Stiljournalen

Intermezzo med Johannes V. Jensen

noreply@blogger.com (Torsten) — Wed, 08 Feb 2012 06:00:00 +0000

I Morgen skal jeg staa op
ladet med Eder og Livslyst
som alle Morgener før.
I Morgen skal jeg konfronteres med Vaskefad, Skohorn,
Tandbørste og hele Historien, Tobak og Solskin og Tuborg fra Fad.
Og jeg tilstaar: Enten er dette Topnoteringen af menneskelig Lykke,
ægte efterlignet,
eller det er en dum og sørgelig Fiktion.

- fra Johannes V. Jensens digt Interferens (1906).

Foto: Det kgl. bibliotek

Et par randsyede danske sko

noreply@blogger.com (Torsten) — Fri, 03 Feb 2012 06:00:00 +0000

Det er skoene, det handler om. Men før vi når til dem, må vi runde påklædningen. Den er glimrende. Den bør tjene som inspiration. Manden, Jesper R. Balle, der til daglig er læge, kombinerer en klassisk grå tweedjakke i sildeben med mørkeblå jeans. Skjorten er en lyseblå Brooks Brothers-buttondown af oxfordstof. Slipset er stribet med brunt og blåt, og strømperne er grågrønne. Øverst har vi en tweedcap og et mørkegråt halstørklæde, og nederst et par brune golfsko.

Der er fuld beherskelse af groft klæde på groft klæde og kontrast af kolde og varme farver. Vi har at gøre med en usædvanlig velklædt læge. Det kan der ikke herske tvivl om.

Så til skoene. De er danske, og de er randsyede. De er fra de gode gamle dage, før danske sko blev synonyme med sammenklistrede eccosko. De er fundet for nylig i en genbrugsbutik for en lille skilling. Vi ved ikke, hvilken årgang de nøjagtig er, men de er formentlig fra starten af 1970'erne. Firmaet bag hedder Hertz, eller rettere A/S Hertz Garveri & Skotøjsfabrik, senere A/S Ballin & Hertz. Firmaet er en historie i sig selv.

Vi kan føre det tilbage til 1821. Da grundlægger Abraham Hertz et garveri på Prinsensgade 6 i København. Det vokser. I 1869 kan Abraham Hertz lade sønnen Meyer Hertz overtage det. Nogle år efter flytter Meyer Hertz garveriet til Jagtvej 211.

I 1897 bliver Alfred Hertz direktør. Han er øjensynligt Abraham Hertz' nevø. Året efter begynder skofabrikationen. I 1918 fusionerer firmaet med M. I. Ballins Sønner, et andet garveri, og bliver til A/S Ballin & Hertz.

Landmandsbankens krak i 1921 vælter virksomheden. Men den kommer på højkant igen nogle år senere. Den kører derefter derudad til slutningen af 1960'erne. Da bliver konkurrencen fra Italien for hård. Firmaet begynder nedlukning og fortsætter kun produktionen af den "dengang meget berømte Hertz-sko, der stod for en helt speciel god kvalitet," som en kilde skriver.

Skoproduktionen flytter i 1972 fra Jagtvej til Avedøre Holme. Der ophører den i 1974.

Firmaet lever dog videre, angiveligt ved handel med læder og lignende. Men succesen er tilsyneladende beskeden. En forårsdag i 1997 finder man følgende notits i Registreringstidende:

"A/S BALLIN & HERTZ i likvidation. Ophørsdato: 07.04.1997."

Læs mere på Wikipedia og www.jensfranck.dk.

Foto: Stiljournalen

Gråt med brunt

noreply@blogger.com (Torsten) — Tue, 31 Jan 2012 06:00:00 +0000

Danske mænd elsker koksgrå jakkesæt, gerne kombineret med en hvid skjorte og et par sorte og ikke sjældent spidse sko. Spar på kærligheden, venner!

Koksgrå jakkesæt er såmænd en glimrende opfindelse. Men de skal benyttes med gefühl, ligesom med alt andet i garderoben.

Vælg for eksempel en toradet udgave i stedet for en enradet. Sæt et par brune oxfordsko på fødderne i stedet for de sorte. Vælg en cremehvid skjorte i stedet for den kridhvide. Og bind et brunt slips i stedet for det blå eller røde. Mere behøves ikke for at puste støvet af en klassiker, og mere skal man heller ikke gøre.

Åh, jo, gå til skrædderen, og bestil jakkesættet der. Eller bring som minimum den nyindkøbte stanghabit til skrædderen, og lad ham justere den ned i detaljen. Snittet er fundamentet for den vellykkede påklædning. Det hjælper ringe, at farver og mønstre fornøjer, hvis tøjet sidder dårligt.

Foto: Stiljournalen

Nogle skud fra Pitti Uomo - del 2 af 2

noreply@blogger.com (Torsten) — Thu, 26 Jan 2012 10:30:00 +0000

Lidt flere foto fra mit besøg til Pitti Uomo ...

Den orange ulsterfrakke med pelskrave, som den høje mand har på, er forarbejdet i casentino, en klassisk klædevare fra Toscana, der rækker tilbage til Renæssancen. Underneden bærer han en toradet tweedhabit, et brud på reglementet, som han jo slipper fint fra.

Der er også et foto af min paraplymager, Francesco Maglia, med tilbagestrøgede grå lokker og fuldskæg. Nederst et skud af Valentino Ricci fra Sciamat og en af deres opstillinger med vældige tern og revers og en dejlig harmonisk blanding af råhvidt og brunt.

Foto: Stiljournalen

Klassisk prince-of-wales

noreply@blogger.com (Torsten) — Sun, 22 Jan 2012 07:30:00 +0000

Ud fra danske standarder har jeg næppe brug for flere jakkesæt og jakker, men jeg kan ikke lade være. Jeg har for eksempel længe manglet, mener jeg, en rigtig prince-of-wales, altså ikke bare en glencheck, men en glencheck i store brunlige tern.

Da jeg for nylig var i Italien, nåede jeg forbi en skrædder for blandt andet at prøve en jakke i en sådan klassisk stormønstret brun prince-of-wales. Traditionelt set burde jeg også få syet et par bukser og en vest i varen, men jeg nøjes med jakken og dertil et par flannelsbukser. Jakken vækker rigelig opsigt i sig selv.

"Du kan bære den," forsikrede skrædderen. "Du er høj nok."

Det kan lyde som smiger, men jeg tror ikke, det var det. Han plejer at sige sin ærlige mening. Jeg ved dog ikke, om jeg vil give ham ret. Det der med, at tykke mænd ikke må bære dobbeltradede jakker, små mænd store tern og høje mænd striber, kan nok være værd at huske på, men der er så mange andre forhold, der er langt vigtigere for den vellykkede påklædning, snittet ikke mindst.

Foto: Stiljournalen

En kort historie om kjolen

noreply@blogger.com (Torsten) — Wed, 18 Jan 2012 05:30:00 +0000

Der er en ironi i, at mandens fineste dragt hedder et kjolesæt. Men dengang i gamle dage, det vil sige 1700-tallet, kunne mænd fint gå i en "kjol". Den betød en frakke med knælange skøder. Man kombinerede kjolen med knæbukser, silkestrømper og sko med spænder. Og så bar man en paryk og trekantet hat.

I slutningen af 1700-tallet ændrede mandsdragten sig. Kjolen fik et indsnit i livet inspireret af den engelske ridefrakke, knæbukserne blev skiftet ud med tætsiddende pantaloner, og spændeskoene blev til støvler.

Jens Juels berømte maleri fra 1797, Det Rybergske Familiebillede, fortæller det hele. Farmand sidder i den gamle mandsdragt, og sønnen står i dampende ny blå Brummell-kjole, som dandyen Beau Brummell netop har lanceret i London.

Det er den kjole med indsnittet i livet, som vi finder i kjolesættet den dag i dag mere end 200 år senere.

Fra slutningen af 1700-tallet forbliver kjolen den dominerende dagdragt frem til ca. 1820, hvorefter man i stedet begynder at benytte en frakke med tillukkede skøder, sådan som vi kender den fra Søren Kierkegaard og H. C. Andersen. Kjolen fortsætter dog et liv om aftenen i sort model og med knæbukser.

Omkring 1850 etableres det kjolesæt med bukser og åbentstående front, som vi har i dag. Vesten er sort, og engang imellem knapper man kjolens front. Constantin Hansens maleri fra 1860 af den grundlovsgivende forsamling anno 1848 dokumenterer stilen. Bemærk, at flere bærer sort sløjfe til deres kjolesæt.

Sådan er det ikke i slutningen af 1800-tallet. Sløjfen bliver permanent hvid. George Brandes, formentlig i 1882, viser her hvordan.

Omkring 1910 bliver den hvide vest normalen. Her er der Frederik den 9. og Knud Rasmussen til et arrangement på Langelinie i 1920. Læg mærke til Frederik den 9.'s vest. Den løber oven for kjolens forstykker og går derpå dybt. Spidserne på Knud Rasmussens vest er mere sky.

Sådan fortsætter det i 1930'erne. Skøderne bagpå jakken lange, og vesten er kort.

"Forstykkerne i Kjolen stak i gamle Dage nedefter. Nu nærmer linjen sig det vandrette Plan. Jo mere slank, De er, des mere skal Linjen nærme sig det horizontale. Den hvide Vest maa ikke stikke nedenfor Kjolen," slår Kai Berg Madsen og Victor Madsen fast i deres lille bog Klæder skaber Manden fra 1935.

Foto: Det kgl. bibliotek og Statens Museum for Kunst

Nogle skud fra Pitti Uomo - del 1 af 2

noreply@blogger.com (Torsten) — Sat, 14 Jan 2012 16:21:00 +0000

Turen gik til Italien igen-igen. Jeg nåede blandt andet forbi den store herretøjsmesse Pitti Uomo i Firenze, hvor jeg knipsede lidt med kameraet.

Der er egentlig ulideligt mange pynte- og modemænd på en sådan messe, men der er også dem, der forstår at fortolke tiden i deres eget billede, så man fornøjes. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i et skræddersyet jakkesæt. Altid.

Foto: Stiljournalen

Butik: Dansk skrædderi + toprådgivning

noreply@blogger.com (Torsten) — Tue, 10 Jan 2012 07:00:00 +0000

Det er Peter Lund Madsens idé. Jeg har hjulpet ham - Hjernemadsen - med at bestille et jakkesæt og en jakke hos herreskrædder Peter Undén på Bianco Lunos allé på Frederiksberg, og han har været vild med hjælpen.

"Det må du altså tage penge for," sagde han til mig engang i efteråret.

"Kan du ikke set det? Du hjælper jo med at finde det helt rigtige stof, sikrer at alle detaljerne bliver rigtige og giver Undén modspil til prøverne. Det er en kæmpe gevinst for kunden!"

Jo, jeg kunne godt følge ham. Det er værdifuldt, at man som kunde har en ledsager med i forløbet, hvis ledsageren selv har lang erfaring med skræddersyede jakkesæt, hvad jeg har, og véd noget om emnet, hvad jeg i al beskedenhed gør :-)

Så jeg kontaktede Peter Undén, den eneste aktive skrædder i Danmark, der i min optik mestrer kunsten at sy et klassisk jakkesæt, og fremlagde konceptet. Han slog til og i denne uge fik vi de sidste detaljer på plads, også de pekuniære.

Konceptet går kort sagt ud på, at kunden får mig med som rådgiver bestillingsforløbet igennem - fra valg af stof og specifikation af jakkesættets detaljer over prøverne - hvis han betaler ca. 2.000 kr. ekstra for jakkesættet.

Det vil sige, at todelt jakkesæt inkl. klassisk stof kommer til at koste 19.000 kr. med mig ved siden forløbet igennem, mens et todelt jakkesæt koster ca. 17.000 kr., hvis man går alene til Peter Undén og grejer det hele på egen hånd.

Nogenlunde ligesådan hvis man kun ønsker sig en jakke: Man betaler 15.500 kr. for en jakke inkl. klassisk stof med mig, mens man ellers betaler ca. 13.500 kr., hvis man går alene til Peter Undén og selv håndterer forløbet.

Kontakt mig på 2098 9404 eller stiljournalen@gmail.com, hvis du er interesseret i et bestillingsforløb hos Peter Undén, hvor jeg er med fra start til slut.

VH
Torsten Grunwald

Foto: Hans Ole Madsen

Et par ord om undertøj

noreply@blogger.com (Torsten) — Thu, 05 Jan 2012 05:30:00 +0000

Der er mange store spørgsmål i livet. Et par af dem lyder: Skal man bære undertrøje under skjorten? Og skal man bære boksershorts eller underbukser, der holder om kronjuvelerne?

Lad mig anskue spørgsmålene fra en vinkel, hvor vi er i jakkesættets univers.

Jeg finder i den sammenhæng undertrøjen overflødig. Skjorten er for mig at se allerede en halv undertrøje. Mangler jeg varme, finder jeg en slipover eller pullover frem, eller en varmere jakke og frakke.

Kan man lide at gå med undertrøje, skal man sikre sig, at halsudskæringen er dyb foran, og gerne også i nakken. Under alle omstændigheder bør udskæringens søm være flad. Ellers får vi det lidet flatterende resultat, hvor undertrøjens halsudskæring ligger som ring i skjorten og engang imellem ligefrem kan skimtes i jakken.

Dernæst bør undertrøjen sidde stramt om overkroppen, så skjorten kan glide frit og ikke fremstår kluntet. Har undertrøjen korte ærmer, skal de ligeledes smyge sig om overarmen. Undertrøjen må være hvid, så den øjnes mindst muligt.

Underbukserne bør som hovedregel også være hvide eller i hvert fald lyse, så man kan se, at de er rene. De traditionelle underbukser er boksershort. De understøtter habitbuksernes snorlige fald mod jorden. Den egenskab er værd at huske, hvis man foretrækker underbukser, der mere eller mindre griber fat. De må gøre det på en måde, så buksernes lige linje mod jorden ikke forstyrres. Gode skræddere bemærker i øvrigt, hvilken form for underbukser man foretrækker - og i øvrigt er konfigureret på de kanter - og tilpasser habitbukserne derefter, så de ikke strammer uheldigt.

Både undertrøje og underbukser tilvejebringes i bomuld. Den elastiske ribudgave, som Jockey introducerede i midten af 20. århundrede, figurerer som det klassiske bomuldsvalg til tætsiddende undertøj, men mulighederne er mange. Der er også dem, der foretrækker silke.

Foto: Det kgl. bibliotek, illustration fra Daells Varehus anno 1955

Det smukke der ikke ses

noreply@blogger.com (Torsten) — Sun, 01 Jan 2012 11:00:00 +0000

Da Steve Jobs og Apple lancerede den turkisfarvede iMac i 1998, var Bill Gates ikke sen med en bemærkning.

"Det eneste, som Apple nu kan levere, er et førerskab i farver," sagde han til en flok journalister og tilføjede i samme halvt arrogante halvt drillende tone:

"Det tror jeg ikke, vil tage os lang tid at indhente."

Steve Jobs blev rasende.

"Det, vores konkurrenter tager fejl af, er, at de tror, de handler om mode, og om hvordan noget tager sig ud på overfladen. De siger: vi smækker lidt farve på den her computer, og så har vi også en," sagde Steve Jobs til en journalist med klar adresse til Bill Gates.

Jeg kom i tanker om anekdoten fra Walter Isaacsons biografi om Steve Jobs, da jeg pløjede igennem en række tøj-, mode- og livsstilsblog. For problemet med mange af dem og i øvrigt også de glittede magasiner om såkaldt luksus er, at bagmændene tænker som Bill Gates. De ser reelt stil som pynt. De forstår ikke, at den gode stil har et indre, der ikke ses, men alligevel skal være i orden og derigennem umærkeligt understøtter det ydre. Derfor har de ingen problemer med at klæde sig i sammenklistret konfektion, så længe omgivelserne oplever den som cool. Det, der ikke ses, er ikke vigtigt for dem.

Men det er lige netop, hvad det er, hvis vi taler om ægte stil og god smag. Eller sagt med en anden anekdote fra biografien om Steve Jobs:

"Fra sin far havde Jobs lært, at et af særkenderne ved lidenskabeligt håndværk er at sørge for at selv de elementer, som forbliver skjulte, er udført smukt. Et af de mest ekstreme - og sigende - eksempler på anvendelsen af den filosofi kom, da han granskede det kredsløbskort, som skulle rumme chips og andre komponenter dybt inden i Macintosh. Ingen forbruger ville nogensinde se det. Men Jobs begyndte at kritisere det af æstetiske grunde. "Den del er virkelig køn," sagde han. "Men se på de hukommelseschips. Det er hæsligt. Linjerne sidder for tæt sammen."

En af de nye ingeniører afbrød og spurgte, hvorfor det betød noget. "Det eneste, der er vigtigt nu, er hvor godt det virker. Ingen kommer til at se kredsløbskortet."

Reaktionen fra Jobs var typisk. "Jeg vil have, det skal være så smukt som muligt, uanset om det er inden i kabinettet. En fantastisk tømrer vil ikke bruge dårligt træ på bagsiden af et skab, selvom ingen kommer til at se det.""

Lad os hylde det smukke, som ingen ser, i 2012.

Foto: Stiljournalen, linning og gylp i et par skræddersyede bukser

Butik: Skjortestof, strømper og knapper

noreply@blogger.com (Torsten) — Wed, 28 Dec 2011 05:30:00 +0000

De er ikke lette at få fingrene i. Men da jeg efterhånden kender Benjamin Simonnot-Godard, er det lykkedes for mig at lokke dem ud af ham. Vi taler nærmere om hans chambray- og voileskjortestoffer, som han kun væver i beskedne mængder til venner og bekendte, fordi forretningen ligger i lommetørklæderne.

Benjamin Simonnot-Godard tilvejebringer sin chambray og voile på tudsegamle væve, der værker langsomt, så uldfibrene behandles så skånsomt som muligt. Hans voile og chambray er den ægte vare, kort sagt.

Både voile og chambray er lette lærredsvævede stoffer af hårdtspundne garner. Voile er lidt finere i garnet og lettere end chambray, der har en mere ru overflade. Begge stoffer er absolutte klassikere til forårs- og sommerskjorten, fordi de ikke klistrer og krøller så nemt som poplin i varmen, og fordi de lufter mere. Flere connaisseurer er så glade for voile- og chambrayskjortestoffer, at de benytter dem året rundt.

Skjortemageren skal normalt bruge ca. 2 meter stof til en skjorte, men må engang imellem have en halv meter ekstra, hvis kunden er en meget velvoksen herre. Er du i tvivl om stofmængden, kontakt din skjortemager, og spørg ham, hvor meget han skal bruge til en skjorte til dig.

Se skjortestofferne her.

Strømper sælges så mange steder, men virkeligt fintstrikkede lange herrestrømper i 100 procent - ikke 70, 80 eller 90 procent - merinould til jakkesættet i vintermånederne er en sjældenhed. Så jeg er vældig tilfreds med, at jeg nu kan præsentere dem i butikken.

Grunden til, jeg vil have dem i 100 procent uld, er enkel: de er mere behagelige og ældes mere elegant end dem med polyester i. Sidnævnte har det med at småkradse og danne hårde kugler i overfladen. Polyester hjælper rigtignok på strømpernes slidstyrke, men jeg giver mig ikke: uldstrømper skal være af 100 procent uld.

Se merinouldstrømperne her.

Hvem køber dog knapper? Det gør jeg og tager dem med til skrædderen, og jeg kan konstatere, der er andre i omløb med samme vane. Så jeg har lagt flere knapper i butikken, deriblandt en række klassiske frakkeknapper i horn.

Se frakkeknapperne her.

Juleaften og nytårsaftens tøj

noreply@blogger.com (Torsten) — Wed, 21 Dec 2011 19:00:00 +0000

Ceremonier er ikke danske mænds stærke side. Alt skal være uformelt, nede på jorden. Barnedåb, bryllup og begravelse håndterer vi egentlig helst i jeans.

Når vi endelig tager en højtidelig lejlighed til os, kammer vi ikke sjældent over i en komisk figur, som kun en nordmand kan overgå os i. Cigarerne er de største, champagneflaskerne de dyreste, og manchetknapperne ligner noget fra filmen Pulp Fiction. Gehøret for traditionen mangler. Vi forveksler de ceremonielle handlinger med banal materialisme.

Den kommende juleaften og nytårsaften kan vi ændre på historien, eller rettere genfinde historien. På tøjsiden kan vi klæde os i kjolesættet, smokingen eller et mørkeblåt jakkesæt.

De tre dragter udgør repertoiret, hvis vi træder ad skønne gamle stier.

Kjolesættet med svalehalen er det fineste aftentøj. Det tager vi på til galla hos dronningen, men altså også gerne juleaften og nytårsaften. Udfordringen er blot, at ingen af os har et kjolesæt. Og hvis blot enkelt mand alligevel vil i kjolesættet juleaften eller nytårsaften, bør alle andre mænd i forsamlingen også bære et kjolesæt. Ellers floves de. Siger man.

Smokingen er straks mere medgørlig. Den har hverken flagrende skøder eller en støvsky af kostume over sig, og så er den mere udbredt. Smokingen er vel det ideelle valg juleaften og nytårsaften, hvis vi i dag vil følge traditionen. Igen er det bare vigtigt, at alle mænd i forsamlingen trækker i smokingen. Ellers ender vi samlet set i visuel muzak.

Det marineblå jakkesæt er smutvejen juleaften og nytårsaften, hvis kjolesættet eller smokingen fremstår som en ekspedition til toppen af Mount Everest. Alle har et jakkesæt, og de fleste en marineblå udgave. Kunsten er at benytte det rigtige tilbehør. Skjorten skal være kridhvid og forsynet med dobbeltmanchetter, som vi kan lukke med et par diskrete manchetknapper, gerne arvestykker. Skoene skal være sorte, og slipset ligeså. I jakkens brystlomme kan der sidde et hvidt lommetørklæde. Enkelhed er kodeordet.

Foto: Johannes V. Jensen i smoking, Det kgl. bibliotek

Indlægget er også bragt på Dagbladet Børsens hjemmeside. Se det her.

Dansker i Rubinacci

noreply@blogger.com (Torsten) — Mon, 19 Dec 2011 05:30:00 +0000

Hvor mange danskere går i skræddersyede jakkesæt? 50? 100? 200?

Mange er det ikke, og endnu færre i de mest sagomspundne eksemplarer fra Savile Row og de gamle huse i Italien som Caraceni og Rubinacci. De kan vel tælles på to-tre hænder.

Ved et tilfælde kom jeg sporet af en dansker, der har flere sæt fra Rubinacci i garderoben. Jeg spurgte ham, om jeg kunne få lov at fotografere et par af dem til Stiljournalen, og han var så venlig at sige ja, "men jeg har lagt et par kilo til, siden jeg bestilte dem," advarede han.

"Det gør ikke noget," svarede jeg, "en velskåret habit mister ikke magien, selvom den smyger sig lidt tættere til kroppen."

Jeg synes, fotoene taler for sig selv. Sættene sidder komfortabelt, og Rubinaccis signatur, hvor jakken på den ene side blot ser ud til at være hæftet skønsomt sammen, og på den anden side udgør en knivskarp og afbalanceret enhed, skinner igennem.

Hvis jeg skal være kristisk, er det egentlig mere klædevarerne, jeg vil tage fat i. De er begge yderst delikate, men de viser også, hvad der er af udfordringer med de lettere varer: de krøller og flimrer så djævlens let. En tungere vare, særligt når vi kommer til bukserne, falder generelt smukkere mod jorden.

Begge habitter er i øvrigt bestilt, prøvet og syet i Milano. Der har Rubinacci haft et komplet skrædderi i mange år sideløbende med det gamle i Napoli, hvor Rubinacci kom til verden i mellemkrigstiden under navnet London House, jf. initialerne LH.

I London, New York og Tokyo, hvor Rubinacci også har forretninger, har de ikke rigtige skrædderier. Der sender de bestillinger på skræddersyede jakkesæt til Napoli eller Milano for eksekvering. Blot en forbrugeroplysninger, hvis man støder på Rubinacci på de kanter.

Foto: Stiljournalen

Jakkesættets fjende nummer 2

noreply@blogger.com (Torsten) — Wed, 14 Dec 2011 05:26:00 +0000

Det skræddersyede jakkesæts værste fjender er vægtsvingninger og møl, og i den rækkefølge. Mens vægtsvingninger kan være en djævlens kamp, fordi de handler om en selv, er møl ligesom mere håndterlige, skønt ikke ufarlige, fordi kampen foregår i det fri.

Hvad angår møl, har jeg i nogle år holdt mig til kombinationen af hyppig luftning af klædningstykkerne og jævnlig brug af insektdræbende spray, som jeg kender fra min barndom på landet. Metoden er ikke videre sofistikeret, men jeg oplever, den virker.

For nylig fik jeg så nogle husgeråd, der forekommer mig noget mere raffinerede og i pagt med naturens puls. De faldt til Bent Wennerwalds reception, hvor jeg hilste på den erfarne herre Ole Drachmann. Han gav mig tre tip, som jeg nu iler med at bringe videre:

1) Stil klodser af cedertræ i hjørner af klædeskabet og på hylder.

2) Hæng små stofposer med tørret lavendel om bøjlen, hvorpå jakkesættet hænger.

3) Sæt nypudsede sko i bunden af klædeskabet, så voksens terpentinbalsam kan dampe op i klæderne ovenover.

Mens jeg er helt med på 1) og 2), vil jeg tilføje 3), at man bør stille skoene på et lille stativ eller lignende i klædeskabet, så lædersålerne får luft. Man risikerer, at der går råd i sko med lædersåler, hvis de står fladt på gulvet.

Foto: Wiki

De vante gevandter

noreply@blogger.com (Torsten) — Sun, 11 Dec 2011 15:59:00 +0000

Den klassiske garderobe rimer på langsomhed og besindelse. Der lader man sig ikke dominere af nyheden, sådan som vi ser det ske inden for designermoden, højst af ønsket om at finde en sandfærdig fortolkning af det, der nu er.

Nederst norwegian-sko, så blå uldstrømper og bukser i flaskegrønt jernbanefløjl. Højere oppe gul buttondown-skjorte i oxfordstof og brun pullover i lammeuld. Derpå en tweedjakke og yderst en raglanfrakke i tweed. Øverst en charmeklud i silke og min cap i loden.

Foto: Stiljournalen

Cigarens veje og vildveje

noreply@blogger.com (Torsten) — Fri, 09 Dec 2011 05:13:00 +0000

Der er mange ting og sager inden for stilkulturens univers, som Stiljournalen ikke ved en dyt om, men som Stiljournalen gerne vil vide mere om. For eksempel cigarer.

Stiljournalen fik derfor den ide at kontakte en af de faste læsere, Michael C. G. Iversen, om cigarer. Han går for at være den mest velbevandrede mand i Danmark udi kunsten at nyde tobak. Her følger, hvad Michael C. G. Iversen svarede Stiljournalen.

Hvad er en god cigar?

Den skal først og fremmest være håndrullet og have Long Filler-indlæg. Det vil sige, at cigaren er rullet af hele tobaksblade. Derudover skal de tobakker der indgår i cigaren være vellagrede.

Hvordan ryger man traditionelt en cigar, altså holder på den og damper på den?

Ja, nu damper man jo ikke på en cigar, men tager langsomme sindige drag og smager på røgen. Man inhalerer aldrig cigarrøg, da man ikke har smagsløg i lungerne, og man optager så rigeligt nikotin gennem mundens slimhinder og blodkar. Man holder cigaren mellem tommelfingeren, pegefingeren og langefingeren, eller hvad man nu finder mest behageligt, og indtager en tilbagelænet holdning. Det er vigtigt, at cigaren får lov til at hvile mellem sugene, hvor man så sidder og betragter cigarens brand. Brænder cigaren skævt, plejer man den undervejs med en lighter. Ellers er det relativt simpelt, man tænder den i den ene ende og suger i den anden, men derfra og så til at få det fulde udbytte af cigaren kan der godt være langt, hvis man er nybegynder.

Hvem laver dejlige cigarer?

Der er rigtig mange virkelig gode cigarer på markedet. Traditionelt siger man jo, at cubanerne laver de bedste cigarer, og det er til dels også rigtigt, men de cubanske cigarer har den ulempe, at de ofte ikke trækker, som de skal. Der har været meget sjusk, da de kunne sælge alt det, de producerede, uanset kvaliteten. Men heldigvis er folk blevet mere kritiske, og cubanerne har derfor strammet væsentligt op på kvaliteten inden for de senere år. Gode cubanere er eksempelvis Cohiba, Trinidad, Partagas, Romeo y Julieta og Montecristo. Fælles for dem er, at det er kraftige sager. Så er der cigarerne fra Den Dominikanske republik, hvor Davidoff er den mest kendte. De er kendt for deres helt exceptionelle kvalitet, og de rulles på en helt særlig måde, så de faktisk altid har et perfekt træk. Davidoff har cigarer lige fra den helt milde ende, der er gode for nybegynderen, og op til kraftige kanonslag, der primært appelerer til den øvede aficionado. Nicaragua er også et spændende cigarland, der smagsmæssigt spænder utrolig bredt. Her er de bedste mærker Padron og Oliva.

Hvilke våder varer går hånd i hånd med en cigar?

De cigarproducerende lande producerer jo som regel også rom. Så en god brun rom er et glimrende selskab for en cigar. Ellers er cognac og single malt whisky også godt. En god ting at have ved hånden, er også et glas vand. Det klarer smagsløgene, og hos nybegynderen forebygger det sved på panden.

Hvordan opbevarer jeg cigarer mest hensigtsmæssigt?

De rigtige håndrullede cigarer skal opbevares ved en luftfugtighed på omkring 70% ved ca. 20 grader celsius. Derfor skal cigarerne opbevares i en humidor under kontrollerede forhold. Ryger man kun en cigar en gang imellem, kan man købe den hos tobakshandleren og så opbevare den i et rør eller en pose et par dage, inden den ryges. Men bliver man grebet af det, så må man anskaffe sig en humidor til at have stående derhjemme.

Hvad skal man eller have af remedier for at få det fulde udbytte af en cigar?

Først og fremmest skal man have en god gaslighter og en cigarklipper og så et etui til at have cigarene i, når man går ud. Griber det om sig, kan man jo også investere i en St. James Smoking Jacket med tilhørende hat, som minder lidt om en fez, men er mere blød i det. Ryger man kun engang imellem, kan man få cigaren klippet, hvor man køber den og transportere den i den papæske, man får den i, og så ellers tænde med tændtikker eller en hvilken som helst lighter, bare det ikke er en benzin-lighter. Man tænder ikke en cigar, som man tænder en cigaret. Man holder cigaren ind over flammen og drejer den rundt, ind til der er ild i hele brandfladen, først herefter tager man det første drag. Og lad mig her mane en skrøne i jorden én gang for alle: En cigar skal aldrig tændes med cedertræ, aldrig! Dels er det svært at styre, dels soder det helt forfærdeligt, og får man noget af denne sod på sin hvide skjorte, så er ikke bare fremtoningen, men også aftenen ødelagt. At ryge en cigar handler om smag, men også om ritualer og stil.

Hvornår er en cigar bedst?

Når man har god tid til at nyde den. Man skal være rolig og afslappet, ellers risikerer man, at cigaren brænder varm, og det ødelægger smagen. Selv foretrækker jeg at ryge cigarer i selskab med andre, så man har nogen at dele glæden med. Skal jeg ryge alene, så er det piben jeg griber til.

--

Michael C. G. Iversen afholder i øvrigt et arrangement om cigarer fredag den 16. december fra kl. 15.00 til 19.00. Arrangementet, der hedder Cigarbaren, foregår på Nørre Farimagsgade 7 i Fiasco Vines vinkælder.

Foto: Michael C. G. Iversen

Butik: Vinter, kom an!

noreply@blogger.com (Torsten) — Sun, 04 Dec 2011 10:50:00 +0000

Jeg har gået med tweedcaps i flere år. De er praktiske i kolde måneder, særligt hvis det småregner eller sner. I bysammenhæng kan tweedcapen dog godt fremstå noget rustik. I det lys tænkte jeg, at det kunne være interessant at cityficere tweedcapen uden at miste de gode vandskyende og varmende egenskaber og den elegante casual stil.

Resultatet har du her. En klassisk engelsk cap, men i ensfarvet gråbrun loden i stedet for tweed.

Loden er en stærkt valket uldvare. Den udgave, jeg har fundet på et væveri i Østrig, er af den bedste slags. Den vejer 900 gram meteren, og du kan nærmest hælde en spand over den, og den vil stadig holde tæt.

Selve capen er forarbejdet af den bedste capmager i England og er lavet, som en rigtig cap skal laves. Der er fx ikke et limet fliselineindlæg i pulden, som er normen i dag, men indsat en løs ulddug.

Modellen har en klassisk stor puld, dog ikke teatralsk stor, som man så den i 1920'erne og 1930'erne. Den er desuden godt dyb i nakken, så den bliver siddende. Modellen er i det hele taget gennemtænkt og testet, før jeg satte gang i produktionen.

Se nærmere på capen her.

Jeg har stået mange kilometer ski i Norge, både slalom og langrend. Et af de gode minder, jeg bringer med, er norsk strik: det er praktisk og har basal stil (hvis vi ser bort fra de elementer, der er slem folklore).

Selbuvanterne er måske den mest berømte norske strikvare. De er kendt i sort og hvid, men jeg har indtil nu kun ført dem i grå/hvid og blå/hvid, da jeg finder dem mere alsidige. Men nu har jeg dem også i sort og hvid til dem, der vil have den absolut klassiske udgave.

Se nærmere på strikvanterne her.

Jeg har koketteret med, at jeg kun bruger klassisk skovoks fra tindåsen til mine sko. Skocreme og deslige er overflødigt. Det mener jeg stadigvæk. Jeg har dog valgt at modificere mit standpunkt en smule og har sat Burgols rense- og vedligeholdelsescreme på hylden, efter jeg har prøvet den af.

Det drejer sig nærmere om en passiv skocreme, som du kan bruge med et par måneders mellemrum til dine læderskos overlæder. Den skal blandes 1:1 med vand. Så tager du en svamp, dypper den i creme og vand og renser skoene med den. Skyl ikke efter med vand. Lad i stedet skoene tørre, og giv dem derefter en hurtig omgang med blankebørsten. Derpå kan de stå at hvile sig sæsonen over, eller du kan begynde at blanke dem med den klassiske skovoks.

Se nærmere på rense- og vedligeholdelsescremen her.

PS
Tjek dagens Søndagspolitiken, om ikke andet helt undtagelsesvis. Der er stor reportage fra Wennerwalds reception og Karina Motts overtagelse af skrædderiet. Artiklen nævner i øvrigt, at jeg har anbefalet Karina Mott til Wennerwald. Det er korrekt, men lidt mangelfuldt. Lad mig uddybe: Jeg håber, Karina Mott med tiden kan udvikle sig til en rigtig herreskrædder i Wennerwalds gamle værksted.

De bedst klædte

noreply@blogger.com (Torsten) — Fri, 02 Dec 2011 05:25:00 +0000

Blade og magasiner elsker at kåre de bedst klædte - og værst klædte - kendte mennesker. Det er underholdende, men sjældent lærerigt. Dommernes kvalitetsbegreber hensvæver i tågernes dal. Skønt de foregiver at være opvakte, tør og magter de ikke at sige noget i sidste ende, det er værd at lytte til.

Anderledes på gastronomien og arkitekturens reservater. Der er dommerne ikke bange. De anmelder. De har en holdning, de selv tror på.

Lad os prøve at vælge samme tilgang til tøjet, som vi har til måltidet eller den nye bygning. Det kan vi godt. Tøj er ikke bare klude, der skal holde os varme, ligesom mad ikke blot er føde, og arkitektur ikke blot et tag over hovedet. Det vellykkede brug af tøj betyder noget for vores eget og andres velvære.

Hvem er så velklædt, hvis vi tager anmelderopgaven en smule alvorligt?

Personen har i hvert fald en fornemmelse for farver, mønstre og teksturer. Han spotter det harmoniske samarbejde mellem lysegråt og pink. Han kan kombinere en stribet skjorte med et prikket slips. Han ser dialogen mellem tweed og jernbanefløjl.

Den velklædte mand bemærker også tøjets snit. Han aflurer, hvornår jakkesættet flatterer hans figur, og hvornår det i stedet accentuerer en ubalance i udtrykket.

Han klæder sig til lejligheden. Mødet torsdag formiddag med en gammel kunde, bryllupet på Bornholm og biografturen med den 7-årig datter lørdag eftermiddag er alle situationer med hver deres melodi, som den velklædte mand nynner med på.

Samtidig holder han fast i sig selv. Den velklædte mand fortæller en historie om sig selv gennem sit tøj samtidig med, han tilpasser sig lejlighedens klang.

Hårde krav, og måske for hårde, hvis vi kigger os omkring.

Men der er faktisk danske mænd, der er velklædte. Og med hiv og sving finder vi også kendte af slagsen, for eksempel Prins Henrik.

Han har ganske vist været hånet og spottet for sin påklædning. Men som en anden Erasmus Montanus har han sandheden på sin side. Se blot, hvor naturligt lommetørklædet blafrer i Prins Henriks brystlomme, og hvordan han blander farver i dragten, der tilmed er skåret, så den passer hans statur. Han har også et øre for lejlighedens melodi. Han er kort sagt hinsides den forstillelse i tøjet, der hærger så mange modemennesker, musikere og tv-stjerner.

Prins Henrik rammer ikke plet hver gang, og han var bedst i 1960’erne og 70’erne. Men han kan klæde sig vel, når han vil. Der har man set.

Chapeau!

Foto: Politiken

Indlægget er også bragt på min blog på Dagbladet Børsens hjemmeside. Følg bloggen her.

Skæddermesterens farvel

noreply@blogger.com (Torsten) — Wed, 30 Nov 2011 05:30:00 +0000

Bent Wennerwald har de senere år flere gange bedyret, at han ville lægge op. Hver gang afslutningen har nærmet sig, har han dog udskudt den.

Ikke her den sidste gang. Den gjaldt. I går holdt han så reception. Karina Mott, der overtager skrædderiet, havde købt ind på vegne af ham. Kunder af både ældre og yngre årgang kiggede forbi. Der var også herrer, som interesserer sig for skrædderi og bare ville hilse på.

Jeg tror, jeg spottede seks habitter i forsamlingen i går fra Bent Wennerwalds hånd. Desuden bemærkede jeg en jakke fra Tobias Enk og en tredelt habit fra Steven Hitchcock på Savile Row.

Jeg har ikke talt med Bent Wennerwald efterfølgende, men jeg er sikker på, at han er meget glad for dagen i går. Nu venter sommerhuset og livet som (uden tvivl) aktiv pensionist.

Foto: Stiljournalen

Husk Wennerwalds reception i dag tirsdag

noreply@blogger.com (Torsten) — Mon, 28 Nov 2011 05:13:00 +0000

Han har tilskåret og syet habitter i 56 år. I morgen er det slut. Kig forbi herreskrædder Bent Wennerwalds reception på Århusgade 8 på Østerbro i København fra kl. 16 til 18, og hils på Bent, hans kunder og andre læsere af Stiljournalen.

Foto: Stiljournalen

Tanker om studerende og stil

noreply@blogger.com (Torsten) — Fri, 25 Nov 2011 05:30:00 +0000

Studerende kan på sin vis bære, hvad de lyster, for de repræsenterer kun sig selv. De har ikke et ansvar over for et firma eller en arbejdsplads eller en familie. Til gengæld stirrer de durk ind i modens geværild og kan følelsesmæssigt have svært ved at udnytte friheden.

Et andet problem er finanserne. Med mindre man er lægestuderende og kan nappe nattevagter eller på anden vis har fået gaflet en lukrativ nebengesjæft, er der ikke meget at rutte med. Man vender hver en mønt.

Det første problem er der kun én løsning på: tro på dig selv og din egen tone. Jo før, du begynder, desto bedre. Kan du lide jakke og slips, så gå i jakke og slips. Du har privilegiet til at klæde dig, netop som du vil, mens du studerer. Det er alene en mental justering, der skal foretages. Er du dygtig til at klæde dig, vil du bryde muren. Ingen ved deres fulde fem kan drille en mand med påklædningen, hvis han faktisk forstår at klæde sig. Ægte stil trumfer.

Det andet problem er straks mere konkret. Tøj og sko koster penge, og godt tøj og gode sko koster mange penge.

Da er det, at man potentielt kan spare fejlkøb, hvis man går lidt principielt til opgaven:

1. Køb til dig selv og din virkelighed, og ikke til et drømmebillede. Det er bedre at have to gode jakker med ditto benklæder end en smoking.

2. Køb klassiske og afdæmpede - kedelige! - klædningsstykker først. De er mere alsidige og mere resistente over for modestrømninger. Køb fx flere hvide og lyseblå skjorter, før du køber den første stribede eller ternede skjorte. Køb en blå blazer og en grå tweedjakke i sildeben, før du køber en larmende prince of wales-tweed.

3. Tjek forarbejdningen. Spørg om skoene er gennemsyede eller rigtigt randsyede. Køb pullovere, sweatre og strømper i ren uld og undgå dem, der er iblandet polyester. Køb så vidt muligt jakker med løs hårdug i stedet for de limede versioner.

4. Husk at reservere penge til forandringer. Det kan have stor effekt, hvis bukser eller ærmer afkortes med en enkelt centimeter, eller jakken tages en smule ind i siden.

5. Køb mindre, men bedre. Hav tålmodighed. Du kan alligevel dårligt forcere opbygningen af en god garderobe. Den modnes naturligt. Suppler gerne med billige køb i H&M eller en genbrugsforretning, hvis du må prøve noget af her og nu. Men gør dig ingen illusioner: du handler prøvetøj, ikke klæder.

Er der flere principper, eller bare gode råd og erfaringer?

Foto: Palle Huld

En skjortemager i Firenze

noreply@blogger.com (Torsten) — Wed, 23 Nov 2011 05:42:00 +0000

Jeg var på langfart og slog et smut forbi skjortemager Leonardo Bugelli i Firenze. Han skræddersyr skjorter på traditionel vis, det vil sige begynder med prøveskjorte, man skal prøve, før han går videre den første rigtige skjorte.

Skjorterne sys på maskine med undtagelse af knapperne, der påsys omhyggeligt i hånden. Match af mønsterbaner er nøjagtig. Forarbejdningen er generelt i top, ingen tvivl om det.

I modsætning til sine engelske kolleger foretrækker Leonardo Bugelli dog at afstive krave og manchetter med klisterlærred. Han har en dertil indrettet varmepresser i værkstedet. Der kan føres lange debatter for og imod klisterafstivning af kraver og manchetter. Personligt hælder jeg mod den engelske tradition, selvom ulimede kraver og manchetter aldrig kan blive så glatte som de limede udgaver. Til gengæld er de mere behagelige og resistente over for små bobler, der så let opstår i de klisterafstivede kraver.

Leonardo Bugellis skjorter begynder ved omkring 2000 kr. og fortsætter ellers deropad. Jeg fornemmede, at der er en gentleman-aftale om, at man bestiller fem-seks skjorter mere i ét huk, hvis man er tilfreds med den første skjorte.

Foto: Stiljournalen

At være velklædt

noreply@blogger.com (Torsten) — Thu, 17 Nov 2011 05:12:00 +0000

Godt anslag. Både-og, ikke enten-eller.

Og i det følgende visdommen i harmoni og balance:

Fra "Klæder skaber manden - vil de De være velklædt?" af Kaj Berg Madsen og Victor Skaarup (1935). Fundet tilfældigt sidste fredag i et antikvariat på Blågårds Plads i København.

Foto: Stiljournalen

Toradet på vej

noreply@blogger.com (Torsten) — Tue, 15 Nov 2011 05:25:00 +0000

Jakkesættet har været undervejs i mere end et år, og der går stadig et par måneder, før jeg får fingrene i det. Sådan er det ofte, hvis man bestiller skrædderi i udlandet, fordi man ikke lige kan kigge forbi til en prøve.

En anden ulempe er muligheden for efterservice. Det sker ikke sjældent, at jakke eller bukser kræver tilretning, når man har gået med dem et par gange og set nærmere på dem. Da er skrædderen langt væk, med mindre man skifter den udenlandske skrædder ud med den lokale skrædder og lader ham eller hende tage sig af opgaven.

Det sagt, så finder man jo skræddere i udlandet, der stort set rammer plet hver gang med en-to prøver. De kan deres metier, som Jørgen Leth ville sige.

Jeg kan ellers fortælle, at jakkesættet er en toradet i stoffet 9728 fra Dugdales Royal Classic-sortiment. Stoffet har en gråmeleret overflade og vejer 370 gram meteren. Jeg har bestilt bukserne med opslag og fire læg i livet. Jakkelommerne får klap.

Toradede jakkesæt er ikke just hverdag i Københavnstrup. Så jeg synes, at diskretion i stofvalg og resten af designet er hensigtmæssig.

Foto: Stiljournalen

Design versus håndværk

noreply@blogger.com (Torsten) — Fri, 11 Nov 2011 05:26:00 +0000

Der var fornemmelse for design, detaljer og udtryk til laugenes årlige opvisning. Det kan mange mænd, inklusive undertegnede, med fordel lade sig inspirere af. Men jeg synes ikke, jeg spottede udbredt ekvilibrisme udi grundhåndværk, sådan som man kan se det udfolde sig inden for klassisk herreskrædderi. Situationen springer i øjnene, hvis man sammenligner med et skræddersyet jakkesæt fra Savile Row.

Her er det mr. X i en tredelt grå glencheck dækket med en blå windowpane fra Steven Hitchcocks hånd. Læg mærke til den glatte og harmoniske ryg, der slutter af med et par elegant faldende slidser. Jakkereverset, der smyger sig tæt og fint over brystkasse, bør også noteres. Skuldrene lægger sig tillige naturligt. Og selebukserne falder snorlige mod jorden. Min eneste anke skulle være bagsiden af ærmerne, der krøller en tand for meget.

Underneden bærer mr. X en pink skjorte fra Turnbull & Asser med en selvdesignet hvid aftagelig krave fra Budd.

Foto: Private

Tjek mit nye blogindlæg på Dagbladet Børsens hjemmeside her.