigt over normalniveauet vil du få en alarm mail og/eller sms. Så kan du tage en kvalificeret beslutning om du bør reagere.

Det er gratis og fuldstændig uforpligtende at skrive sig op til en 14 dages prøveperiode. Vi følger dine resultater og kommer løbende med gode råd undervejs. Skriv dig op til en prøveperiode og start nu

Indlægget Automatiseret medieovervågning: Hvad du kan bruge det til blev vist første gang den Overskrift.

Det er mange forskellige måder at se på den samme liste af hits. I udgangspunktet er resultaterne en liste af tekster, der matcher dine kriterier, men ikke alle arbejder med teksterne på samme måde. Men hvad skal vises først? Hvad er mest relevant i den aktuelle arbejdsproces? Hvornår har du brug for at se meta-data og kurver baseret på aktiviteten over tid af de aggregerede hits?

Hver morgen modtager alle Overskrift kunder en morgen-rapport på mail med alle relevante omtaler fra det forgangne døgn. Morgenrapporten er meget populær, og er den primære kontaktflade for de fleste af Overskrifts kunder. Mailindhold er statisk, så det nye dashboard har søgt at bibeholde det høje informationsniveau fra morgenrapporten og tilføje nye elementer, der gør det muligt at fokusere på det centrale og mest relevante for dig.

Hurtigt overblik – hurtig tilpasning

Når vi nu ved at morgen-rapporten er den der finder mest anvendelse, har de værdifulde elementer her fra også dannet udgangspunktet for det nye dashboard. Det nyeste indhold for den sidste søgeterm du kiggede på blive vist som det første – og hvis det er dit første besøg, vælges den første term for dig.

Aggregeret information såsom aktivitetskurver og visualiseringer af de mest aktive platforme for den givne søgeterm findes stadig. Elementerne er blot flyttet til sekundære placeringer, fordi det er sekundær information – indholdet af dine søgeresultater er stadig det vigtigeste.

Fravalgte elementer

Baseret på kundefeedback, er der elementer som alle har været enige om ikke har givet værdi, så de er blevet pakket væk.

Information på tværs af søgetermer, som var at finde på den gamle dashboard-forside findes ikke længere. Det gælder f.eks. lagkagediagrammet, der viste fordelingen af aktivitet på tværs af søgetermer. I det daglige arbejde, er det resultaterne fra de enkelte søgetermer der giver værdi hver især – sammenligningen mellem søgetermerne – not so much. Det har faktisk overflødiggjort hele den gamle forside, hvis eneste formål har været at vælge en hvilken søgeterm du vil se detaljer for. Og det har vist sig at den samme personer typisk er interesseret i at se den samme søgeterm ved hvert besøg.

Hvad kan det nye dashboard så?

Så snart du besøger dit nye dashboard første gang, er der valgt en søgeterm for dig. Skifter du søgeterm, vil din browser huske det, og du mødes af den samme søgeterm næste gang.

I udgangspunktet vises de nyeste resultater for den valgte søgeterm altid. Efterhånden som du scroller, hentes ældre indlæg, og når du passerer startdatoen fra datovælgeren vises det i feed’et.

Filtre

Datovælgeren har indflydelse på hvilket indhold du ser, men ændrer du datointervallet for indhold, vil det også afspejles i metadata, som f.eks. på aktivitetskurven i højre kolonne. Har du ikke foretaget noget valg endnu, vises indhold fra de seneste 8 dage.

Derudover kan du vælge om du vil se indhold fra alle medietyper, eller du kan fokusere på en eller flere kategorier, så du f.eks. kun ser tweets og facebook-opslag. Når du filtrerer efter kategorier, tilpasser aktivitetskurven sig dine valg, så du ser aktiviteten for den eller de valgte medietyper i den givne periode.

Du kan klikke på en “spids” på aktivitetskurven, for at se indlæggene for den givne dag. På den måde kan du hurtigt få overblik over hvad der talt om på den givne dag. Det vil f.eks. kunne være værdifuldt i forlængelse af omtaler fra en dag hvor i har sluppet en pressemeddelelse, eller hvis dine interesser har fået ekstra opmærksomhed på dagen.

Arbejd videre med dine data

Dashboardet kan give indblik i en lang række spørgsmål du kunne have til de digitale omtaler af dine interesser. Har du brug for at arbejde videre med omtalerne, er næste trin et klik på knappen “Hent til Excel”.  Det giver dig en struktureret eksport af alle omtaler med fra de valgte medietyper for den givne periode. Hvis der findes meta-information såsom antallet af følgere fra Facebook-sider eller Twitter-konti, bliver det også eksporteret til dit Excel-ark.

Hvornår kommer det?

Du kan prøve det nye dashboard i dag.

Besøg det nye dashboard her: https://www.overskrift.dk/home

Det bliver rullet langsomt ud, så du vil indledningsvis kunne besøge det, og der kommer til at findes links fra det gamle dashboard. I starten af marts pensionerer vi det gamle dashboard. Herefter vil vi udelukkende tilbyde navigation til det nye dashboard.

Feedback? Ja tak!

Hos Overskrift bliver vi aldrig færdige med at simplificere, forbedre, optimere og give bedre overblik. Vi har fået god hjælpe fra udvalgte kunder, der beredvilligt har hjulpet os i den rigtige retning. Når du får adgang til det nye dashboard, er det vores bedste bud lige nu, men det betyder ikke at dashboardet er færdigt.

Vi har selvfølgelig ikke ramt plet for alle, så har du selv en reflektion du vil dele med os, så send en mail til Jens Ulrik og giv ham dit bud på hvordan vi kan forbedre Overskrift for dig.

Prøv selv – gratis i 14 dage

Har du ikke prøvet Overskrift endnu? Er du nysgerrig på om du kan have værdi af digital mediemonitorering, så kan du prøve gratis i 14 dage. Få adgang til en prøvekonto ved at skrive dig op her.

Indlægget Nyt dashboard i din Overskrift-løsning – relevans i forgrunden og færre klik blev vist første gang den Overskrift.

1. Bred søgning – for bred

Lad os antage at din arbejdsplads er en uddannelsesinstitution. Vil du vide alt, skal du bare søge på ordet uddannelse* for at få alle former af ordet med i dine resultater. Det er da meget nemt, ikke? Nej!

Problemet

I skrivende stund er der de seneste 30 dage skrevet mere end 12.000 indlæg der nævner uddannelse. Alene det seneste døgn mere end 800. Det betyder altså, at du hver morgen gennemgår mere end 800 indlæg (samt weekendens produktion om mandagen). Du ender altså med bruge værktøjet på en måde som producerer mere arbejde end du havde før du indledte mediemonitoreringen. Du har mistet værdi – ikke fået overblik.

Fokusér din søgeindsats

Find ud af hvad der kunne være interessant og begynd fokuseret ved at filtrere indhold. Er det f.eks. uddannelsespolitik du interesserer dig for, kunne du søge efter indhold som både skal handle om uddannelse OG politik eller specifikt uddannelsespolitik.

Dermed kan du komme ned på en håndfuld relevante resultater om dagen. Herfra kan søgningen f.eks. udvides til også at finde omtaler af uddannelses- og forskningsministre og uddannelsesordførere fra de forskellige partier. Din søgning er blevet fokuseret og i stedet for at producere mere arbejde, har du nu fået et hurtigt overblik og vigtige indsigter.

2. Søgning er ikke monitorering

Søgemaskiner som Google kender dig ud fra din adfærd online. Google gemmer alt for dig, som algoritmen dømmer irrelevant og dermed bobler det relevante op til toppen af dine søgeresultater. Når du monitorerer er din søgning algoritmen, for det er ikke dine personlige præferencer der skal producere resultater. Det er den forhåndenværende mediemonitoreringsopgave der skal styre resultaterne, om det så er en person, et brand eller et bestemt domæne. Derfor gør udformningen af din søgning forskellen på om du bliver væltet af irrelevante resultater der stjæler din opmærksomhed, eller om resultaterne giver værdi og sparer tid.

3. Forkortelser og internt sprog

Vi er næsten alle skyldige i det: Vi taler om vores domæne og forstærker vores tilknytning til det, ved at bruge internt kodesprog som lim mellem os og vores interessefæller. Forkortelser som OB betyder f.eks.

• Outside Broadcasting i en TV-produktionsverden,
• det kan være omtale af Odense Boldklub og
• finansfolk kan opfatte det som et driftsbudget (Operating Budget)

HPV – det er da en virus man kan vaccinere for, men i produktionsindustrien kan det også stå for Høj Produktions Volumen. Den samme forkortelse kan typisk have et par håndfulde andre betydninger indenfor andre domæner. Søg efter internt sprogbrug og 3-bogstavs-forkortelser, hvis du har lyst til at arbejde dig gennem rigtigt meget støj i dine resultater.

4. Set it and forget it

Brandnavn er unikke – så unikke at flere og flere kommer til at bruge det som et hverdagsord. Google har sejret sig fra at være navnet på deres virksomhed og søgetjeneste til at være en handling. Kombardo er ikke længere kun Molslinjens landsdels-buslinie, men en almindelig frisk vending der fylder mere end 50% af resultaterne i en ordinær brand-søgning på kombardo.

Det er selvfølgelig ikke altid, at man er så “heldig“ at ens brand-navn bliver folkeeje. I monitoreringssammenhæng ser vi tit at betydninger af ord ændrer sig over tid – nogen gang ret hurtigt og det afspejles i søgeresultaterne. Dine søgeresultater falder i relevans, hvis du ikke genbesøger dine søgninger en gang imellem og filtrerer bedre.

5. Vi skifter navn til noget alle ved hvad er

SEAS-NVE skifter navn i disse dage. Til Andel. Held og lykke med at holde øje med omtaler af jeres brand (vi hedder selv Overskrift, så her skal vi måske ikke blive alt for kæphøje). Der er nogen navne, som selv det skarpeste værktøj har svært ved at hjælpe. Teleselskabet 3, restauranter som Sult, Salt etc., – generiske navne er bare sværere at identificere i et hav af mere end 100.000 nye stykker tekst hver dag, som skal kvalificeres som værende af interesse eller ej.

Søg på dit generiske brandnavn uden at kræve en relation til noget andet, hvis du har masser af tid til at pløje igennem irrelevante resultater.

6. Reagér på alt

Er din søgning tilpas bred, kan du sagtens gøre det til et fuldtidsjob at gå i dialog med alle der har en mening om dit brand eller din dagsorden. Det er ikke ensbetydende med at det arbejde vil tilføre dit brand eller organisation værdi.

Det er faktisk en god idé at gøre dig klart hvilke triggers der kalder på at du går fra at betragte en samtale, til at du kaster dig ind i den – og hvordan. Vil du skifte gear og bruge digital mediemonitorering strategisk, kan du med fordel begynde med at læse Kommunikationskonsulent Benjamin Elberths 3 (og sidenhen 4) B’er: Betragt, berig, berigtig (og Besid).

7. Videresend alt til alle

Du opretter en søgning og tænker: “Den er GE-NI-AL! Hele butikken skal se mit sprudlende geni foldet ud i morgen tidlig når næste morgenrapport bliver udsendt”. Den ene persons relevans er den næstes støj og irritation.

Er du organisationens go-to-person for digital mediemonitorering, skal du vide hvordan du sikrer, at det kun er de relevante søgeresultater der lander hos de rigtige personer. Oplever en eller flere modtagere af f.eks. en morgenrapport eller alarmer at de bliver spam’et unødigt, falder værdien af jeres investering og af din indsats.

8. Ignorér uventede alarmer

En sms fortæller dig, at der er øget aktivitet om en af dine søgetermer. “Super! Den kigger jeg på som det første i morgen tidlig.”

Nogen gange er det ikke en overraskelse at alarmen kommer. Hvis i har udsendt en interessant pressemeddelelse tidligere på dagen, en fremtrædende person i din organisation har været ekstra aktiv på Twitter hele dagen eller du ved at jeres Facebook-kampagne fik luft under vingerne. Så er det helt naturligt at aktiviteten er steget.

Alarmen varsler ikke kun om shitstorms, men i mange tilfælde også om ekstra omtale, positive tilkendegivelser eller støtte til din dagsorden. Din dagsorden kan selvfølgelig også blive udfordret af vinkler, der bare ikke er baseret på fakta. Jo længere tid der går før du reagerer, jo mere kan det brede sig og jo større bliver opgaven med at gå i dialog og korrigere budskaberne i hvert tilfælde.

Det kan altid betale sig lige at trille ned igennem omtalerne i en alarm-mail – om ikke andet så for at få lidt ro i maven.

Kom godt i gang

Processen er iterativ, og efter et par forsøg kan vi sammen opsætte en meget effektiv monitorering med dig. Det er gratis og helt uforpligtende at prøve i 14 dage.

Prøv kræfter med monitorering i dag, og tag fat i os for tips om hvordan du bedst kommer i gang.

Indlægget 8 måder at fejle i digital mediemonitorering blev vist første gang den Overskrift.

Siden den 11. marts 2020 til i dag er det mest anvendte hashtag på Twitter stadig #dkpol. På hele top-30 af de mest anvendte hashtags, anvendes flere end 10 forskellige hashtags til at sætte tweets ind i en Covid-19-kontekst, herunder

– i alt 11 forskellige tags om det samme emne.

En sjældenhed: #dkpol overhalet

Tæller man alle de Covid-19-relaterede tweets sammen, dukker et sjældent fænomen op: et emne der fylder mere end #dkpol på den danske del af Twitter. Det er vist kun set i korte perioder på en dag eller to, hvor Twitter var den dominerende second-screen under de først års X-Factor fredage på DR1.

Andre nye tweets i top-100:

• #acnh (om det populære spil Animal Crossing: New Horizons til Nintendo Switch spillekonsollen)
• #got7 (IKKE relateret til TV-Serien Game of Thrones, men derimod for fans af K-pop bandet GOT7)
• #herermitstadion (lokale stadionbilleder – læs historien hos Nordjyske.dk)
• #stayathome, #sammenhverforsig, #blivhjemme og #socialdistancing findes længere nede ad top-100 listen
• #coronafilmklub – fredagsfilmklub på Twitter

Andelen af tweets om Corona er, ikke overraskende, faldende – ligesom andelen af traditionelle nyheder, som du kan læse her.

Antallet af daglige tweets steg midlertidigt indenfor den første måned efter nedlukningen af Danmark, men fandt tilbage til sit normale aktivitetsniveau omkring den 11. april, men andelen af tweets om Covid-19 faldt altså fortsat herefter.

Vil du selv undersøge hvordan danskerne omtaler dine interesser, kan du grave dybere i data med en gratis prøveperiode af Overskrift. Med Overskrift kan du dagligt søge ned i mere end 100.000 danske indlæg fra online og sociale medier. Start din prøveperiode her.

Indlægget Hashtags i et corona-lukket Danmark blev vist første gang den Overskrift.

Overskrift.dk følger alt dansk online indhold (ikke kun online nyheder, men også nyt fra virksomheder, organisationer, det offentlige, fritidssites etc). Derudover finder du dansk indhold fra sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, blogs, diskussionsfora etc.

På baggrund af de store mængder indhold, har vi analyseret online nyhedskilder for de seneste tre måneder – over 500.000 danske nyhedsartikler. Formålet er at undersøge hvor stor en andel af de mange tusinde nyhedsartikler som omhandler Corona:

Næsten 3 ud af 4 online nyhedsartikler om krisen, da det var på sit højeste i slutningen af marts måned. Siden er niveauet faldet til nu under halvdelen af alle artikler. Det er dog stadig en ret stor del af det samlede mediebillede som er koncentreret om Corona emnet.

Den konkret overvågning dækker omtaler af Corona, COVID eller håndsprit. Man kunne dog sikkert også have inkluderet mange andre ord og termer i denne forbindelse, f.eks. genåbning, hjælpepakker, hjemmearbejde etc.

Omtaler på sociale medier

For sociale medier er tendensen meget det samme – her dog vist for antal artikler, ikke procentmæssigt:

Du kan selv foretage en søgning i det store arkiv fra forsiden af Overskrift.dk, f.eks. for genåbning. Du kan også skrive dig op til en gratis og uforpligtende prøveperiode for Overskrift tjenesten for dansk online og social medie monitorering. På den måde kan du selv kan følge og overvåge emner som interesseret dig. Således er der også gratis adgang til hashtag-listen for Twitter. Den giver dig indblik i brugen af #covid19dk og andre hashtags i det danske hjørne af Twitter.

Mange organisationer anvender allerede dagligt Overskrift.dk. så som DJØF, Sundhedsstyrelsen, TÆNK, Carlsbergfondet, Topdanmark, Ældre Sagen, Københavns Kommune, REMA1000 etc., se udvalgte kunder.

Prøv selv gratis og uforpligtende i 14 dage. Skriv dig op her.

Indlægget Nu omhandler kun hver anden artikel Corona blev vist første gang den Overskrift.

Alle kunder hos Overskrift har mulighed for en gennemgang af opsætningen af deres søgetermer og indstillinger når de har brug for det. Under Corona-krisen kan dette også ske online i et videomøde. Kontakt Overskrift, hvis du har brug for en gennemgang af dine søgetermer og opsætning, eller hvis du blot har spørgsmål eller brug for sparring.

Under COVID-19 arbejder Overskrifts medarbejdere hjemmefra, men er fuldt ud tilgængelige – undtagen til fysiske møder indtil videre. Derfor er alle morgenmøder også aflyst indtil videre.

Hos Overskrift arbejder vi videre og supporterer alle vores kunder. Under Corona-krisen er videomødet blevet hverdag for mange flere. Vi kan ikke mødes fysisk uden at tilsidesætte risikoen for at smitte hinanden, men til gengæld kan du, som Overskrift-kunde, få sparring og support i et videomøde.

COVID-19 kan kalde på tilpasning af søgetermer

Support i sin mest basale form, går ud på at tage telefonen og løse kundernes problemer når de møder dem. Vi har udvidet tanken om support og forholdet til vores kunder, og gør hvad vi kan for at forudse og styre vores kunder uden om om potentielle problemer.

Eksempelvis har nogle kunder klogeligt tilpasset deres søgeprofiler, så de også holder øje med omtaler af deres deres interesser eller deres eget brand nævnt i forbindelse med Corona eller COVID-19. Andre har tilpasset dem således, at den øgede omtale af Corona virus og COVID-19 ikke støjer i det omtale-billede de har behov for.

I nogle tilfælde ville det dog afstedkomme, at antallet af nye resultater ville gøre den næste morgenmail uoverskuelig. Dét holder vi øje med, og i sådanne tilfælde forsøger vi at kontakte kunden, inden den næste morgenmail bliver sendt ud til hele organisationen.

Få en gennemgang af din opsætning

Skriv eller ring til den Overskrift-medarbejder du normalt arbejder sammen med, eller en af nedenstående, hvis du har brug for en gennemgang af dine søgetermer eller bare har brug for sparring ifm. med en monitoreringsopgave. Så tager vi hånd om det – gerne via et videokald på f.eks. Microsoft Teams, Google Meet eller en anden platform der passer dig.

Stefan Bøgh-Andersen
Telefon: 22 15 82 28
E-mail: stefan@overskrift.dk

Jens Ulrik Lange
Telefon: 21 24 88 85
E-mail: jul@overskrift.dk

Indlægget Håndtering af COVID-19 blev vist første gang den Overskrift.

Irrelevante resultater er lig med støj. Støj er forvirrende og spild af din tid. Det ønsker vi for alt i verden ikke. Derfor har vi både automatiske og manuelle processer, der sikrer at de data, vi henter til dig er valide, relevante og fra danske kilder.

Processerne overvåges dagligt af vores team og robotter. De optimeres hele tiden, udelukkende for at levere kvalitet til dig hver morgen.

Men ikke nok med det. Som en ekstra personlig service, hjælper vi dig med at søge dybere i resultaterne. Og hvad mener vi så med det?

Du er ekspert i dit fagområde. Vi er eksperter i at finde relevante søgeresultater.

Arbejder du f.eks. med uddannelse, er området (og søgeordet) “uddannelse” meget bredt.

Sammensætter du søgeord, så der kræves flere ord end blot uddannelse – optimeres dine søgeresultater ligeledes.

Måske har du kun brug for resultater, når uddannelse omtales sammen med f.eks. studier, gymnasiet, folkeskolen, efteruddannelse eller kurser.

Hvis du reelt er interesseret i uddannelse relateret til gymnasiet, bør din søgning altså forlænges fra uddannelse til f.eks. +uddannelse +gymnasi*. I skrivende stund, betyder det at du vil få 20-30 relevante resultater i din morgenmail, i stedet for 270-280 resultater hvor 90% støjer.

Står der et plus-tegn (+) foran flere ord i en søgning, betyder det at disse ord alle skal findes, før du får et resultat af søgningen. Stjernen er et jokertegn, der gør at både ord som gymnasie, gymnasium, gymnasiet, gymnasieskoler etc. vil kvalificere et søgeresultat.

Vi hjælper med at tilpasse søgetermer, filtrere irrelevante kildetyper eller enkelt-kilder fra, for at sikrer relevans fra starten af. Det skaber kvalitet.

Dybden i data er nøglen.

Dybden af vores data-mængde (og mængden af kilder, vi henter data fra) gør at vi lynhurtigt finder alt relevant data. Vores kunder siger at vi finder mere relevant indhold, end de øvrige konkurrenter på markedet – det er stolte af.

Vi gør mellem 100.000 og 150.000 nye resultater tilgængeligt for vores kunder hver dag. Det er langt mere, end hvad et helt team af research’ere kan nå, om så de arbejdede i 3 holdskift.

Det gør vi via teknologien – som ligger bag vores robotter. Bredden og dybden i de tilgængelige data hos Overskrift, er også årsagen til at tidligere kunder oftest vender tilbage.

Vi specialiserer os i det danske marked

For dig, der opererer på det danske marked, er dette helt afgørende for kvaliteten og overskueligheden.

Det, at udenlandsk data ikke får plads i vores basis-kildeliste, gør at du kun modtager søgeresultater, hvor ord og søgetermer benyttes i en relevant sammenhæng. Selvfølgelig kan du kan være interesseret i omtale og indhold på engelsk, hvis de har en dansk relation; Danskere i udlandet, eller udlændinge i Danmark kan snildt finde på at omtale dit brand. Med Overskrift er du ikke afhængig af algoritmernes sprogfiltre.

Og hvorfor skaber det kvalitet?

Vælger du en udbyder som henter data fra hele verden, og du kun er interesseret i det danske indhold? Så er du afhængig af automatiske sprog-filtre. Automatiske sprog-filtre som algoritmen bruger til at afgøre om et indlæg er relevant for dig eller ej.

Der er flere grunde til at vi gør alt for at undgå at arbejde med sprogfiltre:

• De er ikke 100% præcise
• Danskere skriver nogen gange på engelsk, men det ved sprogfiltret ikke
• Korte norske tweet’s kan være svære eller umulige at skelne fra danske tweets. Dette problem kan både give norsk støj, men også skjule relevante danske tweets.

Eksempler på dansk-relaterede kilder kan f.eks. være danskere i udlandet, udlændinge i Danmark, eller udlændinge der skriver om Danmark.

2 afgørende grunde til at vi kan levere så god data til dig

For det første vedligeholder vi vores kildeliste både automatisk, men også ved løbende manuelle gennemgange.

Vi holder altså hele tiden øje med informationer for dig. Det skaber gode resultater i din indbakke.

For det andet hjælper vi dig personligt med at udforme dine søgeord, så du undgår de mest almindelige fejl.

En af de klassiske fejl er at søgningerne ikke er tilstrækkeligt udspecificeret på 3-bogstavsforkortelser som anvendes i din dagligdag, men som måske betyde noget helt andet i andre industrier.

Eksempler på forkortelser, der ville skabe støj, hvis ikke vi manuelt validerede dine søgeord:

• CAD er både forkortelser for Computer Aided Design og er en fællesbetegnelse for software benyttet af produkt-designere og arkitekter. Men CAD er også en forkortelse for Coronary Artery Disease (åreforkalkning/hjertesygdom), men forkortelsen anvendes ofte i danske sammenhænge, eller eksempelvis af danske medicinproducenter. Og du kan sikkert finde flere andre betydninger.
• DBC er både en forkortelse for Dansk Biblioteks Center men bl.a. også for Danish Bicycle Club
• DCU anvendes af Dansk Cycle Union såvel som Dansk Camping Union

Er du i tvivl om evt. andre betydninger af forkortelsen, kan Abbreviation Finder være med til at illustrere hvor forkortelsen iøvrigt anvendes.

Der er to tilgange: Kræv at forkortelsen forekommer sammen med et eller flere relevante ord, som må forventes at blive anvendt når hele indlægget er relevant. Eller kræv at evt. irrelevante ord ikke må forekomme. Disse krav kan også kombineres i en søgning, der f.eks. ser således ud:

+DBC +(bibliot* bog bøger) -(cykling cykel cycle union)

Her skal der altså stå DBC og mindst et af søgeordene bog, bøger eller bibliot* skal findes, men hvis blot et af ordene i den sidste parantes findes, ignoreres hele søgeresultatet.

Når vi hjælper dig, er vi meget opmærksomme på om søgningen bliver for specifik eller om den måske gør en antagelse om at udvalgte ord eller forkortelser kun har én betydning. Vi håber du allerede nu har gjort brug af dine første søgeresultater.

Skulle du opleve støj eller er du i tvivl om, hvordan du bedst kan bruge dine resultater, så sidder vi klar til at hjælpe.

Har du brug for hjælp, kan du ringe på

22 15 82 28

eller skrive til info@overskrift.dk.

Vil du også se værdien af mulighederne med digital mediemonitorering, kan du også prøve Overskrifts lyttetjeneste gratis i 14 dage.

Indlægget Sådan får du bedre søgeresultater – 3 nemme råd blev vist første gang den Overskrift.

Hashtag’et var #bogforum, men #bogforum2019 og #bogforum19 var også i spil – og dem der ikke kunne møde op, kan alligevel næsten være genopleve et besøg på messen, ved at følge med på Instagram og Twitter.

Omtaler af bogforum og brug af #dklit hashtag (antal indlæg på tværs af kanaler)

Instagram “vandt”

De fremmødte delte i vid udstrækning deres oplevelser, og fordelingen på tværs af platforme bar præg af et ganske foto-venligt bogmarked.

En af de mest omtalte personligheder var Yahya Hassan og ikke mindst køen til oplægget fra Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Så mange i kø lige nu til Kirsten Birgit / Celius. Rørende så meget hun betyder for folk! #savn #satire #24syv #bogforum #dkmedier pic.twitter.com/dysai0XNcp

— AnetteLykkeRasmussen (@AnetteLykke) November 17, 2019

..men også Magnus Heunicke var tilsyneladende til Bogforum og mødte en af sin barndoms helte..

Kæmpe oplevelse for mig, at få lov til at møde min barndoms helt store tegneserietegner-idol @donrosa på #bogforum og sige ham tak for alle eventyrerne i jumbobøgerne, som gav stof til min fantasi. Han er en legende af den slags, de ikke laver så mange af længere. pic.twitter.com/Yv7LBeTle0

— Magnus Heunicke (@Heunicke) November 16, 2019

Ifølge Kulturmonitor slog Bogforum 2019 igen publikumsrekord, med godt 38.000 besøgende.

Bøger elsker kameraet

Bøger er generelt et delevenligt emne, og især bibliotekerne er stærke til at benytte platformene til at tale bogens sag – eksempelvis i den årligt tilbagevendende #septemberbøger-challenge.

Indlægget Bogforum 2019 i tal blev vist første gang den Overskrift.

Digital medieovervågning giver dig et fuldt opdateret billede af, hvad der publiceres online om dig og dine interesser. Som Overskrift-kunde får du nu, uden beregning, en månedsanalyse i din mailboks i begyndelsen af hver måned.

Månedsanalysen bygger på den seneste måneds omtaler for din Overskrift-profil og sammenligner med tidligere. Du får altså overblik for en hel måned samt om interessen er stigende eller faldende.

Flere har efterspurgt et bedre overblik, baseret på indhold og data, de allerede har til rådighed. Så udover det daglige overblik med indholdsomtaler leveret via morgenmail hver dag – samt løbende alarmer ved forhøjet antal omtaler – udvides tjenesten så du får indblik på et højere niveau – hver måned. Månedsanalyserne automatiserer de mest almindelig efterbehandlinger vores kunder ønsker eller allerede arbejder med. Der er altså en anseelig tidsbesparelse i udsigt, når der skal månedens indsats på digitale og sociale medier skal dokumenteres.

Værdien for dig

Værdien i analyserne ligger i de nye spørgsmål der besvares. Eksempelvis:

• Hvilke af mine interesser omtales mest, og stiger eller falder interessen?
• På hvilke digitale platforme omtales mine interesser mest?
• Stiger eller falder interessen for min organisation?
• Hvilke nyhedsmedier og hvilke sociale kanaler omtaler min organisation mest?
• Hvilke Facebook posts, der omtaler min organisation har fået mest engagement
• ..og meget mere

Månedsanalyserne bliver en del af alle eksisterende og nye abonnementer hos Overskrift. De repræsenterer også en ny retning, der i mere end 10 år har været leverance af digital kvalitets-medieovervågning. Analyserne besvarer de mest centrale spørgsmål, som mange arbejder med. De skal også tjene til inspiration til, hvordan data kan anvendes på nye måder og dermed give nye indsigter.

Kom godt i gang

Har du en Overskrift-konto, har du allerede adgang til den første rapport her.

Den første del af analysen beskriver mængder og udvikling af omtaler på tværs af alle søgeprofiler.

Den primære søgeprofil er central i dine månedsanalyser

I sidste del af analysen fokuseres på én af jeres søgeprofiler; Det vil typisk være søgeprofilen, der omhandler jeres organisation, og den er udpeget til at være jeres primære søgeprofil. Skulle du ønske at ændre jeres primære søgeprofil, inden den næste månedsrapport produceres, er det også i Rapportindstillingerne det kan tilpasses.

Det er også her du bestemmer, hvilke brugere i din organisation, der skal modtage en e-mail med den nye månedsanalyse i starten af hver måned. Gør du ingenting, vil alle brugere på din profil modtage en kopi.

Spørg Overskrift

Synes at du mangler svar på andre spørgsmål i analysen, så tag fat i os. Du kan bruge vores ekspertise og indgående kendskab til mulighederne i at uddrage data, for at få svar på spørgsmål der er helt centrale for dit virke i din organisation.

Send en e-mail eller ring til Stefan Bøgh-Andersen (tlf. 22 15 82 28) hvis du har spørgsmål til mulighederne med analyser til din organisation.

Indlægget Månedsanalyser – nye muligheder med Overskrift blev vist første gang den Overskrift.

Hurtigere overvågning giver bedre workflow

Systemer skal være klar når du er klar. De skal svare så snart du har spurgt. Gør de ikke det, kan tankerne og fokus hurtigt forsvinde i en hvad-var-det-nu-jeg-var-i-gang-med-oplevelse. Så det er altså ikke blot et stress-moment, når systemer er langsomme. Det har simpelthen direkte indflydelse på din produktivitet.

Når først en søgeprofil er sat op, går der måske måneder imellem at det er behov for tilpasninger. Det er som regel også først hér, at du ser effekten af den opgraderede platform.

Rent teknisk har vi flyttet data til en ny server, som kører nye database-versioner. Selve indekseringen af tekst-indholdet fra hundrede-tusindevis danske online og sociale medie kilder er flyttet til en speciel søgeteknologi, som er optimeret til indeksering af – og søgning i – store mængder tekst. Komplicerede søgninger, der tidligere kunne tage flere sekunder, afvikles nu på ganske få millisekunder. Den hurtigere overvågning og søgning har faktisk stor betydning.

Hastighed, hastighed, hastighed..

Kortere svartider i Overskrift tjenesten – det er den umiddelbare effekt. Udover at det giver en bedre oplevelse i arbejdet med søgninger og overvågninger, bliver stress-niveauet pga. svartider altså også elimineret. Men det er også medvirkende til, at du med fordel kan re-evaluere hvordan du kan arbejde med søgeprofiler til hverdag.

I arbejdet med tilpasning af søgeprofiler, kan du hurtigt få indblik i, om din tilpassede søgning kommer til at ramme plet. Hvis den “larmer” lidt og kræver yderligere tilpasning, kan det fikses mens du fastholder tanken:

Der dannes lynhurtigt et billede af de resultater, der kan forventes af en søgning, ved klik på knappen Forhåndsvis. Et vindue pop’er op, og de seneste resultater samt aktivitskurver for den sidste måned og det sidste døgn kunne øjeblikkeligt til syne, og på den måde gives lynhurtigt et billede af hvor mange resultater de kommende morgeners morgenmail kommer til at indeholde. Er det for mange resultater pr. dag, skal søgningen måske indskrænkes. Er der slet ingen resultater, skal der nok slækkes lidt på de allerskarpeste kriterier. Søgesekunderne fra tidligere tider er udskiftet med millisekunder, og det gør en verden til forskel, når du skal arbejde med små tilpasninger for at få en søgeterm til at ramme plet.

Det er altså ikke nødvendigt at vente til næste morgen, for at finde ud af om en søgning kan forventes at ramme godt nok.

Nærhedssøgninger

En anden efterspurgt feature, som nu har fundet vej til Overskrift via den nye platform, er nærhedssøgninger – også kaldet proximity-søgninger. Søgemotoren har indtil videre bl.a. budt på:

• muligheden for stopord, altså indlæg der indeholder et bestemt ord eller udtryk skal udelades
• krævede ord: et eller flere ord eller udtryk skal findes, for at kvalificere et match
• gruppering af ord: krav om at et indlæg skal indholde et af ordene fra en given liste (eller ikke må indholde et af ordene fra listen)
• wildcard-søgninger, som kan finde alle former af et ord

Før i tiden begrænsede platformen sig til at understøtte søgninger a’la:

+panda +zoo

..som angiver at både ordet panda og ordet zoo skal findes i teksten. De to ord kan dog sagtens stå i to vidt forskellige afsnit i teksten, hvorfor omtalen af pandaer eller omtalen af zoo måske slet ikke har noget med hinanden at gøre.

Med den nye platform, er det muligt at blive mere specifik og kvalificere et match, hvis to eller flere ord findes med et overskueligt mellemrum, f.eks.

"panda zoo"~6

som betyder at ordene panda OG zoo begge skal findes i indlægget OG at der maksimalt må være 6 ords afstand imellem dem. Indenfor nærhedssøgninger er det ikke muligt at bruge wildcards (*), men da søgeplatformen er meget effektiv, kan ovenstående snildt udvides til eksempelvis:

"panda zoo"~6 "pandaer zoo"~6 "panda zoologisk"~6 "pandaer zoologisk"~6

Hvilket betyder at ordet zoo eller zoologisk skal findes og enten panda eller pandaer skal findes maksimalt 6 ord væk. Dermed bliver resultaterne meget mere relevante.

Prøv selv

Har du endnu ikke prøvet kræfter med Danmarks mest præcise online medie og social listening værktøj, er der også 14 dages gratis og uforpligtende prøveperiode til dig lige her.

Prøv gratis og uforpligtende i 14 dage

Indlægget Hurtigere overvågning af danske online og sociale medier blev vist første gang den Overskrift.

Vi har samlet de bedste råd til kommunikationsfolk, der forbereder deres tilstedeværelse på Folkemødet i Allinge i 2019, så få uddybet disse tips herunder:

• Tal primært til de tilstedeværende – ingen spam til interessenter i resten af landet
• Gem parolerne væk og overrask, hvis du vil bryde gennem lydmuren
• Hvordan planlægges live-streaming – hvis du overhovedet skal gøre det?
• Hav alt materiale klar hjemmefra
• Research hashtags du kommer til at benytte under Folkemødet

Tal til de relevante – ingen spam til dem der ikke deltager.

Flere af bidragsyderne til blogindlæg her, og på Overskrift’s morgenmøder har gjort meget ud af ikke at forstyrre de af deres relationer, som ikke er på folkemøde, med alt muligt irrelevant. Kim Elmose fra IDA anbefalede bl.a. en solid bunke frisk opladte powerbanks hver dag, og sagde desuden:

“(IDA’s) Facebook bliver ikke “bombet” med indhold fra folkemødet, så det er kun større begivenheder, der kan beriges med gode billeder eller video, som når IDA’s egen Facebook-side. Derudover har man oprettet en specifik Facebook event, for hele teltets deltagelse på folkemødet – igen for ikke at spam’e de almindelige medlemmer af IDA’s egen Facebook-side“

Hos Kræftens Bekæmpelse, fortalte social media strategist & content advisor Lars Østergaard ligeledes, at man geo-begrænser opslag under folkemødet, hvis de reelt ingen værdi har for andre end folkemøde-deltagerne.

Overrask, hvis du vil bryde gennem lydmuren

Støjniveauet stiger under folkemødet. Enkelte tweets drukner let, og ingen ejer alligevel #dkpol eller #fmdk mens folkemødet står på. Tweets med paroler og partsindlæg i diskussioner kan let drukne, og gør det, hvis ikke de hægtes op på en overraskende idé.

Det gjorde Kræftens Bekæmpelse f.eks. i 2017, hvor de afholdt fødselsdag med lagkager for alle ex-rygerne, og uddeling af solcreme.

“Øen er for de modige og ikke de talende”, sagde Karne Lykkebo, strategisk direktør og partner i Geelmuyden Kiese ved Overskrifts morgenmøde i 2017 forud for folkemøde. Folkemødet er chancen for at møde folk i virkeligheden og danne relationer med folk, som du ellers kun vil kunne møde digitalt.

Livestreaming: do or don’t?

Nogen gange er der god dækning, og det kan sagtens være godt nok til at Tweet’e eller dele Instagram billeder. Livestreaming af video til samme kanaler kan dog godt drille, også selvom hvert ledig ankerpunkt i havnen i Allinge får en mobil-mast. Det anbefales at teste forbindelsen på den givne position i forvejen, og evt. have en plan-b klar, så en stor event-investering ikke kan falde på gulvet pga. pletvis mobil-dækning.

Forbered infografikker og udskyd andet indhold

Under emnet: “Forberedelse til folkemødet” nævnte Sebastian Feirup fra Autobranchen i 2018, at der ikke er tid til at producere særligt meget under folkemødet. Derfor skal indhold som infografikker, tekster og citater være klar til afsendelse på de relevante kanaler, inden du kører ombord på færgen til Rønne. Lars Friis Farsøe fra Plastindustrien sagde, at de ligeledes havde et planlagt statement klar fra direktøren, som kunne postes sammen med et foto ved åbningen af folkemødet.

I 2018 fortalte Margit Shabanzadeh også, at man hos FH (den gang LO), også måtte være klar på at gribe og formidle situationer der opstår undervejs:

Man må være modig og turde håbe og vente på den helt rigtige situation – en borger som stiller det helt rigtige spørgsmål, den personlige historie, en politisk med- eller modspiller som kommer med lige den sound-bite som spiller ind i sin overordnede strategi. Det kræver is i maven, men er man opsøgende dukker der altid cases frem.

Forud for folkemødet i 2018 bemærkede både Margit Shabanzadeh, Sebastian Feirup og Lars Friis Farsøe, at det sagtens kan betale sig at udskyde publicering af indhold til efter folkemødet – simpelthen for at undgå at det drukner i støj.

Tweeter og poster ledelsen ligeledes på andre kanaler egen hånd, som f.eks. hos Region Hovedstaden, er det vigtigt at de er klædt fornuftigt på. Dels skal de jo føle sig hjemme i mediet, og kende teknikken bag Twitter – så lavpraktisk, som til f.eks. at installere app’en på deres telefon, helt op til at forberede en pakke med kommunikationsmateriale, der er klar til at blive delt på de forskellige kanaler.

Thilde Vesterby, der var ansat hos Region H i 2016, nævnte også at hvis der skal produceres f.eks. fotos fra Folkemødet, er det vigtigt at fotografen mentalt er klar på at tiltrække sig motiv-personernes opmærksomhed, så fotos til deling ikke viser en masse mennesker med ryggen til. Det kan være grænseoverskridende for ganske almindelige kommunikationsfolk uden foto-erfaring, at bede om opmærksomheden til et foto.

Flertallet bestemmer.. det mest anvendte hashtag gælder

Har du planer om at lancere eller anvende et hashtag under folkemødet, kan det godt betale sig at undersøge om det anvendes i forvejen, og i så fald til hvad. På den måde er det f.eks. muligt at afgøre at #fm19 i forvejen anvendes til samtaler om computerspillet Football Manager, og at #fmdk er det mest anvendte hashtag i samtaler om Folkemødet.

På helt demokratisk vis er det flertallet der “bestemmer”, og det kan godt betale sig at orientere sig på Overskrift’s hashtag-side i forvejen.

Få analysen fra Folkemødet

I 2018 fyldte børn, medier, sundhed (som altid) og klima en hel del. Har du brug for mere forberedelse til folkemødet 2019, kan du med fordel hente Overskrift’s analyse af de digitale aftryk 2018-folkemødet afsatte. Læs mere om analysen her.

Indlægget Forberedelse til folkemødet – de bedste tips til kommunikatøren blev vist første gang den Overskrift.

DR har identificeret 5 emner, som kan forventes at blive diskuteret i valgkampen:

1. Indvandring, flygtninge og integration
2. Folkesundhed
3. Klima
4. Pensionsalder og arbejdskraft
5. Danmarks medlemskab af EU

Det er store emner, og typisk vil søgninger på et af disse søgeord alene kaste flere hundrede eller tusinde resultater af sig pr. dag. Det begynder at blive interessant, hvis man undersøger hvilke ord det benyttes mest og undersøger mønstrene om hvem og hvor mange der er mest aktive.

En vigtig pointe er, at vi i tidligere valgkampe har kunnet måle at den største del af aktiviteten kommer fra partierne selv – altså kandidaterne og de menige partisoldater, som er blevet tilskyndet til at dele og like’e for at sprede budskaberne så meget som muligt.

For de seneste 14 dage danner aktivitetskurverne nogle små hop – weekenderne er stille, mens det stadig er mandag til fredag at de fleste samtaler flyder.

Det er klima, indvandring og sundhed, der fylder mest på tværs af online medier. Sundhed plejer også at være et fremtrædende emne under folkemødet på Bornholm, så det er ikke overraskende at det også flyder resten af året.

Klima fylder mest

Emnet klima og miljø er da også meget bredt, da søgninger om dette både vil handle om hele jordens klima, men også om lokale miljø og klimatiltag – eksempelvis helt ned til samtaler om den enkelte bolig og eksempelvis affald.

Graver vi ned i samtalerne om det mest aktive: klima og miljø, fordeler antallet af omtaler sig således på tværs af kildetyperne for de sidste 14 dage:

Websites dækker over alle web-kilder (som ikke er blogs). For sociale mediers vedkommende er Twitter og Facebook altså bærende for mange af samtalerne om klima. Som visuelt medie, står Instagram for en forholdsvis lille andel, ligesom evt. diskussioner og kommentarer til et opslag på Instagram ikke afstedkommer et nyt opslag (som det f.eks. sker på Twitter, hvor hvert svar eller kommentar er et nyt tweet).

Tæller vi hvilke ord der anvendes mest i indlæg om klima for de sidste 14 dage, er Danmark, Miljø og Kommuner med i toppen, men også energi, co2 og miljø er i spil.

Ovenstående tal er udtrukket ved hjælp af Overskrift’s lyttetjeneste. Vil du selv analysere videre eller forsøge dig med at grave ned i dit eget interesseområde, kan du prøve Overskrift gratis i 14 dage her.

Indlægget De vigtigste temaer for folketingsvalget 2019 blev vist første gang den Overskrift.

Nogen gange ved man det egentlig godt. Man venter bare på at dén der historie bliver opdaget, og prøver at holde sig orienteret så godt som muligt. Men kan du spotte om der er uvejr på vej? Måske er weekenden eller ferien i fare. Er der noget at gøre?

Planlæg

Planen der gør det hele mere håndtérbart skal besvare mindst 2 spørgsmål:

1. Hvad skal vi gøre?
2. Hvornår skal vi begynde at gøre det?

Herunder er det selvfølgelig vigtigt at gøre sig klart hvor sandsynligt det er, at den svære historie rammer virkeligheden. Lad os se på historien om Falck, som nu er blevet politianmeldt for brug på konkurrenceloven. Kort fortalt, har Falck medvirket til spredning af falske historier, for at stække konkurrenten BIOS’ muligheder for at drive ambulancedrift i Region Syddanmark. BIOS kunne bl.a. ikke tiltrække reddere nok til at udfylde vagtplanerne, efter at de vandt udbuddet på ambulancedriften i 2015. Det førte til konkurs i 2016. Der var tale om en kampagne udført af Falck i samarbejde med 3 kommunikationsbureauer, herunder Advice , som også har modtaget kritik. Kritikken kommer bl.a. fra branchen hos Dansk Markedsføring og fra formanden for DJ Kommunikation.

I lørdags meldte Advice ud på deres website, og det fremgår bl.a. at kun 1 af de 3 medarbejdere fra projektet stadig er ansat hos Advice. Under titlen “Falcks ekskluderende misbrugsadfærd på det danske marked for ambulancetjenester” kan hele afgørelse findes hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Men tilbage til planen. Advice navn er anonymiseret i afgørelsen, og overtrædelserne er jf. afgørelsen alene begået af Falck. Advice kunne vælge at være stille om sagen, og vente på at deres navn skulle sive ud og blive forbundet til sagen via andre kanaler. Udefra gør de noget godt ved at:

• tage “serve-retten” og dermed kunne sætte en præmis for deres samtalen om deres egen rolle
• lad den øverste ledelse være afsender. Dermed efterlades læseren uden tvivl om, at det denne gang er en der reelt tegner virksomheden, som lægger linien.
• frigive pressemeddelelsen lørdag, hvor mediernes bevågenhed er på nedsat blus. Der kan nå at ske en hel del i den store verden, før redaktionerne mødes mandag morgen.

Advice har bevidst fravalgt at være tavs, og man har dermed kunnet kontrollere forløbet og den indledende tone i omtalen af sig selv. Man kunne argumentere for, at ledelsen burde tage en større andel af ansvar, i stedet for at kommunikere at den tilbageværende medarbejder, der perifært var knyttet til projektet, har fået en reprimande.

I dette tilfælde var alt planlagt, og selv tidspunktet for frigivelsen af budskabet var ingen tilfældighed. Det er selvfølgelig kun muligt, fordi Advice er bevidst om, at noget er under opsejling… og fordi man har tid og ressourcer til at planlægge.

Hold øjne og ører åbne

Du har ikke altid den fornødne viden til at kunne planlægge et svar. Eller endnu bedre – at være dén der sætter præmissen tidligt i en sag, hvor du står i stormens øje. Det kommer bag på mange, at en sag vokser eller en regulær shitstorm. Typisk fordi de foregående lignende sager aldrig har udviklet sig.

Er du landet i situationen hvor du først opdager stormen når den rammer, kan du ikke bruge en fint orkestrerede plan. Nu er opgaven en helt anden. Mange dygtige kommunikationsfolk står klar til at hjælpe dig igennem de sværeste discipliner. Det er dog de færreste, der har lyst til at prøve turen gennem shitstormen – slet ikke mere end én gang.

Kan du stille dig selv i en position, hvor du har overblikket over omtaler af din virksomhed, din direktør, jeres ydelser og produkter? Kan du nå til fredag eftermiddag og din ferie med sindsro?

Værktøjskasse til ro i maven

Har din virksomhed en tilstedeværelse på sociale medier, følger i selvfølgelig f.eks. jeres egen Facebook side og besvarer henvendelser, lige så naturligt som at besvare telefonopkald fra kunderne. Men er du også forbi konkurrenternes Facebook-sider, for at se om i bliver omtalt dér – f.eks. i sammenligning med deres ydelser? Eller på offentlige fora? Eller på en faglig blog? Eller på en af konkurrenternes Trustpilot-side? Eller…

Der findes en række værktøjer til formålet. De fleste bliver faktisk overraskede over, hvor mange steder de omtales, når de først går systematisk til værks. Overskrift giver det bedste overblik over danske omtaler af dine interesser, og sender en sms-alarm hvis en af dine interesser pludselig omtales mere end normalt. Derudover modtager du løbende rapporter om alle relevante omtaler, så du kender tonen i dialogen om dine interesser, mens den bliver skabt online og af dig selv.

Med dette indblik, kan du identificere de interessenter som er imod dig, men også dem der er positiv indstillet og som måske kan blive en af dine fremtidige ambassadører. Du har altså overblikket til at lægge planen og du får alarmen, hvis du skulle få brug for planen.

Prøv gratis i 14 dage 

.. og god ferie!

Indlægget Den ubelejlige shitstorm blev vist første gang den Overskrift.

På nærværende blog, kan du følge med i hvad der sker på digitale og sociale medier, set med danske briller. Vi følger og skeler til udenlandske tendenser, som vi alle kommer til forholde os til før eller siden. Før og efter internettets indtog i vores hverdag fandtes forsidebaskere og shitstorms – typisk under andre navne. Men når vi alle blevet udgivere og kontrollerer et eller flere medier, er det blevet relevant at definere rollen som influencer og at bygge virksomheder op for at kunne professionalisere influencernes virke.

I en leder den 4. januar 2019, agiterede Chefredaktør fra Politiken, Christian Jensen, for at “Myndighederne bør knalde” navngivne influencers for overtrædelser af markedsføringsloven. På Elektronista.dk dagen efter, svarer Christiane Vejlø (der følger og rapporterer om bl.a. nye medier og digital kultur) igen og mener at Politiken ikke forstår influencers. Nogenlunde samme budskab er at finde i både Rasmus Kolbes (aka Lakserytteren) svar og i Mascha Vangs svar: “Nok må være nok, jeg bliver altså knaldet rigeligt…”.

Debatten fortsatte i Aftenshowet på DR1 i går, hvor Politikens Christian Jensen og Lakserytteren forsatte dialogen – se selv med her.

Influencers har en plads i opmærksomheds-sfæren, så længe de kan holde sig relevante for en tilstrækkelig mængde af relevante forbrugere. Jo tættere relationer de forstår at opbygge til deres følgere, jo bedre gør de deres arbejde. Ligesom vi lærer at være kritiske overfor kilder, der former  vores fælles opfattelse af historien i skolen, mener mange unge dog, at de selvfølgelig godt kan genkende sponserede blog-posts, Instagram-billeder og YouTube-videoer. Forbrugerombudsmanden skriver at der bør tages særlige hensyn til børn og unge:

Børn og unge er mere godtroende end voksne og har ikke de samme erfaringer som voksne med at gennemskue, om der er kommercielle interesser bag et budskab.

Læs mere om samarbejde med influenter her:

Sådan får du mest ud af betalte influencer-samarbejder på Instagram

Få et superforhold til din superblogger

Danmarks største influencers på sociale medier (2017)

Indlægget 2018… Influenternes år? blev vist første gang den Overskrift.

Overskrift har lavet et hurtigt dyk i sin database, for at afgøre hvilke danske erhvervsvirksomheder, der er størst på de sociale medier. Der er taget udgangspunkt i Børsens top1000-liste (kræver abonnement) over Danmarks største virksomheder målt på omsætning, men spørgsmålet er, om virksomhedernes økonomiske størrelse også hænger sammen med, “hvor store” de er på de sociale medier.

Der er trukket 3-måneders data fra Facebook, Twitter, Instagram, Youtube, blogs og fora og optalt antal mentions på de 1000 virksomheder. Metoden rummer naturligvis allehånde usikkerheder, men det store statistiske grundlag giver alligevel et interessant fingerpeg, og data er så vidt muligt renset for virksomhedsnavnes sammenfald med generiske ord, identiske personnavne eller deres anvendelse i irrelevante sammenhænge.

Og svaret er nej ….

Det ser bestemt ikke ud til, at virksomhedernes økonomiske størrelse har sammenhæng med deres SoMe-størrelse. Nærmere tværtimod.

Top20-listen over Danmarks største SoMe-virksomheder er vist nedenfor, og blandt de 5 øverste på listen finder vi tre virksomheder, Fitness World, DSB og SAS, der alle rangerer nede omkring nr. 400 på Børsens liste. Omvendt har kun fire af de øverste ti virksomheder på Børsens top1000 fundet vej til SoMe Top20-listen. Nej, det ser ud til at være helt andre parametre, der afgør størrelsen af omtalen på den sociale medier

(Om man dermed omvendt kan konkludere, at en stor tilstedeværelse på de sociale medier ikke giver sig til udslag i omsætning og indtjening, vil vi lade op til efterfølgende diskussion.)

Folket og forbrugerne giver store tal

Ikke overraskende er det helt afgørende, om virksomhederne har mange forbrugerkunder og nyder stort kendskab (og popularitet) i brede grupper af befolkningen, således at store menneskemængder “taler meget” om dem, på de sociale medier.

Det gælder således store trafikselskaber, som DSB og SAS, forlystelsesparker som Tivoli og Legoland, de store banker og ikke mindst føde- og forbrugsvarevirksomheder som LEGO, IKEA, Carlsberg, H&M, Arla, Magasin og Coop (Dansk Supermarked er overraskende nok ikke på top20, selvom de er nr. 10 på Børsens liste, men Coop er nok et mere kendt og mundret brand).

Efter denne logik burde tele- og forsikringselskaberne også være repræsenteret på top20, men her finder vi kun Alka, og dette er næsten udelukkende som følge af deres engagement med Alka Superligaen. Er telefoni og forsikring måske for kedeligt til sociale medier?

Og b2b-virksomhederne er modsat ikke særlig synlige på de sociale medier, hvor f.eks. Novo, ISS, Vestas, DSV, som er blandt de ti største virksomheder i Danmark ikke figurerer på top20, men rangerer omkring nr. 40-50 sammen med f.eks. Danfoss og andre store industrivirksomheder. DSV rangerer helt nede som nr. 79 på linje med Siemens og Grundfos.

Organisationerne hjemland

Til sammenligning er der i analysen medtaget en kontrolgruppe af 20 større erhvervs- og brancheorganisationer. Og her fremgår det klart, at organisationerne fylder mindst lige så meget, som de allerstørste erhvervsvirksomheder. FOA, FTF og 3f er alle blandt de ti mest nævnte, og FOA ligger helt i top og nævnes således mere end LEGO, hvilket dog nok til dels er hjulpet på vej af samtalerne om overenskomstforhandlingerne.

Men også andre organisationer som DBU, Kræftens bekæmpelse og Hjerteforeningen ligger højt på listen, og her har vi blot medtaget et lille udsnit af organisationerne. De sociale platforme er tydeligvis organisationerne hjemland, hvor de “markedsfører sig” og har deres diskussionsforum.

Forskel mellem platformene

For organisationerne er Twitter naturligt den vigtigste platform, men dette gælder også for virksomheder som LEGO, DSB, SAS, H & M, Carlsberg og Danske Bank. Det er klart, at de mange hurtige tweets fylder meget i analysen, men Facebook fylder også meget for alle virksomhederne og ikke mindst for Fitness World, IKEA, Postnord, Magasin og Nordea.

Instagram er den store platform for fritids- og forlystelsesvirksomheder som Tivoli, Legoland og Garmin, hvor folk poster billeder af deres tur i forlystelserne eller deres løbeture. Men Instagram fylder også forbavsende meget for virksomheder som LEGO og IKEA.

Aktiv del af markeds- og kundedialogen

Når Twitter fylder så meget for virksomheder som LEGO, DSB og SAS hænger de i høj grad sammen med deres egen anvendelse af platformen som en vigtig kanal for deres kundeservice og kundedialog.

SAS kommunikerer direkte på Twitter om særlige tilbud, Eurobonus mv., ligesom DSB på @omdsb kommunikerer om togtrafikken, håndterer kundehenvendelser, klager mv. Lego er massivt til stede både på Instagram og ikke mindst Twitter med en række profiler, @lego_group, @legoideas, @legocreativity @legobrigheardz m.fl., hvor Lego kommunikerer med sine fans om film, leg og kreativ anvendelse af lego.

Fitness World bruger Facebook særdeles aktivt som markedsføringskanal, hvor særlige tilbud på træning, proteindrikke, udstyr mv. kommunikeres aktivt fra alle deres lokale afdelinger og centre, og har følgelig en massiv tilstedeværelse på denne platform.

Der står helt klart, at virksomhedernes egne kanaler og aktive anvendelse af de sociale platforme er afgørende for deres synlighed og presence på de sociale medier.

Indlægget Hvem er Danmarks 20 største virksomheder på sociale medier? blev vist første gang den Overskrift.

Analysen giver både indblik i, hvad vi helst vil snakke om på Folkemødet, de mest populære emner og politiske agendaer og ikke mindst en række oversigter over hvilke profiler, personer og organisationer, der var mest aktive, bedst til at skabe engagement og bryde igennem lydmuren.

Fald i aktiviteten

SoMe-aktiviteten er generelt set igen i år faldet, især på Twitter, hvor vi er tilbage på niveauet fra 2014 med godt 15.000 tweets, tagget med #fmdk. Årsagen synes at være en øget professionalisering af SoMe-kommunikation, hvor mantraet er kvalitet frem for kvantitet, dvs. færre men mere målrettede tweets og posts, og mindre massekommunikation.

Sundhed og uddannelse er som altid de mest dominerende politiske emner. Men hvor Folkemødet 2017 i høj grad var præget af Brexit og Trump samt i nogen grad tillige flygtningestrømmene fra Syrien og Nordafrika og følgelig mange diskussioner om EU, international politik samt flygtninge og integration, så var der ikke på samme måde nogle varme politiske emner, der gav debatterne slagsider og bredsider.
Dette gav fornyet plads til traditionelle debatter om klima, bæredygtighed, demokrati og fødevarer.

Børn og sundhed

”Børn” var det mest anvendte ord på Folkemødet 2018 og indgik i en række forskellige debatter om bl.a. barsel til mænd, vold mod børn, udsatte børn, stress og angst hos børn.

På den partipolitiske agenda fik Mette Frederiksens brud med De Radikale samt det nye S-udspil på uddannelsesområdet stor betydning for antallet af omtaler af de to partier, hvor S topper listen og Radikale ligger nr. 3. Alternativet får forbavsende meget omtale ift. deres størrelse, mens DF omvendt får forholdsmæssigt meget lidt SoMe-attention.

Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Sundhedsstyrelsen samt Kræftens Bekæmpelse var nogle af de mest toneangivende i debatterne målt såvel på aktivitet som spredning, reach og engagement, som centrale eksponenter for nogle af største debatter.

Alternativet markerer sig som det mest tweetende parti med 65 tweets i alt og opnåede følgelig også stort reach på retweets. Men Konservative opnåede samlet flest retweets (42) blandt partierne, mens SF opnåede størst spredning af retweets på 24 unikke profiler. Blandt politikerne var det ikke overraskende Margrethe Vestager, der opnåede det absolut største reach, mens Magnus Heunicke (S) opnåede klart flest retweets (50) og spredning fordelt på 47 unikke profiler.

Venstre og Enhedslisten er til gengæld på top-10 listen over mest likede instagrammere, og to kvindelige politikere, Johanne Schmidt-Nielsen og Ida Auken, ligger hhv. nummer 2 og 4 på toplisten. Thomas Skovs søde og sjove billede af hans lille datter og Johannes billede med sin gravide mave var de to klart mest likede Instagram-posts med hhv. 6189 og 6113 likes.

Det var et Folkemøde præget af masser billeder af børn, sundhed, sol og sommer.

Få hele Folkemøde-analysen her

Indlægget Sundhed og børn, sommer og sol på Folkemødet 2018 blev vist første gang den Overskrift.

Som det efterhånden er blevet tradition, inviterede Overskrift igen 3 gode kunder til at give inspiration på et morgenmøde om hvordan man rammer sine vigtige stakeholders med social og digital kommunikation på folkemødet.

Denne gang var det tre garvede Folkemøde-deltagere som gavmildt delte ud af deres erfaringer for at bryde igennem den digitale lydmur og få succes med sin online kommunikation på Folkemødet: Sebastian Feirup fra Autobranchen, Margit Shabanzadeh fra LO samt Lars Friis Farsøe fra Plastindustrien.

Det er meget svært at bryde igennem online-støjmuren på Folkemødet og udbrede sine budskaber, holdninger, events osv. når så mange organisationer og mennesker er i gang over de få dage på Bornholm. Det bliver heller ikke nemmere af at alle gerne vil kommunikere lige deres eget meget vigtige budskab – men det sker altså i et online miljø med bl.a. over 30.000 tweets over dagene.

En af hovedpointerne fra alle tre oplægsholdere er da også, at online kommunikationen må varetages både før, under og efter selve Folkemødet. Faktisk kan det være en god ide at gemme nogle gode nyheder til før eller efter Folkemødet, så det ikke drukner i alt det content som fylder sociale medier og presse i dagene. Så hellere producere færre opslag med højere kvalitet end en lind strøm af opslag, i håbet om at et eller to bliver set.

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Sebastian Feirup fra Autobranchen anbefaler at det indhold man alligevel gerne vil have ud under Folkemødet skal planlægges og forberedes så godt som overhovedet muligt. Det gælder infografikker, billeder, tal, tekster, godkendte citater fra egen organisation og andre. Man kan ikke forvente at kunne producere det på selve folkemødet. Lars Friis Farsøe fra Plastindustrien har klappet et planlagt ”statement” fra direktøren af, så når direktøren åbner et debatmøde med netop det statement er det bare at tage et foto og det hele er klar til et tweet eller opslag på Facebook.

Hos LO har de en lidt anden – og måske mere low-key – tilgang, hvor Margit Shabanzadeh fortæller at man for hele Folkemødet kun har to hovedområder man vil fokusere på, og at man ikke på forhånd har planlagt indhold til publicering. Man må være modig og turde håbe og vente på den helt rigtige situation – en borger som stiller det helt rigtige spørgsmål, den personlige historie, en politisk med- eller modspiller som kommer med lige den sound-bite som spiller ind i sin overordnede strategi. Det kræver is i maven, men er man opsøgende dukker der altid cases frem.

Digital kommunikation på folkemødet – til dine målgrupper

Det er også vigtigt at tænke på hvem man kommunikerer til under folkemødet – hvem er ens målgruppe og interessenter. Udover  politikere, beslutningstagere, presse, borgere er der jo også egne medlemmer man skal tilgodese og kommunikere. Og det har de tre medlemsorganisationer også holdninger til, for det er jo deres medlemmer – hvadenten det er virksomheder, eller personer – som betaler for at kunne sende en række deltagere flere dage til Bornholm, så der bliver helt naturligt spurgt ind til ”what’s in it for me?”

Margit fra LO fortalte om en case for nogle år siden hvor man havde lavet et opslag på Facebook om de to formænd fra LO og FTF, og hvor eneste reaktion var ”Hvorfor bruger I vores penge på øen?” LO har siden valgt en strategi med udelukkende at fokusere på de faglige debatter og historier med personlige vinkler istedet for udenoms-hygge-med-øl-i-solen-billeder – og med Facebook ”dark posts” når de ud til de interesserede og ikke til alle medlemmerne.

Plastindustrien har dog også haft succes med et mere ikke-fagligt opslag: efter en lang dag var det tid til afslapning på en plastgynge, naturligvis produceret af en af medlemsvirksomhederne. I et meget lille afsnit bagerst i billedet var der også et (plast) nedløbsrør, som en anden medlemsvirksomhed stolt kommenterede var produceret af dem! Så man ved aldrig hvor langt ud og hvordan ens indhold bliver interageret med!

Kanaler

Anvendelsen af særligt Facebook og Twitter er blevet professionaliseret over årene og oplægsholderene havde klare holdninger til hvad, hvor meget, og hvornår der skal laves opslag til de to kanaler. Twitter er jo virkelig hovedkanalen for alle deltagerne i Allinge. Det er her man kan netværke, ride med på andre tweets og give dem et twist med hashtags osv, men med den store Twitter-strøm under dagene er de tre oplægsholdere meget enige i: Kvalitet frem for kvantitet – hellere gode indlæg end en masse ”live-tweets” som alligevel drukner i strømmen. Og husk nu billeder på alle tweets. Det øger interaktionen markant.

Facebook er mere til de personlige nære historier og cases som kan gå viralt her, særligt også video-indslag. Med Facebooks svært gennemskuelige algortime, har flere efterhånden også haft succes med at anvende annoncekroner på udvalgte Tweets i stedet.

Og så er det jo alle de gode gamle Folkemøde klassikere …

News-jacking: Når andre tweeter om beslægtede emner, kan man jo nemt deltage i online debatten eller ligefrem dreje den over mod ens egne kæphest, ved at påpege kommende events om netop det.

Monitorering: Anvend monitorerings- og lytte-værktøjer, så man har fingeren på pulsen om alle de andre relevante online samtaler og debatter. Man kan derefter beslutte at retweet’e, gå i dialog, uddybe holdninger og fakta, vedligeholde netværk etc.

Særlige events og gimmicks: Der skal noget specielt til for at stikke ud fra eller debatterne. Som Autobranchen, der for nogle år siden tog en hel bil med, farvelagt for at fremvise hvor stor en del af prisen der består af afgifter. Det var et stort hit at få folk til at tage selfies med bilen, og der blev velvilligt delt billeder med #bilfie tagget. Det var dog så stor en logistisk opgave at man de følgende år nøjedes med at medbringe en stor bil-planche i stedet selve bilen.

Video: Det er nemmere og nemmere at lave video – ikke nødvendigvis lange live optagelser af panel-debatter, men bare små sound bites fra deltagerne og besøgende i Allinge. Folk vil gerne stille op og det er spændende for alle andre som ikke deltager på øen for at få en visuel oplevelse også.

Teknik: Husk dog altid at have teknikken i orden: for video SKAL lyden optages med (semi-)professionelt udstyr da skrattende mobil-optagelsen ikke er til at holde ud. Og til sidst: gå aldrig ned på udstyr og ha’ altid mindst to batteri power-banks med ekstra strøm ved hånden!

Indlægget er skrevet på baggrund af de tre oplæg ved Overskrift morgenmødet d. 15. juni 2018. Følg med i nyt indhold og indbydelser til kommenede morgenmøder ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Du kan læse mere om hvad Overskrift online og social medie-monitoreringstjenesten kan levere af værdi for dig, hvor der også er mulighed for at afprøve tjenesten i en gratis og uforpligtende 14-dages prøveperiode.

Indlægget Bliv godt klædt på til den digitale samtale på Folkemødet blev vist første gang den Overskrift.

GDPR pålægger virksomheder og organisationer at beskytte persondata via organisatoriske, administrative og tekniske tiltag og at disse tiltag skal dokumenteres.

Vi beskytter og respekterer dit og andre personers privatliv i forbindelse med vores tjenester og ydelser. Vi bestræber os på at efterleve gældende lovgivning inden for behandling af persondata og leve op til god dataetik på transparent vis.

Tydelig beskrivelse af persondata behandling ved tilmelding til ydelser

Ved tilmelding til nyhedsbreve, morgenmøder, prøveperioder, kundeforhold og lignende, vil vi tydeligt angive hvilke persondata Overskrift behandler og hvordan Overskrift opbevarer og håndterer disse data.

Indsigt og berigtigelse

Brugere, kunder, og andre i vores systemer vil have mulighed for at rette henvendelse og bede om indsigt i de personoplysninger vi behandler, samt bede om at få disse rettet, såfremt de skulle være forkerte.

Sletning

Brugere, kunder, og andre i vores systemer vil have mulighed for at rette henvendelse for om at få data om sig slettet. Vi kan kun slette de data som ikke er nødvendige for opretholdelse af kunde-aftalen, samt data vi ikke er underlagt at skulle behandle jf. gældende lovgivning.

Nyt aftale-grundlag

På baggrund af den nye databeskyttelsesforordning, har Overskrift opdateret sine standardbetingelser og kundeaftale-grundlag til også at afspejle databeskyttelsesforordningen. Seneste aftalegrundlag kan findes her.

Privatlivspolitik

Generelt behandler vi persondata, som vi indsamler som en del af vores generelle monitorering af sociale medier, blogs og nyhedstjenester etc. Vi behandler også persondata når du er kunde hos os, eller hvis vi modtager persondata fra dig i forbindelse med brugen af vores hjemmeside. Overskrifts privatlivspolitik er uddybet og beskrevet her.

Spørgsmål

Du er velkommen til at henvende dig til Overskrift, hvis du har spørgsmål til behandling af dine personoplysninger, mail til info@overskrift.dk.

— o —

Indlægget Overskrift og GDPR håndtering blev vist første gang den Overskrift.

Årets Folkemøde nærmer sig og i midten af juni er Bornholm igen rammen for debatter og samtaler mellem politikere, interesseorganisationer, lobbyister, borgere osv.

Tre oplægsholdere fra organisationer med stor erfaring med kommunikationen på Folkemødet giver et indblik i deres strategier, tips & tricks, do’s & dont’s, erfaringer, hvad der virker og ikke virker, i den sociale og digitale kommunikation på Folkemødet.

Kom og bliv inspireret af de tre spændende oplæg, og bliv opdateret på hvordan din organisation bedst muligt bryder igennem lydmuren via online og sociale medier på Folkemødet og kommer igennem med jeres dagsordener til de vigtigste interessenter og målgrupper.

Du møder:

Tid: Tirsdag d. 15. maj kl. 09.00 – 10.00. Der er kaffe og croissanter fra kl. 08.45

Sted: Jorcks Passage 1A, 3. sal, 1162 København K, Tlf. 22 15 82 28

Pris: Gratis – Skulle du være forhindret i at deltage, bedes du give svar fem dage før, så andre interesserede kan få pladsen. No-show fee på kr. 200,-

Er du studerende: Der er eksklusivt forbeholdt syv pladser til studerende. Tilføj “Studerende” ved emnefeltet på din tilmeldings-e-mail.

Hashtag: #lytgodt

Tilmelding: via email til info@overskrift.dk med titlen “Morgenmøde tilmelding”

Tilmeldingsfrist: Senest fredag 4. maj 2018

Indlægget Folkemødet 2018: Bryd igennem lydmuren med din digitale kommunikation blev vist første gang den Overskrift.

Pr. 4. april modtager Overskrift’s kunder ikke længere underretninger om omtaler i billedtekster eller kommentarer fra Instagram.

I januar varslede Instagram, at alle system-kald i fremtiden ville ske via ejerens (Facebook) Graph API (Application Programming Interface) platform, og at der ville blive mulighed for online-tjenester til at planlægge flytning løbende over de næste par år. Der vil også blive indskrænkede muligheder for at hente offenligt indhold fra Instagram-brugere, der ikke havde konverteret til en business-profil.

Men i påsken lød alarmerne så. Applikationer ramte hurtigt loftet for antallet af Instagram-forespørgsler tilladt indenfor en time. Og det var ikke kun hos Overskrift – det er alle applikationer, apps og websites som benytter sig af Instagram-data via deres udbudte API.  Antallet at tilladte opslag blev 30. marts pludeseligt sænket med 96%, uden varsel.

Det er ikke første gang det er sket, men det er første gang det er sket for Instagram. I 2013 ændrede Facebook eksempelvis deres søgefunktionalitet, så et opslag der tidligere havde filtreret resultaterne til kun at være danske, pludselig gav resultater på alle sprog. Forklaringen fra Facebook: “Hvis det virkede tidligere, var det en fejl”.

Den tidligere udmeldte tidsplan viste sig ikke god nok, og derfor blev den “accelereret” den 4. april, hvormed alle offentlige adgange til indhold blev lukket 4. april 2018 med øjeblikkelig virkning:

Trods pres på organisationen i forlængelse af Cambridge Analytica-sagen, virker det som om Instagram/Facebook er gået i panik, på dagen hvor antallet af eksponerede brugere steg fra 50 millioner til 87 millioner.

For Overskrift brugere betyder det således bl.a. at det pt. ikke er muligt at få adgang til nye billeder og indhold fra Instagram, mens tidligere Instagram billeder og kommentarer i brugernes resultater stadig er tilgængeligt i Overskrift tjenesten.

Overskrift følger situationen nøje, og holder dig opdateret her.

Indlægget Instagram har lukket for adgang til alle centrale feeds – øjeblikkeligt blev vist første gang den Overskrift.

I sidste onsdagsoverblik blev der fokuseret på hashtags ifm. overenskomstforhandlingerne for at få give overblik over hvilke hashtags der bliver anvendt.

I denne udgave undersøges nu mere bredt på tværs af online og sociale medier for anvendelsen af forskellige ord og emner indenfor overenskomst, strejke, lockout samt de forskellige hashtags så som #ok18 og #nokernok for de seneste 14 dage. Anvendelsen af hashtags adskiller sig jo væsentligt fra platform til platform, så det er essentielt at se på ordinære vendinger og ikke kun hashtags i sådan en undersøgelse.

Facebook

Danskernes foretrukne sociale medie, giver gerne et overordnet fingerpeg om hvor tyngden af interesse skal findes. Facebooks algoritme kan jo finde på at skjule indhold for dig, som du kunne være interesseret i. Skal vi måle effekten må vi dog antage at likes, delinger og kommentarer ikke lyver.

Enhedslistens følgere opfordres til at dele denne post, men den er endt som den mest like’de over de sidste 14 dage.

Den mest delte, kommer dog også fra Enhedslisten – her Rosa Lund, som har trukket det gode gamle meme frem fra skuffen: “Undersættelsen” af bunker-scenen fra filmen Der Untergang.

Indlægget der har afstedkommet flest kommentarer er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning‘s melding om sammenslutningens holdning til overenskomstforhandlingerne og en usikkerhed om hvorvidt konflikten kan få indflydelse på afholdelse af de kommende eksaminer:

Kommentarer kan dels tolkes som dialog, men kommentarfeltet benyttes ofte til blot at tag’e Facebook-venner, som man ønsker skal læse indlægget.

Instagram

Billed- og videodelingstjenesten har i højere grad taget hashtags til sig, og disse fylder da også mere. Politiske og faglige dialoger er dog sjældnere, så det bliver interessant at se om denne platform kan engagere brugerne.

Billedet der har fået flest likes kommer fra Johanne Schmidt Nielsen (Ø), og relaterer sig ikke direkte til strejke og lockout, men i højere grad til Mette Frederiksen’s (A) reaktion på en kommentar til et indlæg på dennes Facebook-side.

Hvad sker der for Mette Frederiksen? Hvis man oprindeligt er kommet hertil som flygtning, så har man åbenbart ikke samme ret til at kritisere Socialdemokraternes støtte til lockouten eller deres flygtningepolitik som andre borgere i Danmark? Er demokratiet ikke for alle? Er politisk deltagelse ikke netop en del af at være godt integreret? Efterlyser hele det politiske Danmark ikke lige præcis kvinder med indvandrer-baggrund i den offentlige debat? Jeg håber oprigtigt, at jeg har misforstået den socialdemokratiske statsministerkandidat. Jeg håber virkelig ikke, hun mener, at man skal bukke hovedet og holde sin mund, hvis man har flygtningebaggrund.

Et opslag delt af Johanne Schmidt-Nielsen (@johanneschmidtnielsen) den 15. Mar, 2018 kl. 1.08 PDT

Samme billede er også et af de mest kommenterede, efterfulgt af dette fra en bloggende jordemoder, der deler et billede af sin lønseddel:

Er du også af den tro, at jordemødre tjener kassen? “For det gør de jo med den slags uddannelse”. Jeg har lagt min lønseddel til offentlig skue ?. Så kan du selv vurdere. Kig med på bloggen! Et like vil blive opfattet som: De bør satme tage at give de offentligt ansatte mere i løn #Hunfårforlidt #OK18

Et opslag delt af Lillemor (@lillemorblog) den 8. Mar, 2018 kl. 10.56 PST

Twitter

Her lever den politiske og faglige dialog i høj grad. Twitter lægger traditionelt platform til politikere, journalister, meningsdannere og fodbold-samtaler. Endnu en gang rammer Enhedslisten en nerve. Denne gang er det Tobias Clausen, som står bag et af de mest retweet’ede lockout-tweets:

Socialdemokratiet har lige stemt for lockout af 250.000 offentligt ansatte fordi de bl.a har krævet en lønudvikling *på niveau* med den private sektor og forsat betalt frokostpause for de stats-ansatte. Var det et arbejderparti i kaldte jer? Falsk varebetegnelse! #dkpol #arbejde

— Tobias Clausen (@TClausen_) 7. marts 2018

Staten, regionerne og kommunerne kommunikerer ganske lidt om konflikten på sociale medier. Til gengæld er de ganske vel repræsenteret på mere traditionelle medier.

Ovenstående indlæg er identificeret ud fra dataudtræk på relevante søgetermer fra Overskrift’s lyttetjeneste, i alt godt 22.000 relevante indlæg der nævner strejke, lockout eller overenskomst i perioden 6. til 20. marts 2018.

Abonnenter af Overskrift har adgang til at overvåge omtaler af deres egne brands, direktører, konkurrenter og andre interesser på sociale medier i Danmark. Prøv selv gratis i 14 dage her.

Indlægget Hvem engagerer danskerne bedst før strejke og lockout? blev vist første gang den Overskrift.

Her kan du  læse, hvad der kan observeres online i Danmark lige nu. Sociale medier anvendes i udbredt grad af de faglige organisationer, mens arbejdsgiverne lader til at holde budskaberne tættere på kroppen.

Alle forbund anvender #OK18

Op mod afslutningen af forhandlingerne stiger omtalerne, og vi nærmer os (jf. LO’s tidlinie) – men tidsplanen skrider i disse dage.

Det altoverskyggende hashtag #ok18 fylder godt i landskabet i disse dage, men derudover skorter det ikke på anvendelsen af forskellige tags relateret til forhandlingerne, heriblandt #nokernOK #altforlidt og #samletstyrke.

Mest omtalte OK18-emner

En ordtælling af de mest anvendte ord i indlæg, der handler om overenskomstforhandlingerne, placerer lærerne højt oppe i interessehierarkiet.

Det er ikke helt tilfældigt, da netop lærernes arbejdstid igen er i spil efter sidste forhandling. Ordlisten omfatter også dkpol og sophieloehde, begge relateret til aktivitet og omtaler på Twitter, der da også er leverandør af næsten 80% af indlæggene om netop overenskomstforhandlingerne.

Hvert hashtag sin historie

Af de mest anvendte fylder #nokernOK og #samletstyrke en del hele sidste måned, men hen over weekenden lanceredes FOA-kampagnen #altforlidt, med henvisning til, at det økonomiske opsving bør medføre bedre løn til medlemmerne.

Hashtags som #samletstyrke og #skuldervedskulder fortæller historien om at fagforbundene har aftalt at stå sammen i højere grad end ved sidste overenskomstforhandling.

Hvem siger mest?

Det er selvfølgelig ikke en konkurrence om at larme så meget som muligt, men interessant at følge hvem der forsøger at lægge det stærkeste digitale tryk på sine budskaber relateret til forhandlingerne. Derfor er det relevant at se på de mest aktive #ok18-tweeps:

Det mest retweetede #ok18-tweet indtil videre kommer fra FTF’s Bente Sorgengrey:

Vel har de ej – de har markeret at de står sammen, det kaldes #solidaritet #ok18 #dkpol https://t.co/uYQ621KELE

— Bente Sorgenfrey FTF (@bentesorgenfrey) 20. februar 2018

og FOA’s Dennis Kristensen:

Det blev kun til fire timer i KL-huset i dag om #OK18. KL kan alligevel ikke forhandle udenom @sophieloehde, så nu er vi løbet tør for emner og må tage hjem indtil videre. Meget mærkeligt firma. #dkpol https://t.co/pBlqLNOIiU

— Dennis Kristensen (@DennisFOA) 17. februar 2018

Enkelte faggrupper kaster også deres egne hashtags i “gryden”, men de nyder helt naturligt ikke den samme udbredelse som de større og mere generiske. Eksempler herpå er #sejsygeplejerske og #godskole.

Konflikt eller ej?

Forhandlingerne skal være afsluttet den 28. februar. Det er nemlig varslingsfristen for en evt. konflikt, som kan træde i kraft 1. april, hvor den tidligere overenskomst udløber.

Ovenstående tal er udtrukket ved hjælp af Overskrift’s lyttetjeneste. Vil du selv analysere videre eller forsøge dig med at grave ned i dit eget interesseområde, kan du prøve Overskrift gratis i 14 dage her.

Indlægget Fagforbund samler medlemmerne med #ok18 – OnsdagsOverblik blev vist første gang den Overskrift.

Få Overskrifts analyse af danskernes aktivitet på sociale medier 2017

Vil du vide mere? Overskrift har analyseret den digitale aktivitet i Danmark i 2017, og den analyse kan blive din.

I analysen kan du blandt andet læse om:

• De største influenter
• Mest anvendte hashtags
• De mest omtalte emner
• Hvem, der var mest aktive på de sociale medier

Få den digitale analyse af danskers adfærd 2017 ved at tilmelde dig Overskrifts nyhedsbrev.

Den digitale aktivitet 2016

Vi har tidligere lavet analyser af danskernes aktivitet på de sociale medier.

• Se aktiviteten for Twitter 2016 her.
• Se aktiviteten for Instagram 2016 her. 
• Du kan finde alle oversigter over analyser her.

Vi har anvendt vores monitoreringtjeneste til at generere data til analysen.

Vil du monitorere de sociale medier og se, hvordan din virksomhed bliver omtalt? Prøv vores lyttetjeneste gratis i 14 dage og få den stærkeste dækning af det danske kildeunivers.

Indlægget Årsanalyse: Danskernes aktivitet på sociale medier 2017 blev vist første gang den Overskrift.

Vi har analyseret de 100 mest anvendte hashtags på Twitter. Disse kan samles i 12 overordnede kategorier, som ses i skemaet til højre. Politik er, måske ikke overraskende, det mest tweetede, herefter følger Media og Sport.
Bryder vi tallene længere ned, fordeler hashtag-anvendelsen sig på 55 emner.  Dem kan du se længere nede.

Og de mest populære hashtags er…..

#dkpol er klart det mest populære hashtag og tegner sig for næsten 24% af anvendelsen af de 100 mest populære hashtags. Medtager man andre populære hashtags indenfor politik f.eks. #sundpol, #uddpol, #svpol, #kbhpol samt en række tags om international politik, når vi helt op på 34%.
Herefter følger tags indenfor medier og marketing, der tegner sig for 20% af taggingen. #dkmedier, #nyheder, #news, #socialmedia og #marketing er blandt de største hashtags og lægger man dertil #sales, når vi helt op på 28%.

Erhverv og business fylder overraskende lidt på Twitter

Erhvervsrelaterede hashtags fylder modsat relativt lidt, ca. 5% tilsammen, hvor #dkbiz er det største tag. Det er anvendt mere en 25.000 gange det forløbne år, hvilket svarer til ca. 3%. Ellers domineres gruppen af hashtags som #cphftw, #innovation, #dktrp, #leadership og #fintech. Hashtags som #dkledelse, #digitalisering, #dkerhverv og #erhverv er overraskende nok alle sammen udenfor top100, og kun anvendt få hundrede gange. De to sidstnævnte hashtags er også ude af top1000.

Selv når vi medtager tags indenfor finans, IT og teknologi, når vi ikke højere op end ca. 7% og virksomheder og erhvervsfolk synes relativt fraværende. Måske bevæger de sig i mere branchespecifikke fora eller har mere fokus på salg og udvikling i deres respektive markeder, end at gøre sig gældende på Twitter. Måske tænker mange, at deres brancheorganisationer er deres talerør på Twitter. Direktører og kommunikationschefer fra disse organisationer er nemlig meget aktive på platformen.

Twitter er fyldt med fodbold

Til gengæld synes Twitter at være blevet et veritabelt forum for fodboldentusiaster. Hashtags om fodbold fylder mere end 12% og tages øvrige sportsrelaterede tags med, runder vi 16%. Blandt top100 finder vi således ikke mindre end 16 forskellige fodboldtags med #sldk og #pldk i spidsen, der tilsammen fylder 5,7%, dvs. mere end samtlige erhvervsrelaterede tags tilsammen.

I Overskrift har vi gisnet om årsagen til, at Twitter har fået denne position som socialt fodboldforum. Hvorfor er det fodbold og ikke eksempelvis mad, mode og makeup, der ellers fylder meget på de sociale medier? En hypotese er, at kanaler som Instagram og Pinterest i kraft af deres visuelle form falder mere naturligt til formidling af mad og makeup. Samtidig har der måske har manglet en social platform for sportsinteresserede, som lettere formidles alene i tekst.

Det er et sjovt eksempel på, hvordan den enkelte platforme ofte, næsten tilfældigt, har udviklet sig til helt bestemte formål og specifikke segmenter i den sociale suppe.

Se vores top 20 over mest anvendte hashtags her.

Vil du monitorere udvalgte hashtags? Prøv vores tjeneste gratis i 14 dage og få den stærkeste dækning af det danske kildeunivers.

Indlægget Twitter er for politikere, kommunikationsfolk og fodboldfans blev vist første gang den Overskrift.

Måske synes du, at Black Friday og julen allerede har fyldet for meget i november. Men det er faktisk ikke det, vi har liket mest. Vi har samlet listen over de 10 mest likede Facecook-indlæg, og der er hverken jul eller black friday at finde på toplisten. November-likesne var derimod været præget af en tennisstjerne forlovelse, musik, jokes og konkurrencer.

#1 Caroline Wozniackis forlovelsesring er det mest likede opslag på Facebook

Caroline Wozniacki viste sin smukke forlovelsesring på Facebook d. 3. november. Opslaget har nu over 37.000 likes!

#2 Rasmus Seebach viser Julies klagebrev frem

Sangeren Rasmus Seebach havde modtaget en klage fra Julie. Hun var træt af, at han kun spiller for fulde voksne mennesker. Den blev grebet og holdet har nu arrangeret fire familiekoncerter, som Julie og moren selvfølgelig er inviteret til.

#3 Konkurrence hos Imerco

Top listen er fyldt med konkurrencer, og denne fra Imerco er blot en i rækken.

#4 Kasper Schmeichels konkurrence

#5 Konkurrence hos Kop & Kande

#6 Volbeat, der poserer

#7 Kamma er tilbage på P3

Den unge Kamma er en genganger hos P3’s LOLDK. Denne gang fortæller hun, at hun har fået en ny kæreste og kommer med en banke, banke på-joke.

#8 Konkurrence hos Casanova.dk

#9 Joke fra Soundboks

#10 Konkurrence hos SAS

I sidste måned undersøgte vi den digitale aktivitet for Kommunalvalget. Læs OnsdagsOverblikket for oktober her.

Vi har anvendt vores monitoreringtjeneste til at få oversigten over den digitale aktivitet i oktober for kv17. Data er trukket 1. november 2017.

Vil du monitorere de Facebook-indlæg, der bliver liket mest inden for din branche?  Prøv vores tjeneste gratis i 14 dage og få den stærkeste dækning af det danske kildeunivers.

Indlægget Det likede vi mest på Facebook – November OnsdagsOverblik blev vist første gang den Overskrift.

Top 20 over populære hashtags på Instagram

Danskerne er fyldt med kærlighed, for #love ligger på en førsteplads og er dermed det hashtag, vi anvender mest på Instagram. På listen finder vi også andre feel good ord som #instagood, #hygge og #happy. En stor del af listen er desuden internationale hashtags, men der findes også nogle danske indimellem.

1. #love

2. #denmark

3. #copenhagen

   

4. #summer

5. #nature

6. #instagood

7. #hygge

8. #happy

9. #fitness

10. #sommer

11. #danmark

12. #københavn

13. #weekend

14. #fashion

15. #beautiful

16. #photooftheday

17. #travel

18. #inspiration

19. #art

20. #food

Se også listen over de mest anvendte hashtags på Instagram i 2016.

Top 20 populære hashtags på Twitter

#dkpol er klart det hashtag, der bliver anvendt mest på Twitter. #kv17 har også fyldt meget i år, hvilket giver god mening, når der var kommunalvalg d. 21. november 2017. Det hashtag vil vi nok forvente ryger længere ned på listen og helt væk med tiden.

1. #dkpol (Hashtagget for dansk politik)

2. #sales

3. #news

4. #nyheder

5. #sldk (Hashtagget for superligaen)

6. #dkmedier (Hashtagget for mediediskussion)

7. #frederiksborg

8. #radio10fm

9. #dkbiz (Hashtagget for danske erhvervstweet)

10. #dkgreen (Hashtagget for miljø, bæredygtighed og klima)

11. #sundpol (Hashtagget for sundhedsspolitik)

12. #pldk (Hashtagget for Premier League)

13. #uddpol (Hashtagget for uddannelsespolitik)

14. #politidk (Hashtagget for tweets til og fra politiet)

15. #denmark

16. #kv17 (Hashtagget for kommunalvalget 2017)

17. #skolechat (Hashtagget for læring, uddannelse og undervisning)

18. #eudk (Hashtagget for eu-politik)

19. #twitterhjerne

20. #dkfinans

Se listen over de mest anvendte hashtag på Twitter i 2016. På www.overskrift.dk kan du se aktiviteten for særlige hashtags på Twitter.

Vil du vide mere om hashtags, så kan du se dette klip på DR, hvor blandt andet direktør i Overskrift, Stefan Bøgh-Andersen, udtaler sig.

Vi har anvendt Overskrifts monitoreringtjeneste til at få oversigten over de mest populære danske hashtags. Oversigten over Twitter-hashtags er baseret både på tweets og retweets. Instagram er baseret på de hashtags, der er blevet anvendt mest.

* Tallene er trukket d. 1. september 2017. Listen vil blive opdateret løbende.

Indlægget Oversigten over populære hashtags i Danmark blev vist første gang den Overskrift.

Den 21. november 2017 er der Kommunalvalg, og valgkampens tegn begynder så småt at udmønte sig i form af valgplakater, der dukker op rundt omkring. Ifølge Danske Kommuner vil der være et rekordstort antal valgplakater i bybillederne, hvilket er en stigning i forhold til forrige kommunalvalg. Men det er ikke kun i den virkelige verden, vi ser en høj aktivitet. Kampen er allerede hård – også digitalt.

Peak i kv17 aktivitet

I takt med, at kommunalvalget 2017 nærmer sig, kan vi også se, at den digitale aktivitet generelt stiger. Der var et peak i aktiviteten omkring d. 9.-10. oktober, og igen fra 22. oktober begyndte den digitale aktivitet at stige. D. 29. oktober var der et fald i den digitale aktivitet, hvilket både kan skyldes, at det var en søndag, men måske også fordi partierne var ude og hænge valgplakater op.

Twitter er den foretrukne kv17 – platform

Twitter er, måske ikke særligt overraskende, den platform, hvor der bliver postet mest om Kommunalvalget. Twitter udgør 38 % af den samlede digitale aktivitet. Der er også gang i Facebook, der står for 28 % af den samlede aktivitet. Men det er ikke kun de sociale medier, der skriver om Kommunalvalget. Der er nemlig 24 % af den samlede digitale aktivitet, der er foregået på hjemmesider, herunder nyhedsmedier.

Kv17 i nyhedsmedierne

Kigger vi nærmere på de helt store nyhedsmedier, har TV2’s 8 regioner til sammen skrevet absolut flest digitale artikler om Kommunalvalget.

Følg udviklingen for #kv17 her.

Vi har anvendt vores monitoreringtjeneste til at få oversigten over den digitale aktivitet i oktober for kv17. Data er trukket 1. november 2017.

Vil du overvåge kommunalvalget eller egne kampagner? Prøv vores tjeneste gratis i 14 dage og få den stærkeste dækning af det danske kildeunivers.

Indlægget Analyse af #kv17 – Oktober OnsdagsOverblik blev vist første gang den Overskrift.

I 2007 blev Overskrift for alvor etableret, den gang under navnet Overskrift.dk. De sidste 10 år har de to stiftere samlet data ind for at gøre lyttetjenesten til det bedste værktøj til at monitorere de digitale og sociale medier i Danmark. Vores stræben efter den tætteste danske datadækning har betydet, at vi i dag har en omfattende samling af kilder.

Tak til vores kunder

Udover en teknisk kærlighed til at præcisere vores produkt, betyder vores kunder aller mest for os. Vi har nu i et årti hjulpet danske virksomheder, store som små, med bevare det digitale overblik. Vi har hjulpet dem med at monitorere deres brand og bevare det gode omdømme. Og det er vi stolte af.

Vi værtsætter vores kunders feedback, som er med til at gøre vores lyttetjeneste endnu bedre. Fra dag ét har vi gjort det til en fast del af vores forretning at yde den bedste service. Vi er der for vores kunder, og vi lytter til dem, når de efterspørger nye features. På den måde er vores kunder garanteret et produkt, der tilfredsstiller deres behov. Det har betydet, at vores monitoreringstjeneste har fået en masse nye fede features. Det senest tilføjede element er segmentering af mailmodtagere.

Det er måske den nærhed, der gør, at vores kundekartotek fortsat og stabilt vokser.

2017 har især været et begivenhedsrigt år. Vi har udvidet holdet med ikke bare én, men to nye fuldtidsmedarbejdere. Overskrift består nu af seks medarbejdere i alt.

Tak for de første 10 år! Vi glæder os til at arbejde endnu mere med vores kunder og samarbejdspartnere samt fortsat at give danskerne det digitale overblik i en kompleks medievirkelighed.

Indlægget Overskrift fylder 10 år blev vist første gang den Overskrift.

Fitnessbranchen er hård, og der er stor fokus på pris. I fitness dk har man arbejdet systematisk for at sætte fokus på kvalitet, og her har influenter spillet en stor rolle i markedsføringsstrategien. På det sidste halvandet år har fitness dk gennemført to store kampagner, som Casper Finn Olsen præsenterede på Overskrifts morgenmøde.

2 store influent-kampagner

Den første kampagne, Hold-Challenge, løb over tre måneder. Kampagnen gik ud på, at fem influenter: Mette Marie, Carla Mickelborg, Daniel Hoffe, Frederikke og Selina Visbech, alle skulle fortælle om deres oplevelser med tre forskellige træninger. Efter hver træning skulle de fem influenter herefter komme med deres vurdering af holdene. Der blev produceret en række videoer med alle influenter, som de kunne poste på deres kanaler.

Ved anden kampagne, #fitnesshoffe, indgik de i et nyt samarbejde med YouTuberen Daniel Hoffe, og lavede et mere intenst forløb, hvor det kun var Hoffe, man fulgte. Her lød udfordringen, at YouTuberen skulle stoppe med at drikke og feste i tre måneder, og i stedet komme i sommerform med en personlig træner fra fitness dk. Der kom 11 videoer ud af samarbejdet, som primært kørte fra Daniel Hoffes YouTube-kanal.

Influenter har forskellige styrker

Udover de store kampagner samarbejder fitness dk løbende med både kendte personligheder og mikro-influenter*. Dette, fortalte Casper, er en hel bevidst og succesful strategi. De forskellige typer af influenter kan nemlig noget forskelligt. En mega-influent* med en masse følgere når langt ud med et budskab, mens mikro-influenter*, ifølge Casper, har en anden påvirkning, fordi følgerne er venner eller nogle, der kender vedkommende. Når de går ud og anbefaler et af fitness dk’s centre, er det langt mere troværdigt, end ved traditionelle markedsføringsmetoder.

”Det er en super stærk endorsement at få! Jeg kan sagtens sige, at det er fedt at træne i fitness dk – at vi har en sauna og tv i vores maskiner, men når der er en anden, der siger det for os, så virker det bare lidt stærkere.”

En udfordring at finde de rigtige influenter

Det første, fitness dk gør, når de skal starte en ny kampagne, er at sætte nogle mål for kampagnen. Herefter udvælger de influenterne, hvilket ifølge Casper Finn Olsen, er det sværeste ved at lave influent-kampagner. Det er vigtigt, at der er et godt match mellem fitness dk og influenten, og i udvælgelsesprocessen kigger Casper og hans kollegaer blandt andet på, om vedkommende kan repræsentere fitness dk på en fin måde, og hvilke brand-samarbejder, influenten har lavet tidligere. Når influenterne er fundet, går de i gang med at kigge på det kreative. Her er influenterne med i processen, så der kan udformes en kampagne, der passer til begge parter.

Gode råd, når du vil indgå i et influent-samarbejde

Afslutningsvis præsenterede Casper Finn Olsen seks gode råd til dig, der vil i gang med at arbejde med influenter:

1. Brug tid på at udvælge den rigtige influent
2. Vælg en, der vil det – de præsterer bedre
3. Find det rigtige match
4. Tro på influenten og inkluder dem i det kreative. Skub ikke bare indhold ned over dem – de ved jo bedst, hvad deres følgerne kan lide
5. Slip kontrollen, men få alligevel det indhold godkendt, de gerne vil lave
6. Planlæg et kampagneflow og brug retargeting

Vil du have hjælpe til at finde influenter, der er relevante for din virksomhed og branche, eller vil du monitorere en influent-kampagne? Tag en snak med en af vores eksperter og hør, hvordan vores værktøj kan hjælpe dig. Du kan også prøve vores tjeneste gratis i 14 dage og på den måde selv finde frem til relevante influenter.

Indlægget er skrevet på baggrund af Casper Finn Olsens præsentation til morgenmødet d. 27. september 2017. Udover oplægget af Casper, var blogger, jurist og influent-konsulent, Lisbeth Kiel og Sarah Vangsgaard Winge fra Overskrift på talerlisten. Læs Lisbeths oplæg her.

Følg denne blog, LinkedIn, Facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med kommende morgenmøder samt analyser og trends inden for digitale og sociale medier.

* Teoretisk findes de tre typer af influenter: Mega-, makro- og mikro-influenter. Mega-influenter findes influenter med mere end 100.000 følgere. Makro-influenter har under 100.000 følgere og endeligt har mikro-influenter typisk mellem 1-5000 følgere.

Indlægget Case: Influent-kampagner hos fitness dk blev vist første gang den Overskrift.

Update 8. september 2017: Alle pladser er besat, men du har mulighed for at komme på venteliste. Tilmeld dig via formularen længere nede.

Kom med til en morgen fyldt med inspiration. Vi starter med at vise, hvem de største danske influenter er, og hvordan du selv kan finde frem til influencers, der er relevante for dig. Det kan både være dem, der har flest følgere eller niche-influenter, der er aktive inden for et særligt område.

Herefter vil Casper Finn Olsen, social media coordinator hos Fitnessdk, og Lisbeth Kiel, kvinden bag den succesfulde blog It’s Fashion Baby, fortælle mere om, hvordan du kan anvende influenter i din markedsføring.

Du møder:

Det praktiske:

Tid: onsdag d. 27. september kl. 09.00 – 10.00. Der er kaffe og croissanter fra kl. 08.45.

Sted: Jorcks Passage 1A, 3. sal, 1162 København K, Tlf. 2215 8228

Pris: Gratis – Skulle du være forhindret i at deltage, bedes du give svar fem dage før, så andre interesserede kan få pladsen. Der vil være et no-show fee på kr. 200,-

Er du studerende: Der er eksklusivt forbeholdt syv pladser til studerende. Tilføj “Studerende” ved virksomhed.

Tilmelding: Senest 21. september 2017.

Tilmeld dig ventelisten: Skab værdi med influenter her:

Indlægget Tilmeld dig: Skab værdi med influenter blev vist første gang den Overskrift.

Et kerneprincip hos Overskrift er nærhed til kunden. En af måderne, det udmønter sig på, er ved, at vi udvikler de features, som flest kunder påviser et behov for, når vi taler med dem. Hidtil har det været muligt at tilføje modtagere af den opsummerende morgenmail og e-mail- eller SMS-alarmer ved at ringe eller skrive til os. Vedligehold af modtagere kan du, som kunde, nu selv styre. Du får samtidig mulighed for at tilknytte en bruger til hver enkel søgeprofil. Hver enkelt medarbejder får dermed kun resultater og alarmer for relevante søgeprofiler.

Del viden med dine kollegaer

I udgangspunktet er det nu muligt at administrere op til 5 brugere med et standard Overskrift-abonnement. Har du brug for flere, lanceres desuden overskuelige pakker, der giver mulighed for flere modtagere.

Er du kun én bruger, der anvender din konto i dag, får du nu mulighed for at dele resultaterne af søgeprofilerne med dine kolleger. Du kan desuden bestemme, om nogle af dem også skal modtage alarmer ved høj aktivitet, enten pr. e-mail eller SMS.

Med den nye brugeradministration samler vi også op på et par begreber, der tidligere har være adskilt; En kunde logger på, samme person og måske et par andre personer modtager alarm-e-mails og SMS’er, og desuden modtager en række mailmodtagere en kopi af morgenmailen på CC. Disse tre forskellige måder at modtage underretninger om omtaler fra digitale og sociale medier samles altså nu i et enkelt administrations-skærmbillede.

Hvis du er tilfreds med måden resultaterne distribueres i dag, skal du ikke gøre noget. Alt vil fungere som hidtil, hvis du ikke gør mere.

Segmentering af modtagere giver øget fleksibilitet

Med den nye feature bliver alle de gamle modtagere (alarm-, morgenmail-, CC-modtagere og login-bruger) konverteret automatisk til den nye brugertype, og de vil alle modtage den samme information som hidtil. Herefter vil alle brugere i udgangspunktet blive sat op til at modtage alle resultater, sådan som Overskrift altid har fungeret. Har du udvalgte brugere med specifikke interesser, er det her, du har mulighed for øget fleksibilitet, ved at målrette resultaterne for hver enkelt søgeprofil til en eller flere udvalgte brugere.

Målret din søgning

Du vil herefter få mulighed for at målrette hver søgning til en udvalgt skare af dine brugere. Både når du opretter og ved tilpasning af en søgeprofil, kan du vælge, om alle dine modtagere skal underrettes om søgeprofilens resultater.

Herover angives f.eks. at Lise Pedersen skal modtage resultater for søgningen på Fullrate, mens Peter Hansen ikke har interesse for Fullrate, og derfor ikke modtager hverken resultater i morgenmailen eller aktivitets-alarmer om nye omtaler.

Opsummering

Er du glad for din Overskrift-løsning, som den fungerer i dag, skal du, som nævnt, ikke gøre mere.

Sidder du derimod i en organisation med mere spredte interesser, bør du sætte dig ind i mulighederne for at styre hvem, der modtager hvilke resultater fra din Overskrift-løsning. I sidste ende kan du spare dig selv og dine medarbejdere tid, der måske ellers blev brugt på irrelevant støj.

Har du spørgsmål til den nye funktion, så tag endelig fat i os enten på mail eller telefon.

Læs mere om Overskrifts monitoreringstjeneste eller login og tilpas din løsning med det samme.

Indlægget Ny efterspurgt feature: Segmentering af modtagere blev vist første gang den Overskrift.

Twitter er fortsat den mest anvendte platform

Twitter er fortsat det sociale medie, der aktiverer flest folkemøde-interesserede danskere. Dog var den samlede aktivitet i år lavere end sidste år. Sidste år blev der sendt 42.671 danske tweets i alt på Twitter, der nævner Folkemødet, hvor der i år kun var 23.003 indlæg i alt; Et fald på godt 46 %.

Færre #fmdk-tweets

Hashtagget #fmdk er også anvendt i mindre grad end sidste år, og aktivitetsniveauet er faktisk tilbage på samme niveau som i 2015. Under Folkemødet 2017 blev #fmdk anvendt 22.993 gange, hvor det sidste år blev brugt 35.111 gange. Det er et fald på 34,5 %.

Få Overskrifts analyse af Folkemødet 2017

Vil du vide mere? Overskrift har analyseret den digitale aktivitet under Folkemødet 2017, og den analyse kan blive din.

I analysen kan du blandt andet læse om:

• De mest anvendte sociale medier
• Udviklingen af den digitale aktivitet på årsbasis
• De mest omtalte emner
• Hvem der var mest aktive på de sociale medier
• Og meget mere.

Få den digitale analyse af Folkemødet ved at tilmelde dig Overskrifts nyhedsbrev.

Twitter konkurrence

Før Folkemødet afholdt vi en gættekonkurrence om, hvor mange #fmdk-tweets og retweets det ville blive til på årets Folkemøde. De sidste par år er aktiviteten under Folkemødet steget, hvilket gættene også bærer præg af. Kun to har gættet på et tal, der var lavere en sidste år, og størstedelen gættede altså på, at der ville komme flere tweets i år.

Anna Overlund vandt konkurrencen med et gæt på 24.387 – kun 6% fra det egentlige resultat.

Analyse af Folkemødet 2016

Sidste år toppede aktiviteten på de sociale medier. Det har vi analyseret her.

Indlægget Analyse af Folkemødet 2017 blev vist første gang den Overskrift.

Synlighed er blevet umuligt

Det siger næsten sig selv, at når der sidste år blev postet over 35.000 gange på Twitter i løbet af fire dage, så er chancen for, at dit indhold druknede i mængden ret høj. Derfor skal du ikke bruge de sociale medier som push-kanal, fortæller Karne Lykkebo. Øen er for de modige og ikke de talende, og du bør derfor have fokus på kvalitet, frem for kvantitet. Og så skal du overveje om noget af dit indhold, skal ”lægges i lommen”, og så hellere smide det på de sociale medier på et tidspunkt, hvor der er mindre støj.

“Øen er for de modige og ikke de talende” – Karne Lykkebo, strategisk direktør og partner i Geelmuyden Kiese

Er det det værd?

Det kan hurtigt vise sig at blive en dyr form for kommunikation at være tilstede på Folkemødet. En færgebillet, et sommerhus og fire dages forplejning løber hurtigt op. Ifølge Karne Lykkebo vil din tankegang ændre sig, hvis du tager ROI-briller på, for hvis det skal gå lige op, er det pludselig rigtig meget indflydelse, du skal hive hjem i løbet af Folkemødet. Måske kunne de penge være investeret andre steder? Måske er det slet ikke nødvendigt, at du er fysisk til stede under Folkemødet, eller måske skal du kun være der et par af dagene.

Fokus på relationer på øen

Brug dagene til at udnytte, at du kan få folk i snak under Folkemødet, som du ikke ville kunne komme i kontakt. Hvis du vil bryde igennem støjmuren på de sociale medier, skal du overraske målgruppe for dit budskabet. Karne Lykkebo fortæller, at det tidligere har virket, når de har inviteret to til et møde, der ellers ikke ville snakke sammen. Og så fortalte hun, at du hellere skal møde folk i virkeligheden, frem for digitalt, når I nu befinder jer det samme sted.

Folket er her

Til de første par Folkemøder var det journalister og politikere, der dominerede Bornholm. Nu kan vi se, at den menige mand lige så stille begynder at tage over. Og det skal du drage nytte af. Hvordan kan du inddrage danskerne i løbet af dagene, både fysisk men også digitalt? Og hvad med alle dine følgere, der ikke er deltagende på Folkemødet. Hvordan kan du inddrage dem i dit indhold? Karne Lykkebo konkluderede, at dine primære målgrupper for Folkemødet 2017 bør være dit bagland og folket.

Få Overskrifts Folkemødeanalyse 2017

Sidste år blev der sendt 42.671 danske tweets med #fmdk under Folkemødet, men her i 2017 blev der kun postet 23.003 indlæg i alt; Et fald på godt 46 %. Vil du vide mere om, hvordan den digitale aktivitet var under Folkemødet 2017? Så download vores Folkemøde-analyse for fmdk 2017.

Indlægget er skrevet på baggrund af Karne Lykkebos præsentation til morgenmødet d.  7. juni 2017. Udover oplægget fra Karne Lykkebo var Lars Østergaard fra Kræftens Bekæmpelse og Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift på talerlisten.

Følg denne blog, LinkedIn, Facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med kommende morgenmøder samt analyser og trends inden for digitale og sociale medier.

Indlægget 4 råd fra en Folkemøde-ekspert blev vist første gang den Overskrift.

Kvalitet frem for kvantitet

Twitter er generelt den foretrukne platform til at kommunikere under Folkemødet, og det samlede antal tweets i løbet af dagene er steget år for år. Kræftens Bekæmpelse er udmærket klar over, at de ikke kommer til at løbe af sted med flest antal tweets, men det er heller ikke det, de satser på. Lars Østergaard fortalte, at de foretrækker kvalitet frem for kvantiet, og at der generelt vil være fokus på fire buskaber.

Teltets tema understøtter større kampagne

Lars Østergaard havde taget et powerpoint-slide med kage på. Det overordnede tema for Kræftens Bekæmpelses deltagelse på Folkemøde er nemlig en fødselsdagsfest. Nærmere bestemt en fødselsdagsfest for ex-rygere, der bliver fejret med kage, balloner og det hele. Netop det tema er valgt, fordi Kræftens Bekæmpelse for nylig har lanceret en stor kampagne, der handler om en Røgfri Fremtid. På den måde understøtter tilstedeværelsen på Folkemødet den overordnede strategi for Kræftens Bekæmpelse.

Udover at holde en fire dage lang fødselsdagsfest bruger de muligheden for at informere om egne aktiviteter i teltet, sætte en agenda for kræftsagen samt at aktivere nøglepersoner og fageksperter.

Aktiviteter i eget telt

Der er grundlæggende tre elementer, Kræftens Bekæmpelse kommer til at have fokus på under Folkemødet: eget telt, digitale samtaler og deres direktør.

I Kræftens Bekæmpelses telt vil der være debatter om blandt andet en røgfri fremtid. Derudover har de folkelige aktiviteter, så som quizzer, en photowall, livsstils- og modermærketjek, og så har de nogle aktiviteter, der skal tiltrække den almindelige dansker. Disse indebærer for eksempel, at der bliver delt solcreme ud, og at børnene har mulighed for at prøve UV-armbånd.

Fokus på digitale samtaler

Udover at have en masse aktiviteter i teltet på Folkemødet, overvåger de forskellige hashtags for at deltage i relevante samtaler. Lars Østergaard kommer blandt andet til at lytte med på #sundpol, #fmdk og #kræft, som han lytter til gennem lytteværktøjer. På den måde kan han og hans kollegaer deltage i samtaler, de ikke selv er inviteret til.

Derudover bliver egne medarbejdere aktiveret. De kommer til at lytte med på de sociale medier og vil også deltage i samtaler på Twitter.

Endelig kommer de til at tagge relevante personer, som er med i debatterne i teltet og i de forskellige aktiviteter i løbet af dagene for at nå endnu længere ud med budskaberne.

Direktøren er sat i spil

En vigtig nøgleperson for Kræftens Bekæmpelse er direktøren, Leif Vestergaard Pedersen. Udover at han deltager i forskellige debatter og samtaler i løbet af dagene, vil han også være aktiv på Twitter. Derfor har Lars Østergaard og kollegaerne udarbejdet lister til ham med hashtags både til egne og andre relevante debatter. Derudover er der udarbejdet en liste med interessenter, som direktøren har fået udleveret.

Twitter er den foretrukne kanal

Twitter er Kræftens Bekæmpelses primære redskab under Folkemødet. Selvom det er den kanal, hvor der generelt er mest aktivitet i løbet af dagene, er det der, de kommer bedst igennem med deres budskaber. Profilen har over 4.700 følgere og op til Folkemødet vil de tweete om det generelle tema, en Røgfri Fremtid, og når de er landet på Bornholm, er det egne og andre relevante debatter, der kommer til at være i fokus, ligesom de vil udsende remindere til deres aktiviteter i teltet.

Anden strategi på Facebook og Instagram

Udover Twitter fortalte Lars Østergaard, at der også vil blive postet på Instagram og Facebook. De to platforme har klart flest følgere med hhv. over 24.000 følgere på Instagram og over 300.000 følgere på Facebook. Det betyder også, at der er en stor procentdel af de følgere, der ikke vil være til stede på Folkemødet, og derfor vil budskaberne på platformene være mere generelle.

De opslag på Facebook, der handler om Folkemødet, vil blive sendt ud gennem geoposting, så opslagene kun bliver vist til folk, der er tilstede på Bornholm. Den mulighed er der ikke på Instagram, så her vil budskaberne have et andet fokus. Kanalerne bliver i høj grad brugt til at vise, at Kræftens Bekæmpelse kæmper for deres sag og for at vise, hvad de arbejder for. Derudover bliver story-funktionen på Instagram anvendt til at dykke dybere ind i budskaberne og aktiviteterne.

En typisk dag på Folkemødet 2017

Lars Østergaard sluttede sin præsentation af med at vise et eksempel på, hvordan en typisk dag kommer til at se ud for Kræftens Bekæmpelse under Folkemødet. 

Tips til din strategi for Folkemødet

• Kvalitet frem for kvantitet. Det er vigtigere at komme ud med de rigtige budskaber end at lade dem drukne i digital støj
• Hav styr på din målgruppe på de forskellige platforme og udform budskaber, der passer dertil
• Forbered en liste med relevante hashtags og interessenter
• Overvåg udvalgte hashtags og deltag i relevante samtaler
• Aktiver relevante interne personer fx fageksperter eller direktøren
• Tag relevante personer, du vil have i spil under egne og andre relevante debatter
• Anvend geoposting på Facebook med budskaber, der kun er relevanter for deltagere på Folkemødet
• Pas på med livestreaming på Facebook og Instagram, da netværksforbindelsen ikke altid er god under Folkemødet

Få Overskrifts Folkemødeanalyse 2017

Sidste år blev der sendt 42.671 danske tweets med #fmdk under Folkemødet, men her i 2017 blev der kun postet 23.003 indlæg i alt; Et fald på godt 46 %. Vil du vide mere om, hvordan den digitale aktivitet var under Folkemødet 2017? Så download vores Folkemøde-analyse for fmdk 2017.

Indlægget er skrevet på baggrund af Lars Østergaards præsentation til morgenmødet d.  7. juni 2017. Udover oplægget fra Lars Østergaard var Karne Lykkebo fra Geelmuyden Kiese og Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift på talerlisten.

Følg denne blog, LinkedIn, Facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med kommende morgenmøder samt analyser og trends inden for digitale og sociale medier.

Indlægget Kræftens Bekæmpelses digitale strategi for Folkemødet 2017 blev vist første gang den Overskrift.

Den 7. juni afholdt Overskrift morgenmøde, der handlede om, hvordan man får mest værdi ud af sin indsats på Folkemødet. Følg med her, hvor du de næste par dage, kan følge de vigtigste pointer fra oplæggene. Dagen startede med oplæg fra direktør i Overskrift, Stefan Bøgh-Andersen, der tog os tilbage til Folkemødet 2016 og løftede sløret for, hvad du kan lære af sidste års indsatser.

Twitter var klart den foretrukne kanal på Folkemødet 2016

Sidste år var det klart på Twitter, at der var mest aktivitet. 42.671 omtaler blev det til på kanalen, fordelt på de fire dage. Derudover var det mest anvendte hashtag #fmdk, men der var også enkelte, der brugte hashtags som #fm16 og #folkemødet. Vi er dog nede i marginalerne ved de sidste to.

Flere tweets år for år

De seneste par år er Twitter-aktiviteten steget markant og i 2016 blev der tweetet og retweetet ikke mindre end 35.111 gange under #fmdk-hashtagget. Fortsætter udviklingen fra sidste par år, kan vi godt forvente, at der bliver postet endnu mere under Folkemødet i år.

Solskinsbilleder og branding på Instagram

Selvom Twitter klart var den foretrukne kanal, blev der alligevel også postet på andre kanaler. Der blev for eksempel delt over 3.000 billeder på Instagram. Kanalen boomede af solskinsbilleder, men der var også en del, hvor fokus var på branding. To eksempler, som Stefan Bøgh-Andersen præsenterede var Kforum og Det Konservative Folkeparti. Kforum postede et billede af en af deres journalister, der netop havde færdiggjort et interview med Morgens Lykketoft, hvor de Konservative viste stemningen i teltet til et af deres talks.

De mest aktive Instagrammere

Laver man et udtræk af de mest aktive Instagrammere, finder vi da også de Konservative på listen. Men de mest aktive på Instagram var @Demokratiscenen og @Havertilmaver.

Ikke nær så meget aktivitet på Facebook

Selvom aktivitetsniveauet var i den lave ende, var der især to, der dominerede med opslag på Facebook. Folkemødet og Tv2Bornholm var klart de mest aktive, selvom det måske ikke er til den store overraskelse.

Abdel brød igennem støjmuren

Der var altså godt gang i den på Twitter. Og med over 35.000 tweets i alt, kan du hurtigt ende med at forsvinde i mængden. En person lykkedes dog med at bryde igennem støjmuren på Twitter. Fulgte du med sidste år, har du helt sikkert set Abdel Aziz Mahmoud sidde mutters alene ved DF’s telt og spise morgenmad.

Det fik i alt 814 likes og 157 retweets og kort tid efter, florerede andre billeder, hvor Abdel var klippet ind i alle mulige andre billeder.

Igen i år har Overskrift oprettet en side, hvor du kan se opslag fra Folkemødet 2017 i realtid. Du finder den her.

Få Overskrifts Folkemødeanalyse 2017

Sidste år blev der sendt 42.671 danske tweets med #fmdk under Folkemødet, men her i 2017 blev der kun postet 23.003 indlæg i alt; Et fald på godt 46 %. Vil du vide mere om, hvordan den digitale aktivitet var under Folkemødet 2017? Så download vores Folkemøde-analyse for fmdk 2017.

Indlægget er skrevet på baggrund af Stefan Bøgh-Andersens præsentation til morgenmødet d.  7. juni 2017. Udover oplægget fra Stefan Bøgh-Andersen, var Lars Østergaard fra Kræftens Bekæmpelse og Karne Lykkebo fra Geelmuyden Kiese på talerlisten.

Følg denne blog, LinkedIn, Facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med kommende morgenmøder samt analyser og trends inden for digitale og sociale medier.

Indlægget Sådan så de sociale medier ud under Folkemødet 2016 blev vist første gang den Overskrift.

Folkemødet 2017 nærmer sig og om kort tid er Bornholm igen vært for adskillige politiske debatter. Tilmeld dig Overskrifts morgenmøde onsdag d. 7. juni 2017 og bliv klogere på, hvordan du får mest værdi ud af din digitale indsats på Folkemødet hele året rundt. Vores oplægsholdere vil komme ind på, hvordan du får de bedste forudsætninger for at sætte dagsordenen de rigtige steder både før, under og efter Folkemødet 2017.  

Update 29. maj 2017: Alle pladser er besat, men du har mulighed for at komme på venteliste ved at indtaste dine oplysninger længere nede på siden.

Vi starter morgenen med et gensyn med Folkmødet 2016. Vi har gravet ned i arkivet og fundet frem til de bedste tweets og posts på de sociale medier, og vil gøre dig klogere på, hvad du kan lære af sidste års digitale indsatser.

Herefter vil du blive klædt på af nogle garvede Folkemøde-deltagere, der vil give dig tips til, hvordan du forbereder og planlægger din indsats, så du får mest værdi ud af dine aktiviteter før og under Folkemødet 2017, men de løfter også sløret for, hvordan du får den maksimale værdi ud af dine aktiviteter hele året rundt.

Du møder:

Tid: 7. juni kl. 09.00 – 10.00. Der er kaffe og croissanter fra kl. 08.45

Sted: Jorcks Passage 1A, 3. sal, 1162 København K, Tlf. 2215 8228

Pris: Gratis – Skulle du være forhindret i at deltage, bedes du give svar fem dage før, så andre interesserede kan få pladsen. No-show fee på kr. 200,-

Er du studerende: Der er eksklusivt forbeholdt syv pladser til studerende. Tilføj “Studerende” ved titel.

Hashtag: #lytgodt

Tilmelding: Senest 31. maj 2017.

Sæt mig på ventelisten

Indlægget Folkemødet 2017: Skab værdi året rundt blev vist første gang den Overskrift.

Som myndighed har man en helt særlig rolle. Man kan ikke arbejde med skjulte dagsordener, og som kommunikationsafdeling i en offentlig institution er et af de store fokuspunkter at værne om sin troværdighed. Kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, stod i 2014 med en god fornemmelse. Ikke nok med, at de havde fået en del god omtale blandt andet med indførelsen af fængselsstraf i kartelsager, så viste interessentundersøgelser også, at styrelsen var kendetegnet ved både høj kvalitet og høj troværdighed.

Men fredag d. 28. november 2014 ramte virkeligheden i form af noget, der lignede en storm.

Shitstorm førte til ændringer

En større virksomhed i Danmark lukkede, og den anklagede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i pressen for at være skyld i, at den måtte dreje nøglen om og fyre 300 medarbejdere.

Historien spredtes på diverse netmedier, men kommunikationsafdelingen handlede hurtigt, og efter et par timer kunne de se, at medierne ændrede deres vinkel til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fordel. Hanne Arentoft og hendes kollegaer gik derfor på weekend med følelsen af, at en krise var afværget.

Men senere på dagen ramte anden bølge. Denne gang fra en politiker på Facebook, der skød med tunge skyts mod styrelsen. På daværende tidspunkt havde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke et lytteværktøj, og kollegaerne blev først opmærksomme på beskeden søndag aften. Der havde opslaget allerede høstet en masse kommentarer.

“Stormen” medførte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tog tyren ved hornene, og gav alle sine kanaler et gennemsyn. Herefter gjorde den det til sit mål at tilpasse sin kommunikationsstrategi til den aktuelle medievirkelighed.

Med udgangspunkt i forskning i danskernes brug af nyheder blev styrelsens arbejde med proaktiv presse opgraderet og sat i system. Samtidig satte styrelsen fokus på sin brug af sociale medier og siden kom podcasts til. 

“Vi skal være, hvor modtagerne er”

Styrelsen fik udarbejdet en social media strategi, som ikke er afhængig af platforme. Hanne Arentoft fortalte til morgenmødet, at strategien meget enkelt går ud på, at styrelsen skal være dér, hvor målgruppen er. I 2014 var det Facebook, der var stedet for forbrugerinformation. Nu kan hun og kollegaerne se, at målgruppen flytter sig, og de er derfor ved at overveje, om de skal opjustere indsatsen på blandt andet Instagram. Og så er et andet vigtigt element at overvåge alle platformene.

Det er politikerne, som sætter rammerne for konkurrencen i Danmark, så de er ofte en relevant målgruppe for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde på konkurrenceområdet. Det bedste medie til at ramme dem er Twitter, og derfor kom styrelsen og dens talspersoner på platformen. Derudover bliver LinkedIn-profilen anvendt med henblik på rekruttering og employer branding. Alt i alt er Hanne Arentoft tilfreds med social medie-strategien, men hun bemærkede også, at implementeringen af den stadig er en stor udfordring.

Endelig har styrelsen sat sig et mål om, at den ville være det sted, hvor man kan finde ekspertviden om konkurrence- og forbrugerforhold i Danmark. Her var podcasts og publikationer en del af svaret. De har siden oktober 2016 produceret fire udsendelser, som på nuværende tidspunkt er downloadet 1.400 gange. Det er ifølge Hanne Arentoft en succes, da målgruppen er relativ smal. I foråret lancerede de desuden en ny publikation, ”Velfungerede markeder”, hvor medarbejderne løbende udgiver aktuelle artikler af videnskabelig karakter om konkurrence- og forbrugerforhold.

Mantra sikrer troværdighed

Det kan ifølge Hanne Arentoft være en udfordring som myndighed at skulle arbejde med proaktiv presse, sociale medier, podcast og publikationer. Derfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fundet et mantra: ”Vi har ikke holdninger, vi har faktuelle vurderinger.” Mantraet skal sikre, at alle udmeldelser er baseret på fakta, så indholdet altid er af høj kvalitet og høj troværdighed.

Oplægget er fra den 3. maj 2017, hvor Overskrift inviterede til morgenmøde, der handlede om branding af offentlige organisationer. Udover oplægget fra Hanne Arentoft fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, stillede Britt Asnæs Kattrup og Tina Guldmann Gustavsen fra Sundhedsstyrelsen samt Trine Nebel, der er forfatter og adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole op.

Følg denne blog, LinkedIn, Facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med kommende morgenmøder samt analyser og trends inden for digitale og sociale medier.

Indlægget Fakta bærer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kommunikation blev vist første gang den Overskrift.

2.7 mio. danskere er ifølge Danmarks Statistik tilknyttet en social netværkstjeneste. Platformene oversvømmes dagligt af et hav af nye samtaler og nyt indhold. Så hvis du ikke lytter med, er der med garanti nogle værdifulde samtaler, du går glip af.

Hvis du ikke allerede ved, hvorfor overvågning af sociale medier er vigtigt, eller hvis du har brug for inspiration til at blive endnu bedre, så har vi her skrevet en guide, der enten kan hjælpe dig med at komme i gang eller optimere din nuværende monitorering.

Få indblik i din målgruppes holdninger

Ved at overvåge specifikke ord, kan du dykke helt ned i forbrugernes holdninger, når de snakker på de sociale medier. Du kan blandt andet finde ud af, hvad de synes om dine eller konkurrenternes produkter, samt hvilke udfordringer de synes der er ved at anvende dem. Måske er der noget med kundeservicen, de er utilfredse med. De erfaringer kan du så bruge til at forbedre dit produkt, service eller kommunikation.

Skab dialog

Hvis dit brand er på de sociale medier, er I sikkert villige til at gå i dialog med jeres målgruppe. Men hvis I ikke lytter med, går I helt sikkert glip af nogle værdifulde samtaler. Det ligger egentlig lidt i ordet, social, så hvorfor er I så ikke sociale? Ved at lytte med kan du finde de samtaler, hvor I er omtalt, og så vælge at gå i dialog, enten direkte i kommentaren eller ved at sende vedkommende en mail.

Spar tid

Hvor Søren skal du egentlig starte med at lede? Facebook alene havde over 260 mio. grupper i 2010 og med arbejdsuge på 37 timer, ja, så giver det sig selv, at du ikke har tid til at kigge alle kanaler igennem for at finde de relevante omtaler. Ved at abonnere på en lyttetjeneste kan du fokusere på det relevante, og kun få påmindelser over de samtaler, der giver mening for dig, så du ikke skal spilde tid på irrelevant indhold.

Tag kontrol med overvågning af sociale medier

Det er vigtigt at bevare et positivt brand image, hvis I vil bibeholde eller forbedre jeres position på markedet. Ved at overvåge sociale medier kan du få indblik i, hvad der siges om din virksomhed og dit produkt, og du kan bevare kontrollen over dit brands image.

Kom i forkøbet

Ved at lytte med kan du komme i forkøbet med eventuelle misforståelser eller forkerte historier. Det kan gå hurtigt, hvis der er nogen, der utilfredse, og ved at lytte med kan du holde dig orienteret om, hvad der rør sig på de sociale medier. På den måde kan du reagere hurtigt, så snart en potentiel shitstorm nærmer sig.

Ved overvågning af omtaler online kan du altså:

• • Få indblik i din målgruppes holdninger,

• • Skabe dialog med nuværende og potentielle kunder,

• • Spare tid og kun få overblik over relevante samtaler,

• • Tage kontrollen over jeres brand image og

• • Komme i forkøbet med eventuelle misforståelser eller forkerte historier.

Kom godt i gang med overvågning af sociale medier

1. Find et lytteværktøj, der passer til din virksomhed.

Der findes diverse monitoreringstjenester til forskellige behov. Hvilke behov har du? Vil du have overblik over danske eller internationale omtaler? Måske begge dele? Find det værktøj, der passer bedst til dig, så du får det bedste ud af det i forhold til overvågning af sociale medier.

2. Find de relevante samtaler.

Det er ikke alle samtaler, der vil være relevante for dig, og hvis du lytter med til for meget, risikerer du at bruge for meget tid og for mange ressourcer. Dette er især gældende, hvis dit produkt eller virksomhed har et generisk navn, der bruges i andre sammenhænge. Vær skarp på, hvilke ord, I vil overvåge, og evaluer søgetermerne løbende.

3. Læg en lyttestrategi.

Hvad vil I gøre med den data, I får ind? Hvem skal have ansvaret for at holde øje, og hvem skal reagere, hvis en potentiel shitstorm nærmer sig? Det kan være godt at lave nogle guidelines i forhold til de sociale og digitale kanaler, især hvis du arbejder i en større virksomhed, hvor flere medarbejdere arbejder med jeres eksterne kommunikation. Derudover skal du huske at ændre dine søgetermer, hvis I går i en anden retning, eller finder ud af, at I kan være endnu mere specifikke i jeres søgestrenge.

Vil du have inspiration til at komme igang med at overvåge dit brand, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi har hjulpet danske virksomheder med monitorering og overvågning af sociale medier siden 2007, og vi tilbyder det bedste lytteværktøj til de danske kanaler. Vil du igang med at overvåge de digitale og sociale kanaler, kan du prøve vores værktøj gratis i 14 dage her.

Indlægget Derfor skal du overvåge de sociale medier blev vist første gang den Overskrift.

Stor brancheindsigt

Anders Christian Larsen har stor indsigt i branchen for medieovervågning og lytteværktøjer. Han har tidligere været ni år hos Infomedia, hvor han som Senior Produktchef og Head of Partnerships & Licensing har haft ansvar for markeds- og produktudvikling samt udvikling af mediedækning- og contentstrategi. Han kommer senest fra en stilling som Business Development Manager hos PWC.

I forhold til ansættelsen af den nye markedschef, siger stifter Stefan Bøgh-Andersen:

”Ansættelsen af Anders Christian Larsen er med til at markere Overskrift som en af de seriøse spillere inden for monitorering af digitale og sociale medier, når vi kan tiltrække så branchetung og stærk en profil. Anders bliver en central spiller og får ansvar for at identificere nye segmenter samt at styrke Overskrifts markedsposition.”

Anders Christian Larsen siger selv om ansættelsen:

”Jeg glæder mig! Overskrift er en lille, men særdeles spændende spiller på markedet. Med deres stærke fokus på de danske sociale medier og et veludviklet teknologisk fundament har virksomheden et stort potentiale og et helt særligt spot i markedet. Stillingen som markedschef er en fantastisk mulighed for at arbejde med udvikling i et marked, som inspirerer mig utrolig meget, og i en virksomhed med virkelig stærke udviklingsperspektiver.”

Overskrift er den førende monitoreringstjeneste inden for overvågning af digitale og sociale medier på det danske marked. Med den kvalitative tilgang til overvågning får vores kunder ikke bare relevant indhold på dansk, men fra alle kilder med en dansk relation.

Kunder som anvender Overskrifts tjeneste inkluderer bl.a. Region Hovedstaden, Beskæftigelsesministeriet, Apotekerforeningen, CBS, Jyske Bank, DJØF, Digitaliseringsstyrelsen, Matas, Vejle kommune etc.

Kontakt

For mere information, kontakt Stefan Bøgh-Andersen, direktør og stifter af Overskrift, 22 15 82 28, stefan@overskrift.dk, www.overskrift.dk

Indlægget Overskrift udvider igen og har tiltrukket stærk brancheprofil blev vist første gang den Overskrift.

Update 24. april 2017: Alle pladser er besat, men du har mulighed for at komme på venteliste, ved at skrive til pernille@overskrift.dk med emnet: Venteliste morgenmøde.

Kom og hør hvordan nogle af Danmarks stærke offentlige organisationer brander sig selv, samt hvordan nye strategier med fokus på online, film og kampagner har været nødvendige for at genvinde tabt terræn. Du får indsigt i, hvordan du kan styrke dit omdømme af forfatteren bag bogen: “Tillid hænger ikke på træerne – styr dit omdømme med Skovflåtmodellen”. Samt hvordan du skaber den gyldne balance i din kommunikation, når du skal tilgodese flere forskellige stakeholdere.

Du møder:

Trine Nebel, Forfatter og Adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Et omdømme er noget, der kan styres, men det er hårdt arbejde. En genvej kan være at bruge Skovflåtmodellen, en pincetformet kommunikationsmodel, baseret på den ny-udkomne bog: “Tillid hænger ikke på træerne – styr dit omdømme med Skovflåtmodellen”. Kom og hør om modellen samt eksempler på, hvad der ofte går galt, når et omdømme bliver beklikket, eller når tilliden og troværdigheden lider et knæk.

Hanne Arentoft, Kommunikationschef Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST)
Som myndighed er kommunikation en balancegang mellem at være myndighed og fastholde fokus på at skabe værdi for skatteborgernes penge samt på den anden side at levere den gode og skarpe historie. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en stor vejlednings- og informationsopgave over for mange stakeholdere. Få indblik i, hvordan KFST skaber denne balance og kommunikativt imødekommer stakeholdere med fokus på brugen af traditionel og proaktiv presse samt tilstedeværelse på sociale medier.

Britt Asnæs Kattrup, Kommunikationsrådgiver & Tina Guldmann Gustavsen, Presserådgiver Sundhedsstyrelsen
Hvordan vender man skuden, når ens omdømme i befolkningen over én nat falder med 8,4 point og er den offentlige myndighed, som har den største tilbagegang? Kom og hør hvordan Sundhedsstyrelsen med udgangspunkt i en ny strategi har taget udfordringen op med at vinde det tabte terræn tilbage.

Tid: 3. maj kl. 09.00 – 10.00, kaffe fra kl. 08.45
Tilmelding: Mail pernille@overskrift.dk senest d. 27 april – emneord: Morgenmøde
Pris: Gratis – Skulle du være forhindret i at deltage, bedes du give svar fem dage før, så andre interesserede kan få pladsen. No-show fee på kr. 200,-
Sted: Jorcks Passage 1A, 3. sal, 1162 København K, Tlf. 2215 8228
Er du studerende: Der er eksklusivt forbeholdt syv pladser til studerende. Tilføj emneord: Morgenmøde – studerende ved tilmelding.
Hashtag: #lytgodt

Indlægget Tilmeld dig: Branding af offentlige organisationer blev vist første gang den Overskrift.

Sarah Vangsgaard Winge tiltræder fra 1. april som marketingansvarlig hos Overskrift. Gennem målrettede kommunikationstiltag skal Sarah bidrage til, at Overskrift fortsætter sin positive udvikling. Hun kommer blandt andet til at arbejde med kampagner, branding, sociale medier, og så skal hun fortsætte med at arrangere Overskrifts populære morgenmøder, #Lytgodt. Hun har desuden et par studenter til at hjælpe sig.

Sarah kommer fra Københavns Universitet, hvor hun har været ansat som webredaktør og social medie-ansvarlig. Hun er uddannet cand.ling.merc fra CBS og har specialiseret sig i digital kommunikation, sociale medier og influencer marketing.

Overskrift har specialiseret sig i danske digitale medier og med den kvalitative tilgang til overvågning, får kunderne ikke bare relevant indhold på dansk, men fra alle kilder med en dansk relation. Ambitionen er, at Overskrift skal være det foretrukne lytteværktøj for små og mellemstore danske virksomheder og organisationer.

I forhold til ansættelsen af Sarah Vangsgaard Winge som marketingansvarlig, siger stifter Stefan Bøgh-Andersen:
”Overskrift står i dag stærkt på markedet inden for lytteværktøjer, men vi har en masse nyt tiltag i pipelinen. Vi glæder os over at have fået Sarah med, og vi er sikre på, at Overskrift vil tage et stort skridt frem, fordi Sarah brænder for at skabe værdi og har en fantastisk energi.”

Sarah Vangsgaard Winge ser frem til at komme i gang med sit nye job:
”Jeg vil se frem til at sætte mit præg på både fremtidige kommunikationstiltag og events, og så glæder jeg mig til at fortsætte udviklingen af Overskrift sammen med mine nye kollegaer.”

Kontakt:
Stefan Bøgh-Andersen, stifter af Overskrift, 22 15 82 28, stefan@overskrift.dk, www.overskrift.dk

Indlægget Overskrift opruster med skarp marketingprofil blev vist første gang den Overskrift.

De sociale medier har ændret måden hvorpå vi kommunikerer med hinanden. GIFs, emojis, online video, geofiltre på Snapchat og voice command er blot et udsnit af nye funktioner, som gør det muligt, at kommunikere på helt nye måder. I dag kan vi reagere på Facebook med emojis, dele vores location på Snapchat og endda skifte sang på musiktjenester og finde vej med verbale befalinger.

Men det er ikke kun måden hvorpå vi kommunikere med hinanden, som har ændret sig. Brands har i lige så høj grad taget disse nye funktioner til sig, og flere er begyndt at anvende GIFs, emojis, snapchat m.fl. i deres online kampagner.

GIFs har rodfæstet sig som moderne kommunikation 

GIFs har skabet en helt ny måde at kommunikere på. Det er fortsat blandt de nyeste medier og har nedskrevet sig som moderne kommunikation. GIFs bidrager med et helt nyt sprog, hvor det gennem klip er muligt at kommunikere forskellige budskaber. Overalt bliver de brugt flittigt, både af kunstnere, individer og ikke mindst marketingfolk.

Flere brands har allerede omfavnet GIF’s, og med denne kommunikationsform er det muligt, at engagere kunder på helt nye måde. Et eksempel herpå er Starbucks brug af GIFs, som hurtigt gik viralt.

Snapchat er kommet for at blive

Snapchat er blandt de hurtigst voksende medier til dato – og blandt eksperterne er der ingen tvivl om, at mediet er kommet for at blive. Ligesom GIFs, er Snapchat en helt unik måde at kommunikere på, og udviklingen er gået i retning af, at flere brands har taget mediet til sig, og har gjort det til en vigtig del af deres branding. Mediet skaber nye alternativer for storytelling og formidling af brand-stories på anderledes vis, da mediet åbner mulighed for at formidle underholdning og skabe engagement.

Influenter kan være uvurderlige i branding  

Influencer marketing er blevet et udbredt strategisk værktøj blandt mange brands. Med de sociale mediers tilstedeværelse alle steder, er udviklingen gået i retning af, at flere er mere tilbøjelig til at stole på anbefalinger fra folk de kan identificere sig med, såsom bloggere, Instagrammere og Youtubere, frem for direkte anbefalinger fra brandet.

Måden mange brands kommunikere på, har altså ændret sig, fra tidligere at målrette sig et helt marked til nu at identificere individer, som har indflydelse på potientielle købere. Men influencer marketing er ikke alene nøglen til succes, for det strategisk arbejde kræver grundig analyse af ens potientielle målgruppe samt indgående kendskab til denne målgruppes influencers.

Har du mod på at prøve hvilken værdi du kan høste fra lytning på online og sociale medier, kan du gratis og uforpligtende prøve Overskrift i 14 dage, ved at skrive dig op her.

Indlægget Social Media Week 2017 i New York #SMWNYC: Gif’s, Snapchat og influencers blev vist første gang den Overskrift.

Astrid Haug er ordfører når DR, Danmarks Statistik, Kulturstyrelsen og Overskrift spænder de elektroniske heste for arrangementet Data galore, der afholdes hos Danmarks Statistik den 3. marts. For garvede SMW-deltagere virker nedenstående liste måske til overflødigt, men nye deltagere kan måske have glæde af et par tips.

Kom godt i gang

• Først skal du registrere dig til SMWiCPH, ved at klikke på den grønne Follow online-knap øverst på websitet.
• Det plejer at gå stærkt, når de første events dukker op på tilmeldingslisten, så pro-tip #1: Vær ude i god tid – de mest populære oplæg bliver hurtigt fyldt op. Du finder de oprettede events under Schedule, hvor du både kan finde oplæg ud fra dato, sted, format og meget andet.
• Det kan sagtens ske, at der dukker flere events op – helt op til, og undervejs i Social Media Week. Det kan godt betale sig at holde sig løbende orienteret.
• 2017 er første gang Social Media Week Copenhagen føres under SMWi-flag. Det lille i står for independent, men det lader trods alt til, at de fleste relaterede samtaler og postings hashtagges #smwcph forud for den sociale uge – følg med her.
• HUSK at lægge en god buffer ind mellem events du melder dig til – der kan forekomme forsinkelser en sjælden gang. Kom i god tid før annonceret start.

Vi ses!

Indlægget Social Media Week Copenhagen – har du sat kryds i kalenderen? blev vist første gang den Overskrift.

Et kommunalt slogan og en vision skal gå fra at være en beslutning og ord på et brevpapir til en aktiv del af næsten alt hvad kommunen gør, før det bliver til branding og får et liv, udtaler Trine Nebel, adjunkt ved DMJX, til Radio 24Syv den 5. januar i programmet 24Syv Morgen, hvor samtalen handlede om kommunale slogans.

Kommunale slogans: Assens – Vilje til vækst

Eksempelvis er Assens Kommune’s vision og slogan: “Vilje til vækst”, hvilket fungerer fint, siger Trine Nebel. Assens skal dog rent faktisk vise vilje til vækst, og udbrede det. Det viser sig dog, ved en søgning i online og sociale medier på Overskrift.dk, at Vilje til vækst kun er benyttet 3 gange de seneste 3 måneder, hvor de selv har været afsender 2 af gangene, og derudover i et kritisk læserbrev fra en borger.

Ofte er slogans noget kommuner bare vil have, og så får det lavet uden at sætte det ind i en strategisk sammenhæng, og uden at bruge særligt mange penge på at få det udviklet – og man vælger det måske fordi det er “meget hyggeligt”, siger Trine Nebel

Kommunale slogans: Mærk Næstved

Næstved Kommune har valgt Mærk Næstved, og uanset det kommunale slogans kvalitet, er det blevet indarbejdet i kommunens kommunikation, så de har aktive profiler på Facebook og Instagram, som har taget navn efter slogan’et – derved bliver det aktiveret og går fra at være tanker og brevpapir til at blive branding. Også det lokale broløb, blev navngivet Mærk Næstved Broløbet – og derved fik slogan’et yderligere liv.

Andre kommuner

I udsendelsen nævnes andre kommuner – klik for at se hvor meget de er brugt online den seneste måned:

• Viborg – Glæd dig
• Odder – Det er da ret OK
• Fåborg Midtfyn – Sammen skaber vi det bedste sted at bo
• Nyborg – Midtpunkt for gode oplevelser
• Lejre – Den økologiske kommune
• Brønderslev – Det bedste sted at leve nord for Limfjorden
• Randers – Randerledes

Se i øvrigt listen af andre slogans her indsamlet af Bureaubiz i 2015.

Trine’s bedste slogans

På spørgsmålet om et yndlingsslogan, svarer Trine Nebel:

“Mit yndlingsslogan er fra Møn, men ikke specifikt Vordingborg Kommune. Geo-branding (hvor man brander et område, men ikke nødvendigvis en kommune) kan inkludere slogans om lokationer såvel som kommuner, og Geocenter Møns Klint er et sjældent godt eksempel: Powered by nature

Men ellers kan jeg godt lide Thisted Kommunes slogan: Danmarks førende klimakommune. Kommunen er vistnok selvforsynende med el, men hvis det at være bevidst klimaførende også var integreret i alt hvad kommune i øvrigt foretog sig – fra børnepasning til asfaltering – så ville der være tale om et slogan, der kunne blive til kommunebranding, hvad slogans, isoleret set, ikke nødvendig er.

Vil du arbejde i dybden med effektmåling af branding, budskaber, konkurrenter – eller af dit slogan, er det muligt at prøve Overskrift gratis i 14 dage her.

Indlægget Effektmåling af kommunale slogans blev vist første gang den Overskrift.

Der eksisterer ved udgangen af 2016 ca. 355.000 danske Twitter profiler, hvilket er en stigning på ca. 18% i forhold til udgangen af 2015. Ca. 30 % af disse danske Twitter profiler har i årets løb tweetet – eller re-tweetet – mindst en gang, og antallet af afsendte tweets ligger støt omkring 21 millioner tweets ligesom i 2015.

Antallet af aktive danske twitter profiler ligger dog nogenlunde stabilit på ca. 65.000 danske tweeps, som den også har været de seneste år. Man kan derfor roligt sige at Twitter i Danmark er et mikro-medie i forhold til antal danske bruger på andre sociale platforme så Facebook, Instagram, Snapchat etc.

Begivenheder på Twitter i Danmark i 2016

Twitter har da også længe været kendt som det udvalgt sociale medie platform for særligt politikere, politisk interesserede, kommunikations- og marketingsfolk samt folk i (politiske) interesseorganisationer.

Det ses da også tydeligt på grafen over antal af tweets pr. dag, fra danske tweeps:

Her er særligt et antal dato’er hvor der blev tweetet mere end normalt:

• 23. og 24. februar 2016, da det står klart at Statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke har opbakning fra sine støttepartier til sin fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen, som det bl.a. fremgik ved Konservative’s pressemøde om aftenen den 23. februar. Kort efter spillede Lars Løkke “bolden tilbage” på Twitter:
  

  Har indkaldt lederne af de blå partier til møde i aften kl 21. Så må vi se om regeringen fortsat har flertal til at være regering… #dkpol

  — Lars Løkke Rasmussen (@larsloekke) 23. februar 2016

• 24. juni 2016 vælger englænderne at trække sig ud af EU, i det såkaldte BREXIT.
• 9. november 2016: Amerikanerne har valgt Donald Trump som den næste amerikanske præsident.

De tre mest aktive twitter-dage er altså alle sammen politik-relaterede.

Når man ser på listen over de mest anvendte hashtags i danske tweets, bliver det endnu mere tydeligt at Twitter i Danmark er for den politiske samtale. Top-10 listen ser således ud:

Som det ses – og ligesom tidligere år – anvendes #dkpol klart mest, og mere end 700% mere end nr. 2 på listen #sldk. Længere nede ad listen:

Hvem følges mest på Twitter i Danmark

Overskrift indhenter ikke kun indhold, men også meta-data om kilderne – i dette tilfælde altså data om de konti, der tweeter og retweeter og som har en relation til Danmark. Det kan være herboende danskere, danskere bosiddende udlandet eller udlændinge der bor, arbejder eller angiver en eller anden form for danske relation.

Top-listen finder du her, og ved at indtaste dit eget Twitter-brugernavn kan du finde din egen placering på listen. Listen rangerer brugerne efter antallet af følgere (eller Klout-score), uden at skele til om alle disse følgere er ægte eller om de er oprettet til lejligheden. Der findes flere forskellige slags værktøjer til at undersøge ægtheden af følgerskaren, og en stikprøve i toppen peger da også på en højere andel af tvivlsomme følgere, end hvis man hopper længere ned ad listen – dog ikke nok til at ændre på rækkefølgen (Twitter fraråder selvfølgelig al brug af falske følgere til at forlænge rækkevidden for en Twitter-konto).

Populære tweets fra 2016

Et tweet når længere og længere ud for hvert retweet. Danskere med en international karriere, og som måske endda skriver på engelsk, vil have langt flere retweets end danskere der tweeter på dansk. Herunder lister vi 3 populære tweets, der alle har fået mange retweets – både i Danmark og internationalt, men listen er altså baseret på antallet af reweets fra danske Twitter-konti, og derfor er Daniel Aggers tweet heller ikke at finde på førstepladsen:

Morten Bruun, kommentator på 6’eren, nu uden 1992-EM medalje

Til dig, der brød ind i mit hus, mens jeg kommenterede landskamp: Vil du ikke levere min EM-medalje fra 1992 tilbage? Du kender jo adressen.

— Morten Bruun (@Bruun6eren) 25. marts 2016

Anders Lund Madsen

Det indsamlede knæk-cancerbeløb svarer til 1% af de 14 milliarder, SKAT mistede pga uduelighed. Og som stadig ikke får opmærksomhed.

— Anders Lund Madsen (@Fedeabe) 30. oktober 2016

Daniel Agger stopper karrieren

Thank you for your support.A great experience.It’s sad,but it is the right decision to stop. I’m proud of my career. pic.twitter.com/Geu9y47vnN

— Daniel Agger (@DanielAgger) 9. juni 2016

Indlægget Nøgletal for Twitter i Danmark 2016 blev vist første gang den Overskrift.

Trods Snapchat’s buldrende fremgang, har Instagram alligevel fordoblet antallet af aktive brugere pr. måned på verdensplan over 2 år, hvor 600 millioner billed-delere verden over (mod 300 millioner i 2014), deler billeder, videoer og – siden august – også stories, der blev spået til at være den nye slagmark om Snapchat/Instragram-brugerne.

Top-10 listen de mest anvendte Instagram hashtags i Danmark 2016 ser således ud:

1. #love
2. #denmark
3. #copenhagen
4. #hygge
5. #christmas
6. #jul
7. #fitness
8. #happy
9. #weekend
10. #københavn

#love og #happy er også at finde på den internationale top-10-liste, men derudover kaster events som Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival altid gerne en række flotte stemningsbilleder af sig fra de danske Instagram fotografer. Det er bemærkelsesværdigt, at top-3 på listen er uændret i forhold til sidste år, hvor f.eks. #jul og #christmas slet ikke havde plads på top-10 listen.

Idéen om hygge er ved at brede sig udover landegrænserne, og det afspejler sig også tydeligt i de internationale statistikker for brugen af #hygge, som ikke længere er forbeholdt nordiske instagrammere.

Andre hashtags anvendt på Instagram i Danmark 2016

Lader man øjnene rulle længere ned ad top-100-listen, indeholder den en hel del andre danske hashtags:

#efterår #fitfamdk #boligindretning #tilsalg #interiør #danishdesign #selfie #kærlighed #sælges #loppefund #foodporn #træning #visitdenmark

Det er lidt interessant at følge med i, hvordan Instagram i højere grad også bliver en platform for salg og præsentation af f.eks. tøj., f.eks. under hashtags som #sælges og #tilsalg.

De mest fulgte danske Instagram-brugere

Ønsker du en plads blandt de mest fulgte danske Instagram’ere, er kampen om top-placeringerne i den grad blevet skærpet. I september skrev vi, at en plads på den danske top-10 liste krævede 510.000 følgere, et tal der i skrivende stund har passéret 540.000.

Vil du helt i top, skal du forbi fotomodellen Josephine Skriver, som fik følger nummer 3 million for ganske nylig. Vil du med i top 25, skal du blot samle 333.000 følgere, og top-100 startes af rapperen L.O.C., med lige godt 120.000 følgere.

Og vil du gerne være en Instagram influencer i top-1000, kræver det nu over 17.000 followers.

Det er også svært at følge med i toppen, i det brugerne typisk forøger deres følgerskare med 30%-40% hvert år.

Følg selv udviklingen på listen, hvor du også kan finde din egen placering.

Indlægget Instagram i Danmark 2016 blev vist første gang den Overskrift.

Hvordan rammer du de unge brugere på sociale medier som Snapchat, YouTube og Instagram? Til #lytgodt morgenmødet d. 2 november delte Signe Gren, som til dagligt er digital rådgiver hos Astrid Haug ApS, ud af hendes gode erfaringer med brugen af social medier og social media marketing.

Blandt sociale medier er Facebook stadig det største i Danmark, efterfulgt af YouTube, som er den andenstørste søgemaskine. Og især blandt målgruppen 12-29 år er platforme som Youtube, Instagram og Snapchat meget udbredt. Og ifølge Signe Gren er det interessant at holde øjne med netop den målgruppe.

De unge bruger Instagram, Snapchat og YouTube meget  – og dét de unge gør i dag, kommer vi andre ofte til at gøre om nogle år, understreger Signe Gren.

Hvad kan de, og hvor indflydelsesrige er YouTuberne?
Svaret er simpelt – de er meget indflydelsesrige. En undersøgelse lavet af Google viser, at 6 ud af 10 YouTube-brugere vægter anbefalinger fra deres fortrukne youtubere højere end anbefalinger fra deres fortrukne film- og tv-personligheder. Ligeledes mener 70 procent af teenagerne, at de bedre kan relatere til youtubere end traditionelle kendisser.

Hvis du ønsker at skabe opmærksomhed hos den unge målgruppe, giver det god mening at finde ambassadører på YouTube, som er jævnaldrende med din målgruppe og taler i øjenhøjde, forklarer Signe Gren.

UNICEF Danmark formåede f.eks.i oktober 2016 at farve Instagram blå med budskabet om at række ud til børn i nød. I forsøget på at ramme bredt, brugte UNICEF Danmark forskellige danske ambassadører. Men én stak ud, og formåede at få fem gange så mange likes på hendes Instagram post – Julia Sofia Aastrup. Julia Sofia er 18 år, har sin egen YouTube kanal, hvor mere end 146.000 følger med i hendes hverdag. Ifølge Signe Gren er det blot ét af flere eksempler på, hvor indflydelsesrige Youtuberne er.

Et billede slået op af Christian Sophus Ehlers (@christiansophus) den 17. Okt 2016 kl. 4:00 PDT

Snapchat – det hurtigst voksende social medie i Danmark
Hvis du vil interagere med den unge målgruppe, så er det svært at komme udenom Snapchat, understreger Signe Gren. En rapport fra DR Medieudvikling viser, at Snapchat er vokset med 140 % fra år 2013 til 2015, og har i dag 1,2 millioner månedlige brugere, hvoraf tre ud af fire er under 30 år. Trods den relativ lette tilgang til mediet, er der nogle væsentlige udfordringer forbundet med markedsføring på Snapchat. Det kræver en ihærdig indsats, når man ønsker at starte med at bruge Snapchat. Brugerne skal finde vej til en, og det kan være udfordrende. Signe Gren anbefaler at bruge andre sociale platforme som Instagram og Facebook til at markedsføre det og derved lede brugeren mod Snapchat. Hvis din ihærdige indsats lykkes, bliver du som organisation en del af en lukket skare, hvor du deler plads med brugerens bedste venner.

Mød de unge på sociale medier som Snapchat, Instagram og YouTube – og altid på mobilen, for vi har den altid på os,  afslutter Signe Gren.

#lytgodt morgenmøder bliver afholdt hos Overskrift cirka én gang i kvartalet – kommende events bliver offentliggjorte på vores Facebook side.

Overskrift.dk monitorerer til dagligt b.a. danske Instagram profiler som en del af online og social medie tjenesten Overblik. Herved muliggøres det, at følge med i onlinesamtaler samt omtaler om eget brand, fagområder, konkurrenter, politisk debatter m.fl.

Tjenesten anvendes i dag af en lang række organisationer. Afprøv selv tjenesten gratis i 14 dage, og se hvilken værdi det kan skabe for din organisation – tilmeld dig prøveperiode HER.

Indlægget Social media marketing – vejen til de unges opmærksomhed blev vist første gang den Overskrift.

Som Social Media Manager hos Økologisk Landsforening, administrerer Tobias Egmose til dagligt organisationens mange online platforme. Til det fuldt booket #lytgodt morgenmøde om stærke online kampagner, gav han værdifulde råd om, hvordan man opnår interaktion og en engageret målgruppe.

I Love Øko er Danmarks største øko fællesskab, med over 73.000 følgere på Facebook og 10.600 på Instagram – bag dette fællesskab står Økologisk Landsforening. Formålet med fællesskabet er at starte debatter omkring økologi, for at fremme viden og forståelsen herom. Interessen for dette fællesskab vokser meget, og successen bag dette skal findes i den målrettede kommunikation til målgruppen.

Vores opslag kommer gennemsnitligt ud til 50.000 personer, og interessen vokser stadig. Vi er gode til at servere målrettet budskaber og historier til den målgruppe, som vi har besluttet os for” understreger Tobias Egmose.

Generation Ø – kommunikation fra målgruppen til målgruppen  

Økologi er de seneste år blevet mere udbredt i Danmark. Og undersøgelser viser, at de vaner vi tillægger os, når vi flytter hjemmefra, ofte varer resten af livet. Derfor har Økologisk Landsforening startet kampagnen Generation Ø, for at styrke unges forståelse for økologi og fremme positive holdninger. Kampagnen er bygget op om 10 unge frivillige, som skal gå all in på at leve økologisk i en uge, med råd og vejledning fra et hold af eksperter. Kampagnen foregår udelukkende på Facebook og Instagram, hvor der hver uge er fokus på et nyt emne. Der er tale om lavpraktisk deling af viden fra målgruppen til målgruppen –  og ifølge Tobias Egmose, er det her succesen bag kampagnen skal findes.

Ved at vi lader målgruppen tale selv, er det nemmere at forholde og relatere sig til det. Vi bruger Instagram fordi det fungerer – Facebook er meget sjovt, og der er stor spredning. Men Instagram er et mere dedikeret univers, hvor der er større og bedre interaktion med målgruppen. Særligt efter Instagram Stories er kommet, er det nemt for de frivillige at dele noget hurtigt” fortsætter Tobias Egmose.

Generation Ø har væsentlig færre følgere end I Love Øko, og er et mindre fællesskab med 4.000 følgere på Facebook og små 600 på Instagram. Men det er ikke ensbetydende med, at der er mindre aktivitet, idet kommunikation er meget målrettet. Ved at bruge selve målgruppen som talerør, opstår der små hverdags debatter hvor målgruppen engagere sig.

Et billede slået op af Generation Ø (@generationokologi) den 4. Okt 2016 kl. 5:52 PDT

Et billede slået op af Generation Ø (@generationokologi) den 6. Okt 2016 kl. 9:34 PDT

En video slået op af Generation Ø (@generationokologi) den 24. Okt 2016 kl. 9:20 PDT

Tobias Egmose er siden morgenmødet begyndt som Head og Social Media hos Gaest.com.

#lytgodt morgenmøder bliver afholdt hos Overskrift ca. én gang i kvartalet – kommende events bliver offentliggjorte på vores Facebook side.

Indlægget Økologisk Landsforening fokuserer på målrettet online kommunikation blev vist første gang den Overskrift.

Update 19. oktober 2016: Alle pladser er besat, men du har mulighed for at komme på venteliste, ved at skrive til pernille@overskrift.dk med emne Venteliste morgenmøde.

Kom og lær hvordan brugen af sociale- og online medier spiller en afgørende rolle for danske organisationer, samt hvordan de strategisk anvender monitorering i forhold til online kampagner. Du får indsigt i, hvordan du målretter din kommunikation, når du som organisation skal kommunikere med flere forskellige målgrupper. Endvidere en uddybning af hvordan brugen af influencers kan være et strategisk værktøj i forsøget på at nå din målgruppe. Mød op og lær fra de stærke cases fra nogle af de dygtigste kommunikatører, og få et indblik i hvordan netop brugen af online platforme kan være et ideelt medie at kommunikere gennem.

Du møder:

Tobias Egmose, Social Media Manager, Økologisk Landsforening

Hvordan formidles nyheder eller den gode historie når man som organisation er i berøring med mange forskellige målgrupper? Og hvordan kan monitorering af sociale- og online medier give dig indsigt i, hvilke online debatter du bør tage del i?

Signe Gren, Digital Rådgiver hos Astrid Haug 

Hvordan kan sociale medier som Snapchat, Instagram og Youtube bruges til at ramme din målgruppe. Og hvorfor kræver de sociale medier mere personlighed i dag?

Thomas Koefoed, Kommunikationskonsulent, Kræftens Bekæmpelse

Hør om indsatsen bag kampagnen #SlukSolarietLea, en kampagne der opstod som en reaktion på foruroligende tal vedrørende unge pigers solariebrug. Samt indblik i, hvordan influencers på sociale medier kan agere talerør til din målgruppe.

Tid: 2. november kl. 09.00 – 10.00, kaffe fra kl. 08.45
Tilmelding: pernille@overskrift.dk senest d. 28 oktober – emneord: Morgenmøde
Pris: Gratis. Er du forhindret, skal du seneste 2 dage før melde fra, så andre interesserede kan få pladsen
Hvor: Jorcks Passage 1A, 3. sal, 1162 København K, Tlf. 2215 8228
Hashtag: #lytgodt

Indlægget Tilmeld dig: Stærke online kampagner blev vist første gang den Overskrift.

Bag kampagnen #septemberbøger står Camilla Bøcher Roesen, som er bibliotekar på Ringsted Bibliotek og Johanne Zeuthen Larsen Bach, som varetager bibliotekets medier og kommunikation. Ideen bag er, at hver dag i september byder på en ny fotoudfordring, hvor omdrejningspunktet er bøger og brugerens egne oplevelser hermed. Inspirationen bag #septemberbøger, kommer fra de almenkendte udfordringer, som florerer på Instagram. Her så Camilla og Johanne en mulighed for, at lave en fotoudfordring, hvor netop deres erhverv kom i fokus.

De to kollegaer udarbejdede en liste med mulige udfordringer, og udvalgte de 30 bedste – én udfordring til hver dag i september. Det eneste kriterie for udfordringerne var, at de skulle kunne laves på biblioteket. Og der er ingen tvivl om, at kampagnen er gået viralt. Alene hashtagget #septemberbøger er blevet brugt på mere end 6.400 billeder bare i september 2016. Og hos Ringsted Bibliotek har man i løbet af september, også kunne se en udvikling i antal følgere på deres Instagram profil.

Den øgede opmærksomhed som vi har fået, har blot været en sidegevinst. Det reelle mål med kampagnen, er at samle bibliotekerne til lave en fælles indsats på de sociale medier, understreger Camilla Bøcher Roesen.

Idéen bag kampagnen opstod spontant mellem de to kollegaer. Og selve arbejdsindsatsen bag det landsdækkende initiativ har været meget overskuelig. Trods dét, har Camilla og Johanne gjort sig nogle klare overvejelser omkring valget af hashtag.

Vi gjorde os nogle klare overvejelser omkring hashtagget #septemberbøger – forinden vi startede udfordringen op, undersøgt vi hvorvidt dette hashtag allerede var benyttet

Et succeskriterie for Camilla og Johanna var, at 10 biblioteker ville hoppe med på kampagnen, men da deltagerantallet nåede 50, stoppede de med at tælle. Det er ikke kun biblioteker, som er gået med – deltagere dækker ligeledes over lokaludvalg, Biblioteksvagten og kendte forfattere som Leonora Christina Skov der har taget udfordringen op på Instagram.

Et billede slået op af Leonora Christina Skov (@leonorachristinaskov) den 8. Sep 2016 kl. 3:21 PDT

-oOo-

Overskrift.dk monitorerer til dagligt danske Instagram profiler som en del af online og social medie tjenesten Overblik. Herved kan man bl.a. opdage og finde anvendelsen af ovenstående hashtag brug på Instagram. Ligeledes kan du finde dig selv på top-listen over danske Instagram brugere.

I dag anvendes Overblik tjenesten af en lang række organisationer. Afprøv selv tjenesten gratis i 14 dage, og se hvilken værdi det kan skabe for din organisation – sign up til prøveperioden her.

Indlægget Fra nul til over 6400 “shelfies” på 30 dage blev vist første gang den Overskrift.

For cirka et år siden, lancerede vi hos Overskrift Danmarks Instagram liste. Her kan du se, hvem der er blandt de mest fulgte profiler i Danmark lige nu samt hvor på listen du selv er placeret. Indsat dit navn i søgefeltet og se, hvor du selv rangerer.

I 2015 fandt vi blandt top to Alexander fra @dailywatch med godt 1,7 millioner følgere efterfulgt af @fashionary. Og på tredje pladsen @benjaminlasnier, som på daværende tidspunkt var tæt på at ramme 1 million følgere. Alexander fra @dailywatch har i dag knap 2 millioner følgere, og @benjaminlasnier har rundet millionen.

Ikke meget har ændret sig i top tre fra 2015. I dag har den danske model @josephineskriver dog sneget sig ind på førstepladsen. Og med en stigning på knap 1,5 millioner følgere, altså en tredobling, siden efteråret 2015, topper hun listen med 2,4 millioner følgere, efterfulgt af @dailywatch og @fashionary.

Noget lader til, at udviklingen på Instagram ingen ende vil tage.
For at opnå en plads på den danske Instagram top-10 liste, var det i 2015 tilstrækkelig med 170.000 følgere. I dag vil dette antal følgere kun give dig en plads blandt top-50, hvorimod en rangering på top-10 listen kræver op mod 510.000 følgere.

Ifølge den danske Instagram ekspert, Morten Nordstrøm, som selv er blandt top-100, er Instagram en platform som er i markant vækst. De flest top-10 Instagrammere har fået væsentligt flere følgere det seneste år, hvilket vidner om den øgede tilgang af brugere og aktivitet på platformen.
Men selv om der tilsyneladende kommer flere brugere til, viser vores måling hos Overskrift.dk, at antallet af posts fra medlemmer i top-100 er faldet markant i 2016.
I 2015 postede top-100 medlemmerne i gennemsnit 47 billeder månedligt. Hvorimod antal posts i  2016 er på 36 billeder – det er altså et fald på 23 procent.
Ifølge Morten Nordstrøm kan denne udvikling have to forklaringer.

“For det første har Instagram lanceret stories, som tager noget af trykket fra antallet af opslag. For det andet er der blandt topbrugere et stigende krav til opslagenes kvalitet, hvilket har en indflydelse på hvor ofte man trykker på ‘del’ knappen. Årsagen til dette er, at der er så mange dygtige IG’ere derude, som producerer og deler godt indhold hver dag. Konkurrencen er derfor øget og brugerne er blevet forvente i forhold til indholdets niveau.

Desuden har Instagram introduceret deres indholdssorterende algoritme, hvilket har bevirket at mange topbrugere har kunne registrere faldende engagement på deres indhold, hvilket også kan have en afsmittende effekt på hvornår et stykke indhold er godt nok til at man vil dele det”

Udviklingen på Instagram det senest år, har altså medført, at det anno 2016 kræver mere, at poste et billede med “like-værdi”.

Overskrift.dk monitorerer til dagligt danske Instagram profiler som en del af online og social medie tjenesten Overblik. Herved muliggøres det, at følge med i onlinesamtaler samt omtaler om eget brand, fagområder, konkurrenter, politisk debatter m.fl.

I dag anvendes tjenesten af en lang række organisationer. Afprøv selv tjenesten gratis i 14 dage, og se hvilken værdi det kan skabe for din organisation – sign up til prøveperioden HER.

Indlægget Danskerne er blevet mere kræsne på Instagram blev vist første gang den Overskrift.

Twitter er igen det foretrukne medie, og bliver ligefrem kaldt Folkemødets intranet:

Der blev sendt og diskuteret på 35.111 #fmdk tweets og retweets, fra danske twitter-brugere, over de 4 dage, hvilket er en stigning på hele 55% i forhold til Folkemødet sidste år!

Fordelingen af tweets time for time over de 4 #fmdk-dage viser da også stor aktivitet, især før middag:

Med så mange tweets på et enkelt hashtag over så kort tid kan det jo kort være svært at få ørenlyd og gennemslagskraft online, så deltagerne har i år været gode til at anvende supplerende hashtags, så man nemmere kan finde og følge de fagområde man interesserer sig for. Årets mest diskuterede emne blev således sundhedspolitk, #sundpol:

Af andre lidt anderledes hashtags kan f.eks. nævnes #pilekroen (og #pilekoen) #detlignerenleg #spisordentligt #kørgrønt #danmarksbedsteuddannelser #godtduerder #jegblevklogere.

Mest aktive twittere – med den lidt sarkastiske @FolkemoedetGab i front:

Selvom det er de mest aktive, deltog mere end 4.500 forskellige Twitter profiler online debatten i år. Derudover kan man argumentere for at mange tweets ikke er et mål i sig selv, men derimod kan vi se på hvilke afsendere, der blev re-tweetet mest på deres #fmdk-tweets i perioden:

Der findes en del politiske partier og andre organisationer på listen, og de må fra “naturens side” forventes at have soldater, der troeligt re-tweeter deres moderorganisation. Ikke desto mindre ligger @autobranchen igen i top, men i forhold til 2015, er f.eks. @LO_danmark ikke at finde på listen i år.

Abdel går viralt

Lørdag morgen postede Abdel Aziz Mahmoud et billede af sig selv, spisende morgenmad hos DF:

Nyder min morgenmad i fred #fmdk pic.twitter.com/DWXuQvIaZ6

— Abdel Aziz Mahmoud (@AbdelsTweet) June 17, 2016

Billedet går hurtigt viralt og bliver da også det mest delte tweet på Folkemødet med pt. 155 re-tweets og 720 likes. Billedet bliver også slået op på hans Facebook side med over 22.000 likes til følge, samt på Instagram med over 750 likes.

Der gik hurtigt sport i det..

@AbdelsTweet pic.twitter.com/Sv2X9zOCx0

— prip (@prip) June 19, 2016

@AbdelsTweet vi skal da også lige have Nytårstalen fra Amalienborg @Patri0ten pic.twitter.com/JsmumZzk19

— ₳₪₫₹€ Ѷ₳ḺḺῐ₪₳$ (@Vallinas) June 19, 2016

.@AbdelsTweet – når de nu alligevel er på ferie. pic.twitter.com/noUhUabtXy

— Carsten Dalgaard (@carstendalgaard) June 19, 2016

Det vanedannende! Jeg må have hjælp for at kunne stoppe @AbdelsTweet #morgenmadifred pic.twitter.com/KAoWOlEpBm

— Johnny Larsen (@JLarsenDK) June 20, 2016

Realtime

Det kan være svært at følge med i hvad der tales om, men så er det jo godt man kan følge med på kortet i næsten-realtime – både på Folkemødet og hjemmefra i lænestolen:

Som man kan se på kortet, blev Instagram igen i år brugt flittigt, og selvom det regnede de første par dage, er der også mange solskinsbilleder blandt de ca. 3.000 #fmdk instagrambilleder fra Allinge.

Bladrer lige de seneste 1000 #fmdk-billeder igennen #lytgodt

A video posted by Overskrift.dk (@overskrift) on Jun 20, 2016 at 2:10am PDT

Twitter konkurrence

Før Folkemødet udskrev vi her på Overskrift.dk en lille gættekonkurrence om hvor mange tweets (inkl. retweets) det ville blive til på årets Folkemøde. Med 39 gæt i spændet fra 22.000 til 49000 tweets kom  wisdom-of-the-crods gennemsnittet på 34.635 jo ret tæt på det endelig resultat:

Mads Bay vandt konkurrencen med et gæt på 35.001, kun 0,3% fra det endelig resultat.

Indlægget Folkmødet 2016 på online medier blev vist første gang den Overskrift.