Også sidste år var der dansk Twitter rekord under melodi grand prix’et, hvor danskerne med #escdk hasttag’et tweetede ca. 7.000 gange på de ca. 3 timer (2.300 TPH = Twets Pr. Hour).

I år blev der så tweetet mere end 13.000 gange på de 4 timer fra showet begyndte kl. 21 til 01.00 (3.250 TPH).

Nedenstående graf viser antallet af #escdk tweets fra danske brugere, samlet for hver 10. minut under udsendelsen.

Ud fra grafen kan man bl.a. se høj aktivitet under den danske sang, lav aktivitet under stemmeafgivningen og optælling, og endelig meget høj aktivitet da det stod klart at den danske sang vandt. På det tidspunkt løb der altså ca. 1.000 tweets afsted på 10 minutter (6.000 TPH).

For at kunne følge med under selve eventen havde vi på Overskrift.dk lavet en særlig #escdk side på http://overskrift.dk/escdk med live information så man kunne følge de seneste tweets, top danske tweeters, billeder fra Instagram etc. Nogle tweeps var mere aktive end andre:

Som sædvanlig en skæv fordeling med få der tweeter meget, og mange som tweeter lidt. I alt deltog 2.400 danske tweetere med #escdk tweets:

Det hjalp naturligvis også at Emmelie selv er ret aktiv på sociale medier, bl.a. på Twitter som @emmeliedeforest og på Instagram som hun flittigt opdaterede løbende under selve eventen, og hun nåede da også lige at takke på Twitter umiddelbart efter sejren:

THANK YOU THANK YOY THANK YOU THANK YOU! I can’t believe what just happened. Speechless!!! #eurovision #escdk #onlyteardrops #escdk2014

— Emmelie de Forest (@emmeliedeforest) May 18, 2013

Et tweet som nu er retweetet mere end 1.000 gange. Emmelie er da også hurtigt blevet meget populær på twitter, og som DR fortæller om i “Facebook og Twitter gik Emmelie-amok” gik det hurtigt med followers – hun har nu således over 16.000 followers.

–

Overskrift.dk leverer bla. Danmarks bedste sociale medie monitorerings tjeneste, Overblik.

Så nu er det på tide med en status igen.

I Overskrift.dk tilbyder vi monitorerings-tjenesten Overblik, så det er vigtigt løbende at monitorere både kilder og indhold fra danskere på sociale medier. Det indsamles fra en lang række forskellige sociale medier, men her er det altså danske tal fra de toneagivende sociale medier som blogs, Twitter og Facebook.

Blogs

På Overskrift.dk har vi fulgt og aggregeret danske blogs siden 2005. I august sidste år bloggede jeg lidt om antallet af aktive danske blogs, hvor det fremgik at selvom mange blogs har opstået og siden gået døde, er der ca. 74.000 danske blogs for tiden, og det antal har ikke ændret sig nævneværdigt. Dog er det kun ca. 24.000 af disse som har blogget indenfor den seneste måneds tid.

Antallet af danske blogs ligger altså rimeligt stabilt, måske med en svag stigning, idet der hele tiden oprettes nye – særligt mode og mad – blogs.

Twitter

Selvom Twitter i Danmark er en lilleput i forhold til Facebook, er Twitter i vældig vækst for tiden. I februar fulgte vi 125.000 danske Twitter profiler,  mens antallet nu er steget til over 150.000 profiler. Der er dog en del inaktivitet i profilerne, som det også kan ses de følgende grafer for hhv. antal tweets, antal followers og antal friends.

Fordelingerne følger meget godt 90-9-1 % reglen om aktivitet og engagement på nettet, hvor 90% af brugerne faktiske ikke deltager, men kun lytter og ser med, 9% som deltager og engagerer sig, mens kun 1% står for en stor del af indholdet og diskussionerne.

Antal tweets:

Grafen viser antallet af profiler som har tweetet et antal gange, svarende til inddelingen på x-aksen.

Der er kun 3 danske profiler som har tweetet mere end 100.000 tweets – tillykke til @Jonasmejdal, @Bieberdenmark og @annettexb – se i øvrigt oversigten over de mest tweetende danskere, talking heads (oversigten opdateres løbende). Som det også er set tidligere er det en meget lille del, ca. 1600 twittere (svarende til ca. 1.2% – og støtter dermed 1% reglen helt fint), som står for halvdelen af alle tweets.

I den anden ende er der ca. 43.000 profiler som aldrig har tweetet en eneste gang. og hvis man tage tager gruppen med som kun har tweetet mindre end 10 gange, udgør disse 2 grupper over 50% af brugerne, så der er altså en ret stor gruppe inaktive.

Antal followers:

Grafen viser antallet af profiler med antal followers, svarende til inddelingen på x-aksen.

Igen en meget skæv fordeling med hovedvægten på mellem 0 og 100 followers, mens kun 205 danske twittere har mere end 10.000 followers, og en endnu mindre skare på kun 12 tweeps med mere end 100.000 followers – se i øvrigt oversigten med danskere med fleste followers – toppet af danske sportsfolk med international karrierer. Caroline Wozniacki således i en klasse helt for sig selv med snart 1/2 million followers – mon ikke hun når den milepæl indenfor en måneds tid?

Antal friends:

Grafen viser antallet af profiler med antal friends svarende til inddelingen på x-aksen.

Grafer viser at normalen er at have mellem 10 og 100 friends som man selv følger. Der er desuden en Twitter regel som gør, at man højest selv kan følge 2.000 andre – eller 110% af antallet af sine followers – det højeste antal af disse gælder så. Har man således mindre en 2000 followers, kan man altså selv kun følge 200o andre tweeps.

Det er da også kun ca. 300 stk som har flere end 2.000 friends – hvor den danske design twitter og blogger @theinspiration ligger helt for sig selv i toppen med næsten 100.000 friends.

Der har også været sat spørgsmålstegn ved om Twitter i Danmark er i afmatning, bl.a. i en artikel i Berlingske “Danskerne gider ikke tweete“, som jeg også udtalte mig til. Det viste sig, at antallet af danske ny-tilmeldinger i december måned nåede et lavpunkt, men nu er ny-tilmeldinger oppe på samme niveau som før igen:

Som det ses, var vintermånederne november, december og januar lidt usædvanlige, og antallet af ny danske twitter profiler er igen over 5.000 nye pr. måneder.

Klout

Klout er en tjeneste som forsøger at indikere hvor indflydelserig eller “vigtig” en online profil er, via et pointsystem mellem 0 og 100 point. Tidligere var benchmarken Justen Bieber der, som den eneste, havde en perfekt score på 100. Nu er systemet lavet om, så det nu er Obama som pt. topper listen med en Klout score på 98.

Der eksisterer andre lignende tjenester, men det virker som om Klout er den mest toneangiveende for tiden. Ideen er bl.a. at man nemt kan udpege hvem der er indflydelsesrige (indenfor et bestemt fag eller område), og særligt i USA anvender virksomheder Klout til at give folk med høj Klout-score særlige ‘perks’ f.eks. en gratis kop kaffe på cafeen, eller som det seneste eksempel, hvor American Airlines giver adgang til deres lufthavns-lounges for folk med en Klout score på over 55.

I Danmark er der vist ikke mange – hvis nogen – som tilbyder specielle frynsegoder til folk med høj Klout score. Her hos Overskrift.dk følger vi dog danske Klout scores, og følger således ca. 100.000 (af de 150.000 tweeps) hvor vi løbende henter opdaterede scores. For tiden kæmper Peter Schmeichel og Caroline Wozniacki om 1. pladsen omkring en score 85.

Du kan iøvrigt finde din egen Klout score – og dermed danske ranking – ved at indtaste dit Twitter-navn på Top-siden, eller ved at udskifte til dit Twitter-navn i URL’en, her angivet ved mit eget twitter-navn, @nitoen: http://overskrift.dk/twitter/score/nitoen

Facebook

Facebook er som bekendt en ret lukket platform, så det kan være svært at få relevante metrikker frem, men når man f.eks. opretter en annonce på Facebook, går man igennem nogle trin hvor man bl.a. kan vælge sin målgruppe (land, alder, køn, interesse etc). Her kan man pt. se at hvis man vil ramme en målgruppen på alle danskere på Facebook, nævnes et antal på næsten 3 millioner Facebook brugere!

For en nærmere inddeling i køn og alder for danskere på Facebook, se f.eks. DRs social media ekspert Lars Damgaard Nielsens (@tafkal) blogpost Sådan er befolkningen fordelt.

Andre sociale medier

Der jo masser af andre platforme for sociale medier, f.eks Google+, LinkedIn, Foursquare, Instagram, Pinterest etc. I Overskrift.dk følger vi også indhold fra nogle danske brugere på disse platforme til brug for Overbliks-tjenesten, men vi kender ikke til præcise tal på hvor mange danskere der skulle være på disse platforme. Kender nogen til antallet af danskere på disse platforme?

Update: Abelone Glahn (@abeloneglahn) henviser til LinkedInsider som mener at antaller af danskere på LinkedIn er lige omkring 1 million:

Der blev naturligvis tweetet en hel del fra arrangementerne, faktisk blev #smwcph eller en af de andre SMW tags (der var udpeget et særligt smwtag for hver SMW event) anvendt næsten 9.000 gange i løbet af ugen, dog med hovedtag’et smwcph som klart mest anvendt med 1/3 af tag’ene.

Figur: SMW tags fordelt over ugedagene

Top-10 over mest anvendte SMW tags i løbet af ugen:

1. SMWCPH (2851 anvendelser)
2. smwfight (781)
3. smw13 (394)
4. smwsmk (271)
5. smwsocialpr (191)
6. smw24syv (184)
7. smwmaersk (165)
8. smwdkpol (148)
9. smwhowtousetwitter (145)
10. smw (136)

I alt blev 212 forskellige smw tags anvendt, hvoraf 129 tags dog er anvendt mindre end 10 gange.

Download SMW tag-listen her, så du bl.a. kan se hvor “populære” de forskellige SMW arrangementer var.

Ved udgangen af 2012 følger vi ca. 125.000 danske twittere, som altså igen er mere end en 100% stigning fra året før, hvor tallet var ca. 55.000.

Det er dog ikke alle twittere der er aktive, f.eks. har kun ca. 50.000 skrevet mere end 10 tweets, hvor andre så kun “lytter med” eller er decidere inaktive. Dagligt laver de aktive danske twittere mellem 60- og 70.000 tweets.

Som sædvanligt udarbejdes løbende oversigt over danskere med fleste followers ( Caroline Wozniacki nærmer sig snart 1/2 million followers!), de meste aktivt twittende danskere (talking heads), samt en oversigt over danskere med de højeste Klout scores (Medina er pt. højest med en score på 86). PåKlout listen kan du også finde dit eget twitter handle, for at se hvordan du Klout rangerer blandt andre danskere.

Tags

I mængde af danske tweets for 2012, blev der anvendt tags (hasttags) ca.7.5 millioner gange fordelt på ca. 600.000 forskellige tags.

Top-ti for 2012:

1. #dkpol (75710 anvendelser)
2. #votebieber (72217)
3. #VoteOneDirection (52593)
4. #vma (44800)
5. #ff (44529)
6. #BELIEVE (43797)
7. #Bing (40216)
8. #Denmark (38608)
9. #sldk (29730)
10. #Love (28612)

Af andre interessant tags kan nævnes: 14. #fodbold, 18. #oldk,19. #emdk, 21. #skolechat, 32. #Nyheder, 33. #rf12, 37. #ACTA, 38. #vtv2dk, 39. #escdk, 40. #lfc, 46. #Euro2012, 53. #Jobdk, 65. #fredagsbog, 66. #fck, 69. #SFGTS, 87. #Wordfeud, 94. #ffdk, 97 #medienyt

Som det typisk forholder sig med data indenfor social media, antager anvendelse af tags den typiske Long Tail fordeling

Figur: Anvendelse af de 100 mest anvendte tags for Danmark 2012

hvor nogle få elementer (her tags) anvendes i meget stor udstrækning, og hvor kurven hurtigt flader ud til rigtige mange elementer (som så ikke anvendes så mange gange hver), den såkaldte lange hale.

Selvom sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram osv. løber med meget opmærksomhed for tiden, lever (danske) blogs og har det godt. Tidligere var det nødvendigt at forklare hvad en blog egentlig er, om forskellen på en blog og et (blog-)indlæg/post, men i dag er det en helt normal del af aktiviteterne online. Mange danske online nyhedsmedier har bloggere tilknyttet (f.eks Berlingske, JP, BT) og på et tidspunkt var det også ret udbredt af nyhedsmedierne stillede blog-platforme til rådighed for alle som havde lyst til at blogge. Tendensen har dog været at nyhedsmedierne har lukket disse platforme igen, bl.a. fordi det kræver ressourcer at holde en platform kørende rent teknisk, men også et (for) stort arbejde at holde tage stilling til om de mange indlæg og kommentarer nu også overholdt platformens indholds-politik ifm. f.eks. racisme. Et eksempel er TV2, som valgte at lukke deres blog-platform pr. 1 januar 2012.

Danskerne har dog mange andre muligheder for hurtigt at komme i gang med at blogge, særligt via udenlandske platforme som Googles Blogspot og på WordPress.com. Der er jo også muligheden for at blogge fra egen domæne, hvor det ser ud til at de fleste downloader og installere WordPress blog-platformen.

En anden tendens er også at bloggere finder sammen i netværk, hvor man kan dele samme interesse. Det er særligt de såkaldte modebloggere, som ofte er unge piger, som dagligt tager billeder af “dagens outfit” eller blogger om tøj de ønsker sig. F.eks. forsøger et blog-nærværk som BloggersDelight at finde frem til gode danske kvalitets-blogs indenfor mode, mad, underholdning etc. for at kunne gå samlet ud til annoncører og dermed sælge relevante banner-annoncer på tværs af de mange blogs under blogplatform.

Nå, men hvor mange danske bloggere eller blogs findes de så for tiden? Det kommer selvfølgelig an på hvordan man definerer en blog og om bloggen overhovedet stadig er aktiv.

Igennem tiden har vi på Overskrift.dk siden 2005 fulgt og indlæst blog-indlæg fra næsten 1/4 million danske blogs! Mange af disse blogs er dog siden enten flyttet, blevet inaktive eller helt forsvundet fra Internettet igen. Vi definerer en blog som aktiv, hvis der er skrevet blog-indlæg inden for de sidste 3 måneder.

For tiden har vi således registreret ca.74.000 danske blogs, hvilket jo er så godt som det samme ved begyndelsen af 2011. Udbredelsen af blogs i Danmark ser altså ud til at have fundet sit niveau, når det tælles på antallet af aktive blog. Vi registrerer hele tiden nye danske blogs, mens andre blogs altså samtidigt visner hen og bliver inaktive.

Der produceres hver dag et sted mellem 4.000 og 5.500 indlæg fra de mange blogs.

Her på  Overskrift.dk indlæses blog-indlæggene (og fra andre kilder som diskussionfora, virksomheds-sites, det offentlige, Twitter etc), og for at få overblik over hvad og hvornår der diskuteres emner af interesse, tilbyder vi den professionelle Social Media Monitoring tjeneste – sjovt nok kaldet  – “Overblik”. Her kan man altså følge hvem der siger hvad om dit brand, ledende medarbejdere, din kampagne eller måske dine konkurrenter på sociale medier som Facebook, Twitter og blogs etc. Du kan prøve tjenesten gratis i 14 dage.

Med avendelse af Twitter hastag’et #escdk (European Song Contest Denmark) bidrog mange danskere  med – ofte sarkastisk ironiske – kommentarer på Twitter, samtidig med udsendelsen på TV. Deltagelsen ser ud til at have slået rekord mht. antal danske tweets indenfor en tidsperiode. Da vi på Overskrift.dk for nyligt også har baseret indlæsning af danske tweets på Twitters Streaming API, har vi mulighed for at følge tweetsene i næsten-realtime, og lave følgende lille analyse.

Nedenstående graf viser antallet af #escdk tweets fra danske brugere, samlet for hver 10. minut under udsendelsen.

X-aksen angiver tidspunkt begyndende ca. kl.  20 til ca. kl. 01 med 10 minutters interval. Y-aksen angiver antal tweets med #escdk i tidsperioden.

Bemærk stor aktivitet under det danske bidrag, lav aktivitet ved pause-underholdningen, og igen høj aktivitet da stemmerne var endeligt optalt.

I peak perioden over ca. 3 timer blev der tweetet over 7.000 gange eller ca. 2.300 TPH (Tweets pr. hour). Sammenlignet med tidligere events som f.eks. VM fodbold for 2 år siden, hvor der maksimalt blev tweetet 1500 gange med samme tag på en hel dag, er deltagelsen på Twitter i Danmark forøget markant. Da der blev fundet ca 71.000 tweets på dagen, udgør #escdk delen altså ca 10% af alle danske tweets den dag.

Ca. 900 danske tweeps deltog med tweets under udsendelsen, med de mest aktive som @jakobsvendsen, @Leoparddrengen, @Stud_Mag og @Nanna_gh.

Fordeling af antal tweets pr. tweep antager den for sociale medier så udbredte (Long Tail) Zipf-kurve facon:

X-aksen viser tweeps, hvor mest #escdk tweetende-tweep er først, dernæst den næst-mest tweetende etc. Y-aksen angiver antal tweets fra hver tweep.

Uden rigtig at vide hvorfor, begyndte vi at indlæse posts fra disse RSS-feeds i en database med jævne mellemrum. I starten af 2005 kunne man søge i mere end 50.000 artikler fra nyhedsmedier og blogs. I dag har vi indekseret mere end 40 millioner indlæg og kilderne tæller nu bl.a. også diskussionsfora og Tweets. For nogle kilders vedkommende sker opdateringen stadig ved at løbe lange lister af RSS-feeds igennem og genindlæse dem for at finde nyt indhold. Vi holder konstant et vågent øje med den såkaldte rotationstid – altså hvor lang tid går mellem vores service kan besøge et RSS-feed. Jo højere rotationstid, jo mere opsatte bliver vi på at gøre noget for at nedbringe den.

Hen ad vejen har vi bygget en distribueret arkitektur, der kan fordele indlæsningen over så mange maskiner vi kan få adgang til. Teknologier som pubsubhubbub gør det forholdsvis nemt at være real-time opdateret når nye indlæg dukker op på blogs og senest har vi altså skiftet indlæsningen af Tweets via RSS-feeds ud med Twitters eget Streaming API.

Hvorfor? Jo – antallet af danske Twitter-brugere stiger heftigt – pt. nærmer vi os 85.000 der tilsammen producerer i omegnen af 60.000 tweets per dag. Skal disse indlæses ved jævnlige besøg af hver brugers RSS-feed, kommer rotationstiden hurtigt opad og det kan vi ikke have. Udover irritationen i en forsinkelse fra noget er udgivet til det kan fremsøges, gør RSS-modellen for potentielt højfrekvente udgivelser at man kan gå glip af tweets fra meget aktive Twitter-brugere.

Fra nu af kan du altså bruge Overskrift.dk til at søge på tweets fra danske brugere med ganske få sekunders forsinkelse.

Dell

Den første case er Dell, som havde inviteret til seminar i forbindelse med at grundlæggeren Michael Dell var i landet. Som moderator havde Dell valgt “blærerøven” Mads Christensen, som kommer med sine kommentarer til den skæve kønsfordeling i IT-branchen med udtryk som “IT branchen er heldigvis en af de sidste bastioner, som kan holde kvinderne ude. Kønskvoteringen er stadig nogenlunde sund og rask i jeres branche”. I publikum sidder bla. blogger og radiovært Christiane Vejlø, som hurtigt ytrer sig på Twitter med f.eks.:

Så får Mads Christensen lagt sin dagsorden. “Der er jo næsten ingen piger her i salen og det er jeg glad for. Hvorfor er I her overhovedet?”

— Christiane Vejlø (@christianevejlo) April 17, 2012

Diskussionen tager hurtigt fart på Twitter og senere skriver Christiane Vejlø et længere blog-post om ‘oplevelsen’: “Dress code: Blåt slips og mand!”

Dagen efter er der en lang række indlæg i forskellige medier, og Dell bliver nødt til at distancere sig fra Mads Christiensens kommentarer. Senere blogger også Dorte Toft på Berlingske med “Danmark som frizone for ‘Hold kæft, kælling’. Fordel?”.

Via Overskrifts Overblik værktøjet kan man se og undersøge antallet, fordellingen og indholdet af omtalerne. Normalt er der omkring 5 – 15 indlæg om dagen omhandlende Dell, mens i dagene omkring Dell-sagen var mellem 150 – 200 indlæg, overvejende fra Twitter, men også blog-indlæg og kommentarer.

Antal omtaler af Dell fra 5/4 til 19/4 2012.

YouSee

Den anden case handler om YouSee, som under Champions League kampen mellem Bayern München og Real Madrid gav sorte huller i transmissionen, til stor frustration for fodbold-seerne. Som det ses af tilsvarende graf for YouSee, gav problemerne “seer-storm” i de sociale medier:

Antal omtaler af YouSee fra 5/4 til 19/4 2012.

Normalt er der mellem 10 og 20 indlæg om Yousee om dagen, mens der på dagen var over 300 indlæg, igen hovedsageligt på Twitter. Hos Yousee må pressechef Ib Konrad Jensen da også erkende “Det værste i min tid” (fra Sporten.dk).

Endnu engang eksempler på hvor hurtigt (dårlig) omtale kan sprede sig vha. sociale medier, og vigtigheden for virksomheder og brands at kunne reagere hurtigt på denne slags social medie kriser, også via Social Media Monitoring.

Udgangspunktet var at undersøge hvilke danske online nyheds-artikler og blog-indlæg vi allesammen deler med hinanden på Facebook og Twitter, og om der kan siges noget generelt om karakteren af disse artikler og indlæg.

Vha. API’er er det muligt at fremfinde antal Likes, Shares og Comments hos Facebook og omtaler hos Twitter. Filip har via RSS feeds indsamlet de ca 430.000 danske online nyhedsartikler fra de store danske nyhedssites (EB, Politiken, Berlingske,TV2, etc.) i perioden april 2011 til februar 2012. Tilsvarende har jeg set på de danske blog-indlæg vi indsamler via Overskrift.dk i perioden juli til november 2011.

Det var et godt fremmøde til arrangementet og stor spørgelyst og selvom det naturligvis kan være svært at få det hele med uden de medfølgende ord, er her de to oplæg:

• Filip Wallberg -I Like projektet om danske netnyheder -DONA
• Stefan Bøgh-Andersen: Blog-deling på Facebook og Twitter – DONA

Se også Filips I Like og Berta projekter.

Kommentarer og spørgsmål er naturligvis velkomne.

Her en uge efter har den opnået godt 76 millioner visninger på YouTube og godt 16 millioner visninger på Vimeo (hvor video blev uploadet den 20. februar) og omtale i adskillige medier – spredt via Facebook, Tweets og blogindlæg.

3 dage efter offentliggørelsen af videoen, den 8. marts, forklarer Jon Lund om fænomenet i TV Avisen.

Målet er at rette fokus mod den eftersøgte militsleder Joseph Kony, der driver sin oprørshær LRA i Uganda ved bl.a. at kidnappe soldater blandt børn. Invisible Children-initiativet postede videoen den 5. marts og på Overskrift.dk registrerede vi de først danske Kony-posts om eftermiddagen den 6. marts og antallet af omtaler peakede den 7. og 8. marts med godt 700 posts. Til sammenligning blev den nye iPad frigivet i samme periode og antallet af posts peakede her omkring den 7. marts med ca. 1100 posts. Det er alligevel bemærkelsesværdigt, når man tænker på at ingen nævner ordet Kony før den 6. marts og at der er tale om en pludseligt opstået socialt bevidsthed – eller ihvertfald en reaktion.

Den virale effekt lader til at være aftaget for nu, hvis man ser på antallet af omtaler alene. Den almindelige deling af links til filmen er aftaget og en debat om filmens kvalitet, virkemidler, mål og kildekritik generelt er dukket op i kølvandet hos f.eks. Politiken, Berlingske og Information. Anders Colding-Jørgensen har også begået en reflekteret perspektivering på KForum, der er yderst læseværdig.

Videoens effekt på en sag der har været kæmpet længe er imponerende – det bliver interessant at se om sagen får nyt liv igen.

Update 15. marts 2012: Al Jazeera poster under, Twitter #UgandaSpeaks, Uganda’s reaktioner på KONY2012 kampagnen.