Dit brand er, hvad andre siger om dig, når du ikke er i lokalet.

- Jeff Bezos, stifter af Amazon. 

Af og til kan vi måske godt glemme, at vores brand ikke er det vi selv bygger op, men faktisk er det andre mener og siger om vores virksomheder.

Tilbage i 2002, gav John Paulin Hansen en rigtig fin introduktion på IT-Universitetet til os nystartede studerende, om at finde inspiration. Et af hans råd var at man kan spørge et barn. Kort og godt, hvis du ikke kan forklare et barn, hvad du arbejder med, så kan det også være svært for kunder, at forstå hvad du egentlig sælger.

Vi har samlet nogle klip med børn (og unge), som vi selv er blevet inspiret af på det sidste, og som viser nogle gode ting om brands og logoer.

5-årig pige fortæller om hvad hun forbinder med berømte logoer

{ via Daring Fireball }

Unge fortæller hvad de synes om logoer skrevet om med skrifttypen Comic Sans

{ via bancomicsans.com }

Børn er med til at illustrere at gode ideer tager tid – og koster penge

Så spørg et barn om dit brand, og få en ærlig mening, eller hvis du er bange før børn, spørg en der har drukket en sjus eller to.

Skotten Matt Gemmel forklarede i et blogindlæg for nogle måneder siden, hvordan han rangerer højt i søgeresultater. Han har fem punkter, du bør være opmærksom på, men hovedpointen er, kort sagt, lad vær’ med at være et røvhul.

Med det mener, Matt – og vi er meget enige – at man med fordel kan undgå at udøve at søgemaskinemanipulation eller søgemaskikemisbrug. Grundtanken her er, at resultaterne skal være relevante for de mennesker der søger. Men hvordan gør man så det?

Good SEO is a by-product of not being a dick
- Matt Gemmel, 2011

Skriv skriver!

Man skriver, skriver og skriver mere om et emne man brænder for. Handler din blog om din virksomhed, og dens specialområde, så skriver du om det. Længere er den ikke. Hvis det du skriver er interessant nok, vil mennesker linke til dig andre steder fra på nettet – og dermed kommer du højere op i resultaterne.

Dette går meget godt I tråd med en af Tara Hunts pointer i bogen The Wuffie Factor. Her nævner hun, at det kan tage op mod to år at have en troværdig og ærlig tilstedeværelse i de sociale medier – Facebook, Twitter, LinkedIn m.fl.

Teknikken hjælper dig

Jo tak, tænker du, det er lidt for letkøbt. Sandt nok. Du skal også have maskineriet i orden, skriver Matt Gemmel. Eksempelvis er det også vigtigt at du har mulighed for at navngive dine URL’er på en fin og menneskelig måde.

Tag et eksempel fra vores site her. Du kan komme hen til vores cases via enten http://symbiotisk.dk/cases/ eller via http://symbiotisk.dk/?p=48

Det er ikke svært at se hvilket af de to URL’er, der er mere beskrivende, vel? Og faktisk er søgemaskinerne (læs: Google) også gladest for den første.

Titler og overskrifter

En anden ting du kan sørge for på dit website, er at titlen på siden matcher den første overskrift man støder på, og ikke mindst at overskriften passer til det indhold du skriver.

Så arbejd med dit site og det du skriver, og sørg for at grundteknikken er i orden, så er du rigtig godt på vej til et søgemaskinevenligt og røvhulsfrit website.

WordPress driver i dag 22% af nye aktive websites i USA, hvilket ikke bare betyder at der er masser af inspiration at hente rundt omkring i verden, når man skal vælge hvordan ens site skal se ud, men også at der er rigtig mange dygtige mennesker, der bygger ting til WordPress.

En af de ting vi synes er så fede ved WordPress, er netop filosofien om at indhold og udseende er to adskilte ting. Kort og godt betyder det, at ens website kan beholde indholdet, hvis virksomheden skifter visuel identitet.

Dit tema er dit outfit

I WordPress-terminologi så taler vi om temaer, som basalt set er det sæt tøj, vi giver indholdet på. Når folk taler om et lækkert site, taler de tit om tøjet og ikke nødvendigvis indholdet.

Som du nok tænker, så er tøj og mode en smagssag. Men lad os vise dig for tre måder at få et sæt tøj, der passer godt til den virksomhed, du er en del af – og dit budget.

1. Find et gratis tema

Som du måske ved, så er WordPress gratis at bruge. Så der er også masser af gratis temaer man kan installere, uden beregning. Du kan starte med at søge direkte efter temaer, eller du kan bruge deres tag-filter:

Her har vi valgt at søge på temaer som er grønne, har muligheder for tilføjelser i en sidebar til højre, som kan have et flot top-billede sat ind, og som har en skabelon hvor teksten fylder hele sidebredden ud.

Husk på: Det er langt fra alle gratis temaer, der er oversat til dansk, så hvis alle dine kunder bor her i landet, skal du regne med at bruge ekstra tid – eller noget mønt – på at få temaet oversat.

2. Køb et “Premium-tema”

Over de sidste par år er der dukket tjenester op, som laver virkelig flotte grundtemaer, som dog koster nogle dollars at komme i gang med. Populært bliver de kalt for Premium Themes. Vi har været rigtig glade for temaer, som enten vi eller kunder har købt hos fx. WooThemes eller themeforest.

Både WooThemes og themeforest søger for at temaerne bliver vedligeholdt, når der kommer nye versioner af WordPress.

Typisk har Premium Themes en lækkerhed, som man ikke lige finder i gratistemaer, og mange af dem har ekstra features, som ikke kommer med WordPress lige ud af boksen. De koster typisk fra $35 og opefter til brug på et website.

Saving Grace fra WooThemes er et super fint eksempel på hvad man kan erhverve sig for den nette sum af $70:

Saving Grace fra WooThemes er bygget med tanken om at understøtte velgørende organisationer.

Husk på: Premium Themes er heller ikke altid oversat til dansk, og de ekstra features nogle af dem kommer med, kræver at man læser dokumentationen der følger med, holder tungen lige i munden og eksperimenterer med det indhold man har.

3. Få det bygget fra bunden af

Ja, her taler vi jakkesættet fra Seville Row. Typisk vil du udfra en foranalyse med et webbureau sammensætte nogle behov, for så arbejde sammen med en grafiker eller en AD’er så du får det helt rigtige udtryk til dit brand. Derefter går du så til en WordPress-udvikler for at få bygget sitet præcis til dine mål og ønsker.

Det er en længere process, da man altid skal tolke det grafikeren er kommet med og til tider finde nye løsninger på ting designet ikke lige har taget højde for, men man ender heldigvis med løsninger der er super unikke. Tag et kig på De Radikales valgsite fra 2011, som Spoiled Milk byggede til dem.

De radikale brugte WordPress til folketingsvalget i 2011.

Husk på: Dine krav til dit site er retningslinier og ikke en hellig bog. Find frem til hvad der død og pine skal med, og hvad du kan lancere på sigt.

4. Bonus tip: Modificer et Premium Theme

Du kan også få modificere Premium Themes så du ikke kommer til at skulle bygge al funktionalitet eller design fra bunden af. Har du fundet et lækkert tema, som skal brandes til din virksomhed, og har du meget specifikke krav til nogle af funktionerne kan det være den helt rigtige løsning.

Du kan tage et kig Advice A/S, som er et modificeret Premium Theme, vi hjalp dem med at få bygget i sommers:

Advice A/S kører på et modificeret Premium Theme.

På med frakken og søg

Som du kan se er der masser af gode steder at starte med at finde det helt rigtige sæt tøj til din spritnye – eller måske lidt aldrende WordPress. Så på med frakken og find et tema, der sidder lige i skabet!

Google har her i sommervarmen – og regnen – lanceret deres nyeste skud på stammen af sociale tjenester Google+.

Hvad der er skidt og kanel ved Google+ fortæller René Clausen-Nielsen opsummerer det meget fint i et blogindlæg. Kort og godt beskriver René Google+ som:

… et reelt socialt netværk (…), som forsøger at ramme øjeblikkets to centrale delingstjenester, Twitter og Facebook. Og det gør det ganske fornuftigt.

Du kan også tage et kig på, hvad Google selv siger om tjenesten.

Tore Vesterby's Google+ profil. Ja, det ligner noget, du har set før.

Skriv din virksomhed på listen

Lige nu sigter Google efter privatpersoner på deres nye platform, og virksomheder udenfor i regnen lidt endnu. Både Ekstra Bladet og Den Blå Avis har fået lukket deres Google+ profiler igen.

Men Google er klar over behovet for virksomhedsprofiler, og har derfor tryllet denne formular ud af ærmet, hvor du kan skrive din virksomhed på – og få besked – når de er klar til at lukke døren op for den.

Er det umagen værd?

Om det kan betale sig eller ej at være på Google+ er alt, alt, alt for tidligt at sige noget om. Men vi ser det som en af de ting, det ikke skader at have et godt øje til. Det kræver ikke meget at skrive sig op, og hvis det viser sig at være et sted hvor danskerne bevæger sig hen i en post-facebook-æra, så har man taget første spadestik.

Så skriv din virksomhed på, og nyd sommeren i fuld flor!

Vi faldt over en lidt pudsig reklamer igår, mens vi navigerede rundt på det berømte internet.

Tag et godt kig på reklamen til højre. Et rigtig godt kig.

Der er intet odiøst i reklamen i sig selv, men snarere i selve afsenderen og det website reklamen nu engang befinder sig på.

Bruger du TDC som internet udbyder vil siden ovenfor nemlig se markant anderledes ud:

Det interessante her er basalt set, at man ikke kan komme en side som TDC faktisk reklamerer på. Forklaringen er ret enkel; TDCs reklamer bliver vist gennem et affiliate netværk, der smækker reklamen ud til danske brugere på et hav af websider, de ikke selv har styr på. Derfor bliver deres reklame vist et sted, hvor nogle brugere kommer til at grine ad virksomeheden – og på sigt har den igen eller ringe effekt.

Så hvis du bruger affiliate netværk til din online-markedsføring, så sørg lige for at få styr på, hvor du bliver vist. Med mindre det er en del af din strategi, at din virksomhed skal tabe ansigt.

{ Thumbnail-billedet har vi fået fra Jinx! på Flickr }

Opdatering 15. juni, 2011

TDC er selv blevet klar over problemstillinger, skriver DR, og deres marketingschef, Charlotte van Burleigh, siger netop, at det er et problem at de ikke selv kan se, hvor de kommer til at annoncere henne.

Som størstedelen af den vestlige civilisation er klar over, var der jo royalt bryllup i London Town for nyligt. I den forbindelse, fik vi nys om, at avisen The Guardian havde gjort noget ret frækt på deres webside.

Deres normale forside så således ud:

Den røde pil indikerer fint at republikanere kan klikke her.

Og hvad skete der så for republikanerne? De fik serveret denne her forside:

Elegant løsning, synes vi. Tænk over det, næste gang du arbejder med et website, der prøver at ramme forskellige typer kunder.

{ Billeder hentet fra Rowan Wilde’s fine blogindlæg. }

Vi deler til kontor med Jon Kjær Nielsen, der til dagligt arbejder for Projekt Arbejdsglæde, men han er også President for den danske gren af netværksgruppen JCI.

Sidste efterår kom Jon til os og spurgte, om der ikke var en måde, man kunne overføre deres medlemsblad til en digital løsning, således at de på sigt ville kunne skære papirudgaven væk.

Vi foreslog Jon, at de skulle tage et kig på magasin-temaer fra WooThemes, oversætte temaet til dansk, og arbejde videre derfra.

D. 2. januar, 2011 lancerede JCI deres digitale magasin. Efter blot 86 dage er de nu oppe på hele 87 artikler – og har nået deres målsætning på at publicere en artikel om dagen. De er fem skrivende redaktører og godt ti faste bidragydere til at drive værket.

Jon fortalte os i dag, at medlemmerne af JCI Danmark har besluttet sig for at afskaffe den trykte udgave af medlemsbladet – og sparer dermed foreningen for ikke mindre end kr. 200.000,- om året. Sådan!

Vi har sagt det før. Vi siger det igen. Kort ER godt. Kort og godt.

Vi taler selvfølgelig om emnelinier i e-mails og nyhedsbreve. Og det gælder også afsendernavnet. Det skal også være kort og godt.

Danskerne læser nemlig i stigende grad deres e-mails fra deres smart phones.

Det stiller helt andre krav til de e-mails vi skriver. Afsenderen bliver markant mere fremtrædende end emnelinien. Bare se her til højre.

Prøv at se dine e-mails og nyhedsbreve fra en smartphones “øjne”.

Så er den ikke længere.

Vi spurgte Advokatfuldmægtig Kristian Holte, fra KLAR Advokater, om hans vurdering af tre højaktuelle udfordringer vedrørende emnet spam.

Kristian Holtes primære arbejdsområder er immaterialret (IP-ret) og markedsføringsret.

Spørgsmål: “Tip en ven” – Er det spam?

Forbrugerombudsmanden har udtalt at tip en ven funktionen som sådan ikke er en overtrædelse af markedsføringsloven, med mindre man direkte opfordrer modtagere til at bruge funktionen. Men hvad er en opfordring?

Er en opfordring en stor rød knap med teksten “tip en ven”, eller er en opfordring en tekst, som “Hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette nyhedsbrev, må du hjertens gerne sende det videre.”?

Svar: Sådan som i sætter det op vil jeg tolke begge dele som en opfordring. Hvis der i forbindelse med tip en ven funktionen er gjort brug af stærke visulle elementer, kan det tolkes som en opfordring. Teksten mener jeg må vurderes til at være en opfordring, især pga. brugen af “hjertens gerne”. Men det er en gråzone, vi bevæger os i.

Tip en ven (som link) med en åben kommentar boks må anses som ok.

Spørgsmål: Facebook hører jo under samme markedsføringslovgivning – er der en gylden regel, så man undgår at spamme?

Vi oplever at mange af vores kunder har svært ved på egen hånd at finde rundt I markedsføringsloven, eller måske slet ikke tror at facebook er omfattet af de samme regler som eksempelvis e-mail marketing. Har du et gyldent råd, så man undgår at bryde markedsføringsloven eller forbrugerombudsmandens retningslinier?

Svar: Den gyldne regel er: Du må ikke markedsføre din virksomhed til nogen, der ikke har givet dig samtykke til det.

Som grundregel skal du som virksomhed holde dig udenfor din kundes sfære. Du må gerne opdatere din status på din side, da de ved at “synes godt om” din side, er indforstået med en statusopdatering. Med ved at opfordre kunderne til at bruge billedfunktionen, skrive på væggen, er man her godt igang med at markedsføre sin virksomhed til andre “venner”. “Venner” som ikke har givet tilladelse til at modtage din markedsføring.

Forbrugerombudsmanden mener at man kan som udgangspunkt ikke komme uden om reglen om samtykke, ved at få en anden til at markedsføre ens virksomhed.

Hver gang du henvender dig til dine “synes godt om’ere” på Facebook så tænk på om den pågældende du rent faktisk når i sidste ende, har givet samtykke til at modtage din markedsføring.

Spørgsmål: Bortset fra det etiske aspekt, kan du så give vores kunder en god grund til at undgå at spamme?

Hvad er efter din mening, den bedste grund til at virksomheder skal undgå at spamme kunder eller potentielle kunder?

Svar: Kort og godt: Det ødelægger din forretning, så lad være.

Man kan måske få en kortsigtet belønning, men på sigt afskærer du din chance for at tale til dem du spammede. Og det er “dyrt”.

Der er selvfølgelig også det økonomiske aspekt, og at spamme folk koster 100 kr. pr email, dog minimum 10.000,-. Det skal dog siges at Forbrugerombudsmanden og domstolene vurderer disse sager individuelt.

Som eksempel nævner Kristian Holte sagen med DSB, som endte med at koste 800.000 kr.