Forløbet består af disse elementer:

Professionel brug af sociale medier
Intro: Journalister og fotojournalister har alle dage skulle færdes blandt mennesker for at udføre deres job. I dag indebærer det også at færdes professionelt i sociale medier. Dette undervisningselement sigter dels på at give en række praktiske færdigheder specielt målrettet mediefolk, dels giver forelæsningerne samt de udleverede tekster indsigt i de sociale mediers vilkår og virkemåde.

Undervisningsform:
Forelæsning: Bag om sociale mediers virkemåder. KS.
Forelæsning: Professionel mediebrug af Facebook og Twitter. KS.
Forelæsning: Facebook i nyhedsstrømmen. Forskningschef i sociale medier Lars Holmgaard Christensen.

Læsning:
http://bit.ly/gVl0TJ (direkte link til pdf). UPDATE-rapport: Journalistik i netværk – danske erfaringer med inddragelse af kilder og brugere i det journalistiske arbejde.
http://bit.ly/gtWMUL The Nieman Journalism Lab: “Why spreadable doen’t equal viral, a conversation with Henry Jenkins”.
http://on.mash.to/fwpcjp How Journalists Are Using Social Media to Report on the Egyptian Demonstrations. Læs artiklen og få konkrete råd til, hvilke sociale medieværktøjer journalister og fotografer kan bruge til at dække nyheder i alle medieformater.

Frivilligt læsetilbud/mere om emnet:
http://bit.ly/eMSHyj Guide: Twitter, en guide for mediefolk.
http://bit.ly/ftY8Ms Guide: Sådan får du styr på dit privatliv på Facebook.
http://bit.ly/g3nhX0 The Nieman Journalism Lab: “1.4 million fans can’t be wrong: NPR’s Facebook page”.

Den journalistiske blog
Intro: At bruge en blog som integreret arbejdsredskab i den journalistiske process er ikke så udbredt i Danmark endnu, men ret almindeligt i fx. amerikanske og britiske medier. Journalisten eller fotojournalisten der blogger om sit arbejde og på sit arbejde har en ret enestående platform dels til supplerende publicering af billeder og historier, dels til dialog og eksperimenter.

Undervisningsform: Foredrag og debat med Dorte Toft, der bruger bloggen som hjørnesten i sin nyhedsjournalistik. Dorte Toft er journalist og er bredt anerkendt som Stein Bagger og IT-Factory’s bane. Hun har modtaget eJour-prisen, IT-prisen, FUJ-prisen og Publicistprisen for sin journalistik. Desuden var hun nomineret til Cavling-prisen i 2009.

Dortes blog: http://bizzen.blogs.business.dk/.

Læsning:
http://bit.ly/dIAz4v Best practice for journalists blogging and/or responding to comments on guardian.co.uk.
http://bit.ly/g9lsUy The Blog as Beat – the Internet changes the concept of the beat, By Juanita León, Columbia.
Frivilligt læsetilbud/mere om emnet:
http://bit.ly/ekqTTg Ernst Poulsen: Kan man citere en blog? Og linke til den? Njaaa …
Nyhedsmedierne omgivet af nye spillere: “Den femte statsmagt”.

Skriv til nettet
Intro: Der er mere til netsprog end lokkende rubrikker og korte tekster. Vidste du, at brugerne hellere læser lange artikler på nettet end i broadsheet-aviser, eller at netnyheder kan være for korte? Et nuanceret kendskab til anvendelsen af sprog i digitale medier er et must for professionelle formidlere.

Undervisningsform: En dags undervisning med Nils Ulrik Pedersen ved roret. Konsulent og kursusleder NUP er af en af landets mest erfarne undervisere i journalistisk netsprog.

Læsestof:
http://bit.ly/idBxsO Nyhedsdiamanten, af Nils Ulrik Pedersen.
http://bit.ly/gWkyEm (PDF). Kapitlet” Webnyheder” i bogen Nyheder i nutid (Ajour, 2009).

Frivilligt læsetilbud/mere om emnet:
http://bit.ly/eva9Hz (PDF). Part 1: Writing for the Web is different: Writing for the Web, Jerry McGovern.
http://bit.ly/fsIFor Guidelines for netsprog (obs: disse guidelines er ikke udviklet specifikt til netsprog i medier, men de er velunderbyggede og gode at lære af).

Alting bliver mobilt
Intro: Facebook oplevede sidste år en fænomenal vækst i antallet af brugerbesøg fra mobiltelefoner. På et år steg tallet fra 65 millioner globale mobil-besøg til 200 millioner. Det er ikke til at stoppe: Den mobile bølge skyller ind over os, og endnu en gang er der tale om et teknologiskift, som har vidtrækkende konsekvenser for medievirksomherne og deres ansatte. Vi skal både lære at tage højde for, at læserne i høj grad oplever medierne på mobilen, og vi skal også selv lære at indsamle og formidle via smartphones.

Undervisningsform: Forelæsning arrangeret af UPDATEs Steen K. Rasmussen og Annegrethe Skovbjerg. Gæsteoptræden af nyuddannede Mads Trolle, som deler sine erfaringer med at producere på iPhone. Der er intet læsestof specificeret til dette emne – mød op og bliv inspireret af folk, der arbejder i front med det mobile lige nu.

På nettet er fortællingen multimedial
Intro: På Journalisthøjskolen opererer vi med en række basiskompetencer for alle i forhold til digital multimedie-fortælling. Den professionelle dagligdag for journalister og fotografer er ikke sådan, at alle skal kunne bemande alle funktioner i en medieproduktion. Men som individuel medieprofessionel bør man mestre et minimum af digital publiceringsteknik. Brug afstemningsskemaet nedenfor som et pejlemærke på dine egne kompetencer – og benyt tilbuddet om værkstedsundervisning i denne uge som det passer dig:
Tirsdag 22/2, klokken 10:15-1200, lokale 306: Lydredigering i gratisprogrammet Hindenburg.
Fredag 25/2, klokken 9:00-1100, lokale 306: Videoredigering i Final Cut Express.
Fredag 25/2, klokken 11:15-13:30, Frøberts: Publicering og webproduktion i WordPress.
Foto: Her må du nøjes med selvstudie. Se med fordel disse guides: http://bit.ly/fot0qn.
OBS: Studerende på radioworkshoppen har mødepligt ved introduktionen til Hindenburg, med mindre man kan redigere i programmet allerede.

Frivilligt læsetilbud/mere om emnet:
http://bit.ly/eQNiXH Blogindlæg: Der brænder en sagte ild under rumpen på alle skrivekarle.
http://bit.ly/fnB6ET Reporter’s Guide to Multimedia Proficiency, Knight Chair professor Mindy McAdams, University of Florida, mangeårig multimedie frontkæmper.

Yderligere læsning/frivilligt læsetilbud til hele forløbet:

• http://bit.ly/eGuML6 Clay Shirky: The Shock of Inclusion and New Roles for News in the Fabric of Society | Poynter’s News University
• http://bit.ly/dFnpMh (pdf 9MB): DR medieforskning: Medieudviklingen 2010.
• http://bit.ly/ha9m3n The Nieman Journalism Lab, “Series: Predictions for Journalism 2011″.

Program

21/2 mandag
11:00-15:00 Frøberts. Tema: Sociale medier i journalistisk sammenhæng. Tre oplæg, diskussion og instruktion. Mødepligt.
15:00-17:00 Frøberts. Foredrag til Journalisthøjskolens studerende, ved Clement Kjærsgaard. 90 billetter til rådighed for 7. semester årgangen.
22/2 tirsdag
10:15-12:00 lokale 306: Tilbud om lydredigering i Hindenburg (mødepligt for radioholdet).
13:00-15:30 Lille audi: Gæst Dorte Toft og den journalistiske nyhedsblog, mødepligt.
23/2 onsdag
09:00-15:00 Lille audi: Skriv til nettet, gæsteunderviser Nils Ulrik Pedersen. Mødepligt.
24/2 torsdag
10:00-13:00 Frøberts: Det mobile er over os. Oplæg arrangeret af UPDATE. Mødepligt.
13:00-15:30 Frøberts: Facebook i nyhedsstrømmen. Forskningschef Lars Holmgaard Christensen. Mødepligt.
25/2 fredag
09:00-11:00 lokale 306: Videoredigering i Final Cut Express. Frivilligt tilbud.
11:15-14:00 Frøberts: WordPress, opbyg site, plugins, integration med FB, publicer professionelt. Kristian Strøbech. Frivilligt tilbud.

Lidt baggrundsinfo om ovenstående – også for læsere af dette blogindlæg, der ikke går på uddannelsen

På Journalisthøjskolens grunduddannelse får de studerende på 7. semester et introduktionsforløb til onlinejournalistik og nye medier af en uges varighed. Forløbet danner optakt til et semester, hvor de studerende kan vælge at arbejde med forskellige specialiseringer (interview/radio, fortælleteknik/tv, fortælleteknik/skribent, onlinejournalistik og kommunikation).

Medieudviklingen taget i betragtning kan det godt se mærkeligt ud, at spise en hel årgang af med en uges hurtig introduktion til begreber, fænomener og færdigheder, som fylder mere og mere i journalister og fotojournalisters professionelle liv. Forklaringen er den, at uddannelsen ganske vist for to år siden blev justeret med henblik at indarbejde nye medier i undervisningsplanerne fra starten, men at dette jo ikke kommer de studerende til gode, som allerede var startet på det tidspunkt.

Vi har altså nogle årgange med et “efterslæb” af fagligt input, og derfor får alle på en årgang dette introforløb til onlinejournalistik & sociale medier (til læsere udefra: cirka en femtedel af årgangen går efterfølgende dybere ind i en specialisering i journalistik og nye medier).

Her til morgen læste jeg Robert Hernandez på Online Journalism Review: Two new social media tools to watch for use in Web journalism

En de ting han skriver om, er redskabet Stickybits, som blev lanceret tidligere i år. Det Stickybits gør, er at opgradere stregkoder til gateways mellem den fysiske verden og det digitale lag, der omgiver os. Med en Stickybits app på din smartphone kan du scanne en stregkode og straks få adgang til alle mulige digitale informationer, og her taler jeg ikke om fabrikantens liste over ingredienser eller diverse former for detailhandelslogistik. Idefolkene bag Stickybits har med deres tjeneste påklistret fuld social mediefunktionalitet på noget så allestedsnærværende som stregkoder. Er det ikke genialt/indlysende, når man tænker lidt over, hvad det er sociale medier kan og gør?

Med Stickybits på telefonen kan forbrugerne møve sig ind i fabrikanter og detailhandleres lukkede informationskredsløb og efterlade ros, kommentarer, advarsler, vurderinger, priser osv. på stregkoder.

Hvis man som professionel formidler tænker videre, ligger det ikke så fjernt at konceptudvikle brugsscenarier, hvor informationsflowet omkring stregkoder virkelig kunne gøre nytte for mobiltelefon-ejere.

Der er selvfølgelig også et vist mål af gimmick og gadget begejstring over Stickybits-tjenesten – pjat og leg. Man kan udprinte sine egne stregkoder og købe dem som klistermærker og sætte dem på, hvad man vil med indbyggede skjulte budskaber. En kollega viste mig en invitation til dette års New Media Days, hvor der også er en stregkode, som fører til en velkomstvideo. Hmm, smart eller for smart?

Nå, hvem ved. Måske er Stickybits en døgnflue (og jeg er sikkert håbløst bagud, når jeg først har opdaget tjenesten nu). Men det er en kvikt tænkt og udført ide. At bringe nyttig information i spil på mobiltefonen i min hånd. At erobre stregkoder og gøre dem til offentlige opslagstavler.

Bliver spændende at se, hvem der løber med den bold.

I øvrigt: Så vidt jeg ved, er der et par af vores journaliststuderende på 8. semester, som lige nu arbejder med et stregkode-koncept (ikke relateret til Stickybits) i forbindelse med forløbet Journalistisk Entrepreneurship.

Det følgende er en journalistisk tilpasning af John Shiple’s Information Architecture Tutorial. Shiple’s guide er en tilgængelig og anvendelig opskrift på, hvordan man systematisk går til værks, når man skal skabe et website. En af de fundamentale sandheder i forhold til sitedesign er, at man ikke kan bygge noget på nettet uden et overblik over sine målgrupper og en dyb forståelse for hver enkelt målgruppes forventninger og behov. Først når man har denne viden, kan man tilrettelægge sin (web)formidling.

På online-specialist-forløbet på Journalisthøjskolen har vi i flere år arbejdet med at “oversætte” Shiple’s metode til journalistisk brug. Vores erfaring er, at opskriften kan anvendes på mange journalistiske formidlingsopgaver og ikke kun i forhold til webformidling. Den er et godt redskab til at skabe overblik over, hvordan formidlingen tilrettelægges bedst muligt i forhold til målgruppernes behov og forventninger.

Opskriften fører ikke nødvendigvis til en komplet analyse af en formidlingsopgave – men den er god til at fokusere dine konkrete analysebehov.

Fremgangsgmåde:

1. Beskriv kort formålet med historien/projektet/fortællingen/websitet. Opdel eventuelt i hovedformål og supplerende del-formål.
2. Opstil en prioriteret liste over målgrupper. Brug gerne 1-5 rating til at angive vigtigheden af hver målgruppe. Få så mange med som muligt.
3. Opstil en prioriteret liste over historiens/projektets/fortællingens (ønskede) indholdselementer. Brug gerne 1-5 rating til at angive din (afsender)opfattelse af vigtigheden af hvert indholdselement.
4. Uddyb din viden om målgrupperne. Processen kan kulminere med, at du udarbejder tre-fem personas for at virkeliggøre målgruppen for projektets deltagere. En personas er en fiktiv borgermodel, der er lavet på baggrund af en lang række virkelige data, som beskriver en målgruppe. Se for eksempel de 12 personas som lægger til grund for designet af portalen Borger.dk.
5. Tjek om punkterne 1-3 behøver justering. Herefter er du klar til at udarbejde en skitse over formidlingens opbygning. De vigtigste indholdselementer skal præsenteres, så der er størst mulig sandsynlighed for, at de vigtigste målgrupper får dem med.

Specifikt for websites: Lav scenarier for hvordan du forestiller dig, personer fra de vigtigste målgrupper bruger og oplever sitet. Scenarier er små fiktive historier, som bygger på et mix af viden og antagelser om målgruppeadfærd.

Specifikt for websites: Gruppér indholdselementerne i punkt 3 som forberedelse til en inddeling i sitets indholdssektioner.

Specifikt for websites: Navngiv sektioner og navigationsmenupunkter.

Specifikt for websites: Udarbejd layoutskabeloner for sitets side-typer (siteforside, sektionsforside, artikelside osv.).

Specifikt for websites: Design udarbejdes (for WordPress: tema vælges og implementeres).

Først lige en kildeangivelse: Jeg så tallet i en DONA-diskussion, hvor et af maillistens medlemmer, Helle Baagø, efterlyste pålidelig statistik over FB-brug i Danmark, og hvor FDIMs tidligere formand Jon Lund svarede:

Den absolut mest troværdige statistik for hvor mange der bruger Facebook i Danmark kommer fra FDIM og Gemius. (Disclaimer: jeg er tidligere direktør for FDIM, og var personligt med til at vælge Gemius som det analyseinstitut, der skulle lave målingerne.)
Iflg. dem var der 2.513.815 personer over 15 år der i løbet af marts måned (de nyeste tal) besøgte facebook.com eller facebook.dk mindst een gang. Disse personer foretog ialt 67.187.402 besøg på sitet, så ialt 1.895.546.702 (altså næsten 2 mia) sider. Det brugte de tilsammen 22.901.698 timer på.
Det svarer til at Facebook alene stÃ¥r for over 15 procent af den tid danskerne overhovedet bruger pÃ¥ at surfe. Det er ca. det samme som der bruges pÃ¥ samtlige “medie-sites” tilsammen sidst jeg sÃ¥ efter. Selv Google, der ellers har siddet ubestridt pÃ¥ tronen i flere Ã¥r, lægger ikke beslag pÃ¥ nær sÃ¥ mange timer.

Facebook skal nok få kamp til stregen

Måske er det selvindlysende, men jeg synes, tallene understreger en vigtig pointe, som godt kan gå tabt i den generelle underkastelse over Facebooks nærmest skræmmende success:

Tallene dokumenterer ikke, at vi elsker Facebook, men at vi elsker social interaktion. Det gør mennesker. Og Facebook har nydt godt af denne grundlæggende menneskelige trang på en global skala ved at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt med det rigtige produkt.

EfterhÃ¥nden som flere aktørerer i det digitale lag supplerer eller erstatter det traditionelle kommunikationsmønster (“jeg er afsender, og du er modtager”) med værktøjer til social interaktion, sÃ¥ vil det som Facebook kan blomstre bÃ¥de i vores digitale fritid og i vores professionelle digitale liv. Uendeligt mange traditionelle informationstekster, mødereferater og instruktioner vil blive mere og mere ligegyldige, efterhÃ¥nden som vi fÃ¥r mulighed for at benytte profiler og aktivitets-strømme i alle vores digitale redskaber.

De fleste af os synes, det er trygt/sjovt/nyttigt at være sammen med andre, hvor end vi færdes. Det er “forretningshemmelighed”, som Facebook ikke i længden kan have i fred for seriøs konkurrence. Et gæt fra min side: FB bliver ikke væltet af podiet af een ny stor spiller (Google, Apple, Microsoft osv.), men af tusinder af gamle og nye spillere, der stille og roligt fÃ¥r lært sig FBs trick i de kommende Ã¥r.

Det rammer lige ind i en af mine kæpheste. Nej, jeg tror i den grad ikke, at det er game over. Der ER plads i vores digitale liv til andre sociale netværk end Facebook. I Danmark ligger der for eksempel et stort uopdyrket potentiale i at skabe et gør-det-selv medie med en social netværksdimension for landsbyer, klubber, interessefællesskaber og foreninger.

Præcis som det er lykkes A-pressen i Norge med Origo.no, hvor mennesker mødes i “zoner” og deles om nyheder, billeder, videoer, forums og chat (en zone kan være enten geografisk defineret eller interesse afgrænset).

Berlingske Medier forsøger i øjeblikket noget lignende med Dinby.dk, men fejler fælt, hvis man ser pÃ¥, hvor fÃ¥ brugere der er i Dinby.dk’s “lokalafdelinger”. Kan Ã¥rsagen være de unødvendigt aggressive kommercielle krav til eventuelle brugere? Se bare her, hvad man mÃ¥ acceptere for at blive bruger pÃ¥ Dinby.dk:

Du accepterer med dette, at Dinby.dk og Berlingske Media må kontakte dig via e-post (e-mail, sms, mms, videobeskeder mv.) med tilbud på aviser, magasiner og aktiviteter, konkurrencer og events, både online og på tryk.

Hvem har lyst til at Ã¥bne sine postkasser for Berlingske Medier bare for at “fÃ¥ lov til” at levere gratis brugergenereret indhold til et medie, der ser ud som om det først og fremmest er skabt som salgsplatform for en mediekoncern?

NÃ¥, det var et sidespor. Der ser heller ikke ud som om, Dinby.dk gÃ¥r mÃ¥lrettet efter at skabe et socialt univers mellem brugerne, og det er synd, for det er der brugere til ude omkring i lokal- og interessedanmark. Ja, der skyder ganske vist Facebook-grupper op hvert sekund, men de fleste grupper pÃ¥ FB dør hurtigt igen. MÃ¥ske fordi der er for lidt “pÃ¥ hylderne” i Facebook i form af supplerende indhold og funktionalitet som kunne fastholde en gruppes relevans?

Jeg tror, at man kunne efterligne Origo-modellen og skabe interessante alternativer til Facebook i Danmark ved at kombinere FBs sociale redskaber med relevant (niche)indhold.

Og så kan man jo meget behændigt bruge FBs kolossale succes og udbredelse som døråbner til sit eget sociale netværk. Der ligger klart en barriere i at få brugerne til at melde sig ind i et nyt netværk, men så kan man jo lade dem anvende deres Facebook ID, så selve registreringsprocessen til det nye netværk bliver så nem som muligt.

Ladygaga.com er frontrunner pÃ¥ “third party login” bølgen. 89% af Lady Gagas netbrugere har ladet sig registrere med deres FB, Twitter eller MySpace-profil, fordi det er nemt og bekvemt. En statistik der godt kan gÃ¥ hen og danne skole..
(Prøv at klikke pÃ¥ “sign up” pÃ¥ denne ladygaga.com-side og se hvor mange net ID muligheder brugerne præsenteres for. Det er nemt at blive medlem).

Lukkede sociale netværk – en uudnyttet kommunikationsmodel

Jeg havde for nogle måneder siden en opgave med at etablere et lukket socialt netværk a la Facebook for en kunde, der skulle bruge en uformel kommunikationsplatform i en professionel sammenhæng. Jeg brugte en betalingsversion af SocialGo.com, som er nem at sætte op og som har en OK platform. Netværket blomstrer virkelig idag, og det bekræfter mig i at hvor folk finder det relevant, så er de mere end villige til at bruge tid på andre relationsskabende netværk end FB.

PÃ¥ Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal vi ogsÃ¥ i gang med at eksperimentere med et socialt netværk/indholdsnetværk, som ikke er Facebook. Vi bygger det op i WordPress Multi User og Buddypress – det kommer til at minde lidt om New York City Universitys Academic Commons netværk, der er bygget pÃ¥ samme platform. Det bliver interessant at se, om vi kan konkurrere med FB pÃ¥ den front – jeg tror pÃ¥ det! Mere følger om den sag

Foran os står nu arbejdet med at lære teknik og metoder, så vi kan begynde at levere viden om brugeradfærd i form af undersøgelser, eksperimenter og forskning.

Selve udstyret er forbavsende kompakt. Vi har valgt leverandøren SMI, en tysk specialistvirksomhed, som har mange kunder i det akademiske miljø omkring eyetracking. Deres repræsentant var i København i går for at levere og introducere grejet.

PÃ¥ billedet ses laptoppen, der afvikler den tilhørende software, og lige ved siden af stÃ¥r skærmen, som testpersonen kigger pÃ¥. Selve eyetrack-modulet sidder monteret under monitoren. Det kan tages af og placeres under et almindeligt tv-apparat, en storskærm eller en opstilling med en mobiltelefon, hvis man vil teste i andre miljøer. Læg mærke til de to infrarøde lyskilder, som registrerer øjnenes fokuspunkt. Vi har i øvrigt ogsÃ¥ købt en “hjelm”, som testpersoner kan tage pÃ¥, som gør det muligt at eyetracke uafhængigt af laboratorimiljøet, for eksempel pÃ¥ en shoppingtur.

En lidt rå videooptagelse fra gårsdagens introduktion til udstyret:

Holdet bag DMJX eyetracking

Selv er jeg novice i forhold til at udføre eyetrackmÃ¥linger, sÃ¥ jeg skal i gang med at lære det næste Ã¥r. Heldigvis har vi erfarne personer i organisationen, der har arbejdet med eyetracking i flere Ã¥r – ført an af Niels Heie, Karsten Vestergaard og Stig Møller Hansen fra Mediehøjskolens NilpeterLab. Iøvrigt er eyetrackprojektet for mig personligt den første konkrete oplevelse af, at vi i den fusionerede organisation med UPDATE, Mediehøjskolen og Journalisthøjskolen i fællesskab kan løfte større opgaver, end vi kunne før fusionen. Det er sjovt og inspirerende og giver et frisk pust i arbejdshverdagen.

Eyetrackgruppen består foreløbig af Karen Tambo og Peter From Jacobsen fra UPDATE, undertegnede og forskningschef Lars Holmgaard Christensen fra Journalisthøjskolen samt vores tre førnævnte kolleger fra Mediehøjskolen.

Fokus på multimediesamspil i onlinemedier

Vi kommer til at arbejde i forskellige retninger med eyetracking. Mit mål er dels at få det indarbejdet i undervisningen for onlinespecialisterne sammen med kollega Nils Mulvad, dels at producere rapporter om brugeradfærd med jævne mellemrum. To ting jeg brænder efter at komme i gang med undersøge er brugernes forhold til placering af links i webtekster samt forskellige modeller for samspil mellem flermedielt indhold i webtekster og e-magasiner.

Når først vi kommer i gang, dukker der andre emner op, og vi vil selvfølgelig starte en blog om arbejdet og åbne op for dialog om muligheder og metoder.

LINKS:
UPDATEs temaside om eyetracking
3F eyetrack-projektet (UPDATE)
Mediehøjskolens temaside om eyetracking med links til artikler.