ANMELDELSE: Anders Høeg Nissen, vært og journalist på DR P1’s teknologimagasin Harddisken, har udgivet bogen “Det man måler er man selv – data, dimser og drømmen om et bedre liv”. Den første bog på dansk om Quantified Self.

De seneste år er udbredelsen af apps og gadgets, der kan måle forskellige ting om vores kroppe, vaner og præstationer øget markant. Hvad der i starten var forbeholdt en lille nørdet skare af måleentusiaster er nu blevet hvermandseje i en sådan grad, at det næsten er unormalt ikke at anvende fx den danske app Endomondo, når der skal løbes eller cykles en tur.

Tendensen kaldes med et overordnet, engelsk ord for “Quantified Self” og hentyder til, at vi i udpræget grad er i stand til (og har lysten til) at måle de ting, der har betydning for vores krop og nære omgivelser. Quantified Self eller selftracking er dog ikke kun for sjov og begrænset til personlig adspredelse. Det har i stigende grad også en samfundsmæssig betydning, som kun vil blive endnu mere udbredt i fremtiden. Derfor er det også både aktuelt og glædeligt, at Anders Høeg Nissen har kastet sig over dette allestedsnærværende fænomen og skrevet en interessant og perspektiverende bog om emnet.

Det selvmålende individ og samfund

I løbet af bogens 11 kapitler bliver læseren ført gennem forskellige perspektiver og aspekter af det, som Anders med et fordansket ord kalder “selvmåling”. Gennem konkrete eksempler med forskellige selvmålerapps og -dimser, personligheder der har præget udviklingen og interessante samfundsmæssige vinkler og udfordringer, står man til slut med en meget bredere og dybere forståelse af, hvad det er vi som selvmålende individer og samfund har gang i.

Anders lægger hårdt ud med et realistik (nær)fremtidsscenarie af selvmålingens muligheder, og hopper direkte over til de vigtige samfundsmæssige udfordringer. Vel tilbage i nutiden beskrives en række selvmålerværktøjer inden for forskellige kategorier iblandet Anders’ personlige selvudleverende vinkler og generelle samfundsvinkel. Det virker nærværende og på mange måder genkendeligt og derfor også interessant.

Jagten på det daglige selvmålingsfix

Et af de steder hvor Anders blotter sin egen selvmåleridentitet er i afsnittene om kost og kalorier. Her udstiller han fx det besvær, det kan være at få tracket sit daglige indtag af mad og drikke så præcist som muligt, samt de efterfølgende frustrationselementer, det nogen gange kan medføre. Bag entusiasmen ved at være i stand til at måle sig selv lurer nemlig det maniske hysteri, man udsætter sig selv og sine omgivelser for i jagten på det daglige selvmålingsfix. Det er desværre ret nemt at identificere sig med Anders beskrivelse af nogle af selvmålingens dystre bagsider.

Hysteri eller ej så er det meste af den selvmåling, der bliver udført i dag af menigmand ikke videnskab, men det giver et systematisk billede af en udvikling i ens kost, motion eller hvad man nu måler på. Og selvom det ikke er videnskab i traditionel forstand, så produceres der abnorme mængder af data, som det kan være svært at finde ud af, hvad man skal stille op med. Men i bund og grund handler selvmåling om, at de fleste blot gerne vil gøre en forskel med deres eget liv:

“For nok er der mange i miljøet, som synes, at det i sig selv er sjovt at samle data og lave grafer og være sit eget laboratorium, men for flertallet handler det dog trods alt alligevel om at kunne ændre en dårlig vane, optimere en præstation eller bare grundlæggende få det bedre.”

Anders pointerer i samme forbindelse at noget af styrken ved meget af selvmålingen er, når man begynder at sammenkoble forskelige målinger. Hvis man fx sammenligner sit kostindtag med den motion man har udført i samme periode evt. tilsat registreringer over ens humør. På den måde giver man selvmålingen mere mening i stedet for blot at indsamle data for dataenes skyld.

Dataporno for selvmålere

Samtidig lægger Anders ikke skjul på, at de muligheder som den omfattende produktion af selvmålingsdata medfører er fantastiske:

“Der er bare noget grundlæggende fantastisk ved visualiseringer af de store datamængder. Det er ren dataporno for selvmålere.”

I følge Anders er Quantified Self starten på en revolution af dele af samfundet, som måske også kommer til at påvirke sundhedsvæsenet fx i form af øget fokus på patient empowerment. Men der ses også et øget fokus og brug af selvmåling indenfor sportens verden, hvor Anders giver eksempler fra både amerikansk fodbold, baseball og europæisk forbold.

I Danmark har firmaet Maribo Medico fx foretaget søvntracking af fodboldspillere i FC Nordsjælland for at se på, hvilken indflydelse søvn har på træningen og spillerens ydeevne. Et andet eksempel er ultraløberen Casper Wakefield, som under sin deltagelse på løbet Yukon Arctic Ultra målte sig dag og nat med en avanceret bevægelsesmåler “actigraph”. Bagefter de 692 km kunne han se en masse data om søvn, puls, forbrænding, skridt mv. som har været værdifuld for ham i træningen mod næste fysiske udfordringer.

Gamification og nudging som motivationsfaktor for sundhed

Gamification eller “spilificering” er et element der i mange tilfælde går hånd i hånd med selvmålingen. I mange apps er der indbygget en form for pointsystem, som udløses når man fx har løbet en bestemt distance, tabt sig eller på anden måde har nået et specifikt mål.

Selvom det nogen gange kan være lidt svært at begribe, hvad belønningssystemet i en given selvmålingsapp helt præcist går ud på (eller skal gøre godt for), så kan et element af konkurrence (med sig selv eller andre) indenfor sundhed måske være lige akkurat dét, der motiverer til at stoppe rygningen, tabe vægt eller lignende. Her er Anders inde og pille ved begrebet om nudging, som får os til lige at løbe lidt længere eller tage et par trapper mere for at nå og overskride sit mål. Men Anders maner samtidig til besindighed og selvkontrol. Man skal ikke blive en slave af selvmålingen. Det skal være muligt at holde fri fra dataindsamlingen uden at det ødelægger ens projekt – eller humør:

“…selftrackingen er i nogle tilfælde snarere en slags psykologisk sutteklud end en virkelig strategi imod ældning og sygdom.”

Hvem har ansvaret for det gode helbred?

Bogen kommer ind på nogle interessante perspektiver i afsnittene om gamification, social tracking og arbejdsliv, hvor Anders bl.a. nævner det amerikanske konsulentfirma Keas, som benytter en række spilificerende kneb til at påvirke de ansattes helbred. Men her er det samtidig relevant at stille spørgsmålet, hvad der er vigtigst: de ansattes sundhed eller firmaets bundlinje? Og hvori ligger motivationen hvis det indirekte er noget der påtvinges den ansatte?

Et andet element af selvmålingen er desuden, når der kobles oplysninger om vores gendata til den øvrige tracking. Dette kollossale bagkatalog af gendata om vores krop gør indblikket i en selv noget dybere. Men den konkrete værdi af gen-kortlægning er stadig til diskussion, og det faktum at det måske kan gøre folk unødigt nervøse om de måske får Alzheimers spiller en ikke uvæsentlig rolle. Og hvor stopper anvendelsen af gendata? Kan vi fx en dag også forudsige vores levealder? (det kan man sikkert allerede), men bagved den slags forudsigelser og risikoberegninger ligger også en vis grad af usikkerhed, eller som det anføres i bogen “Konsekvensen kan være falsk tryghed – eller falsk alarm.”

One app to rule them all

Anders kommer også ind på Ray Kurzweils fænomen “singularitet” og dens betydning for selvmåling. Anders advarer dog mod altid at forsøge at samle alle funktioner i ét, men alligevel kan han ikke lade være med at drømme om en tilstand, hvor han hele tiden kan få en tilstandsrapport over “systemet” ved hjælp af en slags digital assistent:

“Jeg kunne godt tænke mig den slags løbende indblik i mit eget hoved, fx i form en slags digitalt alter ego – eller måske snarere superego – der kan holde mig på dydens smalle sti, når det gælder lokketonerne fra den søde tand, prikke til mig, så jeg kommer ned i centret for at træne, minde mig om at holde en pause i arbejdet, sige til, når det er tid at slukke for Twitter og Facebook og andre koncentrationsrøvere…”

I det hele taget ser Anders for sig, at selvmålingen i fremtiden kommer helt ind i kroppen og at de forskellige trackingdimser skal sammenholde data med hinanden som en slags intelligent assistent. Anders nævner fx muligheden for at der på vores piller vil være små microchips med information om hvilken medicin, det er, og hvornår den bliver spist. Det kan fx være med til at løse over- og undermedicinering og i det hele taget hjælpe patienten med at få taget den rette medicin på det rigtige tidspunkt. Det fordrer dog nok ikke en mindre grad af tillid til sundhedssystemet, end der kræves i dag.

Anders kommer med mange interessante og mere eller mindre scifi-agtige eksempler på nutidige og nærfremtidige produkter og dimser inden for “IT i alting”. Men som Anders selv pointerer, så “mangler vi endnu en slags iPhone-øjeblik for Internet of Things”.

Big Data og smarte byer

Jeg fornemmer helt tydeligt at Anders både qua sit arbejde som den ene Harddiskenvært og som dedikeret selvmålerentusiast virkelig har et liv inde i en Matrix-agtig verden, hvor IT er alting og alting er IT. Og meget naturligt drejes fokus over på et andet stort og hypet begreb – “Big Data”.

Godt nok tænker man normalt mest på store datatunge naturvidenskabelige projekter, når man snakker om Big Data, men det giver rigtig god mening at inddrage begrebet inden for selvmåling også. Hvis udviklingen fortsætter (og det gør den jo nok), så vil alle vores selvmålinger optage mere og mere plads, og det vil blive sværere og sværere at sortere og analysere den. Lægger man samtidig den stigende forventning om at kunne få leveret svar på vores målinger i realtid, så kræver det yderligere datakraft.

I sidste del af bogen kommer Anders med nogle samfundsmæssige udnyttelser af selvmåling fx til udvikling af “smarte byer”, hvor man lader borgerne tracke forskellige ting i byen fx luftforurening, trafikmønstre etc. For at det skal kunne udbredes skal der selvfølgelig udvikles nogle endnu bedre sensorer, og det skal være muligt at samle den generede data sammen, så resultaterne kan vises i realtid.

Det digitaliserede sundhedsvæsen kræver beslutsomhed

Enhver selvmåler drømmer om at de møjsommeligt indsamlede data på en eller anden måde kan indgå i sammenhæng med hele sundhedssystemet i en digital symbiose. Denne drøm er meget rimelig og i høj grad også inden for realistisk rækkevidde (her taler vi ikke om ejournaler!).

Men der ligger selvfølgelig en udfordring i validiteten og kvaliteten af patienternes selvmonitoreringer og den efterfølgende samkøring af data. Men Anders mener ikke der er tvivl om at selvmåling kommer til at spille en større rolle i fremtiden. Det er en spændende udviklling, fordi det også vil medføre, at der bliver udviklet nye teknologier til brug for både den “glade selvmåler” og det professionelle sundhedssystem herunder telemedicin, eHealth og forskning.

Behovene smelter sammen og forenes, men som Anders også pointerer er det ikke en let opgave. Udover teknologiske landvindinger kræver det politiske beslutninger og sundhedsfaglige og administrative stillingtagen og et generelt holdningsskifte blandt både professionelle og borgere. Det handler også om at have mod på fremtiden.

Udviklingen er på mange måder allerede i gang. Fx bliver der snakket rigtig meget om “patient empowerment”, som går ud på at give patienterne større indflydelse og kontrol med deres patientforløb. Det kunne passende suppleres med mange af aspekterne inden for selvmåling og åbne op for helt nye muligheder og udfordringer for et sundere liv. Allerede i dag findes der på Sundhed.dk noget der hedder “Patientens rum”, som Anders nævner som en mulig løsning hvor patientens egne data kan komme i spil med de officielle data. Som Anders kommer ind på til sidst, så

“…handler det om at bruge teknologien til at udnytte ressourcerne bedst muligt, så dem, der kan og vil tracke sig selv og styre deres data, gør det, mens dem, der ikke kan eller vil, får en mere målrettet, personlig behandling.”

Selvmålingsbaristaens drøm om et bedre liv

I det sidste kapitel får læseren indblik i den grundlæggende drøm for Anders i forhold til, hvad selvmåling betyder for ham. Anders sammenligninger selvmålingen med det forfinede, afprøvende og minutiøse arbejde det kan være selv at brygge den optimale kop kaffe. Man får hele tiden ny viden og gør konstant nye erfaringer, som kan bruges til at forfine den næste kop i bestræbelsen på optimal nydelse.

Der er mange tilgange til selvmåling. Man kan hygge sig med det for sig selv og bruge det som motivation til vægttab, bedre motion eller som en træningsdagbog. Men man kan også stræbe efter at ændre samfundet, så vi kommer til at forstå os selv bedre og i fællesskab skabe et sundere liv. Med denne bog har Anders Høeg Nissen både foldet begrebet om Quantified Self ud og perspektiveret det til almen forståelse, og delagtiggjort gjort os i sin egen holdning, brug og ikke mindst drømme om hvad selvmåling kan og bør føre til.

Det er oplagt at man som læser gør sig sine egne overvejelser, drømmer videre og leger med på selvmålingens vej efter efter devisen “Det man måler er man selv”. Det vil jeg selv gøre, og jeg kan varmt anbefale denne bog, så du også kan komme i gang med at drømme om et bedre liv.

Besøg bogens hjemmeside for opdateret viden på Selvmål.dk

Læs første kapitel helt gratis på Kommunikationsforum

Se Anders Høeg Nissen fortælle om bogen i DR2 Morgen:

Det man måler er man selv – data, dimser og drømmen om et bedre liv
Af: Anders Høeg Nissen
Udgivet: Gyldendal Business, 2013
211 sider
ISBN: 9788702143195
Udgivet: 21-05-2013

Det man måler er man selv er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

I slutningen af december 2012 lancerede Region Hovedstaden en ny Find Vej app, som kan vise besøgende og pårørende vej på Bispebjerg Hospital. Nu er app’en blevet opdateret med rutevisning og en bevægelig mand.

Da jeg første gang præsenterede Region Hovedstadens Find Vej app kom jeg bl.a. ind på nogle af de udviklingsmuligheder, der ligger i løsningen. En af disse var muligheden for at vise brugeren en anbefalet rute fra A til B. Det er nu blevet implementeret i app’en, og jeg har testet det af med det samme. Det kan du se i nedenstående video:

Som du kan se i videoen foreslår Find Vej app’en en rute fra hvor du står på matriklen og hen til dit ønskede bestemmelsessted. Manden på kortet følger med dig efterhånden som du bevæger dig, så du kan se om du er på rette vej i forhold til rutevisningen. Hvis du, som jeg gjorde i videoen, går en anden vej end rutevisningen, så kommer app’en på et tidspunkt med en ny ruteplan ud fra din nye position på hospitalsområdet. Det er ikke raketvidenskab, for det er en velkendt funktion i fx GPS-navigationen i biler, men det er til gengæld enormt brugervenligt og nyttigt for patienter og pårørende på hospitalet.

Find vej på regionens andre hospitaler

Det er i øvrigt stadig planen at Find Vej app’en skal udbredes på Region Hovedstadens øvrige hospitaler. Der arbejdes i øjeblikket på at klargøre det bagvedliggende kortmateriale i OpenStreetMap, samt ajourføre systemet med oplysninger om de mange indgange og afdelingsnavne på de enkelte hospitaler.

Du kan selv teste Find Vej-appen ved at gå ind på findvej.regionh.dk fra din mobil, tablet eller computer. Jeg vil meget gerne høre, hvad du synes om Find Vej-appen. Du må derfor meget gerne skrive en kommentar nedenfor. På forhånd tak.

Find Vej app opdateret med rutevisning og bevægelig mand er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

Efter næsten halvandet år var WordCamp Danmark på banen igen i weekenden den 16.-17. marts 2013. Modersitet lavede sitet for tilmelding, program mm. Det var 6 år siden min første WordPress arrangement så jeg måtte jo møde op. Disse er mine indtryk fra weekenden.

Dette er et gæsteindlæg af Karen Mardahl, som er Technical Writer hos SimCorp og blogger om teknisk kommunikation på Karen Mardahl.

Child themes, markup mm with Steffen Jørgensen

Jeg spidsede ørerne da Steffen Jørgensen begyndte sin snak om child themes. Det er noget jeg ved jeg skal have, men har endnu ikke prøvet det. Hvornår skal et child tema bruges? Steffen mener, at det ikke kan betale sig ikke at gør det. WordPress bliver opdateret regelmæssigt, og det gør temaer også. Hvis du laver ændringer direkte i de eksisterende filer, bliver alt dit arbejde overskrevet med disse opdateringer – altså tabt. Derfor bruger du et child theme som et sted, hvor du kan have dine “afvigelser”.

De eneste krav er:

• FTP
• Text editor
• tema
• browser
• basisforståelse for HTML og CSS

Steffens slides giver lidt mere info om hvordan du importerer URL’en af hovedtemaets CSS, og om forskellige markup du kan bruge i din child tema.

Thomas Clausen og børneopdragelse

At Thomas Clausen skulle snakke om børneopdragelse, havde intet med child temaer at gøre! Thomas havde en herlig gennemgang, der hed “Sådan får du dine unger til at opføre sig pænt med WordPress som webapp gulerod og agile udviklingsmetoder light i hjemmet. Dette var en app for børnene og familie.

Dette billede siger 1000 ord, synes jeg. Et barn på potten, der rører skærmen på en iPad. Vi har vores devices alle vegne! Hvis man skulle have et system, der skulle hjælpe i børneopdragelse, skulle det være noget alle kunne bruge nemt og bekvemt, og alle vegne.

Han viste os en app, han havde lavet for familien i gamifications ånd (han undskyldte på forhånd til evt. tilstedeværende pædagoger). Det så ret sjovt ud. Det var nemt for børnene at gå til, og det handlede kun om “ting vi har gjort godt” og “ting vi kan gøre bedre”. Børnene kunne notere, at de havde børstet tænder, selv klædte sig på, spiste morgenmad mm. Det var en aktivitet alle deltog i, og børnene kunne lide at far havde ikonet på sin iPhone og iPad.

I weekendens ånd var det meste fascinerende, at det var en webapp lavet i WordPress af en mand der påstod, at han ikke havde forstand på at kode. Meeeen… det var i HTML5 (jf DOCTYPE) og der var skalering for mobile viewport i kildekoden. WooFramework fangede også mit øje.

Snak før frokost

Thomas var færdig før tiden, og så fik vi Mikkel Breum på banen som leder af en åben diskussion om løst og fast. Dette var godt, ligesom i gamle meetup-dage. Selvom foredrag er godt og nyttigt, er det rart at kunne stille spørgsmål om de ting, der nagede én med en opsætning her og der. Personlig, fik jeg et tip om en plugin, der hedder Codestyling Localization. Den scanner dit tema, og hjælper dig finde tekststrenge der skal oversættes, fx når du har et tema der mangler nogle danske tekster for et dansk site. Nogle blev så optaget af diskussionen, at de næsten glemte at hente deres frokostbagel!

Thomas Bensmann, RWD, Mobile First og HiDPI

Efter frokost kan man være lidt træt, men ikke med et foredrag på engelsk fra Thomas Bensmann om responsive webdesign. Ikke bare snakkede han om RWD, han lavede et live demo. Det var især spændende, da han tilføjede en media query for at sikre at hans Vimeo video reagerede korrekt til hans responsive design. (Senere på aften derhjemme lavede jeg selv et site om til et tema med responsive design. Jeg synes, det var lækkert at se sitet “svare” på justerering på browseren.)

I forbindelse med RWD-demo, prædikede Thomas “mobile first”, hvilket fik mig (og andre) til at nikke.

Han sagde at der var rimelig browsersupport for HiDPI, men at det var images og videos, der gav de største problemer. Den største fordel var med “cool font benefits”. Han advarede om at ikke alle HiDPI-skærme er lige (“not equal”). Serveren ved ikke hvad der foregår.

Jeg fik nogle gode links, der giver meget mere info om hans præsentation og dens baggrund:

• En artikel der faktisk indeholder det meste af hvad han fortalte os om: HiDPI: preparing for Retina displays
• Mere om HiDPI: Retina revolution
• Min personlig anbefaling til folk der er ny til RWD: Responsive Web Design af Ethan Marcotte

Vi var meget heldige, at vi havde fået besøg fra Norge på WordCamp!

Kim Tetzlaff og performance og hastighed

Næste var Kim Tetzlaff fra KTJ-Media.dk, der snakkede om “Hurtigere wordpress fra begyndelsen – gode råd til optimering af hastigheden”. Han fortalte om de forskellige PHP-handlere: SuPHP, ModPHP (DSO) og FastCGI, som er en blanding af de første to. Han mener, man skal vælge ISP, baseret på dette. FastCGI er det bedste til WordPress, siger han. (En søgning viste at min ene forhandler havde det, men man skulle tilpasse den. En anden havde intet om disse ting. Hmmm.)

Han fortalte, at Pingdom tools var meget gode til at tjekke loadtid mm. Det er gratis at benytte sig af Pingdom tools, men de har også nogle betalingsløsninger. Det næste han nævnte var W3 Total Cache for HTML Caching. Han bruger den blandt andet til HTML cache. Nogle i publikummet nævnte, at det tog lidt tid at konfigurere. Det tager Kim ca. 10 minutter at installere og konfigurere HTML caching delen. Senere siger han 1-2 timer, hvilket inkluderer at hele pluginet bliver opsat så den performer bedst i forhold til den enkelte hjemmeside.

Alt i alt, mener han at FastCGI og W3 Total Cache er godt at have, når man vil have god performance og loadtid. Han bruger også Pingdom og AB-test i mange situationer, når der skal testes både loadtid og performance. Supercache er lige så godt, hvis man bare vil HTML cache. (Jeg mener, det var et indskud fra publikummet.) Kim påpegede, at større PHP-filer gør ting langsommere, ligesom dårlig kodet plugins kan. Nogen spurgte, om der var problemer med sites hostet i USA. Kim sagde, det kan koste 6 sekunder at tilgå et site baseret i USA!! Det er mest forbindelsestid.

Det var bare nogle ord om min oplevelse af hans foredrag. Bedøm selv, fordi Kim har blogget om sin præsentation om performance. Videoen ligger i det blogindlæg, men du kan også se videoen på YouTube og give den et like for at støtte denne videndeling for WordPress community!

Webmatrosen og Headway

Sidst på dagen kom Oliver Nielsen for at snakke om et skræddersyet website på 0,5 med temaer fra Headway – én af vores sponsorer. Jeg indrømmer, at her var jeg ved at gå koldt pga en lang dag, så jeg hørte ikke så godt efter om Headway. Jeg fornemmede dog stor interesse i Olivers tale blandt publikummet. Jeg opsnappede en bog anbefaling fra Oliver: Laws of Simplicity af John Maeda. Heldigvis kan du selv kigge på Olivers slides, og se hvad folk blev begejstret for.

Der var lidt øl til at afslutte dagen, og så skulle nogle videre til flere øller senere på aftenen.

Roadtrips USA med Rene Frederiksen

Rene Frederiksen startede søndagens WordCamp med den påstand at du skal “Find din niche og fokuser, så er det let at lave godt indhold og tjene på det samtidig.” Det var en temmelig overbevisende påstand. Jeg lyttede til hans præsentation, tastede hans website URL i adresselinjen og så begyndte længslen efter et roadtrip med det samme.

Hans princip var at holde bloggen simpel. Der er kun 3 plugins på hans site:

• VaultPress til sikkerhed og backup.
• Maps Marker – en ret nødvendig plugin for hans site, vil jeg mene.
• Gravity Forms for alle de kontaktformularer man har brug for (har selv hørt meget godt om dem).

Han siger, man skal smide alt det tekniske ud i byen. Det skal man adlyde! Det har jeg hørt fra så mange igennem årene. Der er ting der skal laves, og man kan ligesågodt få det gjort ordentligt af folk der kan deres kram. (Dette er et af skridtene på vej til at finde din niche.)

Han bruger Word og lign. til bare at skrive. Det er jo det blogging handler om – indhold. Han kan lave indholde på stedet, der hvor han oplever ting, eller når ånden kommer over ham, men han har ikke altid forbindelse til nettet (og det vil sige, at kunne skrive i sin WordPress backend). Derfor bruger han Word, og så oploader han om aftenen på hotellet. Simpelt, smart og praktisk. (Jeg vil indskyde en note her, om at man skal indsætte den kopierede tekst fra Word i HTML panelet, og ikke i den visuelle editor. Ellers får du en masse unødvendig skrammelkode fra Word, der kan påvirke resultatet på din blog.)

Han syntes ikke, der er noget i vejen med at skrive om alt mellem himmel og jord. Men det førte ingen steder hen for ham, og han vil hen et sted. Han vil ikke bare komme med betragtninger. Han manglede fokus – en niche. I 2005 startede han med at blogge. I ca. 2009 fandt de ud af, at han skrev meget om USA. Han havde været i USA hvert år siden 2003. Han hjalp nogle venner i 2008, og tænkte, hey – det kan jeg lægge på sitet. I 2009 hjalp han andre. Han opdagede værdien af hans indhold via kommentarerne, som han så begyndte at svare på. Nu begyndte han at skrive artikler, og ikke blog indlæg. Nu var det et site, ikke en hjemmeside.

Nichen blev: road trip USA. Skeptikere sagde, at det var ikke nok. Det er nok, sagde René, med et ansigtsudtryk og en tone i stemmen, der tydeligt indikerede, at vi skulle tro på ham, og ikke skeptikerne!

Han skrev meget om alt muligt i starten. Nu skriver han ligeså meget, men der er alligevel struktur, så der er meget om et specifikt emne – og en rig kilde til dem, der vil finde nogle tips til en god roadtrip i USA.

Snakken gik så på hvad en niche er (indhold, opførsel mm) og det at udforske din niche. Man kan indsnævre det til noget smalt som mad, shopping emner (fx webshops med tilknyttet blogs) eller … road trips USA.

Man skal finde ind til dét, man er passioneret om. Du skal drives af passion eller profit, og profit er svært uden at blive tacky. Definitionen af din succes er så – trafik, engagement og trafik! Der er en niche til alle interesser derud!

Folk tænker på monetization (at tjene penge). Der er mange studerende mellem studier (“Gap year travelers”) der drøner ud i verden med AdSense eller Affiliate på bloggen. René har brugt Affiliate siden 2009 til biludlejning, overnatning og rejsebureauer. Penge ligger i biludlejning. Folk booker ikke deres overnatning på forhånd – det er jo en roadtrip! For mig var lige præcis dette hvor René virkelig tænker smart og strategisk. Det viser at han ikke bare smækker noget på siden fordi han kan. Han tænker det igennem. Hans billeje-side i USA er diskret. Han føler, at hvis indhold har værdi så vil folk pløj sig igennem.

Han fortalte også en historie om en tak i en kommentar: “nu vil vi anvende dit link, så du får noget tilbage”. At han får noget fra hans links står kun i hans disclaimer. Det viser, at folk læser den slags.

Han sluttede med at sige, at han kunne fokusere på sitet fuldtid og tjene på det, men han har et skide godt job som han ikke vil forlade.

Og med alt dette i mente, siger han, at det bliver nemmere at udvide sit site, fordi han har den snævre fokus lige nu. Han har også beholdte renefrederiksen.dk i al den tid – han er blevet et brand!

Annette Q Pedersen og multiuser WordPress

Er multiuser WordPress “one blog to rule them all”? Nej, der er bare én super adminpanel + 1 (tilfældig) forsideblog. Sådan. Annette Q. Pedersen fortalte os om livet med multiuser sites på Københavns Universitet. Du kan bare hoppe over til Annettes slides på Slideshare med det samme, fordi der finder du alle de mange guldkorn hun delte med os. Der er mange.

Annette efterlyser også andre, der arbejder med multiuser WordPress. Der er ikke så mange, der gør, så Annette synes I skal finde sammen og dele erfaringer. For eksempel fortalte hun om, hvordan de brugte en Akismet key hardkodet på alle blogs. Når man opdaterer Akismet, skal man huske dette, og opdatere alle sine hardkodet elementer. Hun sagde det var ret cool, da de var én uge uden Akismet – hun gøs – og så fik den installeret igen. Så rensede Akismet bagud på alle de mange sites de har. Pyha!

Mikkel Breum og git

I det næste oplæg hørte vi en masse om git fra Mikkel Breum fra wpKitchen. Mikkel snakkede – og efterlyste kommentarer fra publikum – om versionering med git – hvad får man ud af det og kan det betale sig. Han gennemgik nogle workflows. Han tror på boilerplates – for standardiseret arbejdsgange, kvalitet, leverancer. Han havde en slide om WordPress anatomi, der var delt mellem maskinen – core, tema, plugins – og data – databasen og wp-uploads. Mikkel synes “maskinen” skal være i GitHub, men ikke data. Data skal ikke rulles tilbage som core ting skal nogle gange. Han bruger egentligt GitHub til alle, men har også Beanstalk til 2 kunder.

Da snakken gik om git, kom der gode links fra publikummet for git-begyndere:

• Atlassians git tutorials
• Git Immersion

Mange blev glad, da Mikkel lavede en live demo af hans arbejdsgang med git. Atter et argument for WordCamps – at dele denne slags viden, så vi kan alle blive lidt bedre til vores rutiner.

Noget af det mest cool, var en film Mikkel viste os om udvikling af WordPress fra 2003 til 2010. Det var en film om git og forking i de 7 år fra den gang kun få arbejdede med branches og hvor det pludselig eksploderede med aktivitet. At se alle de nodes vokse over det hele, er altid sjovt med den slags film. Jeg håber Mikkel deler et link på WordPress Danmarks blog senere.

Mikkel rundede af med lidt snak om deployment og Headway temaer. Han sagde, at når man laver deployment, deployer man ikke DB. Headway laver design ændringer i Headway themes. Så der er en “trade off” i workflow fordi han ikke vil deploy databasen hvor det ligger. (Lige dette stump er lidt sort snak – jeg tror ikke jeg fik det noteret korrekt. Jeg inkluderer det, hvis det giver mening til nogen. Jeg er sikkert på, at der er nogen derud der har brug for denne info. Jeg håber Mikkel kan bidrage til lidt mere forklaring i kommentarfeltet.)

Mikkel bruger Headway som “my way”. Han piller designet ud, og laver en prototype SCSS skabelon baseret på WordPress og Headway markup med grid size variables. Han kombinerer views for kontrol af indhold markup. Han er glad for DesktopServer istedet for MAMP.

Kåre Mulvad og hvad der rører sig i Danmark

Kåre Mulvad fik idéen til at lave et oplæg med temaet “danske WordPress-løsninger”, for at fremhæve hvad der rører sig i WordPress i Danmark.

• Vi hørte Steffen Jørgensen snakke om WP FAQ, et (beta) site der forsøger at hjælpe nybegyndere komme i gang med WordPress.
• Karen Mardahl snakkede om sitet for hendes ejerforeningen på Solvej. Hun fortalte også om et projekt at lave nogle tilgængelig temaer til WordPress, og der kommer mere om det til WordPress community snart.
• Lisa Risagers arbejde med sitet for Bertelsen og Scheving Arkitekter var bare wowza imponerende på alle lede og kanter. Responsive, når det er smukkeste.
• Fra et hus ellers kendt for Drupal – Peytz & Co. – kom James Bonham for at præsentere fine eksemplarer af sites man ikke vil tro var WordPress: Danmark Radios Karrierekanonen og tilbudssiden på Udbudsportalen. Ros til James og hans kollegaer.

Der er et par andre sites, der blev fremhævet, men dem skal du selv kigge på i Kåres slides, når de kommer på WordPress sitet.

Farvel og på gensyn – snart

Mark Gazel rundede af med lidt om “siden sidst”. Det var bl.a. interessant at høre om underscores.me, et starter-tema fra WordPress core team. Noget at komme i gang med for de energiske!

Vi havde en lille snak om hvordan vi kommer videre med WordPress i Danmark. Fra det kan jeg kun opfordre jer til at melde jer ind i den nye WordPress side på Facebook.

Hold også øje med nyt på det officielle danske WordPress websted. Der vil komme alle slides fra de to dages oplæg der. WordCamp har klart vist sig, at der bobler en masse WordPress-aktiviteter lige under overfladen. Med den fornyede energi der kom i vores afsluttende snak og bl.a. den nye Facebook side, så skal der nok meget synlig liv i WordPress Danmark fremover!

OPDATERING: Her kan du finde alle præsentationerne fra WordCamp Copnenhagen 2013.

Reportage fra WordCamp Copenhagen 2013 er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

BOGANMELDELSE: Jacob Lego Boye, eBusiness-direktør hos Telenor, har udgivet bogen “Kundeservice på nettet – få højere kundetilfredshed og reducer omkostningerne”.

“Kundeservice på nettet” er meget systematisk opbygget på samme måde som en traditionel rapport ved at den stiller en række ting op, som den vil give svar på, og som den så følger op på med nærmest militær præcision. Det gør den samtidig også lidt ensformig i sin fremstilling, men det er ikke noget som går ud over anvendeligheden og relevansen af bogen.

Bogen består af 11 kapitler, hvor der i de første fem kapitler fokuseres på at få styr på tilgangen til online services i forhold til ansvar, organisering, ressourcer, måling af værdi og performance. I resten af bogen fokuseres der på nogle konkrete muligheder for at forbedre kundeservicen på nettet som fx chat, video og sociale medier. Derefter er der et fint opsummerende kapitel efterfulgt af en figur- og tabeloversigt. Bogen har mange eksempler og cases, og efter hvert kapitel er der nogle rigtig gode opsummeringer, som samtidig virker som naturlige overgange til næste kapitel. I hvert kapitel inddrages også interessante og perspektiverende interviews med Per Rasmussen og Morten Busk fra eCapacity.

Skab en brændende platform og beregn værdifastsættelsen

I bogens første kapitel “Online service som forretningsområde” bliver det slået fast, at der bør skabes en brændende platform for at sikre virksomhedens konkurrenceevne. Fx er den øgede brug af smartphones med til at lægge et øget pres på behovet for at kunne tilbyde brugerne online kundeservice. Forfatteren kommer ind på nogle konkrete cases fra Danguitar, Robinhus og Flügger, som har formået at forandre deres online tilstedeværelse i positiv retning. Men Jacob pointerer også, at der ligger en stor udfordring i at få sat reelt fokus på online service, fordi det ikke opfattes lige så forretningskritisk som andre mere traditionelle områder.

Dernæst præsenterer bogen en metode for beregning af værdifastsættelse, samt en række forskellige KPI’er. Værdifastsættelsen er en teoretisk beregning, men det giver mulighed for at lave en konkret sammenligning over tid. Ved at fokusere på kroner og ører giver det mere mening for organisationen end fx blot at se på antal besøgende. Dette tilhører nok den sværeste del af bogen, men forfatteren skal roses, for det er berigende at bogen leverer et konkret forslag til metode.

Spørg kunderne og mål kundetilfredsheden

Det er en kæmpe udfordring, at online service ikke er lige så målbart som fx traditionelt salg, og at der fx normalt ikke er noget budget for service. Læseren bliver præsenteret for en case fra Telenor, som illustrerer udfordringerne ved organisering og ressourcer i eBusiness, kundeservice og IT. Jacobs bud er at man er nødt til at gribe fat i sin værdifastsættelse og lave en (teoretisk) beregning af, hvor mange afværgede henvendelser en medarbejder skal kunne løfte for at det kan betale sig. Det lyder rigtig fornuftigt – og svært!

“Måling, rapportering og optimering ud fra kundeinput” er overskriften på kapitel 4, hvor bogen kommer ind på bl.a. brugen af side-ratings og exit-surveys for at måle på kundetilfredsheden. Forfatterren præsenterer læseren for “‘optimeringstrappen”, som er en 6-trins model til forbedring af indhold på online service. Det kunne dog have været godt med et konkret eksempel på exit-survey, så man lettere kunne inspireres til at lave sit eget!

Efterfølgende sættes der fokus på, at virksomheden bør prioritere den ønskede kontaktform. Det kan fx være online, chat, telefon og e-mail. Paso Research, British Telecom og Telenor bruges som case til at illustrere styringen af kontaktformer, og vigtigheden af at gøre opmærksom på sin online service i fysiske breve understreges. Her er der nogle gode og lige til tips at hente til din egen virksomhed.

Brug intern søgemaskine og tilpas siden til mobilvisning

Bogens anden del indledes med at sætte fokus på vigtigheden af en god intern søgemaskine, at bruge tid på søgemaskineoptimering (SEO) og i det hele taget at have noget godt indhold på sin hjemmeside. I forhold til brugen af chat som en del af kundeservicen oplistes fordele og ulemper for virksomheden. Hvad er “åbningstiden” for chatten, hvilke svartider skal kunden forvente, og hvordan håndteres kø er nogle af de spørgsmål man bør forholde sig til, inden man kaster sig ud i en chatløsning.

Derefter rettes fokus på brugen af video som supplement til onlineservice. Der kan være mange fordele ved at benytte visuel kommunikation over for kunderne, og det kan i nogle tilfælde være med til at skabe tillid og tryghed, når der skal formidles komplekst indhold. Silvan og Telmore bruges som case med deres nyttige gør-det-selv-videoer. Forfatteren kommer i den forbindelse med en opfordring til IKEA om at understøtte sit salg og service ved brug af video. Det lyder som en rigtig god idé, og brug af video er helt sikkert noget der burde være endnu mere udbredt, end det er tilfældet i dag.

Mobiltilpasning af hjemmesiden er i fokus i kapitel 9, hvor der tages udgangspunkt i en undersøgelse fra Dwarf, som siger at i nogle brancher kommer op til 15% af trafikken fra mobiler. Til gengæld havde 79% af danske virksomheder i 2012 ikke foretaget tilpasninger til mobiler. Forfatteren anbefaler at man gør en indsats for at få et overblik over det aktuelle omfang af mobilbesøg, hvorefter han opstiller fire forskellige løsninger: 1) Gør intet 2) Undgå flash 3) Lav responsivt design eller 4) Lav et fuldt mobilsite. Forfatteren anbefaler selv punkt 3 med responsivt design. Det kan jeg kun bifalde!

Det er ikke sikkert du har brug for en native app

Dernæst kommer bogen ind på brugen af apps og i den forbindelse også om forskellen på traditionelle native apps og web-apps. Forfatteren fremhæver i den forbindelse brugen af web-apps (eller hybrid-app):

“Som udgangspunkt bør der bygges en app, hvor indhold så vidt muligt er på nettet, med mindre særlige forhold taler for at bygge en native app.” (side 206)

Også her er jeg meget enig med Jacob, for i takt med at flere og flere er online hele tiden, så giver det rigtig god mening at app’ens data ligger i skyen. I det hele taget synes jeg det er rigtig godt, at bogen kommer med en tydelig holdning til den app-hype, der ellers præger meget af webverdenen i disse år.

I det afsluttende kapitel sættes der fokus på sociale medier, hvor der meget naturligt lægges vægt på brugen af Facebook. Dog er det ikke sådan, at bogen entydigt mener, at man som virksomhed død og pine skal være på Facebook, men der lægges ikke skjul på de mange fordele der kan være ved det. Bogen kommer også ind på brugerforum og Twitter.

Grundig bog med ekstremt anvendelige emner

Som jeg nævnte indledningsvist, så er “Kundeservice på nettet” meget systematisk opbygget efter en fast struktur, der for mig kommer til at virke en smule ensformig. Man kan til gengæld ikke beskylde bogen for at være overfladisk, for jeg synes bestemt den kommer godt rundt i alle hjørner. Den flittige brug af konkrete cases er en kæmpe fordel, som øger brugeroplevelsen og nytteværdien betragtelig. Sammen med de faste interview efter hvert kapitel får man sat nogle gode billeder og eksempler på emnet, så det er lettere at relatere til sin egen virksomhed.

Jeg synes det er meget positivt og velkomment at der med denne bog er udkommet en bog på dansk om kundeservice på nettet. Det er der mig bekendt ikke lavet tidligere, så det er ikke et sekund for tidligt. Personligt fik jeg mest ud af første halvdel af bogen, fordi det var mere ukendt stof for mig, mens behandlingen af de mange konkrete muligheder med video, chat, sociale medier og så videre ligger mig en del nærmere. Bogens behandling af den svære disciplin at værdifastsætte kundeservice og kampen om at få og fastholde opmærksomhed i organisationen, er nogle ekstremt anvendelige emner – også for (eller måske især) for en offentlig virksomhed som fx et hospital.

Det eneste lidt ærgerlige ved bogen er egentlig det faktum, at den desværre er udgivet lige inden Telenors berømte socialmediestorm i august 2012. Det havde været interessant at høre Jacobs refleksioner set i bakspejlet og med bogens fokus på kundeservice på nettet.

Kundeservice på nettet – få højere kundetilfredshed og reducer omkostningerne
Af: Jacob Lego Boye
Udgivet: Eget forlag, 2012
272 sider
400,- kr. ekskl. moms og forsendelse (fysisk bog via bogens Facebookside)
500,- kr. inkl. moms (e-bog/PDF hos Saxo)

Kundeservice på nettet er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

Min ven Bjarke Rosenbeck gæsteblogger om sine oplevelser med Højskolernes brug af QR-koder og bidrager med egne forslag til en drejebog. Bjarke er til daglig strategisk rådgiver i Prik og punktum.

Det må kunne gøres bedre

Jeg står på perronen og venter på toget. Jeg spotter en QR-kode i en af reklametavlerne. Du ved dem med tre reklamer, der rulleskifter hvert femte sekund.

Første fejl:
Hvordan skal jeg kunne få en god brugeroplevelse ved at skulle scanne en QR-kode, der ikke står stille ret længe ad gangen og som, hvis jeg ikke er ninjahurtig, forsvinder igen, inden jeg får fuldendt min scanning?

Nå men jeg væbner mig med tålmodighed. Nu vil jeg se hvad den byder på denne QR-kode.

Reklamen reklamerer med, at jeg kan bestille et højskolekatalog eller læse dem online. Rent instinktivt vil jeg nu bestille et katalog. Det er jo ikke oplagt på min lille smartphone at gå i gang med at læse det online, og i øvrigt har jeg slet ikke tid lige nu til at læse et katalog online.

Fejl nummer to:
Jeg lander på en hjemmeside, der på ingen måde er optimeret til min lille telefon. Jeg leder og leder efter bestillingsknappen. Men den er der bare ikke…

Nå men jeg beslutter mig så for at læse kataloget online via det lille link og bliver sendt videre til issuu.com

Fejl nummer tre:
Her vises et trykt katalog i online format. Det skalerer fint ned på min telefon for issuu har styr på deres shit. Men selve kataloget er bare ikke skabt til at blive læst på en lille smartphone. Jeg er hurtigt væk fra siden igen, og som bruger har Højskolerne tabt mig, inden vi rigtig var kommet i gang med at skabe en god forbindelse.

Det er tre simple trin, der alle fejler stort. Det er en dyrt købt annoncekampagne med en håbløs strategi. Den fejler på tre helt simple trin, inden jeg som potentiel kunde i butikken er væk og har glemt alt om, hvad jeg satte i gang. I bedste fald i hvert fald. I værste fald bliver jeg irriteret over min spildte tid.

Drejebog til en ommer

Der er så meget Højskolerne her kunne have gjort anderledes. Rigtig meget. Her er min drejebog til en ommer:

• Vil du bruge QR-kode i din markedsføring, så sæt dig i det mindste i din potentielle kundes position. Placer QR-koden et sted, du kan forvente at den vil blive scannet. I tilfældet med Højskolerne, kan du altså ikke forvente, at nogen scanner fra en rullende reklamesøjle og så helt nede i et hjørne nær gulvet.
• Hvor tit ser du nogen helt umotiveret scanne en QR-kode? Nej vel. Giv nu brugerne en helt klar ide om, hvad de kan få ud af at scanne denne kode. Tænk i merværdi for den, der står og ser dit budskab. I tilfældet med Højskolerne forventer jeg hurtigt og nemt at kunne bestille et katalog. Jeg tog så grueligt fejl. Vær klar i spyttet! ”Scan QR-koden og bestil hurtigt og nemt vores kataloger for et spændende forår.”

Når jeg scanner skal jeg lande på en mobiloptimeret side, hvor jeg hurtigt kan bestille et eller flere kataloger. Jeg ville overveje to løsninger.

1. Den ene er en formular, hvor jeg skriver navn og adresse og til sidst krydser af, hvilke kataloger jeg vil have. Den tager lidt længere tid at udfylde, men er helt spot on i forhold til hvad jeg lover.
2. En anden mulighed ville være, igen i et mobiloptimeret design, at bede om en e-mailadresse, for så at kunne sende en mail-bestillingsformular til de relevante kataloger. Den mulighed er meget hurtig for brugeren at udfylde, og med en lille tick-box kan du også bede om lov til at tilmelde e-mailen til et nyhedsbrev. Ved tilmelding er der sat en autoresponder op, som sørger for at bestillingsformularen ryger ud med det samme.

Det ville kræve lidt mere viden at vælge den ene frem for den anden løsning. Optimalt ville Højskolerne sætte en splittest op og finde ud af hvilken der konverterer bedst. Goddag til mange flere nye kunder i butikken!

Sådan bruger du QR-koder uden at snyde dig selv

Vil du have en hurtig og nem vejledning til brug af QR-koder så kan du hente inspiration i mit blogindlæg “Sådan bruger du QR-koder uden at snyde dig selv“.

Lyder det svært og langsommeligt? Hvis du hyrer Jan Gintberg og betaler for en sådan eksponering af din kampagne, så skal du altså død pine mig have de mest basale ting på plads, inden du beder brugerne involvere sig ved at scanne din QR-kode.

Ellers gør som de fleste nok burde have gjort: Drop QR-koden!

Bjarke Rosenbeck brænder for at se glæden i folks ansigter når de opdager hvor spændende det kan være at tænke hjertet med i den kommunikation, der selvfølgelig også skal skabe salg. Blev du inspireret, er der mere at komme efter på Bjarkes blog på prikogpunktum.dk

Kan du knække QR-koden? er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

Find Vej-appen er ikke en traditionel app, som man kender fra enten Google Play eller Apple Appstore. Det er derimod en såkaldt web-app, som køres direkte fra mobilens browser. Der er både fordele og ulemper ved dette valg, men det gør det i hvert fald lettere og billigere at få programmet til at virke på tværs af forskellige platforme. Til gengæld er man som bruger afhængig af at være online for at kunne bruge Find Vej-appen.

Udover at være en web-app, er den også lavet i et responsivt webdesign, hvilket kort fortalt går ud på, at programmet automatisk tilpasser sidens visning afhængig af, hvilken enhed du sidder med. Det betyder at Find Vej- appen kan bruges lige godt på både mobil, tablet og desktop. Du kan læse mere om responsivt webdesign i “Alt om alt til alle skærmstørrelse” af Mark Thomsen (@MarkHeje) fra Advice Digital.

Sådan virker Find Vej-app’en

Den primære brugssituation for Find Vej-app’en er fysisk på det enkelte hospital, og i denne første pilotfase er det altså kun Bispebjerg Hospital den virker på. Find Vej-app’en vil nok fortrinsvis blive brugt på en smartphone, så de følgende skærmbilleder er derfor taget fra en mobiltelefon.

Du finder appen ved at gå ind på http://findvej.regionh.dk, hvor du bliver mødt af dette billede:

Du kan gå i gang med at søge efter en afdeling eller indgang med det samme. Du begynder blot at skrive i søgefeltet på forsiden, og mens du skriver, kommer der nogle forslag frem:

Klik på det resultat, der matcher din søgning. Du får nu vist, hvor den ønskede afdeling ligger på kortet med en RegionH-pil og et lille skilt med de helt basale oplysninger om afdelingens navn og indgangsnummer. Hvis du befinder dig inden på hospitalsområdet bliver din egen position vist på kortet som en lille mand. Hvis du er uden for hospitalsområdet bliver denne lille mand placeret ved hovedindgangen, som du kan se nedenfor:

Du har mulighed for at klikke på “Mere information” på det lille infoskilt, for at få lidt mere at vide om afdelingen. I de fleste tilfælde vil der fx være et link til afdelingens hjemmeside:

Med disse oplysninger har du nu din egen position og din ønskede destination, og du kan nu forhåbentlig lettere finde vej til det rigtige sted. I første fase af Find Vej-appen er der ikke en ruteplan, så det må du indtil videre selv finde ud af. Heldigvis er kortet ret detaljeret, hvor selv de mindste stier og trapper er angivet, og du kan fx se hvilke veje der er ensrettet.

Find Vej-appen har også en menu med ekstra funktioner. Du får menuen frem ved at klikke på de 3 vandrette streger øverst til højre i topbanneret:

I menuen kan du bl.a. slå forskellige visninger til og fra. Du har mulighed for at få vist alle indgange, busstoppesteder, taxiholdepladser, parkeringspladser og handicapparkering på kortet. For eksemplets skyld vises nedenfor et skærmbillede, hvor alle visninger er slået til:

Hvem står bag Find Vej-appen?

Det er Region Hovedstaden, som er systemejer på Find Vej-appen, og projektleder er  Thilde Vesterby (@twesterby), som er Community Manager i regionen. Find Vej-appen er udviklet af det webbureauet Klean, som bl.a. står bag cykelruteplanneren Cyclistic.dk. Klean arbejder efter SCRUM-princippet og har endda udgivet en letlæst bog om SCRUM. Projektet med Find Vej-appen var ingen undtagelse, hvor projektholdet fra Region Hovedstaden (inkl. mig som webkonsulent fra Bispebjerg Hospital) har deltaget på ugentlige SCRUM-møder.

Backenden til Find Vej-appen er lavet i Umbraco, og grundstenen i Find Vej-løsningen er selve kortet, som bygger på åbne data fra OpenStreetMap og mappes ved hjælp af MapQuest. Neogeografen Søren Johannessen (@neogeografen) har stået for opdatering af det eksisterende kortmateriale i OpenStreetMap. Hvis du vil se, hvor stor forskel der er på detaljeringsgraden mellem OpenStreetMap og Google Maps, så tag et kig på denne sammenligningsside!

Hvad er næste skridt?

I denne første pilotfase af Find Vej-appen kan man som nævnt kun finde vej udendørs hen til den enkelte indgang på Bispebjerg Hospital. I 2013 bliver denne service bredt ud til resten af hospitalerne i Region Hovedstaden, samtidig med at der bliver taget hul på udfordringen med også at kunne finde vej indendørs på hospitalets mange kringlede gange og etager.

I kortmaterialet fra OpenStreetMap er der endvidere oplysninger til rådighed, så det på sigt vil være muligt at levere detaljerede ruteplaner, som tager højde for om man er gående, gangbesværet (og derfor skal undgå trapper) eller i bil. Det vil også være teknisk muligt at give forskellige ruteplaner afhængig af, hvilket tidspunkt man befinder sig på hospitalsområdet. På Bispebjerg Hospital er der fx nogle indgangsporte som er lukket om natten. Det er dog ikke besluttet endnu, om Find Vej-appen kommer til at indeholde disse avancerede ruteplaner.

På Aarhus Universitetshospital er man i gang med at teste en app til indendørs wayfinding ved hjælp af wifi, men jeg ved ikke hvad status er på det projekt. Men det er i hvert fald sikkert, at der i fremtiden vil komme øget fokus på digitale løsninger inden for sundhedsområdet til at servicere patienter og pårørende med fx at finde trygt, nemt og sikkert vej til den ønskede afdeling. Jeg er overbevist om, at det vi ser nu med Find Vej-appen i Region Hovedstaden kun er spæde skridt i den retning. Det bliver interessant at se og høre brugernes dom!

Hvis du vil læse mere om Find Vej-appen, kan du læse nyheden på Bispebjerg Hospitals hjemmeside og pressemeddelelsen på Region Hovedstadens hjemmeside.

Du kan som sagt selv teste Find Vej-appen ved at gå ind på findvej.regionh.dk fra din mobil, tablet eller computer. Jeg vil meget gerne høre, hvad du synes om Find Vej-appen. Du må derfor meget gerne skrive en kommentar nedenfor. På forhånd tak.

Find vej på Bispebjerg Hospital med ny web-app er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

Prezi er et gratis præsentationsværktøj, der hjælper dig med at organisere og dele dine ideer. Se her hvordan du kommer i gang:

Se et flot eksempel på brug af Prezi:

Præsenter dit budskab med Prezi er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

Hootsuite er et gratis social media managementprogram, som gør dig i stand til at administrere din tilstedeværelse i de sociale netværk, du er med i. Når du har tilføjet dine sociale netværk til Hootsuite, kan du skræddersy, hvordan dit dashboard ser ud, så det understøtter dine behov for overblik. Du kan nemt skrive statusopdateringer til de forskellige sociale netværk, sætte dem udgivelse på en given dato og klokkeslæt, eller lade Hootsuite auto-publicere på det bedste tidspunkt.

Dashboardet i Hootsuite

Sådan kommer du i gang med Hootsuite

Du kommer i gang ved at oprette en gratis profil på http://hootsuite.com/, hvorefter du vælger hvilke sociale netvæk du vil have med. I nedenstående film, kan du se hvordan det hele foregår:

I den gratis udgave af Hootsuite kan du tilføje op til 5 sociale profiler og har adgang til begrænset statistik. Du kan (selvfølgelig) også opgradere til en Pro-udgave, som udover avanceret statistik og giver ubegrænset antal sociale profiler.

Du kan også hente en officiel Hootsuite App til både Android og iPhone. Så kan du også administrere dine sociale netværk, selvom du er på farten.

Hvad synes du om Hootsuite, og er det et værktøj du kunne finde på at bruge? Skriv en kommentar nedenfor, hvis du vil dele dine erfaringer og umiddelbare indtryk.

Administrer dine sociale netværk med Hootsuite er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

Eventbrite er et gratis værktøj til at administrere onlinetilmeldinger til dine arrangementer lige fra oprettelse og promovering til registrering og betaling. Det er utrolig nemt at anvende, og så længe du kun opretter gratis arrangementer, så koster det dig ikke en krone. Hvis du derimod opretter arrangementer, hvor det koster penge at tilmelde sig, så skal du betale en procentdel af tilmeldingsgebyret. Dette gebyr kan du så vælge at lægge oven i prisen eller betale separat.

Lav et arrangement i Eventbrite

For at komme i gang med at lave et arrangement i Eventbrite, skal du først oprette en gratis profil på http://www.eventbrite.com. Når du har gjort det, kan du gå i gang med at oprette dit første arrangement med det samme. Du klikker blot på knappen “Create event”, og du skal nu gennemføre 3 trin. Først skal du tilføje dine arrangementsdetaljer ved at skrive arrangementstitel, adresse, dato osv. Klik på “Save” inden du går videre til trin 2.

I trin 2 skal du oprette dine billetter, hvor du for hver billettype skal tage stilling, hvor mange der kan købes af dem. Hvis du vælger at oprette betalingsbilletter skal du også angive en billetpris og om gebyret til Eventbrite skal lægges oven i billetprisen eller ej.

I trin 3 skal du angive privatlivsindstillinger for arrangementet – om det fx skal være offentligt eller privat.

Gem dine indstillinger og klik på “Make event live”. Du vil blive mødt af denne bekræftelse:

Folk kan nu begynde at tilmelde sig dit arrangement ved at gå ind på din arrangementsside:

Du kan hele tiden holde øje med, had status er på tilmeldingerne ved at gå ind på administrationssiden for det enkelte arrangement:

Du har selvfølgelig også mulighed for at ændre på udseendet af arrangementssiden, så den matcher designet på din hjemmeside. Du kan fx ændre farver og uploade et brandingbillede mv. Du har også mulighed for at administrere dit arrangement fra mobilen ved at benytte Eventbrites apps til enten Android eller iPhone.

Se film om hvordan du bruger Eventbrite

Hvis du hellere vil se en film om, hvordan du bruger Eventbrite, så se med nedenfor.

Du kan overveje at bruge Eventbrite i forbindelse med at du evt. benytter dig af Speakerscore, som er et online evalueringsværktøj, hvor du kan få strategisk feedback på din performance.

Er Eventbrite noget du vil kunne bruge? Hvis du kender Eventbrite i forvejen, ville jeg blive glad for at høre, hvad dine erfaringer er med det. Skriv en kommentar nedenfor.

Opret arrangementer og sælg billetter med Eventbrite er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

WeVideo er et gratis videoredigeringsprogram på nettet, som kan alle de gængse ting man ellers kun forventer af et professionelt og dyrt program. WeVideo virker på alle computere i alle browsere og kan håndtere alle videoformater. I den velkendte storylineeditor har du en masse kreative muligheder for at redigerer dine filmklip, lægge forskellige overgange, effekter, lyd mv. hen over for at skave den ønskede effekt.

Med WeVideo kan du også være flere om at redigere videoerne, så I sammen kan opnå et endnu bedre resultat. Du kan nemt dele og downloade dit færdige arbejde, og mod en ekstra betaling kan du også eksportere filmen i HD 1080p. I gratisudgaven er standard eksportopløsningen 480p. Der er selvfølgelig også mulighed for at dele det færdige resultat på sociale medier.

Se hvor let du redigerer film i WeVideo

I stedet for at forsøge at forklare, hvordan du bruger WeVideo, vil jeg hellere vise dig nogle korte film om, hvordan du bruger det. I den første film kan du se, hvordan dashboardet i WeVideo ser ud:

I den næste film kan du få et endnu bedre indtryk af e utrolig mange muligheder du har i storyeditoren:

Er WeVideo et værktøj du kunne finde på at bruge privat eller i dit arbejde? Jeg vil meget gerne høre om dine erfaringer med videoredigering i skyen, så du er meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor. På forhånd tak!

Videoredigering med WeVideo er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN