Men nu behøver du kun gå ét sted hen for at følge de førende bloggere, når de deler viden. Jeg har fået lov til at være redaktør på en Twingly Channel, som er en samling af blogs, mikroblogs og søgninger i forsøg på at finde de mest relevante indlæg om podcasting.

Jeg har tilmeldt de engelskprogede blogfeeds og søgninger, som jeg synes er mest relevante, og hen af vejen er det min opgave at rydde lidt op og fjerne dem, der ikke “holder sig til emnet”.

Hvis du ikke allerede har adgang til http://www.twingly.com/podcastingchannel så send mig en mail på karin@podconsult.dk - så sender jeg dig en invite-kode.

Twingly er en svensk startup, som gennem et par år har tilbudt blogsøgning og at knytte relationer mellem bloggere og online-aviser på eksempelvis Politiken.dk.

Henriette Weber Andersen har også åbnet en kanal på Twingly - den er om Sociale medier

Indimellem er det også på sin plads at give velmente klaps til kollegerne, journalisterne, som er for længe om at tage de nye teknologier til sig. Ikke kun fagligt, også privat - ja hvad er forskellen?

Jeg har således givet mit pip med på Kim Elmoses blog. Det lyder således:

Journalist er ikke længere noget, man er i kraft af sin titel. Flere og flere bliver journalister. Det er ikke en beskyttet titel.

Værktøjerne er lige ved hånden. For ingen penge kan alle starte  egne medier. I lyd, video, tekst, billeder. Hvad som helst.

Se det bare som en trussel, en udfordring, en fare, en hvad som helst. Men se i øjnene, at hænderne på de korslagte arme skal ned på tastaturet og bladre i manualerne og fumle med nogle knapper, hvis vi skal kunne klare os som journalister i fremtiden.

Vi skal vide, hvad der er kobling og hvad der er sidespejl på dét der internet. Vi skal bide al skam i os og gøre det, lege med det, spørge nogen, bruge tid på det, meget tid, begå fejl, mange fejl, og ikke bare vente på, at der er nogen, der kommer og gør det for os, mens vi  bare “leverer indholdet”.

Indholdet er tæt forbundet med teknologierne i dag - det er dét vi skal vide.

Men det kræver, at vi anskaffer os en god laptop, lærer den rigtig godt at kende. Jeg mener RIGTIG godt, og begynder at bruge værktøjerne. For os selv. For det er først dér, hvor vi sidder med fingrene på knapperne, at problemerne viser sig - eller udfordringerne, som du så rigtigt kalder det, Kim.

Vi skal ikke udsætte det. Der kommer ikke nogen og gør det for os. På mine kurser for Kreds1 i foråret oplevede jeg, hvor mange, der ikke har de mest basale værktøjer, og som ikke håndterer dem godt nok til at kunne være med, når det går virkeligt stærkt.

Og ja, det er fritideen, det går ud over. Tuinde foran fjerneren eller med papiravisen søndag formiddag. Beklager, men det tager tid at blive dus med værktøjerne. Men det er en investering, som du selv, som Kim siger, skal tage ansvaret for.

Minimum-udstyret:

• Køb en god computer - minimum 10.000 kroner (ikke den billigste på hylden - og ikke med Vista)
• Få en mobil bredbåndsforbindelse til ca. 300 om måneden, så du kan udnytte de ledige stunder til at tjekke ind på mail og nyheder og/eller
• Køb en smartphone med dataplan - gerne en iPhone 3GS - koster ialt 600 kroner om måneden, men det er også en iPod og du kan tage billeder, optage lyd og video og smide det på nettet med det samme - når det skal gå rigtig stærkt (du kan også bruge dem som modem og spare den mobile bredbåndsforbindelse.
• Køb en digital video camcorder - gerne den nye Kodak zi8, som har stik til eksterne mikrofoner og som optager HD.

Senere kan du udbygge med bedre udstyr, men gå ikke på kompromis med computeren - den er dit vigtigste redskab. Den skal være din egen, ikke din arbejdsgivers, og du skal være så ferm til at bruge den, at du nemt kan finde det femte gear og ikke først skal rode efter tændingen.

Tro mig, det er nemmere end nogensinde at komme i gang, det er billigere, end det nogensinde har været, og det er sjovere og mere interessant for os journalister at være med, end det nogensinde har været. For det handler om indhold. Det skal handle om indhold.

Teknikken, det er bare noget, vi skal kunne.

Jeg er på efteruddannelse.

En slags, i hvert fald.

Der findes ikke så mange tilbud til podcasting-konsulenter som mig, så igen er jeg taget over Atlanten. Det er femte gang, at jeg mødes med kolleger fra hele verden, som på en eller anden måde lever af at podcaste selv eller hjælpe andre i gang med det.

Første gang var i 2005, mens jeg gik på IT-Universitetet. Jeg besluttede at skrive en afsluttende opgave om det nye medie, så Podcasting Expo i Ontario, California, var et oplagt sted at interviewe nogle af de første podcastere. Mange af dem er nu mine kolleger, få af dem ligefrem gode venner, og i hvert fald er vi hinandens netværk og bruger hinanden til sparring, ideudveksling og hyggelig snak på Skype, Twitter, Facebook osv.

Men allerbedst er det, når vi kan mødes i virkeligheden. Det gjorde vi så igen i 2006, 2007 og igen i 2008, hvor Podcasting Expo var blevet til New Media Expo og flyttet til Las Vegas. En dristig beslutning af Tim Bourquin, som tog initiativet og ejede til messen, for Las Vegas er større og der er flere andre tilbud, det er dyrere at være her. Senere i 2008 besluttede Tim så da også at sælge til det meget større Blogworld. Så i år er vi en del af Blogworld and New Media Expo - en konference/messe med over 3000 deltagere. Kun de færreste deltagere har med podcasting at gøre.

Men vi drukner ikke i mængden, tværtimod.

Podcasterne er nu meget indflydelsesrige og blandt de vigtigste oplægsholdere her på Blogworld 09. Leo Laporte, Robert Scoble, Leesa Barnes, Jason Van Orden, Chris Brogan, Tee Morris, Paul Colligan, Shel Holtz, Nicole Simon, Todd Cochrane, o.m.a.

Bloggerne kan lære rigtig meget af podcastere, og ikke mindst af de personligheder, jeg har nævnt her. For podcastere gør mange ting rigtigt, når det gælder sociale medier. Det er de/vi simpelthen nødt til. Ellers bliver man ikke hørt eller set. Eller fundet i Google, for den sags skyld. Som podcaster skal man gør en enorm indsats for at udbrede kendskabet til ens podcast, og her er blogs, Twitter, Facebook og Posterous, osv. blot nogle af de platforme, som er i spil.

Som podcaster lærer man at engagere sit publikum og få feedback, som er nødvendig for at holde sig selv i gang som podcaster. Det kræves for at kunne bruge mange timer på at producere episode efter episode. Podcasting er ret tidskrævende. Ofte langt mere tidskrævende end at blogge. Og det kræver tekniske kompetencer. Penge til udstyr og hosting, osv.

Så jeg er sikker på, at bloggerne her på Blogworld and New Media Expo kan lære meget om nye/sociale medier ved at følge podcasterne nøje.

Du kan følge mig mere nøje, mens jeg er her i Las Vegas, ved at gå til min Twitter-konto.

Og her er mine fotos på Flickr.

Alle oplæg og sessions på Blogworld streames på http://www.mycontent.com/

AnugCast er podcasten i PodJournalen nummer 30.  Aarhus .NET User Group er en gruppe, som interesserer sig for programmering i Microsoft .NET. De mødes en gang om måneden, men indimellem møderne sender  Søren Spelling Lund en episode ud, hvor han interviewer dem, som taler til møderne og andre, som også nørder igennem med .NET.

Lyt til PodJournalen nummer 30 her.

Så det måtte jo komme…mikropodcasting, “phlogge”, phone-blogging eller phonecasting.  For det tager en del tid at podcaste. Video endnu mere end lyd. Der er efterhånden mange services, som tilgodeser behovet for at komme hurtigt af med et budskab til sine lyttere. De er ikke alle reelle podcasts med rss-feed og iTunes-abonnement, men det er nemt:

1. Opret dig som bruger

2. Grib telefonen og klik er par steder

3. Snak løs og klik, når du er færdig

4. Klik et par steder, og vupti - du er på nettet.

Mikropodcasting har flere begrænsninger. Man kan ikke interviewe andre og man kan ikke redigere, men hvis man bare skal have fyret noget af i en fart og ikke bekymrer sig så meget om lydkvaliteten, så er det ok. Til gengæld skal ma ikke have hele lyd- eller video-setup´et med sig. En telefon er nok.

En af de nye phonecasting-services er iPhone-applikationen AudioBoo. Den er gratis at bruge,  andre kan abonnere på et podcast-feed, og lydkvaliteten er god. Jeg hører gerne podcasteren og pr-rådgiveren Neville Hobson (jangles), som griber iPhonen, så snart han er på farten eller har opdaget noget nyt.

En af de danske podcastere, Ib Potter, bruger også AudioBoo og beskriver her hvorfor.

Med Jott er det nemt at sende en talebesked til mange, for eksempel på studiet eller hjemme på virksomheden. Utterli gør det nemt for andre at kommentere, også i tale, Trottr har ikke noget rss-feed at abonnere på, men på Chirbit kan der integreres med for eksempel Facebook.

En af dem, jeg har store forventninger til, er iPadio, applikation på iPhone, som desværre ikke kan bruges fra mobiltelefoner i Danmark lige nu. Hvorfor ikke, er iPadio ved at undersøge for mig. Men med iPadio kan man broadcaste LIVE via telefonen - interviewe andre på samme linje, og det hele gemmes bagefter og kan abonneres på i en rss-reader eller en podcatcher som iTunes.

Endelig vil jeg nævne Posterous, som egentlig er sådan en offentlig notesblok eller opslagstavle, hvor man gemmer gode ting, man finder og gerne vil dele og kommentere. Herunder også videoer og lydfiler. Blogger og PR-konsulent hos Edelman, Steve Rubel, poster små rapporter, mens han er på farten i flere uger. Dem kan man så abonnere på i en rss-reader.

Der er mange flere services - jeg har tidligere skrevet om Cinch - og der kommer sikkert flere services til. For det skal være nemt, tilgængeligt og hurtigt - man skal kunne podcaste…også på farten.

Mere nyttig er dog Easi-Speak, som jeg for et år siden fandt på en engelsk hjemmeside, og som jeg bare måtte eje. Det lykkedes mig at få forhandleren til at sende mig et par stykker, og i dag er jeg blevet dansk forhandler af Easi-Speak.

Dét giver mig til stadighed nye, interessante oplevelser - og glæden ved at dele min interesse for brugbare, nemme og sjove  gadgets med andre.

Easi-Speak er også en del af en mission. I flere år har jeg arbejdet med at få de danske skoler til at podcaste.  Det fortæller jeg om på  www.skolepod.dk. Men noget tyder på, at Easi-Speak, som i virkeligheden er en usb-nøgle med mikrofon og afspiller, også er nøglen til at få lærerne og eleverne til at bruge lyd i undervisningen. For i skolesammenhæng er det en kvalitet, at det er nemt og at det er sjovt. Lydkvaliteten kommer i anden række.

Dave Winer, som skabte podcasting-teknologien, tester her Easi-Speak på Reboot11 - konferencen i København i Juni.

Vi er så vant til, at dimser kan alt muligt på een gang, mobiltelefoner især, små kameraer, mp3-afspillere, osv. Men ofte er der et eller andet, som glipper, når det gælder brugervenlighed. Dimserne kan for meget.

Men Easi-Speak er helt anderledes. Jeg glæder mig over at se en lærers ansigt lyse op, når jeg tager bunden af og viser, at der er et usb-stik og fortæller, at man ikke skal installere noget - det er drag-and-drop - det er lige ud af landevejen. Ingen kabler eller batterier eller noget.

Så er det tekniske på plads, og man kan begynde at tænke på anvendelse. I undervisningen, i læseklasserne, på ordblindeinstituttet. Det er måske ikke så mange podcasts, der briver produceret med Easi-Speaken endnu, men der bliver optaget lyd som  aldrig før i skolerne.

På en reboot11 - konferencen i København i sommer mødte jeg Dave Winer, som har programmeret flere versioner af RSS-feedet, forudsætningen for, at der er noget, der hedder podcasting.  Jeg stak ham en Easi-Speak, som han straks optog noget på, overførte filen til sin computer og uploadede den til nettet. “Kan den lave et rss-feed?”, spurgte han ikke overraskende, men det kan den deværre ikke. “Nå, det skulle jeg nok selv kunne klare”, svarede han. Ja, det skulle han nu nok kunne klare.  Supernørdens glæde over at få en så enkel gadget i hånden fik flere til at stimle sig sammen og tage fotos af mødet mellem supernørden og simpliciteten.

Dét med brugervenligheden, enkeltheden, var også dét, der fik Abelone Glahn, kollega og redaktør, til at falde for Easi-Speak. Hun bruger den til “memory-fastholdelse” - som diktafon, når hun er ude og cykle og køre bil. Her er det vigtigt, at hun nemt kan sætte optageren i gang, uden at skulle sætte trafiksikkerheden over styr. Det er bare at tænde og trykke på den røde knap og så tale løs. Ikke noget display eller noget.

For….når det er nemt og sjovt, er det som regel godt.

Easi-Speak kan købes via Podshoppen.

Jeg spørger bare, og svaret er vist…man kan, hvis man er fræk nok til at søge det. Og hvis den amerikanske patentmyndighed er tåbelig nok til at give det.

Det amerikanske selskab Volomedia, som før hed Podbridge,  søgte patentet  i 2003 - og nu har de så fået det.

Jeg har med vantro hørt på rygter om, at sådan et patent skulle være søgt. Men jeg var ligeså overrasket som de fleste andre, da nyheden spredtes på nettet i løbet af onsdagen. Flere forfattere til bøger om podcasting mente, at nu måtte de da skrive deres bøger om, det var jo nærmest historien, der skulle skrives om - i hvert fald podcastingens historie. Og den er ikke til at spøge med.

Volomedia hævder godt nok ikke at have opfundet podcasting med RSS - men at det har udviklet teknologier, som gør det muligt at overføre downloadede episoder til mobile enheder. Volomedia har i 2006 fået patent på løsninger til anbringelse af annoncer i podcasts og andet indhold, som hentes automatisk til mobile enheder.

Næsten alle indlæg på Twitter i disse dage handler om patentsagen.

Det nye patent vil måske betyde, at Volomedia vil kunne indføre eventuelt finansielle betingelser, hvis medier distribuerer deres indhold i episoder som podcasts (med RSS).

Flere og flere medier bliver distibueret som  podcasts.

Om Volomedia VIL tjene penge, er ikke klart endnu, men ingen andre vil i hvert fald ikke kunne gøre det uden Volomedias indflydelse.  I USA - forstås - jeg regner ikke med, at sådan et patent vil få nogen som helst betydning her i Europa.

Patentet omfatter følgende…

“…the fundamental mechanisms of podcasting, including providing consumer subscription to a show, automatically downloading media to a computer, prioritizing downloads, providing users with status indication, deleting episodes, and synchronizing episodes to a portable media device.”

Podcaster-miljøet har reageret chokeret, forvirret, forundret og afventende på Twitter, i blogs, på tech-sites - dog endnu ikke i den etablerede presse.

Volomedia har efter eget udsagn søgt patentet for at styrke mulighederne for indhold til bærbare enheder og  ikke for at genere podcasterne. Volomedia hævder, at de har søgt patentet før, der var noget, der hed podcasting.

Foreløbig er der sket det, at Volomedia har fået al den opmærksomhed, man kan drømme om. Spørgsmålet er så, om selskabet er i stand til at forvalte det ansvar det er at holde et patent, som nogle af de mest indflydelsesrige bloggere, podcastere og softwareudviklere  måske i virkeligheden burde have retten til. Eller om der er nogen, der vil hyre advokater og ofre mange penge på juridisk slagsmål om patentet.

Der er i hvert fald nogen, som retteligen kan kalde sig opfindere af podcasting.

Det gælder for eksempel Dave Winer, som var dén, der udviklede RSS-teknologien, først for blogs og senere for podcasts, så man via et rss-feed kunne udgive lydfiler (mp3) sammen med sine blogindlæg.

Adam Curry, kaldet The Podfather, som sammen med Dave Winer, udviklede det første stykke software, iPodder, som kunne hente nye episoder af podcasts til folks computere.

Apple, som med programmet iTunes har gjort det muligt automatisk at overføre podcast-episoder til de populære iPods og iPhones.

De mange podcastere, som har gjort mediet til dét, det er i dag.

Læs mere på disse blogs:  Ars Technica, NewTeeVee, Dave Winer, Tom Webster, Edison Research, ReadWriteWeb, og Mashable