Tina - omme i London

Aftenens godnatbillede

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Thu, 26 Jan 2012 23:56:00 +0000

Aftenens godnatbillede viser alt det sne vi var blevet lovet til i morges. Der skulle ligge knap en centimeter...

Med hilsen fra haven

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Tue, 24 Jan 2012 23:56:00 +0000

Jeg er ved at gaa ud af mit gode skind over at vores have ser ud som den goer og jeg ikke har en aerlig chance for at finde ud af om vi har saa meget som enkelt lille vintergaek. Haven er virkelig ingen prioritet lige nu og ud over en fuchsia i forhaven og et lille aebletrae og et andet lille trae i baghaven, saa staar resten i graes. Ja, det er for oevrigt ikke sandt, for jeg plantede vores lille juletrae under aebletraeet, saa det kan staa og blive passet der indtil det kan finde et permanent hjem.

Da jeg var ude for at finde lidt lunch i dag maerkede jeg pludselig en soedlig duft i luften, som mindede mig om da jeg gik forbi samme sted sidste aar, foerst paa aaret. Duften kommer fra denne lille skoenne busk, som staar mange steder i the City. Jeg tror jeg bliver noedt til at have saadan en ude foran huset, naar en dag vi naar saa langt. Den er koen og saa dufter den da fantastisk.

Jeg har laenge gaaet og holdt oeje med om jeg saa en gartner i en lille have i Gresham Street, for sidste aar saa jeg der var en lille dusk erantis i haven. Der er ingen tegn paa dem endnu i aar, saa jeg tror ikke de dukker frem. Sidste aar fotograferede jeg dem i fuldt flor den 10. Februar og der er ikke saa meget som et blad at se endnu!

Gartneren foreslog at jeg proevede at soege paa Avon Bulbs, som han mente ville vaere leveringsdygtig i erantisloeg. De havde ingen, men saa fandt jeg en webside, Crocus, som er leveringsdygtige - jeg har bare ingen steder at laegge loegene, saa nu maa jeg vaebne mig med taalmodighed og vente med at bestille. I min nye have vil jeg nemlig have lagt alt fra vinter til foraars, gennem sommer og efteraarsloeg og knolde, saa der altid staar et lille blomsterflor foran huset. I aar maa vi kigge paa alt det der staar i andre folks haver, men naeste aar - da gaar det loes! :)

Godt nytaar

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Tue, 24 Jan 2012 00:12:00 +0000

En af mine veninder sendte mig en besked i dag, for at oenske mig og familien godt nytaar. Min veninde har et elendigt helbred og har vaeret syg siden foer jul, saa hilsenen var lidt forsinket. Jeg blev glad for den uanset datoen og blev isaer glad, da jeg hoerte hun har det bedre igen. Hun lider af en blodsygdom og er paa sygehuset hele tiden og igen. Det er haardt at vaere tilskuer til, men for hulen hvor maa det vaere saa meget haardere at vaere deltager i!

Hilsenen mindede mig om en anden veninde, som jeg ogsaa lige skulle have oensket godt nytaar, skoent vi fejrede nytaaret sammen den foerste Januar. I dag er det kinesisk nytaar og dragens aar kan starte. Jeg er gift med en drage og jeg stoler paa det bliver hans aar i aar. Godt nytaar!

Et Londonsk gennemsnitshus

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sun, 22 Jan 2012 19:20:00 +0000

Naar man koeber et hus i London er der en ret stor chance for at huset er af en aeldre aargang. Vores "nye" hus er fra 1930, huset vi lige har solgt var fra 1926 og det vi havde foer det var fra 1936. Jeg ledte paa internettet efter information paa gennemsnits alderen paa huse i London (interessant rapport) og det viser sig at gennemsnitsalderen paa huse i London var 66 aar i 2005, mens gennemsnitte i resten af landet var 54 aar gamle i gennemsnit; ergo har vi altid koebt i den lidt aeldre ende af skalaen, da husene er lidt stoerre og mere fleksibelt indrettet.

Kortet har jeg laant her fra.

London er delt ind i 33 kommuner, som vist paa kortet ovenover. Der er naturligvis forskel paa prisen paa huse alt efter hvilken kommune og hvilken del af kommunen man bor i. Der er ikke mange familiehuse i centrum og for at komme ned paa at betale gennemsnitsprisen for et familiehus skal man omkring 8-10 km ud fra centrum. Gennemsnitsprisen per m2 i London ligger paa over £5,000, saa det er ikke uden aarsag at mange goer som os og koeber et gammelt vrag som de saa saetter i stand. Vi falder i svime over de billige boliger i DK og isaer i Koebenhavns midtby og skal altid lige minde os selv om at man ikke kan sammenligne paa tvaers af landegraenser paa den maade. Huse i Danmark er billige (alt er relativt, men i forhold til UK), men det er der sandelig meget andet der ikke er - f.eks betaler man i DK ca 2-3 gange saa meget for biler som vi goer her og de priser I giver for f.eks. foedevarer er endnu mere forfaerdelige end dem vi maa slippe! Toej og sko koster ingenting i England i forhold til i DK.

Naar man kigger paa hus i England, taeller man hvor mange sovevaerelser der er i huset. Et hus som vores er beskrevet som "1930s semi med 3 sovevaerelser og 2 stuer" og naar man kender aarstallet, saa ved man saadan ca. hvad man kan forvente, da fordelingen af rummene typisk foelger den samme model som den vist ovenfor. En tredjedel af alle engelske huse er bygget som tvillingehuse (semi), saa man har en mur man deler med naboen.

Vi var meget heldige at finde et hus er ligger centralt med rigtig gode transportmuligheder og saa med et grundplan paa 130 m2. Gennemsnittet ligger paa omkring 90m2 for et tilsvarende hus. Nu vil jeg lige have lov at indskyde at det ikke var rent held, der gik ogsaa en del haardt arbejde ind i projektet. Vi har studeret ALT hvad man kan finde om hvad man skal betale for hvad og saa har vi trods alt boet inden for de samme to kommuner i 20 aar, saa vi har jo lidt erfaring at traekke paa. Det hjaelper naturligvis ogsaa at vi interesserer os for samfundet omkring os. :)

Som ses paa kortet ovenfor, er Londons offentlige transport delt ind i 6 rejsezoner. Vi har altid boet paa graensen af zone 3 og 4, mens det nye hus ligger i zone 2. Det betyder den ligger i den billigste rejsezone, da zone 1 alene koster det samme som zoner 1 og 2 tilsammen og efter som de fleste almindelige mennesker bliver noedt til at tjene til foeden, saa bliver man ogsaa noedt til at tage det med i ens udregninger.

Der eksisterer nogle helt fantastiske kort, hvor man kan pejle sig ind paa hvor man har raad til at bo, hvis man for eksempel vil have mindre end en times transport til arbejde. Naar man saa har regnet det ud, kan man begynde at kigge paa huspriserne i de forskellige omraader og se om man kan finde noget der kan bruges.

Mange flytter langt ud af London for at faa en stoerre bolig til faerre penge. Da vi havde skoleboern snakkede vi sommetider om at goere det samme, men tanken om at bruge mange timer hver dag paa transport kunne jeg simpelthen ikke forliges med. En af mine kolleger bor 80 km vaek og bruger to timer paa at komme paa arbejde - oh, og det er hver vej og hver dag, altsaa 20 timers transport HVER uge! Min chef bor ikke mindre end 130km; jeg tror dog ikke hans hus er under gennemsnitsprisen paa familiehuse i London...

Uh, som jeg glaeder mig helt vildt til at flytte ind i mit gennemsnitshus. Det bliver lige som det skal vaere.

Hvem skal nu bestemme?

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sun, 22 Jan 2012 00:01:00 +0000

I det store hele er min elskede og jeg egentlig ganske enige om hvor skabet skal staa og hvis der er noget den ene braender specielt for, saa faar vedkommende som regel ret.

For en uges tid siden sendte vi alle vores interne doere til terpentinbad (eller hvad hulen nu de dypper dem i) for at faa 80 aars maling taget af uden at skulle bruge alt for meget knofedt paa sagen. Doerfirmaet ringede i morges for at spoerge om vi kunne tage imod doerene i dag og det kunne vi.

Elleve interne doere og en ny fordoer staar nu ca lige saa rene som da de foerst blev skabt. De skal toerre i et par uger, inden man kan begynde at slibe og male paa dem og saa faldt samtalen naturligvis paa hvad der skulle goeres ved dem.

Det viste sig at vi var helt enige om at de invendige doere skal vaere hvide, men fordoeren. Jeg sagde "knaldroed" i munden paa min elskede, som sagde "groen". Hmmm... den skulle lige drejes. Vi kunne begge godt blive enige om blaa, men saa var der jo ingen der var saadan helt tilfreds med resultatet og det er alligevel lidt pjattet, naar vi plejer at lade hinanden faa ret.

"Jeg skal lige vise dig en butik" sagde min elskede og saa susede vi til Penge (ja, det hedder omraadet altsaa!) for at besoege The London Door Company. I butikken sad en ung mand og spillede ukulele. Han kan lige skimtes i billedet. :) Vi fik en laengere lekture om doere, stilarter, farver og hvad ved jeg. Vi befamlede doere til den store guldmedalje, beundrede beslag og glas og saa ytrede min elskede "du skal lige se denne her, den er bare saa flot". Doeren var knaldroed! :)

Boernetv

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sat, 21 Jan 2012 18:11:00 +0000

Elsker at kunne introducere nyt boernetv til Bebsens liv. Jeg saa hun havde et baelte med Barbapapa og skyndte mig paa Youtube. Barbapapa og hele familien er en stor success - ogsaa hos moar'en. :)

Aftenens godnatbillede

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sat, 21 Jan 2012 00:03:00 +0000

"Jeg skal nok soerge for aftensmaden" tikkede der en besked ind, inden min elskede og jeg fandt hjem og det loed sgi da meget godt.

Det viste sig at vi havde overnattende gaester. Ikke den vaerste overraskelse man kan faa paa en fredag aften. :)

Ingen grund til panik...

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Fri, 20 Jan 2012 00:07:00 +0000

Jeg havde et moede ude af huset i dag, bare smaa 10 minutters gang fra kontoret. Paa vejen over til moedet ringede jeg lige til min elskede, som tilfaeldigvis lige var paa vej tilbage til huset, efter at have vaeret ude paa sin handel, saa vi fik en lille snak undervejs.

I morges havde det regnet ret kraftigt, men regnen var hoert op, saa jeg noed at kunne slentre afsted og gaa og nyde alle de mange skoleklasser der tilsyneladende havde "The City of London" paa skoleskemaet i dag. Man ser saa faa boern i gadebilledet i the City, saa jeg elsker naar der pludselig kommer saadan en lille lavstammet og farverig gruppe spadserende paa rad og raekke.

Moedet var snart overstaaet og paa vejen tilbage til kontoret kom jeg i tanker om at jeg havde glemt at spoerge min elskede om noget, saa jeg ringede lige igen. Han svarede ikke og jeg lagde ikke nogen besked. Min kollega ringede for at hoere hvornaar jeg ville vaere tilbage paa kontoret igen og det kunne jeg saa svare "5 minutter" til.

Da jeg naaede tilbage til kontoret blev jeg resolut hevet til side af min soede kollega, som startede med de beroligende ord: "nu maa du ikke blive bange"... GULP!!! Min elskede havde ringet en halv times tid tidligere, da han ikke kunne faa fat i mig paa mobilen. Han sad paa skadestuen og ventede paa at blive set.

Jeg fik ret hurtigt fat i ham og det viste sig at det lykkedes mig at ringe bedst som han sad og fik syet sin arm sammen. Armen var gaaet igennem en rude og det havde den ikke godt af. Saaret var ikke saa stort, men aabenbart noget dybt. Jeg skal helst ikke have for mange detaljer om den slags, for saa bliver jeg altsaa lidt bleg om naebbet. Det var alt rigeligt at faa at vide at der skulle syv sting til at lukke overfladen.

Patienten fik et ordentligt maaltid mad, et par paracetamol i maven og blev sendt i seng. Nu har laegen og jeg beordret et par hviledage, saa saaret lige kan faa lov at vokse sammen uden stress.

Min elskede har vaeret saa hysterisk med sikkerhed paa arbejdspladsen, han har ryddet og fejet og hunset med folk for de skulle bare masker, hjelme og ordentligt fodtoej og saa ender han selv med en arm gennem en rude. Siden det ikke gik vaerre end det gjorde saa er vi begge enige om at skoent en ulykkesfri arbejdsplads er at foretraekke, saa var det godt det var ham det gik ud over, nu det skulle vaere. Oh, og saa har vi besluttet os for at skare endnu et lille job til det allerede store projekt. Glasset i doeren mellem spisestuen og koekkenet skal skiftes til noget der ikke splintrer!

Af skade bliver man klog!

Du skal lige tage et billede

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Wed, 18 Jan 2012 23:21:00 +0000

Hjemturen gik via huset paa bakken her til aften og jeg var knap indenfor doeren foer maendene bad mig komme ind i spisestuen for at tage nogle billeder. De havde lagt undergulvet faerdig i stuen i dag og var blevet noedt til at skifte endnu et par gulvspaer, inden isoleringen blev lagt ned og gulvet skruet fast.

Det viste sig der ogsaa er en del spaer i spisestuen der maa skiftes og det bliver efterhaanden mere og mere klart hvorfor problemet var blevet saa stort som det var. Der laa murbrokker og alt muligt skrammel under samtlige gulve, som simpelthen ikke har haft en aerlig chance for at aande. Det bliver der nu raadet bod paa. At samtlige tagrender var utaette som bar pokker hjalp nok heller ikke ret meget. Det problem er nu ogsaa en saga blot.

Da vi foerste gang kiggede paa huset i Maj sidste aar lagde vi straks maerke til alle de elektriske ledninger der sad paa overfladen alle steder, tagrenderne der laekkede, de bulede vaegge der traengte til at blive pudset etc og var klar over at der var en hel del arbejde at gaa igang med. Der var en enkelt mur der skulle rives ned, en der skulle bygges op og diverse andre mindre og stoerre ting der skulle goeres, men vi havde dog aldrig forestillet os at vi ogsaa skulle skifte saa at sige alt traevaerk i nederste etage, inden vi kunne begynde at goere huset indflytningsklart. Efter denne uge tror jeg faktisk vi kan begynde at stramme et koekken an og lige saa stille finde kalenderen frem og saette en indflytningsdato ind. Joesses, som vi glaeder os!

Lige ved og naesten...

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Mon, 16 Jan 2012 23:07:00 +0000

Som af og til er tilfaeldet, begyndte dagen i dag midt om natten (laes: foer klokken 7!) og i stedet for de saedvanlige 10-12 km til kontoret var vejen 650km eller saadan noget lignende. Alle der har skreget af grin over filmen "Planes, Trains and Automobiles" har lidt af en ide om hvordan min dag er gaaet.

Foerst koerte min elskede mig til toget til Gatwick Airport. Toget koerte til tiden og alt aandede fred og idyl. Sydterminalen er under ombygning og paa grund af "omkoersel" var jeg naer endt paa det forkerte fly - i hvert fald opdagede jeg pludselig at til trods for jeg var blevet sendt til afgangshallen, saa var det altsaa i den forkerte terminal!

Oh well, jeg hoppede paa det lille interne tog og steg snart ud i Nordterminalen, som bare er blevet saa flot og bestemt ikke bliver grimmere af at der foregaar en utrolig smuk solopgang udenfor.

Min kollega ventede paa mig i afgangshallen (den rigtige...) og tog foeringen ud til gaten. Hun rejser den rute mindst en gang i maaneden, saa jeg gik bare med, indtil vi naaede det samme sted hen for tredje gang og saa skulle vi pludselig skynde os ud til flyveren.

Flyveturen var smuk som bare pokker. Vi floej en helt anden rute end vi plejer, nemlig soenden om London og tilbage mod vest og op mod Irland, inden vi landede i det sydoestlige Skotland, naermere bestemt Edinburgh.

Der var saft suseme koldt i Edinburgh. Da vi landede ved 10-tiden var der stadig minus fire grader. Sidste vinter havde vi for foerste gang i nok over 20 aar et par minusgrader i loebet af dagen i London, saa minus fire er helt uhoert for os i dagtimerne.

Dagen var lang som bare pokker, men ogsaa rigtig produktiv og hele besvaeret med den lidt knudrede tur vaerd.

Da solen var gaaet ned over Donaldson's college hoppede vi i en taxa tilbage til lufthavnen, hvor vi var ankommet i ret god tid, saa vi satte os i baren og snuppede et glas vin. Vi undrede os meget over at vores gate ikke blev annonceret og pludselig stod der "gate closing" paa skaermen. Vi samlede vores skrammel sammen og skyndte os til gaten - som var lukket... GULP!

Til trods for jeg elsker Skotland, saa havde jeg altsaa ikke meget lyst til at sidde i Edinburgh lufthavn indtil vi forhaabentlig kunne komme med det naeste fly. Der var en af gate personalet, som have medlidenhed med os og gik ud og tog sig en snak med piloten, som heldigvis var nok saa venlig som ham der gav skideballen, da vi naaede til flyet. "Stod det til mig var I blevet her, men piloten besluttede sig for at tage jer med"! Vi takkede og gik med boejede hoveder ned gennem HELE flyet, for selvfoelgelig var der ingen pladser taet ved indgangen. Vi turde ikke kigge paa hinanden inden vi var godt og vel i luften og sidemanden var faldet i soevn og saa doede vi altsaa af grin - af lettelse! Kun en gang er jeg kommet for sent til et fly og den rekord er jeg egentlig ganske stolt af, taget i betragtning af hvor meget jeg af og til flyver. Rekorden holder endnu!

For et aar siden...

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sun, 15 Jan 2012 15:34:00 +0000

I dag for et aar siden havde vi huset fuld af gaester, da vi havde lovet Bebsens foraeldre at holde foedselsdagsfest for hende. De ville nemlig gerne have lidt flere gaester end de havde plads til.

I aar holder Bebsen selv sin foedselsdag og vi glaeder os meget til at deltage senere paa dagen. Pludselig er der gaaet to aar og inden laenge er Bebsen blevet storesoester til en lille Spunk og saa er det en anden der er den lille i familien. Det er simpelthen ikke til at fatte hvad der bliver af tiden!

Skorstensfejerbesoeget gav pote

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sun, 15 Jan 2012 00:26:00 +0000

Nu vi har faaet styr paa samtlige vinduer og doere paa ydersiden af huset, murene er pudsede, loftet haengt op og gulvet i gangen er isoleret og foerste gulvlag er lagt og skal ikke forstyrres yderligere foer det endelige gulv bliver lagt.

Alt traevaerket i huset har mindst ti lag maling, som skal fjernes. Samtlige inderdoere blev hentet i dag af doermanden, som smider dem i et bad et eller andet, saa al malingen bliver fjernet. Kun en doer stod ikke til at redde, da den var aedt op af traeorm (ja, det kalder vi dem i hvert fald paa engelsk). Heldigvis fandt min elskede et sted hvor de solgte genbrugsdoere, saa det bliver ikke at se at lige praecis den ikke er original. "Hold da op, de er farverige" sagde ham der hentede og det kan vi da kun give ham ret i. Det bliver de ikke ved med at vaere!

Toilettet og haandvasken fra foerste sal er hentet ned i stueetagen, hvor de er installeret i det nye lille badevaerelse, som er klar til at faa fliser sat op. Ja, vi skal godt nok lige have koebt fliserne, men de er skam valgt og vi ved ogsaa lige praecis hvad for nogen det skal vaere.

Skorstensfejer og braendeovnsinstallationsmanden kom paa visit i dag. Han skulle give et bud paa hvor meget arbejde der skal til foer denne lille haeslige pejs kan blive byttet ud med den fede braendeovn jeg har planer om at skulle vaere ejer af. Der var godt sug i skorstenen, kunne vi konstatere da der blev lagt en lille roegpille i hullet. Efter sigende er der god plads til min braendeovn og det hele kan ordnes for en rimelig sum. Jeg synes det hele begynder at tage facon og nu glaeder vi os saadan rigtig for alvor!

Dagens lunch time vandring

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sat, 14 Jan 2012 00:28:00 +0000

Vejret var saa fint til middag at jeg slet ikke kunne modstaa fristelsen til en hurtig gaatur i den friske luft.

Jeg kom i tanker om det er nogen tid siden jeg har hoert noget til de protesterende omme ved St Paul's, saa jeg slog vejen omkring pladsen og blev moedt med denne skoenne, strikkede graffiti. Hvis det var mig der skulle campere i saa faa grader havde jeg nok brugt garnet paa at varme mig i stedet for et trae, men saadan er folk jo saa forskellige.

Teltene begynder at se lidt brugte ud, men de har efterhaanden ogsaa staaet der i tre maaneder og er naeppe lavet til langtidscamperen i den grad. Jeg gad vide om det her bliver en af de protester, som den vi har paa Parliament Square, som har staaet paa i aarevis.

Paa soendersiden af St Paul's kan man, hvis man ser ordentligt efter, se One New Change, som er stedet med det fede tag, hvor man har den mest fantastiske udsigt til St Paul's. Bygningen forsvinder naesten i gadebilledet, fordi den er saa smart camoufleret. Det er den brune mellem katedralen og den lille kirke.

Jeg ville gerne have naaet en tur over the Wibbly Wobbly bridge, men jeg havde allerde taget alt for lang tid og gik bare halvvejs over og stoppede saa og kiggede lidt paa duerne, som havde pustet sig godt op for at ruste mod kulden.

"Hvor har du faaet kuloer i kinderne" sagde min kollega, da jeg kom tilbage til kontoret. Kinderne var ikke bare roede, de var kolde, men det giver altsaa saadan en fornemmelse af velvaere, naar man faar den klare, kolde luft i lungerne.

Morgenfrisk

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Fri, 13 Jan 2012 23:26:00 +0000

Januar temperaturen i London i aar har ligget paa omkring en 11-13 grader, men pludselig er den faldet drastisk natten over og i morges vaagnede vi til is paa jorden.

Jeg tror kun det er anden gang i vinter jeg har set frost, men forhaabentlig ikke den sidste. Man har da lov at haabe paa en halv meter sne der varer de naeste 6-8 uger. :)

Stationen var doedsens stille i morges og lyset lige saa. Jeg elsker den knasende sproedhed der er i luften, naar det er koldt; det goer et eller andet ved lyden og lyset.

Dagen har allerede tiltaget med 26 minutter, saa det bliver ikke laenge inden de smukke solopgange paa stationen om morgenen er ovre, men saa nyder vi bare solnedgangen i stedet.

Efter otte

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Thu, 12 Jan 2012 23:36:00 +0000

Naar klokken bliver efter otte hver aften inden vi kommer hjem fra dagens dont, saa er det godt man kan skylle middagen ned med et lille stykke chokolade. Jeg er ellers ikke den store chokoladespiser, men en After Eight kan man da altid klemme ned med en lille cognac, inden sengetid...

Aftenens godnatbillede

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Wed, 11 Jan 2012 23:58:00 +0000

Aftenens godnatbillede er egentlig et godmorgenbillede, for det er fra da jeg krydsede floden i morges, lidt senere end normalt. Himlen var et hav af hvidt, gult og blaat og morgen var pludselig ikke laengere saa dunkel.

1,2,3 - det er en proeve...

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Tue, 10 Jan 2012 23:03:00 +0000

Naar websider reklamerer med at man kan bede om en gratis proeve paa nogle af alle de ting man sidder og overvejer at bruge en masse penge paa, saa skulle man da vaere et skarn, hvis ikke man tog dem paa ordet.

Det bliver ikke Cath Kidston gulv vi skal have i vores koekken, for den prikkede er lidt for kedelig graa til min smag, men hold fast, hvor er det nogle laekre materialer.

Der findes simpelthen saa mange forskellige fede materialer man kan bruge til koekkengulvet, og jeg er fristet af det hele. Noget frister paa grund af udseende, jeg saa det fedeste vinylgulv, men det var noget billigt bras, andet frister paa grund af materialet, men er saa haesligt dyrt og saa staar man tilbage med de andre 999 forskellige muligheder, som man saa bare liiige skal taenke igennem.

Jeg har faktisk fundet loesningen og valgt farven, men jeg venter lige paa en proeve, bare for at vaere helt sikker, inden jeg sender bud. Naah ja, det kan ogsaa godt vaere min elskede gerne vil have noget at sige til sagen; det skal jo ogsaa opbevares indtil det kan blive lagt. Oh well, monstro ikke han finder plads. :)

Jeg er forelsket!

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sun, 08 Jan 2012 23:30:00 +0000

Vi har spekuleret kraftigt i hvad vi skulle goere ved den del af koekkenet hvor der skal fliser paa. Jeg er gaaet hen og har forelsket mig i et stykke roedt glas. Heldigvis er min elskede en klog mand; af den slags der lader sin kone bestemme en hel del om hvordan huset skal indrettes...

Retfaerdigheden sejrer

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sun, 08 Jan 2012 12:02:00 +0000

Foerste arbejdsdag i Januar var jeg lige et smut oppe paa mit yndlingstag paa One New Change, bare fordi jeg kan. Udsigten var, som altid, slaaende og jeg blev staaende et oejeblik og noed den.

Udsigten mod syd er udsigten mod huset paa bakken, som jeg efterhaanden har doebt vores nye hus i mine tanker. Min elskede sukker hoejlydt, naar jeg ringer hjem fra lige det punkt og spoerger om han kan se jeg vinker. Han er dog soed nok til at vinke igen og saa kigger resten af sjakket paa ham og griner, for de ved godt hvem der saa er paa telefonen. :)

Udsigten mod vest kan man naesten straekke ud og roere ved, for One New Change staar klods op ad St Paul's Cathedral. Udsigten til St Paul's er fredet i klasse A. For at faa byggetilladelse til nybygning skal man bevise at den nye bygning ikke bryder udsigten til St Paul's og til the Palace of Westminster (Parliamentet) eller goer den grimmere - fra 13 forskellige udsigtspunkter rundt omkring i London.

St Paul's har man altid (i nyere tid) bedst kunnet se paa afstand, men i 2000 blev der skabt et nyt udsigtspunkt til St Paul's, da the Millennium Bridge (bedre kendt som the Wibbly Wobbly Bridge) blev bygget. Broen er en gangbro, der forbinder the Tate Modern galleriet og St Paul's Cathedral.

Den nye One New Change giver endnu en ny udsigt til St Paul's, og som jeg foer har beskrevet, saa er taget en offentlig plads, hvor man kan gaa op og nyde udsigten og, indtil September, sidde og nyde sin medbragte mad...

I September dukkede der pludselig skilte op, hvor der stod at man IKKE maatte spise sin medbragte der, kun mad der var koebt paa taget! Jeg har ikke haft tiden til at goere noget ved sagen, men det er der tilsyneladende andre der har, for nu er skriften gemt bag sort tape.

Retfaerdigheden har sejret, guderne maa vide hvordan? Jeg glaeder mig til atter at kunne sidde paa taget og nyde min mad - uanset hvor den er kommet fra!

Middagspause!

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sat, 07 Jan 2012 14:22:00 +0000

Min elskede luskede paa arbejde i huset paa bakken foer jeg var vaagnet i morges. Han mente tilsyneladende jeg traengte til at faa min skoenhedssoevn - og det havde han helt ret i og hvad han endnu ikke ved er at det kom der noget rigtig godt ud af, for da jeg vaagnede viste det sig jeg var helt alene hjemme, saa nu skinner jomfruburet som en sol.

Nu snupper jeg lige en middagspause, mens jeg poenser paa at tage det aller sidste skub, saa alt er gjort og saa vil jeg gaa ud og kigge paa koekkengulvsbelaegning. Vi har ombestemt os omkring 100 gange indtil videre, men bliver ved med at vende tilbage til et linoleumsgulv. Fik jeg lov til at bestemme det hele, saa blev det sort og hvidternet, som det vi havde i det sidste hus, men det mener min elskede ikke er lige saa god en ide som jeg goer.

Cath Kidston har lavet en serie af forskellige linoleumsgulve for Harvey Maria og den sandfarvede kunne man da ogsaa godt bruge, mener fruen...

Den sorte er nu heller ikke helt towli'... Der er saa meget at vaelge imellem og jeg har saa mange ideer, saa mon ikke jeg finder noget der er det helt rigtige, lige pludselig? Det skulle gerne vaere snart, det skal jo ogsaa bestilles!

Hus, hus og mere hus!

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Sat, 07 Jan 2012 00:14:00 +0000

Man skal nok vaere ret forelsket i et hus og temmelig forhippet paa at flytte ind for at kunne finde projekt ombygning/modernisering/renovation lige saa spaendende som jeg goer, men ih, som jeg saa ogsaa goer - altsaa finder det spaendende!

Dagens overraskelse var klar lige saa snart som jeg gik ind ad fordoeren, for pludselig har vi noget der ligner en trappe igen. Den store sten, som ellers har udgjort de to nederste trin er vaek og vi mangler bare et enkelt trin i at have en brugbar trappe igen. SKOENT!

Under trappen er der ogsaa en aktivitet uden lige, da der er et par par ledningsender der skal have fundet et hjem i ehmmm... sikringskassen (the fuse box). Efter sigende er vi lige paa nippet til at gaa fra gammel stroem til ny stroem.

I morgen skal traeet sproejtes og saa kan vi begynde at laegge isolering og det foerste lag gulv. Traeet til det faerdige gulv i stueetagen er ikke blevet hentet til huse endnu og skal hvile i et par uger foer det kan laegges, saa vi faar se om ikke vi naar at flytte ind inden det er gjort, men dog ikke inden der er mindst et lag gulv lagt. :)

Paa vejen op ad trappen opdagede jeg endnu en detalje - en af doerene er blevet haengt op og er blevet "vendt". I engelske huse vender doerene typisk modsat hvad det goer i et dansk hus, for ikke at vise hele rummet frem, naar man aabner doeren, men vi blev enige om at vende vores, da vi synes det er nok saa praktisk. Jeg havde foreslaaet at vi bare byttede de to doere rundt, saa vi ikke skulle til at daekke hullerne til beslaget, men ehmmm... i saadan et halvgammelt hus er doerene naturligvis lavet til lige praecis den doerkarm og ikke to er helt samme stoerrelse, saa der maatte lidt mere snilde til "lige" at vende dem...

Indtil flere steder begynder der at dukke stikkontakter op, dog stadig daekket i plastik, saa der ikke kommer maling paa dem. Der er blevet lagt nyt el i hele huset, da vi alligevel skulle have lofter ned, pudsen af vaeggene og gulvene op og det store elprojekt gav vi til familiens unge elektriker, som aldrig har taget saa stort et job foer. Han er dog svaert stolt af sig selv og hans far og jeg er ikke mindre stolte.

Stille og roligt begynder huset at tage facon og lige fra denne vinkel skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at man en dag godt kunne bo der. Maendene begynder at snakke i datoer, mens jeg krydser firngre og proever ihaerdigt at holde min mund!

Sikken en himmel

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Thu, 05 Jan 2012 00:23:00 +0000

Efter endnu en nat med rusk og regn blev vi moedt med en morgen uden lige.

Skyerne hang i laser og blev farvet af solen.

Jeg var ikke den eneste paa stationen, som stod med naesen i sky, og sikkert heller ikke den eneste der tog billeder.

Saa kom toget og saa var den fornoejelse forbi. Togvinduerne var saa moeghamrendes beskidte af alt det vejr at det slet ikke kunne betale sig at proeve paa at tage flere billeder, men det blev udsigten nu ikke grimmere af. :)

Aftenens godnatbillede

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Wed, 04 Jan 2012 00:00:00 +0000

Aftenens godnatbillede kommer med et lille bitte juhuu. Foerste lag maling begynder at tage facon... :)

Hvorfor koeber du spurve?

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Mon, 02 Jan 2012 21:08:00 +0000

"Hvorfor koeber du spurve", spurgte min elskede, da vi var ude paa vores handel igaar og han saa mig laegge et par pouissiner i indkoebskurven. Jeg ved egentlig ikke hvad der gik af mig, for jeg aner da ikke hvad man goer ved saadan nogen, men de var paa tilbud og saa kan man da ikke bare lade dem ligge der og fryse.

Som sagt anede jeg ikke hvad jeg skulle goere ved dem, men jeg havde en ide om grydestegning, saa jeg smed lidt smoer i en gryde med noget timian og en lille skefuld Ile de Re salt og saa spekulerede jeg lidt i hvad der ellers skulle i saadan en gryde. Jeg kom i tanker om at jeg havde et par foraarsloeg i koeleskabet, saa de blev skaaret i stykker og haeldt ved, et roedloeg i baade fandt ogsaa sin vej i gryden og saa kom min elskede til at foreslaa et glas roedvin, saa saadan et skvaet blev haeldt til.

Mens den ene lille spurv laa i gryden og hyggede sig, laa spurv nummer to og hyggede sig i en bradepande med lidt krydderier, ved siden af et fad kartofler. Kartoflerne var til i aften, men spurv 2 kan vi snuppe i morgen. Paa et tidspunkt tilsatte jeg lidt vand, for at faa lidt sauce til koedet, men ellers lod jeg det bare staa og simre i godt tre kvarter.

Det er ikke sidste gang jeg har lavet grydestegt pouissin. Joesses, som smagte det godt, det var da helt fantastisk. Det kunne vidst godt gaa hen og blive en signaturret!

Naeste étape

noreply@blogger.com (Tina Wishart) — Mon, 02 Jan 2012 15:09:00 +0000

Nytaarsaften var vi lige et smut oppe i huset, da der var noget min elskede lige ville vise mig. Der havde vaeret en mand forbi med en lang stige, nogle sten og lidt cement i loebet af dagen og pludselig er det vindue, der har givet os en hovedpine uden lige, forsvundet. Hovedpinen gik til dels ud paa at vinduet sad hulens hoejt oppe og saa var det muret ret godt i - for 80 aar siden!

Nu er det problem loest og saa kan toilettet blive flyttet til hoejre og haandvasken ligesaa, saa kan der komme en brusekabine ind hvor vinduet sad.

Nu har vi faktisk bare et enkelt lille problemareal tilbage og saa sker der noget. Problemet er i hallen, hvor der stadig er et lille bitte stykke ormeaedt trae der skal fjernes, saa det hele kan blive sproejtet, isoleret og undergulvet skruet ned foer det endelige gulv bliver slaebt til huse. Det skal lige times, da traeet skal hvile i huset i noget tid, foer det skal laegges, men vi har simpelthen ikke plads til det foer vi faar smidt nogle folk og deres grej ud.

Vi snakkede om hvilken loesning vi skulle have paa en hattehylde af en art i gangen og saa var det fruen fik oeje paa Trip Trap... Det kunen godt gaa hen og blive et dyrt bekendtskab, for hulen, hvor har de mange fede ting. Jeg kender godt til deres bakke, som man ogsaa burde oenske sig og bordskaaneren og saa er jeg kommet i tanker om at jeg har nogle nisser der kommer fra samme firma, men de laver jo alt muligt andet. Waurv!