I denne artikel forklarer vi hvorfor hyperinflation opstår samt hvilke konsekvenser det har for et lands økonomi og folks dagligdag.

Fra guld til papirpenge

Moderne samfund har vænnet sig til en lav inflation. De fleste centralbanker har et mål om prisstabilitet hvilket betyder omkring 2% årlig inflation. Det har været tilfældet siden man globalt set gik væk fra guldstandarden og til i stedet at basere pengesystemet på fiatpenge.

Penge – enten fysiske eller digitale – som ikke er bundet op på noget håndgribeligt, eksempelvis guld, omtales ofte som fiatpenge. De har således ikke i sig selv en iboende værdi. Værdien fremkommer i stedet af en tillid til deres købekraft og dermed politikernes og centralbankernes evne til at adminstrere pengepolitikken fornuftigt.

Bretton Woods-systemet blev etableret i slutningen af 2. Verdenskrig og var startskuddet på et nyt pengepolitisk regime. I stedet for forankre pengepolitikken på sin guldbeholdning, førte man nu fastkurspolitik overfor den amerikanske dollar. Da den daværende præsident i USA, Richard Nixon, i 1971 stoppede endeligt for guldindløseligheden, var verdensøkonomien pludselig på et flydende fiatpenge-system. Det var ikke længere et anker til at holde pengemængden i ro.

Uden et anker kan seddelpressen få frit løb

Når pengesystemet er bundet op på guld i et konstant forhold sætter det en grænse for, hvor meget pengemængden kan forøges. Det holder inflationen i skak, da kun nye fund af guld kan øge pengene. Da guld er en sjælden forekomst i jordens overflade, stiger guld- og dermed også pengemængden i et roligt tempo under en guldstandard.

Uden et loft for hvor mange penge der kan trykkes, skabes der uhensigtsmæssige incitamenter for politikere. Regeringer vælges i de fleste demokratier hver fjerde år. Den sikre vej til genvælgelse er ved at understøtte befolkningen økonomisk i dårlige tider uden modsat at spare op i gode. Derfor er der konstant brug for nye penge til at finansiere en uendelig række af populistiske tiltag fra politikerne eller helikopterpenge til borgerne. Dette overforbrug finansieres af centralbankerne, men regningen bliver i sidste ende altid betalt af borgerne. Inflation er netop regningen vi betaler.

Fra inflation til hyperinflation

Når priserne på varer og tjenesteydelser stiger er der tale om inflation. Når priser stiger forringes forbrugernes købekraft med mindre lønningerne stiger tilsvarende.

Den gængse definition på inflation er generelle prisstigninger i samfundet. Ofte måles prisudviklingen på en fast kurv af varer over tid. Inflation opgøres i procent på både månedligt og årligt basis. En anden måde at tænke inflation på er, at man kan købe færre varer. Det modsatte af inflation er deflation. Nationalbanken har et mål om at holde inflationen konstant på ca. 2% årligt.

En fordel ved inflation er, at gæld udhules over tid. Det skyldes, at penge hvert år bliver mindre værd. Da staten er den største låntager igennem udstedelse af statsobligationer, så er det ikke svært at forstå, at de har et mål om 2% inflation. Det skaber nogle bekymrende incitamenter for både stat og centralbank.

På papiret er staten og centralbanken uafhængig, men i praksis er adskillelsen mere udvandet. Der er uomtvisteligt et tæt bånd mellem de to hvilket ofte betyder, at centralbanken finansierer statens overforbrug. Jo højere inflation desto hurtigere kan gælden afvikles, men de risikerer at lægge byrden over på befolkningen.

Inflation opstår som nævnt pga. prisstigninger, men der er også en psykologisk faktor i spil. Penge kan ikke længere veksles til guld. I stedet baseres værdien på en tillid til staten og centralbanken og den kan pludselig forsvinde. Det kan ske hvis demokratiet udfordres eller en længere periode med et misforhold mellem offentligt forbrug og skatteindtægter.

Hyperinflation kan ikke bremses

Hvis befolkningen betvivler sine penges værdi i morgen vil de skynde sig at købe varer i dag. Pengenes omløbshastighed stiger dermed. Hvis alle gør det samme skaber det en lavine af forbrug og som konsekvens en eksponentiel stigning i priserne. Folk vil skynde sig at bruge hele lønnen når den bliver udbetalt. Opsparingen bliver værdiløs med mindre den bruges til at købe håndgribelige ting.

I starten opleves stigningerne som gradvise, men bliver hurtigt voldsomme. I yderste konsekvens stiger priserne så drastisk, at prisen for en kop kaffe kan være fordoblet på den tid det tog at drikke den. Det var tilfældet i mellemkrigstiden i Tyskland.

En hastigt stigende mistillid er den største fare for et lands valuta og det er et tegn på, at hyperinflationen er sluppet løs. Det har i alle historiske tilfælde ført til økonomisk ruin for landets borgere og ofte har det været startskuddet på revolution eller krig. For de få der var forberedt betød det rigdom, men for hovedparten blev det fatalt.

Centralbankerne har kontrol over mængden af penge, men hverken de eller staten kan bremse en voksende mistillid i befolkningen. Alle lande der har oplevet hyperinflation har ført en uansvarlig pengepolitik uden at lytte til folkestemningen før det var for sent. Ingen ved hvornår det sidste snefnug får lavinen til at rulle, men ingen er i tvivl når det sker. Og ingen lavine kan bremses før den efter store ødelæggelser dør ud af sig selv.

Dette indlæg Hvad er hyperinflation? fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Coronakollapset blev bremset

Da coronaepidemien for alvor brød ud i foråret 2020 satte regeringer og centralbanker verden over gang i støtteprogrammer at hidtil uset karakter. Det nærmest regnede fra himlen med helikopterpenge. Det samme skete i Danmark. Folk der pludselig blev fyret i kølvandet på nedlukningerne kunne nyde midertidig støtte af staten. Virksomheder fik endda mulighed for at sætte deres fyringstruede medarbejdere på lønkompensation indtil coronabølgen var drevet over.

Samtidig pustede de toneangivende nationalbanker nye penge som aldrig før ind i finansmarkederne for at holde hånden under aktierne og sikre fortsat adgang til kapital for virksomhederne.

De midlertidige foranstaltninger havde den ønskede effekt. Massefyringer blev undgået og aktierne steg til nye rekord højder.

Nu følger tømmermændene så.

Er alt igen som før corona?

Vi er de seneste måneder gået mod lysere tider. Vi er ved at vende tilbage til en verden før COVID-19. Samfundet åbner op og dagligdagen minder igen om noget man kan huske fra tidligere. Alt virker godt, men ingen handlinger kommer uden en modreaktion.

Alle den nyprintede helikopterpenge er så småt begyndt at finde vej ind i værdikæderne og til sidst slutforbrugeren. Det kan aflæses i priserne på råvarer, som er steget eksorbitant på kort tid set i et historisk perspektiv. Det har lagt pres på globale forsyningskæder og skabt flaskehalse. Prisen på fragtcontainer er seksdoblet mens olie- og naturgaspriser er gået samme vej.

Prisstigninger rammer både virksomheder og forbrugere

En producerende virksomhed oplever at prisen er steget på stort set alle komponenter i dens produkt. Over en bred kam er råvarer steget 50% fra foråret 2020 til nu. Oveni alt dette har et glohedt arbejdsmarked med rekordlav ledighed presset lønningerne op. Det presser virksomhedernes indtjening og regningen bliver helt eller delvist lagt over på forbrugeren.

Det er netop dette som forbrugeren oplever nede ved køledisken. Det økonomiske boom sammenholdt med nedlukninger har således skabt den perfekte storm for inflation.

Vejen mod hyperinflation er lagt

At der ses en stigende inflation er der ingen tvivl om.

Tager man et kig ud i samfundet, er det svært at få øje på ting der ikke er steget i pris. Prisstigninger på huse har gjort det tæt på umuligt for mange førstegangskøbere at komme ind på markedet. Manglen på computerchips har forårsaget månedslange leveringer på nye biler, hvilket har presset brugtvognspriser i vejret. Og sådan kunne man blive ved at nævne eksempler.

Det er i et historisk perspektiv sjældent at se så pludselige og stejle stigninger på tværs af alle varegrupper.

Vi har vænnet os til lav inflation og lave renter i mange år. Økonomien har dog et bristepunkt og effekterne kommer altid med forsinkelse. Det gør det vanskelligt at forudse og endda bremse når først krafterne er sluppet løs. Hvad der starter langsomt kan hurtigt tage til i ustoppelig styrke. Der er mange tegn på, at inflationen for alvor ruller afsted nu.

Grobunden for hyperinflation er lagt. Om vi kommer dertil er umuligt at sige. De varslede neddroslinger af hjælpeprogrammer og kommende rentestigninger kan forhåbentlig bremse udviklingen. Hvis altså ikke centralbankerne igen er nødt til at holde hånden under økonomien hvis vi – som noget tyder på – ingen for få år er på vej i recession.

Der er ikke mange eksempler på hyperinflation at læne sig op ad i nyere tid. De lave renter sammenholdt med historisk høj gæld, lempelig pengepolitik og helikopterpenge samt tegn på, at vi er i sidste fase af vækstcyklussen, gør at de har malet sig selv op i en krog. Hvilke centralbanker kan garantere at forhindre at inflationen slipper løs uden også at forårsage børskrak.

Hvad fremtiden bringer er usikkert, men når flere penge jagter færre varer vil det uundgåeligt resultere i en dyrere dagligdag for den enkelte dansker.

Dette indlæg Hvad skyldes de store prisstigninger? fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Høje omkostninger fra negative renter

Nationalbanken kunne præstere et overskud på 1,6 mia. kr. for 2020. Et betydeligt fald fra 6,1 mia. året før. Det er især de negative renter – som de paradoksalt selv har indført – der trækker ned i regnskabet.

Danmarks centralbank skal – ligesom almindelige fornuftige opsparere – betale negative renter på deres likvide beholdning. I 2020 betalte banken negative renter for 2,2 mia., mens renteindtægterne udgjorde 1,5 mia. Samlet set altså ca. 700 mio. kr i nettorenteudgifter.

På de øvrige poster tjente Nationalbanken godt 450 mio. Dette bla. hjulpet på vej af salget af deres ejerandel i VP Securities.

Guldbeholdningen opskrevet med 13 %

Årets resultat havde således været en kæmpe fiasko havde det ikke været for de 66,5 ton guldbeholdning som Nationalbanken stadig råder over. De væsentlige prisstigninger på ædelmetaller i 2020, som vi har skrevet om tidligere, betød at regnskabet alligevel endte i plus. Værdien af Danmarks guldbarrer steg 2,9 mia. – eller lige godt 13 % – til nu i alt 25 mia. kr.

Det er interessant at bankens guldbeholdning altid omtales som “levn fra fortiden” eller “tradition” samtidig med at det år efter år sikrer Danmark et solidt afkast. Om det seneste regnskab kan skabe mere fokus på guldets vigtige rolle i det finansielle system i Danmark kan vi kun håbe på.

Hvis du vil læse mere om Danmarks guldreserve kan det findes her.

Dette indlæg Nationalbanken tjener 2,9 mia. på guldbeholdning fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Fra to-cifrede satser til negative renter

I starten af 1980’erne betalte danske boligejere op til 200.000 kr. om året i renter for hver lånt million. Det virker næsten utænkteligt i dag, hvor flere og flere boligejere fastlåser korte variable lån til negative renter.

Årsagen til det daværende høje renteniveau var en høj inflationsrate i den vestlige verden. Danmark var endnu ikke på en fastkurspolitik overfor D-marken (senere euroen) og benyttede sig jævnligt at devalueringer. Dette bidrog kun til yderligere inflationspres, hvilket smittede af på renterne.

I dag er situationen en noget anden. Siden de finansielle kriser i starten af dette årtusinde har centralbanker verden over presset renterne i bund. Både igennem rentesænkninger samt opkøb af stats- og virksomhedsobligationer har de formået at banke renterne i nul og endda under.

Fra opsparing til spekulation

Fornuftige opsparere indså for flere år siden, at de ikke længere kunne få en rente af deres opsparing. For at undgå en udhuling af deres købekraft er de i stedet tvunget over i de risikable aktiemarkeder. Det har skabt et opadgående pres på aktiekurserne som aldrig før. Flere og flere eksperter ser med bekymring på en spirrende aktieboble, der uundgåeligt vil briste en dag.

Penge er blevet værdiløse

I de økonomiske lærebøger står der, at den nominelle rente ikke kan krybe under nul. Renten er bund og grund “prisen på penge”. Hvis prisen er negativ betyder det, at penge er værdiløse.

I praksis har renten, som vi ved, bevæget sig under nul. Investorer er således villige til at betale penge for at placere kapital i sikre aktiver i den korte periode.

Det er et tegn på, at centralbankernes eksopitante brug af seddelpressen har oversvømmet markederne med så meget likviditet, at de ikke længere kan aktiveres i produktionsskabende virksomheder. De er i stedet nødt til at blive parkeret på sidelinjen og det er investorerne villige til at betale sig fra. De “overskydende” penge er således for en stund blevet værdiløse.

Er der et alternativ til negative renter?

Findes der en måde at slippe for at betale negative renter, uden at gamble med opsparingen på de finansielle markeder?

Indtil nu har der været en bund i renterne på omkring -1%. Selv i lande med højest kreditværdighed har de ikke bevæget sig under. Det skyldes, at folk stadig kan hæve sin opsparing i kontanter og gemme dem væk. Det er der naturligvis omkostninger ved, eksempelvis forsikring og leje af pengeskab, som svarer til ca. 1%.

Hvis renteniveauet falder meget under -1% vil det udløse en kaskade af folk der hæver deres formue i kontanter. Da bankerne kun er forpligtiget til at ligge inde med mindre end 1/10 af deres kunders likvider i kontanter, vil det tvinge bankerne i knæ. Et såkaldt “bank-run“.

Tidligere eksempler på “stormløb” mod banker har udløst finansielle kriser og statsbankerot. Centralbankerne vil naturligvis undgå en lignende situation. Derfor kan renteniveauet ikke sænkes meget længere i nuværende situation. Flere eksperter mener, at det er årsagen til, at nationalbankernes værktøjskasse er brugt op og det vil være svært at afbøde kommende kriser.

En verden uden fysiske kontanter

De nordiske lande er gået forrest i afskaffelsen af fysiske kontanter. Flere og flere betaler med kreditkort og mobile betalingstjenester. Det skyldes vores generelt høje tillid til offentlige institutioner, virksomheder og retsinstanser. Samme tendens væk fra fysiske penge kan registreres globalt.

Digitale penge er nemmere at håndtere, opfattes som mere sikre og der er færre omkostninger end ved fysiske kontanter. I disse coronatider er der ydermere meget fokus på håndhygiejne.

I en tidligere artikel skrev vi om at bankerne vil afskaffe fysiske kontanter. På trods af de åbenlyse fordele ved digitale penge er der også en bagside af medaljen, som kun sjældent nævnes i debatten.

Digitale penge er sårbare over for hacking og finansiel krigsførelse fra udenlandske aktører. Selv et nedbrud i energinettet er en reel risiko. Hvordan vil folk reagere hvis hele betalingsnettet var nede i timer, dage eller endda uger i træk?

Introduktion af en officiel kryptovaluta

De seneste år er kryptovalutaer såsom Bitcoins og Ethereums blevet populære og kursen er eksploderet. Deres popularitet bunder både i en mistillid til et centralt styret pengesystem samt en øget appetit på spekulation. De er samtidig et alternativ til fysiske kontanter og det globale pengesystem generelt. Af disse årsager gør stater, centralbanker og finansielle institutioner alt for at miskreditere de nye pengetyper.

Ingen konkurrenter til den etablerede verdensorden kan accepteres.

Idéen om at introducere officielle kryptovalutaer bliver således oftere og oftere nævnt i medierne. Flere centralbankdirektører har udtalt, at der er sat undersøgelser i gang med det formål, at implementere kryptovalutaer parallelt med de traditionelle valutaer. På sigt pejer pilen mod en komplet erstatning af de mønter og sedler vi kender i dag.

Ingen bund i renterne

Ligesom fysiske kontanter skaber et værn mod yderligere rentefald, vil en afskaffelse af dem omvendt åbne op for endnu lavere renter. I princippet vil det være muligt at indføre uendelig negative renter.

Hvis myndighederne samtidig kriminaliserer alternativer til staternes officielle kryptopenge opnår de fuld kontrol over befolkningernes investeringer, forbrug og adfærd.

Centralbankerne kan de facto tvinge folk til at forbruge deres penge for at sparke gang i økonomien. Hvis ikke de “adlyder” bliver de afkrævet -5%, -10% eller mere i strafrente.

Kryptopenge åbner med andre ord op for nye værktøjer for centralbankerne som ikke er mulige så længe fysiske kontanter eksisterer. Ansvaret for at stimulere økonomien kan flyttes fra centralbankerne og regeringerne over på befolkningen. Sammen med ansvaret flyttes også risikoen for tab samt regningen for genopretningen over på menige mennesker.

Kontantløst samfund: fra dystopi til virkelighed

For hver bevægelse mod en mere centralisering af den pengepolitiske magt mister den enkelte frihed over egen økonomi.

Det lyder måske som et mørkt og dystopisk scenarie af George Orwell, men det kan desværre blive virkelighed indenfor få år. Der er en reel risiko for at vi alle en dag vågner op til en virkelighed hvor al egenbestemmelse over vores økonomi er taget fra os.

Dette indlæg Hvor negative kan renter blive? fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Hvor meget guld findes der?

At udvinde guld er yderst kapitalintensivt. Der skal investeres mange penge til undersøgelser, test og tilladelser til udvinding inden det første spadestik kan tages. Herefter kræver det store maskiner, specialiseret arbejdskraft og meget energi. På trods af nutidens teknologi, er det stadig svært at finde nye depoter af guld i jordskorpen.

Siden mennesker startede med at grave efter guld for tusinder af år siden er der kun udvundet 200.000 tons i alt. Det lyder måske af meget, men selv hvis alt guldet blev formet til en terning, ville den kun måle 20 meter på hver side. Det fortæller noget om hvor sjældent et ædelmetal det er.

Der udvindes årligt omkring 2.600 ton på verdensplan, hvilket svarer til at terningen vokser 1,5% årligt. Denne vækstrate har været mere eller mindre stabil de sidste 4000 år. Der eksisterer yderligere 50.000 ton kendt guld i jorden som ikke er gravet op endnu. Samlet set eksisterer der således kun omkring 250.000 ton guld over og under jorden.

De lavest hængende frugter er plukket for længst og ingen ved hvor meget mere guld der eksisterer i jorden. Selv hvis det var muligt at grave dybere ville det ikke være rentabelt ved den nuværende guldpris.

Hvad benyttes guld til?

Guld forbruges ikke som andre råvarer. Kun en meget lille andel indgår i industriproduktion, mens de resterende 95% bliver opbevaret i enten guldbarrer, mønter eller smykker. Denne egenskab adskiller guld fra andre råvarer og ædelmetaller og gør det unikt i forhold til investering og opsparing.

For mange tusinde år siden kendte mennesker kun til bytteøkonomi. Hvis en skrædder manglende et sværd og en smed et klæde, kunne de bytte varer de hver især var gode til at lave. Men hvad når smeden havde skabet fuldt, men skrædderen stadig manglede et sværd? Der var derfor behov for en slags ”mellemværende” som kunne veksles til varer når behovet for et nyt klæde igen var der. Dermed opstod begrebet ”penge”.

Guld har unikke egenskaber som penge

Guld ruster eller forgår ikke. Guld er homogent. Det er let genkendeligt, det har en universel anerkendt værdi og det kan deles i mindre mængder. Ingen andre grundstoffer har samme kendetegn (lige på nær sølv, platin og palladium) hvilket gør guld perfekt som penge.

I Romerriget cirkulerede der guld og sølvmønter og endnu før det i det antikke Grækenland, Persien og i Egypten. I nyere tid har de franske, britiske og amerikanske imperier benyttet guld som penge. Kun for relativt nyligt i verdenshistorien har papirvaluta erstattet fysisk guld.

Centralbanker holder dog stadig guldbarrer i deres bokse så selvom guld er forsvundet ud af syne i dagligdagen lurer det under overfladen klar til at blive genindført, hvis behovet opstår igen.

Opsparing i guld er en sikker havn i usikre tider

Mængden af guld vokser som nævnt omtrent 1,5% årligt. I modsætning til dette vokser mængden af papirpenge i økonomien tæt på 10% årligt. Centralbankerne kan trykke nye penge via seddelpressen stort set gratis og det benytter de sig af.

Når der opstår mistillid til økonomien og risikoen for at seddelpressen løber løbsk stiger så søger investorer historisk mod stabile penge såsom guld og sølv for at bevare deres købekraft.

Inflation udhuler din formue, opsparing og købekraft

Jo flere penge der udstedes desto højere inflation. Inflation udhuler folks købekraft hvis ikke lønningerne følger med. Da der kun er en begrænset og stabilt stigende mængde guld kan ens formue i stedet sikres her.

Guld er steget 27% år til dato (sølv 50%) og handles i højeste niveau nogensinde. En af årsagerne til det er den stigende økonomiske usikkerhed i kølvandet på coronakrisen.

Men den helt afgørende grund er alle de hjælpepakker som regeringer og centralbankerne verden over har kastet i finansmarkederne for at undgå et kollaps.

Når værdien af papirpenge udhules, søger investorer at parkere deres opsparing i sikre havne såsom ædelmetaller, der ikke kan trykkes frit af seddelpressen.

Så længe alt tyder på der fortsat bliver printet rekordstore mængder penge via seddelpressen er det ikke udsigt til, at guld mister sin popularitet. Jo flere helikopterpenge der kastes ud desto mere vil prisen på guld stige.

Dette indlæg Guld beskytter din opsparing fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Hjælpepakker udløber snart

Den rigeste del af verdens befolkning har en betydelig eksponering mod spekulative aktiver såsom aktier. De fattigste ejer til gengæld stort set ingen. Samtidig tilhører sidstnævnte den del af arbejdsstyrken der mistede deres jobs først og – hvis heldige – får det tilbage sidst.

Mange vestlige lande har sørget for lønkompensation til deres lidende borgere. Hjælpepakkerne har afbødet noget af indkomstfaldet for de mindst bemidlede i befolkningen, men de udløber snart. Regningen er blevet for stor og de barske realiteter må ses i øjnene.

Samtidig har coronavirussen ændret folks forbrugeradfærd. Tidligere jobs i lavtlønnede serviceindustrier vil aldrig komme retur. Chokket har disruptet flere værdikæder og virksomheder kigger i stigende grad mod automatisering og robotisering. Risikoen er, at en stor del af den ufaglærte arbejdsstyrke aldrig vender tilbage på arbejdsmarkedet.

Centralbankerne har reddet de finansielle markeder, men skabt mere økonomisk ulighed

Centralbankerne har uden tvivl haft succes med at holde hånden under de finansielle markeder. De rekordstore stimulipakker direkte finansieret af seddelpressen har fundet vej ind i spekulative aktiver. Aktiekurserne er generelt set tilbage i samme niveau som vi startede året med. Folk med store opsparinger og pension er derfor kun beskedent økonomisk ramt af coronavirussen.

Likviditeten og de nytrykte penge fra seddelpressen er dog ikke sivet rigtigt ned i realøkonomien endnu. Det ses med tydelig i Tyskland hvor BNP faldt 10% i 2. kvartal i år.  Endnu værre står det til i de sydeuropæiske lande, hvor turistindtægter er essentielt for økonomien.

Folk der normalt lever fra lønseddel til lønseddel er derimod dybt afhængige af lønkompensation og andre former for understøttelse. Hvis og når hjælpepakkerne udløber, risikerer de at stå i en endnu sværere situation end før. Samtidig kan de se på fra sidelinjen mens de rige blot bliver rigere.

Risiko for yderligere optøjer og revolution

Stigende økonomisk ulighed i befolkningen har historisk medført demonstrationer, uro, optøjer og i yderste tilfælde  borgerkrig og revolution. Det bør være i alle politikeres interesse at tilgodese alle lag i samfundet – ikke kun at sørge for at de riges formuer bliver bevaret.

Hvis ikke realøkonomien kommer op i gear igen og folk strømmer tilbage i jobs, bliver politikerne nødt til at overveje hidtidig upopulære løsninger. Vi har tidligere skrevet om, at borgerløn vil komme i fremtiden og det kunne netop vise sig at være en løsning på en stigende ulighed i samfundet.

Verden har allerede set de første spæde tegn på oprør. I USA har der foråret igennem været optøjer sparket i gang af George Floyds tragiske død. En arbejdsløs befolkning uden håb for fremtiden som samtidig føler at de bliver overset af staten risikerer at antænde en lavine af uroligheder. I USA er der et nærtstående præsidentvalg til november og der vil uden tvivl give anledning til nye demonstrationer.

Dette indlæg Økonomisk ulighed er steget under coronakrisen fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Guldfoden blev afløst af en ”dollar-standard”

Det internationale pengesystem var på forskellige grader af sølv- og guldstandarder i mange hundrede år. Først i sidste halvdel af 19-hundredetallet blev metallet blevet afløst af et dollar regime. I stedet for at de største valutaer var bakket op af guld, var ankeret nu den amerikanske dollar.

Frem til 1964 indeholdte amerikanske mønter en høj andel sølv. Det blev dog langsomt erstattet af billigere materialer såsom kobber som vi kender det fra vores egne mønter i dag. I 1971 gik USA endelig væk fra guldfoden. Federal Reserve beholdte dog deres 8.000 ton guldbarrer i sine bankbokse dybt under jorden.  

Danmark var på en officiel guldstandard fra 1875 til 1931, kun midlertidig suspenderet under 1. verdenskrig. Ligesom i andre lande var Nationalbanken i mellemkrigstiden og i kølvandet på Den Store Depression dog nødsaget til at ophæve guldindløseligheden. I dag fører Nationalbanken en fastkurspolitik overfor euroen, men råder stadig over 66,5 ton fysisk guld.

Guld er kanariefuglen i kulminen

Prisen på ædelmetaller – herunder guld, sølv, platin og palladium – har historisk været korreleret med pengemængden. Når seddelpressen trykkede nye penge var der en tendens til at prisen steg, mens det modsatte var tilfældet når pengemængden faldt.

På samme vis som minearbejdere i gamle dage ville tage en kanariefugl med ned i minen for at advare om giftige gasser, så har guldprisen har altid tjent som et termometer på verdensøkonomien. Når der var tegn på sygdom i pengesystemet og faldende tiltro til centralbankerne kunne det aflæses ved stigende guldpriser. Årsagen er, at investorer søger væk fra valutaer og over mod håndgribelige penge såsom guld og sølv af frygt for at seddelpressen udhuler deres købekraft.

Historiens højeste guldpris signalerer problemer forude

Den hidtidige rekordpris fra 2011 blev da også sat efter USA’s økonomi blev nedgraderet for første gang nogensinde. På det tidspunkt var der uro omkring gældsloftet i verdens største økonomi. Efterfølgende faldt guldprisen fra 2011 til 2016 på fornyet håb om genrejsning af verdensøkonomien og om at gælden fra Finanskrisen kunne afbetales.

Siden 2016 er prisen igen steget ubemærket til nye rekorder da det blev klart, at gældsbyrden vil fortsætte i vejret.

I dag ser vi igen tegn på sygdom i systemet. I kølvandet på coronakrisen har centralbanker verden over trykt nye penge i en hidtil uset skala. Formålet er at holde hånden under økonomierne, men risikerer på langt sigt at svække tilliden til valutaerne. Man kan ikke printe gratis penge. Det kommer altid med en regning, spørgsmålet er bare hvornår og hvor stor den bliver. Den højeste guldpris i 4000 år bør være en advarsel til økonomer verden over.

Aktie-euforien er ved at aftage

Der er spæde tegn på at investorerne er begyndt at bekymre sig om konsekvenserne af de historiske økonomiske tiltag fra politikerne. Helikopterpenge, økonomiske hjælpepakker, lønkompensation mfl. giver løftede øjenbryn i markederne.

Den første panik ovenpå corona blev erstattet af fornyet håb om en genrejsning af økonomien. De enorme mængder likviditet fra centralbankerne bremsede to voldsomme aktiefald. Nu begynder realiteten så småt at gå op for markederne. Hjælpepakkerne er ved at løbe ud, statsgælden større end nogensinde, arbejdsløsheden er stadig på sit højeste, renterne kan aldrig nogensinde normaliseres, nye bølger af coronaudbrud dukker op og en vaccine er alligevel ikke lige rundt om hjørnet.

Er rekorden i guldprisen et hint om en tiltagende mistillid til pengesystemet? Eller er det blot alle de friske penge der ligesom tidevand løfter alle både? Lige meget hvad bør det være en advarsel til centralbanker verden over. Der er en grænse for hvor mange helikopterpenge og hjælpepakker der kan finansieres igennem seddelpressen.

Dette indlæg Højeste guldpris nogensinde fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Betingelsesløs basisindkomst

Begrebet borgerløn stammer tilbage fra 1516 i en bog af Thomas More kaldet Utopia. Den oprindelige idé var at komme kriminalitet til livs ved at sikre en minimum indtægt for befolkningen.

Der har de sidste to tusinde år eksisteret forskellige former for offentlig forsørgelse, så tankegangen var ikke helt ny i 1516. Hvad der dog adskiller borgerløn fra almindelige offentlige ydelser vi også kender fra i dag er, at den kommer uden betingelser. Der skeles således hverken til borgerens eksisterende formue eller job. Alle i en husstand får samme pose penge.

En betingelsesløs basisindkomst fjerner de uhensigtsmæssige incitamenter der er ved normale offentlige ydelser. Ydelsesbeløbet afhænger nemlig af borgerens formue eller anden indtægt. Hvis han eller hun finder et job bliver det modregnet i ydelsen. Det skaber et uhensigtsmæssigt incitament til at fravælge job hvor lønnen er for lav selvom det ud fra et samfundsmæssigt (og personligt) perspektiv er en god idé.

Borgerløn i dag

Diskussionen om en basisindkomst er blevet meget aktuel på det seneste med udbredelsen af robotter indenfor produktion og service. Pilen har i mange år peget hen imod mere og mere automatisering, men skyggesiden af tendensen er massearbejdsløshed. Vil man mindske ulighed i samfundet, mindske kriminalitet og sikre et meningsfyldt liv for borgerne, kan borgerløn blive en løsning.

I en bog fra 2017 Basic Income foreslår forfatterne Van Parijs og Vanderborght en simpel model hvor størrelsen på borgerlønnen fastsættes ved 25% af BNP per capita. Hver borger uanset alder eller indkomst modtager samme beløb. Indkomsten stiger med det enkelte lands rigdom målt i BNP.

I 2017 svarede det eksempelvis til 15.000 dollars om året til hver amerikaner. Danmarks BNP per capita er tæt på USAs, så i runde tal ville det betyde 100.000 kr. til hver dansker. Det ligger i øvrigt tæt på den nuværende sats for kontanthjælp.

Både Teslas Elon Musk og Facebooks Mark Zuckerberg har begge talt varmt om behovet for borgerløn og i 2018 var 48% af amerikanerne tilhængere af at indføre det. Diskussionen vil derfor uden tvivl fortsætte de kommende år og vil inkluderes i partiers valgprogram ved fremtidige valg.

Hvordan kan borgerløn finansieres

Uanset hensigterne er det store spørgsmål hvor pengene skal komme fra. Borgerløn finansieres direkte ud af statskassen og hvis eksempelvis 25% BNP per capita udbetales hvert år, løber kassen hurtigt tør.

Det er netop årsagen til, at borgerløn endnu ikke er indført fuldt ud i noget land. Den offentlige gæld ville hurtigt løbe løbsk og svække landets suveræne kreditværdighed med eksplosive renter til følge. Det samme ville ske hvis staten lod seddelpressen trykke nye penge til at finansiere udbetalingerne. Regningen ville vokse sig så stor, at hyperinflation var uundgåeligt.

Det er med andre ord ikke muligt i praksis at indføre borgerløn uden at reformere hele ydelsessystemet. Studier har vist, at hvis nuværende incitamentsforvridende overførselsmodeller erstattes af betingelsesløse basisindkomster, kan det blive selvfinansierende. Og endda forbedre de offentlige finanser.

De få isolerede eksperimenter der er udført i praksis, eksempelvis i Finland, har vist tvivlsomme effekter af borgerløn. Der er dog af naturlige årsager aldrig testet en komplet implementering af en basisindkomst. Måske konklusionerne ville tegne et lysere billede.

I fremtiden vil der uden tvivl blive indført forskellige former for basisindkomster for at imødekomme den stigende robotisering af arbejdspladser. Der er både fordele og ulemper ved borgerløn. Hvis den implementeres betingelsesløs og som erstatning for nuværende ydelsesmodeller, kan både blive selvfinansierende og løse de helt store udfordringer på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Dette indlæg Hvad er borgerløn og basisindkomst? fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Hver dag verden over annonceres nye hjælpepakker i milliardklassen, hvilket har fået centralbankernes balancer til at eksplodere. I en tid hvor statsgæld i forvejen har nået rekordhøjder kan hjælpepakkerne kun finansieres ved nye penge. Men når der trykkes nye penge kommer der en regning der skal betales på længere sigt.

Hvorfor betale skat hvis man kan trykke gratis penge

There Ain’t No Such Thing As A Free Lunch

Lad os for en kort stund forestille os, at det rent faktisk var muligt at skabe penge uden omkostninger. Hvad nu hvis staterne ikke var nødsaget til at udstede nye statsobligationer for at bygge en ny bro eller nye sygehuse eller endda holde hånden under økonomien i krisetider. Hvis de i stedet blot kunne trykke på print når der skulle betales regninger. Hvorfor så overhoved betale skat? Det lyder for godt til at være sandt og det er det naturligvis også.

På kort sigt kan centralbankerne trykke penge uden nævneværdige konsekvenser, da fokus ligger på at redde økonomien her og nu. På længere sigt er der en betydelig risiko for udhuling af borgernes købekraft, det vi i daglig tale kalder inflation. Den risiko stiger vel at mærke eksponentielt med mængden af friske pengesedler. I yderste tilfælde kan det medføre hyperinflation som altid har fatale følger for et samfund.

Hver gang centralbankerne lader seddelpressen printe penge har de taget en beslutning om at udskyde den uundgåelige regning til næste generation. Ved at udskyde betalingen vokser regningen sig dog større og større indtil den en dag ikke kan betales længere.

Point of no return

Litteraturen er uklar i forhold til at definere en øvre grænse for centralbankernes lempelige pengepolitik. Der er mange forskellige samfundsmæssige forhold i spil alt efter hvilket land der er tale om. Det mest gennemarbejdede studie af Reinhart og Rogoff konkluderer at økonomisk vækst aftager ved en offentlig gæld over 60%.

Undersøgelsen har været genstand for meget kritik, men en ting er dog sikkert: når punktet overskrides går det hurtigt ned ad bakke og der er sjældent en vej tilbage. Der er mange eksempler i historien på at stater har gjort for meget brug af seddelpressen til at finansiere sit underskud. Eksempelvis Tyskland i 30’erne, Zimbabwe i 00’erne og senest i Venezuela.

Har penge mistet deres værdi?

Hvis centralbankerne kan printe så mange nye gratis penge de ønsker, hvad er de så værd? Man kan betragte renter som ”prisen” på penge. En høj rente betyder, at låntageren er villig til at betale mere for at få adgang til likviditet. Samtidig vil långiveren kompenseres i form af rente ved at give afkald på sin hårdt optjente kapital.

Tingene er dog vendt på hovedet i dag. Siden starten af 00’erne er renterne faldet stødt og har efter finanskrisen i flere lande være nul eller sågar negative. I samme periode har centralbankerne ført et historisk pengepolitisk eksperiment ved at spytte enorme mængder penge i markederne i form af opkøbsprogrammer og kvantitative lempelser.

Patienten har feber

De faldende renter er som et termometer der signalerer at patienten er syg og at penge så småt begynder at miste deres værdi. Da udbuddet af penge er langt større end efterspørgslen, er folk ikke villige til at betale for dem. Der er endda tale om, at markederne er så mættede, at investorerne er villige til at betale for at slippe af med dem. Dette er netop årsagen til negative renter. Samme situation så vi for nyligt med negative oliepriser.

Der findes ikke gratis penge. Centralbankernes tro på dette falsum er dog kommet med en meget høj pris, hvor vi nu ser de spæde tegn på en udhuling af værdien af penge. Hvis de fortsætter den lempelige pengepolitik risikerer de at miste kontrol over inflationen.

Løsningen kunne være, at tage narkomanen af sit stof, tage en hård men kortvarrig nedtur, for så at rejse sig igen. Ved at fortsætte med at stimulere økonomien risikerer de derimod at overskride grænsen for, hvornår man kan komme tilbage igen.

Dette indlæg Der findes ikke gratis penge fremgik først på Helikopterpenge.dk.

Spørgsmålet er, om vi også vil se helikopterpenge i Danmark.

Danmark hårdt ramt af coronakrisen: op til 10 pct. BNP tab

Danmark er på mange måder i samme situation som USA med en økonomi i faretruende fald. Vi er en lille åben eksportøkonomi og er derfor blevet hårdt ramt på coronanedlukningen. Finansministeriet regner med, at Danmarks BNP falder mellem 3 og 6 pct. i 2020, hvilket er værre end under finanskrisen i 2008. I den værste prognose varsler Nationalbanken op til 10 pct. fald, hvis der ikke kommer styr på coronaudbruddet. Den hurtige nedlukning af landet har dog haft succes med at have bremset coronasmitten.

I normale år stiger vores BNP ca. 2 pct., så i værste fald vil coronakrisen slå økonomien tilbage med 8 pct. Det betyder rundt regnet 3-4 års produktionstab, med mindre, der sker et V-formet vækstmirakel næste år.

Det hårde tilbageslag pga. nedlukningen har også ramt det danske arbejdsmarked hårdt. 85.000 nye arbejdsløse danskere meldte sig til ledighedskøen i perioden 9. marts til 19. april. På trods af hjælpepakker, for 400 mia. kroner i skrivende stund, ser udviklingen desværre ud til at fortsætte. Specielt servicesektoren er hårdt ramt og det er usandsynligt at forbrugerne samler det tabte forbrug op på den anden side af coronakrisen.

Næste skridt fra Nationalbanken: helikopterpenge i Danmark?

På den pengepolitiske front minder vi også om USA. Renteniveauet er faktisk endnu lavere i Danmark end i USA. Normalt vil centralbankerne have succes med at sparke gang i forbruget og økonomien ved at sænke renterne, men denne gang var renterne allerede negative inden coronakrisen.

Undersøgelser har konkluderet, at det kræver omkring 4 pct. rentefrirum at bekæmpe en økonomisk recession. Med mindre Nationalbanken vil sænke renten til -4 eller – 5 pct., hvad er der så tilbage at skrue på?

I en tidligere artikel skrev vi om muligheden for, at Nationalbanken påbegynder et opkøbsprogram og sætte gang i seddelpressen. Det er i vores øjne det eneste værktøj tilbage i Nationalbankens værktøjskasse, og det er på samme tid første skridt mod, at helikopterpenge kan regne over danskerne.

Inflation er en usynlig skat

De fleste danskere vil nok tage imod gratis penge fra staten med kyshånd. Problemet er dog, at der ikke findes gratis penge. Helikopterpenge kommer altid med en pris. I starten føles det godt, og modtagerne har mulighed for kortvarigt at øge deres forbrug. I længden skal pengene dog som alle andre lån betales tilbage enten i form af skatter, forringet offentlige ydelser eller inflation.

Inflation udhuler kun langsomt borgernes købekraft og er derfor en usynlig skat for det utrænede øje. Det er af samme årsag den foretrukne løsning fra centralbankernes og politikernes side. Det kan betyde, at forbrugerpriserne de næste år stiger hurtigere end lønningerne, og det vil kunne mærkes på de lavtlønnede grupper i Danmark. I værste fald kan det ende med hyperinflation, hvis stigningstakterne ikke kan styres.

Sidste skud i bøssen for centralbankerne

Der kommer et tidspunkt, hvor centralbankernes værktøjskasser er brugt op. Hvor selv tusinder af milliarder nyprintede pengesedler ingen effekt vil have på realøkonomien længere. Det marginale afkast på ny offentlig gæld er allerede voldsomt aftagende, da finansmarkederne er mættede.

Samtidig holder forbrugerne igen med at bruge af opsparingen, da fremtiden ser dyster ud. Inden centralbankerne kaster håndklædet i ringen, er det dog sandsynligt at helikopterpenge vil regne ned over verdens befolkninger – også i Danmark.

Dette indlæg Kommer helikopterpenge til Danmark? fremgik først på Helikopterpenge.dk.