Samsø Energiakademi https://energiakademiet.dk/ Vi arbejder med konsekvenserne af klimaforandringerne Thu, 21 May 2026 06:46:47 +0000 en-US hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.4 Samsø kan blive pioner Ø igen 4/4 https://energiakademiet.dk/samso-kan-blive-pioner-o-igen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=samso-kan-blive-pioner-o-igen Tue, 28 Apr 2026 07:16:41 +0000 https://energiakademiet.dk/?p=133415 Samsø er kendt for at gå nye veje. Samsø kan blive pioner Ø igen Nu rejser der sig et nyt spørgsmål: Hvad skal øens næste fælles retning være – og hvordan finder man den i fællesskab? Pionerrollen er ikke slut Det kan være fristende at tale om pionerrollen som noget, der hører fortiden til. Som […]

Indlægget Samsø kan blive pioner Ø igen 4/4 blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

Samsø er kendt for at gå nye veje.

Samsø kan blive pioner Ø igen

Nu rejser der sig et nyt spørgsmål: Hvad skal øens næste fælles retning være – og hvordan finder man den i fællesskab?

Pionerrollen er ikke slut

Det kan være fristende at tale om pionerrollen som noget, der hører fortiden til. Som noget Samsø allerede har været.

Men måske giver det mere mening at se pionerrollen som noget, der skal genopfindes.

Ikke ved at gentage det, der allerede er gjort. Heller ikke ved at jagte et nyt slogan. Men ved at være villig til at tage de næste nødvendige spørgsmål alvorligt, før de er blevet nemme.

På Samsø er det tydeligt, at fremtiden ikke kun skal findes i teknik og systemer. Den skal også findes i måden, øen forholder sig til jorden, produktionen, naturen og de fælles ressourcer på. Det gælder både det synlige og det usynlige. Landskabet, man kan gå i. Kysterne og havet, som former øens liv. Og drikkevandet under jorden, som ingen kan undvære, men som let bliver behandlet som en selvfølge.

Det er sådan nogle sammenhænge, der gør, at et nyt pionerskab ikke nødvendigvis skal handle om at gøre mere af det samme. Det kan lige så godt handle om at stille nye spørgsmål.

Det, der ligger under fødderne

Noget af det, der fylder mere i dag, er forholdet mellem produktion og natur.

Hvordan dyrker man jorden på en måde, der både tager hensyn til økonomi, miljø og fælles fremtid? Hvordan arbejder man med arealer, så de både kan være grundlag for erhverv, beskytte drikkevandet og mindske presset på natur og havmiljø? Og hvordan skaber man en udvikling, som ikke bare måles i aktivitet, men også i kvaliteten af det, der efterlades?

På en ø som Samsø bliver de spørgsmål hurtigt konkrete. For her er afstandene små. Det, der sker ét sted, kan mærkes et andet. Det gælder i forholdet mellem land og hav. Det gælder i forholdet mellem dyrkning og drikkevand. Og det gælder i det hele taget i balancen mellem brug og beskyttelse.

Derfor giver det også mening, at samtalen om fremtiden i stigende grad bevæger sig ned i jorden og ud mod kysten. Ikke væk fra det, Samsø allerede er kendt for, men videre ind i de næste lag af det.

Mere end en teknisk diskussion

Det er let at gøre den slags spørgsmål tekniske. Kvælstof kan blive til tal. Drikkevand kan blive til forsyning. Arealer kan blive til planlægning.

Men for dem, der bor på Samsø, er det også noget andet. Det er spørgsmål om livsgrundlag, om udsyn og om det sted, man vil give videre. Derfor kan de heller ikke kun afgøres på regneark og retningslinjer. De må også drøftes som fælles anliggender.

Her bliver Jordfast vigtig.

Hvis Samsø skal finde en ny fælles kurs, kræver det, at flere erfaringer faktisk bliver regnet med. Ikke kun eksperters og fagfolks, men også borgeres, lodsejeres, erhvervsdrivendes og de mange menneskers, som lever midt i de forandringer, der tales om.

Det betyder ikke, at alle skal være enige. Men det betyder, at strategien bliver stærkere, hvis flere kan se sig selv i den.

Et Energiakademi i bevægelse

Samtalen falder også sammen med en ny fase for Samsø Energiakademi.

I maj får Energiakademiet ny direktør. Det er i sig selv en markering af, at noget er i bevægelse. Ikke som et brud med det, der har været, men som del af en større gentænkning af, hvad Energiakademiet skal være med til at sætte på dagsordenen i de kommende år.

Jordfast er et tydeligt tegn på den bevægelse. Her bliver demokrati, bæredygtighed og stedets egne erfaringer bundet tættere sammen. Og her bliver det tydeligt, at næste skridt ikke kun handler om at udvikle løsninger, men også om at udvikle en fælles orienteringssans.

Det er værd at bemærke. For udvikling mister let sin kraft, hvis svarene kommer, før spørgsmålene er blevet ordentligt stillet. Jordfast forsøger det modsatte. At åbne samtalen, før kursen låses fast.

Og vores nye direktør kan du møde allerede på mandag under lanceringen af Jordfast.

Hvad er næste fælles mål?

Det spørgsmål kommer til at fylde mere i de kommende år.

For hvis Samsø igen skal være et sted, andre ser mod, vil det ikke være nok at leve på tidligere resultater. Så skal øen også turde undersøge, hvad det næste store fælles mål kan være.

Det er endnu ikke formuleret færdigt. Og det er heller ikke meningen. Pointen er netop, at det skal drøftes.

Men det er tydeligt, at fremtiden i højere grad vil handle om fødevarer, arealer, vand, natur og måden, øen forvalter sine ressourcer på. Og i den sammenhæng peger der sig allerede nye spor ud. Et af dem er ambitionen om, at Samsø på sigt skal bevæge sig i en mere plantebaseret retning, hvor dyrehold ikke længere fylder på øen. Det nævnes ikke som en færdig beslutning, men som del af den større udvikling, der nu er ved at tage form.

Det er måske netop sådan, Samsø kan blive pionerø igen: Ved at tage fat på jord, vand, fødevarer og natur, før de spørgsmål bliver presset ind i færdige svar.

Derfor giver det mening at tage den diskussion nu, mens valgene stadig er åbne.

Faktaboks:

Hvad er Jordfast?

Jordfast er Samsø Energiakademis nye spor om demokrati og bæredygtighed. Projektet er støttet af VELUX FONDEN.

Jordfast bygger videre på erfaringerne fra Folkedybet og skal være med til at åbne samtaler om, hvordan bæredygtige forandringer kan blive mere lokalt forankret.

Projektet tager afsæt i Samsø som et sted, hvor store spørgsmål om natur, arealer, fællesskab og udvikling bliver helt konkrete.

4. maj markerer åbningen af Jordfast med et arrangement på Samsø, hvor borgere inviteres med ind i samtalen om øens fremtid.

Indlægget Samsø kan blive pioner Ø igen 4/4 blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Fremtidssans: Har Samsø brug for et nyt sprog? 3/4 https://energiakademiet.dk/fremtidssans-har-samso-brug-for-et-nyt-sprog/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=fremtidssans-har-samso-brug-for-et-nyt-sprog Tue, 21 Apr 2026 07:57:45 +0000 https://energiakademiet.dk/?p=133072 “Hvilke fortids historier former nutiden og hvilke står vi fælles om for at samskabe tiltag om Samsøs fremtid” Fremtidssans: Har Samsø brug for et nyt sprog? Når Jordfast åbner 4. maj, bliver det også med deltagelse af Henrik Good Hovgaard, der arbejder med begrebet fremtidssans. Det er et godt sted at begynde – ikke med […]

Indlægget Fremtidssans: Har Samsø brug for et nyt sprog? 3/4 blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

“Hvilke fortids historier former nutiden og hvilke står vi fælles om for at samskabe tiltag om Samsøs fremtid”

Fremtidssans: Har Samsø brug for et nyt sprog?

Når Jordfast åbner 4. maj, bliver det også med deltagelse af Henrik Good Hovgaard, der arbejder med begrebet fremtidssans. Det er et godt sted at begynde – ikke med facit, men med spørgsmålet om, hvilke ord vi mangler, hvis vi vil tale mere levende om fremtiden.

Man kan godt have både planer, mål og vilje — og alligevel mangle ordene for det, man prøver at sætte i gang.

Ikke fordi der mangler planer. Ikke fordi der mangler mål. Og heller ikke fordi der mangler problemer at tage fat på. Men fordi sproget bliver for smalt. For teknisk. For forudsigeligt.

Så ved alle nogenlunde, hvad der skal siges. Men færre mærker, hvorfor det angår dem.

Det er noget af det, som Henrik Good Hovgaard kredser om med begrebet fremtidssans. Han er med, når Jordfast åbner 4. maj på Samsø Energiakademi, og hans bidrag peger på noget, der ligger lige under mange af tidens store diskussioner: At vi måske ikke kun mangler løsninger, men også mangler et sprog, der kan gøre fremtiden nærværende.

Det tribale og det planetære: Henrik Good Hovgaard taler om en forskel mellem det tribale og det planetære.

Det tribale er de gamle spilleregler. Den måde samfund længe er blevet bygget op på. Her handler det om at sikre sin plads, holde sammen på sine egne og i sidste ende vinde spillet. Der er meget i den tænkning, som stadig har værdi: Loyalitet, ansvar, stedkendskab og evnen til at handle tæt på det liv, man selv er en del af.

Men den tænkning er ikke nok alene.

For nogle af de udfordringer, der præger tiden nu, kan ikke løses inden for de gamle rammer. CO2, global opvarmning, ressourcepres og voksende uro i verden lader sig ikke håndtere som om, det bare gælder om at beskytte sin egen lille kreds. De kræver, at man kan tænke bredere. Se længere. Forstå, at det, der sker ét sted, hænger sammen med noget andet et andet sted. Det er den bevægelse, han kalder det planetære.

Ikke et opgør, men en bro

Det interessante er, at pointen ikke er at kassere det gamle.

Henrik Good Hovgaard peger tværtimod på, at vi har brug for nogen, som kan bygge bro mellem de to måder at tænke på. Nogen, der ikke smider det gamle ud med badevandet, men heller ikke bliver stående i det.

Det er en vigtig nuance. For meget ny tænkning bliver hurtigt formuleret som et opgør. Men broen er ofte mere interessant end bruddet.

Det gælder også på Samsø.

For en ø er i sagens natur et sted, hvor det nære betyder noget. Hvor relationer, lokalkendskab og praktisk handlekraft fylder. Hvor man kender forskel på steder. Hvor havet, jorden, vinden og sæsonerne ikke er abstrakte størrelser. Det er i høj grad en styrke. Men måske er spørgsmålet nu, hvordan den styrke kan forbindes med en større forståelse af, hvad tiden kalder på.

Samsø har noget særligt

Det er også derfor, Henrik Good Hovgaard ser noget særligt i Samsø.
Ikke fordi øen står uden problemer. Men fordi der allerede findes mennesker og erfaringer her, som peger fremad. Mennesker, der har været forud for deres tid. Og erfaringer, hvor bæredygtighed ikke kun er blevet tænkt som ideal, men også som modstandskraft.

Det er et vigtigt ord. For i en tid præget af klimaforandringer, usikre forsyningskæder og internationale konflikter er modstandskraft ikke længere et sideemne. Det er blevet en del af selve spørgsmålet om, hvordan et samfund står stærkt. Her kan Samsø noget. Ikke som færdigt forbillede, men som et sted, hvor bæredygtighed og robusthed allerede er begyndt at hænge sammen i praksis.

Det gør øen interessant, ikke bare for sig selv, men også for andre.

Den, der kan fortælle historien, kan samle folk
Hvis et sted skal finde en ny retning, er det ikke nok at have analyser og ambitioner. Der skal også være en fortælling.

Henrik Good Hovgaard peger på, at historiefortælling ikke bare er pynt. En samlet fortælling gør det muligt at bygge fællesskab op. Når mennesker kan se sig selv i en større historie, bliver det lettere at tage næste skridt. Og når man først har den fortælling, har man også en form for magt. Ikke magt forstået som kontrol, men som evnen til at samle opmærksomhed og skabe bevægelse.

Det er en tanke, der passer godt til Samsø. For øen har allerede en stærk historie. Men historien skal hele tiden genfortælles, hvis den ikke skal stivne. Den skal kunne rumme både det, der allerede er opnået, og det, der endnu ikke har fundet sin form.

Måske er det netop her, et nyt sprog bliver vigtigt.

Ikke bare inspiration, men også provokation

Store tanker kan virke luftige, indtil de pludselig viser sig at have sat noget i gang.
Det er også sådan, Henrik Good Hovgaard taler om dem – som inspiration, men også som provokation. Noget, der udfordrer vante måder at se verden på. Noget, der måske først virker for stort, men som siden kan skabe grobund for nye bevægelser.

Det er værd at huske, når man taler om fremtiden på Samsø.

For ikke alle spørgsmål behøver at begynde med et færdigt forslag. Nogle begynder bedre med et nyt blik. En ny formulering. En fornemmelse af, at noget skal siges på en anden måde, før det overhovedet kan blive til fælles handling.

Hvilke ord mangler vi?

Det er måske et af de mest jordnære spørgsmål i hele denne samtale.

Hvilke ord mangler vi, hvis vi vil tale mere levende om fremtiden på Samsø? Hvilke billeder kan forbinde det, der er helt lokalt, med det, der er større end øen selv? Og hvordan finder man et sprog, der både kan rumme det nære fællesskab og de planetære udfordringer, uden at det ene opsluger det andet?

Det er ikke sikkert, at Henrik Good Hovgaard kommer med det endelige svar 4. maj. Det interessante er, at han er med til at stille spørgsmålet.

Indlægget Fremtidssans: Har Samsø brug for et nyt sprog? 3/4 blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Laboratorie for nær demokratisk innovation 2/4 https://energiakademiet.dk/laboratorie-for-naer-demokratisk-innovation/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=laboratorie-for-naer-demokratisk-innovation Mon, 20 Apr 2026 07:11:11 +0000 https://energiakademiet.dk/?p=132795 Samsø står ikke på bar bund Laboratorie for nær demokratisk innovation Fordi projekt JORDFAST har brug for hjælp til at kortligge: Hvilke betegnelse af fortidsminder, der er forankrede i jorden eller som ligger i de uberørte jordlag JORDFAST begynder ikke fra nul. Projektet tager afsæt i det, Samsø allerede rummer oceaner af historier : Lokale […]

Indlægget Laboratorie for nær demokratisk innovation 2/4 blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

Samsø står ikke på bar bund

Laboratorie for nær demokratisk innovation

Fordi projekt JORDFAST har brug for hjælp til at kortligge: Hvilke betegnelse af fortidsminder, der er forankrede i jorden eller som ligger i de uberørte jordlag

JORDFAST begynder ikke fra nul.

Projektet tager afsæt i det, Samsø allerede rummer oceaner af historier : Lokale erfaringer, stærke fællesskaber og en tradition med at løfte store spørgsmål i fællesskab.

Når Energi Akademiet inviterer til JORDFAST, er det ikke for at komme med en færdig model for, hvordan øens fremtid skal se ud.

Tværtimod bygger projektet JORDFAST på en enkel erkendelse: Skal nye retninger få værdi på Samsø, må de tage afsæt i det, der allerede findes. I de mennesker, der bor her. I de erfaringer, der er gjort gennem mange år. Og i de fællesskaber, som allerede bærer meget af livet på øen.

JORDFAST handler derfor ikke kun om at tale om fremtiden. Det handler også om at få øje på de ressourcer, Samsø allerede har.

Hvem bærer egentlig samfundet?

Det er et af de spørgsmål, der ligger lige under overfladen i Jordfast.

For et samfund bæres ikke kun af institutioner og planer. Det bæres også af mennesker. Af dem, der driver landbrug og virksomheder. Af dem, der arbejder i turisme, kultur og service. Af dem, der holder foreningslivet i gang. Af naboer, frivillige og lokale ildsjæle. Af dem, der tager ansvar i det små, og som gør, at hverdagen fungerer.

På Samsø er det særligt tydeligt. Her er afstanden kort mellem beslutninger og hverdagsliv. Det, der bliver drøftet, kan mærkes i landskabet, i erhvervslivet og i de fællesskaber, som holder øen sammen. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvem der er med i samtalen.

Hvis Jordfast skal lykkes, må det kunne spejle det virkelige Samsø. Ikke kun de store ord, men også det arbejde, den erfaring og den lokale viden, som allerede findes.

Tillid er også en ressource

Når man taler om ressourcer, tænker mange først på jord, energi, natur eller økonomi. Men et lokalsamfund har også andre værdier. Tillid er en af dem.

Man må gå tilbage for at gå frem

Derfor kommer historien til at spille en afgørende rolle.

I 2026 skal JORDFAST være med til at kortlægge Samsøs historiske landskab. Tanken er, at man må gå tilbage for at gå frem. Hvis man vil finde nye veje, må man også vide, hvad der allerede har formet stedet. Her bliver Samsø Atlas et centralt redskab.

Samsø Atlas er tænkt som et fælles atlas over øen. Ikke bare med kort i almindelig forstand, men med lag af viden, fortællinger og erfaringer. Det skal samle spor af, hvordan Samsø er blevet til det sted, det er i dag: Hvem der har brugt jorden, hvordan landskabet har forandret sig, hvilke steder der betyder noget for mennesker, og hvilke erfaringer øen allerede har med fælles udvikling.

Det handler ikke kun om fortiden som noget, man ser tilbage på. Det handler om at bruge den aktivt. For når man får øje på de lange linjer i et sted, bliver det også tydeligere, hvad der er værd at holde fast i, og hvad der kan udvikles videre.På den måde bliver kortlægningen ikke bare registrering. Den bliver en måde at forstå Samsø bedre på.

Derfor kan alle være med

Jordfast bliver kun relevant, hvis man aktivt selv er med til at forme det.

Ikke fordi alle skal have samme holdning. Og ikke fordi enhver uenighed skal løses. Men fordi projektet netop handler om at skabe et bedre fælles blik på øens muligheder, styrker og dilemmaer.

Det kræver flere stemmer.

Det kræver dem, der har boet her længe, og dem, der er kommet til. Dem, der arbejder med jord og natur, og dem, der møder øen gennem kultur, erhverv eller turisme. Dem, der ser muligheder, og dem, der ser problemer. Alle de erfaringer er med til at gøre billedet mere præcist.

Samsøs potentialer skal derfor ikke kun forstås som noget økonomisk eller fysisk. Potentialet ligger også i evnen til at samle sig, diskutere retning og holde fast i, at udvikling må have rod i stedet.

Et projekt med jord under neglene

Jordfast er altså ikke et projekt, der skal lære Samsø at kende udefra. Det skal hjælpe med at se tydeligere på det, der allerede er her.

På relationerne, tilliden, historien og de mennesker, der får øen til at fungere hver dag. Det er også derfor, invitationen er vigtig.

Skal Samsøs næste kapitel få tyngde, må det vokse ud af det, øen allerede kan, ved og holder sammen på.

Indlægget Laboratorie for nær demokratisk innovation 2/4 blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Jordfast – til Visdomsrådet https://energiakademiet.dk/jordfast-postkort-nr-4/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=jordfast-postkort-nr-4 Tue, 07 Apr 2026 08:14:36 +0000 https://energiakademiet.dk/?p=131604 Nyhedsbrev til Visdomsrådet Laboratorium for nær demokratisk innovation Vil du være et afgørende ben på Energi Akademiets taburet? Vi ønsker med jordforbindelser at invitere dig til at samskabe om projekt Jordfast Energi Akademiet elsker billeder af taburetter. Vi kan med stolthed dele med dig, at i dette skriv ønsker vi, at du får viden om, […]

Indlægget Jordfast – til Visdomsrådet blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

Nyhedsbrev til Visdomsrådet

Laboratorium for nær demokratisk innovation

Vil du være et afgørende ben på Energi Akademiets taburet?

Vi ønsker med jordforbindelser at invitere dig til at samskabe om projekt Jordfast

Energi Akademiet elsker billeder af taburetter.

Vi kan med stolthed dele med dig, at i dette skriv ønsker vi, at du får viden om, hvordan Energi Akademiet arbejder dagligt med radikal samfundsudvikling, der helst skal have effekt.

De kompetencer, vi som projekthus besidder, kombineret med forståelsen for, hvordan nutidens og fremtidens innovation kun kan kortlægges gennem menneskelige relationer, gør, at Energi Akademiet fortsat udfordrer og sætter fokus på systemerne og de mekaniske bureaukratier.

Derfor ser og oplever vi behovet for nye perspektiver fra forskellige sektorer, brancher og menneskelige erfaringer. Faktum er, at nutiden og fremtiden står over for store udfordringer, og uanset om vi ønsker det eller ej, accelererer vi kriser og sammenbrud.

Energi Akademiet havde aldrig kunnet udvikle og skrive ansøgningen uden samarbejdet og partnerskabet med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Helt særligt for JORDFAST er Shuang Frost – Aarhus Universitet og Adam Frost – Syddansk Universitet en kæmpe kapacitet, og grunden til, at praktisk erfaring og akademisk videnskab går hånd i hånd. Begge bor og er par på Samsø, og alt det vil få afgørende betydning for projektet JORDFAST.

Brief fra ansøgningen JORDFAST

Narrativ projekt undertitel “En betegnelse for fortidsminder, der er forankrede i jorden eller ligger i uberørte jordlag.”

Udfordringen: At skabe nære demokratiske veje til flere bæredygtige landdistrikter. Lokalsamfundene står over for udfordringer med skiftende miljøpolitik, arealanvendelse og mangel på social bæredygtighed. Spørgsmålet er; Hvordan kan omstillinger gennemføres som deltagende processer forankret i lokal viden, medejerskab og fælles fremtidsvisioner? Traditionel planlægning overser komplekse sociale og økologiske virkeligheder og skaber afstand mellem nationale mål og lokal virkelighed. Uden dybt engagement risikerer vi at undergrave legitimitet og effekt. Dette projekt ser den demokratiske kløft som en mulighed for at udvikle deltagerbaseret handlinger.

“Fred er den bedste medicin”

Citat fra formanden for WHO - Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Links til projektets forgrund & Baggrund:

Luft under vingerne til otte nye projekter, der skal styrke demokratisk bæredygtighed

JORDFAST: En betegnelse af fortidsminder, der er forankrede i jorden eller som ligger i uberørte jordlag Demokratisk bæredygtighed

Hvordan får vi demokrati og bæredygtighed til at spille sammen?

Hvorfor et Visdomsråd på Energi Akademiet

Det er top spændende, at når vi endelig skal mødes fysisk for første gang, at vi samstemmer, eks. hvad vi enkeltvis forstår ved begrebet “Visdomsrådet”, og hvad kunne en vision for et Samsø Atlas formgives og fremkaldes.

På Energi Akademiet ved vi, at viden, perspektiv og refleksion er nøglen til nytænkning og meningsfulde handlinger. Verden forandrer sig ekstremt hurtigt, og Energi Akademiet står altid foran nødvendige samfundsopgaver.

Hvordan skal et lokalsamfund trives og udvikle sig, så der fortsat kan skabes tillid og fællesskab i kravet om et godt og bæredygtigt demokrati?

Energi Akademiets fortid, nutid og fremtid hviler på tre solide ben: Det første ben er udviklingen af relationer og netværk, der ønsker at samskabe grønne helhedsplaner og arealanvendelse på Samsø i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det andet ben handler om at styrke relationerne til staten og kommunerne. Energi Akademiet arbejder blandt andet med en finanslov, der over en længere periode kan sikre en langsigtet udvikling mod at gøre Samsø fossiluafhængig i 2030.

Som enhver taburet er det tredje ben afgørende for balancen. Her har vi brug for fællesskabet i kraft af visdomsråd, der fastholder, at bæredygtigt demokrati er forudsætningen for stabilt at håndtere klimaforandringerne.

Derfor er vi nu i gang med at blive en nødvendig del af Samsøs lokale udvikling. Som lokalsamfund skal vi mindes om og udfordres til fortsat at åbne op og have opmærksomhed på, hvordan hverdagslivet fører os fra det bedste til det næste. Energi Akademiet og Samsø er ydmyge over jeres støtte til vores legitimitet. Det gør os stærkere som institution.

Projektets JORDFAST fire hovedmål:

  1. Udvikle og realisere ‘Samsø Atlas: Et dynamisk kompendium af kort, fortællinger og analyser, der visualiserer alt fra jordejerskab til turismedynamikker. Atlas’et bliver et offentligt værktøj for læring og debat.
  2. Styrke demokratisk dialog gennem samskabt kortlægning: Vi undersøger, hvordan kortlægningsprocessen kan fremme demokratisk samtale og beslutningstagning. Borgerne bidrager med perspektiver og navigerer komplekse spændinger i areal- og ressourcestyring.
  3. Skabe en model for demokratisk bæredygtighed: Udviklingen af et Participatory Placemaking Toolkit, som sammen med Samsø Atlas bliver et redskab for andre lokalsamfund i Danmark og Europa.
  4. Samsø Landskabstriennale: En årlig udstilling skabt af kunstnere og borgere som udtryk for, hvordan vi ser landskabet forandres.

Projektet JORDFAST vil skabe innovation mellem Visdomsråd og Energi Akademiet, hvor der vil blive inviteret til fem lokale fokusgrupper. Disse grupper skal understøtte projektets fem arbejdsområder:

  1. Historiske lag: Kortlægning af ejerskab og landskabsforandring – 2026
  2. Land-hav-forbindelser: Genopdagelse af Kolby Kås – 2027
  3. Tidslige landskaber: Landbrugsrytmer og tilpasning – 2028
  4. Turismens krydspres: En landskabstriennale i praksis – 2029
  5. Forbindelser i hverdagen: Adgang, tilgængelighed og fremtidsvisioner – 2030

Et visdomsråd består af 15-20 personer fra forskellige brancher med forskellige fagligheder. Sammen med Energi Akademiet og projektet JORDFAST vil fokusgrupperne skabe en mere bæredygtig fremtid.

“Tre ben giver os retning; uden balance vakler vi. Visdomsrådet er limen, der gør os stærkere end summen af delene.”

Hvad er formålet med Visdomsrådet?

Visdomsrådet og fokusgrupperne bliver en central del af Energi Akademiets ambition mod en fortsat bæredygtig demokratisk fremtid. Sammen kan vi sikre, at Samsø forbliver relevant og inspirerende, mens vi i fællesskab bidrager til samfundets udvikling inden for bæredygtigt demokrati og arealanvendelse. Hvordan kan det ske med refleksion, læring og erfaringsdeling? Hvordan skabes tiltag med grupper som det demokratiske fundament, hvor værdierne bag Energi Akademiet løftes helt frem og længere ind i vores fremtidige projekter?

At være en del af Visdomsrådet er en særlig mulighed for at dele viden og perspektiver i et passioneret fællesskab, der arbejder for en større sag. Her formes intentionerne, som er fundamentet for, at idéer og løsninger er relevante for resten af Danmark. Missionen skal bidrage til at bygge bro mellem lokale initiativer og globale forandringer. Summen gør hele forskellen, og lige der kan vi drømme sammen om, hvordan vi rækker langt ud over Samsø og Danmark.

Maja Göpel, en af verdens førende stemmer inden for bæredygtig samfundsudvikling, opfordrer til, at vi som enkeltmennesker og samfund begynder at tænke anderledes. Og vi begynder med at stille to radikale spørgsmål: Hvem vil vi være, og hvordan vil vi leve? Samlet set har vi så råd til, at de ti procent sidder på to tredjedele af formuerne og skaber et økonomisk system uden økologisk og socialt ansvar?

Dele af Energi Akademiets Pejlemærker

Vi anvender denne model for at synliggøre, hvordan tendenser kan skærpe forståelsen af, at der både skal forstås, hvordan det vertikale og det horisontale spiller ind på helhedsforståelsen. Dette kan hjælpe os med at orientere os i forhold til tendenser og måder, hvorpå udviklingen formes, kommunikeres og bliver til virkelighed. Her er fire retninger, som vi længe har anvendt i vores projektudvikling: 1. Landskabet, 2. Regimet, 3. Nicher, 4. Jord, rødder, kompost.

Energi Akademiet er en non-profit organisation, der fungerer som en levende hub for partnerskaber og lokalt ejerskab. Vi har agile pejlemærker med proaktive sigtepunkter, som hele tiden er til diskussion og dialog. Vi styres af en mangfoldighed af projektopdrag og økonomiske tilkendegivelser, der afgør, hvilke projekter der finansieres ud fra samfundstendenser, der tror på vores langsigtede mål.

Et andet afgørende pejlemærke er, at Energi Akademiet har en proaktiv bestyrelse, der understøtter vores arbejde med følgende formål: Foreningen skal virke for udvikling af kompetencer inden for bæredygtig samfundsudvikling og formidling af viden om helhedsorienterede samarbejdsprocesser. Den skal desuden fremme samarbejdet mellem borgere, erhvervsliv, myndigheder og forskning.

[Læs om bestyrelsen: Energi Akademiet Bestyrelse] https://energiakademiet.dk/om/energiakademiet/bestyrelsen/

En elevatorpitch pejlemærker er synliggørelsen af begrebet “HER” som en geografisk GPS, der på flere måder er Energi Akademiets tidligere og fortsatte værktøj i kommunikationen med omverdenen. På Energi Akademiet er visdomsrådet ikke et nyt begreb. I 2013 udviklede vi et visdomsråd, der skabte pionerguiden: [Pioneer Guide] http://www.pioneerguide.com/dk/ Projektet udviklede en guide til bæredygtig udvikling i lokalsamfundet, baseret på Samsø Energiakademis 10 års erfaring med “Vedvarende Energi Ø” og målet om at gøre Samsø fossilfri i 2030.

Med accept af en accelererende fremtid, hvor uforudsigelige sammenbrud lokalt og globalt sker – og vil ske – på grund af temperaturstigninger og komplicerede energi- og arealudbygninger, vurderer vi, at Energi Akademiet fortsat har en helt afgørende relevans og rolle. Dette gælder især i forhold til det erfaringsbaserede arbejde med at udvikle relationer, grundet konsekvenserne af klimaforandringerne.

Energi Akademiets bud på 3 horisonter

De Tre Horisonter (Three Horizons-modellen) er et strategisk værktøj, der bruges til at balancere en virksomheds nuværende drift med fremtidige innovationsmuligheder. Modellen hjælper organisationer med at planlægge værdiskabelse på tværs af forskellige tidsperspektiver – fra det kortsigtede til det langsigtede.

Energi Akademiet anvender og udstiller de læringsmodeller, vi bruger internt. De tre horisonter er et af de værktøjer, vi anvender, når vi designer workshops med partnere og kunder, der ønsker at lære, hvordan innovation kan blive en mere integreret del af at udvikle sin kommune eller lokalsamfund.

Første horisont på Energi Akademiet er at dele lidt af, hvad vi har i lommerne lige her og nu.

Der er langt flere projekter, end der nævnes her:

Horisont 1:  Retning og bevægelse inden for eksempelvis socialt/samfundsliv, kultur/kunst, politik/demokrati og digitalisering.

  • Socialt/Samfundsliv: Praksis, der styrker bevidstheden om helhedsplanlægning med Samsø, eksempelvis arealanvendelse i samarbejde med Samsø Kommune og Københavns Universitet.
  • Kultur/Kunst: JORDFAST med Landskabstriennalen som et medium og en manifestation, hvor der udforskes og undersøges aktualiteter og fænomener om landskabet i en grøn trepart. Landskabstriennalen skal afholdes hvert tredje år, og drømmen er, at det understøttes i ni år. Dette vil styrke Samsøs position på den internationale kunst- og kuraterede scene og stimulere deltagelsesprocesserne på tværs af discipliner om landskabet og klima.
  • Politik/Demokratisk bæredygtighed: En vision for en fortsat erfaringsbaseret grøn omstilling, hvor Samsø som modelsamfund går forrest for Danmark i en langt mere helhedsorienteret praksis, der fremmer natur/miljø/klima – “den grønne trepart”. Målet er at skabe international opmærksomhed på, hvad Samsø tidligere har opnået.
  • Digitalisering: DFEP er en platform for vidensdeling og fælles initiativer til at takle vores støt stigende energiforbrug på internettet og streamingtjenester. I et eftervækstperspektiv undersøger og afprøver vi forskellige radikale tiltag til at reducere og redesigne det fælles digitale møderum uden at tabe de kommunikative kvaliteter, internettet har.
  •  

Horisont 2: Resultatet af inkrementel innovation er oftest en forbedring af det eksisterende koncept med lav nyhedsgrad, relativt forudsigelig succesrate samt et begrænset behov for investering. Energi Akademiet har igennem 25 år formået, med forholdsvis små økonomiske midler, at forandre og mindske udledningen af CO2 gennem justeringer i tæt samarbejde med borgernes investeringer i teknologi og adfærd på besparelser. Energi Akademiet er løbende i kontakt med den lokale og internationale omverden, hvilket giver os et helt unikt indblik i de mange forskellige udfordringer, der påvirker jorden i konsekvenserne af klimaforandringerne. Vores samarbejde med EU igennem 25 år har skabt uvurderlig erfaring. Et af vores projekter er Ø-sekretariaterne, som omfatter ca. 18.000 millioner øboere fra Europa.

Horisont 3: Emergent ledelse er afhængig af, at der skabes rum, hvor ny og forbløffende viden kan opstå gennem forskellige parters aktive samspil. Energi Akademiet har en helt unik position med en ø som felt og en bygning som startpunkt. Et blindt punkt er, at periferien findes over hele verden og kan replikeres, skaleres og anvendes som deres her- og fremtidige centrum. Det felt og rum har Energi Akademiet været fyrtårn for og har skabt og udviklet viden og erfaring med en værktøjskasse af bevidsthed om krydsbestøvning og samskabelse i et proaktivt og demokratisk samspil på dannelse og genlæring af sund fornuft.

Akademiet kommunikere forandringer

Modellen her leder os ind på, hvordan Energi Akademiet arbejder med kommunikation i lyset af de dominerende og emergente strukturer og innovation. Hvordan kan vores sprog hjælpe os til at acceptere forandringer og tiltag, der ikke længere er fordrende for naturen og mennesket? Derfor har denne model mange små og store greb, der kan støtte et sprog, der tør at anvende ord som “hospice” og “kompostering” af projekter eller systemer, der ikke længere lever. Eksempelvis er FOLKEDYBET nu blevet komposteret til at blive et manifest, JORDFAST.

Genfortællinger er fremtiden

Sensationskulturen nedbryder det, der gør os unikke som mennesker, mens genfortællinger kan lede os mod en meningsfuld fremtid.

Mennesker er og har altid været historiefortællere. Siden tidernes morgen har vi overleveret historier om natur, kærlighed og fællesskab. Vi har brugt tegninger, sange, rim og remser, så vi kunne huske de historier, der formidlede vigtig viden om den verden, vi lever i. Så kom skriften, så kom internettet, og resten er, som man siger, historie.

Desværre fortæller dén historie også om en sensationskultur, der fremmer overfladiske fortællinger. Denne kultur, som trives på hurtige og kortsigtede fornøjelser, udsætter befolkningen for strategisk bombardering af reklamer under mottoet “nyt er altid bedre.” Dette opmuntrer ikke bare til et overforbrug af vores ressourcer, men hylder en journalistik, der i jagten på sensationelle overskrifter overser de dybere og mere komplekse spørgsmål.

Kloden skriger på holdbare, vedvarende og bæredygtige fortællinger; genfortællinger, der kan bryde den onde cirkel af overfladiskhed og overforbrug. Ved at fordybe sig i vores kulturelle arv og genopdage gamle historier kan vi finde værdifulde lektioner om bæredygtighed, respekt for naturen og forbindelsen til hinanden. Genfortællinger om natur og fællesskab kan binde os sammen som samfund og skabe en fælles reference, som skaber sammenhængskraft. De kan skabe bro mellem generationer og hjælpe os med at forstå og respektere vores forskelligheder. De minder os om, hvor vi kommer fra, og inspirerer os til, hvor vi skal gå hen. I en verden i konstant forandring er genfortællinger en stabil kraft, der kan binde os sammen.

På Samsø må vi holde historierne i live. Da Samsø vandt titlen som Danmarks Vedvarende Energi-Ø, var det resultatet af modige visioner og et stærkt fællesskab. De historier, der blev delt dengang, om samarbejde, bæredygtighed og innovation, er mindst lige så relevante i dag. Når vi genfortæller disse historier, forstår vi bedre os selv og minder hinanden om, hvad der er muligt, når vi står sammen.

Genfortællinger er ikke bare en antik overleveringsmetode, men også et afgørende redskab til at forme vores fremtid. Ved at genopdage og genfortælle vores fortidshistorier finder vi ikke kun inspiration, men også en retning til at skabe en mere bæredygtig og sammenhængende verden. Derfor er det afgørende, at vi tør genbruge, genopbygge og genfortælle. Ellers risikerer vi ikke blot at glemme historien – vi glemmer også os selv.

Derfor er kommunikation en aktiv handling, hvor man gentagende skal kunne formidle betydninger fra et subjekt eller en gruppe til en ny og anden ved brug af gensidigt forståede tegn, symboler og semiotiske regler. Udveksling af information, hvor modtageren får en vis forståelse af meddelelsen, oplevelsen, kampagnen eller projektet. Her er Energi Akademiets kommunikation ofte pioner, og omverdenen forstår det i forskellige tempoer.

Energi Akademiet arbejder opmærksomt med fire forskellige kommunikationsformer:

  1. Verbal kommunikation (dækker over det talte sprog)
  2. Nonverbal kommunikation (brug af kropssprog, mimik og toneleje)
  3. Skriftlig kommunikation (omfatter alle former for skriftlige medier)
  4. Visuel kommunikation (fotos, infografik, spil, illustrationer og videoer)

Forandringer og kommunikation hænger sammen som ærter i en bælg. Solid kommunikation kan indgyde tillid og tryghed til sprog og begreber, som kan opleves som nybrud, fordi mange fremmede ord ikke er en del af vores hverdagsdialog.

Illustrationen her er et fælles landkort og sprog for, hvordan tiltag og ændringer eksempelvis kan give os et sprog for anskuelser og dilemmaer, som eksempelvis faser i en forandring og procesarbejde og design, som hvordan vi kommer fælles fra A til B til C.

Et eksempel er, at Danmarks Vedvarende Energi-Ø Samsø var en realitet i 1997. Her skulle lokalbefolkningen emergere i et eksisterende dominerende system. Samsø skulle iværksætte og udpege pionerer, som kunne etablere netværk og forbinde og nære mange nye netværk, som i dag er blevet transformeret til arealanvendelse, som fordrer den grønne trepart.

 Akademiets udsyn på magtstrukturer

Illustration af en blandt mange måder at aflæse fænomenet magtstrukturer i forhold til, hvad der er på spil.

En model som et kommunikativt udgangspunkt, så vi i fællesskab kan orientere os i forhold til den efterspørgsel og det ønske om en fælles forståelse af, hvad Energi Akademiet mener, når vi skriver og arbejder med helheder, som for eksempel et levende økosystem.

Dette er illustreret her med fokus på de dominerende mønstre, som vi alle er underlagt, både bevidst og ubevidst. Læg mærke til skiftet i illustrationen fra felt 3 til felt 4, som indebærer en ændring i bevidsthedsmekanismen fra gensidig justering gennem netværksrelationer til at kunne se og opfatte kollektivt ud fra en emergent helhed, der først lige er ved at opstå.

Denne fjerde type koordinering kaldes et innovativt økosystem. For at en organisation skal kunne pejle sig ind på denne emergente fremtidige mulighed, må den gå ud over sig selv; den skal systemisk fokusere på relevante mønstre, der lige er ved at begynde at forme sig.

Hvordan kan man arbejde med forandringer med sigte på, hvordan og hvorfor det er nødvendigt, at der er en kollektiv forståelse, som ikke kun er tænkt på netværksmekanismer? Og hvordan deler man de nye organisatoriske mønstre til en kommende fælles retning og forståelse af, hvilken nødvendighed der kan realiseres ved dreven opmærksomhed på, hvorfor og hvordan de tre ben både kan agere selvstændigt og kollektivt?

Forståelse af magtstrukturer

  • Magtstrukturer i økosystemer refererer til, hvordan forskellige aktører (mennesker, organisationer, regeringer) interagerer og påvirker hinanden.
  • Disse strukturer kan være hierarkiske eller mere netværksbaserede, og de bestemmer, hvem der har indflydelse på beslutningsprocesser.

Interdependens på dansk refererer til et forhold, hvor to eller flere parter er gensidigt afhængige af hinanden. Det kan bruges i forskellige sammenhænge, såsom i økonomi, økologi, sociale relationer eller politik.

Eksempler på interdependens inkluderer:

Økonomisk interdependens: Lande, der handler med hinanden, er afhængige af hinandens økonomier.

Økologisk interdependens: Organismer i et økosystem, der påvirker hinandens overlevelse og trivsel.

Social interdependens: Mennesker, der er afhængige af hinandens støtte og samarbejde i sociale relationer.

  • Økosystemer er komplekse netværk, hvor aktører er indbyrdes afhængige. Magtstrukturer påvirker, hvordan ressourcer fordeles, og hvordan beslutninger træffes.
  • Det er vigtigt at forstå, at ændringer i et område kan have vidtrækkende konsekvenser for andre områder.

Inklusion og deltagelse

Her understreges vigtigheden af at inkludere forskellige stemmer i beslutningsprocessen.

Dette kan føre til mere bæredygtige og retfærdige løsninger.

  • Når flere aktører deltager, kan magtbalancen ændres, hvilket kan føre til bedre resultater for økosystemet.

Transformativ forandring

  • For at skabe positive ændringer i økosystemer er det nødvendigt at forstå og ændre eksisterende magtstrukturer.
  • Her tales om, hvordan man kan gå fra “bud” til “væren” ved at ændre måden, vi tænker og handler på i forhold til vores relationer til natur og hinanden.

Kollektiv bevidsthed

  • En central idé i magtstrukturarbejde er behovet for at udvikle en kollektiv bevidsthed om de udfordringer, vi står overfor.
  • Når aktører deler en fælles forståelse, kan det føre til mere effektive samarbejder og handlinger mod bæredygtighed.

Afslutning

At forstå magtstrukturer i økosystemer er afgørende for at kunne navigere i komplekse interaktioner og skabe positive forandringer. Modellen perspektiverer og opfordrer til refleksion, samarbejde og en radikal ændring af vores tilgang til ledelse og forvaltning af ressourcer.

Aktivt Demokrati

Magna Charta

20 målsætninger for lokalt demokrati.

1. Demokratiudvikling – en vedvarende opgave.

I demokratikommuner er borgere og politikere hele tiden optaget af at gøre lokalsamfundet mere demokratisk.  Demokratikommuner søger og eksperimenterer. Man undersøger og afprøver både nye og eksisterende tiltag, der kan styrke borgerdeltagelsen.  Demokratikommuner stopper ikke op ved de demokratiske fremskridt, der allerede er opnået, men er optaget af at finde nye veje, der kan styrke demokratiet yderligere.

2. De fysiske rammer for borgernes deltagelse.

Et demokratikommune sørger for fysiske rammer, hvor mennesker kan mødes,  diskutere og træffe demokratiske beslutninger sammen, – frit og sikkert. De fysiske rammer kan indrettes på mange  måder, f. eks. i ledige bygninger, på biblioteker, skoler, på gader og pladser, eller centre, der er særligt indrettet til at fungere som demokratihuse.

3. Demokrati i øjenhøjde: De samme normer for folkevalgte og borgere.

I en demokratikommuner er både borgerne og politikerne med til at træffe beslutninger om ethvert spørgsmål eller emne. Borgere og politikere er ligestillede.

4. Løbende udvikling borgerdeltagelsen.

En demokratikommune udvikler hele tiden den måde, borgerne inddrages på, menneskeligt, fysisk og digitalt.  Den forpligter sig til åbenhed og  transparens, så den demokratiske inddragelse hele tiden kan udvikles og forbedres af borgerne. 5.

5. Lokal selvbestemmelse skal beskyttes: Regler for medinddragelse og demokrati.

I en demokratikommune fastlægger borgerne selv reglerne for borgerdeltagelse og demokrati.  En demokratikommune beskytter sin demokratiske praksis og fremgangsmåder.

6. Reel demokratisk medinddragelse af unge mennesker.

Et demokratikommune arbejder ikke kun for at uddanne og træne unge til demokrati, men også for at give de unge, også dem under valgretsalderen, reel demokratisk indflydelse,  især i forhold til de spørgsmål, der berører dem mest.

7. Organisationer og foreninger er drivkraft for demokrati: Udveksling mellem mennesker og sociale bevægelser understøttes.

I en demokratikommune kan borgerne komme i kontakt med både naboer og fremmede. En demokratikommune understøtter organisationer, foreninger og bevægelser, der vil  beskytte og styrke demokratiet.

8. Fra det lokale til det nationale og internationale: Demokratikommunen skaffer indflydelse på højere politiske niveauer.

I et demokratikommune samarbejder borgerne ikke kun i nabolaget eller på kommunalt plan, men arbejder også for, at de og deres kommune kan blive hørt regionalt, nationalt og internationalt plan.

9. Agenda 2030 i praksis: Bæredygtighed

Et demokratikommune bruger alle de værktøjer, der understøtter bæredygtighed, fordi demokrati i fremtiden ikke kan eksistere uden bæredygtighed.

10. Borgerdeltagelse som en proces: Deltagelsen skal fremmes på alle udviklingsstadier.

Et demokratikommune ansporer  borgerne til at deltage i den politiske beslutningsproces på alle trin; fra forslag, til undersøgelser og debat helt frem til beslutningerne træffes.

11. Gennemførelse og gennemsigtighed: Ressourcer til at sikre, at borgernes beslutninger bliver ført ud i livet.

Et demokratikommune afsætter tilstrækkelige ressourcer  til at gennemføre borgernes beslutninger, og borgerne skal kunne forstå og kontrollere, hvordan ressourcerne bruges.

12. Valgdeltagelse skal være enkel.

Demokratikommuner giver borgerne uhindret adgang til at deltage i afstemninger, og der er ikke forskelsbehandling som følge af den teknologi, der bruges. Tværtimod  støtter demokratikommuner samordningen af ​​traditionel og elektronisk afstemning på måder, der er sikre, skaber tillid og følger den bedste internationale praksis.

13. Hvert beboer er også en borger.

Valg i en demokratikommune inkluderer alle mennesker, beboere og interessenter, også hvis der er  tilfælde, hvor den nationale regering muligvis udelukker nogle.

14. Hver stemme høres, – også mellem valgdatoerne.

Stemmeafgivning på valgdagen er nødvendig, men i en demokratikommune erkender man, at valghandlinger og stemmeafgivelse ikke er nok i sig selv. På valgdagen tæller hver stemme. Mellem valgene høres borgernes stemme hele året rundt.

15. Demokratisk støtte: Støtte til udvikling af borgernes ideer.

En demokratikommune tillader ikke kun sine borgere at komme med ideer og forslag.  En demokratikommune værdsætter forslag og hjælper borgerne til at fremlægge deres ideer, så de bliver taget alvorligt af politikere og administration.

16. Moderne direkte demokrati: Inddragelse af alle deltagere.

I en demokratikommune kan borgerne selv foreslå og fastsætte regler og vedtægter.   Det kan ske med brug af de redskaber, der bruges til moderne direkte demokrati, såsom initiativ (folkeafstemning på borgernes initiativ) og referendum (folkeafstemning på politikernes initiativ), Der kan  også bruges andre værktøjer, f. eks. borgerindflydelse på det kommunale budget.  Demokratikommuner tilrettelægger værktøjerne på måder, der tilskynder alle til at deltage.

17. Åbenhed i ledelsen:  Digital information (e-administration, åbne data)

En demokratikommune sikrer, at alle borgere har pålidelige, sikre digitale værktøjer, som er nødvendige for at udøve sine borgerrettigheder. 

18. Ligestilling, beskyttelse af underrepræsenterede og af mindretal.

En demokratikommune beskytter mindretalsrettigheder og  stræber efter alsidig repræsentation og ligestilling mellem køn, racer, religioner, aldersgrupper og regioner, både blandt dem, der vælges til politiske hverv og embedsmænd og – kvinder, og blandt dem, der på andre måder er aktive i det offentlige liv.   

19. Medier som hjælp for borgerne
En demokratikommune sikrer, at der er forskellige og pålidelige medier, der kan understøtte borgerne på områder, hvor der gælder selvforvaltning.

20. “Tilfredse tabere”:  Hensyntagen til mindretallet-

En demokratikommune er et sted for “tilfredse tabere”. Det medfører, at når en beslutning er truffet ved flertalsafgørelse, kan den tabende part føle sig tilfreds med at være blevet hørt og tryg ved at have haft fair muligheder for at gøre sine synspunkter gældende.

Fodnote til Magna Charta for Democracy Cities

(“Grunddokument for demokratikommuner”)

Dette er en dansk version af et grunddokument for “The League of Democracy Cities”, – en samarbejdsorganisation for demokratiudvikling og borgerinddragelse.  Ligaen af demokratibyer afholder hver år en konference, senest i Taipeh i november 2019, hvor 300 deltagere fra 30 lande deltog. såvel officielle repræsentanter, som politiske organisationer og ngo’er.  Der oprindelige dokument blev tiltrådt i Rom i 2018 af repræsentanter fra en række byer i og udenfor Europa .

Dokumentet er beregnet til debat om demokratiudvikling.  Uanset hvor i Verden, man lever, i et stort eller lille lokalsamfund, kan man undersøge, hvordan tingenes tilstand er i ens egen kommune. Hvilke målsætninger er allerede opfyldt?  Hvilke er der grund til – i et samarbejde mellem borgere og kommune – at tage fat på?

Ved bearbejdelsen på dansk er dokumentet forkortet og tilpasset sprogligt, så det bedre svarer til danske forhold.  Det oprindelige dokument er på engelsk og findes på nedenstående webadresse:

 

The Magna Charta

The original draft of the “Magna Charta” for Democracy Cities was formulated in Rome in 2018. Since then, it has been the subject of extensive global discussion. Now, the initial document has been developed, revised and reorganized into a communication instrument. The document identifies 20 different dimensions for democratic progress on the local level- so that citizens and urban institutions can form an idea of where their own cities rank in terms of democracy development. Here are the 20 democratic dimensions of the “Magna Charta”:

1. Democratisation as a permanent task: structural anchoring of permanent democratisation

Democracy cities are places where people never stop working to make their communities more democratic. Democracy cities are searchers. They experiment. They seek ways, new and old, proven and unproven, to deepen participation. Democracy cities are never satisfied with today’s democratic advances-because they are too busy working on tomorrow’s.

2. Room for dialogue: Spaces and i nfrastructure for discussions and decisions by citizens 

A democracy city seeks to create physical spaces where people can be with each other, discuss with each other, and make democratic decisions together, freely and safely. In democracy cities, these spaces may take any num ber of forms, from previously abandoned buildings, to libraries, to schools, to streets reclaimed from brutal traffic, to centers that are explicitly houses of democracy. 

3. Democracy as parity: no different standards for elected officials and citizens

A democracy city is a place where citizens can decide alongside politicians on any issue or question. Citizens and politicians are equals.

4.  lnfrastructure of participation: Con ti nuous development of the i nfrastructure for participation & democracy

A democracy city is always developing infrastructure-human, physical and digital-for participation and democracy. In addition, a democracy city is committed to the openness and transparency of this infrastructure-so that the infrastructure can itself be refined and altered by the people to better serve democracy and participation.

5. Protection oflocal self-determination: definition of the rul es for participation & democracy by the citizens

In a democracy city, the rul es for participation and democracy are decided by the people themselves. A democracy city protects its democratic practices and procedures.

6. A voice for young people: a genuine democratic voice for young people.

A democracy city works not only to educate and train youth for democracy but also to give young people, even those not old enough to vote, real democratic power, especially over the issues that affect them most.

7. Social movements as engines of democracy: promoting exchanges between people and social movements

A democratic city is a place where people can connect with neighbours and strangers alike. Such a city promotes social movements that seek to protect and strengthen democracy.

8. From the local to the national and transnational: having a say on higher political levels by way of the city

In a democracy city, citizens work together to partici pate not just at the neigh bourhood and local leve Is but also to find ways to participate at the regional, national and transnational leve Is of democracy.

9. Agenda 2030 in practice:

A democratic city supports sustainability through participatory instruments, because there’s no future democracy without sustainability.

10. Participation as a process: encouraging and promoting participation in all stages of development

A democracy city encourages people to participate in decision-making in every step of developing policymaking-from proposals, to research, to debate, to the decisions in the end.

11. Enforcement and transparency: Sufficient resources to implement citizens’ decisions and monitor their implementation

A democracy city requires resources to implement what citizens have decided upon, and citizens need to be able to understand and control how those resources are spent.

12. Elections made easy: simple voting

A democratic city allows voters to cast their ballots with ease, and there should be no discrimination about the technology used. Rather, a democracy city should support the integration of traditional voting and electronic voting in ways that are secure, build trust, and follow best international practices. 

13. Every resident is also a citizen: residual voting rights.

Elections in a democratic city include all people, residents and stakeholders, including those who may be excluded from elections by the national government.

14. Every vote is heard: every vote is also heard between election and voting days. 

Although ballot decisions are necessary, a democratic city and its people know that elections and votes alone are not enough. In a democracy city, every vote is counted on election day- and every voice is heard year-round.

15. Democracy Support: Support for the development of ideas of the citizens.

A democratic city doesn’t just permit its citizens to offer their ideas for laws, constitutional amendments or regulations. A democracy city also welcomes suggestions, and supports its citizens in presenti ng thei r ideas in such a way that they are taken seriously by official politics.

16. Modern direct democracy: Modern direct democracy and participatory procedures for the involvement of all stakeholders

In a democracy city, the citizens themselves can propose and enact laws (regulations) and constitutions (charters). This is done usi ng the instruments of modern di reet democracy such as in itiative and referendum, and via tools of partici patory democracy, I i ke participatory budgeting. Democratic cities design these tools in ways that encourage participation by everyone.

17. Open governance: Digital access to information (e-government, open data, etc.)

A democracy city tries to make accessible all tools necessary for citizenship in reliable digital spaces.

18. Representation of the under-represented: protection of minorities, equality.

A democratic city protects the rights of minorities and seeks diverse representation and parity between genders, races, religions, ages and geographies, not just among elected political office holders or civil servants, but also in public participation.

19. Media and public infrastructure: Media as help for citizens

A democracy city has diverse and reliable sources of news and context to help the people to govern themselves.

 

 

Drømmen om et visdomsråd og 5 lokal grupper

Hvorfor et Visdomsråd? 

I arbejdet med vores ambitioner er det essentielt at dele viden og erfaringer med et fremadskuende perspektiv. Visdomsrådet spiller en central rolle i denne proces ved at samskabe og krydsbestøve idéer fra stærke fagfelter på tværs af forskellige sektorer.

Rådet bør ikke kun fokusere på det personlige og relationelle, men også have et skarpt blik på evnen til at dele indsigter og mønstre om de samfundsforandringer, vi oplever. Hvordan kan visdomsrådet fremme systematisk indsamling af data, som kan oversættes til relevant kommunikation og viden? 

Dette vil bidrage til Danmarks grønne omstilling.

Kriterier for Visdomsrådene

  • Hverdagsdemokratiet er en nøgle til engagement, nu er der brug for noget, der minder mere om.  
  • Behandling end krisesnak.
  • Kønsdiversitet 
  • Mandat: At styrke Velux-projektet JORDFAST  
  • Relevans: At give projektet relevans ud over Samsø og Danmark  
  • Status: Efter ét år gør vi status i visdomsrådet  
  • Medlemmer: Maksimalt 15 til minimum 5 personer i visdomsrådet  
  • Møder: 3 årlige møder (2 online og 1 fysisk)  
  • Forventningsafstemning: Kritisk masse, et udefra blik og feedforward  
  •  Fokusgrupper der arbejder sammen og på tværs med visdomsrådet

Hvad kan du forvente af at være en del af visdomsrådet i Jordfast

Praktisk

  • Projektet har 5 overordnede forsknings- og projektperioder frem til 2030. Hvert år i januar mødes vi online, og her afstemmes det, om der ønskes at fortsætte som visdomsperson. Vi er cirka 15 personer, der har sagt ja, uden helt at kende opgaven og forventningerne til jer og projektet.

Vi ved, at mange af jer har travlt, og derfor har vi lagt så meget som muligt fast på datoer. 2026 skal lige falde på plads. Vi afventer også, at forskerteamet stiller med kandidater til visdomsrådet, og det er vi glade for. Vi afholder kun fysiske møder, hvis minimum 5 deltagere kan komme. Under det antal findes en ny dato for at mødes fysisk. Vi kan altid invitere til onlinemøde, hvis det skønnes nødvendigt.

Tematik og arbejdsopgave 2026

Historisk lag – Kortlægning af ejerskab og landskabsforandringer

Juni – September: Fysisk møde på Samsø uge 25 eller uge 36. Vedhæftet doodle. Deadline 1.5 for jer, og herefter får I besked.

Juni – November: Online møde via Teams. Dato og links sendes snarest, når vores fysiske møde lige falder på plads, samt hvor mange af os kan mødes i juni.

Tematik og arbejdsopgave 2027

Land- og havforbindelser – Genopdagelse af Kolby Kås Havn

Januar: Online møde mandag den 11.1 kl. 10.00 – 11.30. Energi Akademiet indkalder via Teams.

Maj: Fysisk møde på Samsø fredag den 28.5 til lørdag den 29.5.

November: Online møde mandag den 8.11 kl. 10.00 – 12.00.

Tematik og arbejdsopgave 2028

Tidslige landskaber – Landbrugsrytmer og tilpasninger

Januar: Onlinemøde mandag den 10.1 kl. 10.00 – 11.30. Energi Akademiet indkalder via Teams.

Juni: Fysisk møde på Samsø fredag den 2.6 til lørdag den 3.6.

November: Onlinemøde mandag den 13.11 kl. 10.00 – 12.00.

Tematik og arbejdsopgave 2029 – 2030

Turismens krydspres – En landskabs-triennale og fysisk konference

Januar: Onlinemøde mandag den 15.1 kl. 10.00 – 11.30. Energi Akademiet indkalder via Teams.

Juni: Fysisk møde på Samsø fredag den 22.6 til lørdag den 23.6.

November: Onlinemøde mandag den 19.11 kl. 10.00 – 12.00.

Hvordan kan I bidrage til Jordfast?

  1. Rådgivning og forberedelse
    • Medarbejdere fra Energi Akademiet vil gerne kontakte jer for gode råd. Det er en aftale, at vi sender en mail med relevant information inden et råd eller kortvarig dialog om en udfordring.
  2. Samskabelse af opgaver
    • Vi foreslår, at vi deler og samskaber opgaver som kuratering og design. Afstemning kan ske på online møder.
  3. Mødeforberedelse
    • I vil modtage dagsordener og information inden møderne, så I har mulighed for at forberede jer og komme med innovative forslag.
  4. GDPR og deltagelse fra jer i kommende opgaver
    • I skal udfylde en GDPR-erklæring og kan blive spurgt om at medvirke i eventuelle konferencer eller designopdrag med mindre honorar samt i artikler eller lokale workshops.
  5. Udgifter
    • Gem jeres rejsebilag, da Energi Akademiet dækker kost og ophold. Afklares med Michael Kristensen, min kollega – mk@energiakademiet.dk
  6. Samsø Atlas
    • Vi har løbende dialog om, hvad et Samsø Atlas skal være som format.
  7. Kommunikation
    • I er velkomne til at kommunikere om projektet i medierne og dele relevante informationer.
  8. Demokratisk kortlægning
    • Vi vil kortlægge et demokratisk grundlag i samarbejde med Samsø.
  9. Fokusgrupper
    • Giv anbefalinger til, hvordan de fem lokale fokusgrupper kan blive solide.

Hvordan kommer arbejdet med JORDFAST og visdomsrådet til at forløbe?

Vi bruger Miro som referat- og visualiseringsværktøj og arkiv, som vil blive opdateret løbende med Visdomsrådet.

Ambassadører: I er vores ambassadører, og vi vil gerne kontakte jer til interviews og videoer til vores blog og podcast.

Elektronisk kortlægning: Vi anvender programmet Miro til elektronisk kortlægning.

Jordforbindelser

Visdomsrådet

Helga Grønnegård

Strategisk Udvikling

heg@urland.dk

Thomas Hartung

Godsejer Biodynamiker

th@barritskov.com

Esben Rohan Christensen

Kvante Fysiker

esbenrohanc@gmail.com

Bruno Kaufmann

Global Demokratikorrespondent

send@brunokaufmann.email

Jakob Lillemose

Kunst Historikere

lillemose@gmail.com

Pil Bredahl

Social Designer

pilbredahldesign@gmail.com

Steen Gade

Tidligere Politikkere

info@steengade.dk

Ditte Brøgger

Forsker

ditte.broegger@crt.dk

Daniel Urey

Political Scientist, Curator

daniel.urey@lablab.se

Christina Hoffmann

Strategist, Writer

christina.hoffmann@lablab.se

Medarbejdere

Malene Lundén

Leder for Kunst i Udvikling

ml@energiakademiet.dk

Søren Hermansen

Direktør og Lobbyist

sh@energiakademiet.dk

Mathias Switzer

Facilitator

ms@energiakademiet.dk

Shuang Frost

Associate Professor of Digital Innovation and Business Transformation

shuangfrost@cc.au.dk

Adam Frost

Entrepreneurship Scholar | Strategic Advisor

adamf@sam.sdu.dk

Steffen Korsgaard

Professor

stko@sam.sdu.dk

Giv samtykke og vær med

Indlægget Jordfast – til Visdomsrådet blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Jordfast 1/4 https://energiakademiet.dk/jordfast-artikel/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=jordfast-artikel Wed, 01 Apr 2026 09:19:17 +0000 https://energiakademiet.dk/?p=131504 Jordfast åbner en ny samtale på Samsø 4. maj inviterer Samsø Energiakademi til åbningen af Jordfast – et nyt spor, der kobler demokrati, bæredygtighed og borgernes blik på Samsøs fremtid. Jordfast skal skabe rum for at arbejde med demokrati og bæredygtighed i sammenhæng. Udgangspunktet er enkelt: Forandringer i landskab, livsformer og fællesskaber bliver stærkere, når […]

Indlægget Jordfast 1/4 blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

Jordfast åbner en ny samtale på Samsø

4. maj

inviterer Samsø Energiakademi til åbningen af Jordfast – et nyt spor, der kobler demokrati, bæredygtighed og borgernes blik på Samsøs fremtid.

Jordfast skal skabe rum for at arbejde med demokrati og bæredygtighed i sammenhæng. Udgangspunktet er enkelt: Forandringer i landskab, livsformer og fællesskaber bliver stærkere, når flere har mulighed for at præge dem. Ikke kun som deltagere i en formel proces, men som borgere med erfaringer, spørgsmål og viden om det sted, de bor.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN og lægger op til, at Samsø skal bruges som et levende sted at undersøge, hvordan bæredygtige forandringer kan blive mere lokalt forankrede og demokratisk bæredygtige.

På Samsø bliver de store spørgsmål hurtigt konkrete. De handler om jord, natur, erhverv, fællesskab, landskab og hverdagsliv. Og de hænger også sammen med havet, kyststrækningerne og turismens betydning for øen. Derfor giver det også mening at spørge, hvordan vi taler sammen om forandringerne, og hvordan vi bruger demokratiet, når nye retninger skal findes.

Det er den samtale, Jordfast skal være med til at åbne.

Når bæredygtighed også handler om, hvordan vi beslutter
Der bliver ofte talt om bæredygtig udvikling i mål, planer og tekniske løsninger. Det er nødvendigt. Men det er ikke hele billedet.

Enhver omstilling har også en demokratisk side. Hvem bliver hørt? Hvem sætter retningen? Hvilke erfaringer tæller med? Og hvordan skaber man et fælles rum, hvor uenighed ikke bare bliver et problem, men noget, der kan arbejdes med?

De spørgsmål er blevet mere presserende i takt med, at bæredygtighed fylder mere. Ikke kun nationalt, men også lokalt. For jo tættere forandringerne kommer på hverdagen, desto vigtigere bliver det, at mennesker føler sig inviteret ind i samtalen på en måde, der er reel.

Her ligger noget afgørende. Demokratiet fungerer ikke af sig selv. Det skal bruges, øves og holdes levende. Ellers risikerer også de bedste ambitioner at miste forbindelsen til dem, de handler om.

Det gælder ikke mindst i de forandringer, Samsø står midt i, hvor mange hensyn skal mødes: Natur, produktion, bosætning, erhverv, kultur og landskab. Det er sjældent spørgsmål med enkle svar. Netop derfor bliver det vigtigt at have steder og anledninger, hvor de kan drøftes ordentligt.

Fra Folkedybet til Jordfast

Samsø Energiakademi har allerede arbejdet med de spørgsmål i regi af Folkedybet, hvor demokrati og borgerinddragelse har været sat i relation til bæredygtighed. Med Jordfast bliver det spor videreført og skærpet.

Navneskiftet markerer en ny fase. Ikke et farvel til det, der har været, men et forsøg på at samle erfaringerne og åbne dem mod en bredere dagsorden.

Selve navnet peger på noget væsentligt: Noget forankret, stedbundet og konkret. Noget, der ikke svæver over virkeligheden, men tager afsæt i den. Det er også sådan, projektet lægger op til at arbejde. Ikke med dialog som en rutine, der kan tages frem ved behov, men med samtalen som en vigtig del af omstillingen.

Ambitionen er at gøre dialogen mindre mekanisk og mere levende. At skabe rum, hvor mennesker ikke bare afleverer synspunkter, men faktisk får mulighed for at tænke med i, hvad udvikling skal være.

Et tydeligere fokus i Energiakademiet
Med Jordfast bliver demokratiet et tydeligere fokusområde for Samsø Energiakademi. Det er værd at bemærke, fordi Energiakademiet i mange år især er blevet forbundet med energi og teknologisk omstilling.

Det nye spor ændrer ikke på den historie. Men det udvider den.

For hvis næste kapitel på Samsø også skal handle om natur, arealer, fødevarer, landskaber og fællesskaber, er det ikke nok at tale om løsninger. Så må man også tale om den måde, løsninger bliver til på. Om relationer, tillid og medbestemmelse. Om, hvordan et lokalsamfund finder retning, når mange hensyn skal tænkes sammen.

Det er ikke kun et spørgsmål om form. Det er også et spørgsmål om kvalitet. Beslutninger bliver mere robuste, når flere erfaringer kommer i spil, og når mennesker kan se sig selv i den retning, der tegner sig.

Samtidig ligger der en invitation i det nye fokus. Man behøver ikke komme med en teknisk løsning eller have et særligt fagligt ståsted for at have noget vigtigt at bidrage med. Erfaringen som borger, nabo, lodsejer, frivillig, erhvervsdrivende eller tilflytter er også en del af det billede, der skal tegnes.

4. maj er en begyndelse

Arrangementet 4. maj skal derfor ikke kun ses som en markering, men som en åbning. En anledning til at mødes om de spørgsmål, der ikke kan løses én gang for alle, men som må holdes åbne, hvis de skal behandles ordentligt.

• Hvad vil det sige at arbejde bæredygtigt på et sted som Samsø?
• Hvordan holder man fast i det fælles, når interesser er forskellige?
• Hvordan undgår man, at omstilling bliver noget, der bare administreres?
• Og hvordan skaber man plads til, at flere føler sig kaldet ind i samtalen om øens fremtid?

Jordfast kommer ikke med et færdigt svar. Det er styrken.

For der er brug for steder, hvor svaret ikke er givet på forhånd. Hvor retningen må findes i fællesskab. Og hvor bæredygtighed ikke kun forstås som et spørgsmål om at nå bestemte mål, men også som et spørgsmål om, hvordan vi lever sammen, træffer beslutninger og tager ansvar for det sted, vi deler.

Hvad er Jordfast?

Jordfast er Samsø Energiakademis nye spor om demokrati og bæredygtighed.
Projektet er støttet af VELUX FONDEN.

Jordfast bygger videre på erfaringerne fra Folkedybet og skal være med til at åbne samtaler om, hvordan bæredygtige forandringer kan blive mere lokalt forankret.

Projektet tager afsæt i Samsø som et sted, hvor store spørgsmål om natur, arealer, fællesskab og udvikling bliver helt konkrete.

4. maj markerer åbningen af Jordfast med et arrangement på Samsø, hvor borgere inviteres med ind i samtalen om øens fremtid.

Indlægget Jordfast 1/4 blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Peter Christensen https://energiakademiet.dk/peter-christensen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=peter-christensen Mon, 16 Feb 2026 12:16:40 +0000 https://energiakademiet.dk/?p=130190 Peter ChristensenKonsulentpc@energiakademiet.dk “En af årsagerne til at jeg arbejder på Energiakademiet er, at øen er smaskfyldt med gode historier. Letforståelige og lærerige fortællinger, der kan inspirere andre i arbejdet med den grønne omstilling. De handler om bæredygtighed i praksis, lokalt ejerskab og folkelig forankring.”​

Indlægget Peter Christensen blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

Peter Christensen
Konsulent
pc@energiakademiet.dk

"En af årsagerne til at jeg arbejder på Energiakademiet er, at øen er smaskfyldt med gode historier. Letforståelige og lærerige fortællinger, der kan inspirere andre i arbejdet med den grønne omstilling. De handler om bæredygtighed i praksis, lokalt ejerskab og folkelig forankring."​

Indlægget Peter Christensen blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Why We Are Making a Podcast About Vocational Education in the Green Transition https://energiakademiet.dk/why-we-are-making-a-podcast-about-vocational-education-in-the-green-transition/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=why-we-are-making-a-podcast-about-vocational-education-in-the-green-transition Fri, 13 Feb 2026 08:54:52 +0000 https://energiakademiet.dk/why-we-are-making-a-podcast-about-vocational-education-in-the-green-transition/ Why We Are Making a Podcast About Vocational Education in the Green Transition The green transition is often described through numbers, technologies, and political targets. Megawatts, CO₂ reductions, and strategies dominate the conversation. But in practice, the transition only becomes real when it is translated into action – in everyday life, in buildings, and in […]

Indlægget Why We Are Making a Podcast About Vocational Education in the Green Transition blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

Why We Are Making a Podcast About Vocational Education in the Green Transition

The green transition is often described through numbers, technologies, and political targets. Megawatts, CO₂ reductions, and strategies dominate the conversation. But in practice, the transition only becomes real when it is translated into action – in everyday life, in buildings, and in the systems we rely on every day.

This is where professional skills and practical expertise play a crucial role.

It is the electrician installing charging stations.
The plumber working with new heating solutions.
The carpenter building more sustainably.
The technician ensuring that systems function in daily life.

At Energi Akademiet, we work with the green transition where visions and strategies meet reality. Through our work on Samsø – and increasingly in collaboration with partners across Denmark and Europe – we repeatedly see how the transition depends on people with diverse professional backgrounds and competencies.

Yet we also see that vocational education often occupies relatively little space in the public conversation about the future of education and the green transition. This is a paradox, considering how essential these professions are in turning ambition into practice.

From Samsø to Europe – and Back Again

Samsø’s green transition was shaped by a clear strategic direction and an overall master plan. But it was realised through local engagement, practical skills, and people who took responsibility in their everyday work and professions. That interplay between strategy and practice is an experience we carry with us today.

In the NESSIE project, we explore how this experience can be brought into a broader European context – particularly in relation to vocational education, traineeships, and new learning formats for the green transition.

Why a Podcast?

We chose the podcast format because some of the most important conversations cannot be reduced to slides and reports. A podcast creates space for voices, experiences, and reflections – from decision-makers, organisations, and people who are themselves part of vocational education.

In this mini-series, we move between:
• policy and practice
• systems and people
• Denmark and Europe
• professional skills and representation

We speak with leaders from vocational institutions, representatives from industry, NESSIE partners across Europe – and with apprentices and communities working to create more space, diversity, and new narratives within the trades.

More Than Technology – Also Culture and Community

An important part of the series focuses on culture. On tone within the sector. On representation. On who can see themselves reflected in the professions – and who cannot.

Because the green transition does not only require technical solutions. It requires that more people want to take part. That more people can see themselves in the future of vocational education. And that we are willing to speak openly about the barriers that still exist.

An Invitation to Dialogue

The podcast series is not meant to provide definitive answers. It is an invitation – to listen, to better understand the system, and to continue the conversation in schools, organisations, companies, and policymaking spaces.

If we want to succeed in the green transition, we must succeed in strengthening vocational education.

And that requires investing not only in competencies, but also in people and in the stories we tell.

🎧 The podcast is part of the EU-funded NESSIE project and produced by Energi Akademiet.

Tilbage til blog-oversigt
Click for Podcast

Indlægget Why We Are Making a Podcast About Vocational Education in the Green Transition blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Erhvervsuddannelser i den grønne omstilling https://energiakademiet.dk/hvorfor-en-podcast-om-erhvervsuddannelser-i-den-groenne-omstilling/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvorfor-en-podcast-om-erhvervsuddannelser-i-den-groenne-omstilling Fri, 13 Feb 2026 08:48:33 +0000 https://energiakademiet.dk/?p=130120 Hvorfor vi laver en podcast om erhvervsuddannelser i den grønne omstilling Den grønne omstilling bliver ofte fortalt gennem tal, teknologier og politiske målsætninger. Megawatt, CO₂-reduktioner og strategier fylder meget i debatten. Men i praksis bliver omstillingen først virkelig, når den omsættes til handling – i hverdagen, i bygningerne og i de systemer, vi bruger hver dag. Her spiller faglighed og praktisk kunnen en helt central rolle. Det er elektrikeren, der installerer ladestandere.VVS’eren, der arbejder med nye varmeløsninger.Tømreren, der bygger mere bæredygtigt.Teknikeren, der får systemerne til at fungere i hverdagen. På Energi Akademiet arbejder vi med den grønne omstilling dér, hvor visioner og strategier møder virkeligheden. Gennem vores arbejde på Samsø – og i stigende grad i samarbejde med aktører i Danmark og Europa – ser vi igen og igen, hvordan omstillingen afhænger af mennesker med forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Alligevel ser vi, at erhvervsuddannelserne ofte fylder relativt lidt i den offentlige samtale om fremtidens uddannelser og den grønne omstilling. Det er et paradoks, når man samtidig ved, hvor afgørende disse fag er for at kunne omsætte ambitioner til praksis. Fra Samsø til Europa – og tilbage igen Samsøs grønne omstilling blev skabt gennem en tydelig strategisk retning og en samlet masterplan. Men den blev realiseret gennem lokalt engagement, praktisk kunnen og mennesker, der tog ansvar i deres hverdag og fag. Det samspil mellem strategi og praksis er en erfaring, vi tager med os i vores arbejde i dag. I NESSIE-projektet arbejder vi med, hvordan den erfaring kan bringes i spil i en bredere europæisk kontekst – særligt i relation til erhvervsuddannelser, traineeships og nye læringsformater til den grønne omstilling. Hvorfor en podcast? Vi har valgt podcastformatet, fordi nogle af de vigtigste samtaler ikke kan reduceres til slides og rapporter. Podcasten giver plads til stemmer, erfaringer og refleksioner – både fra beslutningstagere, organisationer og mennesker, der selv er en del af erhvervsuddannelserne. I denne mini-podcastserie bevæger vi os mellem: policy og praksis systemer og mennesker Danmark og Europa faglighed og repræsentation Vi taler med aktører som ledere fra erhvervsuddannelserne, repræsentanter fra erhvervslivet, NESSIE-partnere fra hele Europa – og med lærlinge og fællesskaber, der arbejder for at skabe mere plads, diversitet og nye fortællinger i fagene. Mere end teknik – også kultur og fællesskab En vigtig del af serien handler om kultur. Om tonen i branchen. Om repræsentation. Om hvem der kan spejle sig i fagene – og hvem der ikke kan. For den grønne omstilling kræver ikke kun tekniske løsninger. Den kræver, at flere har lyst til at være med. At flere kan se sig selv i fremtidens erhvervsuddannelser. Og at vi tør tale åbent om de barrierer, der stadig findes. En invitation til samtale Podcastserien er ikke tænkt som et facit. Den er en invitation. Til at lytte. Til at blive klogere på systemet. Og til at tage samtalen videre – på skolerne, i organisationerne, i virksomhederne og i politikken. Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling, skal vi lykkes med erhvervsuddannelserne. Og det kræver, at vi både investerer i kompetencer, mennesker og fortællinger. Podcasten er en del af EU-projektet NESSIE og produceret af Energi Akademiet. Tilbage til blog-oversigt Lyt om: NESSIE Afsnit 1: Erhvervsuddannelsernes rolle i den grønne omstilling med Bo Sejer

Indlægget Erhvervsuddannelser i den grønne omstilling blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

Hvorfor vi laver en podcast om erhvervsuddannelser i den grønne omstilling

Den grønne omstilling bliver ofte fortalt gennem tal, teknologier og politiske målsætninger. Megawatt, CO₂-reduktioner og strategier fylder meget i debatten. Men i praksis bliver omstillingen først virkelig, når den omsættes til handling – i hverdagen, i bygningerne og i de systemer, vi bruger hver dag.

Her spiller faglighed og praktisk kunnen en helt central rolle.

Det er elektrikeren, der installerer ladestandere.
VVS’eren, der arbejder med nye varmeløsninger.
Tømreren, der bygger mere bæredygtigt.
Teknikeren, der får systemerne til at fungere i hverdagen.

På Energi Akademiet arbejder vi med den grønne omstilling dér, hvor visioner og strategier møder virkeligheden. Gennem vores arbejde på Samsø – og i stigende grad i samarbejde med aktører i Danmark og Europa – ser vi igen og igen, hvordan omstillingen afhænger af mennesker med forskellige faglige baggrunde og kompetencer.

Alligevel ser vi, at erhvervsuddannelserne ofte fylder relativt lidt i den offentlige samtale om fremtidens uddannelser og den grønne omstilling. Det er et paradoks, når man samtidig ved, hvor afgørende disse fag er for at kunne omsætte ambitioner til praksis.

Fra Samsø til Europa – og tilbage igen

Samsøs grønne omstilling blev skabt gennem en tydelig strategisk retning og en samlet masterplan. Men den blev realiseret gennem lokalt engagement, praktisk kunnen og mennesker, der tog ansvar i deres hverdag og fag. Det samspil mellem strategi og praksis er en erfaring, vi tager med os i vores arbejde i dag.

I NESSIE-projektet arbejder vi med, hvordan den erfaring kan bringes i spil i en bredere europæisk kontekst – særligt i relation til erhvervsuddannelser, traineeships og nye læringsformater til den grønne omstilling.

Hvorfor en podcast?

Vi har valgt podcastformatet, fordi nogle af de vigtigste samtaler ikke kan reduceres til slides og rapporter. Podcasten giver plads til stemmer, erfaringer og refleksioner – både fra beslutningstagere, organisationer og mennesker, der selv er en del af erhvervsuddannelserne.

I denne mini-podcastserie bevæger vi os mellem:

  • policy og praksis
  • systemer og mennesker
  • Danmark og Europa
  • faglighed og repræsentation

Vi taler med aktører som ledere fra erhvervsuddannelserne, repræsentanter fra erhvervslivet, NESSIE-partnere fra hele Europa – og med lærlinge og fællesskaber, der arbejder for at skabe mere plads, diversitet og nye fortællinger i fagene.

Mere end teknik – også kultur og fællesskab

En vigtig del af serien handler om kultur. Om tonen i branchen. Om repræsentation. Om hvem der kan spejle sig i fagene – og hvem der ikke kan.

For den grønne omstilling kræver ikke kun tekniske løsninger. Den kræver, at flere har lyst til at være med. At flere kan se sig selv i fremtidens erhvervsuddannelser. Og at vi tør tale åbent om de barrierer, der stadig findes.

En invitation til samtale

Podcastserien er ikke tænkt som et facit. Den er en invitation. Til at lytte. Til at blive klogere på systemet. Og til at tage samtalen videre – på skolerne, i organisationerne, i virksomhederne og i politikken.

Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling, skal vi lykkes med erhvervsuddannelserne.

Og det kræver, at vi både investerer i kompetencer, mennesker og fortællinger.

Podcasten er en del af EU-projektet NESSIE og produceret af Energi Akademiet.

Tilbage til blog-oversigt
Lyt om: NESSIE Afsnit 1: Erhvervsuddannelsernes rolle i den grønne omstilling med Bo Sejer Frandsen

Indlægget Erhvervsuddannelser i den grønne omstilling blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Glocal Paradox https://energiakademiet.dk/glocal-paradox/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=glocal-paradox Thu, 12 Feb 2026 13:12:56 +0000 https://energiakademiet.dk/glocal-paradox/ GLOCAL PARADOX BY MALENE LUNDEN AN ERA OF PARADOXES How do we create and manage systems for taking decisions in a world of change? DESCRIPTION/ On my island we are discussing if we should make a biogas plant, but if we do we also decide on what crops we have to grow for the next many years. And maybe it will be better to use the land for solar cells and wind turbines or food production. RELEVANCE/ We will not be able to rely as well on the learning of the past, when society is this unstable. “Who has the mandate for making decisions with future consequences?” MICROCOSMS MOVE SLOWER My island is insulated by water, we are not as affected by fast moving change DESCRIPTION / Samsø is a microcosmos, where things move more slowly. We are insulated by the water and fast moving trends don’t affect us as much. Though now we will get a fast ferry and some people argue that we should be getting a bridge to the mainland, making the island a more integrated part of the rest of the country and a part of the shortcut between its two largest cities. RELEVANCE/ The glocal paradox lives in both small and large cosms. How should small societies balance the global and local drivers? Small communities can choose to insulate itself, create barriers around itself, but these barriers both keep out the good and bad of the surrounding, but they also keep in the good and the bad of the local community. WE NEED A GROUNDED ORIENTATION ABOUT THE FUTURE Direct and felt experiences will gain importance compared to science and facts DESCRIPTION / “In our evolution we have not been trained to have a grounded orientation towards the future. Only few random people are bestowed with a voice on the future. That is one part of the paradox. We need a common language for making decisions in the present and how these will affect the future.” “What is the future of being factual?” “It is anchored in phenomenology!” RELEVANCE/ We can’t predict the future, so who are we to take decisions in the present that affect future generations. Direct experiences and felt experiences will increasingly be the foundation for making decisions. We will start to rely more on our immediate senses. BUILDING A STATE WITHIN THE STATE ZITA COPP’S ARTIST ISLAND – A SIGNAL OF AUTONOMOUS COMMUNITIES. DESCRIPTION / The multimillionaire tech exec, Zita Copp, returns home to Fogo Island, Canada, with a dream of nursing it back to economic health and foster “cultural resiliency.” Through a microfinance fund, an exclusive hotel, and the Fogo Island Arts Corp. Zita, with her organisation The Shorefast Foundation aims to make Fogo Island a haven for artists and tourists. “We have to find a way to make the social entrepreneurship model work more broadly.” is what she says in this 2010 Fast Company interview. RELEVANCE/ Small self-governing entities will become a part of the geopolitical landscape of the future. Fogo Island signals how money and ambition can radically change an area, a society and quite quickly change a culture. “We will experience a transition with smaller closed systems, food systems, resource systems more structured like a pla;1ned economy than a liberal market.” DON’T MOVE FURTHER THAN YOU CAN SING Aboriginals: “You need the relation to someone who can sing the song before youcan move further.” DESCRIPTION / In Aboriginal tribes it is said that you can’t move further away from home than you have been sung a song. You would die if you moved further away than you would have songs to describe your destinations. In this culture “you need the relation to someone who can sing the song before you can move further.” You need a story, relation and an experience. RELEVANCE/ What happens if we take on a mindset of being local first, of not being able to travel further than you have a personal connection? What would happen to our sense of place and our experience of travelling? THE POWER OF THE FAIRYTALE Beauty and the Beast is a 4000 year old story told across geography, language and cultures DESCRIPTION / Researchers from Durham University have traced back popular fairytales to when Eastern and Western Inda-European languages split more than 5,000 years ago. Analysis showed Beauty And The Beast and Rumpelstiltskin to be about 4,000 years old. Dr Tehrani, who worked with folklorist Sara Graca Da Silva, from the New University of Lisbon, said: “We find it pretty remarkable these stories have survived without being written. “They have been told since before even English, French and Italian existed. They were probably told in an extinct Inda-European language.” RELEVANCE/ Pioneers must use the power of the story to tell new stories. Great stories have the potential to live and they dominate cultures over time. DRIVEN BY THE TECH ZEITGEIST Robots, Al, Big Data, VR and the like dominates the talk of town but a muchbroader array of perspectives determines what future will emerge. DESCRIPTION/ We are so driven by the public debate about robots, Al, VR and other high-tech visions for the future. We think high technology companies and devices define what the future is going to be like. Though we are actually in control of ourselves, at least we can be if we find a way to unravel more perspectives. RELEVANCE/ There is more to the future than high tech, and as pioneers we need to get a wider perspective, look at other sources of information and insight. Look past tech to see the human needs, social trends, historical heritage, cultural developments, etc. TURN AROUND AND GET A NEW PERSPECTIVE We need 360 degree vision DESCRIPTION / We need to be able to look 360 degree on our situation, and learn from more perspectives. “When I take a walk I often say to my husband, »we need to turn around and see this from another perspective!«” RELEVANCE/ Sensing is on its way in to make a new era. High tech will enable communication of more senses but in a world of photoshops and Deep-fakes people will also rely more on direct sensing for knowing what is true. It is as simple as turning around once in

Indlægget Glocal Paradox blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

GLOCAL PARADOX

BY MALENE LUNDEN

AN ERA OF PARADOXES

How do we create and manage systems for taking decisions in a world of change?

DESCRIPTION/

On my island we are discussing if we should make a biogas plant, but if we do we also decide on what crops we have to grow for the next many years. And maybe it will be better to use the land for solar cells and wind turbines or food production.

RELEVANCE/

We will not be able to rely as well on the learning of the past, when society is this unstable. “Who has the mandate for making decisions with future consequences?”

MICROCOSMS MOVE SLOWER

My island is insulated by water, we are not as affected by fast moving change

DESCRIPTION /

Samsø is a microcosmos, where things move more slowly. We are insulated by the water and fast moving trends don’t affect us as much. Though now we will get a fast ferry and some people argue that we should be getting a bridge to the mainland, making the island a more integrated part of the rest of the country and a part of the shortcut between its two largest cities.

RELEVANCE/

The glocal paradox lives in both small and large cosms. How should small societies balance the global and local drivers? Small communities can choose to insulate itself, create barriers around itself, but these barriers both keep out the good and bad of the surrounding, but they also keep in the good and the bad of the local community.

WE NEED A GROUNDED ORIENTATION ABOUT THE FUTURE

Direct and felt experiences will gain importance compared to science and facts

DESCRIPTION /

“In our evolution we have not been trained to have a grounded orientation towards the future. Only few random people are bestowed with a voice on the future. That is one part of the paradox. We need a common language for making decisions in the present and how these will affect the future.” “What is the future of being factual?” “It is anchored in phenomenology!”

RELEVANCE/

We can’t predict the future, so who are we to take decisions in the present that affect future generations. Direct experiences and felt experiences will increasingly be the foundation for making decisions. We will start to rely more on our immediate senses.

BUILDING A STATE WITHIN THE STATE

ZITA COPP'S ARTIST ISLAND - A SIGNAL OF AUTONOMOUS COMMUNITIES.

DESCRIPTION /

The multimillionaire tech exec, Zita Copp, returns home to Fogo Island, Canada, with a dream of nursing it back to economic health and foster “cultural resiliency.” Through a microfinance fund, an exclusive hotel, and the Fogo Island Arts Corp. Zita, with her organisation The Shorefast Foundation aims to make Fogo Island a haven for artists and tourists. “We have to find a way to make the social entrepreneurship model work more broadly.” is what she says in this 2010 Fast Company interview.

RELEVANCE/

Small self-governing entities will become a part of the geopolitical landscape of the future. Fogo Island signals how money and ambition can radically change an area, a society and quite quickly change a culture. “We will experience a transition with smaller closed systems, food systems, resource systems more structured like a pla;1ned economy than a liberal market.”

DON'T MOVE FURTHER THAN YOU CAN SING

Aboriginals: "You need the relation to someone who can sing the song before youcan move further."

DESCRIPTION /

In Aboriginal tribes it is said that you can’t move further away from home than you have been sung a song. You would die if you moved further away than you would have songs to describe your destinations. In this culture “you need the relation to someone who can sing the song before you can move further.” You need a story, relation and an experience.

RELEVANCE/

What happens if we take on a mindset of being local first, of not being able to travel further than you have a personal connection? What would happen to our sense of place and our experience of travelling?

THE POWER OF THE FAIRYTALE

Beauty and the Beast is a 4000 year old story told across geography, language and cultures

DESCRIPTION /

Researchers from Durham University have traced back popular fairytales to when Eastern and Western Inda-European languages split more than 5,000 years ago. Analysis showed Beauty And The Beast and Rumpelstiltskin to be about 4,000 years old. Dr Tehrani, who worked with folklorist Sara Graca Da Silva, from the New University of Lisbon, said: “We find it pretty remarkable these stories have survived without being written. “They have been told since before even English, French and Italian existed. They were probably told in an extinct Inda-European language.”

RELEVANCE/

Pioneers must use the power of the story to tell new stories. Great stories have the potential to live and they dominate cultures over time.

DRIVEN BY THE TECH ZEITGEIST

Robots, Al, Big Data, VR and the like dominates the talk of town but a muchbroader array of perspectives determines what future will emerge.

DESCRIPTION/

We are so driven by the public debate about robots, Al, VR and other high-tech visions for the future. We think high technology companies and devices define what the future is going to be like. Though we are actually in control of ourselves, at least we can be if we find a way to unravel more perspectives.

RELEVANCE/

There is more to the future than high tech, and as pioneers we need to get a wider perspective, look at other sources of information and insight. Look past tech to see the human needs, social trends, historical heritage, cultural developments, etc.

TURN AROUND AND GET A NEW PERSPECTIVE

We need 360 degree vision

DESCRIPTION /

We need to be able to look 360 degree on our situation, and learn from more perspectives. “When I take a walk I often say to my husband, »we need to turn around and see this from another perspective!«”

RELEVANCE/

Sensing is on its way in to make a new era. High tech will enable communication of more senses but in a world of photoshops and Deep-fakes people will also rely more on direct sensing for knowing what is true. It is as simple as turning around once in awhile.

Indlægget Glocal Paradox blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]> Glocal Paradox https://energiakademiet.dk/glocal-paradox/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=glocal-paradox Fri, 06 Feb 2026 12:33:00 +0000 https://energiakademiet.dk/?p=129911 GLOCAL PARADOX AF MALENE LUNDEN EN TID MED PARADOKSER Hvordan skaber og håndterer vi beslutningssystemer i en verden i konstant forandring? BESKRIVELSE/ På min ø diskuterer vi, om vi skal etablere et biogasanlæg. Men hvis vi gør det, træffer vi samtidig en beslutning om, hvilke afgrøder vi skal dyrke i mange år frem. Måske ville det være bedre at bruge jorden til solceller og vindmøller – eller til fødevareproduktion. RELEVANS/ Når samfundet er så ustabilt og foranderligt, kan vi ikke i samme grad læne os op ad fortidens erfaringer. Hvem har mandatet til at træffe beslutninger, der får konsekvenser langt ind i fremtiden? MIKROKOSMOS BEVÆGER SIG LANGSOMMERE Min ø er omgivet af vand – vi påvirkes ikke i samme grad af hurtige forandringer. BESKRIVELSE / Samsø er et mikrokosmos, hvor tingene bevæger sig langsommere. Vi er omgivet af vand, og hurtigt skiftende tendenser påvirker os ikke på samme måde. Nu får vi dog en hurtigfærge, og nogle mener, at vi bør få en bro til fastlandet. Det ville gøre øen mere integreret i resten af landet – og til en del af genvejen mellem Danmarks to største byer. RELEVANS/ Den glokale paradoks findes både i små og store sammenhænge. Hvordan skal små samfund balancere mellem globale og lokale drivkræfter? Små fællesskaber kan vælge at isolere sig og skabe barrierer omkring sig selv. Men disse barrierer holder både det gode og det dårlige ude – samtidig med at de også holder det gode og det udfordrende inde i det lokale fællesskab. VI HAR BRUG FOR EN FORANKRET ORIENTERING MOD FREMTIDEN Direkte og sansede erfaringer vil få større betydning end videnskab og fakta. BESKRIVELSE / “I vores evolution er vi ikke blevet trænet til at have en forankret orientering mod fremtiden. Kun få og ofte tilfældige – personer får en stemme i fortællingen om fremtiden. Det er en del af paradokset. Vi har brug for et fælles sprog for, hvordan vi træffer beslutninger i nutiden og hvordan disse beslutninger påvirker fremtiden.” “Hvad er fremtidens forhold til det faktuelle?” “Den er forankret i fænomenologien.” RELEVANS/ Vi kan ikke forudsige fremtiden. Så hvem er vi til at træffe beslutninger i nutiden, som får konsekvenser for kommende generationer?Direkte oplevelser og sansede erfaringer vil i stigende grad danne grundlag for vores beslutninger. Vi vil begynde at læne os mere op ad vores umiddelbare sanser og levede erfaringer. AT BYGGE EN STAT I STATEN Zita Cobbs’ kunstnerø – et signal om autonome fællesskaber. BESKRIVELSE / Den velhavende tech-direktør Zita Cobbs vendte tilbage til sin hjemegn, Fogo Island i Canada, med en drøm om at genoprette øens økonomi og styrke dens “kulturelle robusthed”. Gennem en mikrofinansieringsfond, et eksklusivt hotel og organisationen Fogo Island Arts arbejder hun – via The Shorefast Foundation – for at gøre Fogo Island til et fristed for kunstnere og turister. “Vi er nødt til at finde en måde, hvorpå socialt entreprenørskab kan fungere i en bredere sammenhæng,” siger hun i et interview med Fast Company fra 2010. RELEVANS/ Små, selvstyrende enheder kan blive en del af fremtidens geopolitiske landskab. Fogo Island viser, hvordan kapital og ambition kan forandre et område og et samfund og relativt hurtigt ændre en kultur. Vi vil muligvis opleve en overgang mod mindre, mere lukkede systemer – fødevaresystemer og ressourcekredsløb – der i højere grad er struktureret som planlagte økonomier end som liberale markeder. BEVÆG DIG IKKE LÆNGERE, END DU KAN SYNGE Aboriginals: “Du har brug for relationen til den, der kan synge sangen, før du kan bevæge dig længere.” BESKRIVELSE / I aboriginalske stammer siger man, at man ikke kan bevæge sig længere væk hjemmefra, end man har fået sunget en sang om stedet. Man ville dø, hvis man flyttede sig længere, end sangene kan beskrive destinationen. I denne kultur gælder det: “Du har brug for relationen til den, der kan synge sangen, før du kan bevæge dig længere.” Man har brug for en historie, en relation og en oplevelse. RELEVANS/ Hvad sker der, hvis vi antager et “lokal-først” mindset – hvis vi ikke kan bevæge os længere, end vi har en personlig forbindelse? Hvordan ville det ændre vores stedfornemmelse og oplevelse af at rejse? EVENTYRETS KRAFT Skønheden og Udyret er en 4.000 år gammel fortælling, fortalt på tværs af geografi, sprog og kulturer. BESKRIVELSE / Forskere fra Durham University har sporet populære eventyr tilbage til tiden, hvor østlige og vestlige indoeuropæiske sprog skiltes for mere end 5.000 år siden. Analysen viste, at Skønheden og Udyret og Rumpelstiltskin er omkring 4.000 år gamle. Dr. Tehrani, som arbejdede sammen med folkloristen Sara Graca Da Silva fra New University of Lisbon, siger: “Vi finder det ret bemærkelsesværdigt, at disse historier har overlevet uden at være skrevet ned. De er blevet fortalt længe før engelsk, fransk og italiensk eksisterede. De blev sandsynligvis fortalt på et uddødt indoeuropæisk sprog.” RELEVANS/ Pionerer skal bruge historiens kraft til at fortælle nye historier. Store historier har potentiale til at leve videre og kan dominere kulturer over tid. DREVET AF TECH-ZEITGEIST Robots, AI, Big Data, VR og lignende dominerer snakken – men et langt bredere spektrum af perspektiver former fremtiden. BESKRIVELSE / Vi er så optaget af den offentlige debat om robotter, AI, VR og andre hightech-visioner for fremtiden, at vi tror, det er teknologivirksomheder og gadgets, der bestemmer, hvordan fremtiden vil se ud. Men vi har faktisk kontrol over os selv – i hvert fald kan vi have det, hvis vi formår at åbne op for flere perspektiver. RELEVANS/ Fremtiden handler om mere end teknologi. Som pionerer må vi få et bredere perspektiv og inddrage andre kilder til viden og indsigt. Se ud over teknologien og forstå menneskelige behov, sociale tendenser, historisk arv og kulturelle udviklinger. VEND OM OG FÅ ET NYT PERSPEKTIV Vi har brug for 360 graders overblik. BESKRIVELSE / Vi skal kunne se vores situation fra alle vinkler og lære af flere perspektiver. “Når jeg går en tur, siger jeg ofte til min mand: ’Vi er nødt til at vende om og se det her fra et andet perspektiv!’” RELEVANS/ Sansning bliver en vigtigere del af at navigere i den nye tid.Hightech vil gøre det muligt at kommunikere flere sanseindtryk, men i en verden med Photoshop og deepfakes vil vi også i stigende grad stole på vores direkte oplevelser for at vide, hvad der er sandt. Det er så simpelt som at vende sig om engang

Indlægget Glocal Paradox blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>

GLOCAL PARADOX

AF MALENE LUNDEN

EN TID MED PARADOKSER

Hvordan skaber og håndterer vi beslutningssystemer i en verden i konstant forandring?

BESKRIVELSE/

På min ø diskuterer vi, om vi skal etablere et biogasanlæg. Men hvis vi gør det, træffer vi samtidig en beslutning om, hvilke afgrøder vi skal dyrke i mange år frem. Måske ville det være bedre at bruge jorden til solceller og vindmøller – eller til fødevareproduktion.

RELEVANS/

Når samfundet er så ustabilt og foranderligt, kan vi ikke i samme grad læne os op ad fortidens erfaringer. Hvem har mandatet til at træffe beslutninger, der får konsekvenser langt ind i fremtiden?

MIKROKOSMOS BEVÆGER SIG LANGSOMMERE

Min ø er omgivet af vand – vi påvirkes ikke i samme grad af hurtige forandringer.

BESKRIVELSE /

Samsø er et mikrokosmos, hvor tingene bevæger sig langsommere. Vi er omgivet af vand, og hurtigt skiftende tendenser påvirker os ikke på samme måde. Nu får vi dog en hurtigfærge, og nogle mener, at vi bør få en bro til fastlandet. Det ville gøre øen mere integreret i resten af landet – og til en del af genvejen mellem Danmarks to største byer.

RELEVANS/

Den glokale paradoks findes både i små og store sammenhænge. Hvordan skal små samfund balancere mellem globale og lokale drivkræfter? Små fællesskaber kan vælge at isolere sig og skabe barrierer omkring sig selv. Men disse barrierer holder både det gode og det dårlige ude – samtidig med at de også holder det gode og det udfordrende inde i det lokale fællesskab.

VI HAR BRUG FOR EN FORANKRET ORIENTERING MOD FREMTIDEN

Direkte og sansede erfaringer vil få større betydning end videnskab og fakta.

BESKRIVELSE /

“I vores evolution er vi ikke blevet trænet til at have en forankret orientering mod fremtiden. Kun få og ofte tilfældige – personer får en stemme i fortællingen om fremtiden. Det er en del af paradokset. Vi har brug for et fælles sprog for, hvordan vi træffer beslutninger i nutiden og hvordan disse beslutninger påvirker fremtiden.” “Hvad er fremtidens forhold til det faktuelle?” “Den er forankret i fænomenologien.”

RELEVANS/

Vi kan ikke forudsige fremtiden. Så hvem er vi til at træffe beslutninger i nutiden, som får konsekvenser for kommende generationer?Direkte oplevelser og sansede erfaringer vil i stigende grad danne grundlag for vores beslutninger. Vi vil begynde at læne os mere op ad vores umiddelbare sanser og levede erfaringer.

AT BYGGE EN STAT I STATEN

Zita Cobbs’ kunstnerø – et signal om autonome fællesskaber.

BESKRIVELSE /

Den velhavende tech-direktør Zita Cobbs vendte tilbage til sin hjemegn, Fogo Island i Canada, med en drøm om at genoprette øens økonomi og styrke dens “kulturelle robusthed”. Gennem en mikrofinansieringsfond, et eksklusivt hotel og organisationen Fogo Island Arts arbejder hun – via The Shorefast Foundation – for at gøre Fogo Island til et fristed for kunstnere og turister. “Vi er nødt til at finde en måde, hvorpå socialt entreprenørskab kan fungere i en bredere sammenhæng,” siger hun i et interview med Fast Company fra 2010.

RELEVANS/

Små, selvstyrende enheder kan blive en del af fremtidens geopolitiske landskab. Fogo Island viser, hvordan kapital og ambition kan forandre et område og et samfund og relativt hurtigt ændre en kultur. Vi vil muligvis opleve en overgang mod mindre, mere lukkede systemer – fødevaresystemer og ressourcekredsløb – der i højere grad er struktureret som planlagte økonomier end som liberale markeder.

BEVÆG DIG IKKE LÆNGERE, END DU KAN SYNGE

Aboriginals: “Du har brug for relationen til den, der kan synge sangen, før du kan bevæge dig længere.”

BESKRIVELSE /

I aboriginalske stammer siger man, at man ikke kan bevæge sig længere væk hjemmefra, end man har fået sunget en sang om stedet. Man ville dø, hvis man flyttede sig længere, end sangene kan beskrive destinationen. I denne kultur gælder det: “Du har brug for relationen til den, der kan synge sangen, før du kan bevæge dig længere.” Man har brug for en historie, en relation og en oplevelse.

RELEVANS/

Hvad sker der, hvis vi antager et “lokal-først” mindset – hvis vi ikke kan bevæge os længere, end vi har en personlig forbindelse? Hvordan ville det ændre vores stedfornemmelse og oplevelse af at rejse?

EVENTYRETS KRAFT

Skønheden og Udyret er en 4.000 år gammel fortælling, fortalt på tværs af geografi, sprog og kulturer.

BESKRIVELSE /

Forskere fra Durham University har sporet populære eventyr tilbage til tiden, hvor østlige og vestlige indoeuropæiske sprog skiltes for mere end 5.000 år siden. Analysen viste, at Skønheden og Udyret og Rumpelstiltskin er omkring 4.000 år gamle. Dr. Tehrani, som arbejdede sammen med folkloristen Sara Graca Da Silva fra New University of Lisbon, siger: “Vi finder det ret bemærkelsesværdigt, at disse historier har overlevet uden at være skrevet ned. De er blevet fortalt længe før engelsk, fransk og italiensk eksisterede. De blev sandsynligvis fortalt på et uddødt indoeuropæisk sprog.”

RELEVANS/

Pionerer skal bruge historiens kraft til at fortælle nye historier. Store historier har potentiale til at leve videre og kan dominere kulturer over tid.

DREVET AF TECH-ZEITGEIST

Robots, AI, Big Data, VR og lignende dominerer snakken – men et langt bredere spektrum af perspektiver former fremtiden.

BESKRIVELSE /

Vi er så optaget af den offentlige debat om robotter, AI, VR og andre hightech-visioner for fremtiden, at vi tror, det er teknologivirksomheder og gadgets, der bestemmer, hvordan fremtiden vil se ud. Men vi har faktisk kontrol over os selv – i hvert fald kan vi have det, hvis vi formår at åbne op for flere perspektiver.

RELEVANS/

Fremtiden handler om mere end teknologi. Som pionerer må vi få et bredere perspektiv og inddrage andre kilder til viden og indsigt. Se ud over teknologien og forstå menneskelige behov, sociale tendenser, historisk arv og kulturelle udviklinger.

VEND OM OG FÅ ET NYT PERSPEKTIV

Vi har brug for 360 graders overblik.

BESKRIVELSE /

Vi skal kunne se vores situation fra alle vinkler og lære af flere perspektiver. “Når jeg går en tur, siger jeg ofte til min mand: ’Vi er nødt til at vende om og se det her fra et andet perspektiv!’”

RELEVANS/

Sansning bliver en vigtigere del af at navigere i den nye tid.
Hightech vil gøre det muligt at kommunikere flere sanseindtryk, men i en verden med Photoshop og deepfakes vil vi også i stigende grad stole på vores direkte oplevelser for at vide, hvad der er sandt. Det er så simpelt som at vende sig om engang imellem.

Indlægget Glocal Paradox blev først udgivet på Samsø Energiakademi.

]]>