Men de klarede det begge super fint, selvom der var lidt trængt, når Louis skulle skifte ble i flyet ?

De kørte både iPads og film på skærmen, og faldt til sidst i søvn begge to. Rimelig smertefrit ift hvad vi havde frygtet. Tilgengæld fik vi ikke sovet nogle af os, og endte med at holde os vågne ca 32 timer.

Da vi ankom til lufthavnen hoppede vi i en taxa og drog mod hotellet. Her fik Liva for første gang lov til opleve den opmærksomhed man får som blond i Asien ? Dem der arbejde på hotellet var helt vilde med Louis og Liva, og liva fik lavet nogle flotte fletninger af en af dem der arbejdede der.

Den dag vi ankom tog vi en TukTuk hen til et shopping mall. Vores plan var at finde en klapvogn, som var sammefoldelig og kunne tages med som håndbagage, men vi fandt ikke noget og besluttede os senere for at måske Louis bare skulle lære at gå lidt længere. Worst case ville være at jeg kommer hjem med kæmpe biceps ?.

Hvergang vi nu skal et sted hen, så råber Louis “TUKTUK?” Og bliver rimelig sur, hvis vi tager en bil i stedet for ?.

Vi boede i gåafstand til Khao san Road, som er en kendt for at være backpacker gaden og fyldt med butikker og spisesteder. Men i jagten på at finde sen frokost faldt Louis i søvn ?. Der var intet der kunne stoppe ham!

Her er de tre ?på Khao San Road

De 3 fulde dage vi havde i Bangkok gik på at besøge templer, markeder og forskellige dele af byen.
Her er Liva og Louis på vej ind for at se Wat Pho (reclining buddha). Midt i en menneskehav, så holder de sammen

Louis tæller Buddhaer

En af dagene tog vi på Train Night Market, som var et kæmpe hit i forhold til det kendte Patpong. Det her var mere lokalt, og der var ingen aggressive sælgere, færre fake rolexure og masser af mad.

Den sidste dag besøgte vi China town, hvor ingen af os havde været før. Taxachaufføren fortalte os at det var verdens bedste street food. Det kunne godt være sandt, nøj det var godt.

Jeg ville rigtig gerne til Bangkok med ungerne fordi byen er så travl og anderledes end hvad de nogensinde har oplevet før. Selvom det kan forestille sig at være stressende, så synes jeg egentlig det har været en super fed oplevelse og sikkert også et positivt kulturchok for dem. Det er virkelig vildt, at se hvor hurtigt at de tilpasser sig deres omgivelser. Til at starte med var Liva mega genert hver gang der var nogle der sagde noget til hende, og efter et par dage stillede hun sig bare op til gratis fotografi ?. Modsat Louis, som er rimelig skeptisk overfor de fleste der vil have taget billede med ham ?

Næste destination er Chiang Mai…

Jeg tænker bl.a. over hvordan den tid vi har med børn påvirker deres fremtid? Hvordan influerer vi vores børn, når vi er sammen med dem, men ikke er tilstede? Er det virkelig mere tid vores børn har brug for? Hvordan kan vi få mere overskud til vores børn i hverdagen med job og personlige mål?

Den 17. november 2015

Idag har jeg været 2 uger væk fra min familie. Jeg er i Indonesien, hvor designteamet fra 24Slides sidder. Jeg er typisk hernede 2 gange om året – en vigtig tid for mig selv og teamet. Modsat tidligere, bruger jeg tiden udenfor kontoret 100% alene med undtagelse af nogle cykelture med en lokal cykelklub. At være er alene er noget jeg stort set aldrig er i DK, efter jeg har fået børn. Det er første gang jeg er afsted efter Louis blev født i april. Det har være ekstra hårdt, og både Nat og jeg føler os begge utrolig drænet for energi. Derfor har jeg brugt noget tid til på at tænke over hvordan jeg har været som far siden vi fik Liva og hvordan jeg bliver den bedst mulig far for mine børn. 

Tiden med vores børn

En af de spørgsmål jeg har stilt mig selv er hvordan den tid vi bruger med vores børn påvirker deres fremtid? Det er både fascinerende og skræmmende, at den tid vi bruge med vores børn kommer til at forme dem som mennesker. Når jeg sidder og kigger på Louis eller Liva, så tænker jeg: “Jeg kender mine egne fejl, mine begrænsninger, hvor jeg tror på mig selv, og hvor jeg ikke tror på mig selv. Her er et menneske, som jeg har muligheden for at være med til at bygge op. Hver sekund, påvirker mine handlinger og ord dem. Jeg kan få dem til at tro på sig selv eller tvivle.”. Det er det man kan kalde et ansvar Men hvor meget er det egentlig vi kan påvirke vores børn udover det genetiske? Jeg har ikke svaret, men der er nogle indikationer, der får mig overbevist om, at det er mere end de fleste tror.

Vidste du fx at antallet af ord Louis, som nu er 7 måneder, hører i løbet af en dag, influerer hans IQ. Prøv at tag et kig på grafen nedenfor. Et barn der har hørt mellem 10-15 millioner ord, når de er 2 år har en gennemsnitlig IQ på 79. Børn der har hørt 45 millioner ord har en IQ på 117. Det skulle, hvad jeg kunne læse mig frem til, udligne sig senere i livet (19-20 års alderen), men tænk på hvor mange ting det kan påvirke fra år 2-19. I det samme studie mener de at forældrene “former” deres børn så meget, at det er med til at skabe økonomisk ulighed. En af deres findings var, at børn fra familier der får sociale ydelser (welfare families) i snit fik to negative forbud for hver positive opmuntring, hvorimod “professionelle familier” (som nok svare til en form for overklasse) hører 6 positive opmuntringer for hvert negativt forbud. Jeg forestiller mig, at det påvirker børns selvtillid og troen på at ting kan lade sig gøre. 

Jeg stødte forleden ind i en artikel fra Politiken, hvor en lærer der besøger en 5. klasse får eleverne til at græde efter han stiller dem spørgsmål omkring hvad de savner mest. De græder, fordi de føler mangel af nærvær derhjemme og savner deres forældre. Jeg kender ikke til validiteten af artiklen, men det fik mig da til at tænke på hvad Liva hun ville svare, når hun om et par år starter i skole, og hvad jeg kan gøre for hun i hvert fald ikke savner nærvær. Jeg har tænkt at jeg vil sørge for planlægge far-datter tid, fast hver uge. Ud af huset, kun os to.

Konsekvenser af tv, iPad, m.m.

Vi kender stadig ikke konsekvenserne af nutidens teknologi. Det har ikke eksisteret i lang nok tid til at vi kan være sikre på noget. Jeg forestiller mig, at der, som alt andet nyt, er positive og negativer konsekvenser.  Hvad betyder det fx. at vi som forældre tjekker facebook, instagram og emails mens vi er sammen med vores børn? Selvom det kun er sekunder af gangen, så er vi ikke tilstede. Vi er rollemodeller for vores børn, ligegyldig om vi er tilstede eller ikke tilstede. Så selvom vi ikke kender konsekvenserne af vores teknologi, så ved vi at vores børn vil spejle os. Og derfor tror jeg også på, at jo mere tid vi bruger med vores børn, hvor vi ikke er tilstede, jo dårligere bliver vores børn til at være tilstede. Jeg tror på at vores børn vil have endnu sværere ved at være tilstede og koncentrere sig om én ting af gangen senere i livet, og det har jeg ikke lyst til at give videre. Det digitale univers bliver hvert år klogere og klogere på hvad vi gerne vil se og læse. Og det betyder også, at det kommer til at kræve endnu mere at være tilstede. Jeg tror på vi skal lære vores børn vigtigheden i at være tilstede, ved selv at være det. Vigtigheden ved at kunne koncentrere sig om én ting, ved selv at gøre det. 

Kvaliteten af tiden med vores børn

Når jeg træner, så tænker jeg på værdien af et træningspas frem for længden. Fx, har jeg fundet ud af, at det typisk har en større effekt på min form, hvis jeg skruer lidt ned for længden og op for intensiteten frem for et langt træningspas med lav intensitet. Det sidste tager mere energi og gør mig derfor træt og umotiveret efterfølgende.

Jeg tror på det samme ift den tid vi bruger med vores børn. Liva (3 år) vil til hver en tid få mere ud af at, vi sad og byggede Lego sammen i 30 minutter, end at vi sad sammen i sofaen med hver vores iPad i 2 timer. Med andre ord, så tror jeg på hvad vi laver med vores børn er langt vigtigtigere end antallet af timer vi er sammen med dem.

Det helt store spørgsmål er dog, hvordan vi får overskuddet til at være mere tilstede med vores børn? For jeg kender ingen der kan være tilstede 100% af tiden. Der vil altid være tidspunkter, hvor vi ikke har overskud. Det er selvfølgelig naturligt, men det betyder ikke, at jeg bare vil acceptere det. 

Hvordan får vi mere overskud til vores børn?

Generelt, synes jeg vi mangler et fokus på den del. Jeg støder ofte ind i artikler omkring at vores børn er for lang tid i institution, sidder for lang tid på iPaden, og at vi ikke er nok sammen med vores børn. Det er sikkert også rigtigt, men det er svært for mange familier at lave om på deres arbejdstider eller ligepludselig have super overskud, når man kommer hjem fra arbejde. Hvis vi ikke har overskud fordi det har været en presset dag på jobbet, så er er tiden ikke noget værd, når vi kommer hjem, i værste tilfælde negativ, fordi man hurtigt mister tålmodigheden og påvirker negativt, ved at skælde ud eller være kort til hovedet. Studiet ovenfor viser netop hvor store konsekvenser det har. 

Hvordan man får overskud i hverdagen er meget individuelt. For nogle, vil det kræve store ændringer, fx at skifte job, men for de fleste, inkl. mig selv, så ville små ændringer kunne gøre en stor forskel tror jeg.

Jeg har listet en række ting, som jeg på et eller andet tidspunkt i mit liv har oplevet har givet ekstra energi i hverdagen:

• Få 8 timers søvn,
• Spise en fuld tallerken med grønt eller juice,
• Spise mindre kød, specielt rødt,
• Drikke 6-10 glas vand,
• Begrænse kaffe til 2 kopper,
• Få pulsen op i +10 minutter,
• Tag et koldt bruse- eller isbad,
• Meditere (har brugt en App der hedder Headspace)

Jeg tror det er vigtigt, at reflektere over hvad der kan dig selv mere overskud. Lad os sige du på en skala fra 1-10 føler du har 6 i overskud, når du kommer hjem. Hvad er det der gør du ikke er på 9 eller 10? Er du træt? Tænker du på arbejde? Kan du ikke overskue at tage beslutninger?

For mig, er det typisk mangel på mentalt overskud. Jeg har ikke overskud til at tage beslutninger når jeg kommer hjem. Og er derfor heller ikke til stede i den grad jeg har lyst til.

16. januar 2016

Jeg har den seneste uge prøvet at have fokus på at afslutte arbejdet inden jeg tager hjem samt mediteret om morgenen, når jeg kører i metro. Det har faktisk betydet, at jeg er kommet lidt senere hjem end normalt, men til gengæld har jeg følt langt større overskud og bedre energi. En af dagene besluttede jeg mig for at hente Liva og tage i svømmehallen direkte efter. Kæmpe hit for os begge. 

Jeg kunne godt tænke mig at udfordre dig: prøv at reflektere over din egen hverdag – hvordan er dit overskud? Hvad kan du gøre bedre i hverdagen, som kan influere dine børn positivt? Vælg én ting, som du gerne ville prøve i bare 2-3 dage, og evaluer på skrift; lav en lille note hver aften, og skriv ned hvad du har gjort.

Hver dag planter vi frø

Jeg forestiller mig nogle gange, at de små ting vores børn ser os gøre hver dag, er små frø der vokser sig store en dag. De frø vi planter kommer til at forme vores børn, og jo sundere frø vi planter, jo mindre ukrudt er der plads til. Tænk på, at du kan plante et frø der lærer dine børn at være tilstede, bruge deres kreativitet, tro på sig selv, tænke selvstændigt, og at acceptere sig selv og andre, som de er.

Vi er sgu gode nok

Og her til sidst, så synes jeg der er brug for et klap på skulderen til alle os forældre. Nettet er fyldt med artikler der får mig til at tænke, at jeg er en dårlig far. Det er ikke meningen med den her. Jeg er på ingen måder en perfekt far. Tror heller ikke vi skal stræbe efter det. Man skal have fejl, og det skal vores børn også. Lige nu, er du den bedste far eller mor du kan være for dine børn. Vi gør allesammen vores bedste hver dag med den energi vi har. Men det er sundt en gang imellem at stoppe op og reflektere. For vi kan altid blive bedre, og små ændringer kan gøre en stor forskel hvis de bliver repeteret hver dag.

1st failure 
I just travelled from Denmark to Indonesia with a few stops on the way. In the first flight I sat next to a lady. I was in the chair closest to the aisle and she sat closest to the window. So if she wanted to visit the toilet, I had to move. She seemed to have a cold, possibly just from the aircondition. She only had one napkin it seemed, so she used the same napkin to empty her nose every time. I had a new napkin that I didn’t need. The obvious thing would be to offer her my napkin of course, but I didn’t. I didn’t because I feared that she might be embarrassed or would feel disgusted because she might think it was an indication that I thought she was disgusting. But of course, I should have just offered her my napkin and disregarded the thought of what she might think of me. The important thing was that I wanted to help. Social fear held med back.

2nd failure
In my next flight I sat next to a Chinese girl we chatted a bit because she, ironically, needed to go to the toilet twice during the flight She was from Shenzhen and worked in an art gallery, and had just returned from a short vacation in Bali. It was interesting to hear about her city and working conditions. She only had 5 days of vacation per year and loved travelling. I thought it would be great to now someone from Shenzhen, which is the 3rd largest city in China and a hub for ‘products’. This is were canton fair and other fairs are held every year. When we landed I thought about asking for her email. I chose to postpone it until passport check because of fear. At the passport check, she forgot to fill out the arrival card and had to go back. I had to move forward, and then I lost the opportunity. Again, caused by social fear.

1st success 
The next day I needed to take a ferry. An older lady was sitting next to me. When we left her presumed husband came up to the row and spoke something in Chinese and then sat down two rows in front of us. He looked a few times back to her, and I thought I would offer him my seat so they could sit together. When he looked the first time, I didn’t say anything. The second time he looked, I offered him my seat.

2nd success
On my last flight to Surabaya, I had prebooked a meal, but I was not hungry at the time, so I really couldn’t eat anything. When the flight attendants came close to our row, the guy next to me, who took up the menu card and looked. I had no intention of eating my meal, so I told him that and offered him my email. He was suprissed, offered my a cup of coffee and we had a nice chat for the rest of the flight. It turned out he importing fish products to Indonesia. We exchanged business cards and I have someone to grab a coffee with next time I’m in Singapore. I overcame my fear. And most likely because of the incidence the day before.

The point of the story
I think we all have our own boundary of social fear. We all know the type that are just walking up to people they don’t know and start talking. But they have a boundary too. If Barack Obama was standing with a group of important people, I’m sure most would get a bit shaky if they were challenged to walk up to him. So the point in this little story is that, no matter where you boundary of social fear is, you should try and push it and play a bit with it. See what happens. I bet it will help you grow, get you new experiences, and it will for sure help you expand your network.

The 4-hour Work Week er, uden tvivl, den bog der har haft størst indflydelse på mig som iværksætter. Jeg læste den første gang i 2008, og det vente fuldstændig op og ned på mine tanker. På det tidspunkt var jeg rimelig overbevidst om jeg bare skulle fortsætte på mit studie, score nogle gode karakterer, og få et godt-betalt job. Jeg troede ikke rigtig på jeg kunne blive iværksætter. Men bogen gav mig troen på det kunne lade sig gøre, og lysten til virkelig at gå efter det. Jeg drømte om at rejse verdenen rundt, dykke, surfe, og måske bosætte mig et sted, og ellers arbejde når jeg havde lyst samtidig med pengene røg ind på kontoen. Efter jeg havde læst bogen tænkte jeg 80/20 princippet ind i alt hvad jeg lavede selvom jeg ikke havde min egen forretning i endnu. Jeg blev fanatisk omkring hvordan jeg kunne få max output fra mindst muligt input. Det galt både studiet og mit arbejde.

5-timers arbejdsuge på min kandidat

Inden min kandidat læste jeg 3-4 bøger omkring hurtiglæsning og mind mapping. Det tog mig fra en læsehastighed på ca 150-200 ord/min til 500 ord/min i faglitteratur. Jeg underviste bl.a. i hurtiglæsning 1 års tid.  På det første semester på min kandidat tog jeg til Barcelona i 6 uger + 2 uger til Thailand, fordi jeg kunne aflevere de første eksamener som rapporter online. Jeg kan huske jeg fik 12 i den rapport som jeg lavede i flyet på vej til Barcelona. Jeg havde slet ikke læst pensum, men i stedet lavede gamle eksamensopgaver 2 uger før første eksamen. Jeg brugte ca. 5 timer per uge på at læse, og var kun til timer de første par uger. Jeg kender kun en håndfuld af dem jeg gik på årgang med. Jeg kom hjem 2 dage inden de 3 eksamener jeg havde lige før jul. Fik 7, 4 og 10. Men jeg havde også være på 2 måneders ferie. Jeg var tilfreds

Første erfaring med outsourcing

Da jeg kom hjem blev jeg ansat i Slideshop. Målet med min opgave var rimelig simpel: Få lavet nogle produkter i en fart og vækst. Jeg var ansat med mulighed for at blive medejer hvis jeg gjorde det godt. Det, sammen med min nye iværksætter motivation, gjorde mig sulten, og jeg arbejdede også hårdt for at få det til at blive en succes. Studiet blev (endnu mere) nedprioriteret, og jeg havde fuldt fokus på arbejdet. Allerede efter et par måneder ansatte jeg en assistent fra Indien, Gaurang. Jeg betalte ham fra egen lomme, da jeg ikke synes at kunne argumentere for hvorfor han skulle ansættes lige nu. Han blev hurtigt 100-meter mester i support, så jeg kunne fokusere på optimering af websitet og online markedsføring.

Vi havde sat nogle aggressive omsætningsmål op. Min løn, bonus og medejerskab afhang af dem. Jeg ville nå dem. Jeg vurderede chancerne for at få succes var største med Google Adwords (80/20). Jeg brugte alt min tid på lave kampagner og optimere dem. Min indiske superhelt stod nu for supporten, produktupload og produktbeskrivelser. Efter nogle måneder foreslog jeg de andre, om vi ikke skulle ansatte en til supporten – det blev Gaurang. Vi nåede vores omsætningsmål. Det var for vildt. Mit første “rigtige” startup, og vi nåede i mål. Min løn steg, og jeg blev medejer. Det var stort for mig, men det var ikke tilnærmelsesvis en 4-timers arbejdsuge. Vi satte nogle nye mål for væksten. Jeg kunne få endnu mere ejerskab og endnu højere løn. Men det motiverede mig ikke specielt meget. Jeg havde nået det nivueau, indkomstmæssigt, som jeg kunne leve rigtig fint på. Nu handlede det om at frigøre tid, opleve, og leve drømmen om en 4-timersarbejdsuge.

Forsmagen på 4-timers arbejdsuge – Project Getaway

I slutningen af 2010 tager jeg til Project Getaway  – en måneds bootcamp for iværksættere på Bali. Inspirationen til selve konceptet var også kommet fra Tim Ferriss. Det var en super fed måned. Jeg fik arbejdet en del, men idet man ikke skulle tænke på hverken rengøring, madlavning, tøjvask, indkøb eller familiearrangementer, så var der rigeligt tid til at lave andre ting. En forsmag, dog med lidt flere arbejdstimer. I samme periode begyndte vi at benytte os af en Indonesisk freelancer – Ervo. Han tog fra Malang til Bali for at vi kunne mødes. Det var starten på Slideshop’s indonesiske team, som senere blev til 24Slides.

I løbet af 2011 får vi ansat 3 nye designere og en kundesupport i Indonesien. Vi tager derned og finder et kontor til dem, så de kan sidde sammen. Heneover sommeren taler vi om hvorfor vi ikke bare lukker ned i Danmark. Vi ville skære en stor omkostning væk, og jeg kunne samtidig tage til Indonesien, bygge teamet op og komme et skridt nærmere drømmen om at bosætte mig i udlandet.

Destination Bali

Fra tanke til handling. Vi fyrer teamet i DK, ansætter en dansk designer, som skal med til Indonesien. Natascha tager orlov fra arbejde, og nytårsaftens dag sidder vi i flyet uden en returbillet. Vi bosatte os på Bali, som kun lå 50 minutter i fly fra kontoret. Den første uge gik med at finde et sted at bo. Vi fandt en freaking awesome villa med to soveværelser og tilhørede badværelse, og selvfølgelig pool i midten.

Siden jeg læste The 4-Hour Work Week i 2008 drømte jeg om at bosætte mig et andet sted. Nu stod jeg på Bali med Natascha, en fin indkomst, og et job, hvor jeg selv kunne bestemme hvornår jeg arbejdede. Vi ansatte en maid som lavede frokost, aftensmad, gjorde rent, købte ind og ordnede vores vasketøj. Der var ingen distraheringer, ingen indkøb, tøjvask, rengøring, eller madlavning. Drømmen var blevet til virkelighed. Frihed. Bali. Sol og strand – what more can you ask for?

Illusionen om en 4-timers arbejdsuge

Jeg var taknemmelig, men det var ikke som jeg havde regnet med. Jeg fandt ud af, at det hurtigt blev kedeligt at ligge på stranden. 30 grader og sol tager du for givet efter et stykke tid, og i stedet bliver du taknemmelig for en god AC. Jeg havde mange dage, hvor jeg fik følelsen af at jeg spildte min tid ved at besvare nogle emails, løbe en tur og måske gå ud og spise om aftenen. Jeg fik følelsen af at jeg var ligegyldig og ikke udnyttede mit potentiale. Følelsen af at blive udfordret var væk. Min udvikling gik i stå. Jeg blev udisciplineret og ustruktureret. Jeg havde altid troet, at drømmen var friheden der fulgte med at være iværksætter. Friheden, står stadig på listen, men ikke alene. Vi er alle sammen unikke på en eller anden måde. Vi kan, hvis vi vil, sætte vores præg på verdenen i større eller mindre grad. Det er for mig noget af det vigtigste (og sværeste), ved at være iværksætter. Det er samtidig også noget der giver motivation udover det at sætte sig et mål, opnå det, og sætte sig et nyt.

Det er meningsløst at have et mål om at arbejde så lidt som muligt medmindre du hader dit job, og det er de færreste iværksættere der gør det. Det er også vanvittigt spildt talent, for hvis du formår at sætte en forretningen op, hvor du kun behøver arbejde 4 timer per uge, hvilken forskel ville du så kunne gøre med 30, 40 eller 50 timer om ugen? Du risikerer at blive ekstrem udisciplineret og umotiveret. Det blev jeg. Og lige udover at være depressiv, så kan jeg ikke forestille mig et værre state of mind end at være umotiveret. Jeg tænker tilbage på min tid på CBS, hvor vi kunne arbejde non-stop i 48 timer, fordi vi bare ville være de bedste. Ingen højere formål, bare hårdt arbejde. Jeg tænker tilbage på uger, hvor jeg arbejdede op mod 70-80 timer for at nå de mål vi havde sat i virksomheden. Jeg er ikke kommet i nærheden af den indsats i lang tid. Min periode som lifestyle iværksætter har gjort mig vant til at mindre kunne gøre det. Idag er jeg motiveret, men mangler disciplinen. Det er ligesom en muskel; hvis du ikke træner den, så bliver du bare svag.

Hvorfor er du iværksætter?

Det spørgsmål stiller jeg mig selv flere gange om ugen. Jeg har ikke fundet “svaret”, men så længe jeg bliver klogere. Jeg er iværksætter fordi jeg føler det er derigennem jeg, som person, kan udvikle mig mest og gøre den største forskel for mig selv og andre. Friheden til at opleve er stadig en vigtig faktor, specielt efter jeg er blevet far. Og efter at Natascha også er blevet iværksætter, leger jeg med tanken om at tage helt fri i 3-4 uger. For ligesom at vand smager bedre efter en hård løbetur, så “smager” oplevelser også bedre, hvis du arbejder hårdt for det.

Jeg er fuld respekt for hvis dit mål er at få en passiv indkomst og arbejde så lidt som muligt. Der er uden tvivl en fantastisk mulighed for at lære at arbejde smartere. Det giver mening, hvis du har en plan om at bruge den tid du får til rådighed på noget meningsfuldt. Det kunne fx. være at starte en anden forretningen der ikke giver penge på kort sigt, eller arbejde med noget andet, som du ikke umiddelbart tjener penge på, men som giver mening for dig. Men mit bedste råd blot, at tænkte rigtig meget over hvorfor du er eller gerne vil være iværksætter. Det kan give mere frihed, men det kan også give mindre. Og hvis dit mål er at arbejde så lidt som muligt, så tænk rigtig meget over hvordan du så vil bruge din tid.

This content is password protected. To view it please enter your password below:

Password:

• Hvad skal jeg tage på idag?
• Hvad skal jeg spise til morgenmad?
• Hvad skal jeg starte med, når jeg møder ind?
• Hvem køber ind?
• Hvad skal vi have til aftensmad?

The list goes on. Pointen er, at det er ikke 24 timer i døgnet der begrænser os, men fordi vi løber tør for mentalt overskud til at tage beslutninger. Og hvis du kender en som kører for fuld damp i 15 timer, så vil jeg rigtig gerne møde personen.

Steve Jobs tog fx altid en turtleneck på for at spare den beslutning. Andre laver madplaner, køber ind én gang om ugen, osv.

Indtil sidste uge, så har jeg de fleste aftener været godt drænet, og har derfor valgt sofa/fjernsyn/facebook opskriften. I enkelte tilfælde noget artikellæsning . Ikke at der er noget galt i det. I mit tilfælde, er der bare andre ting jeg ville ønske jeg havde overskud til. Derfor begyndte jeg at læse om biphasic sleep. I stedet for at sove 7-8 timer i streg, så sover man over to gange. De findes i to populære versioner:

1. 4.5 time om natten. 1.5 time i løbet af dagen
2. 6 timer om natten. 20-25 minutter i løbet af dagen.

Jeg gik efter nr 2, da den første er for upraktisk til mig. Mit søvnmønster så nogenlunde sådan ud 6 ud af 7 dage i sidste uge:

Nattesøvn fra ca kl 0.00 til 6.00 +/- en time.
Powernap på 20 minutter (inkl. fald i søvn) på et tidspunkt mellem 13.30-15.00.

I starten var det  svært kun at sove 6 timer, men det blev nemmere i løbet af ugen. Jeg har tidligere brugt powernaps, men fandt i sidste uge ud af, at jeg skal stille mit ur til 20 minutter. Hvis det bliver længere, så når jeg at falde i for dyb en søvn og relativt presset, når jeg vågner

Det er stadig work in progress, men indtil videre har observeret nogle ret interessante fordele:

• Jeg har fået ca 8 ekstra vågne timer på en uge.
• Jeg har fået mere mentalt overskud. Jeg plejer som regel at blive træt i løbet af eftermiddagen. Det er her, jeg tager min powernap i stedet for at kæmpe mig gennem den sidste del af dagen.
• Faktisk har timerne efter min powernap ikke været super produktive (måske kommer det). Men mine aftener var helt anderledes. Sofaen plejer at kalde, men de sidste par dage har jeg faktisk haft overskud til at knalde noget arbejde af eller træne. Det er lang tid siden det er sket. Fx har jeg i aften læst, trænet 1 time, arbejdet, og sidder nu og skriver det her. Det er nok noget der minder om 1.5-2x forøgelse af min produktivitet på en dag.
• Når jeg tager min powernap, så er det som om jeg får processeret dagens arbejde, og der kommer en masser idéer op i min REM søvn

Det interessante ved det her er, at der er en masse research der peger på, at det er sundere, at sove over to gange. Og vi er faktisk ikke er lavet til at sove én gang i døgnet.

Det giver sgu mening det her, så jeg vil prøve at fortsætte.

Videre læsning

“One benefit of biphasic sleeping may be that it makes it easier to recall and access dreams. Wehr’s study subjects normally awakened from REM sleep, which is the deep sleep stage during which dreams occur. According to Ekirch, the historical evidence bears that out. “Waking up directly after dreaming afforded people a pathway to their subconscious,” he said. “With morning dreams we don’t have the opportunity to let our dreams settle. The light goes on and we get out of bed immediately. So in short, we have lost what people in the past regarded as a critically important part of their lives – their dream life.” – See more at: http://www.livescience.com/12891-natural-sleep.html#sthash.DiBoD2fw.dpuf

“In regards to health, there is enough scientific data to say that this method of sleeping is better for your health, and leads to improved mood, decreased stress, increased alertness and productivity over a typical monophasic schedule. Likewise, both biphasic schedules have been shown in scientific studies to significantly aid in learning and cognitive functions. As an added bonus, in terms of the most waking time gained per nap taken, biphasic schedules are the most efficient.” See more at: http://www.polyphasicsociety.com/polyphasic-sleep/overviews/siesta/

• Det har været mit første ‘hele’ år som far. Det har givet en masse udfordringer, hvilket bl.a. har fået mig til at stille spørgsmålstegn ved større ting end tidligere. Jeg kravler dog stadig
• Jeg tog 3 måneder til Barcelona og boede med hele familien. Det var fandme fedt! Jeg er taknemmelig for at have den mulighed for at kunne tage væk og leve i en anden by. Det var en oplevelse for livet, og noget der virkelig sætter tingene i perspektiv.
• I år kom jeg i den bedste form jeg noglesinde har været i. Pragtpræstationen var nok Øresund Triathlon på 4t34m. IRONMAN Copenhagen var selvfølgelig også en stor oplevelse, men det var ikke så meget tiden (9t48m), men fordi jeg 1 måned inden fik Denge Feber, da jeg var i Indonesien. Lægerne sagde jeg ingen mulighed havde for at deltage. Against the odds gennemførte jeg. Det var en kæmpe sejr.
• Vi købte en 1200m2 grund på Sjællands Odde, og vi er nu i gang med at bygge et super fedt sommerhus – det bliver vildt, når det står færdigt.
• Jeg vandt iværksætter projektet Startup Buzz 2013, hvor jeg i uge 47 kørte rundt i DK med 10 andre iværksættere som også var blevet indstillet. Virkelig fedt at være omgivet er så inspirerende mennesker en hel uge. Det var personlig udvikling på steroider. Jeg vandt bl.a.  et advisory board, som jeg glæder mig rigtig meget til at drage nytte af i 2014.

Nye højder i 2014

Nogle mener at nytårsforsæt noget vås, fordi det i løbet af året giver os muligheden for at udskyde de ting man gerne vil lave om i sit liv frem for at tage handling med det samme. Måske. Men nu er vi jo ved årsskiftet, så hvorfor ikke bruge det til noget positivt

Jeg tror på 2014 bliver endnu vildere end 2013. Jeg er vokset rigtig meget i 2013, og jeg er klar til at tage min virksomhed, fysik, og personlig udvikling til nye højder i 2014. Jeg har en række ting jeg rigtig gerne vil i 2014 og én ting som jeg SKAL (markeret med fed nedenfor).

Her er en ikke-prioriteret liste delt op i Fysik, forretning, personlig udvikling og familie/forhold.

Fysisk

• Lave en IRONMAN, hvor jeg kommer i top10 in min egen aldersgruppe.
• Squatte 140kg.
• Dødløfte 170kg.
• Lave 25 strict pullups.
• Prøve at køre vegetar en måned.
• Drikke grøntsagsjuice minimum 3 dage om ugen.

Forretning

• Fordoble omsætningen i 24Slides.
• Holde LIVE videomøder én gang om måneden med hele teamet.
• Blogge på 24Slides  i snit en gang om ugen.
• Skabe et team med et overtal af high-performers (det er lidt vague, der arbejdes stadig på en handlingsplan).

Personlig udvikling

• Lave et velgørenhedsprojekt i Indonesien. Måske bygge en skole, hvis der er behov for det.
• Skrive og selvudgive en bog.
• Lære Indonesisk godt nok til at have en simpel samtale.
• Læse 52 bøger eller mere (1/uge)
• Lære at spille 12 nye sange på guitar (1/måned)

Forhold /familie

• Hjælpe Natascha med hendes projekt troldogblomst.dk, så hun kunne sige sit job op, hvis hun ville.
• Rejse til Japan eller USA med min famie – ca 3 uger.
• Prøve at køre 1-2 maddage pr måned, hvor jeg laver mad til 2-4 uger og putter i fryseren (inspiration).  Formål: at eliminere den tid det tager at lave maden i hverdagen samt unødvendige diskussioner om hvem der laver mad, køber ind, osv.

Listen er ikke nytårsforsæt, men en inspiration til hvordan jeg får det bedst mulige 2014. Der kommer til at opstå muligheder jeg ikke kan planlægge, ligesom 2013. Dem er der, rent mentalt, gjort plads til. Jeg tror på  princippet om at sætte baren højt, og ikke forvente at jeg når 100%. Hvis jeg når 80% eller 70% er det stadig en kæmpe success.

“Tomorrow, is the first blank page of a 365 page book. Write a good one.” 
– Brad Paisley

Managing people has become a time – and energy consuming job as I need to switch my mind to several things during a day. It’s harder for me to really focus on something without being distracted by thoughts  about projects that I have reacted to or need to react to. I wanted to change that, and I already found a solution that I want to share.

I have a workspace on Podio that only my PA and myself have access to. Here I have created a simple app listing all the projects (mostly internal) that I have initiated or I am involved in. Basically, it’s the projects that I manage. Every time I add a new project or maybe a part of a project, I add it to this app. It’s all projects gathered in one place. You can see a preview of how it looks below.

It’s pretty simple. Each item includes a title, deadline, link to the project (which is always on Podio), and then the status of the project, which is either Finished, Waiting for my review, or Waiting for someone else. I’ve then assigned my PA to follow up on all the projects during the week, making sure that people are on time with the things, and if they need anything to me it, they will ask me. I’ll then check minimum once a week in the app.

Why this works

I didn’t expect that it would save me that much time before I actually tried it out. But it has actually blown me away how good this is. The time I save on not following up on people is just the tip of the iceberg. I found that the reason why this has such a huge impact, is because It’s really hard to combine reactive work with proactive work. When I give feedback to people, it’s reactive work. I am forced to think about a project and possibly make a decision. It takes a lot of caffeine to switch to proactive work after that. To be honest, most days it’s impossible for me unless I take a big break.

For the same reason as above, I held back on adding more projects because I was scared to get overwhelmed. Now I have a one-stop shop where everything is gathered. I can now add a new project, and I know it will get done because I am no longer the bottleneck.

I might have jotted down 40 different ideas in the matter of 20 minutes, but only a few of them will actually be realised. I need to filter and ditch some. I can’t do it all. But even if none of them will be realised, it still serves a purpose. It’s sparks creativity. I now feel I want to create something. This state of mind is so much more valuable than its opposite – the reactive mindset i.e. emails, calls, management. It’s a daily practice. And even if all the ideas hit the trash, it doesn’t matter. I’m practising ‘thinking big’. I’m exercising my idea muscles. The kind of muscles I need to survive as en entrepreneur.

Jeg har eksperimenteret med mange ting før, men det her ligger i toppen af noget af det bedste jeg har prøvet, der er blevet sat en ny milepæl for min produktivitet. Og det er ikke fordi jeg ser den tid jeg har skrevet som produktiv, men grundet effekten af at starte dagen med at skrive. At sætte sig ned og få tankerne ned på skrift er fuldstændig uvurderligt. Jeg vidste egentlig ikke hvad jeg skulle forvente inden jeg startede, men det gik hurtigt op for mig at det var noget jeg gerne ville fortsætte med efterfølgende.

Nogle mener vi kun bruge 10% af vores hjernekapacitet. Det er muligt. Men det her er en brainbooster af dimensioner. Vi har masser af tanker og idéer hver dag, men 99% forbliver netop det. De bliver aldrig videreudviklet, gennemtænkt og sidste ende eksekveret på. Det er hvad jeg oplevede i august. Mine tanker blev gennemtænkt. Der blev tænkt dybere. Der blev tænkt i løsninger. Der blev lagt planer. Og der blev eksekveret på de bedste af dem. Både personligt og arbejdsmæssigt. Her er nogle de ting der skete i August, som ellers ikke ville været sket:

• Jeg har ansat en Operations manager i 24Slides. Det er noget jeg har tænkt over i 6 måneder. Først nu er det sket, og kun fordi jeg fik skrevet mine tanker ned omkring det. Hvad var det værste der kunne ske? Hvilke potentiale kunne det have?

• Jeg besluttede at stille op til IRONMAN Copenhagen, trods sygdom. Jeg fik dengue feber da jeg var i Indonesien i juli måned, og kom hjem indstillet på at sæsonen var slut. IRONMAN den. 18. august var aflyst sagde lægerne. Jeg reflekterede over min træning og hvordan min krop havde det gennem mit skriveri. Havde jeg sat en mental barriere op fordi lægerne sagde jeg ikke måtte/kunne? Jeg følte mig i god form. Ikke optimal, men god form. Jeg gennemførte på 9 timer og 48 minutter. Ca 1 time og 20 minutter hurtigere end 2012.

• Vi lavede rekordomsætning i 24Slides trods hele teamet var væk i 10 dage. Måske et tilfælde, eller måske fordi jeg har været mere fokuseret end tidligere.

• Vi launchede en ny service på 24Slides. Brush-up, som er målrettet folk der blot har behov for en mindre opfriskning, men ikke et komplet redesign. En idé jeg fik gennem samtaler med kunder. Løsningen blevet udviklet i min dagbog.

• Jeg fandt på en ny udfordring til september. Den rammer noget jeg har fejlet på utallige gange. Jeg vil skrive hver dag i september som jeg gjorde i August. Men denne gange er emnet er 24Slides, og indholdet bliver publiceret på bloggen. Det bliver ikke ‘brandet’ indhold, men mine ærlige tanker omkring virksomheden, industrien og teamet. Jeg kommer nok til at bløde, men jeg glæder mig. Læs mere om udfordringen her: 30 days of complete honest writing.

• Det har altid været en drøm at skrive en bog. Emne og målgruppe fandt jeg ud af via 2-3 dages brainstormning gennem dagbogen. Eksekveringen venter :).

Det er blot er par eksempler som står klarest, når jeg tænker tilbage. Den vigtigste er dog hvordan det har ændret resten af min dag og den ekstra selvrefleksion det har givet. I stedet for at starte med at tjekke emails, facebook eller Podio, så starter jeg med at skrive. Det giver en struktur og motivation for resten af dagen. Det er blot 20-25 minutter hver dag. Vil anbefale alle at prøve det af. Jeg brugte 750words.com.

Her er  lidt sjov statistik fra august:

• Jeg skrev 27 dage i alt.
• Jeg har brugt 13 timer og 1 minut på at skrive dagbog.
• Jeg skrev 25.023 svarende til 100 sider.
• Jeg skrev i snit 925 ord om dagen svarende til 3.7 sider.
• Min skrivehastighed var i gennemsnit 38 per minut.
• Det tog mig i snit 20 minutter at skrive 750 ord – 3 sider.

God skrivelyst!

/Tobias