Tina Buchholtz - Danish singer/songwriter

I Horsens kan man vinde en heks

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Sun, 09 Oct 2011 03:19:02 PDT

Find den musikalske legelyst frem og vind en heks

04. oktober 2011

En heldig børnehave kan på Spil Dansk dagen vinde en dag i selskab med Heksen Esmaralda.

Børnehaverne i Horsens er hvert år med til at fejre den danske musik på Spil Dansk dagen, og i år vil Horsens Kommune gerne belønne det bedste, mest opfindsomme, sjoveste eller skøreste arrangement blandt børnehaverne.

Vi opfordrer derfor børnehaverne til at være ekstra legelystne på årets Spil Dansk dag, den 27. oktober 2011. Vi håber at se en stor opfindsomhed blandt deltagerne og frem for alt at se en masse børn som morer sig til dansk musik. Alt fra dansekonkurrencer, til skuespil, korsang, musikalske tegninger kan bruges - så længe musikken er dansk er det kun fantasien som sætter grænsen.

På spil er endnu en dag med musik og sang i selskab med Heksen Esmaralda. Esmaralda er ikke helt som andre hekse. Hun er slet ikke ond, og kan ikke lide at forvandle folk til frøer. Det bedste hun ved, er at synge og danse, spjætte og lave sjov. Musikken er i centrum i Esmaraldas univers og det samme kan siges om kvinden bag heksen, Tina Buchholtz. Hun anvender til dagligt musikken i adskillige sammenhænge, fra børnekor og - teater med Heksen Esmaralda, til øvelser i teambuilding med musikken som formidler. Mange børn i Horsens kender allerede til heksen Esmaralda, fra hendes optrædener med Alletiders Børnekor i Forum Horsens tilbage i 2007 samt 2010. Her gav hun sammen med over 1200 børn fra hele Region Midtjylland en storslået oplevelse for store og små.

For at vinde konkurrencen skal børnehaverne sende billeder, samt en lille beskrivelse af deres arrangementer til tovholderen på projektet, Lene Bjarke Skov. Vinderen får direkte besked.

Spil Dansk dagen finder sted den 27.oktober 2011, hvor hele landet er inviteret med til festdagen for den danske musik. Koda er hovedarrangør af Spil Dansk Dagen, i samarbejde med en lang række af Danmarks største musik- og kulturorganisationer. Formålet med dagen er at sætte fokus på dansk musik – musik som er skabt og produceret af danske musikere, komponister og sangskrivere.

For yderligere information kontakt Lene Bjarke Skov, kulbj@horsens.dk og se mere om Spil Dansk dagen i Horsens på www.spildansk.dk/horsens

Musik styrker børnenes koncentration og sprog

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Tue, 27 Sep 2011 11:37:19 PDT

Martin Blom Hansen fra fagbladet Musikeren var på besøg da Musik, sprog og integration projektet havde sin afslutning.

Han har efterfølgende skrevet denne artikel til Musikeren

Læs artiklen her

Musik giver sproget et skub

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Mon, 26 Sep 2011 12:12:04 PDT

Journalist Mette Graugaard fra Horsens Folkeblad har skrevet en artikel i forbindelse med Musik,sprog og integrations-projektets afslutning på Sønderbro.

"Både børns sproglige, motoriske og sociale udvikling kan få et løft af musikken ..."
Læs hele artiklen ved at klikke på billedet af artiklen

Læs mere om projektet på www.musiksprogogintegration.dk

Se flere billeder HER

Boomwackers. Et fantastisk instrument til at ledsage musikken, dansen, sangen, rim og remser m.m.

...

En musikalsk vand-dråbe

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Thu, 15 Sep 2011 01:47:23 PDT

Billeder af vand.
I går aftes var jeg vidne til en lille perle i Symfonisk Sal sat op af Aarhus, Horsens, Skanderborg, Viborg og Silkeborg Musik- og kreative skoler, samt dansere og musikere fra Koombi Cultural Centre i Burkina Faso.

Det var skønt at opleve, hvordan der blev spillet, sunget og danset på tværs af køn, alder, sprog og hudfarve. Der var en intens og fortættet stemning i salen. En varm strøm af mange unge menneskers energi strømmede ned imod os, der forventningsfuldt havde sat os til rette i den smukke sal.

Vi blev taget med på en musikalsk rejse af harmoni, disharmoni, sjove klange, skønne stemmer, kraftfulde danse og masser af livsglæde.

Koncerten fortolkede vand og de stemninger, udtryk og følelser der er heri; uhyggen, mysterierne, det blide og storm omsuste.
Den kunstneriske ledelse blev foretaget af Jakob Høgsbro, som også havde komponeret/arrangeret størstedelen af musikken til dette projekt.

Endnu engang bliver jeg bekræftet i, at musik kan noget. Musik kan nedbryde grænser. Musik kan opbygge fællesskaber. Disse børn vil for evigt bære noget af hinanden med sig videre i deres liv - på tværs af alting. Burkina Faso er ikke længere blot et sted, som vi ikke ved hvor er. Der er sat ansigter og lyd på.

Efter godt en time går vi ud i september blæsten fulde af lyd, liv og farver.

Tak for et dejligt projekt. Tak for en fantastisk aften.

Heksen Esmaralda - nu en trilogi.

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Tue, 06 Sep 2011 08:02:48 PDT

Esmaralda og heksene fra Titicaca

Den tredje bog om Heksen Esmaralda. En musikalsk historie om venskab og samarbejde og om at ville bidrage til fællesskabet.

Heksen Esmaralda får atter brug for sin musik, livsglæde og evne til at styrke fællesskabet. Hun får en dag besøg af den bolivianske heks Canela, der inviterer hende til heksenes stormøde, der kun holdes sjældent. Men nu det gået helt i hårdknude, og det er svært at få samlet heksene. Det er heksene fra Titicaca, der skal være værter. De har brug for den livseliksir, som de mange forskellige hekse plejer at brygge i fællesskab.

Men der er problemer med de gamle urhekse - havheksen Oceania, vindheksen Boreas, ildheksen Katla og den ældste af dem alle urheksen Mahognia, der lever i amazonjunglen.

Alle har deres egne ideer og forbehold og ingen lytter.

Esmaralda sender bud efter hjælp hos sin veninde polarheksen Tusnelda. Esmaralda følges med den sydamerikanske heks Canela til Bolivia og på rejsen møder de mange forskellige hekse, og inden længe har Esmaralda fortryllet dem alle og en løsning synes nær.

Men selv da de har fået alle til at møde op skal der bruges mange kræfter på at overbevise de andre hekse om vigtigheden af at arbejde sammen, men det er slet ikke så let for venskab og samarbejde kræver energi... og Canela, Esmaralda og Tusnelda bliver trætte...

Men så de får hjælp fra en uventet kant.

Esmaralda og heksene fra Titicaca indeholder udover historien 11 nye sange.

Højtlæsning, læs-selv, sang i klassen og koret samt teater. For skoler, for institutioner, for musikskoler, for hjem og for sjov. 4-12 år.

Alle sange er endvidere arrangeret for børnekor.

Cd'en indeholder som vanligt musikken med og uden sang. Lige til at gå til.

Et stort projekt afsluttet med succes

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Thu, 15 Sep 2011 01:50:27 PDT

Så blev for mit vedkommende sidste gang, at i forbindelse med dette udviklingsprojekt skulle undervise børnene fra Sønderbro.
Egmont Fonden, som har støttet dette projekt, var mødt op for at overvære musikken. det giver anledning til nogle refleksive tanker.

Musik. Sprog. Integration.

Det var de tre ord, jeg havde sat i fokus, da jeg tilbage i 2006 tog initiativ til dette projekt og henvendte mig til skoleleder på Søndermarkskolen, Horsens og Sønderbro Kulturhus’ formand Mogens Falk. Jeg havde på daværende tidspunkt arbejdet som musikpædagog og musikkonsulent i flere forskellige projekter samme sted - bl.a. projektet ’Musik til Alle’ igennem Horsens Musikskole - og havde set hvordan børnene udviklede sig igennem diverse projekter, koncerter, små forestillinger og musicals. Ikke blot musikalsk men også personligt og socialt. Hvordan de blev en del af en fælles succes.

Det var til tider en meget hård proces - for fælles succes kræver en fælles forståelse, og forståelse opnår man gennem kommunikation.. Jeg ville gerne lave et musisk udviklingsprojekt, der kunne forbedre børnene på Sønderbros muligheder for at kommunikere og navigere i et komplekst samfund. Klar og tydelig kommunikation, hvor du kan udtrykke dine ønsker og dig selv i overensstemmelse med den du synes, du er, kræver et (vel)udviklet sprog.

Min påstand var dengang og er stadig;

1) Ingen kan udvikle et sprog uden at have en trang til at udtrykke sig,
2) at musikken, fordi den er følelser, netop stimulerer denne trang.

Det er derfor evident, at der skabes et fælles kulturelt fundament - et sådant tager sin begyndelse med fælles oplevelser - fælles referencer - fælles repertoire. Her kan musikken som sagt gøre en væsentlig forskel. Fordi den rummer så meget mere end musikken.

Musik og kvalitet som udgangspunkt
Mit udgangspunkt har været musikken. Det er ved flere lejligheder vist og bevist, at alene det at beskæftige sig bevidst med musik gør en generel intellektuel forskel. Den påvirker evnen til at indlære, strukturere og huske. Adskillige er de (forsknings)projekter, der har belyst og stadig belyser dette emne. Jeg har derfor valgt at arbejde meget konkret med musikken og dens parametre.

Jeg har gerne villet inspirere børn og voksne til at arbejde hårdt med musikken. Give dem øvedisciplin, lære dem at være udholdende, og gennem et tydeligt krav om fokus, koncentration og nærvær fra alle og et krav om at gøre sig umage - med andre ord kvalitet, har timerne givet grobund for musisk kreativitet.

Det gav i starten nogle interessante og udviklende samtaler mig og pædagogerne imellem. For det er tilsyneladende ikke sådan, at der arbejdes så specifikt med et fag i en daginstitution med et samtidigt ønske om implementering i hverdagen. Man arbejder ikke bevidst med evnen til at differentiere, og man arbejder ikke bevidst med begrebet kvalitet.

Men at give børn og voksne redskaber til at glemme sig selv i den musiske handling giver samtidigt redskaber til at kunne fordybe sig i hvad som helst. Og med det stadig udtalte krav om kvalitet, er det ikke godt nok bare at være med for den, der kan mere end det. Alle skal yde deres bedste. Og børn er altså ikke dumme. De ved godt selv, hvornår de eller de andre har gjort sig umage.

Men det kræver en accept af et hierarki. Jeg ved noget, du ikke ved, som jeg gerne vil lære dig - hvis du vil! Og børn og voksne har villet. Ellers kunne projektet ikke have opnået så stor gennemslagskraft på det musiske og sociale område.

Et lille eksempel på denne accept kom fra en af drengene, der godt ville pointere at han gerne ville lære noget, da jeg spurgte: ”Hvad er det nu ordene ’fokus, koncentration og nærvær’ betyder?”

”Det betyder, at vi skal høre efter og gøre os umage. Og så skal vi ikke give op for så lærer vi ikke noget, og så kan man kun komme til at samle hundelort op, når man bliver voksen!”

Sådan. Den sad! Hvor var jeg glad for, at det ikke var mig, der sagde det. For det havde en enorm effekt - på den gode måde.

Politisk mod i fremtiden

Det vigtigste for mig er, at dette projekt har været med til at bygge broer gennem disse musiske fællesoplevelser - med et fællesrepertoire - en fornemmelse af, at vi har et begyndende fælles kulturelt fundament at stå på. Jeg kan se at det har givet børnene mod og trang til at kommunikere. Gøre sig selv tydelig i en fælles sammenhæng.

Det har været enormt livsbekræftende at arbejde så intenst igennem 3 år med netop disse børn. Men jeg må igen pointere at dette projekt ikke havde kunnet lade sig gøre uden den ekstra økonomiske støtte og slet ikke uden de mange pædagogers positive tilgang og indsats.

Det er indlysende for mig at sådanne projekter burde være permanente tiltag og ikke blot projekter. Hvis vi samlet set vil hæve os, forbedre os, udvikle os, udfordres og være innovative kræver det en indsats. Så mit ønske er, at der i fremtiden vil være politisk mod til at afsætte midler til, at vores børn får de bedste muligheder og redskaber for at kunne udvikle sig selv, hinanden og vores samfund.

Tak til Egmont Fonden for at tro på et sådant projekt
Tina Buchholtz

Åndeligt Pusterum

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Sat, 06 Nov 2010 06:34:46 PDT

Så har jeg atter været i Frankrig for at undervise på Claus Møllers kurser i Practical Leadership.
På kursus nummer 50!

Det er hver gang en fornøjelse at være i de smukke omgivelser, der den perfekte ramme for indlæring. Der er smukt og lækkert og der er kræset for detaljerne - lige fra materialerne, maden, de fysiske rammer og udsigten.

Det er hver gang en stor fornøjelse for mig at være musisk ansvarlig på kurserne - at få deltagerne til at synge sammen som et kor - også selvom, det ikke er alle, der har prøvet at synge i kor før - endsige overhovedet synge før.

Dette musiske åndehul er med til at give både energi til enkelt personer og gruppen og bl.a. derigennem sikre størst mulig indlæring i den øvrige undervisning, som Claus Møller meget underholdende og kompetent tager sig af.

Og så har musikken og korsangen så mange muligheder for metaforer, der referer direkte til begreber som; Tidsplanlægning, deadlines, målsætning, strategi, ledelse, employeeship, succes, performance osv. - osv.

Begreber der aldrig forældes og derfor hele tiden skal være på dagsordenen.

På kurserne er der sørget for at det mellem undervisning og planlagte aktiviteter er muligt at få det Claus Møller kalder et Åndeligt Pusterum. Der er en unik måde at få al stress ud af krop og sind og give plads til kunne få balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Du kan læse mere om kurserne her PRACTICAL LEDADERSHIP

Musik giver demokratiske redskaber

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Tue, 16 Mar 2010 06:07:35 PDT

For nu snart 2 år siden søsatte vi i Horsens vores store udviklings og forskningsprojekt: Musik-sprog og integration.

Jeg arbejder med førskolebørnene i børnehaverne samt deres skolestart på Søndermarskskolen.
Det er så skønt at opleve hvordan både pædagoger, forældre og børn har taget imod projektet.

Det er så livsbekræftende at ankomme til børnehaverne og blive modtaget yngste (som jeg slet ikke har) med sang og benspjæt, og så erfare, at det er noget de har lært fra de andre børn, som jeg underviser. Det er med til at opbygge et fællesskab med fælles referencer og repertoire.

For det er netop et af mine mål med dette projekt; at der opbygges gode relationer og fællesskaber. For derigennem bliver børnene trygge og kan udvikle sig frit. Derigennem får de mod og redskaber til at kunne navigere i et komplekst demokratisk samfund.

Og det er min oplevelse og påstand at musikken hjælper godt på vej.
På den enen side kræver musikudøvelse - uanset niveau - disciplin, på den anden side gives der plads til stor individualitet. Og det er jo netop det et demokratisk samfund rummer: fælles regler for samværet med plads til og brug for den enkelte.
I musikkens verden kan man straks høre om alle spiller med eller mod hinanden.. kun når vi spiller rigtigt sammen virker den.
Og børn kan ikke narres de ved det selv.

Derfor er det så skønt og livsbekræftende at blive modtaget med sang og dans samt et krav om at det da også snart må være deres tur til at lege musik med de store.

Læs mere om projektets start i Kristeligt Dagblad

Konfirmander og kirkekor

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Tue, 16 Mar 2010 06:07:57 PDT

Det blev en skøn dag i Hellevad Kirke i Klokkerholm, Vendsyssel.
20 konfirmander og 10 kirkekor-sangere havde sammen med deres to organister g korledere sat hinanden i stævne i lørdags (13. marts) og inviteret undertegnede til sammen med min pianist Henrik Tue Bjerg lave en gospel-workshop med efterfølgende koncert.

Det blev en vidunderlig dag med melodier inspireret af det oprindelige rå afro-amerikanske udtryk samt den lyse og noget lettere skandinaviske tone. Og udenfor kunne vi nye pauserne i den første skarpe forårs-sol, der fik isen og sneen til at smelte.

Det er så livsbekræftende at arbejde med netop denne gruppe af unge, der er så fulde af liv. Dejligt at mærke at vi på en gang kan være seriøse og løsslupne sammen. For sådan en dag handler for mig meget om at opbygge fællesskaber - opbygge et fælles kulturelt fundament - det højner vores forståelse af og respekt for hinanden.

De unge mennesker tog solen med ind i kirken og efter en intensiv arbejdsdag lavede de alletiders koncert for de 100 publikummer så der også der opstod et fællesskab.

Læs mere om dagen & koncerten i Nordjyske Stiftstidende

Alletiders Børnekor

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Mon, 01 Mar 2010 10:00:04 PST

Esmaralda fortæller...

Så sætter slutspurten ind på vores store projekt: Alletiders Børnekor 2010.

Det er et stort og krævende projekt.
Der er mange børn, der skal have en god oplevelse og samtidigt lære en masse - både socialt og musikalsk. Børnene har generelt taget godt imod sangene, og når vi synger og danser sammen bliver man fyldt med energi.
Jeg har fået mange god og inspirerende samtaler med de mange børn om venskab, mobning, glæde og sorg, sammenhold og fællesskab.

Fnis...

Rigtig mange børn og voksne har allerede oplevet nogle af de mange koncerter, som projektet byder på. Således har over 2000 publikummer nydt de mange børnestemmer og Esmaraldas fortælling om sin første flyvetur.

Projektet
I løbet af af dette skoleår har godt 1200 børn fra hele region Midtjyllands 19 kommuner øvet sig på sangene til projektet; Alletiders Børnekor 2010.
Sangene er alle fra min musiske børnebog; Esmaralda og polarheksen Tusnelda.

Alle kommunerne har inden den 25. marts haft besøg af mig og min pianist, som skal få de mange børn til at synge sammen. Hvert besøg er afsluttet med en koncert for på den måde at gøre de mange børn klar til den store fælleskoncert.

For den 25. marts 2010 skal de 1200 børn nemlig atter på scenen i Forum Horsens sammen med Heksen Esmaralda og Det Jydske UnderholdningsOrkester under ledelse af Vagn Egon Jørgensen.

Fællesskabet
Når Alletiders Børnekor træder ned af scenen har de været en del af en fortælling og sunget sange, der handler om at knytte bånd, om at finde modet til at turde at være sig selv, om ikke at finde sig i urimeligheder eller mobning og om at turde give sig selv og bidrage positivt til fællesskabet.

En historie som børnene rigtig gerne vil være med til at fortælle både deres jævnaldrende og deres voksne.

Skønne tegninger

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Wed, 25 Nov 2009 08:33:17 PST

Det er så skønt at få tegninger af børn.For på den måde kan de trods eventuelle sproglige mangler udtrykke sig personligt. Når jeg kommer rundt med min musik er det ofte at der er nogle af børnene der kvitterer ved at forære mig en tegning. det gør mig rigtig glad.

Nu nærmer Alletiders Børnekor 2010 med Heksen Esmaralda sig, hvor jeg kommer rundt i alle kommuner i region Midtjylland. 1200 børn skal jeg møde og jeg vil glæde mig til at der falder et par tegninger af.
Jeg lægger alle disse skønne tegninger på www.esmaralda.dk, så hvis du vil se nogle af dem er du velkommen til at kigge forbi. Her kan du også kigge i kalenderen, måske kommer Heksen Esmaralda i nærheden af jer... Hun elsker at synge og danse med både børn og voksne.

Der var engang...

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Mon, 16 Nov 2009 12:23:06 PST

Der var en gang en lille bille, der hed Marie. Hun boede i den dejligste køkkenhave og hun manglede intet. Her var alle de bladlus, hun kunne ønske sig. Marie kendte alle de andre dyr i haven, og hun var glad for sit lille hjem under skræppebladene.
Men ganske langsomt begyndte haven at visne. Og solen skinnede og skinnede, og man skulle tro at alle var glade. men køkkenhaven visnede helt væk og Marie var nødt til at søge væk for at finde mad.
Hun fløj højt op i luften. "Dernede ligger resterne af mit hjem, " tænkte hun og i det samme kom der et vindpust og tog hende med sig. Vinden kastede hende hid og did, og Marie blev helt svimmel.
Endelig lagde vinden sig og Marie landede på en gren. Hun kunne se ned på den yndigste lille have. "Den er meget lille - men smuk", tænkte Marie. Hun kravlede forsigtigt ned ad grenen.
Her var alt hvad hun kunne ønske sig af mad.
"Her kan ma da kun være glad", tænkte Marie.
Pludselig kom en stor sort bille hen imod hende. "Hvem er du?" brølede den ind i hovedet af hende.
"Marie", sagde hun stille og bøjede hovedet. "Er du ikke klar over at denne del af haven er min?" Den store sorte bille så strengt på Marie. "Nej, jeg kender ikke rigtig det her sted." Marie prøvede at smile, selvom hun blev lidt bange.
I det samme begyndte det at regne voldsomt. Og det lynede og tordnede, så den store bille stak af og gemte sig under en sten. Marie blev så glad. For hun havde sådan savnet regnen.
Hun gik i regnen og kom til nogle store planter, hun ikke kendte. Hun spadserede hen ad et stort grønt blad, og hendes tæer var helt kolde. Pludselig kunne hun se et lille hus med lys i. Hun bankede på døren.
"Kom ind", råbte en stemme. Og Marie listede forsigtigt ind, og så en stor tyk snegl sidde lunt og godt inde i sit hus.
"Du må undskylde at jeg ikke åbnede døren for dig, men jeg er lidt langsom. Forresten så hedder jeg Søren."
"Her bor du rart", sagde hun glad for at komme ind i varmen.
Søren bad hende fortælle hvor hun kom fra og Marie fortalte begejstret historien om sin have, og om hvordan vinden havde taget hende, og at hun egentlig ikke helt vidste, hvor hun var. Og om den store sorte bille, der vist var meget vred.
Søren syntes det lød spændende med alt det Marie havde oplevet.
"Har du lyst til at blive her?" spurgte Søren hende den næste dag, da det var blevet tørvejr og Marie atter stod ude på det store blad.
"Det kunne være dejligt", sagde Marie.
Og sådan gik det til at Søren og Marie blev gode venner. Marie fløj hver dag ud i køkkenhaven og kom hver aften hjem med historier til Søren, der altid sad parat - klar til at lytte.

Lederkursus i Frankrig

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Fri, 13 Nov 2009 01:48:13 PST

I Provence i en lille by, der hedder Cotignac ligger der et hus med navnet; Les Quatre Moulins. Der i smukke omgivelser afholder Claus Møller (Ophavsmand til "Time-management-begrebet") sine kurser i Practical Ledership. Jeg er ofte med som Musikchef - ansvarlig for den musiske dimension - idet musikken rummer så mange metaforer, der på fineste vis perspektiverer teorierne indenfor praktisk ledelse.
Således sikres kurserne også den nødvendige vekslen mellem de forskellige perceptionsformer - auditiv, visuel, kinæstetisk (fysisk) og logisk-matematiske... og ikke uvæsentlig: energiniveauet holdes.

Jeg vil gerne give et eksempel fra Human Entertainment, som min mand og jeg arbejder sammen om.

Fokus, koncentration og nærvær
Når en udfordring skal tages op, kræver det fælles fokus, koncentration og nærvær. Via en professionel dirigent samles energien, alt andet lukkes ude, sindet åbnes og i det øjeblik er man i stand til at lære nyt stof.

Respekt
Den overordnede tese i arbejdet med mennesker synliggøres fuldt ud i arbejdet med musik – alle kan være med – hver fugl synger med sit næb – alle har sin plads – alle er vigtige.
I fællesskab løfter vi, så sangen får vinger.

Humor
Når der skal arbejdes seriøst er humoren med til at give os energi til at fortsætte. Også når det er svært. Latteren, glæ- den og humoren styrker vores korpsånd, og den oplevelse, vi får sammen, beriger vores hverdag i lang tid fremover.

Gentagelse
Når energien skal fastholdes, er videreudvikling et ”must”, som kræver tryghed i et kendt stof/repertoire.
Så kan og tør hver enkelt udtrykke sig personligt i en fælles sammenhæng.
Derfor arrangerer vi også korforløb over flere måneder.

Kultur skaber mennesker med overskud
Mennesker med overskud skaber relationer
Relationer skaber vækst

Læs mere på www.human-entertainment.dk
Se billeder fra kurset i Cotignac her
Læs mere om Practical leadership her

Musik og sprog

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Fri, 23 Sep 2011 01:38:44 PDT

Bragt I Modus

Af Lis Agerbæk Jørgensen, journalist.

Musik kan åbne en vej til det danske sprog

Et fælles sprog er en forudsætning for god integration. Det sprog kan musikken være med til at skabe, mener initiativtager og supervisor Tina Buchholtz.

1000 begejstrede publikummer så i foråret Piraterne, en musical om venskab, troskab, sammenhold og eventyrlyst i tango over skønsang til rap og råbekor, og meget af det var skabt af musikpædagog Tina Buchholtz, som også havde indstuderet med de unge fra folkeskolerne i Horsens.

Hun var tidligere ansat i det store musikprojekt ’Musik til alle’ gennem Horsens Musikskole, og de senere år har hun været tilknyttet uden om musikskolen til at lave musical med de store. Hun stod i syv år for valgfrit kor med over hundrede børn årligt og medvirkede i drama. Det har alt sammen været rigtig godt til at ryste de mange nationaliteter sammen på folkeskolerne i byens ghetto, men på et tidspunkt indså hun, at der skulle mere til for at nå børn og unge med mange forskellige kulturelle baggrunde.

KLIK på artiklen for at læse den.

VI KAN LÆRE AF HINANDEN

Tina Buchholtz om hvad folkeskolelærere og musikpædagoger kan:

- Folkeskolelærere er gode til at holde hovedet koldt og dampen oppe, når 24 elever render rundt.

De er gode til at tage imod input og bruge dem. De er gode til, at børnene får prøvet forskellige genrer, men det er en urimelig opgave at tro, at de kan lære børnene at håndtere instrumenterne, så sammenspillet kan fungere.

- Folkeskolelærere med musik er ildsjæle, der kæmper. Men de lader sig jage rundt i en manege, fordi det ikke må blive for kedeligt. Og så har de måske den svaghed, at de ikke bruger det sidste stykke tid med en sang, så vi kan den helt og ikke næsten. Det er sjovere at optræde med noget, man kan.

- Det er klart, at vi har en anden faglighed end folkeskolelærerne, så vi kan tillade os at holde fokus på musikken. Vi kan inspirere og give ny energi til dem. Men de syv år med folkeskolelærere i Horsens har også lært mig meget.
Jeg har set nødvendigheden af livsglæden. Man kan ikke bare komme med sin faglighed og sin metode, livsglæden skal med. Jeg kan bidrage med min energi og udvikle noget sammen med lærerne og eleverne i mit samvær med dem.

H.C. Andersen - udgivelse på vej.

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Wed, 27 Jan 2010 09:20:49 PST

Det er ganske vist. Nu er manuskriptet til musical, fortælle-teater og kor-suite afleveret til forlaget. I januar og februar skal musikken så indspilles i studiet, og så er jeg klar til udgivelsen på Dansk Sang.

Her bringer jeg forordet til bogen:

Efter mange års musisk arbejde med børn, voksne, mor/barn fra børnehaver til musikkonservatorier er det min erfaring, at sang og bevægelse er to fundamentale elementer i musikken, der sammen med det rytmiske arbejde bør indgå som en væsentlig del af vores musikpædagogiske arbejde. Det er derfor oplagt at arbejde med musicalgenren, der tillige med giver gode muligheder for samarbejde mellem skolekoret, klasserne og fagene musik, dansk og billedkunst.

Men det vigtigste for mig i alle de år jeg efterhånden har skrevet og instrueret musicals med børn og unge er at de oplever sig selv som en del af en fælles succes. Hvor de, der har evner og mod, forpligtes til at tage de større og krævende roller, og at netop disse har respekt for alle de, der fungerer som vandbærere i ensemblet. Uden den ene - ikke den anden; så bliver det en fælles succes, hvor alle kan glæde sig over hinandens og egne præstationer.

I 2005 - jubilæumsåret for HCA’s fødsel i 1805 – blev jeg bedt om at skrive en musical som skulle opføres af 5. klasser.

Det blev til musicalen; På eventyr med H.C. Andersen, der varer ca. 60 min. og indeholder 3 verdener:

Nutiden; der udspilles i en park, hvor nogle børn kommer for at lege og oplever en statue af HCA bliver levende.

Fortiden; der illustreres af spillede scener fra HCA’s barndom, som kommenteres af HCA og børnene i parken.

Eventyret; Snedronningen læses dels af HCA og spilles og synges på scenen.

I slutningen af musicalen smeltes virkeligheden og eventyrets verden sammen, og forskellige figurer fra flere af HCA’s eventyr kommer ind i parken.

Performance

Det er min erfaring at ikke alle børn (og voksne) er komfortable med at skulle stå på en scene og performe for og med andre. Det kan have mange årsager både personlige , kulturelle og sproglige. Jeg har derfor bestræbt mig på at skrive et stykke, der både tager hensyn til og udfordrer den enkelte elev i en fælles sammenhæng. Stykket indeholder derfor udover de større roller en masse små roller/karakterer med blot en enkelt eller to replikker. Ligeledes er der en del ensemble-optrin (skolebørn, snefnug, blomster, fugle, røvere, optog), hvor eleverne udfylder scenerummet i fællesskab.

Musicalen giver mulighed for at mange børn (80+) er sammen om at skabe et resultat, men en enkelt klasse på f.eks. 20 elever kan sagtens gennemføre stykket med meget få justeringer i forhold til det afsluttende fakkeloptog.

3 i én.

Musical – fortælleteater – korsuite.

Nærværende materiale er bearbejdet således, at det kan benyttes fra 2.–5.(6.) klassetrin, idet der udover manus til musicalen med replikker, sangtekster og regibemærkninger også er en version uden replikker men med tekst til en oplæser/fortæller. (Denne kan indtage skikkelse af H.C. Andersen (HCA) og kan varetages af en eller flere personer.)

Teksten kan således anvendes til fortælleteater, hvor eleverne dramatiserer (mimer) det, der læses op (evt. af læreren), hvilket vil være oplagt i de yngste klasser. Det er muligt blot at opføre eventyret om ”Snedronningen”, hvis man vil dele arbejdet op i flere bidder.

Endvidere har jeg lavet små korsatser til sangene, hvilket gør det muligt for skolekoret og de trænede klasser at opføre sangene som en korsuite. Her kan teksten bruges som simpel oplæsning mellem korsatserne enten af korlederen, dramalæreren eller evt. en skuespiller. Hvis de yngre klasser gerne vil deltage, er det oplagt at lade dem synge melodierne og lade korene – de mere trænede – tage sig af 2. og 3. stemmerne. I øvrigt synes jeg, at det er en fornøjelse at lytte til et børnekor, der virkelig kan synge enstemmigt. Så det er et godt sted at starte.

Musikken og HCA

Endelig er der til de fleste af sangene nogle simple Orff-arrangementer (for xylofon og klokkespil). Jeg har bestræbt mig på, at der så lidt som muligt skal udskiftes stave (Bb og Fis), selvom tonearterne indeholder fortegn. Hvis et stavspil skal udskifte en stav er det markeret i arrangementet ud for den enkelte stemme. Hvis man vil benytte nogle af sangene i sammenspil, er det oplagt at opfordre keyboard- og blokfløjteelever til at doble disse stemmer, og at evt. dygtige elever spiller med på melodierne i det omfang, de kan håndtere det.

Musikken repræsenterer forskellige genrer med udgangspunkt i en skandinavisk sangtradition med afstikkere til pop, latin og jazz.

Den tilhørende cd indeholder alle sangene - også i instrumental-versioner. Cd’en kan således anvendes både som et pædagogisk redskab og som playback i timerne samt til en evt. fremførelse eller bare til at lytte til.

To af HCA’s egne digte er med i musicalen; Hist hvor vejen slår en bugt - med melodi af J. Gebauer, som synges af den HCA som dreng – I Danmark er jeg født – med en nyskrevet melodi i jazz-vals afslutter musicalen. HCA skrev: At rejse er at leve, men han elskede sit Danmark på godt og ondt; Her har jeg rod, her fra min verden går. Ved at slutte med dette smukke digt får H.C. Andersen det sidste ord.

På eventyr med H.C. Andersen er et fleksibelt materiale, der samlet giver mulighed for at arbejde med stemmerne, kroppen, det musikdramatiske udtryk samt flere forskellige musikalske genrer. Det enkelte stykke musik kan tilpasses forskellige grupper med hensyn til alder, niveau, antal osv. Flere af numrene kan tages ud af historiens sammenhæng og bruges i den almindelige musikundervisning uden at det skal munde ud i en færdig forestilling.

Det er mit håb, at På eventyr med H.C. Andersen vil være til inspiration og nytte, og at det vil give såvel børn som voksne lyst til at læse mere om HCA og ikke mindst hans mange historier og eventyr, som rummer så megen visdom, og som har glædet og inspireret så mange mennesker i hele verden.

Musiske hilsner

Tina Buchholtz

Musik kan så meget.

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Sun, 27 Sep 2009 03:23:18 PDT

Musik kan så meget. Udover at musikken kan musikken, så kan den så meget andet.
Gennem musikken får vi mulighed for at udtrykke vores følelser og tanker.
Musikken åbner en dør til vores følelser, og vi kan lettere udtrykke vores tanker. Vi bliver også gennem musikken mere modtagelige for budskaber.
Så det er vigtigt, at budskaberne vælges med omhu. Det skal være noget der betyder noget for os selv og vinder genklang hos modtageren.

Efter at have set MGP-2009 i går aftes med min yngste datter bliver jeg endnu engang bekræftet i, at det der betyder mest for børn og unge er venskaber.
Det var endnu engang det alt overskyggende emne. I det emne ligger der for mig essensen af det at være menneske. At man er nysgerrig og derfor er i stand til at møde andre mennesker og skabe nære forbindelser.

Så vi kan godt synes,
at vores børn og unge er flygtige,
at de zapper, at mange af dem har svært ved at holde fokus,
at de har problemer med at koncentrere sig om skolen, faglighed og de mange læringsprocesser,
at de ikke er nærværende, men sms’er, ser videoer på You-tube og chatter på een gang,
og det gør de også!

Men de har stadig indbygget en sund og naturlig søgen mod noget det hæver sig op over alt andet; Venskabet.

For netop i det finder vi nærværet og koncentrationen, så vi kan holde fokus på det væsentlige i en situation.

I venskabet findes legen, alvoren, udfordringerne og glæden.

I modsætning til det tvungne samvær, som både arbejde og skolegang jo er (vi har ikke valgt vores "kammerater") er venskabet for mig at se; et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed og ikke mindst forpligtelsen.
Forpligtelsen er større end os selv, her er man villig til at gøre noget uselvisk for fællesskabet skyld. Og jeg mener, det er fordi man derigennem kan mærke sig selv og være noget for nogen. Det er også forpligtelsen til at være gensidig loyal. Venskab er kendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser overfor hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed.
Jeg tror på, at alle søger de relationer der kan være med til at udgøre kernen i vores liv. Børn ved det instinktivt. Derfor laver de tekster, der rummer budskaber som: Venner for evigt.
Og hvem vil ikke gerne have noget, der er stabilt - altid er der - uanset hvem vi er, hvor vi er, hvor gamle vi er ... for evigt.

Så det vi skal som voksne er at skabe nogle rammer, der gør det muligt for vores børn at indgå i nære relationer også uden for familien. For man kan have en familie, der elsker en nok så meget, bakker op, støtter osv. - hvilket er uvurderligt og en forudsætning for at man lykkes - men det er ikke nok. For venskaber er noget særligt.

Det er så skønt at blive mindet om det af børnene - for de er jo fremtiden. Og hvis det børn og unge satser på i fremtiden er venskaber, så kan verden blive et bedre sted at være. Vel og mærke hvis vi lærer dem at skabe venskaber, der kan rumme for skellige grader af kammeratskab og bekendtskab, så venskaberne ikke er ekskluderende, men giver overskud til at inkludere andre. Ikke nødvendigvis som bedste venner, men som nogen, der også har en ret til at få nogle livsbetingelser - rammer, der gør det muligt at lave gode ligeværdige venskaber - for livet.

Og så er jeg tilbage ved essen af venskabet, som jeg mener også er essensen for sam-eksistens; respekt og en vis grad af overbærenhed overfor sine omgivelser - sine medmennesker.

Så det var dejligt at opleve et MGP, hvor børnene havde fokus - ubevidst eller bevidst - på det at være venner og udvise ordentlighed. Musik kan noget!

Dette indlæg ligger også på: www.esmaralda.dk

Kunstsucces nedlægges

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Wed, 02 Sep 2009 06:53:58 PDT

"To af Statens Kunstråds støtteordninger rettet mod børn og unge fortsætter ikke på trods af tårnhøj brugertilfredshed. Det står klart, efter forslaget til næste års finanslov blev fremlagt i går. Konsekvenserne er, at børn og unge over hele landet mister muligheden for at møde og opleve kunst på et højt, professionelt niveau i deres dagligdag. Formanden for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, advarer om, at det kunstneriske vækstlag i Danmark vil lide skade.

Statens Kunstråd har indtil i år haft mulighed for at dele næsten 10 mio. kr. ud til vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasier og fritidsinstitutioner som har ansøgt om at få en professionel, udøvende kunster tilknyttet i en periode. Støtteordningen, som hedder Huskunstnerordningen, forsvinder næste år, da forslaget til finansloven for 2010 ikke har afsat midler til, at Statens Kunstråd kan videreføre ordningen."

Sådan står der i Nyhedsbrevet fra Statens Kunstråd den 28. august 2009.
En bruger undersøgelse viser at der er 97% tilfredshed, både blandt kunstnerne og blandt vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasier og fritidsinstitutioner. Endnu en gang må børn og unge lægge ikke blot ryg men "ånd" til nedskæringer. Ærgerligt at 10. mill. der er så uendeligt lidt i det store regnskab men gør så stor gavn vælges fra. Ærgerligt når man ved at netop her får man så meget ekstra ud af investeringen. Lærere og pædgoger inspireres sammen med børnene, ny viden og inspiration kan efterfølgende gives videre til kolleger/kammerater. Nye talenter findes og stimuleres, børn og unge kan finder ne sider af sig selv og hinanden.

Det er klart, at et samfund må og skal prioritere sine aktiviteter for at få det samfund man ønsker. Det har vi alle forståelse for.

Men hvis det samfund man ønsker er et samfund, hvor kunst kun sjældent finder fodfæste. Hvor det er helt tilfældigt, hvem der kan udøve, og hvem der kan opleve. Hvis man ønsker at kunsten skal forsvinde som en del af almen dannelse. Hvis man ønsker, at kunst er noget, der hører fortiden til, og hvis man ikke ønsker et samfund, hvor musiske fællesskaber opstår, hvor børn og unge er sammen på tværs af køn, alder, geografi - et samfund, hvor de unges møde med en kunstner giver dem redskaber til at vælge netop deres udtryksform og rolle i det musiske.

Hvis man ønsker et samfund, hvor der ikke opfindes ny kunst, ikke skrives nye sange, ikke laves nye billeder, skulpturer etc. ja så er nedlæggelser af kulturråd for børn, huskunstnerordninger - i det hele taget vedholdende nedskæringer på dette område det helt rigtige.

Jeg kunne nu godt tænke mig at det ikke var sådan. Men at man ønsker et samfund, hvor kunsten har gode vækstbetingelser og er en bevidst anerkendt del af vores almene dannelse. Kunstudøvelse er som en muskel, hvis den ikke bruges kommer den ud af form - sygner hen. Så ærgerligt at børn og unge ikke fortsat kan få sat gang i deres kunst-muskler gennem f.eks huskunstnerordningen. Tilbage er kun at håbe at ildsjælene holder ud, at de kan tænde glædesblus, og at de ikke møder en med en spand vand.

Musiske hilsner
Tina Buchholtz

(Også bragt på www.musiksprogintegration.dk og www.esmaralda.dk)

Release Party i Musikhuset

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Mon, 20 Apr 2009 00:30:06 PDT

Den 20. maj kl. 10:00 i Musikhuset Århus er der fest i forbindelse med udgivelse af den musikalske børnebog.

Esmaralda og polarheksen Tusnelda

og du er hermed inviteret og tag bare dine venner med.
Fri entré.

Heksen Esmaralda synger sange fra den nye bog og fortæller lidt af historien. Med sig har hun pianist Henrik Tue Bjerg samt 6 andre musikere under ledelse af kapelmester Vagn Egon Jørgensen. Der bliver rig mulighed for at møde den tunesiske hattehund Fez, dragen Sikenfred og synge og danse sammen med Esmaralda.

Vi glæder os til at se dig.

Ny Musikalsk Børnebog

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Mon, 20 Apr 2009 00:31:34 PDT

Så er det ganske vist.
Den 20. maj udkommer den nye bog og cd om Emaralda; Esmaralda og polarheksen Tusnelda.

En musikalsk historie om at få nye venner og om at ville dele, det man kan og ved, med andre.

Heksen Esmaralda elsker stadig duften af vanillesukker og er vild med at synge, danse og rime. I Heksen Esmaralda får hun endelig den eftertragtede flyvende kost og i denne bog tager hun på sin første flyvetur. Det går bedre (eller værre) end forventet og Esmaralda befinder sig pludselig i nærheden af Nordpolen. Her bliver hun venner med polarheksen Tusnelda og Nanok. Men ikke alle er tilfredse med besøg af fremmede. De grå fjeldhekse vogter over en hemmelighed, som de bestemt ikke ønsker at dele med andre. Men Tusnelda kender en anden hemmelighed...

9 helt nye sange samt Esmaraldas Danseremse - en tango-rap - i en ny indspilning er en del af fortællingen, hvor Esmaralda endnu engang får brug for sine musikalske evner og skøre benspjæt. Det er også en historie om at turde indgå i et ligeværdigt forhold, om at finde mod og styrke til at turde holde af med risiko for at komme til at savne.

Vanillesukker og pragtfulde børn

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Fri, 17 Apr 2009 08:56:26 PDT

Den 26. marts var jeg i Skive, hvor 4 friskoler havde et fælles korprojekt. Her oplevede jeg et fantastisk engagement hos børnene, der i månederne op til denne dag flittigt havde øvet med deres lærere.

Jeg mødte på Skive Seminarium, hvor Henrik Tue Bjerg (pianist) og jeg stillede anlæg og klaver op og gjorde klar til at modtage de godt 150 børn. En halv time før prøvestart summede seminariet af liv og forventningsfulde børn. Det var en sand fornøjelse at lade Henrik starte forspillet og straks høre de glade og sprudlende børnestemmer.

Selvom børnene var meget spredt aldersmæssigt (0.-7. klasse) var de så godt forberedte at det i løbet af dagen var muligt at få dem sunget sammen som et kor. De godt 150 børn stod derfor mere end klar i hallen til indmarch 18:55.

Kl. 19.00 gik det løs. Ungerne sang den første sang selv og den propfyldte sal på Skive seminarium gyngede. Så kom Heksen Esmaralda. Og ved hjælp af vanillesukker (ikke at forveksle med vanish - trods bøtternes slående lighed) skøre benspjæt, 150 kazoo'er, nærvær, energi, dragespyt og ikke mindst musik og sang fløj den næste time afsted i en sådan hast, at vi glemte os selv.

Da Dragetæmmerne alias pianisten Henrik og Esmaralda alias undertegnede godt trætte kørte hjem var vi enige om at det havde været en helt igennem skøn dag. For dagen igennem havde vi hele tiden fået positiv respons fra børnene i form af deres engagement og dermed lyst til at syngen sammen. Det var en fornøjelse at mærke, hvordan de tog imod historien, musikken, fagterne, dansene og os. Børnene er helt klart vant til at lytte og blive lyttet til. Engagerede lærere er bestemt med til at gøre disse børn til engagerede børn.

Så undertegnede og Heksen Esmaralda vil gerne sige tak for en skøn lang dag og en vidunderlig koncert med masser af pragtfulde børn.

I byen med Heksen Esmaralda

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Fri, 17 Apr 2009 08:47:42 PDT

Det lykkedes de 250 børn fra 0.kl.-4.kl samt deres pædagoger og lærere at synge sig igennem en hel uge på Fjerritslev skole. Sammen med undertegnede(alias Heksen Esmaralda) blev der sunget, grint og spjættet med både arme og ben og vrikket med rumpen akkompagneret af pianisten Henrik Tue Bjerg, der også viste sig som en særdeles dygtig dragetæmmer.

Den 5. marts skulle det endelige slag stå i Han Herreds Fritidscenter.
Hattehunden Fez, dragen Sikenfred, 4 musikere, 250 børn og voksne og Heksen Esmaralda øvede det meste af dagen for at være klar til den store koncert om aftenen. Og endelig blev det da også tid til at begynde koncerten. 900 forventningsfulde publikummer sad i salen der var spektakulært oplyst i dagens anledning.

Uden for stod de 250 børn klar til indmarch. Det var et imponerende syn, da de glade og forventningsfulde børn i farvestrålende tøj indtog deres pladser, og de startede med at indkassere omkring 4 minutters bifald.

Så blev der ellers sunget, danset og smidt med vanillesukker, lugtet til dragegift, smagt på vanillesyltede mus, givet knus og kram til den bløde hattehund Fez.
Det lykkedes de mange børn sammen med Heksen esmaralda at fortrylle de 900 forældre, bedsteforældre og søskende til at synge og spjætte med arme og ben. Et vidunderligt musikalsk fællesskab i godt en time.

Syngende kunne de alle gå til fællesspisning på skolen.

Esmaralda har endnu engang gennem sin musik og livsglæde knyttet nye bånd og fået flere venner.

Foto: Ann Powell Groner, www.jetsetnet.dk

Dette indlæg og flere om Esmaralda kan også læses her

Ellers besøg Esmaralda på www.esmaralda.dk

Magiske øjeblikke

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Fri, 17 Apr 2009 08:18:10 PDT

Det er så befriende at arbejde med børn. Der er kontant afregning, fordi de er helt fri af misforstået hensyntagen. Når man underviser helt små børn véd man straks om man er dygtig eller ej. For så små børn er ALDRIG høflige. De går hvis de synes det er kedeligt. Henter sut og flyverdragt og siger: "Mor vi skal hjem. NU" eller også giver de sig til noget helt andet!

Men når jeg har formidlet musik/undervist disse små vidundere og deres forældre ja så er der altid opstået et magisk rum fyldt med lykke og små pudsige indslag.

Da jeg i 1980 som 18-årig startede med at undervise på musikskole var jeg i sagens natur ikke særlig bevidst om musikkens virkemidler. Ej heller om alle de gode gratis gaver der dumper ned i skødet på en, når man er i nærheden af musik. Men efter 4 år på Musikvidenskab og efterfølgende 4 år på Det Jyske Musikkonservatorium og mange års undervisningserfaring - på musikkonservatoriet, universitetet, seminariet, folkeskolen, musikskolen, og nu her på Støvring Højskole, står det lysende klart, at musikken kan noget. Jo mere der arbejdes med den, jo mere får vi foræret.

Men hvis alle disse gode gaver skal komme ud til børn og voksne, som ikke nødvendigvis har tænkt sig at bruge musikken professionelt, skal der erfaring og håndværk til. Man skal, som formidler af musik, være på dubberne. Og det er uanset om man formidler musiske færdigheder, historisk baggrundsviden, korsang m.m. i en undervisnings-sammenhæng eller det er optræden i form af koncerter - for store som små - voksne som børn. Man er med andre ord nødet til at turde give en stor del af sig selv bort. Turde løbe en risiko. For det er jo ikke sikkert at den pædagogiske og musiske ballon går op hver gang.

Og dog... Jeg har endnu ikke oplevet, at musikken ikke har givet noget til fællesskabet. At der ikke var mindst ét moment af ufattelig skønhed. Et magisk øjeblik. det er nemlig det man kan sammen med musikken. Skabe magiske - musiske øjeblikke der gør en forskel. Sætter sig små og stor spor i vores indre.

At være sammen med børn og unge er noget af det, der holder mig på sporet af faglige udfordringer - sørger for, at jeg altid går efter det bedst mulige resultat. For hvad har de gjort, at de ikke fortjener det bedste? At henrykke et enkelt barn - en enkelt elev - eller en hel flok børn/unge giver mig en masse af den energi tilbage som jeg giver ud.

Og så er det jo, at de er så venlige at gøre én opmærksom på, når det ikke virker - også når de er vokset fra flyverdragt og sut.

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Mon, 12 Jan 2009 23:56:22 PST

Musical - den mest sete teaterform

Musical er den mest sete teaterform .... i verden. Og samtidigt er det den teaterform hvor der mindst mulighed for at blive uddannet. Ofte skal du som musical-actor (sanger-danser-skuespiller) selv stykke din uddannelse sammen af diverse uddannelse - eller kurser. I Danmark er der dog Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Netop her bliver man udfordret og uddannet i de tre discipliner.

Mit bud er musicalen ikke alene er kommet for at blive, men vil vokse som en afgørende performance-form, hvor det netop er muligt at give plads til både det talte og det sungne ord, hvor der er plads til at eksperimentere med forskellige musikalske udtryk og genre, og hvor dans er et kropsligt udtryk, der strækker sig fra trad. showdance over modern og klassisk ballet til standards samt break, hip-hop etc. etc.

Kort sagt er det kun vore egne evner, fantasi og udholdenhed , der kan sætte begrænsninger for, hvad der er muligt - så har vi selvfølgelig ikke nævnt økonomien, som er en ikke uvæsentlig med og modspiller. ;-)

På Støvring Højskole vil vi med vores musical-linie i samspil med de tre musik-linier (Jazz, Klassisk musik og Folkemusik) sætte fokus på denne teaterform og ikke alene producere men også sende egne produktioner på turné, således at unge kan prøve kræfter med deres drømme under professionelle forhold. Dermed kan vi tilbyde dem at få en reel indsigt i musikkens verden og betingelser og derigennem være med til, at de kan træffe det for dem rigtige valg i forhold til deres fremtidsdrømme.

Tina Buchholtz
Sanger, komponist
tidl. Forstanderinde

En gave fra Jazzens verden

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Fri, 17 Apr 2009 08:08:06 PDT

ANMELDELSE

For snart længe siden - den 22. september - var Jazz Nord Ensemblet på besøg på Støvring Højskole, hvor jeg oplevede denne levende gruppe.

Ensemblet leverede en levende og nærværende koncertoplevelse. Mange musikgenrer både i den klassiske og rytmiske verden har det improvisatoriske element som en central rolle, men det er nok især i jazzen at denne kreative leg med tonerne har fået plads.

Og den legeplads indtager medlemmerne af Jazz Nord Ensemble på fornemmeste vis. Ikke blot ved at lave kompositioner med vedkommende og interessante melodier, klange og harmonier, men ved virkelig at skabe musik i nuet. Vel og mærke ind i et musikalsk fællesskab.

Det var en fornøjelse at opleve, hvordan disse musikere med gensidig musikalsk respekt lytter til hinanden, hvordan ensemblet følger en solist, hvordan en solist læner sig trygt og sikkert op ad et solidt, stramt og alligevel sprudlende akkompagnement.

Det var inspirerende at opleve, hvordan disse kunstnere jo egentlig fik musikkens og jazzens væsen til at afspejle det at være et frit og skabende menneske. Nemlig at der skal lyttes og bidrages for at kunne spille sammen - for at kunne være en del af et fællesskab.

Og så var det endvidere skønt at føle sig velkommen i musikken. Alle numre blev på seriøs men humoristisk vis præsenteret så man følte sig taget med i den musikalske fest. Det er ikke atdi den oplevelse der følger med n jazz-koncert, men Jazz Ensemble Nord kan. Det er det der kendetegner sande kunstnere. En koncert med dette ensemble er en gave.

Tina Buchholtz

Musikerne i Jazz Ensemble Nord er:
Peter Brem, Saxofon og kunstnerisk leder
Søren Møller, Piano
Mads Ertzinger Klinksgaard, Saxofon
Michael Møller Porsborg, Guitar Kenneth Dahl Knudsen, Kontrabas
Thomas Albæk Jakobsen, Trommer

35.000 km's tanker

podcast@tinab.dk (Tina Buchholtz) — Fri, 17 Apr 2009 08:12:57 PDT

Dagens første stråler rammer mit ansigt, idet toget forlader Århus banegård, mens tankerne scenevant allerede er taget på rejse. De næste 5 kvarter inden toget stopper i Støvring er mine helt egne. Her kan jeg tænke på stort og småt. Her er en del af mit fri-rum. Jeg er på vej til Støvring Højskole. Det sidste år er fløjet af sted. Jeg har nu været forstanderinde i godt et år.

Denne morgen kredser tankerne om forvandling gennem rejsen.
Jeg tænker på min barndomsture mellem Aalborg og Århus. Eventyret startede når den rødbrune MY’er tordnede ind på perronen. Alle ritualerne med billetkontrollør. landskabet der for forbi, de forskellige mennesker der sad kortere eller længere tid i kupeen. Sæderne der klistrede til benene, små klapborde. Forventningens glæde, rejsens mål, ferien.

Vi kører over Gudenåen, tågen ligger som eventyrlige striber henover landskabet.
Jeg tænker på de mange rejser med det pigekor jeg engang sang i. Hvordan vi sikkert har spoleret rejsen for nogen og underholdt andre mens vi selv nød togrejsen i fulde drag ved at synge uafbrudt fra Aalborg til Esbjerg - henover kanalen - og hjem igen.

Markerne mellem Langå og Hobro glider forbi mit vindue.
Jeg tænker tilbage på min interrail tur, hvor Jeg fik set steder af Frankrig, som satte sig kulturelle spor i mig. Spor som jeg stadig mærker og tænker på. Det er dufte, lyde, musik der har lagret sig. Det er mennesker, jeg har mødt. Nogle på vej som jeg selv. Andre dybt forankret lige netop der, hvor vi mødtes.

Alle rejserne har efterladt mig forandret, fordi det at rejse er en forandring. Jeg flytter mig.

Og det slår mig, at det netop er det der får mig til at tage rejsen igen og igen. Mødet med andre mennesker, der forandrer én for evigt.

Rold Skov lukker sig om os med begyndende efterårsfarver.
Jeg tænker på, at Støvring musikHøjskole netop er en sådan daglig forandringsrejse, og at jeg med musikken som rejsepartner finder mange nye fællesskaber. Musikken er unik. Når der arbejdes med musik kan alle lære at bevare og udvikle deres integritet og personligheder til glæde for fællesskabet - vel og mærke samtidigt med, at der skabes unikke musiske øjeblikke. Gennem musikken kan man lære sig selv at kende og finde venner, man ikke troede var muligt.

På højskolen tager man hinanden ved (h)ånden og inviterer på forskellige musikalske rejser. Vores elever har taget mig med til musikalske landskaber, jeg ellers ikke ville have besøgt og har dermed været med til at sætte spor. Men de har jo mere end det. Gennem vores fælles engagement har vi lagt sporet til de næste, der vil rejse med. De vil forundres og forandres.

Toget glider ud af Rold Skov og jeg nærmer mig Støvring Højskole - min station på rejsen.
I aften skal jeg overnatte på højskolen, men i morgen når jeg skal tilbage til Århus vil jeg ikke være den samme. Jeg vil med forandrede øjne tage imod rejsen - læne mig tilbage og glæde mig til mit ”frirum”.

Det bliver til godt 35.000 km på et år mellem Århus og Støvring. Hver dag er en rejse ind i fremtiden, der sætter sig spor.