Tina - omme i London

Ferie med projekter

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sun, 28 Jun 2020 21:37:00 +0000

I den kommende uge har jeg ferie. I disse tider foregaar den slags paa egen matrikel, af den enkle aarsag at vi ikke maa andet!

Vi er utroligt gode til at faa tiden til at gaa... Naar man bor i et gammelt hus med en ny have, er der altid et projekt, der bare venter paa et par villige haender.

De, der har fulgt med her paa siden, erindrer maaske dette billede af vores have, fra kort efter vi koebte vores haandvaerkertilbud? Joesses, som det saa ud; efter den omgang vi tog da (i 2011/2012), skulle man ikke tro der var mere at lave i rigtig mange aar, men ikke desto mindre bliver vi ved med at finde projekter.

Haven begynder at tage form. De eneste originale planter i haven er den fuchsia, der staar midt i billedet og aebletraeet til hoejre, resten er stykket til hen ad vejen. I loebet af foraaret har vi makket en del i have. Stakittet fik en gang maling og garagen ligesaa. Jeg er ikke helt sikker paa hvordan jeg fik min elskede overbevist om at gentage naboens blaa garagemur paa vores egen garage, men det lykkedes og jeg er helt tilfreds. Naeste gang kan det vaere den bliver orange. :)

Sidste foraar opgav vi kampen med det hjemmesaaede graes. Jorden var saa ringe at ikke engang graes kunne vokse ordentligt, saa der maatte en professionel til. Der blevet makket og ordnet og saa blev der lagt graestoerv. Det pyntede en hel del.

Vi proever ihaerdigt at faa ting til at vokse paa vores hegn, men der skal nogle haardfoere planter til, da hegnet vender mod nord og roden slet ingen sol faar. Jeg tror efterhaanden vi har fundet det rigtige, saa naeste sommer skulle der vaere groent paa terrassen.

Med lidt held, bliver ferien ikke bare arbejde - terrassen skal jo ogsaa passes.

Hilsen fra Costa del Hjemmebane

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Mon, 22 Jun 2020 00:32:00 +0000

Efter smaa to aar og er vi vidst naaet saa langt at et blogindlaeg er paa sin plads!

Den vaagne laeser har maaske lagt maerke til at alt ikke er ved det gamle... England er et af de lande der er aller vaerst ramt af den fandens coronavirus og vi har virkelig vaeret buret inde laenge! Sidst jeg var paa kontoret var fredag den 13. Marts. I de sidste tre maaneder, har vi stort set ikke haft lov at goere andet end at vaere hjemme - det er vi efterhaanden blevet ret gode til, men vi er godt nok ved at traenge til at lade vores radius raekke liiiiidt laengere end egen matrikel.

Siden lockdown begyndte (officielt den 23. Marts, men i mit firma fra den 17. Marts) har vi kun forladt matriklen hver 10-14. dag for at handle og ellers har det bare vaeret vi to gamle nisser paa Costa del Hjemmebane. Boernene har hentet/afleveret diverse i vindfanget, men ellers har vi ikke ikke set en sjael! Hold fast, hvor har jeg ondt af dem, der bor alene.

Regereringen har nu tilladt at man moedes op til seks personer i haven. I dag er fars dag i England, saa i dag har vi set vores boern og boerneboern for foerste gang i alle de maaneder. Ok, saa vi var 8, men oehhhh... host host, det maa man godt i Skotland og vi har et skotsk efternavn, saa mon ikke det ogsaa kan tillades her - vi gjorde det i hvert fald og vi er da ikke blevet buret inde endnu.

Der var ikke et oeje toert, da boernene dukkede op. Hold da helt op, hvor har vi savnet dem allesammen - og de os! Vi har altid sat kaempe pris paa familien, men det er godt nok ikke blevet mindre siden lockdown. ‘Jeg har saadan savnet at vaere her’ sagde Bebsen og jeg kunne kun give hende ret. Vi har saadan manglet de dejlige unger i vores liv!

Efter hele flokken var gaaet hjem, sad vi lidt og snakkede dagen igennem. Alle de skoenne smaa oejeblikke; Bebsen, der pludselige er en stor pige paa 10 aar, Spunken, der er fyldt 8 og har faaet store fortaender, siden vi saa ham sidst og ikke mindst den lille mand, der pludselig er 3 aar gammel og snakker som et vandfald.

Vi blev enige om vi havde fortjent en gaatur - en der gik laengere end til enden af haven og tilbage igen. Der er kun saa mange gange vi kan taelle hvor mange hvidloeg der er kommet op af jorden!

Jeg har boet i min nuvaerende kommune i smaa 30 aar og hver arbejdsdag af de aar, har jeg taget toget fra eller igennem Lewisham station. Da vi i aften gik ned til stationen, gik det op for mig at det er tre maaneder siden jeg sidst havde vaeret der og hold da op, der var sket ting og sager. F.eks er der pludselig en veletableret flodbred, hvor River Ravensbourne og River Quaggy moedes. Jeg plejer at tage billeder af udviklingen mindst en gang i ugen. Billedet ovenfor er fra i aften, nedenunder fra den 6. Marts!

I denne uge er der aabnet nogle af de ‘unoedvendige’ forretninger, der ikke har haft aabent siden sidst i Marts. Foer Coronavirussen gjorde sit indtog, havde vi et stort problem at fysiske butikker lukkede, da de ikke kunne hamle op med internethandlen - det bliver ikke just bedre af at maatte lukke butikken i tre maaneder. De lokale restauranter blev lynhurtigt leveringsdygtige i mad ud af huset, men mange af de andre forretninger havde ikke den samme ‘nemme’ loesning. Jeg ved ikke hvor mange overlever, men jeg er rimelig sikker paa der er rigtig mange der bukker under. Det er saa synd!

Jeg blev simpelthen saa glad, da jeg saa at en af de lokale pubber var ‘aaben’ - aaben for ‘oel ud af huset’! Vi sprang godt nok over, men jeg tror vi bliver noedt til at bestille en pint en aften, bare for at stoette - host host, en pint kan man vel altid faa ned. :)

Nu er det langt over min sengetid. I morgen kalder kontoret, men transporttiden er pludselig blevet temmelig meget kortere end den foer har vaeret - nu ca. 5 sekunder!

Jeg haaber paa at faa gang i bloggen igen, nu jeg endelig har faaet skrevet, men jeg lover ingenting...

Med hilsen fra haven

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Wed, 17 Oct 2018 22:41:00 +0000

Om en uge er det syv aar siden vi koebte vores nuvaerende hus. Huset gik igennem en kaempe forandring, da vi koebte det og faktisk er vi efterhaanden naaet der til, hvor vi begynder at synes her traenger til at blive malet og tapetseret igen.

I foraaret fik vi endelig lagt fliser paa terrassen; det har vi virkelig haft STOR glaede af i loebet af sommeren, som strakte sig over saadan ca fire maaneder og boed paa mange dage i havemoeblerne. (billedet er fra sidst i Juni maaned)

I aar var ogsaa aaret, hvor vi begyndte at faa lidt styr paa beplantningen i haven. Vi har sat et par frugttraeer og nogle baerbuske for et par aar siden. Baerbuskene var blevet placeret hvor de kunne, da der stadig var noget beton, der skulle bankes op. Det fik vi gjort i aar og endelig kunne vi flytte baerbuskene til deres permanente hjem.

Til naeste foraar haaber jeg paa at kunne anlaegge et lille blomsterbed og saa er haven faktisk godt paa vej. For tre aar siden lagde jeg nogle georginer i jorden og der skete bare intet. I aar er der pludselig dukket georginer op tre forskellige steder. De er bare saa flotte, men jeg husker nu ikke at have koebt en orange; jeg er ret overbevist om dem der var paa pakken var lyseroede...

Nu vi er i det lyseroede, saa er vores alpeviol rigtig glad for haven og haven for den. Den spreder sig helt vildt og det maa den rigtig gerne.

Jeg er sikker paa jeg har taget et arsenal af billeder af de flotte clematiser og vores wisteria, som har faaet et paent espalier at kravle op ad, men de billeder sidder vidst bare paa nethinden, saa I maa noejes med dette billede fra i loebet af sommeren, da clematissen blomstrede. Jeg glaeder mig saadan til at se naar de klatreplanter vi har sat begynder at fylde lidt mere, saa vi faar et lidt groent og bloedt indtryk til vores cityhave. Foerst skal vi forhaabentlig se haven i sne - det kan ikke vare inden det er den tid. :)

Sommetider faar jeg lyst...

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Wed, 10 Oct 2018 23:19:00 +0000

Det er 100 aar og en sommer siden jeg sidst skrev paa bloggen og det er slet ikke lysten der mangler, men noget har aendret sig.

Efter min elskede soester, Irene, doede, gik det op for mig at min blog var skrevet til hende. I teorien kunne jeg selvfoelgelig stadig skrive til hende, men det har jeg ikke helt vaeret klar til. Maaske bliver jeg det lige pludselig.

Den anden dag gik jeg en hurtig tur i det fantastiske efteraarsvejr, som naermest er sommerligt. I dag har vi haft 25 graders varme! Turen gik ned gennem Whitehall Place, som er en sidegade til Whitehall, regeringsgaden. Bygningerne er saa smukke og bliver ikke grimmere af at blive badet i efteraarets gule lys.

Om faa uger er det tid at mindes 100-aaret for slutningen af foerste verdenskrig. Der er rigtig mange minder og statuer for 'the Great War' rundt omkring i byen og denne her er en af mine yndlings - uanset hvor lidt jeg holder af militaer og krig! Jeg synes den er flot og saa elsker jeg at det ikke bare er en af de oeverstbefalende, der er blevet mindet. Statuen er dedikeret til Storbritanniens tank regiment, som aabenbart er det aeldste tankregiment i verden! Saa blev jeg saa klog.

Jeg vil se om jeg kan faa gang i mine lunchtimevandringer igen. Sulet ville have godt af det - og saamaend nok sindet ogsaa.

Aftenens godnatbillede

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Tue, 06 Feb 2018 23:44:00 +0000

Aftenens godnatbillede markerer hundredeaaret siden gifte kvinder over 30 i StorBritannien fik stemmeret; der skulle gaa yderligere ti aar inden de fik samme stemmeret som maendene...

Aaah, og kamelien er i blomst - 2018 er skudt igang!

Vinteren sprang vi over!

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Mon, 10 Apr 2017 22:33:00 +0000

Her har vaeret meget stille paa bloggen paa det sidste, faktisk er her ikke sket det mindste siden September. Det var ikke bevidst, men jeg havde aabenbart ikke noget at sige... som om! :)

Weekenden blev brugt paa terrassen, med buksebenene smoeget godt op og tshirten smidt over ryglaenet. Helt utroligt havde vi ca 23-25 graders varme baade loerdag og soendag. Jeg, der ellers aldrig smider toejet foer ca August, sad ude og slikkede solskin med bare taeer!

Det var lidt som om vejret og aarstiden ikke helt fulgtes ad; naboernes store traaer har endnu ikke faaet blade og der sad vi og opmagasinerede d-vitaminer mens de tidlige blomster skyndte sig at blomstre.

Nu faar vi se om d-vitaminerne giver et lille skub i bloggen; det er min intention, men man ved aldrig.

En tur til havet

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Tue, 13 Sep 2016 22:46:00 +0000

I soendags skinnede solen; det har den gjort rigtig laenge, faktisk helt siden omkring slutningen af Juli. Jeg klager ikke, jeg elsker solskin. Temperaturen rager mig en hoestblomst, saa laenge solen skinner.

Dagen var en David soendag, saa vi havde god tid. Det har vi med ham. :) David elsker at komme med ud og koere en tur og vi er ikke saa svaere at lokke med, isaer ikke naar min elskede lokker mig med en tur til havet.

Mit sted ved havet her til lands er Camber Sands paa sydkysten, omkring 70 miles vaek (omkring 110km). Stranden er over 10km lang, med gyldent sand og skoenne solgryder i klitterne. I loebet af de sidste aar er der blevet tilfoert kystsikring langs den oestlige del af stranden, hvor der ogsaa er blevet bygget en skoen cykel og gangsti, som forbinder et par af de smaa byer paa de kanter.

For nogle uger siden var der et forfaerdeligt uheld ved stranden, som var lidt svaer at ignorere, da vi stod og kiggede ud over havet. Fem unge maend druknede, da de blev fanget i stroemmen, som kommer naar tidevandet kommer ind. De var alle fra vores lokalomraade og hele landet var meget beroert over det. Skraekkeligt og synd! Taenk sig at noget saa smukt som havet, kan vaere saa farligt.

Jeg begav mig ikke laengere ud end jeg bare lige fik foedderne vaade, men det taeller det hele og jeg lappede det i mig og pjaskede rundt som en 4-aarig. :)

Stranden er saa lang og bred at man altid kan finde en god plads at saette sig. Jeg havde dog en fornemmelse af at der var lidt mere stille end normalt og det er jo ikke saa saert.

Hjemmelavet is?

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Thu, 01 Sep 2016 22:23:00 +0000

I loerdags havde vi inviteret naboerne til spisning. Planen var at vi, hvis vejret tillod det, skulle grille. Vejret viste sig at vaere ganske samarbejdsvilligt, saa grillen blev fundet frem. Et par dage forinden havde jeg spekuleret lidt i hvad i alverden jeg skulle give dem til dessert. Jeg naevnte det til min kollega, som havde en ide - 'du kunne da lave citronis' foreslog han, mens jeg rystede paa hovedet, for det var jo ALT for besvaerligt...

Ha! det er jo ikke en pind besvaerligt, faktisk er det snydelet og saa tager det ingen tid. Ok, det skal lige fryses i en 5-6 timer, men ellers; det tager omkring et kvarter, eller maaske 20 minutter! Min kollega havde fundet opskriften hos 'Mary Berry', som er vaert paa et meget populaert bageprogram paa engelsk tv. Ja altsaa, isen er naeppe bagvaerk, men ikke desto mindre er opskriften altsaa hendes. :)

Ifoelge opskriften skal der marengs i isen, men vi havde en diabetiker til bords, saa jeg blev enig med migselv om at en bakke hindbaer var en bedre ide. Jeg lavde et par andre aendringer - og lavede en dobbelt portion i haab om at det blev godt.

Naboerne fnisede noget, da jeg forklarede dem hvor baerrene til baersovsen var kommet fra. De er nemlig fremavlet paa egen og en af naboernes matrikel. Baerrene fra naboens matrikel kunne jeg naa fra egen ditto. :) He he, de anede slet ikke de havde saadan nogle gode brombaer. Ribs og solbaer kunne jeg finde i egen have - og de kan ikke naas fra naboens have. :)

Den dobbelte portion viste sig at vaer en god investering, for isen forsvandt som dug for solen. Solen, som skinnede paa livet loes, mens jeg sad tilbage med et tilfreds smil om munden. Det er altsaa bare saa fedt at finde en ny opskrift, som bare virker og saa kan den rettes til til naesten enhver smag. Taenk sig jeg altid har troet det var saa svaert. Jeg burde have spurgt min fru moder; hun har lavet is i aarevis!

Aftenens godnatbillede

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sun, 07 Aug 2016 22:37:00 +0000

Naar man alligevel er i nabolaget af the Greenwich Observatory ved solnedgangstid, skulle man vaere et skarn, hvis man ikke tog sig tid til at stoppe.

Vi stoppede og sugede sommervarmen og den lange solnedgang i os, sammen med en hel del andre, som havde faaet den samme gode ide.

Jeg kunne blive ved med at tage billeder af det samme motiv. Lyset var simpelthen saa laekkert og jeg ville oenske jeg havde et godt fotografiapparat med. Skidt pyt, mobilbilledferingsapparatet klarede det udmaerket og solen gik ned uanset apparatet!

Great Barrier Reef - til fods

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Mon, 18 Jul 2016 22:06:00 +0000

Sidste aar var det 10 aar siden bombespraengninger i London den 7. Juli. I den anledning blev folk opfordret til at 'walk together', altsaa at 'gaa i samlet flok'. Forslaget gik ud paa at man stod af toget et stop foer man normalt ville og saa gik resten af vejen, sammen med saa mange andre.

Mit tog stopper bare en enkelt gang inden endestationen, hvor jeg arbejder og da jeg elsker at gaa, synes jeg ikke det var helt nok at skare et kvarterstid til ture, ergo besluttede jeg mig for at gaa hjemmefra og til arbejde. Det gik saa godt foerste gang at jeg ikke kunne lade vaere at goere det igen - og igen og igen... Jeg vil skyde paa det er blevet til omkring 40 ture i loebet af det sidste aar og den anden dag fik jeg en email fra 'Fitbit', som er et stykke software jeg har paa min telefon, ifoelge dem har jeg gaaet hele laengden af Australiens 'Great Barrier Reef' paa det aar!

Som den vaagne laeser maaske har lagt maerke til, saa er jeg meget glad for naturen, flora saa vel som fauna, men isaer flora. Det er ikke alle storbyer, der er meget givende paa den front, men i London er man aldrig langt fra en blomst eller et trae.

Selv i den aller inderste by, sniger der sig baade blomster og traeer ind og paa det sidste har jeg lagt maerke til det er blevet moderne med haver hele vejen op ad muren.

Her, lidt taettere paa - Babylons haengende haver er det naeppe, men jeg synes det ser fedt ud og saa kan det da kun goere godt for luften, saa vel som oejnene.

London er ogsaa kendt som verdens stoerste landsby og det maerkes naar man gaar. London har ikke kaempe motorveje, der gaar ind midt i byen (jeg tror ikke vi har 70 km motorvej i det hele, inden for the M25, som er Londons ydre ringvej) og vi har ikke mange veje med flere end to spor i hver retning. Selv den indre ringvej, er visse steder bare et spor i hver retning.

Det er blevet meget moderne for alle Londons kommuner og mange bydele at vise deres identitet, som f.eks. her i Waterloo omraadet. Ideen med olietoenderne er god nok, men maaske de kunne goere sig en lille bitte smule mere umage med beplantningen!

The South Bank har virkelig haft success med at etablere sin identitet, som er maerket af kunst i alle afskygninger. Faktisk er the South Bank nu blevet saa populaer at omraadet omkring 'Strand' paa den anden side af floden har lanceret sig som 'the North Bank'. De proever ihaerdigt at tiltraekke nogen af alle de mange besoegede paa sydsiden, men de har lang vej endnu...

Nordsiden af floden mangler noget sydsiden har, nemlig plads hele vejen ned til floden - paa nordsiden gaar der en vej, det er en skam!

Vejret i dag var ikke nogen skam - tvaert i mod. Da jeg naaede paa arbejde var temperaturen godt over 20 grader. I eftermiddags ramte termometeret 30 grader og i morgen skulle blive endnu hedere.

Gad vide om min chef vidste noget, da han bookede ferie i denne uge... :)

Aftenens godnatbillede

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sat, 09 Jul 2016 23:37:00 +0000

Aftenens godnatbilleder kommer fra Mountsfield Park, hvor den aarlige byfest, Lewisham People's Day' tog sted i dag.

Portalen er en genganger fra forrige aar og hvert aar kommer der lidt nyt til. I aar er det de store jordbaer. Det hele er lavet af genbrugsmaterialer og ser bare saa festligt ud. Desvaerre kunne solen ikke helt traenge igennem skyerne, saa billedet blev lidt dunkelt!

Et moede med the City

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sat, 11 Jun 2016 00:32:00 +0000

Den anden dag havde jeg et moede i the City fra morgenen af. Det er ikke saa tit jeg har tid at vandre rundt i the Citys gader laengere, men jeg kan altid faa lusket en hurtig runde ind, naar lejligheden sig byder.

Moedet var i St Mary Axe i bygningen bedst kendt som 'the Gherkin', saa jeg smuttede en tur ind gennem det morgenstille Leadenhall Market, som er et af mine yndlingssteder (jeg har mange!) i the City.

I omraadet omkring Leadenhall Market er der der blevet bygget en raekke ikoniske bygninger over de sidste ca. ti aar; bygninger, som lynhurtigt er blevet en del af Londons skyline og dermed vartegn. For 25 aar siden havde London den mindste storbyagtige skyline taenkeligt, men det er der godt nok blevet lavet om paa.

Moedet foregik paa den 31. etage af den flotte bygning, som, af aabenlyse aarsager, har den mest maerkvaerdige indretning, som udgoer en ret stor del af interioeret. Udsigten er naturligvis fantastisk - og det i alle retninger - her mod the Docklands.

NatWest Tower i Old Broad Street, som ses hvis man staar med ryggen til the Gherkin, var Londons hoejeste bygning, indtil Canary Wharf Tower blev bygget i 1991 og faktisk er den stadig en af de hoejeste - den 7. hoejeste, for at vaere helt praecis og det includerer en radiomast!

Stiller man sig med the Gherkin paa venstre haand og the NatWest Tower paa hoejre haand, kigger man paa endnu to af de store, genkendelige bygninger, Willis bygningen til venstre i billedet og Lloyds bygningen til hoejre, i baggrunden kan man skimte to mere, men de kommer lige om lidt.

Midt imellem alle de skoenne bygninger ligger denne her, som i folkemunde er doebt the Cheesegrater (rivejernet). The Cheesegrater er den fjerde hoejeste i hele London, saa foraendringen er stor i det omraade.

Da London Docklands Development Corporation begyndte at bygge i de gamle dokker blev der er vaerre spektakel - ikke mindst fra Prince Charles, hvis smag er en anelse mere konservativ end min. Det passer faktisk ikke helt, for jeg holder meget af arkitektur fra alle aldre. Jeg elsker det fraekke gadebillede der skabes, naar man kan tage et billede med Leadenhall Market i forgrunden og Walkie-Talkie bygningen og the Shard i baggrunden - det er da fedt!

Aftenens godnatbillede(r)

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sun, 05 Jun 2016 22:20:00 +0000

Sommeren er kommet til London!

Morgenen startede med en lille udflugt til Coolings' havecenter, hvor der lynhurtigt blev fyldt en vogn. Haven begynder at tage form, men der er nogen vej endnu...

Coolings daekker et kaempe areal og tilbyder saadan ca alt hvad man kunne oenske sig til haven.

Den cyklamefarvede stjerne og de fine blaa kom med hjem, resten havde vi allerede - ok, lige undtagen den hvide rose, den er naboens, men den naar ind til os, saa vi nyder den ogsaa i vores have.

'Skynd dig at komme her med dit mobilbilledferingsapparat', loed der fra min elskede, som havde faaet oeje paa en 'stag beetle', som jeg bare ikke kan komme i tanker om hvad hedder paa dansk. Jeg saa den ogsaa i gaar, men da ville den ikke saette sig og blive fotograferet. Nu er den fotograferet og tilfoejet til 'the Great Stag Hunt', som kortlaegger alle de meldinger de faar. Billen er nemlig en truet dyreart. Den maa godt blive boende her. :)

Et studie i orange!

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sun, 29 May 2016 00:48:00 +0000

Endelig blev det bank holiday weekend og traditionen tro, var det paa tide at komme lidt i haven.

Bag vores have er der kolonihaver; ikke med saadan nogle miniature sommerhuse, som dem man har i Danmark, men rigtige kolonihaver, med groentsagsbede, baer og maaske et enkelt bistade eller to.

Vi har en (lidt laengere oppe end os) nabo, som har en hulens efeu, som mener den skal gro i garagens tagrende og op over garagetaget og det er vi ikke helt enige i. Ergo var min elskede i dag et smut i kolonihaverne, for at faa styr paa efeuen fra den vinkel. Seks store sorte saekke blev fyldt, saa nu varer det forhaabentlig lidt inden vi skal igang med haeksaksen igen.

Jeg skulle egentlig have vaeret i havetoejet selv, men min elskedes kammerat kom og hjalp til og saa mente de nok jeg kunne vaere oppasser med drinks og mad. Som sagt, saa gjort. Vores David er her paa 'ferie' i denne weekend, saa han og jeg stod for det huslige indslag. Vi var et smut nede og handle og saa lavede jeg mad, mens han daekkede bord. En god arbejdsfordeling, hvis du spoerger den unge mand.

Mens vi var ned og handle, fik maendene aabnet for stakitmalingen og gik igang. Jeg var lige ved at faa et tilfaelde, da jeg saa kuloeren. Paa daasen stod der 'woodland brown', paa en baggrund der ca er samme farve som til hoejre i billedet. Det viser sig, at malingen kun er saa orange mens den toerrer - det skulle blive bedre i morgen.

Allerede da det havde toerret lidt blev jeg mere rolig. Jeg elsker alle farver, men ikke paa mit stakit; det skal bare ikke vaere orange, men brunt!

De Californiske valmuer laengere oppe og de almindelige valmuer paa billedet her maa vaere lige saa orange som de vil, for de er bae saa smukke - og blomster... Haven er gaaet helt agurk i aar. Roserne blomstrer, som var de betalt for det og graesset gror saadan ungefahr 10cm om dagen. Endelig begynder det hele at naa en stoerrelse saa det ser ud som om det staar der med vilje.

Forleden var min meget groenfingrede svigerinde her og hun kommenterede hvor paen haven ude foran er blevet. Jeg strakte lige ryggen en ekstra gang og blev lige saa stolt, som denne lille delikate blomst - 'Pride of London' hedder den og det var praecis saadan jeg havde det efter de rosende ord. :)

Paa afveje

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Wed, 04 May 2016 23:10:00 +0000

Et eller andet sted, jeg har siden glemt hvor, laeste jeg om et sted jeg aldrig havde hoert om foer! Der er saa meget jeg aldrig har hoert om foer, men lige praecis det her var jeg lidt overrasket over.

Stedet ligger saadan ca paa vejen mellem os og Stansted lufthavn, hvor vi kommer en hel del. Tilfaeldigvis havde vi et aerinde i Stansted for et par uger siden, saa vi lagde vejen omkring Greensted kirke, St Andrews paa hjemvejen.

Kirken er lillebitte og meget gammel. Det siges den er den aeldste overlevende traekirke i verden og at den er 1200 aar gammel. Jeg fatter bare ikke at jeg aldrig har hoert om den foer, men nu har vi vaeret der og den er helt sikkert et besoeg vaerd. :)

Vi var heldige nok at kirken stod aaben og for det ikke skal vaere loegn var der overtraekssko i vaabenhuset til brug, hvis man havde blaevrede sko. Vi kunne naturligvis ikke dy os for at gaa indenfor og kommer du forbi, vil jeg foreslaa du goer det samme.

Jeg vil skyde paa man kunne klemme omkring 60 siddende gaester ind, med lidt god vilje og jeg er ret sikker paa, at god vilje er der masser af saadan et sted.

Knaefaldet og alle de smaa knaelepuder er haandbroderede og praesten har aabenbart ikke fattet, at han evt kunne knaele lidt forskellige steder, for ikke at slide knaefaldet helt op.

Der er mange smaa detaljer at faa oeje paa i kirken, blandt andet de her gamle vinduer, som jeg selvfoelgelig helt og aldeles har glemt hvornaar er fra, men det er hverken i aar eller sidste aar!

Udenfor giver kirkegaarden en rimelig ide om hvor laenge der har vaere kirke lige der. Graven med det sorte stakit er den aeldste paa kirkegaarden og er fra det 12. aarhundrede. Der bliver stadig folk begravet i den lille bitte kirkegaard, men jeg kan forestille mig man skal have et tilhoersforhold til stedet for at faa en plads.

Nordvaeggen af kirkeskibet staar i nogle oldgamle egestammer, som ses baade inde og ude fra. Egemuren er dateret til omkring 1060, saa en gammel svend. Traeet paa taarnet er knap saa gammel - det er fra 2005 og traenger kraftigt til et lag maling. :)

I nordvaeggen er der et lille hul i muren. Nogle siger det er et 'vindue', men i kirken fortaeller de om en anden grund til vinduet, nemlig er det et sted hvor de spedalske kunne sidde og lytte med til kirkehandlingen, da de, grundet smittefaren (og diverse overtroiske grunde), ikke havde lov at komme ind i kirken.

Faar du chance, saa tag ind og kig. Er du heldig moeder du nabomanden, som holder noeglen til kirken og er en rigtig hyggelig fyr. Du fortryder det ikke!

Aftenens lysekrone

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Mon, 25 Apr 2016 23:03:00 +0000

Aftenens lysekrone haenger i 'the drawing room' i the City of London Club i Old Broad Street. The Club er en af de aeldste Gentlemen's clubs i the City og der er kun adgang for medlemmer og deres gaester. Jeg er heldig at have gode forbindelser og havde i dag en invitation fra en gammel chef, som jeg arbejdede for i 10 aar, for 10 aar siden.

Selskabet i dag var udsoegt. Invitationen kom, som sagt, fra min gamle chef, som er et af de rareste mennesker jeg nogensinde har moedt. Han havde inviteret en gammel kollega, som jeg arbejdede med i alle de 10 aar og en anden, Roy, som vi ogsaa arbejdede med i en 7-8 af de aar.

For to aar siden blev Roy meget pludseligt meget syg. Det viste sig han havde en eller anden form for kraeft i maven og han var meget taet paa at doe. Han laa i koma i to uger og svaevede mellem liv og doed i lang tid. Han er blevet en kende aeldre, men er stadig den samme dejlige mand vi kender og holder af. Grunden til invitationen kom frem da vi alle var naaet frem. Det viste sig at en anden af vores tidligere kolleger paa bare 50, var faldet om i Oxford Street i December. Han havde, med noed og naeppe, overlevet en blodprop af en art og er nu ved at laere at gaa osv.

Min gamle chef havde inviteret os alle bare fordi han gerne ville se os alle. 'Vi skal huske at goere det naar vi har lyst', mindede han os alle om og manden har da vel nok ret. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke lade vaere med at fundere lidt over, hvad livet havde budt vi fire i de sidste 20 aar. Alle har vi vaeret igennem al den slags ting, som livet insisterer paa at byde paa og alle er vi heldige nok til at vaere her endnu, omend med lidt knubs. Som min soen altid insisterer 'hvis ikke det slaar dig ihjel, saa goer det dig staerkere'. :)

Vejret goer maerkeligt her, som i DK. Foraaret maa absolut vaere det laengste jeg nogensinde har oplevet. I mellemjuledagene blomstrede paaskeliljerne i the City, men stadig er vores japanske kirsebaertrae ikke sprunget ud. Vejret kan simpelthen ikke blive enig med sig selv om hvilken maaned det er.

Naboens flotte forsythia er lige sprunget ud, mens sneen haenger og truer i skyeerne, som dog hovedsageligt byder paa regn - af den aller vaadeste slags.

Valmuerne insisterer at det er foraar. Jeg tror paa det og nyder alle de skoenne blomster - og livet!

Dagens lunchtime vandring

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sun, 03 Apr 2016 23:10:00 +0000

Jeg modtog for kort tid siden en klage over min blog, som jeg foelte mig tvunget til at taenke lidt over... Klagen gik ud paa at jeg tilsyneladende aldrig mere gaar ud paa mine lunchtime vandringer - eller i hvert fald ikke dokumenterer dem. Den slags kan jeg ikke have siddende paa mig, saa den anden dag gik jeg ud i det fine vejr og haabede paa et lille eventyr ville dukke up undervejs.

Jeg gik ned ad Villiers Street og gennem Embankment Gardens, for at se hvad roerte sig der. Hele haven naermest sitrede med al den aktivitet der blev lagt for dage. Mens gartnerne klippede striber i plaenerne og plantede beder om, summede bierne rundt i alle de nyudsprungne traeer og blomster.

Jeg gik videre til the Temple, hvor der var en plakat der fangede mig oeje. Plakaten reklamerede med en udstilling, 'Beyond Beauty' (beyond betyder saadan noget som 'ud over' og titlen hentyder til man skal se dybere for at se aegte skoenhed), som viste sig at vaere en gratis udstilling, som oven i koebet ogsaa var aaben.

Jeg toevede ikke et oejeblik og snart gik jeg paa de knirkende gulve af Two Temple Place, som byder paa udskaarne traepaneler og ballustrader, moenstrede uldtaepper, mosaikgulve og de mest fantastiske vinduer blandt mange andre detaljer.

Udstillingen var en kollektion af Egyptiske ting og sager, mange hoestet fra udgravninger af grave i Egypten og andre af nyere model, som f.eks. de smaa porcelaensfigurer paa billedet her. Saadanne porcelaensfigurer, kaldet 'Shabtis' blev fundet i gravene og aabenbart skulle de agere tjenestefolk for Egypterne i efterlivet (the afterlife). Kunstneren forestiller sig en grav aabnet i moderne tid. Shabtierne kommer ud af graven og indser der ikke er noget efterliv, derfor maa de indfinde sig i den moderne verden. Ergo har de baade mobiltelefoner, shoppeposer, protestplakater og solbriller. :) Jeg kunne sagtens have brugt timevis paa at studere de smaa figurer, helt uden noget af det andet.

Det var lidt svaert at koncentrere sig om udstilligen, med alle de arkitektoniske detaljer der stirrede en i ansigtet uanset hvor man kiggede hen. Det flotte glasloft (og aftenens lysekrone...) haenger over trappeopgangen midt i bygningen. Det var svaert at faa et billede fra en god vinkel, men med lidt god vilje kan man vidst godt se det var flot.

Det er foerste gang jeg har set trappeknopper i stil med dem de har i Two Temple Place. Paa hvert hjoerne af trappen, hvor man normalt ville have en knop (forestil dig lige Meyer fra Huset paa Christianshavn pudse paa denne her!), stod der en figure paa omkring en halv meter. Alle var de detaljerede som denne her. Jeg elsker det flotte traevaerk man finder i gamle huse.

Paa sydsiden af bygningen ligger 'den store sal', hvor den stoerste del af udstillingen var sat frem. All vinduer, saa naer som to, var moerklagte. Dette er det oestvendte vindue, som de heldigvis ikke havde daekket til. Laeg maerke til de smukke traepaneler i vindueskarmen ogsaa.

Den del af udstillingen der var i den store sal var af den slags jeg har et lidt vanskeligt forhold til. Jeg kan godt se hvorfor det er spaendende at laere hvad f.eks. Egypterne gjorde for tusindevis af aar siden, naar de begravede folk, men jeg synes det er forkert at grave det hele op og slaebe det ind paa et museum!

Doedssundalerne, maa jeg indroemme, kunne jeg dog ikke staa for - uanset hvor meget jeg ikke bryder mig om gravroeverierne. De er sgi da skaegge!

Sidste punkt paa dagsordenen var det vestlige vindue i den store hal, som var mindst lige saa flot som det oestlige. Klokken var mange og jeg skulle tilbage til min pind, saa jeg boed skoenheden farvel og spaenede tilbage til Trafalgar Square.

Tak for inspirationen Lone - jeg havde en rigtig dejlig tur.

Paaskeferie

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Mon, 28 Mar 2016 22:19:00 +0000

Paaskeferien er naesten slut, men mon ikke lige vi kan naa de saedvanlige?

- ellers kan vi jo slet ikke kalde det paaske - vel?

Vi fik en lidt laengere paaskeferie end planlagt, da vores DK-tur blev forlaenget med naesten en uge. Vi var til et alletiders kobberbryllup i Vejby Forsamlingshus i sidste weekend og fik saa lejlighed til en tur til Fur oven i koebet.

Min computer er alt andet end samarbejdsvillig paa billedfronten i oejeblikket, saa I maa noejes med en lille blomst fra min have i dag. Resten foelger - der var nemlig dejligt billedvejr i baade Vejby og paa Fur. :)

Foraar paa vej?

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Mon, 14 Mar 2016 23:06:00 +0000

NASA kunne i dag rapportere at temperaturen i Februar maaned verden over, laa 1.35 grader over det normale gennemsnit. Der er ingen tvivl om at vejret har gjort maerkeligt denne vinter og vi er i den grad blevet snydt for sne, men det kan vel altid naas...

Visse steder stod paaskeliljerne i blomst fra mellem jul og nytaar, men der springer nu stadig paaskeliljer ud i vores have. Naboens magnolie er ogsaa ved at folde sig ud, men man kan godt se den havde snuden lidt for langt fremme alt for tidligt.

Samtlige blomster har spor af at vaere blevet 'braendt' af kulden. Her har vaeret rimelig 'varmt' i loebet af dage, men jeg synes her har vaeret meget koldt om natten og det ses paa nogle af blomsterne.

Jeg ved ikke hvad denne skoenne blomst hedder, men den ser ud til at have sluppet for frostbid. Er der monstro nogen der ved hvad den hedder? Jeg tror jeg fik den af min nabokone, som har en del af dem i haven.

Tulipanerne foerer sig frem, som om de aldrig har lavet andet. Jeg elsker deres sproede og sarte look og saetter flere og flere rundt om i haven. Problemet med de fleste tulipaner er at de ikke er specielt haardfoere. Jeg kan forstaa det er fordi de er ALT for foraedlede og det er da lidt aergerligt, naar man giver gode penge for dem.

Narcissisloegene er noget bedre. Jeg har et utal af dem og elsker simpelthen at finde dem dukke frem af jorden hvert aar. Denne her er vidst ny, jeg synes i hvert fald ikke jeg kan huske at have haft dem i tidligere aar.

Vi var lovet toert og klart vejr i dag, saa jeg drog ud paa min ugentlige vandretur. Naar man gaar er det egentlig rart nok at det ikke er alt for varmt og det var det bestemt ikke i morges. Er det ikke sjovt at hver gang der bliver tale om hvor ekstremt vejret er, saa goer det akkurat det modsatte af det man diskuterer? Alle husker vel klimakonferencen i Kbh, hvor der var tale om den globale opvarmning og hvor der kort tid efter faldt en halv meter sne, som blev liggende i en maaned. :)

Koldt og klart er noget af det der passer perfekt til mit temperament og det var lige det vi endte med i dag. Snart snupper vi en tur til DK og jeg haaber saadan vi faar saadan noget vejr da. :)

Morgenudflugt

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Wed, 24 Feb 2016 23:20:00 +0000

Siden juli sidste aar har jeg saadan ca en gang i ugen gaaet paa arbejde. Det taget lidt tid, men jeg nyder hver en meter. Naar jeg naar frem til kontoret kan jeg blive helt skuffet over der ikke er flere km der skal traves. Man taenker saa godt, naar man gaar.

Det er allerede lyst ved syvtiden om morgenen paa denne tid af aaret og de handlende paa markedet kan stramme boderne an uden alt for meget lys. Markedet fylder 100 aar i aar og jeg gad egentlig vide om det skal fejres paa nogen maade?

Paa min vej kan jeg naa at kigge paa mange ting og som tiest kommer der ogsaa et billede eller to med paa vejen. I morges gik jeg og kiggede paa telefonbokse. Heldigvis faar mange af de ikoniske, gamle telefonbokse lov at staa og mange har faaet nyt arbejde, efter mobiltelefonen overtog deres hovedformaal. Denne her agerer bibliotek, paa mikrostadet. :)

Projektet er udtaenkt af en lokal mand, som koebte boksen for £1 paa sin beboerforenings vegne. Han skoed selv £500 i projektet og biblioteket har nu fungeret i et par aar. Ideen er genial!

I dag fangede endnu en telefonboks mit oeje nogle faa hundrede meter fra mikrobiblioteket. Taenk sig, nogen har lavet endnu et bibliotek - og denne gang med specialinteresse...

Jeps - et styks boernebibliotek. Begejstringen vil ingen ende tage! Jeg ville elske at slaebe mine boern med hen og bytte boeger der. Da vores boern var smaa, var biblioteksbesoeg en af mine yndligsudflugter med dem.

Det er ikke bare telefonboksene, der fanger min interesse under vejs; naturen goer i hoej grad ogsaa. Til morgen var det ret koldt, som det har vaeret om morgenen i et par uger efterhaanden. Det kan godt vaere blomster og blade fortryder lidt at flytte foraaret helt saa meget frem...

Der var utroligt stille paa vejen den foerste halvdel af turen i dag. Jeg var lige ved at komme i tanker om jeg maaske var kommet en time for tidligt op, men kom saa til at kigge paa dagslyset og blev enig med mig selv om at det nok bare var resten af verden, der var kommet lidt sent afsted...

Telefonboksene bliver ikke alle lavet om til biblioteker, der er ogsaa dem der huser pengeautomater. Det er faktisk slet ikke nyt at huse automater i telefonboksene, kan jeg laese mig frem til. Allerede i 1924 blev der designet en telefonboks, som ogsaa agerede frimaerkeautomat og postboks!

Da internettet for alvor begyndte at slaa igennem og 'smartphones' blev hvermandseje, begyndte teleselskaberne at installere wifi-signal i mange telefonbokse. Hvis ikke jeg tager meget fejl, nyder vi godt af det endnu - dog med lidt bedre signal end dengang. :)

Vejret var vidunderligt til morgen, koldt og klart, akkurat som jeg kan lide det. Jeg kunne sagtens have gaaet dobbelt saa langt, men det havde jeg ikke tid til. Alt det billedferen tager jo ogsaa tid og jeg har, trods alt, ogsaa et job der skal passes...

Jeg luskede over broen og op paa min pind - kold og glad.

Tidligt oppe!

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Mon, 15 Feb 2016 23:28:00 +0000

Jeg havde et aerinde her til morgen, som gjorde at vaekkeuret ringede midt om natten! Der skal meget til at faa mig ud af sengen foer klokken syv, men jeg havde lovet min smukke datter og det man lover, skal man holde - ergo stod jeg op mens det stadig var helt moerkt...

Min beloenning kom da jeg skulle videre paa arbejde. Jeg havde en lille gaatur fra the South Bank til Trafalgar Square. Godt nok mangler vi en 30-40 cm sne, men det kolde, klare vejr kan jeg ikke klage paa; det er fortraeffeligt vejr at gaa tur i.

Det varer ikke laenge inden traeerne groennes og foraaret er over os. Foraaret er allerede godt paa vej, foranlediget af den milde vinter vi ellers har haft, men skulle vejrguderne berige os med lidt vinter inden da, saa kommer de ikke til at hoere for det fra mig. Billeder af foraarsblomsterne faar vente, da min computer slaar knuder. Den er langt fra tilfreds for tiden. :(

Et godt, nyt aar

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sun, 10 Jan 2016 17:29:00 +0000

Nytaarsdag pakkede vi haandbagagen og smuttede en tur til Fur, for at byde det nye aar velkommen. Fornuftigt nok gravede vi i den anledning vinterfrakkerne frem... Fra en 12-16 graders varme til lidt under nulpunktet, med en stiv oesten kuling er der saft suseme langt!

Den bidende vind til trods, var vejret skoent og vi havde meget lyst til at blive noget laengere end de par dage vi havde sat til side til besoeget. Jeg forsoegte mig med at paastaa vi var sneet inde, men da jeg sendte beviset til min chef, mente han nok vi kunne komme frem. :)

Andetsteds i Limfjorden blev faergesejladsen indstillet, da der ikke var vand nok i fjorden, men heller ikke her lykkedes det at score et par ekstra dage; Fur faergen sejlede lystigt!

Der var ikke andet for end at nyde dagene og faa saa meget ud af dem som muligt, inden vi atter maatte vende snuden mod hverdagen.

Efterhaanden begynder vi at finde os til rette i huset. Vi har efterhaanden faaet udryddet de mange edderkopper, der gerne vil dele matrikel med os. Ved hjaelp af lidt stearinlys og en god kaffemaskine, synes vi selv vi har faaet det rigtig hyggeligt.

Der er stadig masser at gaa igang med, ude saa vel som inde, men denne gang var vi enige om vi bare skulle nyde. Det var ikke saa svaert.

Vi var hjemme til Hellig Tre Konger og et stoerre pakkearbejde. Jeg tror simpelthen aldrig jeg laerer at beherske mit Gertrud Sand gen. Hvert aar kigger jeg paa mine utallige kasser julepynt og lover mig selv at der kun bliver fundet en lille smule frem - det blev saa ikke i aar.

Rigtig godt nytaar 2016. Aaret tegner godt allerede - der siges her er sne paa vej. :)

Gult nytaar?

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Wed, 30 Dec 2015 23:31:00 +0000

Hvert aar oensker jeg mig en hvid jul, som gerne maa starte den 1. December og saa blive liggende til 1. Marts. For fem aar siden havde vi en hvid jul, som startede midt i December og sneen blev liggende i fjorten dage; det gentog sig bestemt ikke i aar. I December har temperaturen ikke vaeret under 10 grader i hele December og mange dage har vi haft op til 16 grader; det er naermest perverst!

Det varme vejr ses paa naturen, som reagere med blomster, som slet ikke burde blomstre paa denne tid af aaret. Denne forsythialignende (?) busk kom jeg om ved i morges naer Blackfriars station.

Lidt laengere henne ad vejen, ved the Temple, staar paaskeliljerne i fuldt flor; nogle er saagar afblomstrede og staar med toerre blomsterhoveder. Jeg gad vide om de kunne taenkes at blomstre to gange, hvis vi skulle faa lidt vintervejr igennem Januar og Februar?

Sidst men ikke mindst - mimoserne...

Uanset vejret, oenskes I alle et rigtig godt nytaar 2016.

Et sammensurium af etniske indslag i julen

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Sat, 26 Dec 2015 23:47:00 +0000

Som boern af immigranter af yderst forskellig herkomst fra baade hinanden og det land vi endte med at goere til vores hjemland, er vore boern er opvokset med et sammensurium af etniske indslag i hverdagen, som giver udslag i nogle alternative sammensaetninger til tider - ikke mindst i julen!

Julegaverne er nemt overstaaet, da vi ikke goer meget i den slags. Jeg er ikke sikker paa hvor vi har hoestet denne tradition fra, men begge kommer vi fra familier med mange boern og saa begraenses man helt naturligt af stoerrelsen paa pengepungen!

Blandt de voksne i min elskedes familie har vi en saakaldt 'secret Santa' ordning, som betyder vi er 10 af familien der traekker et lod og saa koeber en gave til den, som er navngivet paa loddet. Paa den maade faar alle en paen gave og vi slipper allesammen for at blive ruinerede. Bebsen var meget nysgerrig, da hun hoerte om 'secret Santa', det ville hun ogsaa gerne vaere med til - lige indtil hun indsaa hun saa bare ville faa een gave... Ha ha, pludselig fik piben en anden lyd!

Da jeg flyttede til UK var jeg meget forfaerdet over at folk gik paa pubben juleaften og taenk sig at de foerst holdt jul den 25. December! Ogsaa min pibe har faaet en anden lyd over aarene og jeg ELSKER juleaften paa engelsk; det er knald hyggeligt, naar man lige vaenner sig til den!

Jeg var paa arbejde til ved 12.30 tiden juleaften og da jeg kom hjem kom en nevoe med sine boern, for at hente julegaver. Vi havde ikke mere travlt end vi sagtens kunne finde en time at bruge paa at kigge paa atlasset og 'Norad tracks Santa' programmet, for at se hvor taet julemanden var paa at naa frem med boernenes gaver. Boernene var yderst imponerede, da de saa der var et sted der hed 'Christmas Islands' (Juleoeerne). :) Meget apropos!

Efter vi havde faaet lidt aftensmad, var vi inde hos naboen til blaa drinks, bare fordi. Det var saa hyggeligt, trods den blaa drink var mere blaa end hvad godt er. Curacao kan jeg konstatere ikke passer specielt sammen med kokosmaelk! Om det passer med andet, skal jeg ikke kunne udtale mig om, for jeg tror aldrig jeg har faaet det foer og helt aerligt, jeg er ikke meget fristet til at proeve det igen i aar. :)

Vores 'boern' havde visse krav til julen, for at faa en "rigtig" jul. Alle kom paa listen og vi lagde en lille slagplan for hvordan i alverden vi skulle faa det hele med. Paa listen stod blandt andet aebleskiver og gloegg. Da vi fik sat koekken i huset her, fik vi sat et induktionskomfur ind, saa pludselig duede min aebleskivepande ikke laengere. Heldigvis var Amazon behjaelpelige med en stoebejerns een af slagsen inden jul og saa var den jul reddet.

Aebleskiverne kom paa programmet til morgenmad juledag sammen med syltetoej, kokain (ogsaa kendt i andre koekkener som flormelis) og et lille glas sherry, som endte med at blive udskiftet med en lyseroed portvin. "Sherryen" er mit indslag. Jeg synes det hoerer hjemme juledag og saa passer det godt til aebleskiver. Den foerste gang jeg serverede sherry om formiddagen maatte jeg forklare den danske brug af snaps eller bitter til morgenmad og saa var den paa plads. :) Da jeg var naesten faerdig med at lave aebleskiverne, blev jeg enig med mig selv om at jeg hellere maatte lave en portion mere, da jeg synes det saa lidt sparsomt ud. Det viste sig at vaere en god ide, da alle spiste et par pander hver! Den sidste gled ogsaa ned. :)

Vi skulle kun vaere voksne her hos os i julen, saa vi kunne taget alt i et ret afslappet tempo. Vi havde lovet Bebsen og Spunken at aflaegge dem et lille besoeg i loebet af dagen, saa over middag staevnede vi i den retning. Foraeldrene havde lavet en aftale om at boernene havde 48 timer, fra juleaften til anden juledagsaften, hvor alle de almindelige restriktioner paa slik og deslige var aflyst; det saas paa gavepapiret! LOL, sukkershok! Boernene havde faaet saa mange gaver at de simpelthen ikke anede hvad de skulle lege med foerst. For hulen, hvor er ville jeg oenske alle kunne laere at 1700 stykker plastiklegetoej ikke er end pind mere vaerd end en to-tre udvalgte stykker - tvaert imod. En af de bedste gaver modtaget - hjemmestrikkede stroemper fra Oldemor og Oldefar. Det var det foerste jeg fik at vide, da jeg spurgte Bebsen hvad hun havde faaet. (TAK mor, at du gider!)

Da den unge familie skulle spise, tog vi hjem for at drikke en kop gloegg, mens vi lavede mad. Gloeggen var aendret en smule, da nogen ikke vil have rosiner i, kun mandler. Hvad de oensker, skal de faa - i hvert fald i saadanne beskedne maengder.

Jeg havde stegt aenderne juleaften og havde skaaret dem ud, saa de bare skulle i ovnen for at faa lidt farve paa huden. De brune kartofler stod yngste datteren for (og der kan ikke blive for mange, skulle jeg hilse og sige!), saa jeg skulle bare soerge for at faa kogt lidt kartofler og faa lavet en skaal sovs - en overskuelig bestilling. Risalamanden havde jeg lavet om formiddagen og kirsebaersovsen skulle bare lige have lidt stivelse i, saa var den klar. Een dessert var ikke nok for at opfylde alle oenskerne paa oenskesedlen, saa en Christmas pudding med Brandy sauce var ogsaa paa menuen.

Efter al den julemad kom udendoerstemperaturen i dag som en gave... Her er saa varmt at vi havde havedoeren til at staa aabent i en halvtimes tid i middag, for at faa lidt frisk luft paa matriklen, naermest uden at aendre indetemperaturen. Temperaturen har vidst ikke vaeret under 10 grader i December. Det er helt ekstremt og vidst nok ogsaa den varmeste December siden de begyndte at foere rekord over den slags.

Da vi var i DK sidst opdagede jeg at vi havde 'arvet' seks nisseoel, saa jeg snuppede dem med hjem i tasken, sammen med seks citronvand fra Hancock. :) Jeg havde gemt dem godt, saa jeg kunne nyde dem i juleferien. Mens min elskede stod for naeste etniske indslag paa programmet, nemlig anden juledagsmiddagen, fandt jeg 'mine' juleoel frem og indsaa lynhurtigt at det var en god ide at gemme dem - de var en stor succes.

Anden juledagsmiddagen skulle foregaa paa Jamaicansk. Den Jamaicanske nationalret er 'ackee saltfish and dumplings', altsaa ackee med saltet torks (klipfisk?) og kogte melboller. Mange tilsaetter anden 'hard food', f.eks. kogte, groenne bananer, yam, cassava eller andre roedder af anden etnisk herkomst end dansk. Min elskede er en oern til at lave Jamaicansk mad og alle er vi meget begejstrede for hans kulinariske udfoldelser.

Paa tallerkenen endte vi med ackee saltfish med melboller, kogte bananer, kallaloo, som er en slags groenkaal, og vestindisk avocado. I morgen skal vi vidst ud paa en laengere gaatur, for ellers tror jeg ikke linningen holder paa tirsdag, naar jobbet kalder igen.

Glaedelig baghjul!

Sikken voldsom traengsel og alarm...

noreply@blogger.com (Tina - omme i London) — Thu, 24 Dec 2015 00:26:00 +0000

Til trods for mine mange, tilbagevendende bekymringer om hvor vidt dagene i December (altsaa dem der taeller; dem inden jul!) slaar til, er vi faktisk helt og aldeles klar til at faa juleferie. Der skal lige en enkelt arbejdsdag mere til og saa har jeg fri til tirsdag. Det goer ingenting.

Juleanden smuttede jeg en tur i Chinatown for at faa fat i, for de lokale supermarkeder og den naermeste slagter var helt og aldeles uleveringsdygtige i mad til folk af anden etnisk herkomst end engelsk - i hvert fald dem i lige praecis min afskygning. Som indvandrer laerer man snart hvilke forretninger man skal i, for at stille familiens maerkvaerdige hoejtidsoensker tilfreds; tit er det langt fra de billigste forretninger!

Chinatown stoere op til Leicester Square, som i dag havde besoeg af Coca Cola lastbilen. Coca Cola reklamen med lastbilen, der koerer gennem land og by er som regel en af de foerste reklamer paa engelsk fjernsyn, som rigtig dufter af jul. Coca Cola kunne sagtens lukke, uden jeg ville savne dem, eller overhovedet laegge maerke til det, lige ud over reklamen!

Vejret i dag var helt og aldeles perfekt til de mange familier, som var troppet op for at faa taget billede med Coca Cola lastbilen, som tilfaeldigvis holder lige ved den forlystelsespark, som er strammet an hvert aar paa Leicester Square. Mon ikke ejeren er ganske tilfreds med det visit.

Solhvervene i aar var inden for en enkelt broekdel af en grad Celsius for at slaa rekorder. Temperaturen paa vintersolhvervet var ungefaehr den samme som ved sommersolhvervet. Temperaturen har ikke vaeret under 10 grader i dagtimerne i hele December. I juledagene venter vi en 12-14 grader! I dag kunne man dog endelig maerke at luften var lidt skarpere end en almindelig efteraarsvind. Det kan vaere vi ender med at skulle have vinterfrakken fundet frem inden 2016.

Rigtig glaedelig jul og godt nytaar 2016 allesammen. 2016 bliver et godt aar!