Issuu.com
Upload, del og få vist PDF’er i bladreformat. Det kommunikeres tydeligt, hvad sitet drejer sig om samt hvad man kan.

Getfirefox.com
Hjemsted for browseren Firefox. Der er ingen tvivl om, hvad dette site handler om.

Wishlistr.com
Læg din ønskeseddel ud på nettet. Kommunikationen er tydelig og der gives et overskueligt overblik over sitets features.

Vi skal fortælle historien om biblioteket

Dette er en praksis, de færreste biblioteker benytter sig af, formentlig fordi vi som afsendere umiddelbart tror, det er indlysende, hvad et bibliotek er og hvad man kan der. En fælde, jeg selv er faldet i.

Det viser sig nemlig gang på gang, at brugerne har et relativt ringe kendskab til bibliotekets tilbud udover bøger. Ligeledes er bibliotekets grundlag og eksistensberettigelse ikke ligefrem indlysende. Det skal vi have kommunikeret ud, så det bliver umiddelbart forståeligt for målgrupperne. Vi skal give brugeren svar på:

• Hvad er bibliotekets formål? Hvorfor er vi her?
• Hvad er bibliotekets eksistensberettigelse? Hvad går skattekronerne egentlig til?
• Hvad kan man på biblioteket? Hvilke tjenesteydelser kan vi levere?

Vi skal med andre ord have fortalt historien om biblioteket. Og det skal så vidt muligt gøres på få linier i få og simple vendinger, evt. med link til uddybende tekst, helst så snart brugeren træder ind på sitet.

Grebene er i virkeligheden så indlysende simple, at jeg er helt flov over, jeg ikke har sat det i værk på Horsens kommunes bibliotekers website for længe siden. Det skal der gøres noget ved!

Vi kan lancere nok så mange weblogs og wiki’s, men hvis vi for alvor vil opgradere biblioteket til version 2.0, kommer vi næppe uden om OPAC’en. Vores OPACs trænger til gentænkning og ombygning, så de bliver mere tidssvarende og fremtidssikrede.

Indbygning i CMS med sociale lag

Det mest oplagte er at få hele biblioteksdatabasen bygget ind i et Content Management System (CMS), således at bibliografiske data kan håndteres som indhold på lige fod med temaartikler, sider med åbningstider og arrangementer. Men sådan et CMS kan også med fordel indeholde en række sociale funktioner. Jeg har tegnet en lille model. Modellen er sikkert ikke teknisk korrekt, for jeg er ikke tekniker, så jeg gennemgår den lige.

Biblioteksdatabasen (orange):

Biblioteksdatabasen er det centrale omdrejningspunkt i vores CMS. Det er biblioteksbasen, brugerne i overvejende grad kommer på bibliotekets website for at bruge. Biblioteksbasen indeholder metadata om bibliotekets samling samt personhenførbare data om brugere. Disse metadata skal kunne bruges og genbruges ligesåvel som alt andet indhold i CMS’et.

Social software (blå):

Rundt om biblioteksdatabasen kunne man forestille sig et lag socialt software. Det er især her, vi finder de såkaldte web 2.0 funktioner. Her ligger den del af brugernes personlige profiler, der giver den enkelte bruger en række mere eller mindre sociale funktioner. En brugerprofil kunne f.eks. give brugeren mulighed for:

• Lånerhistorik: Oversigt over tidligere hjemlån. Giver mulighed for at publicere dele af lånerhistorikken, så andre kan se den. F.eks. i tre publikationsniveauer:
  • Privat, hvor kun brugeren selv kan se oplysningerne om et lån.
  • Til venner og bekendte, hvor brugeren kan invitere specifikke personer til at se oplysninger om et lån.
  • Offentlig, hvor brugeren kan dele oplysninger om et lån med hvem som helst.
• Huskeliste: En personlig liste, hvor brugeren kan gemme oplysninger om bibliografiske poster, vedkommende f.eks. ønsker at låne senere. Huskelisten kan f.eks. deles i tre publikationsniveauer som lånerhistorikken.
• Kommentarer: Mulighed for at knytte kommentarer/ anmeldelser/ blog-indlæg til bibliografiske poster hvorsomhelst i biblioteksbasen. Mulighed for at knytte kommentarer til:
  • Oplysninger om et lån i den personlige lånerhistorik.
  • Oplysninger om et lån i andres offentlige lånerhistorik.
  • Oplysninger om en bibliografisk post i den personlige huskeliste.
  • Oplysninger om en bibliografisk post i andres offentlige huskeliste.
• Tagging: Tildeling af tags (ukontrollerede emneord) til bibliografiske poster:
  • I den personlige lånerhistorik.
  • I den personlige huskeliste.
  • I en given søgning i biblioteksbasen.
• Rating: Tildeling af karakter/vurdering, f.eks. vha. stjerner, til bibliografiske poster hvorsomhelst i biblioteksbasen, inkl. egen lånerhistorik og huskeliste.

Bibliotekets lånere har jo i pricippet i forvejen en lånerprofil, som overvejende indeholder personhenførbare oplysninger.

Man kunne imidlertid forestille sig, at brugeren selv skal oprette en profil med et givent nick/ kaldenavn, og først bagefter vælge at knytte sine låneroplysninger til denne profil.

Content Management System (grøn):

Det hele pakkes ind i et mere eller mindre traditionelt CMS, som dog skal kunne hive indhold frem fra et hvilket som helst sted i systemet. Man kunne således forestille sig, at man på forsiden af bibliotekets website kunne vise:

• Brugernes seneste kommentarer.
• Samlet tag-cloud (oversigt over tags) over alle brugeres tags.
• Nye brugere
• De højest vurderede bibliografiske poster.
• Etc.

Dvs. man vil på bibliotekets øvrige websider således kunne trække på brugergenereret indhold, såvel som bibliografisk indhold på lige linie med redaktionelt produceret indhold (vises på modellen med de hvide linier).

At dele med eksterne sites
Samtidig kunne man forestille sig at dele indholdet med brugerne selv. Måske vil brugeren gerne publicere sin huskeliste på sin personlige weblog. For hver funktion i brugerens profil, kunne man altså give brugeren en lille stump javascript eller html kode, som vedkommende kan copy/paste ind i HTML’en på sin egen blog/website. F.eks.:

• Brugerens offentliggjorte lånerhistorik.
• Brugerens offentliggjorte huskeliste.
• Brugerens tag-cloud.
• Brugerens senest/højest/lavest vurderede bibliografiske poster.

Bibliotek 2.0 – en bottom-up tilgang

Skal bibliotek 2.0 tankegangen praktiseres, må vi have bibliotekspersonalet til at deltage på lige fod med brugerne (angivet i modellens blå område med “bibliotekarprofil”). Man kunne forestille sig, at de ansatte har en brugerprofil, præcis ligesom brugerne. En stor del af indholdet på bibliotekets hjemmeside ville således være oplagt at trække ind fra indholdet i de ansattes profiler.

Dermed kunne stadsbibliotekaren/ udviklingschefen/ musikbibliotekaren have en fast klumme på forsiden, hvor indholdet trækkes direkte fra kommentarerne i vedkommendes profil.

Det redaktionelle koncept kunne således langt hen ad vejen bestå i at sørge for, at hver enkelt ansat deltager med kommentarer, vurderinger, anmeldelser, tags osv.

Før: Udestuen var muret op i forskellige niveauer af flere omgange. Byggeriet kunne bruges til ophold et par uger om foråret og et par uger om efteråret, men var for varmt om sommeren (dog perfekt til at tørre vasketøj) og for koldt om vinteren (dog perfekt som ekstra køleskab).

Da vi overtog huset i 2008, vidste vi med det samme at der skulle gøres noget ved rædslen. Men hvad? Man kunne vælge at nøjes med at rive taget af og bevare betondækket som terrasse. Nej. Skal der gøres noget, skal det gøres ordentligt.

Efter at have gået om emnet som katten om den varme grød i to år, besluttede vi så endelig at tage tyren ved hornene.

Toppen var nem at pille af. Tag, vinduer, træ- og murværk var næsten væk i løbet af en formiddag. Her er Per og Jens-Erik i gang med at bryde gulvet op.

Et lille tip omkring udtagning af etlagsruder: Dæk dem til med tape før udtagning. Så falder de ikke fra hinanden, hvis glasset knækker.

Her fra en alternativ vinkel. Den gamle helmur mod øst er halvvejs revet ned.

Værktøjet: Cito Materieludlejning har hvad der skal til.

En stor elektrisk Bosch nedbrydningshammer til det grove arbejde og en lille Wacker hammer til det knap så grove. Vi skulle nødig smadre fundamentet på huset.

Bortskaffelse: 1313 Viborg leverede en container i indkørslen kl. 7.00 om morgenen på min fridag og jeg måtte ud og flytte bilen i underhylere. Fyldes containeren udelukkende med beton og tegl koster det gratis i bortskaffelsesafgift, da den slags kan knuses og genbruges som vejmateriale.

Betonen var en større opgave at få pillet i stykker og ikke mindst transporteret væk. Vi endte med 2 fyldte containere. Hvad gør man så, når man står med en fyldt container på en højhellig langfredag? Man ringer da bare efter 1313. Jeg var ret imponeret over sådan en service, når der ellers var lukket. Her kører 1313 væk med første læs udestue.

Efter: Udestuen er endelig væk. Nu ligner facaden og haven bare Dresden efter 2. Verdenskrig. Næste skridt er reparation og konstruktion af en træterrasse. Mand, jeg glæder mig til sommer!

"Me smash puny human"

Lyt til Harddisken uge 7 her.

Du kan abonnere på Harddiskens podcast her.

Der har været tårnhøje forventninger til Google’s nyeste påhit, Wave, siden længe før, de første beta-invitationer blev sendt ud. Google har selv udråbt Wave til at være sådan, man ville have skruet “e-mail” sammen, hvis det var blevet opfundet idag og ikke for 40 år siden.

Google Wave er en slags kombination af e-mail, chat, kontorprogrammer og produktivitetsværktøjer, dvs. en slags real time samarbejdsværktøj. Men opfinderne er vist stadig ikke selv helt klar over, hvad det præcist skal bruges til.

Jeg fik selv en invitation til Google Wave for en lille måneds tid siden. Man kan mange smarte ting med det, men jeg tror nu stadig ikke helt, jeg har set lyset.

Vil du bølge med mig?
Jeg har fået en stak Google Wave invitationer til runddeling. Smid en kommentar, så skal du få én. Jeg har stadig 20 stk. at dele ud af.

Update 11. december: Jeg har stadig 12 invitationer tilbage. Come get some!

Heldigvis har Microsoft tilsyneladende forstået, at inkompatibilitet med ældre versioner er temmelig irriterende for brugerne af deres produkter. Løsningen har været at lancere et værktøj, der kan åbne .docx i ældre versioner af Word.

Hent Microsoft Office Compatibility Pack til Word, Excel og Powerpoint 2007 formater her.

Hvorfor værktøjet ikke er distribueret i en automatisk opdatering, melder historien intet om.

Hvilken del af sætningen “reklamer, nej tak” er det, I ikke forstår? Nu er der igen dumpet markedsføringsmateriale fra jer ind ad min brevsprække, trods tydelig markering på postkassen. Det er desværre en ringe undskyldning, at I adresserer brevet “Til Beboeren” og brevfletter min adresse ud over hele forsiden af jeres fine, lille folder. Men det er vel i øvrigt ret nemt for jer at klistre adresse på, når man tager i betragtning, at det er jeres modermonopolselskab, der sidder på adresseregisteret. Jeg må meddele jer, at den slags desværre nærmest virker modsat på den eventuelle målgruppe, jeg befinder mig i.

Men jeg skal gerne udpensle det: Jeg skal ikke have jeres kabel-tv-pakker og er helst fri for jeres reklamer. Tak, men nej tak.

Med venlig hilsen
Beboeren

Gæt, hvad der er Apple og hvad der er B&O …

Det er mit indtryk at B&O i høj grad fokuserer på udseende. Funktionalitet kommer i anden række. Dels laver B&O ofte blot en skal med andre producenters indmad i. Dels lancerer virksomheden ind i mellem produkter, der teknisk har overskredet sidste salgsdato.

Jeg oplevede engang et af deres nyere anlæg (kan ikke huske modellen, men det ligner meget denne) hos en kollega, hvor knapperne på fronten var designet efter symmetri frem for funktionalitet. Man var nødt til at betjene et sæt ekstra, men skjulte knapper på siden af anlægget for at kunne udføre de nødvendige funktioner, og cd-skuffen var monteret på en måde, så cd’en faldt ud ved åbning.

Apple, forekommer det mig derimod, tænker over detaljerne ud fra en funktionsmæssig betragtning. Her skæres fedtet væk og produkterne designes, så intet er overflødigt eller tilfældigt. F.eks. er antennerne på iPhone bl.a. integreret i metalringen omkring kameraet, jack-stikket og telefonens kredsløb. Der er flere eksempler.

Jeg fornemmer, at B&O har et stort marked blandt folk med jysk kræmmermentalitet. Det er ikke nødvendigvis den stilbevidste forbruger, der investerer i B&O. B&O’s produkter ligger nemlig i et prisleje, hvor de er blevet statussymbol for statussymbolets skyld. Mange forbrugere har derfor B&O produkter, netop pga. prisen.

Som det fremgår, synes jeg altså generelt bedre om Apples produktdesign end B&O’s. B&O er lidt noget røvballe-design i min optik. Det er hårdt og kantet, ikke enkelt og elegant. Deres nyeste produkt er en pind med 4 små plader på! Deres fladskærms-tv har en stor fedtdelle på hagen! Hvad har de gang i i Struer?

Det er måske også forklaringen på B&O’s knap så sprudlende regnskaber i de senere år. En skam, når man ellers kun kunne ønske en dansk industriel designvirksomhed det bedste.

Klik her for at se den indsatte video.

Oprindeligt indlæg på Kirrily Roberts’ blog Infotropism.

Men nu til noget helt andet. For i den mindre seriøse ende af den debat har vi netop lanceret Palles Pissebod. Hjælp mig med at nuancere debatten. Gå ind på PallesPissebod.dk og afgiv din stemme.