Warning: Use of undefined constant MEBAK_LITE_PATH - assumed 'MEBAK_LITE_PATH' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/beerticker.dk/public_html/wp-content/plugins/myeasybackup/myeasybackup.php on line 163

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/beerticker.dk/public_html/wp-content/plugins/myeasybackup/myeasybackup.php:163) in /var/www/beerticker.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Beerticker.dk http://beerticker.dk Wed, 20 Mar 2019 15:02:21 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.17 Rekorder: Over 10.000 nye danske øl på 10 år – hele 1.825 nye øl i 2018 http://beerticker.dk/rekorder-over-10-000-nye-danske-oel-paa-10-aar-hele-1-825-nye-oel-i-2018-52934 http://beerticker.dk/rekorder-over-10-000-nye-danske-oel-paa-10-aar-hele-1-825-nye-oel-i-2018-52934#respond Wed, 20 Mar 2019 10:35:04 +0000 http://beerticker.dk/?p=52934 Med nu 206 bryggerier lanceres der øl som aldrig før.

I rekordåret 2018 kom der hele 1.825 nye øl på markedet i Danmark – i gennemsnit 5 øl hver dag. Ca. 200 øl mere end den hidtidige rekord i 2017. Det fremgår af en oversigt lavet af Beerticker.dk, der har stået for oversigterne over nye danske øl siden 2007.

I løbet af de sidste 10 år er der således kommet hele 10.770 nye danske øl. For første gang over 10.000 over 10 år.

1.825 dækker alle kommercielle nye danske øl i løbet af 2018. Lige fra øl der nu er fast del af sortimentet til små engangs bryg, der kun har været tilgængelig en kortere periode.

Listen viser, at der er uendelige muligheder for at variere opskriften og smagen på øl. Hvad med en Gose To Dim Sum fra To Øl med dragefrugt, litchi og soja. Men også det helt specielle – så som en Saison med røde myrer fra Beer Here.

Hvis man søger økologisk, glutenfri eller alkoholfri øl, er der også gode muligheder. Eller fokus på bæredygtighed som brygget med overskudsbrød.

Der er også stor opfindsomhed med navngivningen – hvad med f.eks. Pink Farts & Unicorns fra Amager Bryghus. Eller Orangutang Birth Certificate fra Ølluminati.

– Med rekordmange nye øl i 2018 fortsætter den danske øl-revolution med uformindsket styrke. De danske bryggere giver virkelig forbrugerne en bred vifte af velsmagende øl at vælge imellem. Og der opstår stadigt flere bryggerier, hvoraf mange ligger langt fra de store byer, hvor de skaber vækst og sammenhold, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

22 bryggerier stod samlet for over halvdelen af de nye danske øl i 2018:

  • 149 To Øl
  • 112 Mikkeller
  • 57 Alefarm Brewing
  • 56 Amager Bryghus
  • 54 Ølsnedkeren
  • 52 WarPigs Brewpub
  • 43 Humleland
  • 43 Svaneke Bryghus
  • 42 Nørrebro Bryghus
  • 40 Carlsberg
  • 40 Dry & Bitter Brewing Company
  • 37 Det Lille Bryggeri
  • 28 3 Crates Brewing
  • 27 Flying Couch Brewing
  • 24 Bryggeriet Vestfyen
  • 24 Royal Unibrew
  • 21 Stormgaarden Håndbryg
  • 21 Viborg Bryghus
  • 20 Spybrew
  • 19 Bad Luck Brewing Company
  • 19 Ebeltoft Gårdbryggeri
  • 19 Ølluminati

Hele 313 af de mange nye danske øl i 2018 er Mikkel Borg Bjergsø involveret i. Udover at stå bag Mikkeller er han også medejer af To Øl og WarPigs.

Listen afspejler, at Carlsberg og Royal Unibrew for alvor er vågnet op til, at fremtiden er i specialøl/ håndværksøl. Forventningen er en stor stigning i markedsandelen af det samlede ølsalg. Med fokus på kvalitet fremfor kvantitet – nydelse fremfor beruselse.

Efter først Carlsberg er Royal Unibrew de sidste to år virkelig for alvor gået ind på markedet. Under navne som Kissmeyer og Theodor Schiøtz Brewing Co.

Et af de mange nye bryggerier, der debuterede sidste år, blandede sig i toppen blandt dem med flest nye øl. Det 100% økologiske 3 Crates Brewing fra Klitmøller i Thy.

Rekord med 206 danske bryggerier

I 2018 kom Danmark for første gang i nyere tid op på at have over 200 bryggerier – ved årsskiftet var der 206. Det fremgår af en analyse, Beerticker.dk har udarbejdet for Bryggeriforeningen.

Listen over de rekordmange nye øl i 2018:

]]>
http://beerticker.dk/rekorder-over-10-000-nye-danske-oel-paa-10-aar-hele-1-825-nye-oel-i-2018-52934/feed 0
Nu over 200 danske bryggerier http://beerticker.dk/nu-over-200-danske-bryggerier-52895 http://beerticker.dk/nu-over-200-danske-bryggerier-52895#respond Sat, 19 Jan 2019 11:05:55 +0000 http://beerticker.dk/?p=52895 Med 206 er der rekordmange bryggerier i nyere tid i Danmark, viser Beerticker analyse for Bryggeriforeningen.

Ved årtusindskiftet var der blot 12 bryggerier i Danmark. Men fra 2003 steg lysten til at brygge øl gevaldigt, således at der ved udgangen af 2008 fandtes 114 danske bryggerier. Derpå satte finanskrisen en dæmper på foretagsomheden, indtil det fra 2013 igen myldrede frem med bryggerier, så der nu er hele 206 af dem.

Af de 32 nye bryggerier i 2018 er seks kontraktbryggerier, som får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg. Specielt da finanskrisen slog til, vandt den type bryggerier udbredelse, da de har lavere startomkostninger.

Det kulminerede i 2013 med 47 kontraktbryggerier, der udgjorde 33% af det samlede antal. Det er faldet til 37 i 2018 – 18% af alle bryggerier. Mange af dem ender med at investere i eget brygudstyr.

– Det er dejligt for forbrugerne, at der fortsat er nye bryggerier, som fyrer op under i øl-kedlerne. For det betyder både større udvalg af øl, mere innovation og stærkere konkurrence. Folketinget har netop besluttet at øge mikrobryggeriernes rabat på øl-afgiften, som samtidig sænkes for alle bryggerier. Så der er gode incitamenter til, at den danske øl-revolution fortsætter, siger direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen.

I 2018 lukkede 19 bryggerier eller overgik til at være inaktive. Fem af dem gik konkurs, men heraf blev Indslev Bryggeri på Fyn overtaget af Bryggeriet Vestfyen, og vestjyske Mylius-Erichsen Bryghus’ udstyr og lokaler er overtaget af Hvide Sande Bryghus. Desuden gik Ladager Bryghus, Landsby-Bryggeriet og Stevns Bryghus konkurs.

Folkene bag Stensbogaard Bryghus gik på pension. Det inaktive Black Rooster Brewery lukkede helt i 2018. Desuden lukkede Howling Monkey, Læsø Bryghus, Miracle Breweries og Taarbæk Mikrobryggeri. Rocket Brewing Company flyttede til Sverige.

7 bryggerier overgik til at være inaktive i 2018 – d.v.s. frameldt fødevarekontrol.

Stigningen i antal danske bryggerier fremgår af et revideret overblik, som Beerticker har udarbejdet for Bryggeriforeningen ved udgangen af 2018. Udarbejdet efter skærpede kriterier, som er indført i 2019. Skærpelsen gælder hovedsagelig, hvornår et bryggeri anses for at være inaktivt – og således ikke tælles med. Tallene er således fuldt sammenlignelige gennem alle årene.

Men virkelysten blandt danske bryggere er langtfra slut endnu. Beerticker har kendskab til en lang række nye projekter. Blandt de mest konkrete er Sæby Bryghus og Halkær Bryghus i Nordjylland samt Borgs Bryghus ved Herning. I hovedstadsområdet er en række nye bryggerier på vej: Nyboder Bryghus, CPH Brewhouse, Chaise Rouge Brewery, Skáld, Science Brew, Bunker Beer Brewery og Christiania Bryghus. Opdatering: Skáld har ændret navn til Old Hat Brewing Co.

Det mest ambitiøse nye projekt er nok det økologiske restaurantbryggeri Broaden & Build på Refshaleøen i København. Bag det står amerikaneren Matt Orlando, der er medejer af restauranten Amass og er tidligere Noma-kok. Det åbner allerede 24. januar.

Med i de 206 danske bryggerier indgår endda ikke de såkaldte private label bryggerier, som der ved udgangen af 2018 var 11 af.

Beerticker og Bryggeriforeningen introducerer denne nye kategori med den her analyse. Private label bryggerier har øl-relateret cvr-nummer og kommercielt tilgængeligt øl – men ikke egen fødevaregodkendelse. De falder ind under godkendelsen ved det bryggeri, som de får kontraktbrygget øl ved. Ved forbrugerne fremstår de som et bryggeri. Private label bryggerierne tælles ikke med i det samlede officielle tal fra Bryggeriforeningen og Beerticker. Den nye kategori oprettes, fordi denne type bryggerier har vundet udbredelse de seneste par år.

De 11 private label bryggerier ved udgangen af 2018:

  • Agile Brewing
  • Andrik Mikrobryggeri
  • Bang & Harbo
  • Beard Brew
  • BrygBrygBryg
  • Bryggeriet Djævlebryg
  • Christiania Bryg (ikke lig Christiania Bryghus)
  • Fluxxus Brewing Company
  • Gurre Bryghus
  • Rørvig Bryghus
  • VesterRix

Det gælder for både bryggerier og kontraktbryggerier, at de både skal have en aktiv cvr-registrering samt en fødevaregodkendelse. Et bryggeri anses for åbent fra første dag dets øl er kommercielt tilgængelig. Opgørelsen gælder bryggerivirksomheder – selvom f.eks. Royal Unibrew brygger mere end et sted, tæller det kun som ét bryggeri. Hovedvirksomheden i kontraktbryggerier skal være øl-relateret.

CVR-registreringer og fødevaregodkendelser er systematisk blevet gennemtjekket ved årsskiftet af Beerticker.

]]>
http://beerticker.dk/nu-over-200-danske-bryggerier-52895/feed 0
Danske øl: Markant fald i gennemsnitlig alkoholprocent http://beerticker.dk/danske-oel-markant-fald-i-gennemsnitlig-alkoholprocent-52870 http://beerticker.dk/danske-oel-markant-fald-i-gennemsnitlig-alkoholprocent-52870#respond Sat, 21 Apr 2018 07:12:55 +0000 http://beerticker.dk/?p=52870 Danske bryggerier satser på nydelse frem for beruselse – mere drikkevenlige øl vinder frem.

Den gennemsnitlige alkoholprocent på nye øl fra danske bryggerier er faldet markant de seneste fire år. Det viser en analyse, som Beerticker har lavet for Bryggeriforeningen. Baseret på Beertickers årlige liste over nye danske øl.

I 2017 satte bryggerierne rekord med hele 1.622 nye øl. De mange nye øl havde en gennemsnitlig alkoholprocent på 6,33%. Det er klart lavere end de 6,94% i 2013, da der var et rekordhøjt gennemsnit. Siden er alkoholprocenten – også kaldet ABV – faldet til det laveste niveau i de ti år, der er tal for.

50% af alle de nye øl i 2017 havde et indhold af alkohol på mindre end 6%. I 2013 var andelen blot 43%.

Baggrunden er, at danske bryggerier satser på såkaldte session øl. Mere drikkevenlige øl som man ikke bliver lige så beruset af. F.eks. er en IPA oftest på 6 til 7%, hvor en Session IPA typisk vil være på 4 til 5%. Således kom der 49 nye Session IPA’ere på markedet i 2017 – en fordobling i forhold til de 24 i 2015.

Desuden er der nu mere fokus på alkoholfri øl, samt lav alkohol øl på mindre end 3%. Der er ikke mange af dem endnu, men salget af de eksisterende stiger hurtigt.

Tal fra Bryggeriforeningen viser således, at salget af alkoholfri øl er mere end tredoblet på tre år fra 938.700 liter i 2014 til 3.209.000 liter i 2017. Således udgør det nu 1,1% af det samlede ølsalg. Bryggeriforeningen forventer, at salget kan nå helt op imod fem procent.

– Danske bryggerier satser på mere drikkevenlige øl, som man kan nyde uden at blive beruset. Desuden er der mere fokus på at tilbyde danskerne velsmagende alkoholfri øl, så man eksempelvis kan nyde et par gode glas øl og køre bil bagefter, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

Øl på op til 0,5% må betegnes som alkoholfrie ifølge lovgivningen.

Alkoholfrie øl var der fire nye af sidste år. To fra Svaneke Bryghus, der satsede på alkoholfri øl med Don’t Worry-serien, hvor der kom en Julebryg og en Pale Ale. Okkara fra Færøerne lancerede også en alkoholfri julebryg – Nissuøl. Og med Weird Weather Hazy IPA Non Alc lavede Mikkeller nok verdens eneste alkoholfrie udgave af tidens meget hypede nye ølstil, New England IPA.

Hver tredje øl er på 5 til 5,9%

Langt hovedparten af de danske bryggeriers nye øl er på mellem 4 og 7,9%. De udgjorde således 79% af alle øl lanceret i løbet af 2017. Med 495 nye på markedet er øl på 5 til 5,9% de mest populære – 31% af alle øl.

Øl på 8% og mere udgjorde blot 16,5% af de mange nye øl i 2017. De seks stærkeste nye øl i 2017 var alle på 15% – Imperial Stouts fra To Øl, WarPigs og Mikkeller. Fem af dem har endda optaget smag fra lagring på brugte egefade, som der tidligere har været spiritus i.

– De stærke øl er oftest nydeøl, der er så fyldige og smagfulde, at man kan nøjes med at dele en flaske, siger Niels Hald.

Fokusering på nydelse frem for beruselse er generelt tendensen blandt de danske bryggerier.

]]>
http://beerticker.dk/danske-oel-markant-fald-i-gennemsnitlig-alkoholprocent-52870/feed 0
Ølrekorder Danmark rundt i 2017 – rekordåret med 1.622 nye danske øl http://beerticker.dk/oelrekorder-danmark-rundt-i-2017-rekordaaret-med-1-622-nye-danske-oel-52828 http://beerticker.dk/oelrekorder-danmark-rundt-i-2017-rekordaaret-med-1-622-nye-danske-oel-52828#respond Thu, 22 Mar 2018 16:38:03 +0000 http://beerticker.dk/?p=52828 Rekordmange øl blev lanceret i Storkøbenhavn, på Sjælland og i det meste af Jylland i 2017. Over halvdelen af alle nye øl kom fra Hovedstadsområdet.

Det går kun én vej for antallet af nye øl i Danmark – og det er opad. Det blev til en rekord i 2017 med 1.622 nye danske øl. Sammen med Danmarksrekorden fulgte en række regionale rekorder, viser en analyse, som Beerticker har foretaget for Bryggeriforeningen. Baseret på Beertickers årsliste over nye danske øl.

Bortset fra Nordjylland var der rekorder i resten af Jylland. 197 øl sendte de østjyske bryggerier på markedet. 91 øl udgjorde en massiv fremgang i Midt- og Vestjylland. Og med 89 øl i Sydjylland slog bryggerierne dér også deres gamle rekord.

Det var også et rekordår i Hovedstadsområdet. Specielt i Storkøbenhavn var der en stor vækst i antallet af nye øl. Hele 581 nye øl i 2017 – klart flere end de 424 året før. 850 er det samlede tal for hele Hovedstadsområdet, så over halvdelen af alle nye øl i 2017 kom her fra. En klar ny rekord i forhold til de 679 i 2016. Hovedstadsområdet er Region Hovedstaden (undtagen Bornholm) plus Roskilde, Lejre, Køge, Solrød og Greve kommuner. Området regionale medier dækker.

På resten af Sjælland samt øerne var der også rekord i 2017. Med 224 nye øl kom der lige netop 2 øl mere end det hidtidige rekordår 2016.

På Bornholm lanceres der nu ca. 60 nye øl om året. Med 63 øl var der blot to mindre end i rekordåret 2016. Efter Fyns-rekorden på 128 i 2015 ligger de fynske bryggerier nu stabilt på ca. 120 nye øl i løbet af et år, men Fyn har også været på forkant med at få etableret mange bryggerier.

Også i Nordsjælland er niveauet nu ret stabilt – efter den klare rekord på 204 i 2015 lanceres der nu ca. 180 nye øl om året. Det er i høj grad Ølkollektivet og de tilknyttede bryggerier, der står bag de mange øl.

Nogle medier har fået individuelle udtrukne tal fra Beerticker, der afviger fra ovenstående. Årsagen er, at deres dækningsområde ikke svarer til inddelingen brugt her. Ganske få øl er ikke medtaget, da de ikke har en entydig regional tilknytning.

– Den danske ølrevolution fortsætter for fuld kraft. Det er godt nyt for de danske forbrugere, men også for økonomien og beskæftigelsen, ikke mindst i de mange lokalsamfund hvor bryggerierne er skudt op, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

Læs mere:

Inddeling af Danmark – Nordsjælland: Næsten lig det gamle Frederiksborg Amt (Rudersdal, Furesø, Egedal, Frederikssund, Halsnæs er grænsekommunerne), Region Sjælland: Lig Region Sjælland, Storkøbenhavn: Resten udover Nordsjælland og Region Sjælland, Fyn: Fyn og øerne, Sydjylland: Region Syddanmark minus Fyn, Midt/Vestjylland: Vestlige del af Region Midtjylland (Viborg og Ikast-Brande er grænsekommunerne), Østjylland: Østlige del af Region Midtjylland – se Midt/Vestjylland, Nordjylland: Region Nordjylland, BornholmFærøerneGrønland.

]]>
http://beerticker.dk/oelrekorder-danmark-rundt-i-2017-rekordaaret-med-1-622-nye-danske-oel-52828/feed 0
Rekorder: 1.622 nye danske øl i 2017 – hele 30 nye bryggerier på et år http://beerticker.dk/rekorder-1-622-nye-danske-oel-i-2017-hele-30-nye-bryggerier-paa-et-aar-52809 http://beerticker.dk/rekorder-1-622-nye-danske-oel-i-2017-hele-30-nye-bryggerier-paa-et-aar-52809#comments Tue, 13 Mar 2018 04:24:26 +0000 http://beerticker.dk/?p=52809 Aldrig før er der åbnet så mange nye bryggerier på et år – nu er der 197. For fjerde år i træk kom der over 1.000 nye øl.

I rekordåret 2017 kom der hele 1.622 nye øl på markedet i Danmark i 2017 – altså i gennemsnit næsten 4½ øl hver dag.

Det fremgår af en oversigt lavet af Beerticker.dk, der har stået for oversigterne over nye danske øl siden 2007. Den eneste der eksisterer.

Oversigt over antal nye danske øl på det danske marked siden 2000:

  • 2000: 15
  • 2001: 21
  • 2002: 30
  • 2003: 54
  • 2004: 82
  • 2005: 234
  • 2006: 506
  • 2007: 556
  • 2008: 647
  • 2009: 604
  • 2010: 590
  • 2011: 616
  • 2012: 756
  • 2013: 927
  • 2014: 1.108
  • 2015: 1.298
  • 2016: 1.424
  • 2017: 1.622

I løbet af de sidste 10 år er der således kommet hele 9.592 nye danske øl.

1.622 dækker alle kommercielle nye danske øl i løbet af 2017. Lige fra øl der nu er fast del af sortimentet til små engangs bryg, der kun har været tilgængelig en kortere periode.

Rekordlisten med de 1.622 nye øl kan ses her:

Nye bryggerier i 2017

Danmark har nu 197 åbne bryggerier og kontraktbryggerier, som har lanceret øl. Sidstnævnte får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg.

30 bryggerier og kontraktbryggerier debuterede med øl i 2017 – ny rekord. Næsten en fordobling i forhold til de 16 debutanter i 2016. Den hidtidige rekord er fra 2013, hvor der var nye 22 bryggerier og kontraktbryggerier.

– Med de 30 nye danske bryggerier er vi oppe på i alt 197 bryggerier i Danmark. Mange af bryggerierne opstår i mindre byer og på små øer, og de bidrager væsentligt til både lokal sammenhængskraft, beskæftigelse og økonomi. Samtidig glæder vi os over, at de forkæler de danske øl-nydere med rekordmange øl for enhver smag, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

Oversigten over de 30 nye bryggerier og kontraktbryggerier er udarbejdet af Beerticker.dk for Bryggeriforeningen:

  • Amass Brewing Co. (bryggeri)
  • BenzoBrew (bryggeri)
  • Brew42 (bryggeri)
  • Brewers Inc. (kontrakt)
  • Brewify (kontrakt)
  • Bryghuset Den Gamle Præstegård (bryggeri)
  • Christiansfeld Bryghus (bryggeri)
  • Chrøøl (bryggeri)
  • Dansk Bryghus (bryggeri)
  • Dispensary (kontrakt)
  • Fri Bryg (bryggeri)
  • Gislinge Bryghus (bryggeri)
  • Grønskov Bryg (kontrakt)
  • Hjort Beer (kontrakt)
  • Hyldals Bryghus (bryggeri)
  • Juels Bryg (bryggeri)
  • Nida Beer (bryggeri)
  • Nr. Nissum Håndbryg (bryggeri)
  • People Like Us (kontrakt)
  • Sidekick Brewing (kontrakt)
  • Taarbæk Mikrobryggeri (bryggeri)
  • The Man Behind (kontrakt)
  • Thorning Bryghus (bryggeri)
  • Tikøb Bryghus (bryggeri)
  • Væggerløse Håndbryg (bryggeri)
  • Ølhunden (bryggeri)
  • Øllebryg (bryggeri)
  • Ølluminati (bryggeri)
  • Åben (bryggeri)
  • Ålbæk Håndbryggeri (kontrakt)

Foreløbig er der åbnet 2 bryggerier i 2018. 3 Crates Brewing i Klitmøller samt Lammefjordens Bryghus. Men det slutter ikke her – Beerticker.dk har kendskab til mange flere bryggeri planer.

Selv ude i små samfund og øer åbner der nu bryggerier. Som Chrøøl på Christiansø, hvor en af debutøllene var Bielkes Port – en Pale Ale med blæretang fra øen og afsaltet havvand.

Nogle bryggerier og kontraktbryggerier er selvfølgelig lukket. Men fortsat absolut klart færre end der er åbnet. Samtidig har Beerticker.dk skærpet kriterierne for, hvad der anerkendes som henholdsvis aktive bryggerier og kontraktbryggerier.

Reelle vedvarende lukninger er der ikke mange af. F.eks. lukkede de to partnere bag Abelgren & Ramvad på Langeland grundet tidsmangel. Men den ene af de to er allerede langt med at åbne et nyt – Svendborgsund Bryghus.

Rocket Brewing Company er væk fra listen over danske bryggerier, men det er fordi de er flyttet til Malmø. Maddog Brewing Co, Slangerup Bryghus, Vassingerød Bryghus og Gypsy Inc. lukkede frivilligt i 2017 – de gik ikke konkurs. Andre fortsætter under andre former, som Kissmeyer Beer der nu er et brand under Royal Unibrew.

Beerticker.dk’s oversigt dækker over virksomheder bag bryggerierne. Eksempelvis tæller Royal Unibrew kun som et bryggeri, selvom de har danske bryganlæg både i Faxe og Odense.

Følgende danske bryggerier og kontraktbryggerier kom med flest nye øl i 2017:

Nedenstående 23 bryggerier lancerede flest øl i 2017. Samlet stod de for over halvdelen af de nye danske øl i 2017:

  • 91 WarPigs Brewpub
  • 85 Mikkeller
  • 69 To Øl
  • 47 Ølsnedkeren
  • 46 BRUS
  • 43 Nørrebro Bryghus
  • 41 Amager Bryghus
  • 40 Humleland
  • 34 Carlsberg
  • 34 Kølster Malt og Øl
  • 31 Flying Couch Brewing
  • 30 Det Lille Bryggeri
  • 27 Alefarm Brewing
  • 26 Bad Luck Brewing Company
  • 26 Dry & Bitter Brewing Company
  • 24 Ølluminati
  • 22 Royal Unibrew
  • 22 Stormgaarden Håndbryg
  • 22 Beer Here
  • 20 Fanø Bryghus
  • 19 Svaneke Bryghus
  • 18 Indslev Bryggeri
  • 18 Hornbeer

Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller er den ene af WarPigs to ejere. Foruden han ejer op til en tredjedel af henholdsvis To Øl og BRUS.

Som noget helt nyt er Carlsberg og Royal Unibrew nu blandt de bryggerier, der lancerer flest nye øl. De er virkelig for alvor vågnet op til, hvor stor succes håndværksøl nu har i Danmark. Noget der startede op i foregangslandet USA under navnet craft beer. Med fokus på kvalitet fremfor kvantitet. På nydelse fremfor beruselse.

2017 blev året hvor Royal Unibrew virkelig for alvor satsede på specialøl/ håndværksøl. Med udgangspunkt i Odense hvor et nyt bryggeri blev etableret. Ledsaget af lanceringen af de nye brands Theodor Schiøtz Brewing Co. og Kissmeyer. Der er indgået et samarbejde med Anders Kissmeyer – en af pionererne i Danmark. Han etablerede Nørrebro Bryghus.

Specielt lanceringen af Crafted By i 2017 er årsag til, at der nu også kommer mange øl fra Carlsberg. Under dette nye brand leverer Carlsberg efter et helt nyt koncept individuelt skræddersyede øl til private og virksomheder – f.eks. restauranter. Sidstnævnte anerkendes som nye øl af Beerticker.dk.

Carlsberg og Royal Unibrew satser stort på det her, fordi de forventer stor stigning i markedsandelen for specialøl/ håndværksøl i forhold til såkaldt industriøl.

Et af de nye bryggerier i 2017 – Ølluminati – nåede med på toppen blandt dem, der lancerede flest nye øl. Med 24 øl på trods af, at den nye brewpub i Viborg først åbnede i juni. Øllet brygges på stedet, hvor det serveres.

Rekord øllisten:

]]>
http://beerticker.dk/rekorder-1-622-nye-danske-oel-i-2017-hele-30-nye-bryggerier-paa-et-aar-52809/feed 1
Rekord: 1.424 nye danske øl i 2016 – nu 187 bryggerier http://beerticker.dk/rekord-1-424-nye-danske-oel-i-2016-nu-187-bryggerier-52767 http://beerticker.dk/rekord-1-424-nye-danske-oel-i-2016-nu-187-bryggerier-52767#comments Wed, 05 Apr 2017 05:57:55 +0000 http://beerticker.dk/?p=52767 16 bryggerier debuterede med øl på det danske marked i 2016. For tredje år i træk kom der over 1.000 nye øl.

De danske bryggeriers succes fortsatte ufortrødent i 2016, der blev endnu et rekordår. Hele 1.424 nye øl kom på markedet i Danmark i 2016 – altså i gennemsnit næsten 4 øl hver dag.

Det fremgår af Beertickers årlige oversigt – den i særklasse mest komplette og korrekte oversigt gennem årene. Fra 2016 er det i øvrigt også den eneste. Jeg har stået for disse årslister siden 2007, og i løbet af de 10 år er der kommet hele 8.526 nye danske øl.

1.424 dækker alle kommercielle nye danske øl i løbet af 2016. Lige fra øl der nu er fast del af sortimentet til små engangs bryg, der kun har været tilgængelig en kortere periode.

Rekordlisten med de 1.424 nye øl kan ses her:

Nye bryggerier i 2016

Danmark har nu 187 åbne bryggerier og kontraktbryggerier, som har lanceret øl. Sidstnævnte får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg.

16 bryggerier og kontraktbryggerier debuterede med øl i 2016:

  • Bad Luck Brewing Company (kontrakt)
  • Beer & Brewing by Anders Coisbo (kontrakt)
  • Borren Bryghus (kontrakt)
  • BRUS (bryggeri)
  • Bryghuset Røde Port (kontrakt, bryggeri på vej)
  • Hop Bottle Brewery (kontrakt)
  • Hoppe.beer (bryggeri)
  • Kunstbryggeriet Far & Søn (bryggeri)
  • Landsby-Bryggeriet (bryggeri)
  • Musicon Mikrobryggeri (kontrakt)
  • Orø Bryghus (bryggeri)
  • PhenomenAle (kontrakt)
  • Qajaq Brewery (bryggeri, Grønland)
  • Restaurant Domestic (bryggeri)
  • Skanderborg Bryghus (bryggeri)
  • Aarø Bryg (bryggeri)

Men her slutter det ikke – der er rigelig med planer om kommende nye bryggerier i støbeskeen. I 2017 er det allerede kendt, at der er lanceret øl fra Brewers Inc., People Like Us – Skippinge Brew, Sidekick Brewing, Dansk Bryghus, Juels Bryg, Håndbryg by Bang & Harbo foruden Brew42 nu reelt er gået kommercielt.

Nogle bryggerier og kontraktbryggerier er selvfølgelig lukket. Men fortsat klart færre end der er åbnet. Af de seks lukkede er mindst halvdelen lukket på grund af ændrede prioriteringer/manglende tid.

De seks lukkede: Frederiksodde Haandbryggerlaug, Slangerup Bryghus og Vassingerød Bryghus. To selskaber som Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller var involveret i – Mad Beer og Gypsy Inc. er ophørt. Men det voldsomt ekspanderende Mikkeller har rigeligt gang i andre projekter.

Endeligt er Brøckhouse Danmark ApS lukket – uvist om det også betyder enden på Brøckhouse navnet på markedet. Brøckhouse skal ikke forveksles med det oprindelige pionerbryggeri – det var blot brandnavnet, der var blevet videreført i andet selskab.

Coisbo Beer gik konkurs men blev omgående videreført i et nyt selskab.

Beerticker.dk’s oversigt dækker over selskaber bag bryggerierne. Eksempelvis tæller Royal Unibrew kun som et bryggeri, selvom Royal Unibrew har danske bryganlæg både i Faxe og Odense. Kontraktbryggerier skal have et ølformål i deres cvr-registrering.

Følgende danske bryggerier og kontraktbryggerier kom med flest nye øl i 2016:

Nedenstående 21 bryggerier lancerede flest øl i 2016. Samlet stod de for halvdelen af de nye danske øl i 2016:

  • 86 Mikkeller
  • 72 WarPigs Brewpub
  • 57 Ølsnedkeren
  • 46 To Øl
  • 39 Det Lille Bryggeri
  • 37 Amager Bryghus
  • 36 Nørrebro Bryghus
  • 32 BRUS
  • 31 Ebeltoft Gårdbryggeri
  • 30 Flying Couch Brewing
  • 28 Fanø Bryghus
  • 28 Kølster Malt og Øl
  • 26 Rocket Brewing Company
  • 25 Søgaards Bryghus
  • 24 Beer Here
  • 23 Dry & Bitter Brewing Company
  • 23 Svaneke Bryghus
  • 23 Stormgaarden Håndbryg
  • 20 Hornbeer
  • 19 Kongebryg
  • 19 BrewPub København

Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller er den ene af WarPigs to ejere.

Rekord øllisten:

]]>
http://beerticker.dk/rekord-1-424-nye-danske-oel-i-2016-nu-187-bryggerier-52767/feed 2
Hvor mange nye danske øl kom der i 2016? http://beerticker.dk/hvor-mange-nye-danske-oel-kom-der-i-2016-52752 http://beerticker.dk/hvor-mange-nye-danske-oel-kom-der-i-2016-52752#respond Sun, 05 Mar 2017 11:35:49 +0000 http://beerticker.dk/?p=52752 Årslisten over hvilke nye danske øl der kom i 2016 på vej fra Beerticker. Bliver 2016 endnu et rekordår?

Nye danske øl 2016 ukendt

Til dem der har spurgt – og alle andre. Jo, der kommer skam en årsliste over hvilke nye danske øl, der kom på markedet i 2016.

Men denne gang bliver årslisten offentliggjort senere end andre år. Hvorfor? Som alle andre har jeg også andre ting at lave, så denne gang har den endelige færdiggørelse af årslisten simpelthen måttet vente.

Det har altid været meget tidskrævende at lave den årsliste. Og med årslisterne de seneste år med over 1.000 nye øl på – ja, så er det bare blevet endnu mere tidskrævende.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg for hvert år har større og større overvejelser, om jeg fortsat skal lave denne årsliste. Det kræver bare mere og mere tid for hvert år. Så tidskrævende at jeg får sværere og sværere ved at retfærdiggøre det (for dem der måtte være i tvivl – jeg får ikke penge for det).

Derfor er det bestemt ikke utænkeligt at 2016-listen kunne gå hen og blive den sidste – men der er ikke taget nogen endelig beslutning.

Jeg ved naturligvis allerede godt, hvor mange øl der kom i 2016 – plus/minus et mindre antal øl. Men jeg håber I forstår, at det tal må I vente med indtil offentliggørelsen af årslisten.

Hvornår årslisten over nye danske øl i 2016 bliver offentliggjort, afhænger nu i høj grad af bryggeriernes velvilje og hjælp. De bryggerier, som endnu ikke har hørt fra mig, kan hjælpe ved at svare hurtigt, når jeg nu kontakter dem. De bryggerier som jeg har kontaktet, men endnu ikke har svaret tilbage – ja, det siger sig selv, hvordan de kan hjælpe.

]]>
http://beerticker.dk/hvor-mange-nye-danske-oel-kom-der-i-2016-52752/feed 0
De første vindere af Nordic Beer Challenge http://beerticker.dk/de-foerste-vindere-af-nordic-beer-challenge-52719 http://beerticker.dk/de-foerste-vindere-af-nordic-beer-challenge-52719#respond Mon, 29 Aug 2016 12:06:29 +0000 http://beerticker.dk/?p=52719 Seks danske bryggerier fik guldmedaljer ved Nordic Beer Challenge 2016. Priserne blev givet ved første udgave af Copenhagen Beer & Whisky Festival.

Nordic Beer Challenge 2016 vindere

Ved premiereudgaven af Copenhagen Beer & Whisky Festival i Forum, blev vinderne af den ligeledes første udgave af Nordic Beer Challenge offentliggjort. Lanceret som “Nordens første, uvildige, internationale konkurrence for øl”. Øl der er tilgængelig på markedet i mindst et af de nordiske lande kan deltage.

Medaljeoverrækkelserne i Forum Copenhagen stod miljø- og fødevareminister Espen Lunde Larsen sammen med Carsten Berthelsen for. På billedet øverst ses alle vinderne af guld-, sølv- og bronzemedaljerne – sammen med ministeren yderst til højre.

Fem danske øl løb med guldmedaljer: De gammelkendte Limfjordsporter og Imperial Stout fra henholdsvis Thisted Bryghus og Midtfyns Bryghus. Yderligere to Imperial Stouts løb med guld – Nothing But Trouble fra Indslev Bryggeri og Mexican Standoff fra Søgaards Bryghus. En af øllene i Royal Unibrews craft satsning – Schiøtz Gylden IPA fik også guld. Selvom det ikke er en dansk øl, skal det endelig fremhæves, at det også blev til en guld til Grimbergen Blonde, som Carlsberg står bag.

En komplet oversigt over vinderne af 45 guld-, sølv- og bronzemedaljer – inklusiv de udenlandske – kan ses nederst. Vinderøllene kom fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien og Tjekkiet.

Nordic Beer Challenge initiativtagere

Initiativtagerne til Nordic Beer Challenge er fra venstre Bjarke Bundgaard, Carsten Berthelsen, Bjarne Bo Jørgensen og Henrik Bøegh.

Næsten 180 øl var tilmeldt Nordic Beer Challenge – fra 60 bryggerier i 20 lande. Bedømmelsen foregik ved en blindsmagning med 20 europæiske øldommere den 13. august på Hotel- og Restaurantskolen i København.

Det var på forhånd fastlagt, at 24% af alle indsendte øl ville blive premieret. De 8% der opnåede højeste pointtal fik guld, de næste 8% fik sølv og så bronze til de følgende 8%.

NBC_Medal_2016.FINAL

Nordic Beer Challenge 2016 Carlsberg

Carlsberg Grimbergen Blonde

Nordic Beer Challenge 2016 Indslev Bryggeri

Indslev Bryggeri Nothing But Trouble

Nordic Beer Challenge 2016 Midtfyns Bryghus

Midtfyns Bryghus Imperial Stout

Nordic Beer Challenge 2016 Royal Unibrew

Royal Unibrew Schiøtz Gylden IPA

Nordic Beer Challenge 2016 Søgaards Bryghus

Søgaards Bryghus Mexican Standoff

Nordic Beer Challenge 2016 Thisted Bryghus

Thisted Bryghus Limfjordsporter 

  • Belgien: Inglorious Brew Stars Quad
  • Frankrig: Ardwen Hop’s Cure
  • Norge: Stjørdalsbryggeriet Hausten
  • Spanien: Cervezas Arriaca Rubia
  • Sverige: Coppersmith’s The Pawns Pilsener Non-gluten
  • Sverige: Coppersmith’s White IPA
  • Tjekkiet: Primátor English Pale Ale
  • Tyskland: CREW Republic Brewery Drunken Sailor IPA
  • Tyskland: Riedenburger Brauhaus Dolden Sud Bavarian IPA

NBC_Medal_2016.FINAL

  • Bryghuset No5 Sort Dessertøl (Holbæk Bryghus)
  • Hornbeer Happy Hoppy Viking
  • Husbryggeriet Jacobsen Porter
  • Kissmeyer Beer Hole in the World BR
  • Kissmeyer Beer Barrel Reserve Dark Side of the Moon Imperial Porter
  • Krenkerup Bryggeri Rauchbier
  • Nordenfjords Håndbryg Stout (Viborg Bryghus)
  • Søgaards Bryghus Black Swan
  • Holland: Jopen Hoppenbier
  • Holland: Jopen Northsea IPA
  • Italien: White Pony The Oracle
  • Norge: Lindheim Ølkompani Sour Cherry
  • Norge: Nøgne Ø American Pale Ale
  • Norge: Nøgne Ø German Pale Ale
  • Spanien: Cervezas Arriaca Centeno
  • Spanien: Cervezas Arriaca Porter
  • Spanien: Barcelona Beer Company Piquenbauer
  • Tyskland: CREW Republic Brewery Foundation 11 Pale Ale

NBC_Medal_2016.FINAL

  • Baldersbrønde Bryggeri Bombay Pale Ale (Nørrebro Bryghus)
  • Indslev Bryggeri Amarillo & Citra
  • Hornbeer Røgøl
  • Husbryggeriet Jacobsen Saaz Blonde
  • Kølster Malt og Øl Forårsfryd
  • Søgaards Bryghus Pils´s Not Dead
  • Thisted Bryghus Thagaard
  • Norge: Lervig Barley Wine
  • Norge: Nøgne Ø Saison Réserve
  • Norge: Sundbytunet Pilegrimspilsener
  • Spanien: Barcelona Beer Company Sr. Lobo
  • Tyskland: CREW Republic Brewery 7:45 Escalation Double IPA
]]>
http://beerticker.dk/de-foerste-vindere-af-nordic-beer-challenge-52719/feed 0
Ølfestival København 2016 – et tilbageblik http://beerticker.dk/oelfestival-koebenhavn-2016-et-tilbageblik-52673 http://beerticker.dk/oelfestival-koebenhavn-2016-et-tilbageblik-52673#respond Mon, 23 May 2016 09:59:46 +0000 http://beerticker.dk/?p=52673 Beerticker ser tilbage på 2016 udgaven af Ølfestival København. Med de fremragende fotos fra Ole Svenningsen, RealHoppyAle.

Se desuden også dækningen af åbningsdagen ved ølfestivallen:

Ølfestival Kbh2016 Ølpris 2016

Den Danske Ølpris 2016 gik til Tore Jørgensen, stifter og ejer af Herslev Bryghus. For arbejdet med “økologi, bæredygtighed, anvendelse af lokale råvarer samt, ikke mindst, nyskabende øl.” Det inkluderer at dyrke egen økologisk maltkorn, foruden brygge terroir-serien Mark uden humle og gær. På billedet ses Danske Ølentusiasters landsformand Anne Lise Knørr med den kendteste øl fra denne serie i hånden – Mark Hø.

Ølfestival Kbh2016 bedste øl Det Lille Bryggeri

Det Lille Bryggeri fik en dobbeltsejr i de to brygkonkurrencer, som Danske Ølentusiaster stod bag på ølfestivallen. Dels den bedste festivaløl samt den bedste øl brygget efter Reinheitsgebot – i 500 året for introduktionen. Den bedste festivaløl var The Stay Puft Imperial Stout på 13% med kandis, marshmallows, kokos, vanilje, havsalt og chokolade. Bedste øl brygget efter Reinheitsgebot var German Lager på 5,5%, med tysk Hallertau, Magnum og Mittelfrüh humle foruden tysk malt og gær. Ejer og brygger René Hansen modtager her prisen. Gæsterne stod for 60% af stemmerne og resten stod De Danske Øldommere for.

Ølfestival Kbh2016 Munkebo Mikrobryg

Claus Christensen, Munkebo Mikrobryg i en opløftet stund.

Ølfestival Kbh2016 Munkebo Mikrobryg konkurrence

Samme Claus Christensen stod for en konkurrence. Hvor bryggere kunne deltage med en øl brygget med en af de fire fynske gærstammer, som Munkebo Mikrobryg har isoleret fra bier. Sort Smoothie fra Lasse V. Hansen vandt overordnet – “Best of Show” kategorien.

Ølfestival Kbh2016 Bjarne Henriksen Fur Bryghus

Skuespilleren Bjarne Henriksen lagde også i år vejen forbi. Kendt ølentusiast der i 2011 holdt åbningstalen ved ølfestivallen. Fik en ølsnak med brygmester Flemming Asmussen fra Fur Bryghus.

Ølfestival Kbh2016 Skovdal Jenkins

Blandt gæsterne var Christian Skovdal Andersen og kæresten Jessica Jenkins. Den gamle Ølfabrikken-pioner og australieren Jessica står i dag foruden Beer Here bag Penyllan i Tejn på Bornholm. Her fokuseres der på fadlagrede vilde øl, der er brygget med bornholmske råvarer. For blot en uge siden havde de første øl fra Penyllan premiere – Linnea Oud Bruin og Violet Plum Sour. Ved Penyllan Bar & Kitchen der åbnede i april i Allinge.

Ølfestival Kbh2016 Indslev Bryggeri

Indslev Bryggeri’s stifter og direktør Anders Busse Rasmussen med brygmester Torben Steenholdt bag ved. Sidstnævnte er for kort tid siden vendt tilbage efter to en halv måned i Californien. Arbejdede ved Firestone Walker Brewing Co. med sure øl og fadlagring.

Ølfestival Kbh2016 Rocket Brewing Spybrew

Thomas Schøn, Rocket Brewing Company får sig godt grin med Jens Lynge Larsen, Spybrew.

Ølfestival Kbh2016 Garrett Oliver

Amerikanske “øl celebrity” Garrett Oliver fra Brooklyn Brewery havde under Carlsbergs vinger fundet vej til Lokomotivværkstedet. Havde øl med fra Ghost Collection til standen, foruden han også stod for en Masterclass foredrag og smagning.

Ølfestival Kbh2016 Ny Nordisk Øl

Ny Nordisk Øl projektet holdt om lørdagen i forbindelse med ølfestivallen den anden konference. Fra intiativgruppen bag ses her fra venstre Christian Andersen, Anders Kissmeyer og Per Kølster. Sidstnævnte taler her om, hvad malt kan bidrage med af smag til Ny Nordisk Øl.

Ølfestival Kbh2016 Martin Jensen Torben Steenberg

Danske Ølentusiasters grand old man Torben Steenberg (th) sammen med Martin Jensen. Sidstnævntes veje skiltes med Indslev Bryggeri sidste år, hvor han blev ansat i forbindelse med introduktionen af Ugly Duck Brewing Co. brandet. Ellers kendt for det oprindelige Raasted Bryghus. Dukker han op igen i danske ølverden? – vi får at se.

Ølfestival Kbh2016 Carsten Berthelsen foredrag

Også i år var der smagning og som altid underholdende foredrag med Carsten Berthelsen. 50 øl du skal smage før du dør – baseret på den nye udgave af bogen fra sidste år. Under samme titel kører der for tiden en serie på DK4 – nogle af programmerne er tilgængelige på nettet her.

Ølfestival Kbh2016 Lorry

TV 2 Lorry studieværten Marco Houlind (th) er en velkendt gengangergæst på ølfestivallen. Men i år havde han også medbragt en anden studievært fra Lorry – John Rahbek.

Ølfestival Kbh2016 Coisbo Beer Syndikatet

Standbytte på ølfestivallen. Team Coisbo Beer har her overtaget Syndikatets stand.

Ølfestival Kbh2016 Syndikatet Coisbo Beer

Samtidig med huserede Syndikatet på Coisbo Beers stand. Medbragte i år den nye øl Pandaen – en Sort/Hvid IPA (det hvide er skummet).

Ølfestival Kbh2016 gammel ølfestivalglas

Gæsteoptræden fra et af de oprindelige ølfestivalglas. Danske Ølentusiasters første ølfestival var i Remisen på Østerbro tilbage i 2001, hvorefter den flyttede til Valby Hallen. Der i 2010 blev afløst af Tap1 i Carlsbyen Byen fulgt af Lokomotivværkstedet sidste år. Foruden der i 2008 blev afholdt European Beer Festival i en nabobygning til Tap1.

Ølfestival Kbh2016 Dan Jørgensen Eddie Szweda

Den danske ølverdens Chris MacGonald – Eddie Szewda, direktør Midtfyns Bryghus fik sig også en snak med Dan Jørgensen – ølentusiast og tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Ølfestival Kbh2016 Grauballe Bryghus

Brygmester ved Grauballe Bryghus, Flemming Lindgaard, er klar til at servere den næste øl.

Ølfestival Kbh2016 Indslev Bryggeri Hornbeer

Hornbeer og Indslev Bryggeri posering. Fra Indslev brygmester Stefan Peter Stadler (tv) samt stifter og direktør Anders Busse Rasmussen (th). I midten parret bag Hornbeer – Jørgen Fogh Rasmussen og Gunhild Rasmussen.

Ølfestival Kbh2016 to kvinder

Læs mere:

]]>
http://beerticker.dk/oelfestival-koebenhavn-2016-et-tilbageblik-52673/feed 0
Ølfestival København 2016 – åbningsdagen http://beerticker.dk/oelfestival-koebenhavn-2016-aabningsdagen-52635 http://beerticker.dk/oelfestival-koebenhavn-2016-aabningsdagen-52635#respond Fri, 20 May 2016 14:21:03 +0000 http://beerticker.dk/?p=52635 Fotos fra Ølfestival Københavns første dag. Også i år leveret af Ole Svenningsen (RealHoppyAle). Beerticker takker for de her kvalitetsfotos.

Ølfestival Kbh2016 Dan Jørgensen åbningstale

I år var det socialdemokraten Dan Jørgensen, der stod for åbningstalen. Den forhenværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri er kendt for at være ølentusiast. Blandt andet præget af tiden i Bruxelles, hvor han var medlem af Europa-Parlamentet. Hans yndlingsøl er Refsvindinges Ale No. 16.

Ølfestival Kbh2016 Israel Dan Jørgensen

Det israelske Alexander Brewery er med på Ølfestivallen i år. Ori Sagy (th) er medstifter og ejer. Han nyder en øl sammen med Dan Jørgensen samt den israelske ambassadør Barukh Binah (tv). Ori Sagy er faktisk ven med Nadim Khoury fra det palæstinensiske bryggeri Taybeh Beer, der er en kendt gæst på ølfestivallen. Således også i år – Nadim Khoury er der dog ikke selv i år. Dem der spottede to PET-sikkerhedsfolk blandt publikum spekulerede måske på, om Dan Jørgensen som tidligere minister virkelig har brug for det. Men nej – det var på grund af den israelske ambassadør.

Ølfestival Kbh2016 Amager Bryghus

Her er Team Amager Bryghus klar til 2016 udgaven af Ølfestival København. Bagerst medstifter og medejer Jacob Storm og forrest kommunikationschef Henrik Papsø. Foruden bl.a. forrest Ulla Sørensen og til venstre bag hende Kim Lund Johansen.

Ølfestival Kbh2016 ølskribenter

Tre kendte udenlandske ølskribenter havde også fundet vej til ølfestivallen. Amerikaneren Stan Hieronymus (tv), englænderen Martyn Cornell samt Stephen Beaumont (th) fra Canada. I gang med at smage på diverse øl fra Thisted Bryghus. De er med i en gruppe inviteret af Carlsberg, i forbindelse med de har genbrygget en lagerøl fra 1883. Med den oprindelige gær samt efter den originale opskrift. Den bliver ikke kommercielt tilgængelig. Skal lige bemærkes at til forskel fra de øvrige fotos, som Ole Svenningsen har taget, så har Beerticker selv taget dette.

Ølfestival Kbh2016 Midtfyns Bryghus Scheffel

To mand fra Midtfyns Bryghus. I midten production manager Søren Stobbe samt til venstre den nye brygmester Bo Abelgren Ehlers. Han står i forvejen sammen med Eske Ramvad bag Abelgren & Ramved Brewing Company på Langeland. Til højre Christian Scheffel, der er ølformidler ved Indslev Bryggeri og ellers bl.a. kendt fra Danske Ølentusiaster.

Ølfestival Kbh2016 Jan Paul

Brygmester Jan Paul nyder en af hans egne øl fra Svaneke Bryghus. Har tidligere været på besøg i Moldova. Fik således arrangeret at Moldova bryggeriet Litra Brewing Company er med på ølfestivallen i år.

Ølfestival Kbh2016 Rahbek Ungstrup

Carlsbergs helt store fortaler for craft beer Michael Rahbek (tv). Huserer ved Husbryggeriet Jacobsen men den helt formelle titel ved Carlsberg er Plant Team Manager. Her i snak med Jens Ungstrup, ølambassadør ved Taphouse og Ratebeerian. Nr. 3 blandt topratere på RateBeer med aktuelt 33.383 bedømte øl.

Ølfestival Kbh2016 Thisted Bryghus

Antoni Aagaard Madsen, brygmester ved Thisted Bryghus, står her stolt med Beer Geek Limfjords-Porter. En kombination af bryghusets egen Limfjord-Porter samt Mikkellers Beer Geek Breakfast. Dette samarbejdsbryg kom til verden efter Mikkel Borg Bjergsø fortalte Antoni, at han er fan af Limfjords-Porteren.

Ølfestival Kbh2016 Rocket Kongebryg

Posering fra Rocket Brewing Company og Kongebryg. De to hankønsvæsener er Thomas Schøn (tv), Rocket Brewing Company og Niels Kiens, Kongebryg.

Ølfestival Kbh2016 Storm Fenger Buchwald

Forening mellem Amager Bryghus, Bryggeriforeningen og Aarhus Bryghus. Jacob Storm (tv), Niels Buchwald (th) samt Peter Fenger, der er chefkonsulent ved Bryggeriforeningen.

Ølfestival Kbh2016 Ole Madsen smagning

Ole Madsen, redaktør for ØLentusiasteN, stod for en smagning af øl i kombination med ost og chokolade.

Ølfestival Kbh2016 Marttin Stuart Nielsen

Festivalchefen for Ølfestival København, Marttin Stuart Nielsen var i hopla.

Ølfestival Kbh2016 Bøgedal Allerød

En stolt Bo Christensen, der er afdelingsleder i Kvickly Allerød, der har en imponerende ølafdeling med over 600 øl. I år med egen stand på ølfestivallen. Her med Casper Vorting og Gitte Holmboe, Bøgedal Bryghus. De har ikke selv en stand i år, men er med på Kvickly Allerøds stand.

Ølfestival Kbh2016 Dan Jørgensen Støjberg

Ja, man så rigtig meget til Dan Jørgensen på Ølfestivallens første dag. Her med en fustage af Skinke Støjberg fra Rocket Brewing Company.

Ølfestival Kbh2016 Lokomotivværkstedet

]]>
http://beerticker.dk/oelfestival-koebenhavn-2016-aabningsdagen-52635/feed 0
Årets Danske Ølnyhed 2015: Hornbeer storfavorit, Midtfyns og Syndikatet kæmper http://beerticker.dk/aarets-danske-oelnyhed-2015-hornbeer-storfavorit-midtfyns-og-syndikatet-kaemper-52597 http://beerticker.dk/aarets-danske-oelnyhed-2015-hornbeer-storfavorit-midtfyns-og-syndikatet-kaemper-52597#respond Mon, 29 Feb 2016 10:24:04 +0000 http://beerticker.dk/?p=52597 Hornbeer klar storfavorit. Midtfyns Bryghus og Syndikatet kæmper om førsteplads, men Amager Bryghus og Frejdahl kan overraske.

Årets Danske Ølnyhed 2015 favoritter

Ifølge Beertickers prognose er Hornbeer storfavorit til at løbe med prisen, ved den ene af kategorierne ved Årets Danske Ølnyhed 2015.

For Charlies Cool Porter fører endog meget klart i kategorien under 6% ved smagningerne i Danske Ølentusiasters lokalafdelinger. Den fører så meget, at det vil være en meget stor overraskelse, hvis den ikke også rent faktisk får prisen.

Derimod er billedet slet ikke lige så klart i kategorien 6% og over. Her er det Russian Imperial Stout fra Midtfyns Bryghus og Elskerinden Dessert Stout fra Syndikatet, der kæmper om førstepladsen. Men der er ikke længere ned til Amager Bryghus Batch 1000 og Frejdahl Roulv, at man ikke kan udelukke, at de overrasker.

Men det ser ud til, at det er de mørke øl – Portere og Stouts, der falder i folks smag og løber med priserne. Når Beerticker dykker nærmere ned i tallene, er det også klart, at IPA’en Batch 1000 fra Amager Bryghus skiller vandene. Med meget spredte bedømmelser ude i lokalafdelingerne – lige fra førstepladser til nummer sjok. Der er stor forskel på, om folk er til så humlet en øl.

PROGNOSE – ÅRETS DANSKE ØLNYHED 2015:

Under seks procent:

  1. Hornbeer Charlies Cool Porter (85 point)
  2. Ugly Duck Brewing Co. Golden Eye (40 point)
  3. Thisted Bryghus Thagaard (36 point)
  4. Thisted Bryghus Boston (34 point)
  5. Munkebo Mikrobryg Hjemstavn Ale (26 point)

Seks procent og over:

  1. Midtfyns Bryghus Russian Imperial Stout (58 point)
  2. Syndikatet Elskerinden Dessert Stout (53 point)
  3. Bryggeriet Frejdahl (Vestfyen) Roulv (41 point)
  4. Amager Bryghus Batch 1000 (40 point)
  5. Thisted Bryghus Limfjords Porter Lakrids (32 point)

Vinderne offentliggøres 12. marts på Danske Ølentusiasters generalforsamling i Odense. I dag – den 29. februar er sidste afstemningsdag.

Beertickers prognose er baseret på smagninger i Danske Ølentusiasters lokalafdelinger. Beerticker giver point ud fra, at en førsteplads er lig 5 point, en andenplads lig 4 point osv. Baseret på resultater fra Birkerød, Esbjerg, Fredericia, Faaborg, Herning, Holstebro, Horsens, Kolding, Region København, Næstved, Odense, Randers, Skanderborg, Svendborg, Thisted, Østfyn, Aabenraa, Aalborg og Aarhus C. I Esbjerg, Næstved og Skanderborg kendes kun vinderne. Det delvise resultat er kendt for Birkerød, Faaborg, Holstebro, Kolding og Aabenraa.

Læs mere om ølåret 2015 – De 1.298 nye øl, halvdelen fra 15 bryggerier, hver tiende fra Ølkollektivet, mest populære ølstile, markant ABV fald, øko gennembrud, Mikkeller involveret i 284 øl, over 1.000 fysisk brygget i DK – en milepæl, 404 øl’s forskel til Danske Ølentusiasters årsliste, regionale rekorder og medieomtalen.

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/aarets-danske-oelnyhed-2015-hornbeer-storfavorit-midtfyns-og-syndikatet-kaemper-52597/feed 0
Medieomtale: Ny rekord – 1.298 nye danske øl i 2015 http://beerticker.dk/medieomtale-ny-rekord-1298-nye-danske-oel-i-2015-52524 http://beerticker.dk/medieomtale-ny-rekord-1298-nye-danske-oel-i-2015-52524#respond Thu, 18 Feb 2016 07:00:28 +0000 http://beerticker.dk/?p=52524 Opdateret

Et overblik over medieomtalen i forbindelse med Beertickers rekordliste med 1.298 nye danske øl i 2015.

Nye danske øl 2015 medierne version 2

“Mikrobryggerierne fik skabt en gigantisk interesse for øl blandt danskerne i starten af 00’erne. Specialøllen begyndte langsomt at pible ud af de nyopstartede små bryggerier i 2000, og tal fra ølhjemmesiden Beerticker.dk viser, at tendensen bliver ved med at toppe sig selv.”

“Med store satsninger fra Carlsberg og Royal Unibrew, rykkede det for alvor for det volumenmæssige salg af økologisk øl i 2015. Samtidig viser en årsliste over nye danske øl i 2015 fra Beerticker – et nyhedssite om øl – at der aldrig før er blevet lanceret så mange nye økologiske øl i Danmark.”

Nye danske øl 2015 JP Ekstra Bladet

Hovedstadsområdet: “Vi ser nærmere på din fredagsøl. Der er nemlig stadig større sandsynlighed for, at den faktisk er brygget her i hovedstadsregionen. Men der lurer også farer i horisonten: prisen på humle er nemlig på himmelflugt, og det kan få en betydning for både prisen og smagen på din fredagsøl.”

Nye danske øl 2015 TV Midtvest

Midt- og Vestjylland: “2015 var et godt år for de midt-og vestjyske ølproducenter, hvis man skal tro en ny opgørelse fra Beerticker.dk. I løbet af det forgangne år flød 89 nye øl ud af de Midt-og Vestjyske ølhaner. Det er en stigning på ca. 50% flere øl i forhold til 2014, hvor 60 nye øl så dagens lys i Midt-og Vestjylland.” (Red: TV Midtvests sendeområde inkluderer Thy+Silkeborg og dermed 89 øl)

Nordjylland: “Med 65 blev den nordjyske rekord klart slået i forhold til de 45 nye øl, der kom i 2014. I 2013 blev der lanceret 37 nordjyske øl. Det viser Beerticker.dk’s årlige opgørelser.”

Nye danske øl 2015 TV2 Bornholm

Bornholm: “Med 44 nye øl mere end fordobledes antallet af bornholmske øl i 2015 i forhold til de 21, der kom i 2014. Det viser Beerticker.dk’s årlige opgørelser. Et nyt navn dukkede op på den bornholmske øl-scene i 2015 – nemlig Hallegaard Small Batch Brewery.”

Sjælland: “Alene på Sjælland uden for København og Nordsjælland sendte 26 bryggerier hele 193 nye øl på markedet sidste år. Til sammenligning kom der 173 og 113 nye øl fra de sjællandske bryggerier i 2014 og 2013. Det viser en opgørelse fra ølentusiast-hjemmesiden beerticker.dk.” (Red: de 193 nye øl er fra Region Sjælland)

Nye danske øl 2015 Frederiksborg Amts Avis

Nordsjælland: “I 2015 blev det til 1.298 nye danske øl, hvoraf de 215 blev brygget i Nordsjælland. Hele 130 af de 215 nye danske øl fra Nordsjælland blev tilmed brygget et og samme sted, hos Ølkollektivet det nedlagte Borup Mejeri ved Gørløse.” (Red: de 215 øl er fysisk brygget i Nordsjælland, men ikke alle er fra bryggerier/ kontraktbryggerier med adresse i Nordsjælland)

Østjylland: “De østjyske bryggerier har også øget produktionen af øl, da de tilsammen sendte 141 nye øl på markedet i 2015. I 2014 lå tallet lidt højere på 144 øl, mens der i 2013 blot kom 60 nye østjyske øl på markedet.”

Trekantområdet: “En optælling, som Beerticker.dk står bag, viser, at bryggerierne i Trekantområdet i 2015 lancerede 17 nye øl, og dermed skubber de med på et vokseværk i det danske ølmiljø.”

Fyn: “Fyn leverer mange nye øl hvert eneste år, men de 128 nye øl i 2015 er en helt ny rekord. Den tidligere rekord blev sat i 2013 med 100 nye øl.”

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/medieomtale-ny-rekord-1298-nye-danske-oel-i-2015-52524/feed 0
Øl rekorder også i Hovedstadsområdet, Fyn, Nordjylland, Bornholm o.s.v. http://beerticker.dk/oel-rekorder-ogsaa-i-hovedstadsomraadet-fyn-nordjylland-bornholm-52504 http://beerticker.dk/oel-rekorder-ogsaa-i-hovedstadsomraadet-fyn-nordjylland-bornholm-52504#respond Sat, 13 Feb 2016 14:13:00 +0000 http://beerticker.dk/?p=52504 Halvdelen af alle nye danske øl kommer fra Hovedstadsområdet. Også rundt i landsdelene var 2015 et rekordår.

Danmark

Foto: Google Maps

666 af de nye danske øl, der kom i 2015, var fra bryggerier og kontraktbryggerier, der er hjemmehørende i Hovedstadsområdet. Lidt over halvdelen af de 1.298 nye øl i 2015. Det viser en gennemgang af Beertickers årsliste over nye danske øl.

Dermed satte Hovedstadsområdet også ny rekord med hensyn til antal nye øl – i 2014 kom der 557 nye øl.

Der var ny fynsk rekord med 128 nye øl – den tidligere rekord var 100 øl i 2013. I 2014 blev der lanceret 80 fynske øl.

I Nordjylland blev der ligeledes sat en ny rekord med 65 nye øl – der kom 45 i 2014. Det var specielt to bryggerier, der var årsag til den nordjyske rekord – nemlig Søgaards Bryghus og Thisted Bryghus. Alene fra dem kom der 44 nye øl – henholdsvis 26 fra Søgaards og 18 fra Thisted.

En markant forøgelse i forhold til 2014, hvor tallene var 14 fra Søgaards og 9 fra Thisted. For Søgaards Bryghus vedkommende er baggrunden åbningen af deres egen Missing Bell Brewpub. Med 24 haner som Søgaards Bryghus i høj grad selv forsyner med øl – oftest med øl som kun bliver brygget en gang.

Aldrig før har der været så mange bornholmske øl som i 2015. Med 44 nye øl mere end fordobledes antallet i forhold til de 21, der kom i 2014. Svaneke Bryghus øgede markant antallet af nye øl –  fra 13 i 2014 til hele 31 i 2015. En stor del af disse øl har kun været tilgængelige på Torvet i Svaneke. Hallegaard Small Batch Brewery debut i 2015 bidragede med yderligere 5 øl.

144 nye øl fra Sjælland og Øerne var ligeledes ny rekord. Op fra 130 i 2014 og 72 i 2013. Sjælland og Øerne inkluderer her ikke Hovedstadsområdet (Roskilde og Køge og områderne omkring er talt med under Hovedstadsområdet).

Med 141 nye øl nåede Østjylland næsten op på de 144, der så dagens lys i 2014. Markant forøgelse i forhold til de 60 i 2013.

53 nye øl blev det til i Midt- og Vestjylland. Det hidtil højeste antal – der kom 37 i 2015. Thy er her blevet talt med under Nordjylland.

Sydjylland måtte derimod nøjes med 39 nye øl sidste år – der kom 62 i 2014.

Det skal bemærkes, at der i medier har været flere tal fremme baseret på Beertickers årsliste. Tal der ikke altid er lig med ovenstående. Baggrunden er, at der er flere forskellige måder, Danmark bliver delt op i regioner. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem politisk/administrativ opdeling, og hvordan Danmark mediemæssigt deles op.

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/oel-rekorder-ogsaa-i-hovedstadsomraadet-fyn-nordjylland-bornholm-52504/feed 0
Milepæl: For første gang over 1.000 nye øl brygget i Danmark i 2015 http://beerticker.dk/milepael-for-foerste-gang-over-1000-oel-brygget-i-danmark-i-2015-52417 http://beerticker.dk/milepael-for-foerste-gang-over-1000-oel-brygget-i-danmark-i-2015-52417#respond Wed, 10 Feb 2016 04:27:44 +0000 http://beerticker.dk/?p=52417 1.123 af de 1.298 nye danske øl i 2015 blev også brygget i Danmark. Langt hovedparten af de 175 brygget i udlandet stod Mikkeller og To Øl for.

Nørrebro Bryghus ombygning1

I rekord årslisten over nye danske øl i 2015, som Beerticker har offentliggjort gemmer der sig en milepæl.

Beerticker har gravet dybere ned i tallene, og kommet frem til at for første gang nogensinde, var over 1.000 af årets nye øl rent fysisk også brygget i Danmark.

Endda ret klart da hele 1.123 af årets nye øl var brygget i Danmark. Til sammenligning blev der i 2014 lanceret 937 øl, der var brygget i Danmark.

Årslisten over nye danske øl inkluderer øl, der blev kommercielt tilgængelige på det danske marked i løbet af året. Fra danske cvr-registrerede bryggerier og kontraktbryggerier. Sidstnævnte ejer ikke selv brygudstyr, men får brygget deres øl ved andre bryggerier.

Hvis de øl, der blev kontraktbrygget i udlandet, ikke medregnes, så er 2015 det første år, hvor der var over 1.000 nye dansk bryggede øl. 1.123 øl der rent fysisk blev brygget i Danmark. Ud af de 1.298 nye danske øl der kom i 2015.

Langt hovedparten af de øl, der blev brygget i udlandet, kom fra Mikkeller samt To Øl, der har meget tæt tilknytning til Mikkeller. Inklusiv at Mikkellers eneejer Mikkel Borg Bjergsø ejer en tredjedel af To Øl. Ja, langt de fleste af de her øl blev endda kontraktbrygget ved et eneste udenlandsk bryggeri. De Proef Brouwerij der ligger ved Gent i Belgien.

Af de 175 nye danske øl, der blev kontraktbrygget i udlandet, var hele 135 brygget ved De Proef Brouwerij. Af Mikkeller, To Øl samt nogle få øl fra Mad Beer og Gypsy Inc, der er tilknyttet til Mikkeller. Endvidere fik Mikkeller og To Øl også kontraktbrygget ved norske Lervig Aktiebryggeri, amerikanske Sly Fox, Montseny i Spanien samt engelske Buxton Brewery. Med det kommer det op på 150 øl.

Dermed er der faktisk kun 25 nye danske øl, som er kontraktbryggede i udlandet, der ikke kommer fra Mikkeller relaterede selskaber. Men der er naturligvis også øl, der bliver kontraktbrygget i Danmark. 117 af de nye danske øl var kontraktbrygget ved danske bryggerier.

Altså samlet 292 nye danske øl, som enten var kontraktbrygget i Danmark eller udlandet. Endelig var der yderligere 19 øl fra danske kontraktbryggerier, der både blev brygget i udlandet og kun har været til salg i udlandet. De er ikke anerkendt på Beertickers årsliste som værende nye danske øl.

Mikkeller Recipe 1000 Chardonnay

Belgiske De Proef Brouwerij specialiserer sig i at kontraktbrygge for andre. Mikkeller er klart deres største kunde, og mon ikke To Øl efterhånden er den andenstørste. Kommende nye øl fra Mikkeller markerer, da De Proef bryggede øl efter opskrift nr. 1000. Rigtig mange af dem er kommet fra Mikkeller og To Øl. Recipe 1000 kommer i forskellige fadlagrede udgaver senere i år. Dirk Naudts, der står bag De Proef, kalder Mikkellers eneejer Mikkel Borg Bjergsø for en ølarkitekt.

Som udgangspunkt er forbrugere fuldstændig ligeglade med, hvor en øl rent fysisk er brygget. For dem drejer det sig om smag, pris samt bestemt ikke uvæsentligt – storytelling. Præsenteres der en god historie bag øllen.

Til gengæld kan det give anledning til megen debat internt i branchen blandt bryggerier og bryggere. Om man selv brygger øllet eller får det brygget et andet sted. Endelig er kontraktbrygning mange ting. Lige fra man bestiller en øl ved et andet bryggeri, som så står for alt. Til man lejer brygkapaciteten ved andet bryggeri, men selv rent fysisk står og brygger øllen.

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/milepael-for-foerste-gang-over-1000-oel-brygget-i-danmark-i-2015-52417/feed 0
IPA er stadig den mest populære ølstil – hvad rykkede ellers i 2015? http://beerticker.dk/ipa-er-stadig-den-mest-populaere-oelstil-hvad-rykkede-ellers-i-2015-52443 http://beerticker.dk/ipa-er-stadig-den-mest-populaere-oelstil-hvad-rykkede-ellers-i-2015-52443#respond Tue, 09 Feb 2016 07:07:36 +0000 http://beerticker.dk/?p=52443 Opdateret

Hvor mange nye American Pale Ales, Imperial Stouts, Saisons, julebryg, fadlagrede øl, samarbejdsbryg, sure øl, undergærede øl o.s.v. kom der i 2015? Få svaret her.

Nye danske øl 2015 ølstil

Nogle tal plukket fra Beertickers årsliste over nye danske øl viser, bl.a. hvilke ølstile der var mest populære. I rekordåret 2015 hvor hele 1.298 nye danske øl kom på markedet.

India Pale Ales går stadig deres sejrsgang i Danmark. 131 nye IPA’ere kom der, foruden der var 24 Session IPA’ere. En Session IPA er oftest på 4 til 5%, hvor en IPA typisk vil være på 6 til 7%. Det vil samlet sige 155 IPA’ere og Session IPA’ere. 12% af alle nye danske øl.

American Pale Ales – den meget nære slægtning til IPA’ere – var fortsat også meget populære. Af dem kom der ca. 80. Hvis de fåtallige English Pale Ales også tælles med, så kom der samlet 90 American og English Pale Ales.

Det var stadig populært blandt danske bryggerier at brygge Imperial Stouts. 74 af dem blev lanceret i 2015 – og hvis Imperial Portere bliver talt med, så bliver det samlede tal 88. Men volumenmæssigt var det helt sikkert slet ikke i samme store mængder, som der kom IPA’ere og American Pale Ales.

I samme boldgade var der 87 nye Portere, Stouts og Sweet Stouts. Foruden endelig 6 undergærede Baltiske Portere.

38 traditionelle Pilsnere så dagens lys i 2015. Men tælles der mere bredt så Pale Lagers, Premium Lagers og stærke Pilsnere inkluderes, så blev det samlet til 75.

Men det er fortsat de overgærede øl – Ales der dominerer i Danmark. Nu er det ikke alle øl, hvor det entydigt fremgår, om de er under- eller overgærede. Men det er nu oplyst for langt de fleste. Så Beertickers bedste bud er, at der kom 194 Lagers – altså undergærede øl i 2015. 15% af alle nye øl i 2015.

61 Sour Ales, Lambics og Frugtlambics blev det til. Medregnes Berliner Weisse, Gose og Grodziskie – for at blive i det sure – så kommer tallet op på 75.

68 hvedeøl kom sidste år – her er ovennævnte Berliner Weisse, Gose og Grodziskie ikke medregnet.

Nu er det her ikke en opremsning af hver eneste ølstil, men det er også værd at bemærke, at Saisons nu er blevet rimelig populære. 46 nye danske Saisons fra 18 bryggerier var der at vælge imellem sidste år.

Men der er også nogle øltyper, der kun kommer ganske få nye af. F.eks. kunne det kun blive til en Weizen Bock og 4 Quadrupler.

Nye danske øl 2015 div

Nogle andre interessante tal, som ikke er direkte ølstils relaterede. Ligeledes plukket ud fra Beertickers interne og mere detaljerede årsliste.

Hvor mange nye julebryg kom der f.eks.? Ølstils mæssigt er julebryg nu totalt udefinerbart. Hvis bryggeriet kalder en øl for julebryg, ja så er det en julebryg. 72 nye øl blev lanceret i 2015 som julebryg.

Fadlagrede øl er ikke noget, der bliver produceret og solgt i store mængder. Men ikke desto mindre blev der lanceret 101 nye fadlagrede øl fra 21 bryggerier sidste år. Det er rent faktisk næsten 8% af alle nye danske øl.

Hvis man efterspørger glutenfri øl?- 8 nye var der at vælge imellem sidste år.

Samarbejdsbryg er populære blandt nogle bryggerier. 15 danske bryggerier stod bag 43 danske samarbejdsbryg i 2015. Men udover det var der også yderligere 37 udenlandske samarbejdsbryg, som danske bryggerier var involveret i. Således 80 i alt.

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/ipa-er-stadig-den-mest-populaere-oelstil-hvad-rykkede-ellers-i-2015-52443/feed 0
Nye danske øl 2015: Markant alkoholprocent fald på to år http://beerticker.dk/nye-danske-oel-2015-markant-alkoholprocent-fald-paa-to-aar-52423 http://beerticker.dk/nye-danske-oel-2015-markant-alkoholprocent-fald-paa-to-aar-52423#respond Mon, 08 Feb 2016 13:39:57 +0000 http://beerticker.dk/?p=52423 Efter et rekordhøjt ABV gennemsnit i 2013, er det faldet til det laveste niveau i otte år. Langt de fleste øl stadig på 4,5% til 8%.

Marker søjler for at se tal

En interessent faktum dukker op, når man graver dybere ned i Beertickers årsliste over nye danske øl i 2015. Rekordåret hvor der kom 1.298 nye danske øl.

Den gennemsnitlige alkoholprocent – mere korrekt benævnt ABV – har ikke været lavere siden 2008. Beerticker har beregnet ABV – alcohol by volume – gennemsnittet siden 2008.

I 2013 kulminerede ABV gennemsnittet på 6,94%, hvorefter det er faldet 0,5% til 6,44% sidste år. Faktisk lidt af et bemærkelsesværdigt fald på blot to år.

Det afspejler en periode, hvor blandt andet såkaldt session øl samt lav alkohol øl har vundet frem. Mere drikkevenlige øl, som man ikke bliver lige så beruset af.

Hvor en IPA typisk er på 6 til 7%, så vil en Session IPA oftest være på 4 til 5%.

I 2015 var der 29 øl på mindre end 3%, og 203 øl på mindre end 5%. Tilbage i 2011 var blot 4 øl på mindre end 4%, og 73 på mindre end 5%.

Kun fire nye øl fra 2015 må kaldes alkoholfri – det vil sige på 0,5% eller mindre. I 2011 var der ikke en eneste.

Marker søjler for at se tal

Som det fremgår af ovenstående diagram fra Beerticker, så var langt de fleste af de nye danske øl i 2015 dog stadig på 4,5% til 8%. Det drejer sig 1.047 øl – altså næsten 81% af de 1.298 nye øl, der kom i 2015.

Hvoraf der er allerflest øl mellem 5% og op til 6% – det drejer sig om næsten en tredjedel af alle de nye øl. 411 øl (214 øl på 5% og op til 5,5%, 197 øl på 5,5% og op til 6%).

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/nye-danske-oel-2015-markant-alkoholprocent-fald-paa-to-aar-52423/feed 0
Økologisk øl: 2015 var et gennembrudsår – dobbelt så mange på to år http://beerticker.dk/oekologisk-oel-2015-var-et-gennembrudsaar-dobbelt-saa-mange-paa-to-aar-52358 http://beerticker.dk/oekologisk-oel-2015-var-et-gennembrudsaar-dobbelt-saa-mange-paa-to-aar-52358#respond Tue, 02 Feb 2016 13:16:02 +0000 http://beerticker.dk/?p=52358 Beerticker forventer over 100 nye økologiske danske øl i 2016. Fordobling af antal nye økologiske øl fra 2013 til 2015.

Svaneke Bryghus Greenlight

Med store satsninger fra giganterne Carlsberg og Royal Unibrew i 2015, må man sige at året blev et gennembrudsår for økologisk øl i Danmark. For med de to bryggerier rykkede det for alvor med hensyn til det volumenmæssige salg af økologisk øl.

Samtidig viser Beertickers årsliste over nye danske øl i 2015, at der aldrig før er blevet lanceret så mange nye økologiske øl i Danmark.

89 nye økologiske øl fra 18 bryggerier blev lanceret på det danske marked i 2015. Udover dette stod Skovlyst Production også bag en enkelt økologisk øl, men den kom kun til salg på det svenske marked.

Se listen:

Til sammenligning med dette, så kom der 66 nye økologiske øl i 2014 og 44 i 2013. Altså en fordobling af nye økologiske øl i løbet af to år.

Kølster Malt og Øl Ørbæk Bryggeri

Meget passende var det Kølster Malt og Øl, der i særklasse kom med flest nye økologiske øl – nemlig 31. Per Kølster – ejeren og manden bag – er formand for Økologisk Landsforening, så naturligvis er alle øl der fra økologiske. Baggrunden for de mange nye øl fra Kølster, er åbningen af ølbaren Kølster’s Tolv Haner på Nørrebro, København.

Med 14 kom der næstflest nye økologiske øl fra Ørbæk Bryggeri i 2015. Ligesom ved Kølster satses der også her eksklusivt på økologisk øl. Alle øl brygget ved Ørbæk Bryggeri, som sælges under Ørbæk navnet, er økologiske.

Udover dette brygger Braunstein og Samsø Bryghus også kun økologisk øl.

Herslev Bryghus

Herslev Bryghus vil gerne være et rent økologisk bryggeri, men er løbet med panden mod en mur i den forbindelse. Udover det økologiske vægter de det også meget højt at bruge lokale råvarer. Men de kan ofte ikke kan fås i certificeret økologisk udgave.

I 2015 brugte de f.eks. honning, brombær, kirsebær, mirabeller, æbler og hindbær fra lokalområdet – hvilket ikke kunne skaffes økologisk. Bryghuset har også en problemstilling med at bruge vilde planter, som ikke kan blive økologisk certificeret.

Dette er generelt et problem, når der brygges økologisk. Det er langt fra sådan, at man bare kan få råvarer i tilsvarende økologisk udgave. Så det begrænser udfoldelses mulighederne for bryggerne. Det er også derfor, at når en kendt øl går økologisk, så bliver den ofte medtaget på Beertickers årsliste som ny øl. Fordi det ikke har været muligt at følge den oprindelige opskrift.

Det er nok også derfor, at langt de fleste bryggerier med økologisk øl kun vælger, at nogle af deres øl skal være økologiske. Det bliver heller ikke nemmere af, at økologisk humle er lidt af en mangelvare. Hvis man er et bryggeri, der eksperimenterer meget med mere specielle råvarer, bliver det virkelig problematisk.

Nørrebro Bryghus ombygning4

I år bliver Nørrebro, København for alvor et hot spot for økologisk øl i Danmark. I forvejen ligger den økologiske ølbar Kølster’s Tolv Haner på Nørrebro.

Sidste uge meddelte Nørrebro Bryghus så, at alle deres øl fremover er økologiske. Indtil nu har det kun været deres flaske- og fadøl brygget ved deres bryggeri i Hedehusene. Men det gælder fremover også de mindre bryg, der brygges ved restaurantbryggeriet på Nørrebro.

Endelig åbner To Øl til sommer Tapperiet Brus ved biografen Empire på Nørrebro. Hvor der skal mikrobrygges økologiske drikkevarer – inklusiv naturligvis øl.

Både Nørrebro Bryghus og To Øl er traditionelt nogle, der lancerer mange nye øl. Det er således næsten allerede givet, at 2016 bliver det første år, hvor der kommer over 100 nye danske økologiske øl på markedet.

Royal Økologisk Classic

Som sagt blev 2015 et år, hvor Danmarks i særklasse største bryggerier for alvor satsede økologisk. Carlsberg lancerede Tuborg Rå nationalt, efter den i 2014 kun havde været tilgængelig som fadøl ved Roskilde Festival og Northside.

I april kom Royal Unibrews bud på en økologisk øl – Royal Økologisk Pilsner. Aktuelt har Royal Unibrew netop lanceret endnu en økologisk øl – Royal Økologisk Classic. Med Carlsberg og Royal Unibrew satsninger rykker økologisk øl nu for alvor med hensyn til volumen, der sælges og drikkes i Danmark.

Hvis man både vil have en alkoholfri og økologisk dansk øl, blev det også muligt i 2015. Greenlight blev i 2015 lanceret af Svaneke Bryghus (billedet øverst). Her er det lykkedes brygmester Jan Paul, at brygge en øl fra bunden uden alkohol. Således der kommer mere smag af humle og malt, til forskel fra en øl hvor alkoholen er fjernet til sidst.

Den første økologiske danske øl blev lanceret af Thisted Bryghus i 1995 – Økologisk Thy Pilsner som stadig er på markedet.

Listen med de 89 nye økologiske øl:

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/oekologisk-oel-2015-var-et-gennembrudsaar-dobbelt-saa-mange-paa-to-aar-52358/feed 0
Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller involveret i 284 nye øl i 2015 http://beerticker.dk/mikkel-borg-bjergsoe-mikkeller-involveret-i-284-oel-i-2015-52298 http://beerticker.dk/mikkel-borg-bjergsoe-mikkeller-involveret-i-284-oel-i-2015-52298#respond Mon, 01 Feb 2016 12:29:23 +0000 http://beerticker.dk/?p=52298 Via andre selskaber og samarbejdsbryg stod Mikkellers eneejer bag 150 øl mere – udover de 134 fra Mikkeller.

Copenhagen Beer Celebration 2015 Mikkel Borg Bjergsø

Som Beerticker allerede har offentliggjort, så blev der lanceret 123 øl fra Mikkeller på det danske marked i 2015. Men det er ikke den fulde historie om, hvor mange øl Mikkellers eneejer Mikkel Borg Bjergsø faktisk stod bag i 2015 – endda langt fra.

I virkeligheden stod Mikkel Borg Bjergsø på den ene eller anden måde bag 284 nye øl i 2015. Det viser Beertickers årsliste over 1.298 nye danske øl i 2015.

Udover 123 Mikkeller øl i Danmark, blev der også lanceret nogle øl, som kun har været tilgængelige i udlandet. Så som Sverige, Polen, Brasilien, Storbritannien, USA og Sydkorea. Medregnet dem kom der 134 øl fra Mikkeller i 2015.

Men 2015 var også året, hvor Mikkel Borg Bjergsø i samarbejde med amerikanske Three Floyds åbnede WarPigs Brewpub i Kødbyen, København. I et selskab seperat fra Mikkeller. Alene fra WarPigs nåede der at komme 66 øl i 2015.

Siden 2013 ejer Mikkel Borg Bjergsø også en tredjedel af To Øl. Her fra blev der lanceret 50 øl på det danske marked i 2015, foruden yderligere 9 øl, der kun har været tilgængelige i udlandet. I alt 59 øl.

Tre øl blev også lanceret af de seperate selskaber Gypsy Inc og Mad Beer, som Mikkel Borg Bjergsø er medejer af.

Men endelig skal samarbejdsbryg, der er foregået ved andre bryggerier, også tælles med. Dem var der 13 af, som Mikkeller var involveret i. Det var øl som f.eks. Beer Geek Speedway, SpontanBasil, Oude Geuze Boon Bone Dry Mikkeller Selection, Brett Mikkel’s IPA – lavet ved henholdsvis AleSmith, Lindemans, Boon og Surly.

Tilsvarende har To Øl været med i 8 samarbejdsbryg ved udenlandske bryggerier. Foruden WarPigs Brewpub var med i et enkelt brygget i udlandet. Black Flame, en Imperial Stout brygget ved Three Floyds, der sammen med Mikkeller står bag WarPigs.

Alt dette giver tilsammen hele 284 øl, som Mikkel Borg Bjergsø på den ene heller anden måde i 2015 var involveret i. Tilbage i 2014 var det tilsvarende tal 229.

Men allerede nu er det næsten givet, at det tal bliver endnu højere i år. 

Til foråret åbner Mikkeller Brewing San Diego i USA. Her er AleSmiths gamle bryggeri overtaget, men AleSmith står fortsat for den daglige drift. Mange nye øl må forventes her fra.

To Øl åbner Tapperiet Brus til sommer på Nørrebro, København. Et ambitiøst projekt i en tidligere fabrikshal ved biografen Empire. Hvor der skal mikrobrygges økologiske drikkevarer – inklusiv naturligvis øl. Mikkel Borg Bjergsø er også medejer i det nye selskab bag Tapperiet Brus.

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/mikkel-borg-bjergsoe-mikkeller-involveret-i-284-oel-i-2015-52298/feed 0
15 bryggerier stod bag halvdelen af nye danske øl i 2015 http://beerticker.dk/15-bryggerier-stod-bag-halvdelen-af-nye-danske-oel-i-2015-52315 http://beerticker.dk/15-bryggerier-stod-bag-halvdelen-af-nye-danske-oel-i-2015-52315#respond Sat, 30 Jan 2016 22:31:11 +0000 http://beerticker.dk/?p=52315 Danmark har 172 bryggerier og kontraktbryggerier. Blot 15 stod for halvdelen af de nye danske øl.

Top 15 flest øl 2015

15 af Danmarks 172 bryggerier og kontraktbryggerier stod bag halvdelen af de 1.298 nye danske øl, der blev lanceret i 2015. Det viser Beertickers opgørelse over nye danske øl i 2015.

Læs mange flere detaljer fra Beertickers årsliste her.

Bryggerier og kontraktbryggerier der kom med flest nye øl i 2015

Fra de femten første bryggerier herunder – det vil sige til og med Kongebryg – kom halvdelen af de nye danske øl i 2015. De lancerede tilsammen 653 nye øl. Nogle bryghuse lancerede i 2015 også nogle øl, der kun har været til salg i udlandet. Antal øl med dem inkluderet er angivet i parentes.

  • 1:    123: Mikkeller (134)
  • 2:    68: Ølsnedkeren
  • 3:    66: WarPigs Brewpub
  • 4:    50: To Øl (59)
  • 5:    44: Nørrebro Bryghus
  • 6:    43: Det Lille Bryggeri (inkl. Shadow Brew)
  • 7:    33: Amager Bryghus (38)
  • 8:    32: Rocket Brewing Company
  • 9:    31: Svaneke Bryghus (32)
  • 9:    31: Kølster Malt og Øl
  • 11:  29: Dry & Bitter Brewing Company (inkl. Fermentoren)(30)
  • 12:  28: Humleland
  • 13:  26: Bryggeri Skovlyst (Hareskoven)
  • 13:  26: Søgaards Bryghus
  • 15:  23: Kongebryg
  • 16:  20: Stormgaarden Håndbryg
  • 17:  19: Munkebo Mikrobryg
  • 18:  18: Thisted Bryghus
  • 19:  17: Hornbeer (18)
  • 20:  16: Ebeltoft Gårdbryggeri
  • 20:  16: Herslev Bryghus
  • 22:  14: Ørbæk Bryggeri
  • 23:  13: Ghost Brewing
  • 23:  13: Randers Bryghus (ink. Raasted Bryghus)

Mikkeller tager selvfølgelig igen førstepladsen. Mikkeller, To Øl og Ghost Brewing er kontraktbryggerier, der får brygget langt hovedparten eller alle af deres øl ved andre bryggerier. Volumenmæssigt får Munkebo Mikrobryg kontraktbrygget langt det meste af øllet. Således var Ølsnedkeren igen i 2015 det danske bryggeri, som har brygget flest øl på eget anlæg. Men det kunne meget vel være sidste år, det er tilfældet. Ølsnedkeren kom med 68 nye øl, skarpt forfulgt af WarPigs Brewpub med 66 nye øl. Men WarPigs åbnede vel og mærke først i april. Eftersom Mikkeller står bag sammen med amerikanske Three Floyds, var det forventeligt, at der kom mange nye øl fra WarPigs. Til gengæld er Ølsnedkeren medejer af Ølkollektivet, hvor der samlet blev brygget hele 130 øl i 2015. Læs mere om det her:

Baggrunden for markant flere øl fra Søgaards Bryghus i Aalborg er åbningen af deres egen Missing Bell Brewpub. Med 24 haner som Søgaards Bryghus i høj grad selv forsyner med øl. Kølster Malt og Øl fik også for alvor gang i brygningen af nye øl, efter åbningen af ølbaren Kølster’s Tolv Haner på Nørrebro, København. Svaneke Bryghus lancerede ligeledes mange flere øl i 2015. Hele 31 nye øl sammenlignet med 13 i 2014. Det skal bemærkes, at en stor del af disse øl kun har været tilgængelige ved Torvet i Svaneke, hvor brygmesteren Jan Paul leger på det gamle bryganlæg. Ellers brygges der i industrikvarteret. Efter skilsmissen fra Skovlyst Production, stod Bryggeri Skovlyst i 2015 selv for brygningen af øl ved restaurantbryggeriet i Hareskoven. Der kom således markant flere nye øl – 26 nye øl bryggede Daniel Bjørk Christiansen. Nogle af dem er nu nye faste øl. Efter første fulde år i drift, markerede Rocket Brewing Company samt 2015 debutanten Dry & Bitter Brewing Company sig som bryggerier, der lancerer mange nye øl.

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/15-bryggerier-stod-bag-halvdelen-af-nye-danske-oel-i-2015-52315/feed 0
Hver tiende danske øl brygget ved Ølkollektivet http://beerticker.dk/hver-tiende-danske-oel-brygget-ved-oelkollektivet-52293 http://beerticker.dk/hver-tiende-danske-oel-brygget-ved-oelkollektivet-52293#respond Sat, 30 Jan 2016 06:32:01 +0000 http://beerticker.dk/?p=52293 I 2015 blev der brygget 130 øl ved Ølkollektivet – i sandhed et kollektiv af bryggerier og bryggere.

Ølkollektivet partnere

Med 130 øl brygget ved Ølkollektivet, blev hver tiende af de 1.298 nye danske øl i 2015 brygget et eneste sted!

Ølkollektivet er en nyskabelse i den danske ølverden. For her deler en række bryggerier brygkapaciteten på det samme sted – i et tidligere mejeri ved Gørløse sydvest for Hillerød i Nordsjælland.

Ølkollektivet startede ud med, at Simon Toft Hansen og Tobias Rieck overtog stedet. De står bag henholdsvis Ølsnedkeren og Brøggeren.

Men efterfølgende er en række andre bryggerier gået ind i det. De deles om at bruge Ølkollektivets brygværk, men efterfølgende gærer og modner øllet på tanke, som nogle af bryggerierne selv har investeret i og opstillet på det gamle mejeri.

Samlet stod de således bag 130 øl i 2015, der blev brygget på det samme brygværk. Øl der kom fra Ølsnedkeren, Dry & Bitter Brewing Company, Gamma Brewing Co., Bad Seed Brewing, Black Rooster Brewery, Ghost Brewing, Howling Monkey og Vassingerød Bryghus.

Ølsnedkeren åbning

Selve Ølkollektivet ejes fortsat af Simon Toft Hansen (tv) og Tobias Rieck (th). Men ellers har Ølsnedkeren og Dry & Bitter Brewing Company aktuelt hver 7 til 8 tanke opstillet. Brøggeren har en tank, og Gamma Brewing Co. har to tanke.

For tiden arbejdes der på, at få Dry & Bitter Brewing Company ind som medejere af Ølkollektivet.

Ølsnedkeren samt Dry & Bitter Brewing Company bryggede størstedelen af de 130 øl i 2015. Samlet 93 øl – 68 fra Ølsnedkeren og 29 fra Dry & Bitter. Hermed bryggede Ølsnedkeren også i 2015 flest øl i Danmark på eget anlæg. Et anlæg der altså er ejet sammen med Tobias Rieck, Brøggeren.

Ølfestival København 2015 Søren Parker Wagner

Bag Dry & Bitter Brewing Company står Søren Parker Wagner og Jay Pollard – Søren ses her (foto, Ole Svenningsen, RealHoppyAle). Deres selskab Dry & Bitter ApS står ud over bryggeriet også bag ølbaren Fermentoren i København. Foruden de ejer Fermentoren Aarhus sammen med Mads Jørgensen, der står for den daglige drift.

Ølfestival København 2015 Nick Theilgaard Olesen

Ølsnedkeren åbnede som brewpub på Nørrebro, København i 2012, men blev til en ølbar, da selve brygningen af øl flyttede til Ølkollektivet. Den 5. februar åbner Mig & Ølsnedkeren i Mejlgade i Aarhus, som Nick Theilgaard Olesen (foto, Ole Svenningsen, RealHoppyAle) ejer og er barchef for. Han er medejer af Gamma Brewing Co., der brygger og har tanke ved netop Ølkollektivet. Simon Toft Hansen og Tobias Rieck, Ølkollektivet købte konkursboet efter Stronzo Brewing Co. i sommeren 2014, og overtog samtidig Stronzo’s lejemål i det tidligere mejeri ved Gørløse.

Rekord øllisten:

Læs mere:

Book manden bag Beerticker, Peter Myrup Olesen til foredrag eller ølsmagning:

]]>
http://beerticker.dk/hver-tiende-danske-oel-brygget-ved-oelkollektivet-52293/feed 0