UX er ikke visuelt design
En af de mest genstridige misforståelser om UX er, at det handler om at skabe visuelt design. Mens visuelt design skam er en del af brugeroplevelsen, så er det en lille del af en meget større disciplin.

UX er ikke usability
En anden udbredt misforståelse om UX går på, at UX og usability er det samme. Det er ikke tilfældet. Usability er et kritisk element i UX, men de to begreber er ikke identiske.

Usability er ”opgaveorienteret”. Det betyder, at fokus er på at få en bruger til at fuldføre en given opgave. UX, derimod, handler om, hvordan ting virker.

Det kan forståelsesmæssigt give mening at rangere usability under UI, user interface design, fordi det har med selve interfacet at gøre.

UX er ikke noget, én i teamet står for
En tredje uheldig misforståelse er, at enkelte medarbejdere med titlen UX’er står for al UX. Det kan måske lyde lidt speget fra én, der selv sidder med titlen UX’er, men min pointe er, at UX ikke må begrænse sig til at være et ansvar hos designere eller andre faggrupper alene.

UX er alles ansvar. Tekst leverer også en brugeroplevelse. UX er også centralt for webmasteren eller kundeservicemedarbejderen. Sociale medier iscenesætter også en brugeroplevelse. UX er hverken én rolle eller én fase.

UX er ikke kun noget, der sker med en skærm
I den brede forståelse af UX har vi ikke kun at gøre med noget, der sker foran en skærm. Med indtoget af wearables og IoT (Internet of Things) bliver vi vidner til en række vilde, digitale distruptions, og her vil opfattelsen af UX som værende bundet til skærme blive udfordret.

Den obligatoriske definition
Hvis vi slutter af med at tage Nielsen Normann Group med på råd, definerer de herrer UX sådan her:

”User experience encompasses all aspects of the end-user’s interaction with the company, its services, and its products.”

Mange vil dog være uenige i denne definition, vil udvide den, ændre den. UX bliver til stadighed drøftet og det er omsonst at gå efter en endelig definition. Men så længe du sidder tilbage med en større foreståelse, er det måske også ligegyldigt.

Ved at se på, hvad UX ikke er, opnår vi en bedre forståelse og en indsnævring. UX handler fundamentalt set om forholdet mellem mennesker og teknologi, og om at identificere og facilitere dette forhold. Det er ikke kun noget en UX-kollega står for, men en disciplin hele teamet er ansvarlig for. Mange andre områder hører ind under eller er forbundet med UX, såsom usability og UI, og tilsammen er målet at skabe rammerne for den bedst mulige brugeroplevelse, ligegyldigt hvad brugeren interagerer med.

Var du forhindret i at deltage i morgenmødet, så kan du se præsentationen lige her. Den kan downloades via SlideShare, hvor du også finder links til flere integrerede videoer samt noter.

God fornøjelse

1: Stumfilmen er tilbage
I disse år krones video om og om igen til Messias-lignende status, når vi taler indhold på nettet og i særdeleshed på sociale medier. Senest er livevideo blevet det nye store, som virksomheder overvejer til den øvrige indholdsportefølje. Kravene til livevideo er dog høje, og DR Medieforskning understreger, at de fleste risikerer at være kedelige. Livevideo går nemlig imod den måde, vi normalt ser video på, i små godt pakketerede størrelser. Der er altså god grund til at genoverveje livevideo, særligt hvis det blot er for livevideoens skyld.

Men video i sig selv er stadig stort. Tekst og visuelle elementer – ikke lyd – er altafgørende for videoens modtagelse. DR Medieforskning peger på egne, interne tests, hvor tidsforbruget på Facebook-videoer for 95 %s vedkommende sker uden lyd. Stumfilmen er med andre ord tilbage.

Det stiller krav til produktionen og distributionen af video, hvis videoen skal have de stærkeste forudsætninger.

2: Vi er på flere sociale medier
Facebook, Snapchat, Instagram. De tre største sociale medier i Danmark lægger afstand til de andre, og både Snapchat- og Instagram-forbruget er steget mest siden 2015. Sammenholder vi DR Medieforsknings indsigter med Danmarks Statistiks udgivelse It-anvendelse i befolkningen 2016, giver det samlet set et solidt billede. Danskerne tager flere og flere sociale medier til sig, og det er en væsentlig indsigt i forhold til markedsføring.

Tager jeres markedsføring højde for andet end Facebook? Der er tungtvejende grunde til at arbejde med orkestrering af flere kanaler. Gennemtænkt og opsat korrekt kan det skabe en sammenhængende oplevelse hos brugeren på tværs af Facebook, Google, osv., og en større del af målgruppen kan eksponeres og nås.

3: Mobilen er mere end bare underholdning
Den lille morskabsmaskine bliver stadig vigtigere for danskerne, ikke kun til underholdning. De mest populære aktiviteter er at gå på nettet, spilaktiviteter, sociale medier – og højdespringeren tv- og streamingtjenester. Tv- og streamingtjenester er mere end fordoblet fra 2015 til 2016.

Både de unge og danskerne i almindelighed bruger væsentlig mere tid på sociale medier end på nyheder på mobilen, men det betyder ikke, at nyheder på mobilen skal negligeres. Flertallet foretrækker faktisk at læse nyheder på mobilen frem for på tablet og PC. En række af landets store nyhedsmedier har igen i 2016 flere ugentlige brugere fra mobilen end tablet og PC.

4: Hurtige nyhedsfix: Kan du kuratere dybdegående nyheder?
… Og skal du?

I Medieudviklingen 2016 tegner der sig et billede af et medieforbrug på to ben: Ét, hvor brugeren danner sig nyhedsindtryk – dvs., at nyhedsstrømmen meget overfladisk og ekstremt hurtigt bliver scannet. Det andet ben repræsenterer et behov for fordybelse og baggrundsviden. Firkantet set står de digitale medier for det første ben, mens de traditionelle i højere grad inviterer til fordybelse.

Spørgsmålet er, hvordan man i sin markedsføring kan få disse medier til at spille sammen, så brugerne får begge behov dækket – og arbejdet bedst betaler sig. Og hvordan forholder det sig, hvis man på digitale medier forsøger at understøtte fordybelsen? Det er enormt interessant og en kæmpe udfordring, der skal italesættes, da det hænger tæt sammen med den enkelte virksomhed og dennes kanal- og indholdsstrategi.

5: De unge bruger Facebook mindre
For første gang kan vi nu i Danmark se, at unge i mindre grad bruger Facebook. I 2016 var 53 % af de 12-19 årige  på Facebook flere gange om dagen, mens det i 2015 var oppe på 73 %. DR Medieforskning pointerer, at det naturligvis ikke betyder, at Facebook er fuldstændig droppet. Frekvensen af brugen har blot ændret sig, og målgruppen bruger i stedet tid på Snapchat, Instagram og YouTube.

Det, der bl.a. er interessant her, er hvorvidt udviklingen vil sprede sig som ringe i vandet til de ældre grupper. Lagt sammen med punkt 2 peger det på, at det fremover er endnu mere afgørende at køre markedsføring på tværs af de forskellige sociale kanaler.

Der er naturligvis mange flere guldkorn at hente, og hvis du er ekstra videbegærlig, kan det godt betale sig at nærstudere hele Medieudviklingen 2016-rapporten.

Der er tungtvejende grunde til at overveje jeres 404-side, så den bedre tager hånd om det frustrerede menneske foran skærmen. Lad os se lidt nærmere på, hvordan det kan gøres – og gøres godt, så den løfter brugeroplevelsen. Vi slutter af med syv eksempler fra danske og udenlandske sites med bemærkelsesværdige 404-sider.

1: Hvor mange gange kan en bruger møde en 404-side på jeres site?
Den er svær for de fleste at svare på. De færreste ved det. Derfor kan det være klogt at bruge et site crawler-værktøj til at undersøge det, så I kender udgangspunktet. Har I et stort, informationstungt website, er risikoen for mange 404-sider højere. Med et crawler-værktøj får I også få et indblik i mange andre aspekter på jeres site, fx 301-fejlsider. Mange 404-sider kan med fordel rettes til 301-sider, hvor der på det forældede link laves redirect til en ny side. Det er der også SEO-mæssige fordele ved.

Visse 404-sider kan vi dog ikke komme udenom. Prøv derfor at se din 404-side som en reel landing page. Det er hverken mindeværdigt, hjælpsomt eller forløsende at møde den generelle ”404 not found”-meddelelse. Hvordan hjælper du brugeren videre? Hvordan højner du chancerne for, at de bliver på sitet? Hvordan tager du hånd om dem, midt i deres lidet succesfulde søgen?

2: Hvordan vil I gøre jeres 404-side til en mindeværdig oplevelse?
Det kan lyde lidt søgt og fortænkt, men dvæl gerne ved ”den mindeværdige oplevelse” på jeres site – og i særdeleshed på 404-siden.

En god 404-side er hjælpende: Den guider videre til relateret indhold, det seneste indhold, det mest populære indhold eller noget andet meningsfuldt. Det er her, I har mulighed for at excellere og arbejde med bounce raten.

Helt basalt tilbyder den ofte et søgefelt og link til forsiden. Og tit er siden helt simpel. Fokus bør primært være på at hjælpe – og det kræver naturligvis, at man indrømmer fejlen.

Hvordan kan I guide videre? Hvilke sider på jeres site vil I gerne fremhæve – og hvilke vil brugerne særligt gerne finde?

Mange af de 404-sider, vi bider mærke i, gør brug af humor. Og det er en rigtig god strategi, for humor kan afvæbne og flytte fokus. Humoren retter i de fleste tilfælde fokus på websitet og afsenderen, der har gjort i nælderne, og bliver indforstået med modtageren. Det menneskeliggør og bliver personligt.

Andre greb, vi ofte ser og anbefaler, hvis det passer til jer og jeres site, er visuelt imponerende fejlsider, aktualiteter eller interaktive fejlsider. Den direkte interaktive fejlside skal dog overvejes grundigt, af flere årsager – fokus bør være på at få brugeren godt afsted i sin færden.

3: Hvor kan I finde inspiration til en god 404-side?
I arbejdet på en ny 404-side bør I søge inspiration. Det kan være svært at stampe gode idéer op af den bare jord. Se gerne på, hvad konkurrenter, medier, underholdningssites, mm. gør. Kan I overføre noget af det, de gør godt, til jeres site?

Vi har fundet syv bemærkelsesværdige 404-sider. På et eller flere områder excellerer de – om det så er humor, visuelt eller noget tredje, det kan du nu afgøre med dig selv. Og måske overveje, hvordan de også hver især kan gøre det endnu bedre.

Istockphoto.com

Viasat.dk

Kino.dk

Starwars.com

Aarstiderne.com

Foxmovies.com

LEGO.dk

1: Gratisography.com
Gratisography.com er et fantastisk sted med skæve billeder, som fotograf Ryan McGuire tilbyder til både personlig og kommerciel brug. Sitet skiller sig ud blandt de andre go-to billedkilder, vi bruger her på bloggen, ved sine skæve, anderledes og sjove billeder. De er redigeret noget kun mere end billederne på de resterende sites.

Sitet opdateres tit, så der er god grund til at vende tilbage. Billedet til denne blogpost er fra gratisography.

2: Unsplash.com
Unsplash.com er din makker, når det kommer til naturbilleder især.

Sitet opdateres løbende, og alle billeder hører under creative commons zero, så det er tilladt at kopiere, modificere, dele og bruge billederne – også kommercielt.

3: The Old stock
The Old Stock skiller sig ud blandt de andre sites ved at specialicere sig i gamle, historiske billeder.

De fleste billeder er til kommerciel brug, men det er en god idé at tjekke de enkelte billeder før brug. Se eventuelt deres rights and usage-side.

4: Picography.co
Picography.com er endnu et go-to sted for dig, der har brug for natur- og miljøbilleder. Billederne er flotte og fra mange steder rundt om i verden.

Picography.com tilbyder en subscriber-funktion, så du får nye billeder til din mail.

5: Stokpic.com
I gratissektionen på Stokpic.com ligger en masse flotte billeder af miljøer fra hele verden. Søgefunktionen tager dog også licenspligtige billeder med, og det er vigtigt at tjekke rettighederne til hvert enkelt billede.

Ligesom Picography.com tilbyder Stokpic.com også at sende billeder til din mail.

Hvis du bruger en billig hostingudbyder (fx Unoeuro.com eller One.com), er du overladt til dig selv hvad angår sikkerhed. En løsning kan være at hoste hos os eller andre hostingudbydere, der tager hånd om sikkerheden, men det er måske i den dyre ende til en privat blog eller lignende.

Vi giver her otte vigtige råd til, hvordan du sikrer dig i WordPress – men principperne kan naturligvis applikeres til andre platforme. Vi anbefaler dog utvetydigt, at du aldrig nedprioriterer din hosting, uanset hvilket site eller hvilken app, der er tale om.

1: Tjek dit site – ofte
WordPress er ekstremt udsat, fordi det er så populært. Derfor skal du som hovedregel tjekke dit site igennem for nye opdateringer mindst en gang om ugen. Overvej også at opsætte et sikkerhedsplugin, der automatisk giver dig besked, når noget kræver din opmærksomhed.

2: Brugernavne
Sørg for at oprette et solidt brugernavn. Rigtig mange begår fejlen at oprette brugernavnene ”admin” eller ”administrator”. Vi ser også ofte domænet som brugernavn. Det er en uskik, for kan man gætte brugernavnet, er man halvvejs inde.

3: Adgangskoder
Ud med ”1234”, ”Kæledyrets navn” eller ”Min fødselsdato”. Hav altid adgangskoder på mere end otte karakterer med tal, bogstaver og tegn. Er du til den glemsomme side, så brug eventuelt en password-manager som 1password. Så kan du let holde styr på alle dine adgangkoder og sikre, at du har forskellige koder til forskellige sites.

4: WordPress-kernen
Kernen skal altid være opdateret til seneste version, så sikkerhedshuller og andet lukkes hurtigst muligt. Husk at tage backup af både filer og database inden opdatering, så du ikke mister noget, hvis uheldet er ude.

5: Plugins
Hold altid dine plugins opdaterede og tag også her backup af filer og database, inden du opdaterer. Fjern de plugins, du ikke bruger eller har deaktiveret. Før du installerer et plugin, så gør det til en vane at google det og se, om der bliver omtalt sikkerhedsproblemer. Som eksempel kan du prøve at google ”Revolution Slider”, der var årsag til massive problemer for et par år tilbage.

6: Temaer
Hold dine WordPress-temaer opdateret og fjern de temaer, du ikke længere bruger. Husk at tage backup af både filer og database inden opdatering.

7: Sikkerhedsplugins
Som nævnt tidligere kan et sikkerhedsplugin hjælpe dig – men det betyder naturligvis ikke, at du så kan slippe bolden. Der kan stadig være fejl, der slipper uset forbi plugin’et, da udviklerne bag ofte selv skal kende til et sikkerhedshul eller malware og opdatere deres registre.

Tjek fx Wordfence og brug tid på at få det konfigureret korrekt. Deres guides er rigtig gode, hvis du har brug for hjælp.

8: Spam-comments
Når et WordPress-site bliver hacket, er det ofte for at sende spam-mails ud eller distribuere malware. Det kan være svært selv at opdage at man er blevet hacket, men bruger du fx Akismet, vil pluginet gøre dig opmærksom på, når der er fundet malware eller lignende på dit site.

Der er naturligvis mange flere tiltag, du kan implementere og sikre, udover disse otte tips. De er dog en rigtig god start, så nogle af de mest basale ting er på plads. Så kan du siden udbygge og forstærke din online sikkerhed med afsæt heri.

Til slut en podcast-anbefaling
Vil du vide endnu mere, så deler Morten Resen rigtig mange fede sikkerhedstips i sin startup-podcast – lyt til Prolog 2: Sikkerheden sejler.

Facebook delte i går planerne for de kommende måneder i deres newsroom og der er tale om både større og mindre nyheder. Vi kaster lys over de tre vigtigste her.

Organisk reach vil fremover være mere retvisende
Facebook ændrer den måde, vi forstår organisk reach. Op til nu har organisk reach været defineret ved at en person har indlæst sit newsfeed og et sted i feed’et har en given post placeret sig. Fremover vil denne definition dog blive skærpet. Organisk reach vil i stedet basere sig på “viewable impressions” – altså ved at posten placerer sig synligt på skærmen.

Denne forståelse af reach har længe været gældende for annoncer, og på den måde bliver det fremad nemmere at sammenholde de to. Facebook estimerer at Facebooksider vil se et fald på 20 % i organisk reach. Her hos GORM ser vi det dog som en positiv ting, der slår et slag for kvaliteten af reach, fordi tallene bliver mere reelle med mere faktiske visninger.

Ændringerne indføres over de kommende måneder og bliver annonceret in-product, så det er muligt at tage med i jeres rapportering, når det træder i kraft.

Bruger I video på Facebook? Så er der en stigning i vente
Facebook har fundet en fejl i det antal af personer, der har set en video til ende – det har været for lavt. Pt. arbejder Facebook derfor på at opdatere denne måling, så vi kan forvente en stigning på op mod 35 % i antallet af “video watches at 100 %”.

Fejlen har bestået i måden, videolængde er blevet behandlet. Der har været uoverensstemmelse med den længde, videoen er registreret til, og den faktiske længde hos modtagerne. Faktisk er der en del fejlberegninger i udmeldingen fra Facebook, der også for nylig måtte melde ud, at mængden af videovisninger havde været misvisende.

Facebook vil slå et slag for gennemsigtigheden på metrics
Er du en af dem, der har hænderne godt nede i Facebooks maskineri, så kender du sikkert alt til frustrationen over ikke helt at have indsigt nok i deres metrics. Ofte må man forlade sig på splittests og erfaringer for at få en indikation på, hvad der virker. Som annoncør kan det hurtigt blive utilfredsstillende, når man investerer massivt i arbejdet.

Facebook vil fremad dele flere nyheder – og oftere, så partnere og kunder har mere gennemsigtighed. Det vil bl.a. ske gennem deres nye blog og vidensbank Metrics FYI.

Samtidig er Facebook godt i gang med at opdatere beskrivelser, definitioner og meget andet netop på metrics, så de bliver mere forståelige og medgørlige.

En af grundværdierne i tænketanken er samarbejde og netværksorkestrering – både blandt virksomheder og internt i virksomheder, hvor silotænkning ofte forhindrer vækst og innovation.

Værdi skabes ved at tænke holistisk

Formålet med WFoA er at ”transform the scope, value, and impact of advertising”. Det er store ord, men i en tid hvor virksomheders forretningsudvikling, brand, produkt og kontaktpunkter med forbrugerne i højere og højere grad smelter sammen, er reklamebegrebet i sandhed i opbrud.

Det er for så vidt ikke noget nyt, at brand og produkt er to sider af samme sag, men hvor går grænserne mellem brandet (som vi bureauer jo lang hen af vejen er med til at skabe og aktivere) og produktet (som virksomhederne skaber)? Og hvor skabes værdien – og af hvem?

Det korte svar må være, at værdi skal skabes på tværs af kontaktpunkter. ”Reklame” skal forstås bredt som al kommunikation på tværs af kontaktpunkter – og hver eneste interaktion, et brand har med kunder og stakeholders, kan og skal være:

Relevant & respectful

Actionable

Valuable

Exeptional Experience

Surprising Stories

Vi får ikke royalties, men læs alligevel denne bog

I den nyligt udgivne bog Beyond Advertising: Creating Value Through All Customer Touchpoints af Yoram Wind, Catharine Findiesen Hays og the Wharton Future of Advertising Innovation Network får vi et bud på, hvordan fremtidens reklame ser ud.

Co-creation er et af nøgleordene, og det er netop ved hjælp af co-creation, bogen er blevet til. Forfatterne stillede tilbage i 2012 netværket to spørgsmål:

1. What could/should advertising look like in 2020?
2. What should we do now to make that future a reality?

Som medskabere af bogen tilkommer det ikke os som bureau at anmelde den. Men så alligevel: Ta’ og køb den. Eller spørg efter et eksemplar, næste gang du kommer forbi til kaffe

Videre læsning

Vil du dykke ned i RAVES-modellen, kan du læse meget mere om den her.

Billedkilde.

Dreamhack Winter 2016 nærmer sig med hastige skridt, og GORM Agency inviterer partnere og kunder med til at opleve det verdensomspændende fænomen, der kun bliver større og vildere år for år.

Det er nemlig her, en stor ung målgruppe befinder sig. Det er dem, der gamer professionelt – og ikke mindst de mange millioner mennesker, der via livestreams følger med i eSportens mange events og kampe.

Hvorfor er Dreamhack interessant for virksomheder?

Dreamhack er interessant for virksomheder, fordi målgruppen – de mange millioner af unge, der følger med i eSport – engagerer sig. Ved at involvere sig i Dreamhack, får brands og virksomheder en unik mulighed for at komme i kontakt med en essentiel og ofte svært håndtérbar målgruppe.

Det kan sammenlignes med brands, der samarbejder med unge YouTubere, som har millioner af visninger på deres kanaler – og dermed er interessante at blive associeret med.

eSport tordner i disse år mod stjernerne med spillene Hearthstone, League of Legends og Counter Strike: Global Offensive som ultimative trækplastre. Præmiesummerne er på niveau med konventionelle sportsgrene, og de professionelle eSportsudøvere følges af millioner af mennesker verden over. Omsætningen i eSport var i 2015 ifølge en rapport fra Newzoo på svimlende 325 millioner dollars, og det forventes, at omsætningen i 2019 vil ligge på ca. 1 milliard dollars.

Her i Danmark arbejder foreningen eSport Danmark for at få anerkendt eSport som selvstændig sport, men flere steder i udlandet er de langt foran.

Et eksempel på den store opbakning til profesionelle eSportsudøvere er Søren ”Bjergsen” Bjerg. Den 20-årige dansker er en af de dygtigste udøvere i Nordamerika med speciale i League of Legends. Han har flere følgere på Twitter end Nicklas Bendtner og Christian Eriksen – tilsammen.

Vil du med? Så skynd dig!

Hos GORM har vi tætte kontakter til eSportens verden, og lige nu har vi ekstra pladser på vores tur til Dreamhack i Jönköping. Her stiller vi med flere indlæg fra virksomheder, der allerede er dybt engageret i eSporten. Vi har bl.a. selskab af repræsentanter for MTG, der investerer massivt i eSport – senest med en dedikeret eSports-tvkanal – og som fortæller om deres erfaringer med eSport og målgruppen. Vi møder også Plantronics, der sælger sportsudstyr til eSportsudøvere (og i øvrigt har en stor stand på festivalen).

Planen for dagen ser sådan ud:

07.00: Morgenkaffe og afgang med bus til Jönköping fra GORM Agency, Nørrebro

11.30: Ankomst

12.00: Frokost og oplæg v/ eSport Danmark, MTG og Plantronics

15.00: På tribunerne og overvære en række kampe

17.00: Retur med bus

21.00: Hjemme i København igen

Vi har et begrænset antal frie pladser, så send os hurtigst muligt en mail med dit navn, virksomhed og antal deltagere. Vi kontakter dig hurtigst muligt efterfølgende.

Fotograf: Adela Sznajder, Dreamhacks Flickr

Hvad er kampagnesporing?

Kampagnesporing er ganske enkelt dig, der gør det forståeligt for Google Analytics, hvordan den skal forstå og kategorisere indgående trafik til dit site. Udover de gængse trafikkilder – direkte, henvisninger, betalt og ikke mindst organisk trafik – har Google Analytics brug for hjælp, så din kampagne bliver så overskuelig som muligt.

For at kunne tracke på dine kampagnelinks, udfylder du en række parametre, der kategoriserer linket og dets indhold. På den måde får du tiltrængt gennemsigtighed og kan finde ud af, hvilke aktiviteter i kampagnen, der performer bedst og hvilke, der skal forbedres.

Hvorfor er kampagnesporing vigtigt?

Uden kampagnesporing er du blind, for du ved ikke, hvilke dele af din kampagne, der leder til trafik og salg. Det svarer til at stikke en finger i luften og gå efter vinden – ikke så djævelsk produktivt i en online kampagne.

Kampagnesporing gør det muligt for dig at selektere i dine medier på baggrund af data frem for mavefornemmelser. Det gør dig i stand til at bruge tid og energi på de medier og det indhold, der virkelig performer, og producere mere af det, der giver værdi for pengene.

Sådan opsætter du et link, der kan spores

Googles værktøj Campaign URL Builder sætter det enkelt op for dig.

Lad os tage denne blogpost som eksempel. Vi vil spore linket og planen er, at det skal deles på Facebook. Blogpostens URL er https://www.gorm.agency/sadan-tracker-du-nemt-pa-dine-kampagnelinks.

Med udgangspunkt i URL’en bevæger vi os videre til source – i dette tilfælde Facebook. Det kunne også være nyhedsbreve, bannere, Twitter, mm. Dernæst indtaster vi medium, og i dette tilfælde kalder vi det ”opslag” (da det ikke skal sponsoreres, i så fald havde vi kaldt det ”ad”, ”spons” eller lignende).

Nu når vi til campaign name, hvor vi arbejder ud fra blogemnet – dvs. vi skriver titlen på blogindlægget. Campaign term lader vi stå, for der er ikke tale om en annonce, og ligeledes rører vi heller ikke campaign content, da vi i dette eksempel ikke laver flere UTM-koder på linket. Det kan være fint til splittests fx.

Vi har nu et link, der ser sådan ud:

https://www.gorm.agency/sadan-tracker-du-nemt-pa-dine-kampagnelinks?
utm_source=Facebook&utm_medium=opslag&utm_campaign=S%C3%A5dan%
20tracker%20du%20nemt%20p%C3%A5%20dine%20kampagnelinks

Når vi bruger det på Facebook, vil det nu fremgå i Google Analytics, så vi ved, hvor trafikken er kommet fra. Helt konkret kan du finde det i Google Analytics > Anskaffelse > Kampagnetrafik > Alle kampagner.

Det kan i begyndelsen virke lettere uoverskueligt med de forskellige betegnelser, men i bund og grund handler det om, at du gør URL’en forståelig for dig selv i Google Analytics. Derfor er det vigtigt, at du laver en rutine, som lige netop du forstår. Du behøver ikke udfylde det hele, men kun det, du har behov for – som i vores eksempel, hvor vi ikke havde brug for de to sidste.

Vi kører til slut linket gennem en URL-forkorter – fx Bit.ly – så det er lidt mere mundret.

Og nu: Et trick!

Hos GORM har vi indført en arbejdsgang, hvor vi gennem Google Sheets både genererer kampagnelinks og samler dem alle. Det gør, at vi ikke står med håret i postkassen, hvis fremgangsmåden glemmes fra gang til gang, og så giver det et rigtig godt overblik.

Ved lidt teknisk snilde har vi udarbejdet dokumentet sådan, at vi genererer kampagnelinket direkte i det, så det både er let og hurtigt. Det ser sådan her ud:

Vil du selv teste, hvordan generatoren virker, kan du her finde en spritny Google Sheets skabelon med en kort introduktion. Du er velkommen til at eksperimentere og kopiere over i dit eget dokument.

Vil du læse mere? Så se Googles indføring i tilpassede kampagner og gode råd til kampagnesporing.

Hos GORM har vi, som så mange andre virksomheder og brands, en Twitter-profil. Vi er til stede, men hånden på hjertet: Vi er ikke 100% engagerede med virksomhedsprofilen. Det er en bevidst beslutning, for vi tror på, at værdien i Twitter i høj grad findes i de personlige, menneskelige relationer. Flere af vores medarbejdere er til stede, og deler alt fra fagligt indhold til personlige oplevelser og holdninger. På den måde er vi, om vi vil, ambassadører for GORM.

Det sjoveste hashtag i denne uge er…

I denne uge har vi haft det særligt sjovt med #MakeAHorrorFilmLessScary. Her er tale om en trend, hvor filmtitler tilsættes et ekstra ord eller redigeres, så de pludselig ikke er så horrible endda. Og det er ikke opfindsomhed, tweeps – som folk på Twitter kaldes – mangler.

Selvom vi hos GORM går ind til Twitter med udgangspunkt i, at det er det personlige, der driver værket, så er det oplagt for brands at holde øje med de skiftende trendende hashtags. De danske film- og serieproducenter og andre fra branchen kan med fordel holde øje og hoppe ind i netop denne trend, som kino.dk for eksempel gjorde med #FilmsOfFish tilbage i september, og på den måde tage del og ejerskab i samtalerne. Det viser åbenhed og udsyn, når brands på den måde leger med.

Vi har fundet nogle eksempler – se, om du kan genkende filmen bag. Og jeg lægger fra land:

Night of the Loving Dad #MakeAHorrorFilmLessScary

— Danni Dynetyv (@dannikirstine) October 18, 2016

Og så er der den bløde…

PAWS #MakeAHorrorFilmLessScary pic.twitter.com/xhCYFymt3W

— Its Julia (@SwimmerJlo) October 18, 2016

Og den uden klovne…

It-systemet #MakeAHorrorFilmLessScary

— Lasse Baagøe Hansen (@LasseBaagoe) October 18, 2016

Den trættende.

Fredag den trættende #MakeAHorrorFilmLessScary

— Dennis Ravn (@DennisRavn) October 18, 2016

Den barnlige.

Aaw #makeahorrorfilmlessscary pic.twitter.com/SQxyuhfPnk

— Henrik Hillestrøm (@henrikhpoulsen) October 18, 2016

Den smagfulde.

The Onion Ring #MakeAHorrorFilmLessScary

— Ronny Mandal (@ronnyma) October 20, 2016

Den smukke.

The Fair Witch Project. #MakeAHorrorFilmLessScary

— Sandie Westh (@SandieWesth) October 18, 2016

Og til slut den dejligt nørdede.

Snapes on a plane #MakeAHorrorFilmLessScary pic.twitter.com/WOLOnpUpvp

— Keebler sidejob (@kauffeemann) October 18, 2016

Det er ikke helt klart, hvorfor hashtagget er sprunget ud af mørket netop nu. Flere steder gættes der på, at det har med den forestående Halloween at gøre.

HTTP har i små 20 år arbejdet på højtryk for at vise dig websites i din browser. Hver gang du skriver en webadresse – fx gorm.agency – så sender du en HTTP-anmodning til en webserver, der instruerer browseren i at finde og vise det givne site. Men HTTP er med 16 år på bagen ikke ung længere. I takt med at nutidige sites implementerer flere egenskaber og mere komplekse features, bliver det tungere og langsommere arbejde for gamle HTTP. Det betyder, at dit website loader langsommere.

Det er her, HTTP/2 bliver aktuel.

HTTP/2 er godt nyt for loadtid – især mobilt

HTTP/2 forbedrer kort fortalt kommunikationen mellem browsers og servers, og et tekst- data- og billed/videotungt site vil som resultat opleve en klar forbedring i loadtider. Især browsing på mobile enheder er hurtigere, fordi flere anmodninger bliver sendt og modtaget på samme tid og pakketeret mere effektivt end med HTTP/1.1. For brugeren er HTTP/2 usynligt – protokollen arbejder på brugeroplevelsen inde bagved.

Det er naturligvis vigtigt at sætte sig godt ind i, hvad HTTP/2 i praksis kræver – i den lette ende: Et gyldigt SSL-certifikat og dermed HTTPS. Google er som bekendt ikke glad for langsomme sites, hvilket kan være endnu et argument for, at gå over til HTTP/2. Der er også tidsfaktoren: I takt med, at et flertal af servere og browsere optimeres til HTTP/2, vil et site i gode, gamle HTTP/1.1 skille sig negativt ud, når det loader langsommere end resten.

Hos GORM supporterer vi HTTP/2 på vores servere, og du er mere end velkommen til at kontakte os og få en snak om fordele og ulemper ved den nye protokol. I sig selv er HTTP/2 ikke bagudkompatibel, men med vores hostingsetup kan vi sikre, at et HTTP/1.1 site bliver vist uden problemer.

Anbefalet læsning

Du kan se en liste over browsere og browserversioner, der kan håndtere HTTP2 her. Til de nysgerrige og nørdede, er her en FAQ fra Github med svar på flere spørgsmål om HTTP/2.

It-sikkerhed og privatlivets fred på nettet er et varmt emne i mange kredse. Kryptering af data er alfa/omega når det kommer til netbanker, mailudbydere og apps – og ganske almindelige websites. Kryptering beskytter nemlig vores personlige data ved at gøre den ulæselig for tredjepart, og op til nu har det været en offentlig hemmelighed, at Facebook i stor stil har kunnet følge med, når vi skriver og holder kontakt med vores Facebook-netværk.

Det kan dog så småt ændre sig nu.

Snak i fred – hvis du lige tænker dig om

I den seneste opdatering til besked-app’en Messenger introducerer Facebook ”hemmelige samtaler”, der netop går ind og krypterer data sendt mellem to parter, så hverken Facebook, offentlige myndigheder eller andre kan læse med. Det er et tiltrængt slag for privatlivet, der dog har et lille aber-dabei påhæftet. Krypteringen tilføjes nemlig ikke eksisterende samtaler, men er et tilvalg, brugeren selv aktivt skal træffe ved at oprette særskilte hemmelige samtaler.

Det kan ligne et lettere halvhjertet forsøg på rygdækning, så Facebook kan argumentere for at de skam forsvarer privatlivet. Samtidig kan det diskuteres, om det er et udtryk for ansvarsfralæggelse i forhold til mindre it-vante brugere. Sidst, men ikke mindst, er der navnet “hemmelige samtaler”/”secret conversations” – rent retorisk er det med til at antyde, at almindelige samtaler ikke er så hemmelige endda.

Når det er sagt, så er det dog en forbedring af sikkerheden og et tiltrængt skridt mod overvågningsbeskyttelse.

”Hemmelige samtaler” er ikke nævnt i beskrivelsen af opdateringen, men de 900 millioner Messenger-brugere vil efter opdateringen se muligheden for at oprette en hemmelig samtale, når de starter en ny samtale – det gælder både Android og iOS. Derudover kan man slå “hemmelige samtaler” til og fra under “Mig” i menuen, ligesom man også kan slette samtalerne derigennem. Sådan så det ud, da jeg første gang kiggede på den nye funktion:

Til den nysgerrige – videre læsning

Facebooks FAQ for “hemmelige samtaler”.